Thomas Rode. Interview Fit living

HELT TÆT PÅ
 NAVN: Thomas Rode Andersen.
 ALDER: 44 år.
 KARRIERE: Køkkenchef og
­direktør på Michelin-restauranten
Kong Hans Kælder.
 PRIVAT: Gift med Thilde.
­Maarbjerg, som er restaurantchef
og sommelier på Kong Hans Kælder. Far til Chili og Frej, som han har
sammen med sin ekskone, Hanne
Rode Andersen.
 BØGER: I Kongens Klæ’r og
Stenalderkost, Politikens Forlag.
 TV: 4-stjerners middag og Rod i
køkkenet på kanal 5.
 LÆS MERE: Thomasrodeblog.
com og konghans.dk
NY SERIE!
Thomas Rode er den
første i en ny serie om
sunde mænd. I næste
nummer kan du møde
ernæringsekspert
Christian Bitz.
ER
„JEGBLEVET
BEDRE
„
MAND
HELT TÆT PÅ
THOMAS RODE ANDERSEN:
EN MEGET
Thomas Rode Andersen elsker at træne
− og spise. Hvorfor? Fordi de to ting har
vendt hans liv på hovedet. Gjort ham til
den mand, han gerne vil være. Og givet
ham den kvinde, han elsker.
Af Anne Hermansen Foto Les Kaner
− Du virker meget...
− Syg i roen, du må gerne sige det…
− Ærlig, var egentlig det, jeg ville sige, men okay…
− Nåeh ja. Jo. Det er også mit problem indimellem. Ting bliver
ekstremt komplicerede nogle gange, fordi jeg ikke bare tier stille.
Det er det, andre mennesker gør: „Vi lader bare være med at
snakke om det”. Det gør jeg ikke. Hvis man har skidt i bukserne,
så kan man lige så godt sige det, som det er.
Thomas Rode Andersen! Hvad skal man stille op med ham?
Han passer ikke ind i nogen stereotyper. Han er på én gang helt
ucensureret − og virkelig sød. Viser ivrigt, hvad ­redskabsskuret
rummer af kettlebells og crossfitgear. Og hvordan det nye snedkerkøkken i sommerhuset i Nordsjælland bare spiller. Begge
dele tegner sider af ham: stjernekok og køkkenchef på Michelinrestauranten Kong Hans Kælder. Og en mand med en mission.
14
fitliving.dk | april 2013
Han har på sin egen krop oplevet, hvordan kost og træning
kan skabe et mentalt og fysisk overskud, som fuldstændig forandrer livet. Og det budskab skal ud. Til alle, der gider høre på
ham. Og det kommer det. Hans seneste bog „Stenalderkost” udkom i efteråret og solgte 45.000 eksemplarer i løbet af de første
fire måneder. Ligesom han har lavet 230 afsnit af programmet
„4-stjerners middag” på kanal 5. Og hans facebook-side har
1.200 på venteliste, der også vil være hans ven.
Thomas Rode Andersen har et vindue lige nu. Og han bruger
det. Kræver det, at han smider kokkeskjorten og blotter en tatoveret overkrop for at få taletid, så er svaret: „Ja tak, så gerne!”
− Mange af mine kokke-kolleger tænker: „Nej, nu viser han
sgu patter igen”. Eller: „Nej for helvede, nu er han der med det
der stenalderkost igen, det er åndssvagt, vi skal bare lave det
bedste mad i verden”. Men jeg ved, at jeg kan inspirere andre
med min rejse, som har været så euforiserende. Og så er det
bare virkelig svært at lade være. Selv om jeg også er bange for at
trætte folk.
VI SKAL GÅ UD TIL KANTEN OG MÆRKE OS SELV
Måske er 44-årige Thomas Rode Andersen mest af alt en mand,
som har fundet sin helt egen måde at være dét på. Og lad os bare
tage hans skudsmål af den moderne mand med det samme:
− En gople, der ligger på standby i sofaen fra fredag aften
til mandag morgen, hvor han igen skal ud og være skaffedyr.
Han skal ikke beskytte nogen, skaffe mad eller ly. Hans basale
fitliving.dk | april 2013
15
HELT TÆT PÅ
THILDE ER IKKE SOM
NOGEN ANDEN KVINDE
funktion − dét, en mand skal, det skal han ikke mere. Men sådan
kan man jo ikke bevare sin sunde fornuft. At være komfortabel
er ikke det samme som at være lykkelig. Og der er en grund til,
at en bog om brændehugning har solgt 100.000 eksemplarer i
Norge. Vi mangler den kant, hvor vi kan mærke os selv − og det,
der er omkring os.
Thomas Rode Andersen opsøger den kant. Jagter den måske endda. Overvejer indimellem også, om år med bonryk og
adrenalinrusch aften efter aften har givet ham en arbejdsskade,
så han simpelthen skal have peaks. Men i hvert fald: En mørk
vinteraften efter midnat kan du snildt finde ham under havoverfladen med en lygte og en harpun. Og rigtig god træning er
tit lig med at svømme fire kilometer i våddragt fra Hornbæk til
Ålsgårde langs kysten af Nordsjælland. I halvanden til to meter
høje bølger. Og lige tømme vand ud og så løbe tilbage. Gennem
sne og is på stranden.
− Helt ærligt… hvorfor?
− Fordi jeg så er nødt til at forholde mig til nogle ting, som
ikke er særlig fede. Jeg svømmer ikke så godt, og jeg skal hele
tiden holde øje med min makker, som pludselig kan være to meter over mig, for så høje er bølgerne nogle gange. Det er ikke bekvemt, det er faktisk slet ikke rart. Men jeg skal tage stilling − vil
jeg, er det nu smart, er det det værd? Det tror jeg, at vi har brug
for − at opsøge de sider af livet, hvor vi ikke er pakket ind i vat,
og hvor vi udfordrer os selv. Forholder os! Børn har også brug for
at forholde sig til, om de kan smage spidskommen eller paprika
i stedet for få serveret skånekost − som kødsovs med noget sløjt
oksekød og trefarvede pastaskruer − tre gange om ugen.
16
fitliving.dk | april 2013
Det var mødet med Thilde Maarbjerg, som er
14 år yngre end ham, der kickstartede Thomas
Rode Andersens transformation tilbage i 2007.
Hun var dengang tjenerelev og 24 år. Han var
køkkenchef, direktør, 38 år − og ved at afslutte
sit ægteskab med Hanne, som han har børnene
Chili og Frej på 12 og 10 år sammen med. Og
han var selv en af goplerne. Lå godt nok ikke
foran fjerneren under slumretæppet − for han
stod jo i et køkken. Men han var kropsdoven og
fuldstændig inaktiv, ud over hvad det kræver at
holde sig på benene ved et komfur cirka 12 timer
nonstop seks dage om ugen. Tankede op på
tanken med et par poser Matadormix, når han
kørte hjemad efter arbejde. Hvis den ikke lige
stod på hash og bajere efter fyraften, som han
fortæller i den selvbiografiske backstage-bog „I
Kongens Klæ’r”.
− Du har drukket igennem?
− Ja, dét må man sige. Jeg nyder stadig et
glas vin, men slet ikke som før. I gamle dage
kunne jeg ikke overskue, hvis vi ikke skulle være
fulde efter arbejde. Det var utænkeligt. Nu kan
jeg slet ikke vente med at komme herop i sommerhuset sammen med Thilde lørdag aften, når
vi lukker. Og i seng. Så har vi formiddagen til at
være voksne sammen i, inden børnene kommer,
for der er man jo bare frisk. Det er den synergi,
der kommer af den her rejse − det breder sig som ringe i vandet.
Thilde Maarbjerg var ikke som andre kvinder. Faktisk er hun
nok ikke som nogen anden kvinde, han har mødt. Han var − og
er − dybt fascineret og betaget af hende.
− Hvorfor er du så vild med Thilde?
− Der er ikke noget eller nogen, der kan påvirke hende. Jeg
elsker hendes integritet. Hun er en sindssyg dygtig sommelier,
men hun skilter ikke med det, sådan som mænd gør. Ingen kan
trække hende i en anden retning. Slet ikke mig. Jeg ville gerne,
at vi trænede sammen, men Thilde har sit eget træningsregime,
som hun kører igennem alene.
− Hun kan være ufattelig maskulin − når hun lige laver en
straight muscle up og hæver sig op i armene. Og samtidig er hun
så fin og feminin, når vi skal ud og spise, og hun kommer i minkpels med håret slået ud og bare har en lille bitte smule makeup på.
Hun majer sig aldrig ud. Hun er ligesom en kat − helt sin egen.
JEG VILLE VÆRE EN DÅRLIG HVERDAGS-FAR
At følge trit med dén pige krævede, at Thomas Rode Andersen
strammede op. Bogstavelig talt. I crossfit fandt han en træningsform, som er så varieret og krævende, at han kan blive ved at
fylde på og udfordre sig selv. Og med overskuddet, som træningen gav, kom også lysten til at skrue på endnu flere knapper
og undersøge, hvad kosten kan. I dag lever han og Thilde efter
paleo-principper, som betyder „fra forhistorisk tid”. Stenalderkost, ja − men tilpasset det moderne liv.
− Det er ikke realistisk kun at leve af vilde dyr og planter i
dag. Vi undgår tilsætningsstoffer, får rene råvarer, som er så lidt
„
Da Thilde lærte mig at kende, var
jeg en sur, indebrændt underskudschef, der eksploderede i ­hovedet
på folk. Bare spørg hende. Jeg
har et helt andet overskud i dag –
fordi jeg træner og spiser, som jeg
har bedst af. Hun roser mig tit for,
at jeg har ændret mig.
„
fitliving.dk | april 2013
17
vil ikke sige til hende: „Hvis du vil have børn, bliver det ikke med
mig”. Det kan man ikke nægte hinanden. Ikke når man er to mennesker, der elsker hinanden. Så er man afstumpet. I min ­verden.
JEG KAN KUN GØRE MIG UMAGE
− JEG KAN IKKE LADE VÆRE
„
forarbejdede som muligt, masser af fedt og protein og grønsager.
Vi spiser ikke brød, kartofler, sukker, mel og stivelse og får så få
mælkeprodukter som muligt.
− Hvad spiser du, når du virkelig skal nyde?
− Jeg kan drømme om chokolade. Og skal man synde, så
gør det med noget virkelig godt
− i stedet for noget ligegyldigt.
Også elsker jeg, når vi går og
laver mad sammen her i sommerhuset.
Thomas Rode Andersen
er også far. På sin egen måde,
nemlig mandag og tirsdag, hvor
han ikke bor i lejligheden inde midt i København, men holder fri fra
Kong Hans Kælder, så han kan være i sommerhuset sammen med
Chili og Frej. Hans ekskone bor få hundrede meter derfra.
„Alle kokke har fået for
lidt opmærksomhed som
børn. Også mig. Jeg kan
ikke h
­ uske, at min far
­nogensinde har sagt: Hold
kæft, det var godt gået.”
− Jeg ville være en hykler, hvis jeg sagde, at det ikke passede mig godt kun at have børnene to dage om ugen. Og det
passer min ekskone godt at have dem i fem dage. Jeg har
det virkelig svært med det typiske hverdagsliv og ville blive
kvalt i den trummerum,
hvor man kommer hjem,
henter børn, laver mad,
ser tv og går i seng. Jeg
tror, at jeg ville være en
dårlig every-day-parent.
Det er måske et kontroversielt valg og en provokerende udtalelse, men
sådan har jeg det.
− Skal Thilde og dig have børn?
− Det tror jeg ikke. Vi taler jævnligt om det. Men jeg
havde forholdt mig til det allerede før, vi blev kærester. Jeg
„
Folk spørger: Hvordan har du tid til at
træne to timer hver dag? Vi har ikke
­tv, og de 25 timer, man snit b
­ ruger
på ­fjernsynet hver uge, dem kan jeg
­investere i noget andet. Og sjovere.
18
fitliving.dk | april 2013
Thomas Rode Andersens egen barndom var ikke ligefrem efter
normen tilbage i 70’ernes socialdemokratiske udkantsdanmark.
Hans forældre blev skilt, da han var tre-fire år gammel. Hans et
år yngre lillebror flyttede med moderen til Nyborg, mens han selv
boede på en faldefærdig gård ved Møgeltønder sammen med sin
far, der var lærer. Han så sin mor en weekend hver måned og kan
huske, at han fik det fysisk dårligt, når han skulle væk igen efter to
ugers sommerferie hos hende.
− Det var hårdere, end jeg gav udtryk for. Min far var passioneret omkring vores fritidslandbrug, men ikke en stor ørn i
husholdningsøkonomi, og han var i perioder presset på den front.
Det smittede lidt af på mig, men jeg elskede at være sammen
med ham, når vi gik og lavede noget sammen og skulle holde
den umulige gård, male eller hugge brænde. Det var bare ikke en
barndom, der ligner den, som moderne børn har i dag. Folk griner
jo, når jeg siger, at der var is på ruden indvendigt på mit værelse
om vinteren. Og at jeg var ti år, da jeg kørte med aviser. En rute
på ti kilometer. Syv dage om ugen. Der er fladt og ingen træer ved
Møgeltønder, så når det blæser, så blæser det. Men jeg lærte én
vigtig ting, som har hjulpet mig masser af gange i livet: At lukke
ned og tænke: „Det skal bare gøres…”.
− Hvordan var din far?
− Han var egoistisk på nogle punkter. På en gammeldags måde
og så alligevel moderne tænkende og fremsynet. Han var en
afholdt og alternativ lærer. Jeg kan ikke rigtig huske, at han nogensinde har rost mig. Men en helt bestemt situation står meget
klart: Jeg var seks-syv år gammel og agerede som børn i den alder
gør uden at tænke så meget på mine omgivelser. Min far kaldte
mig for en egoistisk røvbanan. Jeg vidste ikke rigtig, hvad det betød, men det har fulgt mig lige siden.
− Hvordan?
− Jamen, fordi jeg har forsøgt ikke at være en egoistisk røvbanan. Det kan godt være, at jeg har været en røvbanan på nogle
områder, men jeg har aldrig gjort det for at møve mig frem eller for
at gøre det nemmere for mig selv på andres bekostning. Tværtimod
er det sindssygt vigtigt for mig at være en del af holdet og altid tage
min del af slæbet.
− Jeg har gået til coach for at lære at lade være med at gå med
skrald og pudse komfur om aftenen på Kong Hans Kælder. Jeg er
jo direktør og køkkenchef og har 1.000 administrative ting, som
jeg også skal tage mig af. Og alligevel tænkte jeg klokken tolv om
natten: „Nu har vi arbejdet 12 timer, vi har nået det hele, så kan
jeg kraftedeme også pudse det komfur og gå ud med skraldet, det
tager en halv time, og så er vi færdige”.
Han har lært det nu. Men han aner stadig ikke, hvordan man
ikke gør sig umage. Med alt!
− Kan du lade være med at gøre dit allerbedste?
− Nahr… nej. Jeg kan ikke lide ikke at levere. Men jeg kan rigtig
godt lide at præstere, det får det bedste frem i mig. Det er altid
all in. Også i min relation til andre. Bare at skrive en sms… det er
sindssygt, som det kan misforstås, hvis du ikke rammer rigtigt.
Hold kæft, hvor har jeg slettet mange sms’er til Thilde...
Thomas Rode Andersen
Mine 5 leveregler
1
Jeg spiser…
… det, som vi fra naturen er konstrueret
til at spise. Vi skelner ikke imellem de forskellige måltider, men spiser det samme tre gange
om dagen og sørger for, at måltidet består
af ca. 40 pct. fedt, 35 pct. protein og
25 pct. kulhydrater – fra kød og
planteriget. Mælkeprodukter og
korn, også fuldkorn, går vi så
vidt muligt uden om.
2 Jeg undgår…
… industrielt fremstillet mad, stivelse,
sukker og ødelagte fedtstoffer. Og kvinder, der
fnidrer og smalltalker om pseudo-sundhed og
skønhed og så tøffer ud og ryger. Man bliver jo
ikke smuk af at smide noget i hovedet, få en
ny frisure eller nyt tøj. Man bliver smuk af at
tænke sig om og gøre tingene rigtigt.
3 Jeg slapper af...
... den er svær. Jeg bilder mig ind, at en
løbe- eller svømmetur ikke er rigtig træning,
men aktiv restitution. Men jeg slapper af, når
jeg hygger mig med mine unger og Thilde i
sommerhuset. Når vi bruger tid på at lave god
mad og gå en lang tur. Under­vandsjagt er også
en favorit. Det er guld at ligge i Øresund en
vinternat i komplet mørke og stilhed efter en
meget lang og aktiv dag.
4 Jeg bliver glad, når…
… folk gør sig umage, det elsker jeg. Og
jeg bliver enormt glad, når folk sætter pris på,
at jeg gør mig umage. Jeg bliver glad, når jeg
kommer i mål ved at yde mit bedste. Når det
hele syder og bobler og truer med at kollapse
og så alligevel klapper imod alle odds.
5 Jeg træner…
… helt sikkert for meget. Typisk fem-seks
gange om ugen. Men det er størstedelen
af mit sociale liv og en så vigtig kilde til
energi, at det er svært at skære ned. Min
træning er ufattelig varieret og kan spænde
fra mountainbikeræs, havsvømning, tung
vægtløftning til klassisk crossfit.
fitliving.dk | april 2013
19