Uni-lærere: `Kandidater mere jobklare

forsker
DM’S · DJØF’S · DF’S
september 2010
237
DPU: Filosoffer genantaget
Nu skal det så principielt afklares, om der
er forskningsfrihed, når forskere kan fyres
med henvisning til ’manglende relevans’
5
Dekan fyret efter 83 dage
7-9
Rektorlønninger
10
HR-ledere med høj løn
14
Aarhus’ store reform
16
Årets optag
18
(Foto: Polfoto)
Baggrundshistorien om, hvordan det
kunne gå så galt. Og om hvordan et miljø
kan slippe af med en umulig leder
Uni-lærere: ‘Kandidater
Hver anden universitetslærer vurderer, at kandidaters
færdigheder til at indtræde i et job efter studiet er
blevet bedre i det seneste tiår. Kun hver femte lærer
mener det modsatte.
“Det ser jeg som udtryk for, at flertallet af universitetslærerne forstår betydningen af og anerkender, at
de studerende får bedre kvalifikationer til at komme
ud på arbejdsmarkedet. Det kan ses som et udtryk
for en positiv attitude fra lærerne til de moderne
krav, som stilles til universiteterne”, vurderer professor og direktør på CBS-Learning Lab, Hanne Leth
Andersen, som kommentar til den enquete, som
dagbladet INFORMATION og FORSKERforum har
gennemført blandt 850 danske universitetslærere op
til septembers studiestart.
Universiteterne og lærerne flytter sig
Enqetens svar er sammensatte, siger direktøren.
Universitetslærere vurderer, at de studerende har en
ringere faglig viden ved indgangen til studiet, og at
deres tidsforbrug på studiet er mindre. Men alligevel
mener de, at de studerende er bedre forberedte til
jobmarkedet (se side 23):
”Under disse svar ligger – mener jeg – at de studerendes kvalifikationer og studiernes krav simpelthen
ændrer sig med tidens krav. Det kan godt være, at de
studerende kommer ind med ringere faglige kvalifikationer, men så kan de jo komme ind med andre kvalifikationer, fx at de er gode til at arbejde selvstændigt
eller i tværfaglige teams”, forklarer hun.
”Og når 45 pct. vurderer – mod 18 pct. uenige – at
de studerende er bedre klædt på til jobmarkedet, er
mere jobklare
det da positivt på flere måder. Det er udtryk for, at
universiteterne har flyttet sig, så studierne er tættere
forbundet med arbejdsmarkedet og med konkurrence-økonomien. Hvor man tidligere uddannede
til (teoretiske og generelle) fagligheder, så uddanner
man mere målrettet mod arbejdsmarkedet i dag. Det
er en praksis-orientering som ligger i tidsånden, og
som mere ligner de færdigheder, som de tidligere
faghøjskoler stod for”.
Lærerne: Kravene mindre men …
Det forekommer måske overraskende og paradoksalt,
når to ud af fem lærere mener, at kravene til de studerende – fx målt på pensum og studieordning – er
blevet mindre det seneste tiår - og på den anden side,
at halvdelen af lærerne mener, at de studerendes færdigheder til at gå ud på jobmarkedet faktisk er blevet
bedre i den samme periode.
Hertil siger DTU-professor Niels Egelund: ”Det
er en konstatering af, at systemet er blevet mere
målrettet, fx gennem aftagerpaneler, akkrediteringer,
ændrede studieordninger . Det er på mange måder en
positiv udvikling i mine øjne, at studier er bedre til at
forberede de studerende på jobmarkedet – også fordi
det tilsyneladende er noget, som underviserne selv er
bevidste om”, siger Egelund.
Hanne Leth Andersen ser også enquetens svar som
et udtryk for, at nutidens universitetslærere faktisk
er meget engagerede i deres arbejde og at de faktisk
indstiller sig på tidens krav til uddannelserne.
Se s. 3 samt 22-2: studiestart
- ligger i toppen af de offentlige
lønninger. KUs rektor sprænger
snart 2 millioners grænsen
Får samme løn som dekaner og det er
symptom på, at det administrative lag får
mere magt på uni, siger ledelsesforsker, der
er meget kritisk over for den opgradering
Rektor har udnævnt styregrupper med
bare ledere, men det er ikke forsøg på
topstyring eller en skjult masterplan
Meroptag på biologi udløser ikke flere
stillinger – derimod mere arbejde
til de lærere, som er tilbage
ENQUETE: Det mener uni-lærere
Strammere adgangsbegrænsning 3
- et ønske hos hver tredje uni-lærer
Arbejdspres skader kvaliteten
22
Studenternes kvalitet falder
24
Dygtig og heldig
28
- mener syv ud af ti uni-lærere
- vurderer 40 pct. af lærerne
Ung succesforsker: ’Man prøver at designe
sit CV – gøre nogle ting, så det ser godt ud
INTERVIEW
Så
urhøns:
gik for b
løbe
r
e
Det er lo
jd
e
edarb
enkelt m
g og
må hver
dervisnin
n
u
d
e
m
eres
re
d
e
e
ig
g
hurt
lk må bru weeko
F
.
g
in
vejledn
aften og
t forske,
e reelt
fritid til a
t folk ikk
a
lus det,
.
r”
ender, p
rie
rsten
t deres fe
eder Ka
får hold
Institutl
get
m
se n o ø
Kristian
e ng e
p
re
e
fl
de n
optag u
L E D E R
Af lektor LARS KAMP NIELSEN, PharmaDanmark
Altid plads til en til …
E
fter en markant tilbagegang i ansøgertallet til mange universitetsuddannelser i
2008 blev det til en lille stigning i 2009 og
så en markant stigning i 2010 med 8000 afviste
ansøgere som konsekvens. Straks var Dansk
Industri og videnskabsminister Charlotte SahlMadsen ude med en Sorteper til universiteterne.
Og Danske Erhverv fulgte trop med et krav om,
at procenten af en årgang, der tager en universitetsuddannelse øges fra 19 til 25 procent i 2025.
Men meroptag uden videre er ikke uproblematisk: Godt nok får vi taxameter-belønninger
pr. ekstra studerende, der består. Men politikerne frigør ikke basisbevillinger til formålet.
Og det betyder i praksis, at universiteterne skal
medfinansiere de nye studerende.
Det ekstra meroptag, som politikere og
arbejdsgiver-organisationer ønsker, kræver et
mega-løft i bevillingerne til universiteterne, men
med den usikkerhed, der er om afløsningen for
globaliseringsmilliarden efter 2012, er det ikke så
sært, at universiteterne godt kan holde armene
nede, når det gælder meroptag. Især på baggrund af de massefyringer, der er sket de sidste
par år og som måske ikke er slut.
E
rfaringerne med at bøje sig for politikernes pres for meroptag er ikke gode. Da
man i midten af firserne startede en ny
studieordning på biologi på Københavns Universitet startede man forsigtigt med et optag
på 80 studerende, da de gamle studieordning
stadig var under afvikling. Det øgedes til 125 og
snart til 180. Men en eksplosion i ansøgertallet
i halvfemserne fik politikerne til presse optagelsestallet op på 230 med store løfter om merbevillinger. Merbevillingerne kom bare aldrig.
Tværtimod kom der nye fyringsrunder
omkring årtusindeskiftet og nu igen de seneste
par år.
Den ny universitetslov med styrings-kontrakter med det politiske system, der bl.a. indeholder
krav om fordobling af antallet af ph.d.’ere, lægger
beslag på så store dele af basisbevillingerne, at
budgetterne hænger dårligt sammen. At undervisningen alligevel gennemføres er kun muligt,
fordi eksternt finansierede forskningsansatte i
vid udstrækning inddrages i undervisningen,
selvom bevillingsgiverne ikke altid er orienteret
herom. Det efterlader desværre en mistanke om,
at undervisningskvaliteten er dalende.
“Men endelig
fortæller enqueten
også politikerne, at
universitetslærerne
underviser i en
underskuds-situation:
Kvaliteten kunne være
bedre, hvis ressourcerne
ikke var så pressede.
Det må politikerne
tage alvorligt, før de
pr. automatpilot stiller
krav om meroptag på
masseuniversitetet
F
or at få en indikation af, hvordan lærerne
oplever universiteternes undervisningssituation gennemførte dagbladet INFORMATION og FORSKERforum i august en
simpel enquete om kvalitetsudviklingen det
seneste tiår.
Nu er enqueten ikke den store videnskab,
men den indikerer nogle meget vigtige pointer,
som politikerne burde tage alvorligt: Dels at de
nyoptagne studerende har en ringere faglig viden
ved indgangen til studiet, og at deres tidsforbrug
på studiet er blevet mindre. Alligevel vuderer et
stort flertal af lærerne, at de studerendes færdigheder til at indtræde i job efter endt studium
generelt er blevet bedre i det seneste tiår. Det må
politikerne anerkende og belønne, for det viser,
at universiteterne og dets lærere har forstået
politikernes krav.
Enqueten fortæller også, at universitetslærere
ikke forsømmer undervisningen, fordi de hellere
vil forske. Og at der er pres på de ansatte til at
sænke kvalitets-standarderne, men at mange
modsætter sig dette. Lærerne er altså gatekeepers på at opretholde en høj faglig standard.
Men endelig fortæller enqueten også politikerne, at universitetslærerne underviser i en
underskuds-situation: Undervisningskvaliteten
kunne være bedre, hvis ressourcerne ikke var så
pressede.
Det må politikerne tage alvorligt, før de pr.
automatpilot stiller krav om meroptag på masseuniversitetet. Men der er altså en diskrepans
mellem politikernes krav om meroptag, og så det
faktum, at hver tredje universitetslærer hellere
så strammere adgangsbegrænsning af hensyn til
kvaliteten? På årets Sorø-møde, hvor undervisningsminister Tina Nedergaard havde inviteret
uddannelsesverdenen til debat om ”uddannelse
og udfordringer til alle” var et af indlæggene fra
en teknisk skole-elev, der sagde: ” Derfor skal vi
ikke fokusere på, hvordan vi får de højest uddannede, men hvordan vi får de bedst uddannede”
og som INFORMATION bemærkede: ”… og fik
anerkendende nik fra DI-direktøren”.
Uden markant løft i basis-bevillingerne og
mere langvarig garanti kan vi ikke opretholde
kvaliteten i undervisningen og slet ikke øge
kandidatproduktionen.
Medlemsblad for DM’s universitets-ansatte (ULA), DM’s forskningsinstitutions ansatte, DJØF’s undervisnings- og forskningsansatte (under Overenskomstforeningen), samt DFs undervisningsog forskningsansatte. Bladets leder udtrykker fælles holdninger. Øvrige artikler i bladet er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med afdelingernes synspunkter. Eftertryk er tilladt med
tydelig kilde-angivelse. Redaktion: Lektor Leif Søndergaard, DM I (ansvarshav. for dette nummer), Lektor Mogens Ove Madsen, DJØF, Seniorforsker Niels Erik Poulsen, DM1-sektorforskning,
Lektor Lars Kamp Nielsen, Pharma Danmark, Journalist Lasse Højsgaard ([email protected]), Red. leder Jørgen Øllgaard ([email protected]).
Redaktionens adresse: forskerforum , Nimbusparken 16, 2000 Frederiksberg, Telefon: 38 15 66 33, Fax: 38 15 66 32. Bladets oplag er 7.500 ekspl. og udkommer 9 gange om året, den
første uge i hver måned. Øvrige adresser: DM, Nimbusparken 16, 2000 Frederiksberg, Tlf. 38 15 66 00. DJØF, Gothersgade 133, PB 2126, 1015 Kbh. K, Tlf. 33 95 97 00. PharmaDanmark,
Rygaards Allé 1, 2900 Hellerup, Tlf. 39 46 36 00. JA – Jordbrugsakademikerne, Emdrupvej 28A, 2100 København Ø, Tlf. 38 71 08 88. Dyrlægeforeningen, Emdrupvej 28A, 2100 København Ø,
Tlf. 38 71 08 88. Fotos: Signe Alvarez (hvor ikke andre er nævnt) Grafisk Produktion: www.preducation.dk Tryk: VTT-Grafiska AB. Næste deadline: 18. august 2010.
EE N
UD
D II EE K
K VA
VA LL II TT EE TT
NQ
QU
U EE TT EE :: SS TT U
Uni-lærere: ‘Strammere
Flertallet af universitetslærere mener, at den
nuværende adgangsregulering er tilstrækkelig.
Fire ud af ti mener ikke at der bør være større
adgangsbegrænsning på deres fagområde, fordi
der kommer for mange studerende ind, som ikke
er studieegnede. Men det er alligevel sådan, at
hver tredje universitetslærer (33 pct.) ønsker en
større adgangsbegrænsning.
det Mener uni-lÆrere
Det fortæller den enquete som
INFORMATION / FORSKERforum har gennemført blandt 850 danske universitetslærere.
Disse lærere er dermed lodret uenige med de
politikere eller erhvervsfolk, som ønsker større
optag.
”At hver tredje faktisk har den holdning kan
måske overraske, for det er jo mange. Krav om
strammere optagelsesbetingelser bekræfter jo et
andet udsagn, nemlig at indgangsfærdighederne
er ringere end for ti år siden. Og lærernes svar
er da en logisk følge af erfaringen for, at jo højere
adgangskravene er jo bedre studerende – og
jo nemmere undervisningsafvikling og større
gennemstrømning”, siger DPU-professor Niels
Egelund. ”Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt,
at der ikke kan konstateres nogen signifikant
forskel mellem svarene fra humaniora og
naturvidenskab, hvor man måske kunne have
forventet, at naturvidenskabs våde fag – med
krav om mere paratviden – ville være mere utilfredse med studenterkvaliteten. Men problemet
er åbenbart lige så stort på humaniora”.
Mere adgangsbegrænsning
– en balancegang
Det er påfaldende, at hver 3. universitetslærer
egentlig gerne vil have en strammere adgangsbegrænsning på faget:
”Det er vel grundlæggende udtryk for, at man
ønsker så høj kvalitet på studiet som muligt”, forklarer CBS-professor Leth Andersen. ”Samtidig
er der stort ansøgningspres og en statslig
målsætning om, at 50 pct. af en ungdomsårgang
skal have en videregående uddannelse, og her
må universiteterne så også tage deres”.
”Det er en svær balancegang. Man
kunne have en tese om, at det især var på
Jeg ville foretrække, at der var større adgangsbegrænsning på
mit fag, for der kommer for mange studerende ind, der ikke har
kvalifikationer / færdigheder til at studere, og de er en belastning for
såvel medstuderende som lærere.
forsker forum Nr. 237 september 2010 adgangsbegrænsning
Meget enig
Enig
10%
23%
naturvidenskab, at krav om mere paratviden
hævede adgangskravet, men naturvidenskab og
humanioras lærere har samme oplevelse. Jeg
mener da også, at det er forkert at opstille den
traditionelle skelnen mellem de hårde og bløde
fag. Fx humanioras sprogfag kræver paratviden
og hårde kompetencer”, siger hun.
”Når hver tredje ønsker hårdere adgangsbegrænsning handler det nok om, at universitetet
er blevet et ’masseuniversitet’ og optager bredere
grupper end tidligere. Det mener jeg ikke skal
være den enkelte lærers problem, når han/hun
får studenterhold, som ikke hænger sammen
og som er for svære at undervise. Det problem
må løses ved at systemet differentieres mere.
Det må gøres mere klart, hvilke krav der stilles.
Undervisningsformerne må differentieres.
Studier må indrettes så de mere underviser
praksisorienteret som faghøjskoler i stedet for at
være helt så forskningsbaserede. Det vil gøre det
nemmere for såvel lærere som studerende”.
jø
Se side 22-2
Hverken eller Uenig
25%
31%
Meget uenig
10%
3
DM’S FORSKNINGSPRIS
2010
dm.dk/forskningspriser
2 priser på hver 50.000 kroner
Kender du en forsker, der fortjener DM’s forskningspris 2010?
Priserne uddeles først og fremmest som en anerkendelse af
fremragende forskning, og skæve vinkler er særligt prisværdige.
DM uddeler to forskningspriser i år inden for:
Naturvidenskab og teknik
Samfundsvidenskab og humaniora
Priserne uddeles på baggrund af forskerens utraditionelle
arbejde på tværs af etablerede discipliner og formidling af
forskningen til offentligheden.
Indstillingsfrist: 1. oktober 2010
Prisuddeling: 23. november 2010
Læs mere om, hvordan du indstiller til DM’s forskningspris 2010
på www.dm.dk/forskningspriser
4
forsker forum Nr. 237 september 2010
DPU: Relevans-sag skal afgøres i ministeriet
Selvom de tre DPU-forskere blev genansat, skal sagens principielle spørgsmål alligevel afprøves i Videnskabsministeriet.
DM glæder sig over at få en principiel afgørelse
Sagen om de tre fyrede filosoffer på DPU tog
efter sommerferien en uventet drejning, da
fyringsvarslerne for alle tre blev trukket tilbage.
Et kæmpe-optag af nye studerende gjorde, at der
alligevel var brug for de tre lektorer i pædagogisk
filosofi, der ellers var blevet dømt ”irrelevante” i
forhold til DPU’s profil.
Men det betyder ikke, at sagen er slut. Kort
før fyringsvarslerne blev trukket, besluttede
Videnskabsministeriet sig nemlig for at se nærmere på afskedigelsesproceduren.
Ministeriet lover at se på sagens principper
Og det har ministeriet tænkt sig at gøre færdigt,
selvom fyringerne ikke mere er aktuelle.
”Vi vil holde fast i anmodningen om en
redegørelse fra DPU. I alle tilfælde har der været
så meget diskussion om sagen, at det vil være
godt for alle parter med større klarhed omkring,
hvordan tingene reelt er forgået”, siger kontorchef Mette Ring Rossing fra Universitets- og
Bygningsstyrelsen.
Asger Sørensen, den ene af de tre fyringstruede lektorer, havde opfordret ministeriet til at gå
sagen efter i sømmene. Han peger blandt andet
på, at DPU udelukkende har fyret på baggrund
af det såkaldte relevans-kriterium, som handler
om, hvem der bedst kan undværes.
Mette Ring Rossing bekræfter, at det kan
være et problem, hvis det, som Asger Sørensen
mener, kun er relevans-kriteriet, der har været
afgørende for fyringen.
”Der er fremsat mange påstande i denne sag,
og jeg vil ikke afgøre den på forhånd. Men hvis
man siger, at man har brugt fire kriterier og så
kun reelt har brugt et, så hænger det selvfølgelig ikke sammen”, siger hun.
DM: Principper for forskningsfrihed
Der har ellers været spekuleret i fra forskellige sider, at ministeriets indblanding er den
egentlige grund til at DPU nu trækker fyringerne
tilbage, fordi man frygter at få en næse for
procedurefejl og dårlig sagshåndtering. Blandt
andet peger DPU-lektor Anne-Marie Eggert i
Information på, at ledelsen kendte til det store
antal af kvote 2-ansøgere allerede før fyringerne.
Nu kommer der altså alligevel en vurdering af
sagsforløbet, og det vækker stor glæde i DM, for
hvem sagen har stor principiel betydning. DM
har ligesom andre kritikere peget på begrundelsen af fyringerne – at lektorernes forskning
ikke var relevant i forhold til DPU’s profil – som
et brud på universitetslovens regel om frihed i
forskningen (§ 17.2).
forsker forum Nr. 237 september 2010
Dekan Lars Qvordrup – herunder protestmøde i maj – har måttet høre meget kritik for at fyre tre lektorer.
Og selvom han trækker fyringerne tilbage, kan der være mere ris på vej fra Videnskabsministeriet.
”Det glæder os, at lektorerne er blevet
genansat, men det betyder også, at DM ikke kan
køre en faglig sag, som vi ellers ville have gjort.
Derfor er det fint, at ministeriet synes, der er et
problemfelt, der skal afdækkes, for vi vil gerne
fortsætte den generelle debat om, hvor stor
en beskyttelse paragraf 17.2 er mod den slags
angreb”, siger DM’s formand Ingrid Stage.
Ministeriet om fyringsprincipper
Mette Ring Rossing er også opmærksom på
diskussionen om brud på reglen om fri forskning: ”Vi har nogle regler, der sikrer forskernes
forskningsfrihed, og nogle regler, der siger,
hvilke kriterier man kan lægge som grund for en
afskedigelse. De to regelsæt tager ikke hensyn til
hinanden. Men man skal overholde dem begge”.
Kan man overhovedet bruge relevans-kriteriet
uden at bryde reglen om fri forskning?
”Man skal afskedige dem, hvis kompetencer
man bedst kan undvære. Det er altså kompetencerne og ikke direkte arbejdsopgaverne – i
dette tilfælde forskningen – som bør være
afgørende for, hvem man vælger at afskedige.
Men det er selvfølgelig sådan, at der kan være en
sammenhæng mellem de opgaver, man udfører,
og ens kompetencer. Jeg mener derfor ikke, man
kan sige, at man ved afskedigelser ikke må se på
forskningens relevans”.
Relevans-begrebet
Forhandlingsleder i DM Lotte Espenheim
Møller er enig i, at man godt kan bruge relevansbegrebet i forhold til de ansattes kompetencer.
Men, siger hun, DPU henviser specifikt til forskningen, når de begrunder fyringen. I det næsten
enslydende varslingsbrev, som de tre lektorer
modtog, hedder det nemlig, at de ansatte ”kun i
meget begrænset omfang har leveret eller publiceret relevant pædagogisk-filosofisk forskning. DPU
har på den baggrund skønnet, at du er blandt
dem, som man under de givne forhold bedst kan
undvære”.
Der står således ikke et ord om manglende
faglige kompetencer, kun at forskningen ikke er
relevant.
”Man kan kritisere en forsker for ’for lidt’,
’for dårligt’, men ikke ’forkert’”, siger Lotte
Espenheim Møller, og nævner også, at DPU
stadig mangler at definere, hvad der er ’relevant’
i denne forbindelse.
”Det er aldrig rart at blive fyret, men det er
nemmere at acceptere, når det begrundes med
noget, som kan gøres op, måles eller vejes. Lars
Qvordrup henviser kun til den forskningsstrategiske ramme, og den er ved gud meget bred.
Videnskabsministeriet har bedt DPU om en
redegørelse omkring kriterierne for de planlagte
fyringer og afskedigelsesprocessens forløb samt
en stillingtagen til DM’s kritikpunkter. Da fyringerne er trukket tilbage vil ministeriets afgørelse
ikke få nogen praktisk betydning, men i DM’s
øjne er den alligevel vigtig – uanset om den
blåstempler eller rejser kritik af fyringerne.
”Hvis det viser sig, at fyringerne ikke var i
orden, vil vi kunne bruge afgørelsen til at undgå
lignende sager. Og hvis de var i orden, har vi fået
dokumenteret, at paragraf 17.2 reelt ikke giver
nogen beskyttelse af forskningsfriheden, og så
bør loven laves op”, slutter Lotte Espenheim
Møller.
lah
5
DM-konference
FOLLOW THE MONEY
dm.dk
Bevillingerne til de danske universiteter er steget støt
gennem de sidste ti år, men hvor strømmer pengene hen?
Tid og sted:
Tilmelding:
Fredag 8. oktober 9.30 - 15.30, DM Nimbusparken 16, 2000 Frederiksberg
Tilmeld dig senest fredag 1. oktober på www.dm.dk/kalender
Program
9.30
Registrering og kaffe
10.00
Synsvinkler på universiteternes ændrede finansieringsform
Ingrid Stage, formand for DM
10.15
An analysis of changes in funding and spending patterns in Danish universities:
– The policy context
– Results and implications of the financial analysis
– International comparisons
Rebecca Boden, Professor of Critical Management, University of Wales Institute Cardiff og
Sue Wright, professor i pædagogisk antropologi, DPU, Aarhus Universitet
Spørgsmål og debat på dansk og engelsk
Ordstyrer Ingrid Stage, formand for DM
12.00
Kommentar til analysen og fremtidens finansiering af universiteterne
Charlotte Sahl-Madsen, videnskabsminister (afventer bekræftelse)
12.30
Frokost
13.15
Introduktion til workshopper om mulige konsekvenser for forskningsfinansiering
Rebecca Boden, Professor of Critical Management, University of Wales Institute Cardiff
og Sue Wright, professor i pædagogisk antropologi , DPU, Aarhus Universitet
13.30
Workshopper
14.30
Kaffe
14.45
Fremlæggelse og diskussion af resultater fra workshopper
15.15
Perspektivering
Ingrid Stage, formand for DM
Læs mere og tilmeld dig på på www.dm.dk/kalender
6 127394 ann 176x251 Konf-pengestrømme.indd
1
forsker forum Nr. 237 september 2010
23/08/10 10.55
AAU-dekan fyret efter 83 dage
Sådan slipper ansatte af med en umulig leder
”Samfundsvidenskabelig dekan skifter job”, lød
det pludselig i en pressemeddelelse fra Aalborg
Universitet. Selv om historien blev forsøgt afdramatiseret i AaUs kommunikationsafdeling, så
var det noget af en nyhed, for AD blev eks-dekan
på bare 83 dage. Det lugtede af en fyring.
Baggrund: lederfyring
Bag den lå massive medarbejderprotester i
ugerne op til fyringen. De menige på to institutter havde lavet klageskrivelser til rektor. Fem
forskningskoordinatorer havde klaget over det
”uholdbare” i situationen. Og måske var det
mest vægtige, at to institutledere truede med at
gå, hvis den nye dekan fortsatte på posten.
Uanset den udløsende faktor, så tog rektor
konsekvensen og fyrede den nyansatte dekan.
Rektor: Dekanen kunne
ikke skabe konsensus
Rektor Finn Kjærsdam lægger sig ned uden så
mange omsvøb: ”Vi er blevet enige om, at det er
bedst, at AD lægger sine kræfter et andet sted”,
siger rektor.
Men hvad var det, som gik så galt?
”Nu udtaler jeg mig ikke om konkrete
personalesager. Men jeg kan sige, at når han
kunne lede et forskningscenter, så kunne han
også kunne lede et universitetsfakultet. Men
det viste sig altså, at AD havde svært ved at lede
et fakultet, der jo består af folk, der selv ved
meget, og som er vant til at have medindflydelse.
Beslutninger skal i vores verden træffes gennem
involvering. Hvis ikke folk er med på en dekans
beslutninger, så går det skævt; hvis der ikke er
en slags konsensus hvor i hvert fald flertallet af
medarbejderne er med på kursen, så kan man
ikke få et fakultet til at hænge sammen”.
Positivt: Ledelsen korrigerede fejlbeslutning
Den nærmere baggrund viste sig at grunde i den
nye dekans utraditionelle stil og i hans fravær.
Og når der så endelig blev taget beslutninger,
skabte de konflikt (se baggrundshistorien på
næste side).
Om læren af sagen – og hvordan utilfredsheden blev formidlet videre til rektor - siger en
forsker forum Nr. 237 september 2010 central person i miljøet, som foretrækker at være
anonym, fordi ingen vil stikke hovedet frem i
sådanne kontroversielle sager:
”Det er en ulykkelig sag. Dels for systemet,
som foretager sådan en fejlbedømmelse. Dels for
eks-dekan AD. Men når det så er sagt, så er en
vigtig lære af sagen, at nok giver universitetsloven ledelsestoppen stor magt, men det er altså
muligt at korrigere fejl-beslutninger. Det kræver
massive protester, så indså vores rektor altså, at
der måtte handles. Rektor skal have ros. Også
fordi han selv må påtage sig et stort ansvar for
fejlansættelsen”.
En anden anonym kilde understreger, at de
massive – og enige – medarbejderprotester var
svære at sidde overhørig:
”Nu endte det godt. Ikke desto mindre er
sagen i mine øjne ’den rygende pistol’ – eksemplet på universitetslovens fejl – for magtkoncentrationen betyder, at det faktisk er muligt
for en umulius at demotivere eller ødelægge
stemningen i et miljø”.
Hvor store skal protesterne være?
”Men havde rektor stået fast – for at beskytte
sin egen fejlansættelse – så havde han kørt
fakultetet i sænk, fordi utryghed ville få folk til
at gemme sig eller flygte bort. Sådan var det ikke
under det gamle system. Her var fejlbeslutninger
ikke nær så fatale, for systemet var delvis
selvkørende og -korrigerende på grund af stor
medarbejder-indflydelse og stort ansvar”, vurderer den anonyme kilde.
Men spørgsmålet står tilbage om, hvor store
protesterne skal være, før topledelsen korrigerer:
”Det er da positivt og en lære for andre ansatte,
som udsættes for dårlig ledelse, at massive
protester kan få topledelsen til at indse, at noget
er uholdbart. Men jeg kan ikke lade være med
at tænke, om fyringen var blevet til noget, hvis
ledelsesgruppen havde stået sammen ved at
institutlederne havde forholdt sig tavse og altså
(indirekte) bakket op om dekanen? Eller om der
var sket noget, hvis medarbejderprotesterne
havde været mindre massive, og fx mindre
miljøer havde bakket op om dekanen, fordi de
havde fordele af hans regime?”
Rektor Finn Kjærsdam måtte korrigere en fejlansættelse.
Rektor: Medarbejdere kan ikke fyre en leder
Hvad er så rektor Kjærsdams lære af sagen:
Hvordan kan de ansatte slippe af med en umulig
leder med en universitetslov, der ikke giver dem
formelle redskaber til at sige fra?
”Altså, de ansatte har ingen ’redskaber’ til
at slippe af med en leder. Der er ikke en formel
klageadgang eller en undsigelsesprocedure i
universitetsloven. Det er den øverste ledelses
– rektors – ansvar. Men de ansatte er jo med i
ansættelsesudvalg, hvor de kan lade deres indflydelse gælde. Men de ansatte kan ikke fyre en
leder; det er rektors ret og pligt at vurdere, om
en leder på de underordnede niveauer kan skabe
konsensus og en stemning, så der kan arbejdes”,
siger Kjærsdam.
Kjærsdam vil ikke sige, at det var de massive
medarbejderprotester, som fik ham til at fyre
dekanen:
”Nej, det er min vurdering, om den leder kan
komme igennem med sin politik. Men i mit skøn
indgår selvfølgelig, at universitetet består af højtuddannede folk, og at det kun er i en atmosfære
af tillid, at tingene fungerer. Det er jo uholdbart,
hvis de menige – eller lederen – trækker sig
tilbage og nøjes med at passe egen niche, så går
miljøet i frø”.
Men havde Kjærdam fyret dekanen, hvis der
ikke var indkommet protester fra de menige, men
ingen fra institutledere?
”Det vil jeg ikke udtale mig om. Som sagt:
Jeg vurderer som rektor om en leder kan skabe
konsensus og komme igennem med sin politik,
og skabe et godt miljø. Og hvis ikke, så må der
ske ændringer”.
jø
Se baggrund næste side …
7
N
y dekan ansat på Sundhedsvidenskab:
Professor, dr. med. Egon Toft tiltræder
omgående”. Det var en helt uskyldig
pressemeddelelse fra Aaborg Universitets Nyhedstjeneste. Men nedenunder var der vedhæftet – gemt - en noget mere dramatisk nyhed:
”Samfundsvidenskabelig dekan skifter job”.
Baggrund: lederfyring
Den handlede om, at AaUs rektor Finn
Kjærsdam havde brugt for-sommerferiens
travlhed til at udskifte en meget upopulær chef.
Dekan AD sluttede angiveligt for ”at overgå til
stillingen som professor i strategi og forretningsudvikling”, lød det i en pressemeddelelsen: ”I
det nye job skal AD stå for udviklingen af strategilaboratoriet, som beskæftiger sig med nye forretningsmodeller, strategiske ledelsesprocesser og
organisatorisk innovativ kompetenceudvikling”.
For de vågne var det noget af en nyhed. AD
var hurra-udpeget i februar (pressemeddelelse
22.febr.). Den nyudnævnte dekan kaldte det sit
drømmejob, der lå i naturlig forlængelse af en
karriere med fokus på strategi og innovation.
Det var tilmed en tilbagevenden til det universitet, hvor han var uddannet som ingeniør og hvor
han fik sin ph.d.-grad i 1996, og hvor han tilmed
arbejdede 1996-03.
Men dekanen holdt altså kun i 83 dage. Og
sådan noget lugter af en fyring. Hvordan kan en
leder gøre sig umulig på så kort tid? Og hvordan
kan et ansættelsesudvalg have så lidt personføling? Og ikke mindst: Hvad tvinger Rektor til
at tage et så drastisk skridt? Normalt får ledere
meget lang snor, især fordi Rektor jo selv har
et stort ansvar for ansættelsen, og at fyringer
derfor er en indrømmelse af dårlig ledelse fra
Rektor selv.
I
ngen vil lægge navn til at fortælle historien
bag, fordi man ikke ser grund til at tænke
bagud for ”vi skal videre”, og fordi det er
svært at stikke hovedet frem og pisse i egen rede
i kontroversielle sager. FORSKERforum har
derfor prøvet at stykke historien sammen ud fra
en del forskellige anonyme kilder på AU-samfundsvidenskab, for ellers kunne baggrunden
ikke rulles ud.
Fast ligger, at der bag fyringen lå massive
medarbejderprotester i ugerne op til fyringen.
De menige på to institutter havde lavet
klageskrivelser til rektor. Fem forskningskoordinatorer havde klaget over det ”uholdbare” i
situationen. Og måske var det mest vigtigt, så
havde to institutledere truet med at gå, hvis den
nye dekan fortsatte på posten.
Forskningskoordinatorernes klage rettede
sig mod, at den nye dekan havde lanceret en
fornyelsesplan, men at der slet ingen dialog
og inddragelse har været, og at man savnede
”konkrete handlinger og udmeldinger i forhold
til strategiske og ledelsesmæssige rammer
og mål for fakultetet”. Dertil kom en række
8
Ny AAU-dekan forfremmet /
En historie om dårlig ledelse og om, hvordan en leder gør sig
”adfærdsmæssige problemer”, fx at dekanen
udeblev fra aftalte møder.
Indholdet i institutledernes redegørelse er det
lykkedes de to at hemmeligholde, så de nærmere
omstændigheder i den lukkede ledelseskreds har
det ikke været muligt at afdække. Men kilder
fortæller, at der har været løbende gnidninger,
fx at dekanen behandlede en sag om tildeling
af lektortillæg utrolig klodset; uden hensyn
til regelsæt dikterede han, at der kun skulle
uddeles 8, selv om der var flere kvalificerede,
som havde ret til at få. Da sådanne tillæg er en
af de få synlige belønninger i det akademiske
system, betyder det meget for de menige, at
de behandles retfærdigt, og bliver de ikke det,
så er det institutlederen, som får brokken.
Dekanen skulle også have en stil med at foretage
egensindige dispositioner med konsekvenser for
institutlederne, uden at rådføre sig med disse og
dermed skabe en ”enhedslig ledelse”.
Onde tunger tillægger det også nogen
betydning, at dekanen i sine forsøg på at bedrive
dynamisk management havde erklæret, at han
fra 1. februar 2011 ville ”sætte et nyt hold” af
institutledere. Og det virkede ikke ligefrem
motiverende for de nuværende institutledere,
at blive diskvalificeret før dekanen egentlig
har præsenteret sin analyse af og strategi for
fakultetet.
Og så verserer der nogle historier om
dekanens ”private” kommunikation på facebook,
hvor han efter møder med lektor-gruppen om
lektortillæggene – professor-mso – triumferede,
ved at sige, at stillingen var 3-0 til dekanen.
Eller da han på facebook kommenterede institutledernes trussel om at sige op med at sådan
noget slipper man ikke af sted med under denne
dekan.
Og så var der vistnok også noget om et seminar for lokale erhversledere, hvor han omtalte
fakultetet som noget, der ikke havde rykket sig
i 100 år…
K
ilder fortæller samstemmende om en ret
aparte opførsel fra dekanen, eller det som
forskningslederne kaldte ”adfærdsmæssige problemer”. Et højdepunkt var vel, da han
ved slutningen af møder med institut-medarbejderne bad de ansatte om – som det fortælles af
flere kilder med nordjysk dialekt - ”at tage armeren op over hovedet, og så sige ’Yes we kan’ …”.
Den havde de ansatte svært ved at finde en
grimasse til: ”Vi kiggede vantro på hinanden,
for det er en halvreligiøs form for peptalk og
management, som vi ikke rigtig kan forbinde
med højtkvalificerede individualiser på et universitet. Men bagefter grinede vi af det”, fortæller
Bønnemøde. Et højdepunkt i institutslederens regime var, da han
ved slutningen af møder med institut-medarbejderne bad de ansatte
om ”at tage armeren op over hovedet, og så sige ’Yes we kan’ …”.
en kilde. ”Det var jo ikke det optrin, som væltede
ham, for jeg synes egentlig, at han fik en chance.
Vi kan da godt rumme en excentrisk adfærd,
hvis der vel at mærke i den praktiske hverdag
tages beslutninger, som indvirker positivt på
vores arbejde. Men det gjorde der ikke”.
En anden fortæller: ”Han tog meget
afslappet på tingene, troppede fx op i en hvid
AGF-fodboldtrøje i Aab-land. Vi trænger
faktisk til inspiration udefra. Og det kan da
være forfriskende, at opførsel og procedurer
ikke er traditionelle eller formaliserede. Men
hvis den afslappede form sætter sig igennem
som uforudsigelighed, så har organisationen
et problem”,siger han. ”Han startede meget
floskuløst, med populistisk tale om ’verdens
bedste’ osv. så man krummede tæer, hvis man
hørte godt efter. Bagefter vil man måske sige,
at han var en ganske dygtig distanceblænder,
når han kunne blive ansat i stillingen. Men hans
måder at håndtere praktiske sager og relationer
på var inkompetent. Og set fra personalets side
var informationsniveauet ikke stort; vi var nødt
til at reagere”.
Alle kilder fortæller samstemmende, at
FORsker forum Nr. 237 september 2010
/ degraderet
umulig på rekordtid
hovedproblemet med AD var, at han lagde ud
med management-snak, som skabte forventninger. Men han nåede aldrig at drøfte visioner om
fakultetets fremtid, endsige at lufte bare lidt af
sine egne visioner ud over det floskelprægede
om til at fortælle, hvad der var hans visioner.
Og hvad der måske var værre: Han udeblev
fra aftalte møder. Han tog ikke sin telefon.
Besvarede ikke e-mail. Han holdt ikke møder
med fakultets-sekretariatet, og det skabte frustration, på trods af at bureaukratier ofte tager
det som udtryk for friløb til at køre butikken
uden topstyring:
”Der var altså ikke en opsamling af spørgsmål
og problemer, og der blev derfor heller ikke taget
beslutninger. Og når han så endelig tog beslutninger, så blev der taget forkerte beslutninger
så egenrådigt, at han lagde sig ud med regelsæt
eller institutlederne eller de menige”, fortæller
en kilde.
D
en kiksede rekruttering giver også anledning til en vis selvrefleksion:
”Det er da svært at rekruttere til en
dekanstilling, for i universitetslovens sættes
dekanen i et vist krydspres: På den ene side
styring fra rektor / bestyrelse fra oven. Og på
den anden side nødvendigheden af, at dekanen
handler beslutninger af med personalet, så
disse kan få medansvar. Eller sagt på en anden
måde, så kan det være et problem, hvis man skal
optræde som rektors forlængede arm og banke
upopulære beslutninger nedad i systemet. Det
er altså ikke en særlig attraktiv position”, siger
en kilde.
En anden forsker indrømmer: ”Forskere
arbejder meget selvstændigt. Vi er små firmaer,
der konkurrerer indbyrdes, og vi gider ikke
indblanding fra oven. Vi er altså svære at lede og
vi gider heller ikke lede andre – samtidig med
at vi gerne vil konsulteres, når der skal tages
beslutninger. Det er jo et voldsomt dilemma,
som stiller store krav til en dekans balancekunst”,
siger en kilde.
A
nsættelsen af en civilingeniør som samfundsdekan var utraditionel, fordi han
kom fra et andet fagområde end det
forsker forum Nr. 237 september 2010 samfundsvidenskabelige. AD var eksternt rekrutteret (fra Handelshøjskolen/Århus) i februar
som afløser for eks-dekan Allan Næs Gjerding.
I ADs ansættelseskontrakt havde han sikret sig
en tilbagegangsstilling som professor, hvis / når
han gik som dekan.
Det forekommer grotesk for ADs tidligere
personale, at professoren nu forfremmes /
degraderes til stillingen som leder af universitetets laboratorium for ledelsesforskning
og –udvikling. Der spøges med, om det
er ”Peter-princippet” for karriereforløb, som
ligger bag forflytningen – nemlig at ambitiøse
personer avancerer indtil de når en position
eller et niveau, hvor de når deres absolutte
inkompetence.
”Som menig ansat står jeg vantro tilbage
over for, hvordan systemet har kunnet ansætte
en mand der kun holder i tre måneder. Der
må have været nogle mærkelige præmisser på
spil i ansættelsesproceduren”, siger en. ”Men vi
menige undrer os da også over det absurde i, at
en mand kan blive fyret for dårlig ledelse, hvorefter man præmierer ham med en tilbagegangsstilling som professor i netop ledelse”.
En anden bløder lidt op ved at sige, at der
altså er forskel på teori og praksis, og at en god
forsker ikke nødvendigvis er en god leder: ”Altså,
man kan jo godt være en dygtig og interessant
forsker i ledelse, men en elendig leder i praksis.
Med AD må man i hvert fald sige, at han i bedste
fald kan være en god procesmager, men elendig i
de nødvendige driftsopgaver”.
En tredje peger på et andet element, som kan
have haft indflydelse på udnævnelsen. AD kom
med et cv, hvor han angiveligt har været dygtig
til at skaffe midler eksternt til et center i ledelsesforskning: ”Tilsyneladende så han ud som
en stor succes. I Århus har han ’finansieret sin
egen stilling’ via eksterne midler, og han skulle
have mange ansatte finansieret på samme måde
på sit center. Og det er jo noget, som systemet
belønner dig for. Og det har åbenbart talt til
fordel for ham i ansættelsesfasen, for han tog jo
de ressourcer med fra Århus. Og det kan også
have bidraget til, at han fik tilbagegangsstilling
som professor med i kontrakten, hvis det ikke
ville koste AaU noget”.
Rektor Kjærsdam synes ikke, at det er absurd,
at AD fyres som leder i praksis og dernæst overgår til at blive professor og leder af et forskningscenter i ledelse: ”Alle ved, at et er teori og noget
andet, hvordan ledelse fungerer i praksis. Og der
er stor forskel på ledelsesforskning i, hvordan
ledelse fungerer i den private sektor, og hvordan
tingene kommer til at hænge sammen på en
kompleks arbejdsplads som et universitet – selv
om der i nogen udstrækning kan være visse sammenfald med universitetslovens ledelsessystem”.
jø
Uden test og referencer
”Man ansætter en dekan, som viser sig umulig på
mindre end tre måneder. Der er nogle i systemet,
som må stå tilbage med meget røde ører. Hvordan
kan et rekrutteringsfirma få penge for sådan
noget? Hvorfor har ansættelsesudvalget ikke krævet tests af manden og taget referencer på ham”,
konstaterer en del menige ansatte samstemmende,
når der skal placeres ansvar i fejlansættelsen. ”Især
rektor må da have et ansvar. Men vi skal ikke råbe
for højt, for der var også en menig repræsentant i
ansættelsesudvalget”.
Nu viser FORSKERforums boring i ansættelsesproceduren, at rekrutteringsfirmaet hverken
lavede test eller søgte referencer på AD.
Rekrutteringsfirma indrømmer, at man sprang
test og reference-søgning over. Det blev man
nemlig ikke bedt om.
”Det er korrekt, at der har været en søgning
og en procedure. Heri indgik en samtale med
ansøgeren, men der blev ikke foretaget test og indhentning af referencer”, indrømmer direktør Lars
Muusmann fra konsulentfirmaet MUUSMANN,
der bidrog med ansættelsen af dekanen, som altså
kun holdt i 83 dage.
”Forklaringen er simpel: Ansættelsesudvalget
bad os ikke om at teste og om at indhente
referencer. Man mente åbenbart ikke, at det var
nødvendigt, da man kendte ansøgeren fra dennes
tidligere ansættelse i Aalborg.
Men MUUSMANN brød med deres almindelige procedurer beskrevet i femten trin på firmaets
hjemmeside. Her indgår bl.a. en 1. samtale, en
test, 2. samtale hvor testresultatet præsenteres for
ansættelsesudvalget og anvendes i samtalen og hvor
der endelig indhentes refererencer.
AaUs HR-chef: Bedre forventningsafstemning
AaUs HR-chef Kjeld Lanng bekræfter
MUUSMANNs fremstilling: ”Ansættelsesudvalget
havde tilsyneladende ikke behov for at gennemføre
den store procedure, for man fandt beslutningsgrundlaget tilstrækkeligt. AD var ikke ukendt for
en række af ansættelsesudvalgets medlemmer.
Han havde været ansat på det tekniske fakultet”
(hvor rektor Finn Kjærsdam dengang var dekan,
red.).
Rektor Finn Kjærsdam vil ikke tale om fejl: ”Alle
ansættelser indebærer en risiko, især hvis man
ansætter folk som er mere kreative og utraditionelle. Der er risikoen nok større end normalt”,
siger han.
”Når rekrutteringsfirmaet ikke lavede test og
indhentede referencer, så er det fordi universitetsverdenen er lille og alle kender hinanden.
Hvis ikke folk kommer langvejs fra, så kender vi
ansøgerne, og derfor laver vi normalt ikke test på
folk. Det gør ansættelsesudvalg kun, hvis det er i
tvivl og det var vi for så vidt ikke”.
jø
9
kort
Lønstatistik:
Institution
KU
AU
DTU
CBS
AAU
RUC
SDU
ITU
Finanslov 2011:
Nye penge eller talspin
Regeringens finanslovsforslag blev
frigivet tirsdag d. 24 august. Det udløste
den rituelle spin-dans mellem regering
og opposition om, hvordan tallene skal
fortolkes. Videnskabsministeren spiller som
sædvanligt ud med jubel-udlægning: ”Der er
knap en mia. kr. mere til forskning næste år.
Regeringen fortsætter de stigende investeringer
i forskning og udvikling i 2011. Næste år vil
forskningsbevillingerne stige til 19,3 mod 18,4 i
år” (i pressemeddelelse).
Socialdemokraternes forskningsordfører,
Kirsten Brosbøl, kalder ministerens fremstilling for spin og manipulation af værste skuffe:
”Jeg ved næsten ikke, om jeg skal grine eller
græde over ministerens pressemeddelelse.
Uanset hvordan man vender og drejer det,
så kan regeringen ikke løbe fra, at der bliver
næsten tre milliarder kroner mindre til forskning over de næste tre år, hvis den finanslov
bliver vedtaget”.
S-ordførerern henviser især til, at ministerens ene mia. slet ikke er nye penge, hvis
det holdes op mod de huller i basismidler
og strategiske puljer, som udløber næste
år. Godt to milliarder kroner spares på
forskningsbevillingerne, 375 mio. på administration og 650 mio. på driftsudgifter under
Videnskabsministeriets område.
S-ordføreren mener – som KU-rektor
Ralf Hemmingsen tidligere har sagt- at
de kommende års budgetter varsler store
fyringsrunder på universiteterne.
Ministeren besvarede straks tal-krigen ved
at smide nye – for lægfolk uigennemskuelige
- tal på bordet.
AC og universitetstoppen trådte vande
Såvel AC som Danske Universiteter (bestyrelsesformænd og rektorer) kommenterer
finanslovsudspillet med forsigtigt ordvalg
– helt rituelt, for de er bange for at den
magtfulde minister ikke vil indbyde dem til
underhånds-forhandling, hvis de fordømmer
udspillet. Rektorkollegiets formand nøjes
med at sige, at alt nu er næste fase op til
udestående tværpolitiske forhandlinger om
Globaliseringspuljen med 1,4 mia. kr. i 2011.
Men sådan bliver det ikke, hvis det altså
er op til Socialdemokraterne, som ministeren
skal forhandle med i de nærmeste måneder.
Ordfører Brosbøl kræver, at besparelserne
bliver droppet, og at forligsparterne indgår et
flerårigt forlig om forskningsmidlerne.
10
lr
40
39
39
39
39
39
39
39
grundløn indi
720.563
643.982
643.982
643.982
643.982
643.982
643.982
643.982
Stor spred
LØNSTATISTIK. KUs rektor sprænger snart en m
KUs rektor Ralf Hemmingsen er fortsat den
suveræne løn-topscorer blandt de danske rektorer. Det afspejler formentlig, at han er rektor for
det største universitet i landet.
Aarhus-rektor Lauritz Holm-Nielsen er
fortsat nr. 2. Og DTU-rektor Lars Pallesen nr. 3. i
forhold til seneste lønstatistik (april 2005).
Men der er et par rektorer, som har fået
ny-forhandlede kontrakter og de tager begge et
spring opad den interne rangstige. CBS-rektor
Johan Roos tiltrådte forrige år, og CBS’s rektorløn overhalede dermed Aalborg-rektor Finn
Kjærsdams. Og RUCs rektor er også af nyere
dato, uden at Ib Poulsen dog fik en kontrakt,
som var bedre end sin forgænger.
Nogle åremålsansatte
Men ved vurdering af kontrakter skal det ikke
overses, at nogle af rektorerne har fået tilbagegangsstillinger, som normalt betyder, at de ikke
får et stort usikkerhedstillæg (åremåls-tillæg på).
I det lys har KU-rektoren fået en forgyldt kontrakt, for han har et psykiatri-professorat at falde
tilbage på, når hans åremål slutter eller hvis han
fyres som rektor. Men også CBS’, AaUs og RUCs
rektorer har professorstillinger at falde tilbage
på, og i det lys er de måske de sande topscorere
i statistikken, for de har fået høje tillæg uden at
sidde tidsbegrænset…
Institution
KU
AU
DTU
AAU
SDU
ITU
RUC
CBS
lr
39
38
38
38
38
37
KU-rektor Ralf Hemmingsen smiler hele vejen hen i banken …
Lønstatistik: Prorektorlønninger på universiteter
ne (okt. 2009)
grundløn individuelle tillæg årem
ålstillæg brutto inkl. pension tilba
gegang
643.982
388.963
206.669
1.45
1.58
8
prof
586.525
489.056
161.420
1.448.528
nej
586.525
466.756
0
1.23
3.39
2
ja
586.525
333.147
0
1.07
6.93
6
ja
586.525
202.390
109.039
1.051.504
docent
515.481
150.658
159.864
826.003
nej
?
?
FORsker forum Nr. 237 september 2010
Rektorlønninger på universiteterne (okt. 2009)
ividuelle tillæg åremålstillæg brutt
o inkl. pension tilbagegang
655.403
275.256
1.933.581
prof.
583.445
184.109
1.652.908
nej
464.551
255.030
1.596.732
nej
374.216
254.549
1.490.386
prof.
450.160
164.142
1.445.382
prof.
374.843
163.012
1.383.931
prof.
228.840
218.208
1.277.596
nej
220.412
216.700
1.265.961
nej
dning i rektorlønninger …
magisk to millioners grænse. Men nogle af de andre rektorer får mere ydmyge lønninger
For hverken Aarhus’ rektor eller DTUs har
kontrakter med tilbagegangsstilling.
Lønstatistikken: Et forhandlingsredskab
for SDUs rektor …
Og SDUs rektor Jens Oddershede har heller
ingen tilbagegangsstilling. Som i lønstatistikken fra 2005 lander SDUs rektor i bunden af
lønstatistikken. SDUs rektor Jens Oddershede
er i den forstand en ydmyg mand, hvis det måles
på hans løn. Så med FORSKERforums seneste
lønstatistik over rektorlønninger (oktober 2009)
har han i hvert fald fået et redskab til at genforhandle sin kontrakt, med henvisning til, at han
får 100.000 mindre end RUCs rektor og 150.000
mindre end Aalborgs på trods af at hans butik er
lige så stor …
Ellers kan det ikke konstateres, at der er sket
de store bevægelser i rektorernes lønforhold
2005-09, for de er groft sagt reguleret med
pristallet. Og pristallet har ikke ligget stille.
KU-rektor Ralf Hemmingsens løn er således
i årets kroner vokset fra 1,7 mio. til 1,93 – og
snart sprænger han den symbolske 2. millioners
løngrænse, tilhørende samfundets absolutte
lønelite.
Tre gange lektorløn
Lønstatistikken over statlige chefer m.fl. (se den
sorte boks til højre) fortæller at rektorerne i
gennemsnit tjener mindre end ministeriernes
departementschefer, men mere end en
styrelsesdirektør. Statistikken fortæller også at
ministerielle kontorchefer tjener betydeligt mere
end uni-professorer.
Og så fortæller lønsammenligningen at
rektorerne tjener knap tre gange så meget som
de menige lektorer.
Rektorlønninger steg med
50 pct. i perioden 2003-05
Da FORSKERforum frigav rektorlønningerne
i 2005 (se FORSKER-forum 195 /2005) var
det efter den nye universitetslovs styrkelse
forsker forum Nr. 237 september 2010 af topledelsen, som betød en løneksplosion.
Lønningerne steg med hele 50 pct. fra 2003 til
2005.
Det markante løft markerede en anden
styringsmodel og en suspension af kendte
mekanismer i uni-lønrelationerne, vurderede
arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen. ”Hvor
lønniveauet tidligere blev fastlagt efter universitetets indre målestokke, så måltes niveauet
nu efter målestokke udenfor universitetet.
Universitetsloven er en strukturreform med
en centralisering af magten. Der er kommet
en koncern-direktør – en rektor – der står for
daglige drift og refererer til bestyrelsen”.
Han konstaterede, at den gamle sammenhæng mellem rektors løn og de meniges
er suspenderet, for nu sættes standarden af
den offentlige sektors topniveau. Og hermed
kan rektorlønninger ikke rigtig bruges som
”lønlokomotiv” for de meniges lønforhandlinger,
vurderede arbejdsmarkedsforskeren.
KUs og AUs prorektorer tjener
mere end rektorer
Er der ikke sket så meget i lønrelationerne
blandt rektorerne, så er der til gengæld kommet
flere prorektorer til. Og deres lønninger er
artige. Lønsammenligningen giver et par interessante proportioner. Prorektorerne får formentlig
en løn, som er lidt højere end dekaner, selv om
ansvaret i praksis er mindre. Og KUs og AUs
pro-rektorer får lige så høje lønninger som CBS’
og Aalborgs rektorer. Og såmænd højere løn end
RUCs og SDUs …
FORSKERforum offentliggør i de næste
numre lønsammenligning blandt hhv. universitets-direktører, dekaner og institutledere.
jø
essorer og lektorer
of
pr
t
m
sa
er
ef
ch
t
ig
sl
at
Det tjener st
Departementschefer
Uni-rektorer
Styrelses-direktører
Uni-direktører
er
Ministerielle kontorchef
Uni-professorer
ter
Ministerielle chefkonsulen
Uni-lektorer
sion, okt. 2009.
1.700.000 kr.
1.500.000 kr.
1.240.000 kr.
1.135.000 kr.
900.000 kr.
740.000 kr.
700.000 kr.
560.000 kr.
g samt pen
ktorer og
Note: Gennemsnit, inkl. tillæ
og lektorer: UBST. Uni-re
Fs lønstatistik. Professorer
DJØ
:
fer
che
e
iell
ter
nis
Mi
Kilde:
forums lønstatistik
uni-direktører: FORSKER
11
Pr
HR-chefer - nu også med høj løn
HR-chefer er en ny funktion på de danske universiteter. Hidtil har ledelserne været lidt famlende overfor, hvad de skulle lave i praksis. Men
løn-størrelsen på nogle universiteter indikerer,
at funktionen har høj prioritet. KUs HR-chef,
vicedirektør for HR og organisation Niels B.
Wendelboe, er den absolutte topscorer med en
løn der matcher dekaners. Også Aarhus’ Louise
Gade ligger i den dyre ende, sammen med DTUs
HR-chef. De er alle åremålsansatte. Og så er der
et stort spring ned til de andre universiteters
HR-chefer (som til gengæld er fastansatte).
Aarhus’ Louise Gade ligger i toppen. Hun
– der er uddannet jurist – har ellers ingen stor
erhvervskarriere bag sig, men er mest kendt
som konservativ borgmester i Århus i en kort
periode:
”Jeg skal ikke udtale mig om hendes personlige kvalifikationer til at varetage jobbet”, siger
ledelsesforsker og professor Verner C. Petersen.
”Men når HR-chef Louise Gade kommer op i en
lønklasse i nærheden af dekaner, så er det vel et
udtryk for, at HR-funktionen af ledelsen opfattes
som lige så vigtig som dekan-funktionerne?
Det mener jeg er en problematisk opgradering,
samtidig med at det strukturelt er problematisk,
at man hermed styrker et administrativt lag
udenfor universitetets akademiske liv. Hvor
værdierne tidligere blev skabt på gulvet i fagene
og på institutterne, så skal de nu introduceres og
implementeres ovenfra af HR-afdelingen”, siger
Verner C. Petersen, ASB / AU-professor i ledelse
og organisation.
HR – en ny funktion
HR-afdelinger er en opfindelse af nyere dato på
universiteterne. Men nu er de skudt ind i mange
processer på universiteterne, og der henvises
hertil, når der er spørgsmål om rekruttering,
ansættelser og afskedigelser, formulering af personale- og værdipolitikker, apv’er (arbejdspladsvurdering) og om tilfredsheds-undersøgelser
m.m. Da FORSKERforum fx spurgte til den
arbejdsmiljø-undersøgelse, som var gennemført
på DTU-kemi – med en meget omtalt scientolog
som institutdirektør – var det HR-afdelingen,
som havde styret undersøgelsen. Afdelingen
medvirkede også til at hemmeligholde den,
da den var ubekvem for ledelsen. Og senest er
det HR-chefen som svarer henholdende, når
FORSKERforum spørger, hvad der er blevet af
den kontroversielle institutdirektør.
Personaletrivsel eller varm-luft
For ti år siden blev man henvist til personaleafdelingen, når det handlede om løn og
ansættelsesforhold. I dag bliver man henvist til
universiteternes HR-afdelinger, når det handler
om arbejdsvilkår og trivsel. Kun SDU har ikke en
HR-chef, for her er det den gamle personalechef,
der også har fået dette område under sig (med et
væsentligt løntillæg som belønning).
Nogle opfatter det som positivt, fordi
oprettelsen af en HR-afdeling indikerer mere
fokus på vigtigheden af personalets trivsel på
universiteterne. Andre oplever at det er en
kombination af varmluft –industri, og ledelsens
forlængede arm; en administrativ enhed, som
ledelsen formentlig har indført fordi det findes
i erhvervslivet. Og som i øvrigt skubber dele af
ansvaret for medarbejdere - medarbejderudvikling og trivsel – væk fra topledelsen.
Professor Verner C. Petersen fra ASB/AU
der er ophavsmand til teorier om værdibaseret
ledelse og selvorganisering, har ikke meget
tilovers for en HR-funktion på universitetet:
”HR-management er en formalisering af
relationen mellem mennesker. Det er groft sagt
styring via regelsæt og overordnede politikker, som man lægger ned fra oven”, siger
han. ”Direkte oversat betyder det ’menneskelig kapital-forvaltning’, men det lyder
jo ikke godt på dansk. HR-tankegangen
– human ressources – stammer fra industrisamfundets rationalisering; det er en
slags tillæg til scientific management om
rationalisering af fabriksarbejde. Nu er
det humane ressourcer, som skal udnyttes på linje med maskiner og andet udstyr
som borde og stole”.
”Opprioriteringen af HR-funktioner på
universiteterne er således udtryk for, at det
er blevet mere bureaukratiske og topstyrede
organisationer, hvor der er længere mellem top
og bund, og hvor ledelsen har brug for redskaber
til at håndtere de underliggende lag. Og når det
opprioriteres i en organisation, så skal det også
afspejle sig i HR-afdelingens lønninger.
HR-afdelinger: En fejebakke for topledelsen
”HR-afdelinger skabes, fordi man får løftet nogle
elementer ud fra personaleadministrationen.
Men man får samtidig skudt ansvaret væk
fra ledelsen. Det bliver en slags fejebakke for
topledelsen, en forlænget arm – på samme
måde som kommunikationsafdelinger, som der
HR-chefers lønninger
Institution stilling
HR-chef
KU
HR-chef
AU
HR-chef
DTU
HR-chef
CBS
HR-chef
RUC
HR/Pers.chef
SDU
HR-chef
AAU
12
egang
lstillæg brutto inkl. pension tilbag
grundløn individuelle tillæg åremå
lr
nej
1.171.151
199.538
285.110
515.481
37
nej
991.085
169.329
161.549
515.481
37
957.381
0
302.095
515.481
37
764.830 f.ans. i stillingen
0
.443
186
.700
466
36
742.663 f.ans. i stillingen
0
167.513
466.700
36
732.983 f.ans.i stillingen
0
.466
110
.481
515
37
685.729 f.ans. i stillingen
0
118.893
466.700
36
forsker forum Nr. 237 september 2010
HR – moderne voodoo
roblematisk opgradering og styrkelse af det administrative lag, mener ledelsesprofessor
Personalepolitik på forskningsfabrikken
henvises til, når der skal besvares ubekvemme
spørgsmål. Men afdelingen kommer til at leve
sit eget liv ved siden af eller udenfor universitetets akademiske værdier. HR-management
arbejder ud fra en enhedsopfattelse af, hvad
organisationer er, og forstår ikke, at universitetet
er en særlig organisation, med blandede opgaver
– forskning, undervisning, formidling - og hvor
de akademisk ansatte arbejder efter nogle helt
særlige værdier, nemlig om at søge den højeste
videnskabelige viden inden for deres fagområde,
med ’forskningsfrihed’”, forklarer docenten.
Det problematiske er selvstændiggørelsen
af personaleaspektet. HR-afdelingen får en
selvstændig funktion: ”Derfor er der også nogle
uheldige elementer, som at HR-afdelinger skal
retfærdiggøre sig gennem initiativer. Det fører til
en slags bureaukratisk onani, hvor man tilfredsstiller sig selv ved f.eks. at generere politikker,
værdigrundlag, arbejdsmiljøundersøgelser, og
diverse trivselsmålinger, og ved at tilrane sig
opgaver vedrørende personalehåndtering, som
tidligere lå andre steder (fx på fakultetet eller
instituttet). Og man skal bemærke sig, at selv
om de foregiver at skulle støtte medarbejdernes
arbejdsmiljø, så skal de ikke støtte forskerne i
forskningen eller i undervisningen, men lave
overordnede politikker og værdier. Og i sin
konkrete ageren er de altså et ledelsesredskab,
HR-afdelingen står således ikke på medarbejdernes side”.
forsker forum Nr. 237 september 2010 For et år siden udsendte AUs HR-afdeling et
oplæg til ”en værdibaseret personalepolitik”.
Det blev kritiseret af professor Niels Ole
Finnemann, der talte om ”personalepolitik på
forskningsfabrikken”: ”… en del mener, at det
udspil, der cirkulerer, er et overflødigt dokument
af almindeligheder. Jeg opfatter det snarere som
et problematisk dokument, der indeholder nogle
betænkelige værdimål godt gemt i en byge af
abstrakt retorik”. Finnemann mente, at retorikken nærmere var rettet mod en privat firmapolitik, når det opfordrer AU som en enhed med de
”loyalitetskrav” som hører hertil og opfordrede
til ”at vi optræder med korpsånd: Frasen om den
stærke og resultatskabende organisation er en
udvendig retorik, der bygger på illusionen om,
at man på et universitet styrer mod et og samme
mål. Sandheden er forhåbentlig, at vi som forskere især styrer i forhold til den internationale
forskningsudvikling på vore respektive fagområder, ganske uanset hvad man gør andre steder på
universitetet”.
Oplægget gjorde også universitetsledelse til
helt almindelig firmaledelse, og beskrev ikke
universitets ledelse som noget særligt.
Typisk for oplæggets manglende forståelse
for et universitets grundværdier, så manglede
oplægget enhver henvisning til den helt overordnede værdi for en institution, der også vil
være eliteuniversitet, nemlig den uindskrænkede
forskningsfrihed, bemærkede Finnemann. Han
kaldte et sådant HR-papir for skadeligt fordi det
”i sidste ende lægger op til, at medarbejderne
bliver vurderet på, hvor godt vi indfrier de
idealtypiske adfærdsnormer i ledelsens øjne …
Måske man også skulle tænke over, hvad der sker
med almindelige høflige omgangsformer, når de
forvandles fra at være indre personlige værdier og
omskrives til ydre, ledelsesdefinerede, normative
krav?”
Voodoo-værdier
Verner C. Petersen mener, at Finnemanns kritik
var berettiget: ”Oplægget forstod ikke universitetets sjæl, men var en opremsning af banale
pseudo-idealer om fælles mål og kultur. Det har
i hvert fald ikke noget at gøre med ideerne om
værdibaseret ledelse og og selvorganisering.
Snarere tværtimod.
”Forskere samarbejder inden for deres
fagområder, men de konkurrerer skam også
indbyrdes. Derfor er det absurd at tale om en
samlet ’korpsånd’. Banaliteten kommer også
frem, når der kræves ’professionalisme’. Det er
vel nærmest en fornærmelse mod de akademisk
ansatte, som er gået igennem et langt kvalifikationsforløb på deres fagfelt, hvor de er blandt de
bedste”, forklarer han. ”Værdisættet er præget af
voodoo-værdier, som vi skal påberåbe os, men
som ikke får praktisk gyldighed i hverdagen. Det
er en politik, som kun findes på papir, i stedet
for at understøtte, at forskere får de bedste
rammer til at agere i hverdagen, men det stod
der ikke meget om. Man skaber ikke værdier
via en politik; de vigtigste værdier er ’tavse’, de er
indforståede. Og hvis man vil støtte forskerne,
så skal det ikke være igennem krav om enhedsværdier, men gennem at støtte frie rammer for
universitetets akademiske arbejde”.
jø
13
Er rektorer grotesk overbetalte?
Både-og, svarer den engelske politologiprofessor Alan Ryan. Men desværre er grådighed blevet normen: Finanssektoren har
J
eg tror aldrig, jeg er blevet beskyldt for at
holde for meget af rektorerne. Ikke desto
mindre anser jeg hetzen mod rektorerne
på grund af deres lønninger for at være tåbelig.
Om de er underbetalte, overbetalte eller får
lige nøjagtigt det, der tilkommer dem, kan i
denne sammenhæng være underordnet, for
sagen er, at man retter skytset mod de forkerte.
Faktisk beundrer jeg mange universitetsledere i en grad, der tangerer idoldyrkelse. For
eksempel har Alison Richard styret universitetet i Cambridge uhyre effektivt og med en
underspillet charme, der vidner om, at flere
års studier af lemurer på Madagaskar kan være
værdifuld forberedelse på at vogte kattene i
Cambridge.
lØn-grÅdig
Ligeledes er der David Watson, tidligere rektor
ved University of Brighton, som jeg for første
gang mødte for 30 år siden (…) Jeg tør ikke
sige, om vi var klar over, at den meget unge
filosof senere hen ligefrem skulle slås til ridder
af kongeriget, men vi kunne i hvert fald se, at
han var i besiddelse af den intellektuelle kraft
og administrative kapacitet, man normalt kun
drømmer om at finde hos rektorer, dekaner,
institutledere og lignende.
I USA har man på Princeton University
nydt godt af en stjernerække af meget succesrige rektorer – Bob Goheen, Bill Bowen,
Harold Shapiro, og Shirley Tilghman – ligesom
min tidligere kollega, Amy Gutman, har haft
overvældende succes som rektor for University
of Pennsylvania. Selv i de tilfælde, hvor jeg har
udtalt mig mindre flatterende om de rektorer, jeg
selv har haft inde på livet, har jeg altid ment, at
de var låst af såvel dårlige institutionelle strukturer som dårlig rådgivning og at der bør være en
sund arbejdsdeling (…)
De fleste institutioner har brug for to i
spidsen – den ene til at opmuntre tropperne,
den anden til at tage sig af blækregningen.
Det er svært at magte begge dele, medmindre
der er tale om en meget lille institution. I de
mindre institutioner kan man nemlig godt
slippe af sted med at te sig som en victoriansk
skolemester og lave udregningerne i hovedet,
alt imens man giver den som folkeforfører i
motivationens tjeneste. Men store institutioner
kræver specialisering – her placeres dem med
talegaverne øverst, med analytikerne lige nedenunder. Og selv retorikerne må tage en tørn som
økonomiansvarlig.
14
Derfor er mit svar på det evigt tilbagevendende spørgsmål ”Er rektorerne grotesk overbetalte?” et rungende ”både og”. Forklaringen
følger her.
P
å ja-siden skal fremføres, at ledelse hverken er svært eller psykologisk krævende.
For det meste ligger det i selve stillingen.
Organisationer har brug for en, hvis opgave det
er at sige ”Så gør vi det” og dermed markere, at
der er truffet en beslutning. Mange universitetslærere er fuldstændig uduelige, hvad det angår,
netop fordi problemer i akademisk kontekst
altid kan lukkes op igen. I praktiske sammenhænge derimod kommer der et tidspunkt, hvor
man har brug for at komme videre, og dertil er
der brug for en til at fløjte kampen af. Det eneste temperamentsmæssige aspekt handler om
evnen til at gøre det og komme videre til næste
punkt, uden at gøre nogen urolig ved at give offentligt udtryk for sine bekymringer.
På nej-siden er det forhold, at folk med de
bedre rektorers evner kunne tjene flere penge
uden for universiteterne. De kunne tjene flere
penge som partnere i de bedste advokatfirmaer.
De kunne endda tjene flere penge som embedsmænd i en retrætestilling suppleret med en
fem-seks bestyrelsesposter. Det, de får, er det,
man får som topleder i universitetsverdenen.
S
Spørgsmålet er bare, hvorfor taksten ligger,
som det er tilfældet. Svaret er, at lønninger
fastsættes ud fra et normalitetsbegreb. Den
dårlige nyhed er, at normen pt. er korrupt og
usund. Igennem de seneste 30 år har vi set,
hvad der kun kan beskrives som en kapitalistisk
modrevolution. I slutningen af 1970’erne så den
vestlige kapitalisme ud til at skulle synge på
sidste vers. Med inflation, stigende lønniveauer,
faldende indtjening, modstand over for højere
beskatning osv., var efterkrigstidens konsensus
ved at smuldre. Helt overraskende lykkedes
modrevolutionen; i de seneste 30 år har 1 procent af amerikanerne snuppet hele 33 procent af
væksten i bruttonationalproduktet. De britiske
tal er ikke meget anderledes.
amfundets toplønninger – det, som
måske en halv procent tjener – er svulmet overalt på grund af finanssektorens
evne til at forgylde sig selv med enorme summer helt uden smålige hensyn til, hvad folk
har gjort sig fortjent til – for ikke at tale om de
samfundsmæssige konsekvenser med stigende
ulighed. Det medfører en slags forureningseffekt, således at alle, der kommer i berøring med
dem, vil have flere penge, og hvis man stort set
er i stand til selv at bestemme sin egen løn –
hvilket meget ofte er tilfældet i erhvervslivets
øvre luftlag – ja, så gør man det. Det er ikke
godt. Stigende ulighed er skidt for sundheden
og vores velbefindende, ligesom ulighed inden
for organisationen også er det. Når den højtstående Labour-politiker Lord Mandelson siger,
at han ikke er spor bekymret for, at folk bliver
”stinkende rige”, siger han samtidig, at han ikke
er bekymret for alle os andres sundhed og velbefindende .
Det er ikke rektorernes skyld, hvis de får
for meget i løn, ligesom det heller ikke kan
forsker forum Nr. 237 september 2010
?
Fyringsvarsel som læreproces
sat nye standarder ved at forgylde sig selv
Asger Sørensen, DPU, er lektor i filosofi og
tilknyttet faget pædagogisk filosofi. Han blev
sammen med to kolleger fyringsvarslet på
grund af ’manglende relevans’ i forskningen.
Men efter indædte protestaktioner, hvor han
selv har været særdeles aktiv, blev alle tre
fyringer annulleret.
VoXpop
bebrejdes de udefra kommende finansfolk og
advokater, der sidder i udvalgene og bestemmer
niveauet – selvom universiteterne utvivlsomt
ville få det bedre uden deres tilstedeværelse.
Lønnen skyldes udelukkende det kulturelle og
politiske tidevand, som tidligere kun er standset
ved økonomiske krisetider og krig, eller som
kan holdes i ave med en fornemmelse af, at det
er skamløst at forsyne sig selv på andres bekostning. Krise og krig er helbredelsesmetoder, der
er langt mere smertefulde end selve sygdommen;
og skam er der indtil videre ingen tegn på.
Måske vil den nye engelske erhvervsminister
vise sig som vor tids Savonarola: Munken uden
magt, men hvis indflydelse beroede på hans
karismatiske udstråling, når han udbredte
budskaber om dommedag om nødvendigheden
af høj etik og puritanisme. Hvorom alting er, bør
erhvervsministeren begynde med advokaterne
og finansfolkene.
Alan Ryan er gæsteprofessor i politik ved
Princeton University, USA
(Kilde: Times Higher Education, 10/06/2010 i
Martin Aitkens oversættelse)
forsker forum Nr. 237 september 2010 Hvordan har det været at føre kamp
mod et helt universitetssystem om de tre
filosoffyringer?
”Det har været nervepirrende. Det er en
kamp, og man ved ikke, hvad modstanderen
pønser på. Men det har også været en læreproces og helt fantastisk at opleve opbakning fra
de studerende fra dag et. Det belastende har
været at opdage, hvor svært det er at komme
igennem det moderne universitetssystem, der
i stigende grad opfatter sig som en koncern, og
meget mindre som en del af den danske stat.
Først da vi kommer igennem til ministeriet
møder vi nogle, der har forvalterkasketten på
og opfatter sig som embedsmænd. Indtil da
havde vi højst fået intetsigende svar, der kun
havde til formål at få sagen til at fordufte”.
Hvor laver du lige nu (inden samtalen)?
”Jeg tjekkede min mail. Faktisk er det
nedbrydende for akademisk arbejde med alle
de afbrydelser, men det er svært at lade dem
ligge”.
Hvor tænker du bedst?
”I en lænestol med en stak gode bøger, en
blyant og nogle stykker papir. Jeg har både en
derhjemme og på arbejde, men fordelen ved at
være på arbejde er, at jeg her har mine bøger
og notater og artikler. Tankeprocessen for mig
er hele tiden noget med at slå op”.
Hvilke fagbøger har betydet mest for dig?
”Hegel: Åndens fænomenologi og
Feyerabend: Against method. Sidstnævnte var
det første filosofiske værk, jeg læste frivilligt,
uden det var på pensum. Det var med til at
tydeliggøre, at man kunne tænke på helt andre
måder end lærerne sagde – i dette tilfælde om
videnskabsteori. Åndens fænomenologi er den
bog, jeg har lært at tænke af. Den har fulgt mig
fra min studietid, og siden har jeg vejledt og
undervist i den. En af mine største glæder som
lærer har været at det er lykkes mig at få mine
studerende til at forstå Hegel”.
Er der nogen tabuer inden for dit fagområde?
”Ja. Der er noget med det organiske, det
levende, kroppen, sølet. Det virker rigtig
provokerende. Jeg oplevede det fordi, jeg skrev
om en filosof, der nævnte sådan nogle ting.
Overhovedet at nævne det ved et foredrag
gjorde min medstuderende vanvittigt ophidsede. Det er ting, der er helt modsat filosofiens
bestræbelser på at dyrke de rene begreber
– det fornuftige og almengyldige, modsat det
foranderlige og forgængelige”.
Hvad kræver det at blive god på dit
fagområde?
”At man kan tænke klart og er villig til at
tage et alment standpunkt, være idealistisk og
normativ. Det er aldrig nok at være empirisk
eller teoretisk. Man skal være spekulativ, modsat det at være sanselig og oplevelsesorienteret.
Så er det heller ikke skidt at være lidt bagklog.
Vi plejer at sige med henvisning til Hegel:
Minervas ugle flyver om aftenen”.
Hvordan og hvor slapper du bedst af?
”Det kan være i skyggen med en kriminalroman eller en fagbog, gerne om krig. Det kan
være til fest med musik og gode venner. Og så
kan det være på ski. I starten var det ude på
sletterne, men nu er det mere og mere alpint”.
Hvad ville du gøre, hvis du blev
videnskabsminister?
”Så ville jeg tage en snak med
Videnskabernes Selskab om hvordan vi får
ryddet op efter det rod, som Sander og co.
har efterladt sig. Rodet er de strukturer, der
vil opdrage kommende generationer af videnskabsfolk – ledelsesstrukturer, der tilgodeser
glatte fedterøve, ansættelsesprocedurer, der
understøtter nepotisme, støtteordninger, der
kun giver penge til forskere, der formulerer sig
så erhvervslivet kan forstå det”.
15
Lauritz’ styregrupper?
– kun med ledelsesrepræsentanter. En raffineret styring af, hvordan AUs lokale strukturer skal blive?
Slet ikke og der findes altså ingen masterplan, forsikrer AUs rektor
Der er nu nedsat fire styregrupper med ansvar
for det ”intensive faglige analysearbejde”,
som skal danne baggrunden for dannelsen af
den kommende institutstruktur på Aarhus
Universitet, som mange medarbejdere
opfatter som absolut afgørende for deres
arbejdsvilkår. Men styregruppernes 7-16 navne
domineres helt af det eksisterende ledelses-lags
dekaner og institutledere og det kritiseres af
fællestillidsmanden:
”Det er en uklar procedure: Hvorfor er der
ikke menige repræsentanter i styregruppen. Den
udpegning ligner en topstyring af processen,
hvor ledelsen indsætter sine egne folk – styrer
processen ovenfra og dermed også kan få magt
til gennemtrumfe bestemte strukturer”, spørger
AC-fællestillidsmand Finn Folkmann.
aarHuS’ StruKturreforM
Rektor Lauritz Holm-Nielsen indrømmer,
at han har sat navne på gruppernes medlemmer
efter indstilling fra dekanerne:
”Og det er korrekt, at de fortrinsvis består af
ledere. Men jeg har ikke håndplukket dem efter
eget valg; de er nedsat efter dekanernes indstillinger, og grupperne er derfor i øvrigt blevet lidt
større end ønskeligt. Men det er gjort for at få så
mange fagligheder med som muligt”, siger han.
”Men det vigtige er, at styregrupperne bare er
overordnede. Nedenunder nedsættes der analysegrupper med medarbejdere og studerende. Og
det er hensigten, at de menige i vid udstrækning
skal have mulighed for indmelde deres råd. Det
har jeg også understreget og meget tydeligt
understreget i hovedsamarbejdsudvalget”.
magt til toppen at reducere fra 9 til 4 dekaner”,
siger rektor. “Men til gengæld er hensigten, at får
vi nu en snæver ledelse, hvor alle får det samme
vidensgrundlag for hele universitetet. Det giver
indsigt til at tænke på tværs af hovedområder”
Dikteret af rektoratet
Skeptikere mener, at den største udfordring
bliver, hvordan de nye stor-fakulteter skal
kunne samarbejdes i praksis, idet der bliver store faglige og kulturelle differencer, fx på
samfundsvidenskab (en uni-kultur kontra en
handelshøjskole-kultur), på humaniora (med
mange ´sammenbragte børn’ spændende fra teologi til DPU) samt på naturvidenskab (med den
klassiske uni-videnskab på fysik /kemi kontra en
sektorforskningskultur på DMU og DJF).
Når Styregrupperne kan blive centrale i den
proces, handler det om, at de endelige snitflader
mellem hovedområderne og etableringen af
færre og større underliggende faglige enheder
samt ny studienævnsstruktur skal fastlægges “på
baggrund af et intensivt fagligt analysearbejde”
her i efteråret.
16
Nogle kan få armen vredet om
Men sådan en kabale er også en magtkamp om
faglige positioner og paradigmer, hvor nogle få
vredet armen om?
”Der er nogle fagområder tæt på hinanden,
men med strukturelle barrierer, som nødvendigvis må bryde op med det kendte, ja. Foreløbig
er processen dog – noget til min overraskelse –
foregået relativt gnidningsløst, siger de signaler,
som jeg har fået fra ledere og menige medarbejdere. Men det er da rigtigt, at der vil komme
nogle hårde forhandlinger, hvor der må skæres
igennem imod nogle miljøers interesser. Men jeg
håber, at stor involvering i processen kan være
med til at skabe forståelse for nødvendigheden
heraf”.
Rektor: Ikke en mand på månen
Rektors opgør med dekan-vælde?
Når der er mistro til styregruppernes nedsættelse henvises der til, at den første del af
rektoratets struktur-proces blev kritiseret for at
være en kupagtig top-downproces – politologiprofessor Grønnegaard Christensen efterlyste en
diagnose – da topstrukturen i forsommeren blev
reduceret fra 9 dekaner til 4.
Er struktur-reformen et opgør med et dekanvælde, hvor rektor skulle disponere i samråd med
9 dekaner? Og vil rektor medgive at rektor – og
de fire dekaner – får stor magt?
”Joe, det er da en slags opgør med ’dekanvælde’, hvis du bruger det udtryk. Men det er i
den forstand også et opgør med en svag sammenhængskraft, fordi de ni havde stor indsigt og
interesse i deres eget territorium, men ikke i det
fælles. Så jeg vil gerne medgive, at det giver mere
hele spektret igennem. Der er ingen grund til at
skjule, at der er forskellige grupperinger, med
hver deres mål. Men vi må mentalt prøve at
bryde puslespillet op. Der er ingen masterplan
for, hvordan institutter skal se ud. På nogle
fakulteter kan de lokale strukturer have lighed
med de faglige opdelinger, der er i dag. Andre
steder kan der ske nogle nødvendige fusioner af
fagområder, som alle kan se fordel af”.
Rektor: Der er ingen masterplan
Hvordan vil rektor sikre, at de menige faglige
miljøer kommer til i processen jf. “på baggrund af
et intensivt fagligt analysearbejde” – andet end at
udsende en opfordring til, at processen er åben og
alle kan udtale sig?
”Processen er lidt forskellig mellem de fire
hovedområder. Det er styregrupperne, som
disponerer processen på hvert område”, svarer
rektor.
”Det er hensigten, at så mange som muligt
involveres og melder ind i processen. Vi skal
Hvis nu rektor tænker tilbage på sin egen tid som
forsker, ville han som botaniker ikke være bange
for, at toppen skulle styres af personer, der fagligt
set var langt fra ham selv, fx en jordbrugsforsker?
Eller hvis han var teolog og skulle styres af en
sprogforsker?
”Det er da et relevant og påtrængende
spørgsmål på lokalt niveau. Men det er altså ikke
hensigten at koncentrere beslutningsmagten
over det faglige i toppen. Institutniveauet – når
de foreligger – får fortsat store kompetencer og
stort råderum. Indtil nu har vi haft tre lag – rektorat, dekanat og institutter – og det reduceres
nu til to eller to elle to og et halvt lag, hvor
institutleddet og den daglige ledelse her styrkes,
fordi institutlederen får mere direkte adgang
til dekan-rektor –niveauet”, svarer Lauritz
Holm-Nielsen.
”Jeg håber da også, at afstanden til rektor
hermed bliver mindre; hvor den menige forsker
indtil nu har opfattet ham som noget, der kunne
sidde på månen, så er min ambition, at rektor
bliver mere synlig fremover”.
jø
forsker forum Nr. 237 september 2010
a
r
h
Aarhus: Omnipotente dekaner søges
us
StiLLingS- og PerSonProFiL
for dekankandidater
Aarhus Universitets vision
”At tilhøre eliten af universiteter
og bidrage til udvikling af national og
global
velfærd gennem fremragende forsknin
g
og uddannelser i verdensklasse”.
Ved ansøgningsfristen var der indkommet 7-8 ansøgere
til hver af de fire dekanstillinger.
Der var praktisk kickoff på Aarhus’ store
struktur-reformen d. 23. august, hvor der var
ansøgningsfrist på de fire magtfulde dekanstillinger. Og det er ikke få faglige og personlige
kompetencer, som de pågældende skal besidde,
jf. ovenstående profil-beskrivelse.
Men de omni-potente krav har tilsyneladende
ikke skræmt ansøgere bort: Der indkom 8 ansøgere til naturvidenskab, 8 på samfundsvidenskab, 7 på sundhed og 7 på ”arts” (humaniora).
Nu skal det så i rådgivningsudvalg – uden
ledelsesrepræsentanter – der skal rådgive rektor
om ”shortlisten”. Første samtale skal være midt
i september, og så satses der på ansættelse pr. 1.
november, hvor der så indtil 1.januar er dobbelttækning med de gamle dekaner.
Fire magtfulde dekaner
Dekan-søgningen er konsekvensen af bestyrelsens sommerbeslutning om en drastisk
reform af AUs struktur. De ni nuværende
hovedområder samles i fire nye hovedområder:
Faculty of Arts (Kulturvidenskab), Faculty
løsende – med stort overblik og begahedsrådgivning samt evne at få
orgavet – at kunne opfylde målene
gennisationen til at realisere dem
nem mangeartede strategier
> have et offensivt blik for potenti
elle og
> besidde ledelsesmæssig legitimi
tet,
uopdyrkede eksterne samarbejdsrela
som kan bidrage til organisatorisk
samtioner og projekter såvel i offentlig
t som
menhængskraft mellem de faglige
Kompetencer
i privat regi og den fornødne sans
for at
miljøer
og mellem medarbejdergrupAarhus Universitets vision fordrer, at
realiser
e
dem
til
gensidi
g tilfredshed
dekaper
ner kan opfylde nedenstående
> have udpræget taktiske evner
forvent- > kunne opbygge en organis
og kunationskultur
ninger i deres varetagelse af stillinge
ne positionere universitetet i nationa
n.
baseret på ideudvikling, innovation
le
Kompetencerne kan være til stede
og
og
interna
tionale politiske sammenpå
nytænk
ning
med
evne
til
at
inddrage,
baggrund af hidtidig karriere eller
hænge, så der opnås optimal interesskal
lytte og bygge videre på andres
kunne tilegnes på fornuftig vis inden
ideer
sevaret
agelse
og
indflyde
lse.
for
og kompetencer
kort tid i stillingen.
> kunne mestre både at involve
re orga- Kommunikative kompe
Stillings- og personprofilen vil danne
tencer
bagnisationen, respektere en flerhed
grund for en ledervurderingstest
af
En
dekan
forventes at:
mellem
markante synspunkter og være i
1. og 2. samtalerunde.
stand > være stærk, troværdig
og retningsskatil at drage sine egne nøgterne konklubende formidler såvel internt som
ekssioner og eksekvere på professionel
Faglige kompetencer
og
ternt og på både dansk og engelsk
fremad
rettet
vis
En dekan forventes at:
> være god til relationsopbyggende
> kunne lede en kompleks organis
og
> være fagligt anerkendt med god
ation
anerke
ndende kommunikation internt,
legitii en fælles retning med den diversite
mitet inden for hovedområdet
t
men i høj grad også over for ekstern
i fag, interesser, position, medarb
e
> have en forskerkarriere med væsent
ejsamarb
ejdspar
tnere
som erhvervsliv,
lig
dergrupper og geografisk placerin
g af
international indsigt og erfaring
offentlige myndigheder og organis
område
ar,
som
univers
itetet rummer
> have beklædt eller beklæder
tioner, det politiske miljø samt medividen- > kunne delegere og lede
ledere med
skabelig lederstilling
erne.
respekt for det delegerede ledelse
> have dokumenteret godt kendsk
sab til
rum
universitetsmiljøer samt til uddann
Personlige kompetencer
el- > kunne understøtte effektiv
og stringent En dekan forvente
ses- og forskningspolitik
s at:
administration med respekt for et
> have god indsigt i nationale og
de- > have karisma, personlig
interintegritet, trolegeret administrativt ansvar til admini
nationale samfundsforhold.
værdighed og menneskelig ordentl
stration
ighed
Lederkompetencer
> være offensiv, robust og have
en udStrategiske kompetencer
En dekan forventes at:
præget situationsfornemmelse og
En dekan forventes at:
ind> kunne tænke visionært og strategi
levelsesevne i både faglige og personsk i > kunne aflæse samfundets
fremtidige
et globalt perspektiv med kompe
lige relationer
tenbehov inden for forskning, uddann
else > have veludviklede samarb
ce til at omsætte visioner til strategi
ske
ejdsevner
og myndighedsbetjening
mål og handlinger
og være en holdspiller, som samtidi
> have et blik for nyskabende interdis
g
> kunne forfølge de strategiske
cier bevist om sit personlige ansvar
mål i al
plinære indsatser og synergier
og
inden
sin ageren og være i stand til problem
hvad deraf følger af beslutningskra
for forskning, uddannelse og myndig
ft.
-
of Science and Technology (Naturvidenskab
og Teknologi), Faculty of Health Sciences
(Sundhedsvidenskab) samt Aarhus School
of Business and Social Sciences (Erhverv og
Samfundsvidenskab). Det betyder bl.a. at nogle
af de nuværende fakulteter eller schools ikke
længere er selvstændige fakulteter, fx DMU, DJF,
ASB (Handelshøjskolen) samt DPU (Danmarks
Pædagogiske Universitetsskole).
Den nye struktur skal ifølge ledelsens
plan”styrke universitetet og give langt bedre
muligheder for at indfri de faglige ambitioner om
at styrke interdisciplinær forskning, fleksible og
moderne uddannelser samt videnudveksling med
samfundet” (pressemeddelelse 1.juni).
jø
Hvor er diagnosen? Hvad er problemet?
Hvor er diagnosen på, hvad der er de strukturelle problemer på Aarhus Universitet? For før
den diagnose / analyse foreligger kan man da
ikke lave en stor strukturreform, spurgte Jørgen
Grønnegaard Christensen, der som politiologiprofessor og ansat på AU har et indgående
fagligt kendskab til administrative strukturer og
beslutnings-processer. Han har beskæftiget sig
kritisk med universitetsforvaltning og såmænd
også været medlem af AUs bestyrelse (som medarbejdervalgt) indtil 2009. Her havde han især
været meget kritisk over for, hvilke konsekvenser
indfusioneringer af de gamle sektorforskningsinstitutioner ville have på ”det gamle” universitet
og dettes økonomi
Han er nu meget kritisk overfor beslutningsgrundlaget og -processen bag AUs nye struktur.
Han efterlyste den manglede diagnose i en
POLITIKEN-kronik: Nok skal der prioriteres
på universitetet, men i den nye struktur er det
uklart hvem der skal prioritere, og på hvilket
grundlag det skal ske. Dermed bliver prioriteringen overladt til at være præget af ”dagens
politiske dagsorden”.
forsker forum Nr. 237 september 2010 Rektor: Ikke retfærdig kritik
Når præmisserne for strukturreformen ikke er
klare som ved en faglig bedømmelse, så ”bliver
det en politisk vurdering, hvor almindelige principper om faglig prøvelse og fagfællebedømmelse
ikke giver mening”, lød Grønnegaards analyse,
der konkluderede ”… det er just denne særlige
form for politisk lydhørhed, der er en stor del af
problemet, og som truer gængse forestillinger om
universitetet som et kritisk fristed i et liberalt
demokrati og en dynamisk vidensøkonomi”
(POLITIKEN 18.maj).
Rektor svarer: ”Jeg ingen kommentarer til
Grønnegaards kritik af processen, for jeg vil ikke
diskutere på det niveau. Enten taler han mod
bedre vidende eller indsigt. Eller også spiller han
ikke med åbne kort”, svarer en irriteret Aarhusrektor Lauritz Holm-Nielsen.
Rektormagt via rektorpulje?
Og til den næste fase i reformen går i
gang – at den underordnede struktur skal
fastlægges ”på baggrund af et intensivt fagligt
analysearbejde” i efteråret – luftede politologiprofessor Grønnegaard spænding om, hvordan
universitetet vil håndtere nogle centrale
struktur-spørgsmål: ”Skal man have dekaner
eller et korps af prorektorer? Skal man have 25
eller 30 store institutter? Skal man organisatorisk adskille forskning (centre og afdelinger)
og undervisning (’colleges’ eller ’schools’)? Skal
der opbygges en større rektorpulje til styring af
forsknings- og undervisnings-prioriteringer?”,
spurgte han.
Om rektorpuljen svarer rektor: ”Et universitet
skal have nogle økonomiske frihedsrammer,
og det ved Grønnegaard også. Puljen er ikke til
forskningsstyring, men til at vi kan handle strategisk på bestemte områder. Min forestilling er,
at vores hidtidige rammer på ca. 100 mio. - med
prioritering af 15-20 mio. årligt – fordobles, så vi
kan lave større satsninger”.
Men pengene skal hentes lokalt – kan rektor
forstå, hvis nogle opfatter det som en slags
beskatning?
”Jeg kan da følge tankegangen, hvis man
tænker snævert. Men der skal også være plads til
at prioritere overordnet, og vi er jo alle ansat på
det samme universitet”.
jø
17
Å RR EE TT SS O
O PP TA
TA G
G
Å
Stort optag fyrede på
Sommerens store søgning kunne ligne en re
fyringerne står ved magt, og de
Der bliver bare
Ministeren: Optag nogle flere studerende
Rektor: Det har studierne ikke råd til …
Årets store studentersøgning har gjort, at en
lang række ansøgere helt har fået afslag på
en universitetsplads. Det har medført en del
kritik, blandt andet fra Dansk Industri og fra De
Radikale.
KU’s rektor Ralf Hemmingsen måtte i DR2
Deadline forsvare, at hver fjerde ansøger til KU
havde fået et afslag. Og hans svar var klart: vi
tager så mange, vi kan, men vi har ikke råd til at
tage flere:
“Flere analyser har påvist, at taxameterne er
underfinansieret mellem 30 og 100 procent. Så
hver gang, vi optager en studerende, skal der
flyttes penge over fra forskningen. Vi gør lidt
hvert år, men når ungdomsårgangene bliver ti
procent større, som det sker de næste år, så må
der en fælles indsats til, hvor også politikerne
bidrager”, sagde KU-rektoren.
Videnskabsministeren presser på
Men videnskabsminister Charlotte SahlMadsen købte ikke den undskyldning: “Jeg er
ikke lydhør over for at det udelukkende er et
spørgsmål om økonomi. Det er også et spørgsmål om at gøre tingene klogest muligt”, sagde
hun til DR.
18
Senere henviste hun blandt andet til, at
nogle universiteter har effektiviseret lokaleudnyttelsen ved at gøre allokeringen centraliseret. Hun nævnte også mulighederne i større
strukturelle reformer med omlægningen på AU
som eksempel.
Institutter: ikke flere uden basismidler
Fra de institutter, FORSKERforum har talt med,
lyder det også samstemmende, at de stadig
mindre basismidler gør det svært at udvide rammerne for uddannelsen, selvom optaget stiger.
“Det er et stort problem, at STÅ-betalingen
ikke dækker over de faktiske omkostninger.
Derfor hjælper det større optag os ikke ud af
vores økonomiske problemer”, siger institutleder
på Biologi Karsten Kristiansen.
Det samme siger Lars Krogh, viceinstitutleder på GEO-instituttet: “Vi oplever
en omlægning af de penge, der bidrager til den
daglige rugbrødsdrift. Så siger politikerne: I skal
bare gøre tingene lidt smartere, så skal I nok få
plads til flere. Men vi er nok derhenne, hvor det
ikke bare er en tom frase at sige: I bliver nødt til
at sende flere penge”.
De store søgnings- og optagelsestal har tændt
håb i universitetsverdenen, ikke mindst på
Naturvidenskabeligt Fakultet, KU. Her krævede
den trængte økonomi i foråret et større antal
fyringer, blandt andet med begrundelse i små
årgange af studerende. Så de store optag og
medfølgende STÅ-bevillinger kom på et tørt
sted.
Men de naturvidenskabelige universitetslærere kan godt få hænderne ned og i stedet
trække arbejdshandskerne på. De mere end 200
ekstra studerende, der starter på NAT i forhold
til sidste år, kommer nemlig ikke til at redde
ansættelsen for de fyrede, der for manges vedkommende stadig befinder sig på institutterne i
deres aftrædelsesperiode, ligesom der ikke bliver
tale om at hente nye faste lærerkræfter ind.
Dekanen: Venter på finansloven
Både fra dekan Nils O. Andersen og fra de
enkelte institutter er signalet, at nok ser situationen bedre ud, men det er slet ikke nok.
”Øget optag hjælper, men de opvejer næppe
de generelle nedskæringer (’2 procent-grønthøsteren’). En reel fornemmelse får vi først, når vi
kender finanslovsforslaget i efteråret og hvordan
det lander”, skriver Nils O. Andersen i en mail til
FORSKERforum.
Han henviser til, at institutterne i en situation
med generel usikkerhed om midlerne forsøger
at tænke langsigtet i 3-års budgetter for at undgå
for meget ”stop-go” omkring antallet af stillinger.
Nils O. Andersen har tidligere forsikret, at
forårets besparelser ikke vil forringe uddannelsernes kvalitet, udover enkelte valgfrie kurser
med sparsom tilmelding. Og det bekræftes på
flere at de naturfaglige institutter.
Institutlederen på biologi: Folk
må bare løbe hurtigere
“Reelt har vi ikke skåret på undervisningsmængden, og vi har bibeholdt et høj eksperimentelt niveau i undervisningen”, fortæller leder
af Biologisk Institut Karsten Kristiansen.
Men han konstaterer også, at økonomien på
ingen måde er til erstatninger for de lærerkræfter, der blev fyret i foråret, hverken i form af
fastansatte eller løst ansatte undervisere. Med
forsker forum Nr. 237 september 2010
redder ikke å KU-nat
edning for de trængte naturfag på KU. Men
er bliver ikke ansat flere lærere.
Tillidsfolk: Ledelsen trækker den
Hvorfor kan fyrede ikke genansættes, når optaget vokser, spørger tillidsfolk:
Brugte ledelsen fyringer til at skabe økonomisk buffer?
e mere at lave
et større optag i forhold til sidste år, men uden
synderligt bedre økonomi, kan det ifølge Karsten
Kristiansen kun betyde en ting:
“Det er logik for burhøns: Så må hver enkelt
medarbejder løbe hurtigere med undervisning
og vejledning. Folk må bruge deres fritid til at
forske, aften og weekender, plus det, at folk ikke
reelt får holdt deres ferier”.
Men vil det ikke kunne mærkes på
forskningsindsatsen?
“Selvfølgelig vil det det. Og det er helt korrekt, at det ikke er en holdbar situation”, siger
Karsten Kristiansen.
Institutleder Karsten Kristiansen stiller i udsigt,
at større optag og bedre beståelsesprocenter kan
betyde, at i det mindste nogle af fyringsvarslerne
vil kunne tilbagekaldes. Han regner dog først
med at kunne give de berørte klar besked hen
mod sommeren næste år, når det er ”solide tal”
for antallet af beståede eksaminer…
Det er fællestillidsmanden langtfra tilfreds
med:
Tillidsmanden: Utilfredshed og stress
Og det er fælledstillidsmand for fakultetet Leif
Søndergaard mere end enig i: “Det skaber jo
utilfredse medarbejdere og stressede medarbejdere, og man risikerer at medarbejderne
begynder at gå ned med stress. Samtidig er
der et krav fra den øverste ledelse om at vi skal
optage flere ph.d.-studerende, og de skal jo også
have en vejleder. På et tidspunkt falder det hele
altså sammen”, frygter Leif Søndergaard.
Biologi er det institut, der har været hårdest
ramt af forårets nedskæringer. En del af fyringerne er imidlertid blevet gjort betingede på den
måde, at de først vil blive effektueret i 2012 med
muligheden for helt at kunne afblæses, hvis den
økonomiske situation for instituttet bliver bedre.
I alt 18 personer går i øjeblikket med denne
fyringstrussel latent hængende i luften. Det store
optag på biologi fik således Leif Søndergaard
til at håbe, at man kunne begynde at afblæse
fyringstruslerne. Men det kommer ikke til at ske
foreløbig.
“Reelt ved vi endnu ikke, hvad det kommer
til at betyde. Så vi er stadig utrolig påpasselige.
Det positive er, at vi har et meget stort optag og
en høj andel af førsteprioritetsansøgere. Vi tror
derfor at frafaldet vil blive mindre end tidligere,
og vi har arbejdet hårdt på at flere studerende
består deres eksamen til tiden. Men hvis universiteterne tilmed ikke får del i de resterende
globaliseringsmidler, er udsigterne alligevel ret
så mørke”, siger Karsten Kristiansen.
lah
forsker forum Nr. 237 september 2010 ”Jeg synes det er underligt, ledelsen ikke vil
melde noget ud. Man har sat nogle mennesker
på pinebænken. Så kunne man godt melde ud,
at det nu ser bedre ud. De var meget hurtige til
at skære ned, så hvorfor så tilbageholdende, når
det går den anden vej? Jeg har på fornemmelsen,
at nogle af fyringerne handler om at skabe et
økonomisk råderum, der nu blot ser ud til at
blive større”, siger Leif Søndergaard.
Økonomisk Institut: Skiftende
kurs og forklaringer
Den teori står han ikke alene med. På
Økonomisk Institut på Samfundsvidenskab
måtte man i foråret sige farvel til omkring ti
VIP-fuldtidsstillinger. Og selvom optaget i år
vokser fra 180 til 260, er der ingen udsigt til at
der genoprettes nogle stillinger.
“Jeg har spurgt institutlederen, og han sagde,
at grunden til at der dengang ikke blev fyret
flere var, at der var lagt en meget optimistisk
prognose for studietrinstilvæksten. Men det er
altid mærkeligt, at man kan afskedige folk med
begrundelse i nedgang i studenteroptag, men
ikke trække det tilbage, når studenteroptaget
stiger”, siger lektor Anders Milhøj, der er tillidsrepræsentant på instituttet.
“Jeg gætter på, at ledelsen hellere vil gemme
pengene til de nuværende adjunkt-perioder
udløber”, tilføjer han.
Ledelsen foregiver, at
kvaliteten ikke forringes
Dekanatets udmelding om, at fyringerne ikke
skal gå ud over uddannelsernes kvalitet, bliver
efterlevet på den måde, at der stort set ikke stryges nogle kurser, trods færre faste lærerkræfter:
“Ledelsen har forsøgt at afmontere kritikken ved
at postulere, at det ikke kan mærkes på undervisningen overhovedet – så der er ikke aflyst
særlig mange kurser”, fortæller Lasse MøllerJensen, der er tillidsrepræsentant på Geografi.
Lars Krogh, viceinstitutleder for geografiuddannelsen bekræfter, at kun et enkelt hold er
blevet aflyst i forbindelse med forårets fyringer. I
stedet er en af løsningerne på geografi og andre
fag er derfor at gøre holdene større: ”Selvom
vi har fået en lille stigning i optag, opererer vi
stadig med samme antal hold. Det kan vi godt
kapere og klemme ind. Men vi vil have svært
ved at oprette flere hold, så mangler vi lærere og
også lokaler”.
Studenterne vil mærke konsekvenserne
Tillidsrepræsentant Lasse Møller-Jensen mener
også, at Geografi kan klare den mindre optagsstigning, der har været på faget. Men på længere
sigt frygter han for uddannelsens kvalitet:
”Jeg overvejer, hvordan de studerende kommer til at opleve studiet fremover. Vil de blive
overraskede over hvor få lærere, der er? Kan
de få der kurser, de vil have? Problemet med
nedskæringer og flere penge, der ryger over til
fondsbaronerne, som vi kalder dem, eksisterer
jo stadig”.
Viceinstitutleder Lars Krogh overvejer også
fremtiden. Herunder om man med dagens
ressourcer reelt kan tilbyde den geograf-uddannelse, der bliver beskrevet i studieordningen.
Det er han ikke sikker på:
”Der er noget turbulens mellem den
undervisning, vi ved, vi kan tilbyde, og det, der
står i studieordningen. Man kan sige, at vores
studieordning aldrig rigtigt er kommet i fase
med udviklingen i basismidlerne. Vi har haft
et kursusudbud, der passede med den faglige
bredde i huset, men de budgetudsving, der har
været, gør at vi måske ikke har fået det skåret
helt til i forhold til den faste bestand”.
lah
19
Å RR EE TT SS O
O PP TA
TA G
G
Å
Ph.d.-studerende skal lukke lærer-hullet
Flere ph.d.-studerende, der underviser mere. Det skal redde KU-NAT ud af situationen med færre lærere til flere studerende.
Fint, men det vil koste i undervisningskvalitet, lyder det fra flere sider
Planen om at fordoble antallet af ph.d.-studerende på danske universiteter giver nu samtidig
en løsning på det undervisningsproblem, der
opstår for de fag, der ikke har råd til at ansætte
faste lærere til de mange studerende i sommerens optag.
Når FORSKERforum spørger uddannelsesansvarlige på Naturvidenskabeligt Fakultet, hvordan
man vil løse problemet med at færre fastansatte
lærere skal undervise endnu flere studerende, er
svaret ofte, at man vil lade de ph.d.-studerende
undervise mere. Og det er da også noget, dekan
Nils O. Andersen selv har opfordret til.
”Fra 2009 til 2010 er væksten i optagelsestallet omkring 60 for hele fakultetet. Der sker altså
i disse år en betydelig vækst i undervisningskapaciteten her. Og disse personer gør mange steder en fortrinlig indsats, typisk som hjælpelærer
for en garvet lektor”, siger Nils O. Andersen
Ph.d’ere skal undervise mere
Der er imidlertid ikke kun tale om, at der er
kommet flere ph.d.-studerende. Hvert enkelt af
dem skal også til at undervise mere. På direkte
opfordring fra dekanen vil institutterne i højere
grad at udnytte de 840 timer, de ifølge overenskomsten kan trække på en ph.d.-studerende til
undervisning.
”Ph.d.-studerende skal prøve at undervise
og have pædagogisk erfaring. Så der er intet
nyt under solen. Men den undervisningspligt
har været udmøntet lidt forskelligt, både rundt
omkring i landet og på KU’s fakulteter. Nogle
steder har man ikke gjort det så meget – måske
for at beskytte dem og give dem så meget tid
til forskningen som muligt”, fortæller Karsten
20
Høgh Jensen, der er leder af Ph.d.-skolen på
Naturvidenskabeligt Fakultet.
Som vejleder ser han principielt helst, at den
ph.d.-studerende får så meget tid som muligt til
sit projekt. Men så længe institutterne går over
de 840 timer til undervisning og forberedelse,
ser han ingen problemer i det.
Det gør ph.d.-studerende Christian Juncker
Jørgensen heller ikke.
”Jeg synes det er fint, vi skal undervise. Det er
de vilkår, man har søgt ph.d.-studiet på, og det
burde ikke været et problem at få det til at gå
op. De problemer, der opstår er ikke så meget
undervisningsbyrden, men planlægningen og
realiseringen. Det får ofte mere karakter af
brandslutning”, siger han.
Går ud over kvaliteten
Christian Juncker Jørgensen, der også sidder i
fakultetets ph.d.-udvalg, er imidlertid ikke i tvivl
om, at øget ph.d.-undervisning har en pris, der
bliver betalt af de studerende, nemlig i forhold til
kvaliteten af undervisningen.
”Den vil da blive ringere. Hvis en ph.d.-studerende uden undervisningserfaring overtager fra
en professor med mange års erfaring, så kan det
da ikke undgås. At undervise førsteårs-hold vil
være ok, men kommer vi op på højere niveauer,
så daler kvaliteten”, vurderer han.
Per Amtrup Petersen er vice-institutleder for
undervisning på Biologisk Fakultet og har selv
været med til at skrue op for ph.d.-undervisning.
Han giver til dels Christian Juncker Jørgensen
ret, men kun til dels:
”Det kommer an på hvilken form for undervisning, de ph.d.-studerende skal tage. Hvis det
er forelæsninger, ja, så bliver kvaliteten lavere.
Men der er mange øvelser på den indledende del
af studiet, regnetimer og eksaminatorietime, der
i høj grad har været varetaget af fastansatte. Det
er de ph.d.-studerende fremragende til, fordi det
er kortere tid siden, de selv har stået i det. Og så
kommer de jo med en ny gejst, og en friskhed,
de gamle ikke har”, fortæller Amtrup Petersen.
Tillidsmanden: Nej, alt andet lige en
forringelse – også for ph.d.’erne
Men det argument køber fællestillidsrepræsentant Leif Søndergaard ikke. Han mener ikke,
man kan komme udenom, at det er en forringelse af uddannelseskvaliteten, når man udskifter fastansatte lærere med ph.d.-studerende.
”Gejst kan ikke erstatte faglighed og erfaring.
Du kan være meget entusiastisk, men det
hjælper ikke, hvis du ikke ved noget. Og det
gælder også laboratorieøvelserne på de våde
fag, der vil komme til at lide under manglende
erfaring. Undervisningen bliver dårligere, og
det vil skade studiet og de studerende”, siger Leif
Søndergaard.
Han er imidlertid ikke blot skeptisk på fagets
og de studerendes vegne. Et øget undervisningskrav til ph.d.’erne vil selvsagt gå fra den tid, de
bruger på deres forskningsprojekt. Men det vil
ikke få dem til at skrue ned for ambitionerne:
”En ph.d.-vejleder vil næppe forvente at rapporten vil blive mindre. Så de vil stadig knokle
røven ud af bukserne for at lave deres projekt.
Og vi får nogle død-stressede ph.d.-studerende”,
slutter han.
lah
forsker forum Nr. 237 september 2010
Succeshistorie: Stor søgning til splitny uddannelse
Ny uddannelse på DPU gik fra 0 til 212 og reddede adskillige forskerstillinger.
Den udfyldte et hul i uddannelsesfladen, fortæller studieleder Lars Geer Hammershøj.
Årets studentersøgning og -optag har været den
ene succeshistorie efter den anden. Titlen som
årets optagssucces må dog tilfalde den nye DPUbacheloruddannelse i uddannelsesvidenskab.
453 ansøgere og et optag på 212. Det må siges at
være ganske godt gået for en uddannelse, som
ingen har kendt på forhånd.
Succesen har blandt andet haft den effekt, at
DPU har tilbagekaldet fyringer af to lektorer (se
s. 4).
Samfundsvidenskabelig toning
FORSKERforum har spurgt Lars Geer
Hammershøj – studieleder og en af hjernerne
bag uddannelsen - hvordan man rammer et
ansøger-hit som ’uddannelsesvidenskab’. Han er
selv overrasket over succesen, men han havde
fået to vigtige indikationer på, at det var en
uddannelse, der kunne appellere til mange.
”Vi havde en klar formodning om, at mange
gerne ville læse det. Vi kan se, at en del studerende går direkte fra fra lærer- og pædagoguddannelserne til vores kandidat-uddannelser.
Så det er lige som om, der har manglet noget”,
fortæller han.
En pædagogisk bacheloruddannelse findes
på andre universiteter, så det er i sig selv ikke
noget nyt. Men Hammershøj peger på en kraftig
samfundsvidenskabelig toning, som gør denne
uddannelse speciel:
”Det er vigtigt at gøre uddannelsen unik, og
vi mente, at der manglede en samfundsvidenskabelig uddannelse inden for pædagogik. Det
er jo nogle kompetencer vi har i og med mange
af vores uddannelser bygger på samfundsvidenskaber som antropologi, filosofi, psykologi og
samfundsdiagnostik”.
Spurgt aftagerne
DPU lavede ikke egentlige analyser eller
målinger af interessen for den nye uddannelse
blandt målgruppen, selvom det ifølge Lars Geer
Hammershøj sagtens kunne have været noget,
man havde benyttet. I stedet har man talt med
sine egne kandidatstuderende, hvoraf en del
altså gerne havde valgt en bacheloruddannelse
på DPU frem for en seminarieuddannelse.
Den anden vigtige indikation kom fra de
forsker forum Nr. 237 september 2010 arbejdsgivere, der en dag skal ansætte DPU’s
uddannelseseksperter:
”Vi har spurgt vores kommende aftagere, blandt andet private virksomheders
HR-afdelinger, og de er kommet med positive
tilbagemeldinger. De søger faktisk folk med
bredere kompetencer end dem, de kan få i
dag. Dem, vi uddanner, vil kunne deltage i
analyse-aktiviteter og planlægning inden for
uddannelsesområdet i bred forstand. Men også i
HR-arbejde i offentlige og private virksomheder.
Hele uddannelsesområdet vokser og vokser, og
der er for eksempel ingen større virksomheder
i dag, der ikke har deres egne uddannelsesprogrammer”, siger Lars Geer Hammershøj.
En bred uddannelse eller en
snæver professions-retning
Han betegner den nye uddannelse som en meget
bred grunduddannelse, beregnet til at man specialiserer sig bagefter ved at vælge et af DPU’s
overbygningsfag.
En bred grunduddannelse – er det noget, der
i sig selv appellerer til mange ansøgere – frem for
en mere snæver professions-uddannelse?
”Jeg vil godt kunne tro, at det er noget af
det. Folk der interesserer sig for forskellige
fagligheder ser, at der er en spændende blanding. Det synes jeg selv er spændende.”, svarer
Hammershøj.
Hvad vægter højest – aftager-behov eller
ansøgerne?
”Akkrediteringsrådet kigger jo mest på, at der
er job til de uddannede”.
Men I lever af at have mange folk på
uddannelsen?
”Ja, og det er jo paradokset. Men derfor kan
vi jo godt tage hensyn til det. Men mit indtryk
er, at de studerende vægter begge dele. Det skal
interessere dem, samtidig med at de kan få job.
Tendensen er at de vægter jobmuligheden mere
end i min generation, hvor interessen var meget
styrende”.
Markedsorientering og strukturelt kaos?
Der er mange farer i for stor markedsorientering, mener studielederen:
”Men jeg kan ikke se det som andet end et
grundvilkår. Udviklingen går stærkere og stærkere, og når tingene forandrer sig, får man brug
for ny viden og nye kompetencer”.
En bacheloruddannelse har været på DPU’s
ønskeliste så længe institutionen overhovedet
har eksisteret, men først med AU-fusionen
blev det en mulighed. Siden er det gået stærkt.
Ideen til ’uddannelsesvidenskab’ opstod i foråret
DPU vil nu også uddanne bachelorer, og det har været et scoop
blandt ansøgerne.
sidste år og udviklet hen mod sommeren.
Akkrediteringen kom i hus i foråret i år. Så
det er gået stærkt. Men det, mener Lars Geer
Hammershøj, afspejler ganske godt det, der er til
universiteter i dag, når det handler om at udvikle
nye uddannelser.
”Universiteter i dag er hele tiden nødt til at
have en finger i jorden og fornemme, hvad der
rører sig – skal vi oprette nye uddannelser, skal
vi nedlægge nogle? Det er reelt sådan i dag, at
behovene ændrer sig, og man ser store udsving i,
hvad der får mange studerende”.
Ender vi så ikke i et strukturelt kaos?
”Jo, og derfor er man nødt til at skelne, hvad
er nødvendige forandringer, og hvad er ikke
nødvendige? De spørgsmål kan man bedst svare
på, hvis man ved noget om uddannelser. Og
det er sådan nogle ting, vores uddannelse vil
analysere”.
lah
21
EE N
UD
D II EE K
K VA
VA LL II TT EE TT
NQ
QU
U EE TT EE :: SS TT U
Uni-lærere:
Enqueten august 2010
‘Arbejdspres skader kvaliteten
Universiteternes lærerstab er markant enige om,
at arbejdspresset med undervisning, forskning,
formidling og administration er så stort, at
det går negativt ud over undervisningens
kvalitet. Det giver 7 ud af 10 universitetslærere
udtryk for, mens 1 ud af ti mener at ressourcesituationen ikke har negative konsekvenser (se
svar nedenfor).
Det er måske det mest markante svar i den
enquete, som dagbladet INFORMATION og
FORSKERforum har gennemført blandt danske
universitetslærere op til septembers studiestart.
det Mener uni-lÆrere
Enqueten fik svar ind fra 850 lærere, langt
hovedparten fra naturvidenskab og humaniora.
Enqueten blev udsendt blandt DMs universitetslærere og svarprocenten blandt undervisere
var skønsmæssigt 33 pct. (Når svarprocenten
ikke var højere kan det skyldes, at enqueten
foregik i august, hvor mange endnu var på ferie).
Svarerne var undervisere med mere end tre års
erfaring.
Egelund: Hele tiden bagud
Professor Niels Egelund vurderer svarene sådan:
”Det er bemærkelsesværdigt markante besvarelser, der siger, at hvis du havde bedre rammer og
tid, så kunne du også levere bedre undervisning.
Som universitetslærer kan jeg godt genkende
situationen. Når jeg tænker tilbage på min
første ansættelse for 30 år siden, så var der
helt anderledes tid til fordybelse. I dag bruger
man meget tid på dokumentationskrav m.m.
Man oplever hele tiden at være bagud – nogle
gange tænker jeg: ’bare jeg dog kunne bruge en
hel sammenhængende dag på en artikel’, men
e-mails og telefoner gør, at man ikke er fredet”,
siger Egelund.
Paradoks: Vil alligevel gerne
optage flere studerende
7 ud af 10 lærere fortæller om en så presset
arbejdssituation, at det går ud over kvaliteten i
undervisningen. Det forekommer paradoksalt,
at lærerne på den anden sige giver udtryk for,
at der netop deres studium godt kan optage
endnu flere studerende. Halvdelen af lærene
mener nemlig ikke, at deres institut afviser at
optage flere studerende, hvis de ikke er fuldt
finansiererede.
”Jeg tror det svar afspejler, at universitetslærere er positive overfor, at der optages flere
studerende på deres fag. Når de så siger ja, selv
om studiepladsen ikke er fuldt finansieret, så
er det blot udtryk for ukendskab til, hvordan
budgettet for hver enkelt studerende er skruet
sammen. Lærerne kender måske størrelsen på
taksameteret – fx 44.000 for humanister – men
de kender ikke den reelle udgift, og dermed ikke
omfanget af problemer med medfinanisering”.
jø
INFORMATIONS / FORSKERforums
enquete blev gennemført i perioden 10-18.
august 2010 hvor der indkom 850 besvarelser
fra universitetsundervisere med mere end
tre års undervisningserfaring (der var pr.
mail udsendt spørgsmål til 3.300 af DMs
universitetsmedlemmer).
Det er bemærkelsesværdigt, at svarene fra
humaniora og naturvidenskab fordelte sig på
samme måde. Der var ingen spørgsmål, der
gav signifikante svar-forskelle mellem de to
hovedområder.
Der indkom også knap 100 svar fra samfundsvidenskabs-undervisere, men svarene
var for få til at de omtales her – selvom de
viser stor overensstemmelse med de to andre
hovedområder.
Enquetens svar bekræfter de svar, som
FORSKERforums medarbejderundersøgelse
2009 gav (se FORSKERforum 226).
Hvad angår undersøgelsens troværdighed,
fx om universitetlærere ville tænke ’taktisk’ i
besvarelsen for at give offentligheden indtryk
af, at de har dårlige vilkår eller omvendt, at de
ikke ville afsløre kritisabel undervisning og
kvalitet på deres eget studium, siger professor Niels Egelund:
”Man har selvfølgelig en tendens til at
beskytte sig selv i sådan et spørgeskema, for
hvem vil indrømme at give dårlig undervisning? Men jeg tror faktisk at svarene er
troværdige, for svarene er afgivet anonymt,
og hvorfor skulle man så ikke give svar efter
bedste overbevisning. Jeg tror slet ikke på, at
lærerne giver ’strategiske svar’, fordi de ved at
beslutningstagere vil studere svarene”.
Uni-lærere om rammerne for undervisningen
Meget enig
Enig
Hverken eller
Uenig
Meget uenig
Der er for mange undervisere, der forsømmer
undervisningen, fordi de interesserer sig mere for
at forske.
5%
12%
25%
41%
16%
Det går ud over undervisningens kvalitet,
at universitetslæreres praktiske forpligtelser
(undervisning / forskning / formidling /
administration) er for stor i forhold til de rammer/
ressourcer, som stilles til rådighed.
33%
41%
14%
11%
1%
Mit institut siger nej til at optage flere studerende,
fordi faget ikke får dem fuldt finansieret, men skal
medfinansiere med egne midler.
2%
7%
42%
27%
22%
22
forsker forum Nr. 237 september 2010
Universitetslærere er engagerede og ansvarlige
– og universitetskulturen er mangfoldig. Det er en indirekte konklusion på enquete-svar, siger læringsprofessorer
”Mange lærere mener, at de og systemet er
blevet bedre til at forberede de studerende på
jobmarkedet. Jeg fortolker det også sådan, at de
anerkender, at det danske uddannelsessystem
lægger op til bestemte arbejdsformer, fx at de
studerende arbejder selvstændigt og i grupper, og
at det giver de danske kandidater nogle styrker”.
Hanne Leth Andersen mener, at enquetens
svar kan tolkes som et udtryk for, at universitetslærere er meget engagerede i deres arbejde
og at de faktisk indstiller sig på tidens krav til
uddannelserne.
”Enqueten afviser også mistænkeliggørelser for,
at mange universitetslærere sjofler deres undervisning, fordi de hellere vil forske. Det afviser 60
pct. af lærerne. Det er i overensstemmelse med
min egen oplevelse af, at der er rigtig mange, som
sætter en ære i at levere god undervisning selvom
undervisningen stadig ikke anerkendes som karrieremæssigt meriterende”.
Det er udtryk for et stort engagement, for
lærerne fortæller jo samtidig om et for stort
kryds-pres: ”De erkender, at undervisningens
kvalitet lider under, at der er for lidt tid til den.
De føler sig pressede. Det svarer til min egen
oplevelse: Mange bruger uendelig megen tid
på undervisningen, men alligevel føler man det
utilstrækkeligt, fordi man også skal passe andre
opgaver”.
Egelund: Undervisning har fået højere status
Professor Niels Egelund tager det også som
udtryk for respekt for undervisningen, når seks ud
af ti undervisere ikke mener, at universitetslærere
forsømmer undervisningen, fordi de er mere interesserede i at forske. (Hver ottende er uenig heri,
resten ved ikke (se svar s. 22)). Traditionelt er det
ellers sådan, at det er forskningskvalifikationerne
som betyder noget, når der besættes stillinger.
Enquetens svar er brogede
og polariserede, når 40 pct. er enige
i noget og 40 pct. er uenige. Jeg
tolker denne diversitet positivt som
en styrke, der hører til en universitetskultur, hvor der er plads til forskellige
fortolkninger og oplevelser og kritiske tilgange
Hanne Leth Andersen
”Det er min oplevelse de senere år, at undervisning har fået højere status og betydning. Hvor
dårlige undervisere for ti år siden ikke blev spottet, så gør det nu, enten fordi der er større fokus
på god undervisning igennem ’årets-underviser’
o.lign., fordi studierne faktisk er under pres til at
lave undervisning for at få de studerende igennem. Og så fordi den enkelte lærers arbejdsbyrde
er blevet mere synlig. Med en presset ressourcesituation er folk mindre indstillet på at lave
den undervisning, som kollegaen forsømmer”,
forklarer Egelund.
Leth Andersen: Mangfoldigt folkefærd
Enqueten viser i øvrigt, at universitetslærere er
et mangfoldigt folkefærd. Svarene er brogede og
polariserede, når 40 pct. er enige i noget og 40
pct. er uenige. Det gælder fx spørgsmålet om det
er blevet lettere for de studerende at bestå eller
om kravene til de studerende er blevet mindre de
seneste ti år (se svar s. 25).
“Det er dels et reelt og sundt udtryk for, at
universitetet er en differentieret størrelse, og at
den består af mange personer med selvstændige
vurderinger. Det er også et udtryk for, at fag og
institutter er forskellige, og det kan også være
udtryk for, at der er mange generationer på
universitetet, og at der er generationsforskelle.
Der kan være lommer af tilfredshed / utilfredshed. Der kan være forskellige fortolkninger af
reformer og moderniseringer på studiet osv.”,
siger hun.
”Jeg tolker denne diversitet positivt som en
styrke, der hører til en universitetskultur, hvor der
er plads til forskellige fortolkninger og oplevelser
og kritiske tilgange. Det viser, at det er en levende
kultur, der er baseret på konkurrence, konflikter
og debatter; snarere end på enhedstænkning”,
siger hun.
Egelund: Polarisering i lærerstaben
Egelund mener også, at den afgivne svarfordeling
er sandsynlig. Der er svar, hvor hovedparten af
lærerne hælder til den ene side – fx oplevelsen af
at de studerendes indgangsfærdigheder er blevet
ringere´. Men der er også svarfordelinger med en
bemærkelsesværdig spredning eller polarisering.
For eksempel er der lige mange meget enige /
enige på den ene side og uenige / meget uenige,
når det gælder spørgsmålene
- Det faglige niveau i undervisningen på mit
fagområde er blevet ringere i det seneste tiår?
- Kravene til de studerende – fx målt på
pensum og studieordning – er blevet mindre i det
seneste tiår.
- Det er blevet lettere for de studerende at bestå
eksamen i det seneste år, fordi pensum er blevet
mindre.
”Svarene på de spørgsmål er så at sige ikke en
normalfordeling, hvor personkredsen afgiver enslydende svar. Tværtimod er der en polarisering,
hvor 40 pct. er enige og 40 pct. er uenige, mens
20 pct. siger ’hverken-eller’. Det er bemærkelsesværdigt, at der er så stor spredning i den samme
sektor”, forklarer Egelund. ”Uden dog at ignorere,
at der også er svar, som er mere signifikante, som
når knap 50 pct. af lærerne mener, at de studerende er blevet mere erhvervsegnede”.
jø
Uni-lærere om kandidaternes kvalitet
Meget enig
Enig
Hverken eller
Uenig
Meget uenig
De studerendes færdigheder til at indtræde i et job
efter endt studium er generelt blevet ringere i det
seneste tiår.
3%
15%
37%
36%
9%
Det er en myte, at danske bachelorer / kandidater
indenfor mit fagfelt i sammenligning med
udenlandske har en særlig styrke i selvstændighed
frem for i paratviden?
6%
19%
29%
36%
9%
Danske bachelorer / kandidater kan oftest ikke
konkurrere med udlændinge om lærer-/forskerstillinger på mit fagfelt, fordi de har dårligere
kvalifikationer.
3%
7%
31%
43%
16%
forsker forum Nr. 237 september 2010 23
EE N
UD
D II EE K
K VA
VA LL II TT EE TT
NQ
QU
U EE TT EE :: SS TT U
‘Studenternes kvalitet falder
Lærerne: Deres faglige viden er ringere ved indgangen,
men kvaliteten i orden, når de går ud
I enqueten fortæller hveranden af lærerne, at de
oplever, at de studerende på deres fagområde
har ringere faglig viden, når de begynder studiet,
end for ti år siden (se svar nedenfor):
”Det er måske ikke så overraskende, for
det har altid været sådan, at ting var bedre i
gamle dage! Det er sådan en underliggende
forfaldsmyte, som gymnasielærerne også har
om folkeskolen. Men det er svært at vide, om de
studerende faktisk har færre basisfærdigheder
eller om de bare har andre kvalifikationer end
tidligere”, forklarer professor Niels Egelund.
det Mener uni-lÆrere
”Men der er jo andre svar, som peger på at
der tilsyneladende rettes op på manglerne på
universitetet, for lærerne oplever for eksempel
at danske bachelorer er helt konkurrencedygtige
med udlændinge. Og at de studerendes færdigheder til at gå ud på jobmarkedet er blevet bedre
end tidligere”.
Egelund: Nutidens studerende
forventer skiferier og fredagsbar
Det er markant, at underviserne oplever, at
de studerendes tidsbrug på studiet er blevet
mindre:
”Der tror jeg, de rammer rigtigt. Der er store
forskelle fra tidligere: Uden at overdrive min
generations rammer, så stillede vi os tilfredse
med mere ydmyge hummere, hvor de unge i
dag forventer lejlighed og skiferier i Frankrig
samt torsdags- og fredagsbar m.m. Så de unges
forventninger er anderledes, og da deres forbrug
også er større, så bliver de mere pressede af
erhvervsarbejde, som så går ud over studietiden”,
mener Egelund.
”Samtidig er det formentlig også en oplevelse hos underviserne, at de studerende er
mere tvunget til og bedre til at økonomisere
med ressourcerne. De studerende har kun et
ekstra-SU-klip, så de har travlt: Vi laver noget
på de områder, som vi kan risikere at komme til
eksamen i.
Danske kandidater kan
konkurrere med udlændinge
Næsten hver anden universitetslærer mener,
at det er korrekt, når det siges, at danske
bachelorer / kandidater ”indenfor mit fagfelt i
sammenligning med udenlandske har en særlig
styrke i selvstændighed frem for i paratviden”
(se svar s. 23). Det er en problematik, som
bliver diskuteret, hver gang der kommer en
PISA-undersøgelse, der konstaterer, at de danske
folkeskoleelever halter efter udlandet i konkret
paratviden og færdigheder. Og det nationale
selvrosende svar fra læringseksperter og PISAkritikere lyder, at danske elever har en særlig
styrke i selvstændighed.
”Det er korrekt, at sådan former debatten
sig”, bekræfter professor Egelund, der er den
danske ankermand på PISA-undersøgelserne.
”Jeg tror for så vidt, at lærernes vurdering er
korrekt, uden at det gør PISA-undersøgelsernes
resultater om manglende paratviden forkerte.
Vi har i Danmark et skolesystem og et universitetssystem, som styrker selvstændighed og
samarbejde, og jeg tror at udenlandske underisningssystemer på den front har haltet bagefter”.
jø
Uni-lærere om studenternes “kvalitet”
Meget enig
Enig
Hverken eller
Uenig
Meget uenig
11%
28%
23%
30%
9%
De studerendes tidsforbrug på stud
iet er blevet
mindre i det seneste tiår.
10%
33%
35%
19%
2%
De studerende på mit fagområde har
ringere faglig
viden, når de begynder studiet end
for ti år siden.
14%
35%
30%
18%
3%
Det faglige niveau i undervisningen
på mit
fagområde er blevet ringere i det sene
ste tiår.
24
forsker forum Nr. 237 september 2010
Fristelsen til at kvalitetssænke Ikke helt så slemt som frygtet siger professor Egelund.
Et problem, når hver tredje oplever sænkning, siger professor Leth Andersen
”Det som overrasker mig mest i enqueten er
måske, at universitetslærerne ikke giver udtryk
for et større pres for at de studerende skal bestå
eksamen”, siger DTU-professor Niels Egelund.
Hver tredje giver udtryk for, at de oplever et
pres for at studerende skal bestå eksamen og
at det betyder, at nogle studerende (op mod 10
pct.) slipper igennem, selv om de ikke lever op
til studiets kvalitetskrav. Men hver anden giver
udtryk for, at de ikke oplever det pres.
”Det kunne jo fortolkes som at det er en
myte at taxametersystemet udhuler kvaliteten:
Halvdelen af lærerne oplever enten ikke presset
eller også giver de ikke giver efter for fristelser
til at sænke studiets kvalitetsstandarder. Det
overrasker mig, for jeg havde troet at presset var
større”.
Positiv tolkning: Lærerne er pressede,
men bevidste om kvalitetsstandarder
Egelund henviser til, at der ofte er kritik af, at
taxametersystemet medfører risiko for kvalitetssænkning, fordi studierne får penge pr. bestået
studerende:
”På studierne er der meget stor opmærksomhed om økonomien, det ved jeg selv fra min
tid som institutleder. Det er ærgerligt og dyrt at
gentage undervisning for de samme (dumpede)
studerende. Når nogle lærere dumpede eller fik
dumpet mange studerende, så blev det da undersøgt, om årsagen var dårlig undervisning eller
for høje eksamenskrav. Lærerne er altså pinligt
ende
Uni-lærere om studiets krav til de studer
på pensum og
Kravene til de studerende - fx målt
seneste tiår.
det
i
dre
min
et
blev
er
studieordning de at bestå
Det er blevet lettere for de studeren
sum er blevet
eksamen i det seneste tiår, fordi pen
mindre.
pres for, at
Som universitetslærer oplever du vist
, og det
men
eksa
å
best
skal
t
hels
de studerende
om de ikke
selv
år,
best
pct.
10%
mod
op
at
betyder,
au.
nive
lever op til studiets kvalitets
forsker forum Nr. 237 september 2010 bevidste om, at der er fokus på deres studerendes gennemførelse – og de taxameterindtægter,
som de genererer. Det troede jeg egentlig satte
sig mere negativt igennem (som kvalitetssænkning) end disse tal giver udtryk for”.
Negativ tolkning: Et problem, hvis for
mange studerende slipper igennem
Mens Egelund vælger at fortolke svarene
positivt, fordi ikke flere giver udtryk for
kvalitets-sænkning, så har professor Hanne
Leth Andersen fra CBS’s Learning Lab en
negativ fortolkning: hun har bidt mærke i den
samme besvarelse, men fortolker besvarelsen
mere kritisk:
”Det er overraskende og lettere alarmerende,
når hver tredje lærer faktisk giver udtryk for, at
der er pres på, for at de studerende skal bestå
eksamen og at nogle slipper igennem eksamen
uden helt at leve op til studiets kvalitetsnormer.
Nu er spørgsmålet lidt uklart stillet – med flere
spørgsmål i eet – men svaret indikerer, at der er
nogle der føler et pres, og at man giver efter for
det. Det er da bekymrende alt imens karakterskalaer understreger kvalitetskrav og klare mål
på studier. Hvis de studerende ikke lever op til
disse, så bør de ikke bestå. Men svaret indikerer,
at der kan være et pres – fx fra taxameterindtjening – som får kvalitetsstandarder til at
skride i nogle tilfælde”.
jø
Meget enig
Enig
Hverken eller
Uenig
Meget uenig
11%
35%
19%
30%
5%
9%
29%
26%
31%
4%
8%
25%
18%
34%
15%
25
Forskercamp: Væk med alt ud
Der blev ikke tage telefoner, besvaret emails eller gået til møder, da medarbejdere ved Organisatio
Lad os med det samme slå fast, at der hverken
var telte, fællessange eller for sags skyld euforiserende stoffer, da Forskerforum dukkede op
på anmeldt besøg på forskningsprogrammet
Organisation og Lærings Forskercamp.
Faktisk var der tale om noget så ordinært som en
flok medarbejdere, der var mødt om morgenen
for at lave den forskning, de er ansat til.
reportage
Men heri ligger samtidig det usædvanlige.
For en hel arbejdsdag med forskning – for ikke
at tale om en uge – er et fænomen, der stort set
aldrig forekommer i en forskers arbejdsliv. Ikke
nødvendigvis fordi tiden ikke findes, men fordi
hverdagen er et abrupt forløb af undervisning,
møder, telefonsamtaler, email-korrespondance
og administration, der gør det svært at opnå
den fordybelse, der er nødvendig for kvalificeret
forskning.
En uge uden forstyrrende forpligtelser
Nu skulle det være, tænkte man på Organisation
og Læring, og så arrangerede man i god tid en
uge, hvor ingen havde møder eller andre forpligtelser, og meldte ud til netværket, at der ikke
ville være nogen kommunikation fra forskernes
side.
”En art kollektiv aktion. Ikke for at arbejde
efter reglerne, men sådan set bare for at kunne
udføre det arbejde, men egentlig er ansat til”,
lyder det i pressemeddelelsen.
Torsdagen, hvor Forskerforum besøger lejren,
begynder lige som de øvrige dage klokken ni
med et kort møde, hvor forskerne orientererer
hinanden om, hvordan de vil bruge deres dag.
”Jeg skal læse en bog om produktionsstudier
færdig”.
”Jeg skal i gang med analysen i min artikel”.
”Jeg skal arbejde med opdeling af
Bologna-forskningen”.
”Jeg skal arbejde med en postdoc.-ansøgning”.
Hov, det sidste var da vist ikke forskning? Nå,
det kan komme tilbage til.
At skabe et forsknings-mode
Det eneste synlige tegn på, at der faktisk er tale
om en aktion med faglige undertoner, er de sorte
t-shirts, som samtlige tilstedeværende har på.
For de flestes vedkommende ud over det almindelige tøj, og flere trækker t-shirten på i det
øjeblik, de kommer ind i mødelokalet. Motivet
på t-shirten er en silhuet af den dobbelte nobelprisvinder Marie Curie.
Der trækkes på smilebåndene, når man spørger til t-shirten. Nej, den bliver ikke vasket i den
uge, Forskercampen står på – heller ikke selvom
der forskes, så sveden springer.
Motivet skal heller ikke tillægges større
symbolik. Det var bare en ide, informationsmedarbejderen Knud fik.
Men t-shirts’ne har alligevel vist sig at have
en vis funktion, fortæller programleder Dorthe
Staunæs, da mødet er færdigt.
”Formålet med Forskecampen er også at
skabe en stemning af, at forskningen er et fælles
projekt. Der er en forfærdelig tendens på DPU
til at sige: Jeg skal også have tid til ’mit eget’. Men
forskningen er sgu ikke noget, der er dit eget.
Forskningen er noget, du er ansat til og derfor
skal det også prioriteres i hverdagen. Vi er fælles
om det her, og det er en oplevelse man får på
sådan et morgenmøde, og her hjælper t-shirten
også til at synliggøre os som gruppe. Nogle har
faktisk spurgt, om vi ikke skulle fortsætte med at
have den, så man ligesom kunne tage den på og
markere, at nu er man i forsknings-mode”, siger
Dorte Staunæs.
(Foto: Signe Alvarez)
Kun aflyst 2-3 møder
26
For hende var campen været en meget positiv
oplevelse, både personligt som forsker og som
initiativtager til aktionen.
”Personligt føler jeg, at jeg har fået mit kontor
tilbage som stedet, hvor jeg forsker, og ikke
bare et sted jeg lægger mine bøger. Jeg har kun
været nødt til at aflyse 2-3 møder, men det er
fordi, vi har været i god tid med at planlægge
arrangementet. Det er sværest for dem, der er
i gang med at søge forskningsmidler, for der er
jo deadlines, vi ikke kan rykke”, siger hun med
henvisning til en lektor og en professor, der ved
morgenmødet måtte skille sig ud fra mængden
af forskningsfordybede kolleger.
Tilsvarende var Forskerforums besøg også
et brud på princippet om ikke at tale med
journalister.
FORsker forum Nr. 237 september 2010
denoms – kun forskning
(Foto: Signe Alvarez)
(Foto: Signe Alvarez)
on og Læring på DPU holdet Forskercamp. FORSKERforums reporter kiggede forbi.
”Lige det her synes vi så alligevel er så vigtigt,
at vi gerne tale om det. Men det viser jo paradokset meget godt. For som regel vil vi jo rigtig
gerne fortælle om, hvad vi laver, og det er svært
at sige nej, når presse og studerende ringer”,
siger Staunæs.
Ikke nok med individuelle løsninger
Ideen opstod sidste år, hvor hun og hendes medleder, Steen Høyrup havde forventningssamtaler
med medarbejderne på forskningsprogrammet,
og det næsten kom enslydende fra alle, at de
følte, der var for lidt sammenhængende tid
til forskning og for lidt sammenhængende
forskning.
”Vi spurgte os selv, hvordan vi kunne optimere vores forskningstid, og et af svarene var, at
det ikke er nok med individuelle løsninger, for
eksempel at man først tjekker sin mail efter kl.
13. Universitetsarbejde er et samarbejde, hvor
man står til rådighed for en række interessenter:
studerende, presse, andre forskere, administration og ledelse. Løsningen er derfor denne uge,
hvor vi blokerer den helt og kun bruger tiden til
den del af forskningen, der handler om læsning
og skrivearbejde”.
Dorthe Staunæs tøver lidt på spørgsmålet
om Forskercampen skal betragtes som en
protestaktion.
forsker forum Nr. 237 september 2010
”Jeg vil kalde det en konstruktiv kritik af det
nuværende system, hvor vi bruger tiden forkert,
og hvor forskningen er reduceret til at være en
residualydelse. Det handler om at få forskningen
tilbage som det primære. Det er det, vi skal leve
af”.
Forskerne på programmet Organisation og
Læring sidder placeret på kontorer rundt om
den smukke atrium-hal i DPU’s hovedbygning.
Og fredeligt er her – hvad enten det skyldes
forskercampen eller det faktum, at der er to uger
til semesterstart.
Måtte snyde lidt …
På et af kontorerne sidder lektor Ib Ravn. Han
fortæller lidt om, hvad hans tid ellers havde gået
med, hvis den ikke i denne uge var blevet helliget
forskningen: forberedelse til et møde førstekommende mandag, et ph.d.-møde i Slagelse,
forberedelse af studiestarts-seminarer for de nye
studerende, og så de 20-30 mails, der hver dag
skal tages kvalificeret stilling til. En opgave Ib
Ravn anslår tager 1-2 timer dagligt.
Men – tilstår han – han snyder.
”Jeg skimmer mine mails igennem om
aftenen og svarer på de vigtigste. For eksempel
er jeg nødt til at arrangere møder i stedet for
en sygemeldt kollega. Nogle ting kan man bare
ikke lade ligge”, siger Ib Ravn, der dog først og
fremmest glæder sig over at kunne prioritere de
langsigtede mål, nemlig at publicere forskning.
Mange halve tanker i hverdagens pres
Det samme gør lektor Malou Juelskjær, tre
kontorer længere henne ad gangen.
For hende har det været forløsende at kunne
fordybe sig i længere tid af gangen.
”Hold op, hvor jeg går og tænker mange
halve tanker, sådan som mit arbejdsliv kører til
daglig.. Så det har været godt at kunne parkere
alle andre ting uden for denne uge”, siger hun,
og nævner noget interviewmateriale fra foråret,
hun først nu har fået overskud til at tage frem og
arbejde med.
Men ligesom Ib Ravn har hun også måttet
snyde. Blandt andet brugte hun den sidste dag
i ferien på at vejlede specialestuderende. Hun
mener ligesom Dorthe Staunæs, at det bekræfter
behovet for fælles løsninger på problemet
omkring forskningstiden.
”Jeg ville ønske at, at det havde været hele
DPU, for selvom man bliver væk fra nogle
møder, har man jo stadig medansvar. Der bliver
stadig truffet beslutninger på de to studienævnsmøder, jeg er udeblevet fra i denne her uge. Så
ideelt set skulle hele DPU fastlægge nogle fælles
mødefri uger om året. Vi er nødt til sammen at
tage hånd om, at der bliver forsket”, siger Malou
Juelskjær.
Og måske bliver hendes ønsker opfyldt. Ifølge
Dorthe Staunæs har Forskercampen nydt stor
opbakning, også fra fakultetsledelsens side, og
flere forskningsprogrammer har sagt, at de gerne
vil være med næste år.
lah
27
Ung forsker: Dyg Vejen til en fast stilling i den danske forskningsverden går via udlandet, har Jacob Bælum erkendt. Derfor sidder han nu i San Franci
Held og tilfældigheder. Det er groft sammenfattet Jacob Bælums egen forklaring på, at han i dag
sidder som postdoc. i et internationalt miljø i
San Francisco med sin egen millionbevilling og
ligner enhver dansk institutleders drøm om en
fremtidig fast medarbejder.
interVieW - ung forSKer
Med til den historie hører dog også, at
32-årige Bælum, da han først besluttede sig
for at gå forskningsvejen, er gået målrettet og
strategisk til værks for at nå sit mål, hvilket altså
blandt andet har bragt ham til den amerikanske
vestkyst.
Det tilfældige ligger blandt andet i, at Jacob
Bælum nærmest ’faldt’ over det emne, han i dag
er ved at gøre sig til en international kapacitet
inden for. I gymnasiet var han glad for naturfagene, og derfor søgte han på Landbohøjskolen,
som var sådan lidt mere praktisk i sin tilgang
til naturen. Men de første år gav ikke mange
aha-oplevelser i forhold til, hvordan naturvidenskaben skulle blive en levevej.
”Hele bachelordelen var ret forvirrende,
syntes jeg, og jeg havde svært ved at finde ud
af, hvad jeg interesserede mig for. Jeg forestillede mig egentlig, at jeg skulle være sådan en
gummistøvle-biologi, der går rundt i marken og
rådgiver landmændene”, fortæller Jacob Bælum.
Mange knækker halsen på nederlag
Først på overbygningen begynder gnisten at
tænde. Han kan mærke, hvordan underviserne i
højere grad brænder for emnerne, og det smitter
af. Særlig da han møder sin specialevejleder
Carsten Suhr Jacobsen, der skal komme til at
blive hans vejleder og samarbejdspartner i en
række år frem. På kandidat-delen begynder han
også at stifte bekendtskab med laboratorieforsøgene, og det er en arbejdsform der helt
klart ligger godt til den unge Bælum.
”Hele den proces med at man har sit eget
projekt, roder med optimering af metode og får
nogle resultater, der giver mening. Det var bare
fedt”.
Og her er det ifølge Jacob Bælum selv, at det
med heldet også spiller en rolle. For der går rigtigt mange frugtesløse forsøg for hver gang, man
har succes, og de er ikke nødvendigvis ligeligt
fordelt. Det kræver flid og tålmodighed, men
altså også en venlig tanke fra lykkens gudinde.
”Når man får en optur er det bare fedt, men
28
der er utrolig mange nederlag, og jeg tror, mange
knækker nakken på de mange nederlag. Kan
man ikke afrapportere om gode resultater, så
giver det ingen mening, men som jeg ser det er
det ret tilfældigt, at man lige rammer. Og jeg har
så været rigtig heldig med at få gode resultater,
også tidligt i min karriere”, fortæller Jacob
Bælum.
Resultaterne var så interessante, at Bælums
vejleder foranstaltede en ansøgning til
forskningsrådet om et ph.d.-projekt, som blev
bevilget. Og hermed var forskerkarrieren sat på
sporet. Det var, som han selv siger det: et tilbud,
han ikke kunne sige nej til.
Det nørdede er spændende
Projektet, der blev til på det geologiske center
GEUS, handlede om rensning af pesticid-forurenet jord med biomolekylære teknikker. Det var
også emnet for specialet, og hele Jacob Bælums
forskning har faktisk kredset om rensning af
forurenet jord. Et særdeles samfundsnyttigt projekt, hvilket selvfølgelig er fint, men det er ikke
så meget samfundsinteressen, der driver Jacob
Bælum frem. Han får sit kick i laboratoriet.
”Det er mere processerne og de nørdede
metoder, der er spændende. Hvad kan man
egentlig gøre med mikrobiel økologi?”
Efter ph.d.’en bliver han inviteret med i et projekt med nogle forskere fra DTU. Det er stadig
rensning af forurenet jord, det handler om, men
denne gang er det klorerede opløsningsmidler,
som tidligere var et populært fedtopløsningsmiddel, som naturen desværre viste sig ikke at
være så glad for. I dag ligger det svært nedbrydelige stof i lommer af forurenet jord langt under
landoverfladen og afgiver skadelige stoffer til
grundvandet.
Faglige problemer er en ting
– finansiering en anden
Men problemets løsning findes også i naturen,
nemlig i form af mikroorganismer, der nedbryder klor-stofferne. Ellers som Jacob Bælum
formulerer det: nogle bakterier, der æder det.
Jacob Bælum har haf
Projekter begyndte i 2008, og der var for
Bælums vedkommende penge til to år. Herefter
skulle han selv sørge for finansiering af aktiviteter. Og hermed skulle han for alvor lære den stadig vigtigere disciplin inden for forskningsfaget,
der handler om at skaffe ekstern finansiering.
Men som forsker er man jo vant til at gå
metodisk til opgaverne, og det gjorde Jacob
Bælum også omkring ansøgningerne. En af de
strategiske overvejser, han tidligt gjorde sig, var
at gøre sit projekt internationalt: ”Det er svært
at få penge uden at tage til udlandet, så det
måtte jeg gøre. Man trækker på folk, man kender
fra konferencer og møder og den slags. Jeg
kontaktede amerikanske Janet Jansson, som har
boet i Sverige, og som jeg har mødt på kurser og
talt med”.
Med Janet Janssons navn på papiret gik han
i gang med at skrive ansøgninger. Og her var
der igen strategiske overvejelser. For en ting er,
hvilket projekt man gerne vil lave. Et andet er,
forsker forum Nr. 237 september 2010
tig – og heldig
sco og studerer mikroorganismer. Karrieren skal planlægges med omtanke, og så skal der også lidt held i sprøjten i laboratoriet
(Foto: Privat)
Udlandet: Berkeley er
nemmere end Danmark
t heldet med sig, både i laboratoriet og i sine ansøgninger om forskningsmidler.
hvilket projekt der er realistisk at få penge til:
”Vi sendte fire forskellige ansøgninger.
En om et projekt, vi begge synes kunne være
rigtig spændende. Det handler om frigivelser
af drivhusgasserne fra optøende permafrost.
Den sendte jeg til Carlsbergfondet og
Forskningsrådet. Så lavede vi to, der lignede, og
endelig lavede jeg en ansøgning om et emne,
som jeg regnede med, jeg kunne få penge til –
nemlig en fortsættelse af postdoc.-projektet”.
Og ganske vist. Jacob Bælum fik penge til at
fortsætte sit hidtidige postdoc.-projekt.
De øvrige ansøgninger – drømmeprojektet –
gav ikke noget:
”Man har ligesom en fornemmelse for, hvad
Forskningsrådet synes er spændende. Og så tror
jeg også, de kigger på at det er en videreudvikling, så man ikke starter fra bunden”, siger han.
Han anslår at han sammenlagt har brugt 4-5
måneder på de fire ansøgninger.
forsker forum Nr. 237 september 2010 ”Det kan godt være en frusterende tid. Jeg havde
heldigvis et år tilbage af min ansættelse, så jeg
følte mig ikke presset. Men det er ikke et system,
jeg er specielt begejstret for. Jeg synes, det er en
irriterende måde at være ansat på”.
Dermed gik turen til USA. Nærmere bestemt
Berkeley i San Francisco, hvor Janet Jansson er
tilknyttet.
Da FORSKERforum interviewer Jacob
Bælum sidst på eftermiddagen dansk tid, er han
netop stået op. Vejret er godt på vestkysten, men
vinden fra Stillehavet køler byen ned, så temperaturen kun er omkring tyve grader. Bælum har
været i byen i tre måneder.
”Det var bare at starte fra nul. Jeg tog herover
med en kuffert og boede på hotel i 14 dage, mens
jeg ledte efter en lejlighed. Og bagefter skulle
jeg så ud og finde møbler og indrette den. Så de
første par måneder er typisk ret heftige”, fortæller han.
En ting er at finde sig fysisk til rette. En
anden ting er at etablere sig socialt. Men her er
Berkeley og USA generelt et på mange måder
nemmere sted at være udenlandsk forsker end
Danmark:
”Herover er de rigtig gode – bedre end i
Danmark - til at invitere en med til ting. I USA
er kulturen mere, at man rejser rundt til arbejsdpladserne. Man er ikke så stationær. Så man er
vant til, at folk kommer og skal starte nye netværk op. Og Berkeley er jo et sted med mange
internationale, så her kommer man hurtigt med
i et netværk”.
Mindre afslappet tilgang til
arbejdet på Berkeley
En anden forskel, Jacob Bælum tydeligt har
mærket, er tilgangen til arbejdet. Selvom de fleste danske forskere går op i deres arbejde med liv
og sjæl, så er det som regel blot et arbejde. Den
afgrænsning møder man sjældent på Berkeley.
”Det er ligesom om det nogle gange gælder
liv og død at få fat i de der resultater. De er bare
mere dedikerede, og det er næsten lige meget,
hvad de laver. Selv buschaufførerne går mere op
i det end i Danmark. Der er noget god energi i
det, der kan være inspirerende. Men nogle gange
er det også, så jeg må trække på smilebåndet”,
fortæller han.
Og han indrømmer, at den lidt oppiskede
stemning også toppen af arbejdstrivslen, som
selv en topambitiøs dansk forsker helst ikke vil
være foruden.
”Det er ikke lige så afslappet, og jeg synes ikke,
det er så behageligt”.
Han fortæller dog også om en klar fordel i
forhold til det danske forskningsmiljø, nemlig
samarbejdet forskerne imellem, som, oplever
han, har mange færre personlige og strukturelle
barrierer.
”Jeg synes, de er bedre til at samarbejde
herovre. Men de har også en lidt anden struktur.
I Danmark har vi det meget med projekter, hvor
hver person arbejder med sit eget. Vi bruger
også meget at lave regnskaber. På GEUS fører
vi meget regnskab med timer og hvem betaler
hvad. Det er der ikke herovre. Det er meget
nemmere, og folk er åbne for at hjælpe”, siger
den unge forsker.
Fremtiden: Helst ikke korte
post-doc -ansættelser
Han er glad for at være i USA. Men han havde
næppe gjort det, hvis han ikke følte, det var
nødvendigt for at kunne bygge videre på sin
forskerkarriere. Hans mål er ikke så meget
anderledes end alle andre i systemet – han vil
gerne have en fast stilling. Og han ved, der skal
sættes nogle flueben på tjeklisten, før lektoratet
kommer dumpende.
”Man er nødt til at gøre de ting, der forventes
– tage til udlandet, prøve at skaffe egne penge.
Bevise over for systemet, at man selv kan. Man
prøver at designe sit CV – gøre nogle ting, så det
ser godt ud. Også selvom man ikke har så meget
lyst til det.”
Men det er ikke for enhver pris, forskerkarrieren skal føres videre. Og en lang periode med
korttids-ansættelser er ikke noget, der huer ham:
”Den dag, der ikke er finanserieng, så finder
jeg noget andet at lave. Jeg tror ikke, jeg bliver en
af dem, der hænger fast med neglene i to-årige
ansættelser. Det vil være lidt for usselt”.
lah
29
Der er konstant og frugt
LÆ
SE
RB
RE
V
F
En lykkelig dekan
”DPU-dekan Lars Qvordrup måtte bide i et
surt æble, da han i dag trak fyringsvarsler på 3
DPU-filosoffer tilbage”, skrev FORSKERforums
netnyheder (13. august 2010). Det forholder sig
stik modsat: Det var en lykkelig DPU-dekan
Lars Qvortrup, der torsdag d. 12. august kunne
tilbyde genansættelse af de to VIP’er fra DPU,
som var blevet afskediget tidligere på året.
Baggrunden er følgende: ved årsskiftet
2009-2010 var budgetsituationen den, at DPU
skulle indhente et årligt underskud på ca. 15
mio. kr. Svaret på dette var en kombination
af personalebesparelser og produktivitetsforøgelser. Derfor blev der blandt andet foretaget
en omprioritering på VIP-området: Der skulle
spares tre medarbejdere på fagområdet pædagogisk filosofi og idéhistorie, hvor det årlige
optag af studerende var ca. 30. Til gengæld
skulle der oprettes to stillinger i forhold til
uddannelsen pædagogisk psykologi, hvor
optaget skulle sættes i vejret fra 250 til 300 studerende, og én stilling i forhold til uddannelsen
pædagogisk antropologi, som skal udbydes på
både dansk og engelsk.
Indgrebet blev foretaget ud fra en optimistisk budgetvurdering, som blandt andet forudsatte, at DPU ville kunne få 80 studerende til
den ny-oprettede bacheloruddannelse i uddannelsesvidenskab. Men indgrebet blev også
foretaget, fordi jeg ønskede at føre en ansvarlig
personalepolitik. Hvis ikke vi gjorde noget på
det pågældende tidspunkt, ville underskuddet
have akkumuleret. I så fald ville vi i 2011 skulle
have afskediget 10-20 VIP’er.
I begyndelsen af august så situationen
30
imidlertid anderledes ud: Tilgangen af nye
studerende til DPU’s uddannelser oversteg
selv de mest optimistiske forventninger. Vi
har kunnet optage 212 studerende til vores
nye bacheloruddannelse. Herudover er der
også flotte stigninger på vores kandidat- og
masteruddannelser.
Da disse tal var kendt, gik vi med det
samme i gang med at regne på budgettet, og da
vi kunne se, at den nye situation muliggjorde
en ansættelse af fire VIP’er, rettede vi straks en
henvendelse til de to afskedigede VIP’er (den
tredje var det tidligere lykkedes os at omplacere) og tilbød dem genansættelse. Jeg er glad
for, at de har taget imod dette tilbud.
Hermed har hele denne sag fået en lykkelig
udgang, først og fremmest for de berørte, men
også for mig som dekan. Men jeg vil gerne
tilføje, at den er resultatet af en kæmpemæssig
og dedikeret indsats fra alle ansatte på DPU.
Det er dem, der i arbejdet med og markedsføringen af de nye uddannelser har skabt denne
succes. Jeg forstår, at nogen tilkendegiver, at
de er skuffede over genansættelserne, fordi
de så ikke får vendt det, de opfatter som de
principielle spørgsmål i sagen. Denne holdning
må jeg på det skarpeste tage afstand fra. Jeg
er som sagt lykkelig – for DPU’s succes og for
at kunne genansætte de VIP’er, som vi med så
stor beklagelse af økonomiske grunde måtte
afskedige.
Lars Qvortrup,
dekan for DPU, Aarhus Universitet
orskningsrådene står igen over for en
større reform, hvor antallet af rådsmedlemmer skal formindskes. Det er en
centralisering, som vil begrænse den faglige
spredning og indsigt. Vi skal her give et eksempel på, at det kan skævvride fagligheder, hvor
nogle begunstiges og andre negligeres: Det
religionsfaglige område i Forskningsrådet for
Kultur og Kommunikation (FKK) har i over tre
årtier været domineret af teologer, der desuden
har medvirket til at bevilge mange penge til sig
selv. Mange flere end til religionsvidenskab. Det
bør der laves om på.
indSparK: Magt oVer forSKning
I Forskningsrådet for Kultur og
Kommunikation (FKK, der indtil 200 hed
Statens Humanistiske Forskningsråd (SHF)),
er der udpeget ét rådsmedlem, der anses for
særligt kvalificeret og dermed også for særligt
ansvarlig for fagene religionsvidenskab og
teologi. Igennem de sidste 33 år – længere
tilbage har vi ikke oplysninger – har der
imidlertid udelukkende siddet forskere fra det
ene fagområde (teologi), aldrig fra det andet
(religionsvidenskab).
Konkret drejer det sig om følgende fra
enten Det Teologiske Fakultet i Århus eller i
København: Professor, dr.theol. Eduard Nielsen
(1977-1985); docent, dr.theol. Anne Marie
Aagaard (1985-1990); lektor / professor, dr.theol.
Kirsten Nielsen (1990-1996); lektor, dr.theol.
Lauge Olaf Nielsen (1996-1999); professor,
dr.theol. Arne Grøn (2000-2003); professor,
dr.theol. Viggo Mortensen (2003-2009); professor, dr.phil. et dr.theol. Troels Engberg-Pedersen
(2009-).
Vi har naturligvis spurgt FKK om, hvorfor
så forskellige fagområder som teologi og
religionsvidenskab i årtier udelukkende er blevet
varetaget af en forsker fra det ene. Men det har
FKK – bortset fra at informere om de generelle
procedurer vedr. indstilling af rådsmedlemmer
– ikke oplyst os om inden deadline. Derfor må vi
nøjes med at konstatere, at det religionsfaglige
område i Forskningsrådet i mindst 33 år har
været genstand for en systematisk teologisk
dominans. Uanset årsagen er dette klart
uacceptabelt.
forsker forum Nr. 237 september 2010
Teologisk slagside i 33 år …
t bar kamp mellem paradigmer på alle fagområder, men det er farligt når et paradigme dominerer magtpositionerne,
konstaterer dette indspark med eksempel i religionsvidenskaben
D
ertil kommer det nok så vigtige spørgsmål om de konkrete bevillinger, der
er blevet givet til folk fra teologi og
religionsvidenskab. På Forsknings- og Innovationsstyrelsens hjemmeside er der oplysninger
om alle FKK-bevillinger, der er blevet givet fra
efterår 2005 til juni 2010. Vi er kommet frem
til følgende, hvad teologi og religionsvidenskab
angår i denne periode:
1) Der er givet 14 bevillinger til personer,
der efter bevillingen – og ofte tillige før – har
ansættelse på en af de religionsvidenskabelige
afdelinger i Danmark. Disse bevillinger er i alt på
16.137.820 kr. Syv af de 14 bevillinger angår helt
eller delvist Bibelen og / eller kristendom, og de
er i alt på 9.419.520 kr.
2) Der er givet 21 bevillinger til personer,
der efter bevillingen – og ofte tillige før – har
ansættelse på en af de teologiske afdelinger i
Danmark. Disse bevillinger er i alt på 29.671.614
kr. Samtlige bevillinger angår helt eller delvist
Bibelen og / eller kristendom.
Med andre ord: Der er givet 35 bevillinger til
personer på religionsvidenskab og teologi på i alt
45.809.434 kr., og teologi har fået små dobbelt så
mange penge som religionsvidenskab fra efterår
2005 til juni 2010.
28 ud af disse 35 bevillinger angår helt eller
delvist Bibelen og / eller kristendom, og de
er i alt på 39.091.134 kr. Dvs. ca. 85 procent af
FKK-pengene til teologi og religionsvidenskab
er gået til projekter, der helt eller delvist angår
Bibelen og / eller kristendom. (Se beregningerne
samt yderligere oplysninger på herbener.dk/
images/stories/fkk%20beregningsgrundlag%20
2005-2010.pdf)
Som vist ovenfor havde Viggo Mortensen
fra Det Teologiske Fakultet i Århus det særlige
ansvar for teologi og religionsvidenskab 2003
- 2009, og Troels Engberg-Pedersen fra Det
Teologiske Fakultet i København har haft det
siden efterår 2009. Dermed har de ganske givet
haft et betydeligt medansvar for ovenstående
bevillinger til teologi og religionsvidenskab. Der
er imidlertid nogle ubekendte i den samlede
ligning:
Vi ved ikke, hvor mange religionsvidenskabsfolk, der har ansøgt om penge; eller hvor mange
af disse ansøgere, der har været kvalificerede;
eller hvor mange af disse, der har ansøgt om
projekter, der angår andre religioner end
forsker forum Nr. 237 september 2010
kristendom. Vi ved heller ikke, hvor mange teologer, der har ansøgt om penge; eller hvor mange
af disse ansøgere, der har været kvalificerede.
Endelig ved vi ikke, hvor meget den pågældende
teolog i FKK har at sige, hvad angår de projekter,
der involverer religion, men som gives til folk
uden for de teologiske og religionsvidenskabelige
afdelinger herhjemme. Af disse er der nemlig en
del i perioden efterår 2005 - juni 2010.
Summa summarum: Der er en række forhold,
som vi ikke kan være sikre på, medmindre vi
undersøger alle ansøgninger, der er blevet indsendt til FKK i de sidste fem år, og medmindre vi
får adgang til alle protokoller fra FKK-møderne i
samme tidsrum. Uanset årsagerne står følgende
forhold imidlertid tilbage:
Det er klart uacceptabelt, at der i over tre
årtier kun har siddet folk fra teologi i SHF / FKK,
aldrig fra religionsvidenskab. Det er også – i det
mindste principielt – klart uacceptabelt, at teologi, der kun har én religion som omdrejningsakse, i de sidste fem år har fået næsten dobbelt
så mange penge som religionsvidenskab, der har
principielt alle religioner som omdrejningsakse.
Selv når der tages højde for kristendommens
store betydning, historisk og nutidigt, er der tale
om en markant teologisk slagside, der må betegnes som forældet. Ja, som et relikt fra kirkens
hedengangne velmagtsdage i en tid præget af
stigende flerreligiøsitet og globalisering.
Hvad skal man gøre? Ligesom der i dag er
regler, der sikrer en vis kønsbalance i Det Frie
Forskningsråd, bør der også være regler, der
sikrer en ligelig repræsentation, når forskellige
fag skal dækkes særligt af én person: Det bør
ikke være muligt, at to eller flere fagområder
konsekvent kun varetages af en forsker fra ét af
dem. Det bør naturligvis gå på skift.
Alternativt og bedre burde der være en
forsker til hvert fagområde, således at vedkommende kun havde et særligt ansvar for det fag,
som vedkommende er ekspert i. Ikke flere. Vort
forslag står i modsætning til ændring af lov om
forskningsrådgivning m.m. af 4. juni 2010, ifølge
hvilken det nuværende antal rådsmedlemmer
skal reduceres.
Teologi og religionsvidenskab er imidlertid
et godt eksempel på det problematiske allerede
ved status quo. Selv om de begge beskæftiger
sig med religion på universitetsniveau, adskiller
de sig på væsentlige områder også fra hinanden.
Teologi er koncentreret om én religion, og faget
udgør den absolutte hovedpart af Folkekirkens
præsteuddannelse, hvorved det indgår som
et vigtigt led i den folkekirkelige fødekæde.
Faget har altså den dobbeltfunktion både at
bedrive videnskab og være kirkens tjener. I
sammenligning har religionsvidenskab ingen
institutionelle forbindelser til de religioner, det
studerer. Faget er gerne kendetegnet ved en klart
ekstern og komparativ tilgang, og det omfatter
principielt alle religioner. Endelig har teologi og
religionsvidenskab vidt forskellige fagtraditioner,
ja, religionsvidenskab opstod i anden halvdel af
1800-tallet i opposition til teologi.
Alligevel varetages de to fag altså i særlig grad
af én person i FKK, og her er det berettiget at
spørge: Hvor mange af de ovennævnte folk fra
teologi har en dokumenteret fortrolighed med
netop religionsvidenskab? Uddannelsesmæssigt?
Undervisningsmæssigt? Forskningsmæssigt?
Vi kan ikke forestille os, at problematikken
som præsenteret i denne kommentar er unik
for teologi og religionsvidenskab. Vi vil derfor
opfordre til, at man bruger nyindkaldelsen af forslag til medlemmer af Det Frie Forskningsråds
faglige råd (med frist den 7. september) som
anledning til en revurdering af systemet.
Ekstern lektor Philippe Provencal, cand.mag.,
ph.d. i semitisk filologi. Post.doc. Jens-André
P. Herbener, cand.mag., mag.art. i religionshistorie og semitisk filologi. Institut for Filosofi,
Pædagogik og Religionsstudier, SDU
31
Udgiveradresseret maskinel magasinpost id-nr.: 42026
Alt henvendelse: [email protected], telefon 3815 6676
Om at spare penge - via ny it …
Det var i de tider, hvor universiteterne fattedes
penge, og hvor studerende og erhvervsliv samtidig skosede universiteterne og deres lærere: I
optager for få studerende, I underviser for få og
I gør det for ringe…
Universiteterne gik så til ministeren og
spurgte: ”Hvordan kan vi undervise, når vi ikke
har penge?”
Da talte ministeren og sagde: ”Jeg vil gerne
have, at I optager nogle flere studerende. Og
sandelig siger jeg jer, at I bare skal bruge mere it
og ny teknik, så går det nok. Og nu holder jeg i
øvrigt en konference om IKT og læring”.
Og ganske vist. Da sommeren gik på hæld,
inviterede Videnskabsministeren til konference
på den gamle Landbohøjskole. Den opsøgende
reporter var aktivt med på andendagen, hvor
deltagerne på en række workshops skulle
dele erfaringer og få nye ideer til at spire. Og
sandelig var der ikke bare den åbne dagsorden
om it og læring, men også tidens store skjulte
dagsorden: Kan det bruges til at spare nogle
penge?
Der var en seance om mobil læring: Hvordan
man kan bruge mobiltelefoner og andre elektroniske dimser til læring på universiteterne.
Og det kan man, bliv vi hurtigt enige om i vores
små RUC-grupper. Mobiltelefoner kan bruges
til foto- og videodokumentere og udvide hele
spektret for materiale- og vidensdeling. En fyr
fra DTU, der hedder Kasper, trak en Ipad op
og fortalte, at han havde scannet en hel kasse
lærebøger, så han nu havde et helt bibliotek, han
kunne tage med i seng om aftenen.
Vores RUC-gruppe fandt også på, at man
kunne skabe med interaktion under forelæsninger, hvis tilhørerne kunne mobil-twitte
spørgsmål og kommentarer, og få dem på
storskærmen via en moderator. Super god ide,
syntes vi selv.
”Men kan vi spare nogen penge?” spurgte den
deltagende reporter ud i lokalet. Og da blev folk
påfaldende tomme i øjnene. Førnævnte Kasper
mente dog godt, han kunne se nogle muligheder. På DTU har de et regnekursus, med nogle
ældre studerende tilknyttet som hjælpelærere.
Men nu ligger kurset som e-læringssystem,
med links, der giver svar på de mest almindelige
spørgsmål. Det ville man kunne spare nogle af
hjælpelærerne på, foreslog han. Men, indskød
han, man kunne jo også vælge at beholde dem
og give dem tid til en mere kvalificeret dialog.
I et andet rum fortalt en fyr, der hedder
Steffen, at CBS før har brugt Sitescape, men nu
bruger man Moodle, og det er endnu federe.
Han fortalte også, at man kan undervise
studerende med computerspil.
”Kan man spare nogen penge?” kom det
pludselig nede fra salen; igen var det den
deltagende reporter, der ødelagde den ufarlige
stemning.
Det mente Steffen godt man kunne. På CBS
har de en sommerskole for især udenlandske
studerende. De skal tit bruge lidt tid på at
komme ind i den danske undervisningsform,
men nu starter man med at online-træningsforløb i projektarbejde, så de er helt fit for fight, når
de møder op til undervisningen. Det giver bedre
kursusøkonomi, fortalte han.
Så var der en svensker, der hedder Joakim,
som skulle snakke om noget ”cloud computing”.
Det betyder at universitetet i Linköping nu har
de studerendes emails liggende på nogle harddiske hos Google, i stedet for hos dem selv.
”Har I sparet penge?”, spurgte den trælse
reporter, der denne gang valgte at trække
Joakim diskret til side efter oplægget.
”1 million om året – svenske”, svarede han.
Ligeledes diskret. ”Dem bruger vi så på noget
andet”.
Typisk. Lige så snart man sparer en femøre,
har man tyve ideer til, hvad de penge skal
bruges til. Men ny teknik er smart. Det må man
give ministeren ret i.
lah