Skolebestyrelsen og MED udvalget ved Muldbjergskolen udtaler følgende i forhold til høringsmaterialet omkring skolestrukturen. Bestyrelsen og MED peger på at man følger model 2. Det er dog vigtigt for os at understrege, at der skal frigøres så mange ressourcer til skolerne i Hjørring By, at man ikke altid skal klasseoptimere. Der skal være luft til at have eks. 5 3. klasser på 2 matrikler, selvom man på papiret kan nøjes med 4 klasser. Muldbjergskolens fysiske rammer og reformens udfordringer Muldbjergskolen er placeret centralt i midtbyen og er nem tilgængelig uanset om man skal bruge offentlig transport, bil, cykel eller bentøj. Dette giver desuden alle skolens elever mulighed for at bruge Hjørring Bys kulturtilbud og handelsliv med en faglig vinkel. . Muldbjergskolens grønne arealer og udeområder er understøttende for en 0. 9. klasses skole og bemærkelsesvis gode for en byskole. Herunder de tre pavilloner, der bruges i udeskole, natur/teknik og det nye fag håndværk/design især på mellemtrinnet. Skolen er desuden fysisk opdelt i afdelinger, hvor eleverne har mulighed for være ude i timerne uden at forstyrre andre klasser, der arbejder inde. Eks. kan eleverne i indskolingen bruge de grønne områder aktivt, mens udskolingen har terminsprøver, nationale test og lign. Skolen har to gode, store gymnastiksale som bruges aktivt i bevægelsen i skolen et af skolereformens målsætninger. Muldbjergskolen har opdaterede og tidssvarende faglokaler herunder et velfungerende mediatek med Lego Mindstorm og interaktiv vidensbrønd (nyetableret og den eneste i Hjørring Kommune). Skolen har gode drama og musiklokaler, der understøtter den åbne skole, skolens musiske profil og samarbejdet med den musiske skole. Produktionskøkken på Muldbjerg er etableret og kører velfungerende med et varieret tilbud til børn og voksne dette køkken vil normalt koste i omegnen 1 mio. at etablere. Den længere skoledag har givet madpakken svære kår og Muldbjergskolens produktionskøkken leverer dagligt sund og nærende kost til eleverne. Muldbjergskolen er tæt placeret på idrætsfaciliteterne i Hjørring By. Vores elever har gåafstand til svømmehallerne, badmintonhallen og hele området med Park Vendia herunder det nye atletikstadion. Skolens opbygning i klynger/afdelinger giver muligheder for at tilrettelægge undervisningen i afdelinger, hvilket giver ro og tryghed for eleverne på skolen. Hvis Hjørring Kommune opnår målsætningen med øget bosætning, så er de fysiske rammer omkring Muldbjergskolen gode for en evt. tilbygning. Muldbjergskolen og den åbne skole Tandklinikken er fysisk placeret på Muldbjergskolens matrikel. Dette gør det nemt og fleksibelt for eleverne at frekventere tandplejen i det daglige uden at miste alt for meget undervisningstid. Muldbjergskolen har et tæt samarbejde med UCN, hvor den tætte placering understøtter UCN´s lovpligtige, praksisorienterede forskning. Underviserne på UCN og deres studerende samarbejder med Muldbjergskolens elever og medarbejdere som en del af deres indsamling af empiri. De studerende på UCN på lærer og pædagoguddannelsen bruger Muldbjergskolens elever i deres uddannelse og dette inspirerer, styrker og udvikler medarbejderne på Muldbjergskolen. Alt dette kommer eleverne i en 0. 9. klasses skole til gode og kobler teori og nyeste forskning på medarbejdernes pædagogiske praksis. Muldbjergskolen har en mangeårig kortradition, hvor alle skolens elever (også i specialklasserne) deltager. Her benytter vi det gode samarbejde med UCN og koncerterne afholdes ofte der grundet det store deltagerantal. Specialklasserækkerne Specialklasserækkerne bør ikke samles i en fysisk enhed, da det er vigtigt med spejlingen til almenområdet. Inklusionsopgaven er en væsentlig opgave for folkeskolen og det understøtter vi på Muldbjergskolen i dagligdagen, hvor eleverne fra OK afdelingen og G3 møder elever fra almenafdelingen og omvendt. Et eksempel på dette er udeskolen, hvor G3 eleverne inkluderes i Muldbjergskolens hverdag sammen med yngre elever, der matcher deres kognitive udviklingstrin. Samarbejdet med Yxenborg, hvor G3 elever understøtter naturskolen i indskoling/mellemtrinnet. Det samarbejde mellem specialklasserækkerne og almenafdelingen giver mulighed for at lege nedad, når det er behovet eller blive inkluderet i normalundervisningen, når det er muligt. Denne øvelse skal der være en simpel og ubureaukratisk tilgang til for at understøtte inklusion. Vi vil gerne understrege at den faglige/pædagogiske leder stadig bør være tæt på kerneydelsen i spec.klasserne. Hvis man samler ledelsen omkring specialklasserne tabes denne mulighed. Medarbejderne og forældrene skal have tæt parløb med lederen af området og derfor skal lederen være tæt på kerneydelsen. . OK afdelingen på Muldbjergskolen se også vedlagte høringssvar fra personalet i OK. OK afdelingen er en vanskelig og dyr afdeling at flytte. Der skal etableres lifte i loftkonstruktioner, handicaptoiletter, brede døre, sanserum, motorikrum og meget andet. Vi kan risikere store menneskelige omkostninger hos eleverne. Elevernes trivsel er meget afhængig af de fysiske rammer og forudsigeligheden og genkendeligheden. Denne trivsel kan være truet. OK afdelingen fordrer mange små rum til målgruppen. En del af eleverne har behov for at kunne skærmes i små miljøer, da deres sanseapparat ellers overstimuleres. De små rum er allerede etableret på Muldbjergskolen. Udeområdet er etableret med afskærmning således, at elever der har svært ved at færdes på egen hånd, ikke kommer til at gå fra stedet uforvarende. Muldbjergskolens OK afdeling nyder pt også meget godt af den centrale placering i byen. Vi har mulighed for at gå med kørestole og joggere til en del aktiviteter, hvilket sparer en del kørselsomkostninger. Hele skolen er indrettet med elevatorer og lifte, så inkluderende virksomhed med den øvrige del af skolen er tilgængelig for elever med fysiske handicaps. For specialklasserne G2 på Muldbjergskolen, som også rummer fysisk handicappede elever er Muldbjergskolens placering i midtbyen vigtig i forhold til de muligheder der er for elever der enten sidder i kørestol eller har svært ved at gå. At der er kort til bus og tog og indkøbsmuligheder er afgørende da en del af undervisningen i G2 tager udgangspunkt i den almindelig daglige træning i færdigheder som eks. at transportere sig, købe ind og begå sig i det offentlige rum generelt. Udsugning i OK afdelingen vil være en meget omkostningsfuld udgift ved etablering på en anden matrikel Vi ønsker med dette høringssvar, at I som politikere vil være med til at bevare Muldbjergskolen i den form, vi kender i dag i et scenarie omkring model 2. Med venlig hilsen Skolebestyrelsen MED udvalget Muldbjergskolen Muldbjergskolen Bilag 1 Høringssvar ang. specialklasser. Som specialpædagogisk personale, lærere, pædagoger, pædagogiske medhjælpere, i OKafdelingen på Muldbjergskolen vil vi gerne give vores besyv med i forbindelse med skolestrukturændringerne i Hjørring Kommune. Eleverne i OKafdelingens vidtgående specialundervisning, har alle funktionsnedsættelser på det kognitive og fysiske område. Elevgruppen i OKafdelingen har forskellige syndromer og psykiske diagnoser, som f.eks ADHD, Autisme, OCD og flere bærer på dobbeltdiagnoser. Der er elever som er kørestolsbrugere og med multihandicaps. Generelt for alle eleverne er, at genkendelighed, struktur og forudsigelighed er forudsætning for tryghed og trivsel. Små ændringer i hverdagen kan få store konsekvenser for elevernes trivsel og udvikling både på kort og lang sigt. Hvis Muldbjergskolen skal være en overbygningsskole og OK afdelingen af den grund skal flytte, er det vores bekymring, at der ikke kan tilbydes disse sårbare elever tilsvarende fysiske forhold, som der i dag er på Muldbjergskolen. At OKafdelingen i dag er en velfungerende enhed, skyldes i høj grad de fysiske rammer og de mange muligheder for at kunne tilrettelægge specielle individuelt tilrettelagte læringsmiljøer til eleverne. Konsekvenserne af en udflytning af OK afdelingen vil være : Elevgruppen: ● Det vil skabe utryghed og dyb frustration hos eleverne, hvis de skal i nye og uvante rammer. Vi har erfaringer med at meget sårbare elever, som flytter skole/klasse/får nye kontaktpersoner, går i stå i deres udvikling og bruger 1/2 til et helt år på at komme tilbage på samme udviklingstrin. Som følge heraf, vil denne periode blive præget af øget udadreagerende adfærd med slag,spark mv. Fysiske rammer: Da OK afdelingen er en heldagsskole, er eleverne i de fysiske rammer fra 815 hver dag. Eleverne er, p.g.a deres kognitive niveau altid under observation og kan ikke færdes på egen hånd. Det er derfor vigtigt, at læringsmiljøet og de fysiske rammer rummer mulighed for såvel klasseundervisning, arbejde i små grupper, lege/aktivitetsmuligheder i større grupper, som mulighed for at kunne trække sig tilbage i små afskærmede områder uden for meget stimuli. Muldbjergskolens OK afdeling har for hver af de 4 klasseteams eget “torv” indendørs, som giver muligheder for alternative aktiviteter. Muldbjergskolens OK afdeling er bygget helt specielt til at kunne rumme elever med handicap. ● ekstra brede døre til kørestole ● tagkonstruktioner der kan bære loftslifte, samt ca 100 kg kørestol ● små grupperum, til sårbare elever, tilknyttet klasselokalerne ● Motorikrum og Snoezzelrum, ● handicaptoiletter og hygiejnerum med lift og hæve/sænke lejer, ● brusefaciliteter og udsugningsanlæg ● Indendørs “torvområder” hvor man har mulighed for at indrette et lærings og legemiljø tilpasset elevernes alder og behov. ● Flugtveje som fører direkte ud fra klasselokalet og ud i det fri. Lokalerne har alle ekstra brede døre og ramper til kørestole. (påkrævet af brandtilsynet). ● Udearealerne ved OK afdelingen er afgrænset med hegn, således at det er muligt at forhindre de elever, som stikker af, i at forlade afdelingens område. ● Klasselokalerne er alle bygget med et lille køkkenafsnit som er nødvendigt af hygiejnemæssige årsager i forbindelse med elevernes træning i almene daglige gøremål og i forhold til elevernes spisesituation samt generel hygiejne i løbet af dagen (hyppige afspritninger, håndvask mm.) på grund af savl, snot og spyt. ● Afdelingen er placeret meget centralt i Hjørring, så eleverne har mulighed for at benytte nærområdet, midtbyen, svømmehal og idrætsfaciliteter, uden at der er transportudgifter forbundet med aktiviteterne. Personalemæssige omkostninger: Vore elever bruger dagligt specialinventar og materialer og derfor kan vi ikke bryde de fysiske rammer op og pakke ned før den sidste dag inden sommerferien. I det øjeblik vi begynder at pakke materialer ned, reagerer eleverne på den daglige struktur og genkendeligheden og forudsigeligheden forsvinder. Det vil afstedkomme øget udadrettet adfærd hos eleverne og flere anmeldelser af vold og trusler mod personalet og risiko for sygemeldinger Inklusion af elever med specielle behov. Det er vigtigt for OKbørnene at de kan spejle sig i andre elever, og lære af dem, og derfor er det vores mening at Model 2 vil være den bedste model for vore elever, da muligheden for at samarbejde på tværs er bedst hvis alle årgange fysisk er på skolen. Hvis det sker, at Muldbjergskolen etableres som overbygningsskole, mener vi fortsat, at det vil være relevant med et samarbejde på tværs, og at overbygningselever med interesse herfor kunne tilbydes opgaver som eks. legepatrulje eller at deltage i specialundervisningen med en hjælpende funktion. Det vil også være en mulighed, at vi som fagpersoner kunne inddrages i almenskolens undervisning og fortælle om hvad det vil sige at have et handicap, psykiske lidelser eller neuropædagogisk undervisning.
© Copyright 2024