MULDBJERGSKOLEN
FEBRUAR 2012
Succeshistorier
om inklusion
“VI ER ALLEREDE I GANG”

iBooks Author
I forbindelse med udviklingsarbejdet omkring inklusion på
Muldbjergskolen i Hjørring er dette lille hæfte en del af den proces, som er
samskabt mellem medarbejdere og ledelse.
Processen kan mere detaljeret følges på www.muldbjergskolen.dk under
menupunktet “Inklusion”.
På skolen er der stor enighed om, at hvis det skal lykkes at gøre
inklusionen til en succesoplevelse for alle parter, så skal dette ske i et tæt
samarbejde mellem medarbejdere og ledelse.
Et af de vigtige punkter i udviklingsprocessen er at se lidt indad på den
praksis, vi allerede udøver på skolen. Er der positive fortællinger om
inklusion allerede?
Hvis dette er tilfældet, så kan vi tage udgangspunkt i dem for at føle os
lidt på vej allerede inden starten på den egentlige inklusion fra starten
af skoleåret 2012-13.
Netop ved at samskabe inklusionen på skolen forsøger vi at få så mange
af medarbejderne som muligt positivt med på ideen om inklusion.
Allerede i 1993 underskrev Danmark Salamancaerklæringen, så man
må sige, at her 19 år efter er det på tide, at vi for alvor bestræber os på
at leve op til den erklæring, vi har underskrevet.
Udgangspunktet er en udvidelse af normaliteten til at omfatte
betydeligt flere forskelligheder, end de seneste år(tier)s udvikling har
vist. Kun ved at forandre normaliteten kan vi inkludere flere i vores
store fællesskab, og netop retten til at være en ligeværdig, aktivt
deltagende og uundværlig del af det lokale fællesskab er udgangspunktet for inklusionstænkningen.
Måtte dette lille hæfte være med til at skabe et yderligere engagement i processen frem mod samskabelsen af vores måde at gøre tingene på på
Muldbjergskolen i Hjørring, så er målet målet for udgivelsen.
Tak til alle bidragyderne - og god arbejdslyst med processen!

iBooks Author
U DGAVE 1
Fortælling nr. 1
10 succes-historier fra
medarbejderne på
Muldbjergskolen
Når vi i OK-afdelingen spiller rundbold, kan alle være med.
A er en dreng, der lever i sin egen lille verden.
Der stilles op, som alle andre vil spille rundbold. A stiller også
op, men pludselig løber han tværs mellem alle andre og råber
sin glæde ud.
A T TAGE UDGANGSPUNKT I SUCCES ´ ERNE :
Ikke en eneste af de andre børn tager sig af det.
1. Vi afmystificerer inklusionsopgaven.
A får lov at være med på hans måde. Han er glad og snakker
bagefter om, at han har spillet
rundbold.
2. Vi får mod på at fortsætte med og udbygge
noget, som vi i forvejen har kendskab til - og
som vi kan lykkes ud fra vores erfaringer.
3. Vi får muligheden for at lytte til andres
fortællinger om, hvad inklusion kan være - og
hvordan det kan lykkes.
4. Vi samskaber vores forståelse og udvikling af
inklusionstænkningen på Muldbjergskolen, så
vi sikrer, at medejerskabet er til stede.
5. Vi er med til at skabe en positiv og konstruktiv
stemning omkring mulighederne for at skabe
den gode inklusion på skolen til gavn for
elever, lærere og forældre i et tæt samarbejde
om at få bestræbelserne til at lykkes.
Det samme sker, når vi i
OK-afdelingen spiller fodbold,
håndbold eller løber stafet.
Fortælling nr. 2
En dreng, A, fra OK-afdelingen
og jeg går hver dag på trapperne.
Nogle søde piger, ca. 10 år gamle, fra den almene del af
skolen, synes, at han er en sjov dreng og vil gerne tælle
trapper med ham.
2

iBooks Author
De går ned i takt alle 4: A ved den ene side og pigerne ved den
anden side på trappen.
Da de kommer op, vender A sig mod pigerne og siger: "God til
at tælle trapper."
"Tak," siger pigerne, og vi går alle videre til vores andre
gøremål.
Fortælling nr. 3
Karen går i Lærkereden i gruppe med sine klassekammerater.
Hun har her og i skolen en uhensigtsmæssig udadreagerende
Karen har nu været i den nye gruppe i 4 måneder og har i den
tid ikke været udadreagerende i SFO'en eller skolen!
Fortælling nr. 4
Sidste år havde vi en udmærket inklusionshistorie. Det
kommer selvfølgelig an på øjnene, der ser. Denne elev fik
skabt sig nogle gode sociale bånd, fordi hun kunne og havde
mod på det. Hun var på sin vis stærk. Rent fagligt deltog hun i
timer, hun fandt spændende, hun lærte noget undervejs og
lavede opgaver i grupper og selvstændigt – dog ikke på
niveau. Hun deltog ikke i eksamen, dertil var det for svært –
men hun var glad, da hun sammen med alle de andre 9.
klasser kunne deltage i sidste skoledag, fest og dimission.
Fortælling nr. 5
adfærd.
Nogle eftermiddage søger Karen ind i en anden gruppe, hvor
der er mere ro, og hvor Karen har større mulighed for at være
sig selv.
Efter samråd med skolen skifter Karen gruppe i SFO'en.
Der var en sommerdag, hvor OK-afdelingen var oppe at spille
fodbold ved sommerhusområdet på fodboldbanen. Der blev
gået godt til den, og
sommerhusbørn kom
med i aktiviteten.
Der var ca. 20 børn i
alt, en blanding af
“normale” og
handicappede børn,
hvor de normale
3

iBooks Author
børn efter en god hård kamp fik indsigt i, hvor godt, de
handicappede børn kunne spille, og det resulterer i, at et
“normalt” barn sagde: ” Hold da op, hvor gode de
handicappede børn er,” og der blev spurgt fra et normalt barn,
om de ikke skal spille dagen efter igen, og det var en god måde
at få inkluderet normale og handicappede børn med
hinanden.
Fortælling nr. 7
Tirsdag den 4. januar 2012 havde de voksne i Lærkeredens
gruppe 4 bestemt, at vi alle skal en tur ud på legepladsen.
Drengene havde bestemt, at de ville lege i deres hule omme
bag OK-afdelingen.
De render derover og leger....
Der kommer nogle børn fra Muldvarpen, som driller dem og
kalder vores drenge “handicappede”. Dette bliver vores
drenge noget fortørnet over. De henvender sig til Pædagog 1
og Pædagog 2 for at fortælle det.
Fortælling nr. 6
Der holdes tirsdagsmøde og en “ny” mand, Robin, som er i
praktik i kort tid, stiller sig op og fortæller, hvem han er, og at
han glæder sig til at være i basen. En af drengene rækker
fingeren i vejret og siger: ” Robin, du er meget velkommen!”
Med så få ressoucer, som Mathias i dagligdagen har, er det en
super måde at få inkluderet en ny på.
Pædagog 1 siger, hun vist hellere må tage en snak med de
børn. Nogle af børnene stikker af, men en dreng stopper op.
Pædagog 1 spørger, om han ved, hvad det betyder. Drengen
4

iBooks Author
(D) svarer: "Nej, det ved jeg ikke". De bliver enige om at
stoppe med at sige det.
D spørger i stedet drengen fra Lærkereden, om de skal lege,
hvortil han svarer: "Det kan vi godt." De leger og bygger hule
sammen i ca. en time, indtil D skal til ridning.
D vil gerne lege næste dag, og han spørger også Lærkerededrengen, om han vil lege næste dag, hvortil denne svarer: "at
han ikke vil lave en sådan aftale, for hvis han nu ikke har lyst
at lege i morgen, er det jo dumt at lave en aftale." Men han
lover dog, at hvis han har lyst at lege, kommer han ned til ham
og spørger i morgen.
Det der er nøglen til at forklare de succeser, vi har haft, er, at
disse børn oplevede (måske for første gang i deres liv), at de
var blandt de dygtigste.... at de kunne hjælpe andre svagere
end dem selv... at de kunne klare kravene og leve op til andres
forventninger.
2) At gradvis integrere eleverne med meget sammensatte og
svære problemstillinger/ udadreagerende adfærd ved først at
lave en satellitgruppe og senere give eleven et tilhørsforhold
til en klasse, nar han var klar til det.
Se det er en god histore - med en god inklusion :-)
Fortælling nr. 8
Kortfattet 2 vinkler på inklusion, som jeg mener, vi i OK har
gode erfaringer med:
1) At inkludere/ tage imod G1-elever, som mistrives i deres
specialklassetilbud. I løbet af de år jeg har været her har vi
haft mange elever, som kom til os for at få et ny start. Man
har en tendens til at opfatte inklusion som om, det kun kan
gå en vej (fra det specielle til det normale); selvom man ved,
at det der kan hjælpe eleverne, der har det svært, ikke ofte
er at komme ind i en sammenhæng, hvor de fleste er
dygtigere end dem selv, tværtimod.
Vi har i en lang årrække, i forbindelse med 7 musicals, været
på besøg i indskolingsafdelingen i normaldelen, hvor vi har
dramatiseret, fortalt og sunget sangene fra de musicals, som
vi har skrevet og opført i OK-afdelingen.
5

iBooks Author
Vi har ligeledes haft mange klasser som publikum til
generalprøver og ved opførelser. Lærere fra normaldelen har
desuden i flere omgange spillet med i orkesteret.
Fortælling nr. 9
Erfaringerne fra Fritidsordningen gør, at man i skoleåret
2009/10 forsøger at tilknytte J til den samme gruppe børn i
skoletiden. Han er med til morgensamling, musiktimen,
idrætstimen og svømning – altid med egen voksen til at guide
og med mulighed for at trække sig tilbage til eget rum efter
behov. I dette skoleår magtede han at være med i
fællestimerne i ca. en lektion af gangen.
J har været i Ok-afdelingen siden august 2005.
De første 2 skoleår var han tilknyttet en lille strukturgruppe
med fokus på adfærdsregulering. Men her udviklede han en
negativ social adfærd og var negativt påvirket af de andre
børns adfærdsmønstre. Han magtede ikke at deltage i det
samvær og den kravsætning, som var gældende i klassen – det
betød at han udviklede en udadrettet adfærd mod
kammerater og voksne.
Fra oktober 2006 har J sit eget tilbud i grupperum – uden
ekstra ressourcer til klassen. De efterfølgende 3 skoleår har J
sit eget skoletilbud i sit eget lokale.
Den mulighed har de dog ikke i fritidsordningen, men her har
man tilknyttet J til en yngre gruppe børn, som ikke reagerer
på J’s adfærd, og som ikke har en adfærd der ”tricker” J. Her
deltog han også i samling og spisning, men han blev trukket
ud, mens samværet og adfærden stadig var positiv. På den
måde oplevede J det sociale samvær som positivt. Han blev
mere aktivt deltagende og bedre til at udsætte egne behov
samt til at acceptere kravsætning.
Fra skoleåret 2010/11 har J været tilknyttet en klasse fra
udskolingen. Han deltager fortsat i morgentimen samt i
indskolingens musik- og idrætstimer. J har fortsat sit eget
lokale, og han har sin egen voksne alle lektioner.
I skoleåret 2011/12 er J fortsat tilknyttet den samme
udskolingsklasse. Han har fået sin egen arbejdsplads i klassen
6

iBooks Author
og deltager hver dag i de 2 første lektioner. Derudover er han
med i svømme-, musik- og idrætstimer i udskolingen. J trives
i disse rammer, og vi ser en rolig og harmonisk dreng i
fællestimerne. Han har dog stadig sin egen voksne og eget
lokale, så han har mulighed for at trække sig tilbage efter
behov. Og når han ”er kørt træt”, kan vi en sjælden gang
imellem se udadreagerende adfærd overfor den voksne, han er
sammen med i sit eget lokale.
Fortælling nr. 10
Julebag på tværs
Mandag d. 5. december havde 7.b inviteret OK 7 og 0.-3. J til
julebag i hjemkundskab.
Der blev bagt kagemænd og -koner, grise og Luciabrød. 7.b og CK havde lavet et godt forarbejde, så alt var klart, inden
“gæsterne” kom - og alle havde en rigtig dejlig dag. Tak til 7.b og CK for et flot og varmt inklusionsinitiativ på en
kold decemberdag!
Tak til medarbejderne, der har bidraget med succeshistorier
til dette lille hæfte.
Hæftet udvides løbende i takt med, at succeshistorierne
“vælter ind” i inklusionskonferencen på Muldbjergskolen.
Alle ønskes held og lykke med inklusionsopgaven. Det store
og brede engagement tyder rigtig godt, og der er al mulig
grund til at være optimistisk, når vi ser ud i fremtidens skole.
Læs mere om inklusionsprocessen på...
www.muldbjergskolen.dk
7

iBooks Author