ONDSKABEN - hellesen

Jan Guillou
ONDSKABEN
Bearbejdet af
Kirsten Kirch
I. Ondskaben
Ondskaben
Jan Guillou
Bearbejdet af: Kiisten Kirch
ISBN 87 7607 001 8
Lay-out af omslag: Torben Madsen
Foto omslag: Fra filmen Ondskaben,
venligst udlånt af Nordisk FilmVision
Tryk: Tarm BogtrykA/S
1. oplag 1. udgave 2004
Denne læsepædagogisk bearbej dede
og gendigtede udgave afOndskaben
udgives efter overenskomst med
Jan Guillou og Piratfiirlaget,
Stoclåolm
@
Det er en tidlig aften
i efteråret 1955. Familien spiser
aftensmad. Erik, hans mor, hans far og hans lillebror.
Erikve4 farenvil slåham. Detgør farennæsten alti{ når
de spiser aftensmad.
Erik ve4 at han skal sidde stille. Hvis han bøjer hovedet
bugo4 og faren rarnmer forkert, så bliver faren meget vred.
Men Erik drejer hovedet lidt, og faren rammer Erik på
kinden. Ikke på næsen, som han vil.
"Hm, hm," siger faren. "I dag tager vi 25 slag med
børsten."
De 25 slag med børsten varer kun tyve sekunder. Erik kan
nemt holde vejret i tyve sekunder. Og hvis han ikke
trækker vejret, så kan han lade være med at græde.
Nfu faren slår med birkegrene, varer det 35 sekunder. Så
længe kan Erik også holde vejret. Men pisken er det
værste. Når pisken laver det første hul i huden, er det svært
at lade være med at græde. Måske allerede efter tolvtretten slag. Og hvis Erik bevæger sig, mens faren slår, så
bliver faren wed og giver ti slag ekstra.
@ Special-pædagogisk
forlag,
Birk Centerpark 32
7400 Herning
De 25 slag med børsten er ikke noget at være bange for.
Men nu skal Erik passe på ikke at lave flere fejl ved bordet.
Okay, 30 slag med børsten. Næsten ingenting. Erik kan let
Efter aftensmaden gfu Erik med faren ind i forældrenes soveværelse. Moren sættbr sig ved klaveret og begynder at
spille høj musik.
"Træk bukserne ned og buk dig," siger faren roligt og
tager børsten.
Erik trækker bukserne ned og bøjer sig frem. Han
frækker vejret dybt, lukker øjnene og knytter hænderne.
holde vejret i 30 sekunder.
Faren slår.
Det er midt i september, og der kommer en stribe sol ind
gennem vinduet. Erik ser på solstriben og alt støvet i den.
"Gode velmer igen?" siger faren, da han er færdig.
"Gode venner igen," siger Erik, smiler og tager farens
hånd. Ellers skal han have 35 slag mere.
Passe på ikke at tabe salt, vælte
sit glas, skrælle sine
kartofler dårlig eller irritere sin lillebror.
"Sikke nogle sorte negle !" siger faren. "Det bliver fem slag
ekstra."
Han puster
til
støvet
i solstriben.
"Leg ikke ved bordet !" siger faren. "Fem slag ekstra."
Nå, 35 slag. Ikke noget at være bange for.
Solen skinner over på væggen, og Erik opdager en lys
firkaot. Der hang et maleri i gar, men nu er det væk. Nå, så
har moren og faren solgt et maleri mere.
Eriks familie var rig engang. De boede i en stor villa uden
for Stock*rolm. Faren havde sit eget firma. Men tidligt i
1950'erne lukkede firmaet, og faren tabte mange penge.
Nu arbejder faren som chef på en restaurant i Stock*rolm.
Og familien bor i en lejlighed. Når de mangler penge,
sælger de et af de mange dyre malerier.
Erik går ind på sit værelse og lægger sig på sengen. Det har
været en god dag. Kun 35 slag med børsten. Og faren skal
arbejde på restawanten i aften. Så kan Erik gå i biografen.
2.
En bande på skolen
Erik er 15 år og går i 8. klasse på statsskolen. Han er leder
af en bandeo selv om han ikke er den stærkeste. En dreng,
som de kalder Fyrtårnet, er stærkere. Fyrtårnet er næsten
tyve centimeter højere end de andre drenge i 8. klasse. Men
han er ikke så hurtig i hovedet.
Banden arbejder med at låne penge ud til de andre drenge
på skolen. Renten er hundrede procent på to dage, og
6
"Her," siger Erik og giver Fyrtårnet nogle penge. "Løblige
hen til bageren og købbn kage for mig."
"Nej;' siger Fyrtårnet. "Du kan selv købe dine kager."
Og så smider han pengene foran Eriks fødder.
Fyrtårnet samler pengene ind. Det er også Fyrtårnet, der
tæver de drenge, der ikke betaler til tiden. Han slår stille og
roligt, uden at være hidsig
Men ikke alle i banden er tilfredse med, at Erik er lederen.
Jørn vil gerne være leder af banden, men han har ikke lyst
til at slås med Erik. Det har han prøvet 6n gang, og det vil
han ilfte prøve igen. Jørn s)mes, at Fyrtårnet skal tæve
Erik. Så kan Jørn blive den nye leder af banden, og
Fyrtårnet kan blive hans hjælper.
Der bliver helt stille. Pengene ligger på jorden. Alle ved"
hvad det betyder. Nu må Erik følge sin plan.
"Du siger, du ikke gider løbe til bageren for mig," siger
Erik og går smilende hen mod Fyrtårnet.
"Ja, det siger jeg," svarer Fyrtårnet og løfter annene.
Erik ved, hvad der skal ske. Han er ikke bange for at få tæv.
Det er han vant til hjemmefra. Men han er meget bange for
at stå alene tilbage uden banden. Han er nødt til at vinde.
Han ve4 at det tager lang tid for Fyrtårnet at blive hidsig.
Derfor må Erik være hurtig og aggressiv, når dagen
Erik smiler og slår meget hurtigt med alle sine kræfter midt
i Fyrtårnets mave. Fyrtårnet er ikke parat. Han knækker
sammen og kan ikfte ffi luft. Erik slår ham hurtigt og hårdt
på næsen. Han rammer ikke helt rigtigt, men slår hurtigt en
g*g igen. Så kommer næseblodet. Og til sidst et slag mod
'
Fyrtårnets højre øje.
kommer.
Men det vigtigste er ikke at blive bange for Fyrtårnets
lange arme.
3. Erik og Fyrtårnet
slås
Så kommer dagen.
Banden står i et hjørne af skolegården. Erik står og tæller
pengene fra dagens forretninger.
Fyrtårnet går ned i knæ. Nu er det vigtigt at fortsætte. Erik
tager Fyrtårnet i håret og viser ham sin anden hånd, parat
til et slag på venstre øje.
"Giver du op?" spørger han.
Fyrtøjet nikker. Han har problemer med at trække vejret.
"Her," siger Erik og giver ham et lommetørklæde. "Tør
det blod væk. Det ser ikke så godt ud."
Erik tager pengene op, giver dem
kager.
9
til
Jørn og bestiller to
'Nå, men så kom herop," siger læreren usilkert. "Du skal
stå her med ansigtet niod tavlen. Buk dig ned og tag fat
med hænderne ved tavlen. Sådan, ja."
Jørn henter kagerne, og Erik giver Fyrtårnet den ene.
Erik ved, at Fyrtårnet aldrig mere vil slås med
ham.
Fyrtårnet er ilJce hurtig nok i hovedet. Nu kan Erik beholde
sin bande. Han skal ikke stå alene tilbage.
Erik står parat og holder vejret. Læreren svinger pegepinden mod Eriks bagdel. Men han stopper lige før han
rammer. Erik rører sig ikke. Så slår læreren. Erik tænker på
4. Erik hilser på Julius
sin far og står stille.
Drengene skal have tegning for første gang. Tegnelæreren
viser dem sin pegepind.
"Det her er min bedste ven på skolen," siger tegnelæreren
"Nå, hvordan var det at hilse på Julius?" spørger læreren.
"Har De allerede slået, hr. lærer?" spørger Erik og holder
vejret igen. Han ved" at nu kommer der flere slag.
og kigger kærligt på pegepinden. "Jeg kalder den Julius.
De elever, der laver ballade, får lov til at hilse på Julius."
Tegnelæreren slår hårdt i bordet med pegepinden.
"Har I forstået, drenge?" spørger han. "Eller skal jeg
vise, hvad Julius kan? Måske er der 6n, der vil melde sig
'
Læreren slår seks hårde slag, men så stopper han sig selv.
Han sveder og er rød i hovedet.
Erik bliver stående, som om han ikke har mærket noget.
*Ge hen på din plads ! Frække unge !" råber læreren.
frivilligt?"
til
klassen, mens han går hen på sin plads.
Drengene kigger på ham med store øjne. De kender ikke
Eriks far.
Erik griner
Erik kigger på pegepinden. Den ser ikke farlig ud. Et par
slag kan han nemt klare.
"Ja,ltr.lærerl'råber Erik og rejste sig.
"Melder du dig frivilligt?" spørger læreren og kigger
5.
overrasket på Erik.
Farens humør
"Ja, hr. lærer. Den pind ser ikke så farlig ud."
'
Klassen holder vejret. Hvad vil læreren nu gøre?
I
10
i
Samme aften er faren farligt humør. Erik er meget
forsigtig. Sådan en aften kan let ende med hundepisken.
Ved bordet kommer det første slag over næsen hurtigt.
Erik sidder helt stille, og faren rafirmer ham præcis, som
11
han
vil. Lidt
senere bestemmer faren, at
Erik skal have
hand og sagt "gode veruler igen". Men han har gjort det.
Ellers ftr han ikke lov tlt at ga.
fie
slag med børsten.
Moren har lavet chokoladebudding til dessert. Det smager
godt. Eriks lillebror stikfter sin ske ned i Eriks budding for
at stjæle en mundfuld. Erik griber lillebrorens hånd, og der
falder chokolade på den hvide dug.
Faren fordobler de 20 slag til 40 slag.
Erik er bange fo4 at han kommer til at græde til sidst. Og
måske kan han ikke ligge stille. Så bliver faren mere hidsig
og glemmer at tælle.
Erik kan ikke spise sin budding.
Hvordan skal jeg klare de 40 slag, tænker Erik. Jeg må
lukfte øjnene og tænke mig væk. Helt væk. Jeg vil koncenhere mig om at hade far. Koncentrere mig så meget, at den
lille blå flamme kommer frem inde bag øjnene. Den lille
blå flamme af had.
Moren 6ættsr sig ved klsveret og begynd€r et spiU€,
Erik går med faren ind i sover.ær€lset.
mens
Erik træl*er bukseme ned og bøjer sig Aem, luklcer verden
ude og t æ1&€r vejr€t dybt. I nørket bag dc lukkede øjne
lyser hadets blå
flamme.
sofarels
Bagefter kan han ikke huske, hvordatr ban kom ud fra
veværelset. I{ao kan il*e huske" at han har taget
t2
6. Lillebrorens aforesning
Om aftenen ligger han i sin seng og læser. Han ligger med
en lommelygte under dynen. Faren vil ikfte have, at han
læser
i
sengen.
"Jeg vil have din lommelygte;" siger lillebroren i sengen
overfor.
Erik svarer ik&e.
"Hvis jeg ikke får din lorqmelygte, så skriger jeg, og så
siger jeg til far, at du slog ffiig," siger lillebroren.
'
Erik tænker hurtigt. Skal han give lillebroren sin lommelygle? Nej, lillebroren vil hurtigt finde på noget nyt, som
han vil have.
til tre," sigcr lillebroren, "og så slcrigerjeg. Eo."
Erik tænkcr. I dag er faren i dårt€t hmør, og det kan
"Jeg tæller
blivc meget farligt
"Io," siger lillebroren.
Skal Erik give lillebroren uogle pengc? Nej, så vil lillebrorcn have penge hver dag.
"Tre. Nu skiger jeg," sig€r lillebroren.
'Ven{' siger Erik. 'Ve.d du, hvadjeg g!t!, hvis du skriger.
Jeg slår
dig!"
13
o'Dettør
du ikke, for så slår far dig," siger lillebroren.
"Ja, men det er jeg ligeglad me{" siger Erik. "Jeg lover
dig, at hvis du skriger, så tæver jeg dig, når far er færdig
med mig. Og jeg tæver dig igen i morgen, når jeg kommer
hjem fra skole. For så er far på arbejde. Har du forstået
det?"
Erik giver lillebroren to lussinger og et hårdt slag i maven.
Så slukker han hurtigt lyset og lægger sig i sin seng.
Faren kommer. Erik kan høre det, og hans blod fryser til
is. For faren kommer ikke løbende. Han kommer langsomt.
Med tunge skridt.
"Nu skriger jegl' siger lillebroren.
"Jeg tæver dig," græder Erik.
Lillebroren skriger. Faren kommer ind med børsten i
Faren tænder lyset. Hans ansigt er stift, og han har pisken
med. Faren bærer kærligt lillebroren ud. Så kommer han
igen og låser døren.
hånden og tænder lyset.
"Erik slog mig," siger lillebroren.
"Nej, kære far, det var ikfte meningen... kære far, det er
ikke som du tror..." Erik græder. Han ve4 at det ikke
hjælper. Faren kommer langsomt hen mod sengen. Han
7. Pisken
høter moren ved klaveret.
Erik prøver at finde den lille flamme af had. Men det er
Da faren er færdig, ligger Erik et stykke tid under dynen og
græder færdig. Så tænder han lyset og går over til lillebro-
for sent.
rens seng.
"Kære far, pas på mit ansigt. Ikke slå mig i ansigtet, kære
søde far. .." græder Erik, mens han trykker ansigtet ned i
puden.
"Jeg lovede at slå dig," siger Erik og trækker dynen af 1i1lebroren.
"Så slår far dig igen," siger lillebroren.
"Det ved jeg godt. Men jeg lovede at slå dig. Og jeg
holder altid, hvad jeg lover," siger Erik.
Det første slag rammer præcist lige på ryggen. Det næste
slag rammer samme sted. Erik skriger. Han tænker ikke
længere. Han skriger for hvert slag.
Hvor skal han slå broren? Han kan slå et par tænder ud.
Men han vil ik&e skade broren så meget. Han vil bare
Da han bløder på ryggen og lårene, begynder faren at slå
på armene.
Erik græder vildt. Han græder, fordi han ikke kan hade
nu. Han kan kun føle smerten og afrnagten. Han græder,
stoppe brorens afrresning.
fordi han tror det aldrig vil holde op.
14
15
Men på en eller anden måde stopper det.
Pludselig er der stille. Han opdager, at han ik&e græder
mere. Han kan trække vejret. Han føler med hånden på
ryggen. Handen bliver våd af blod.
Moren kommer stille ind og vasker hans sår med lunkent
vand. Hun græder vist. Erik er il&e sikker. Feberen er
begyndt i hans krop.
i
en ældre klasse skylder banden penge. Alle
kalder ham Bokseren, fårdi han bokser i en klub. Bokseren
vil ikke betale, hvad han skylder. Altså skal han have tæv.
En dreng
Banden står i hjørnet afskolegården og diskuterer, hvad de
skal gøre. Hvordan tæver man en bokser? En bokser har
lært teknik, så han kan forsvare sig og slå hårdt og hurtigt.
Men han kender kun sin teknik. Man kan for eksempel
sparke ham, så han falder. Eller man kan vælte ham på
andre måder. Så kan han ikke bruge sin teknik.
8. Bokseren
Erik er stadig leder af banden. Men Erik slås illce så meget
mere. Han gider ikfte slås for de penge, som nogle drenge
skylder. Han sender Fyrtårnet eller Jørn.
Hvis Erik skal slås, så skal det være noget vigtigt. Hvis
nogen ikke har betalt efter en advarsel, for eksempel. Erik
slår ikJce for at skade de drenge, der ikke betaler. Han giver
bare et par lussinger eller etblåfi øje.
Men det er klart, at tæv er nødvendigt, hvis banden skal
overleve. Og banden skal overleve. De skal have penge til
atkøbe kager og gå på grillbar.
Erik ved, at det ikke er tævene, der er vigtige. Det er
angsten for at fii tævene. Men de fleste mennesker forstår
ikke den forskel. De kan ikke forsvare sig mod angstsn,
selv om de er store og stærke.
t6
"Okay, det passer fint til dig," siger Erik til Fyrtårnet. "Du
vælter ham ned på jorden og tæver ham. Færdig !"
"Hvorfor skal det være mig?" spørger Fyrtårnet. "Det er
bedre, hvis vi er flere, der tager ham. Så tæver vi ham lidt
ekstra, og så får vi ikke mere wøvl med ham."
Erik kan se på Fyrtårnet, at han er bange. Hvis han er
bange, så kan han aldrig klare Bokseren. Og hvis Bokseren
tæver Fyrtårnet, så ffir banden store problemer.
"Okay;' siger Erik. "Så tager jeg ham. Og det bliver nu.
Kom!"
L7
9. Angsten er vigtig
Der går et sus gerulem alle de drenge, der står i en kreds
omkring dem.
Erik tænker hurtigt, mens han går ud i skolegården.
Han kan ikke vinde med bokseteknik Han skal finde
angsten inde i Bokseren. Men han må ikke bruge grimme
metoder, for så vil de andre ikfte respektere ham.
Det vigtigste er at gøre Bokseren bange. Og så slå ham i
ansigtet. Ikke bare give ham et blåt øje. Den slags er
Bokseren vant til. Nej, han skal bræk*e næsen på ham.
"Arh," siger Bokseren lidt usikkert. "Dig klarer jeg let med
en højre-venstre." Han løfter armene mere og begynder at
danse omkring Erik.
Erik står med hænderne i lommen.
"Jeg kan tæve dig gul og b1å," siger Erik. "Men jeg har
ilfte lyst til at tæve en 8r, der ikke har en chance' Du får
allersidste advarsel: Betaler du nu?"
ooDu
snakker
"Nej !" råber Bokseren og danser rundt.
godt. Men kan du rarnme mig?"
Erik beder Jørn om at hente Bokseren. Alle i skolegården
ser det og forstar, at Bokseren skal slås med 6n fra banden.
Bokseren kommer hen til banden saurmen med en
fi'a sin
Hasse.
gruppe
"Hej," siger Erik roligt. "Du skyldq os penge. Du ha!
chancen for at bctale nu. Det vil du sikkert g€rne:'
'Nej," siger Bokseren og løfter hændcme op foran
bryst€t.
'Nå?" siger Erik og lydcr overmsket. "Jame!, så er vi
desværre Dødt til at tæve dig."
"Skal I tæve mig?" spørger Bokseren. "Flere nod år?
Feje hunde,
da
flr I tæv!"
er hvad I er ! Tøs€r ! Kom €n ad gangen !
Så
"Da har du misforsdpt;' siger Erik roligt. 'Det €r meget
vælre: Jeg tager dig selv. Hvis du i}&e betaler nq så erjeg
nødt til at give dig tæv, som du aldrig glenmer."
18
'
Erik smiler. Bokseren daos€r ftsm og tilbage.
..Du får to ftislag,. siger Erik.
Boks€ren standser. Haru arme falder ned.
"J4 du må slå flig to gange," siger Erik. "Så har du en
lille chance. Men husk nu, at jeg ha! ad ret dig, ikke?"
Nu står Bokssr€D helt stille og kigger med åben muod på
Erik" Hatr er batrge, kan Erik se.
Edk tågel langsomt bændeme op af lommeme. Han
krq/tt€r hænderne og salnler dem foran brystet,
"Arb, kom nu i gang," siger Bokserqr usikkert.
,Nei, du har to ftislag," siger Erik. .,Men du er måske
ba4e?"
19
Drengene omkring dem råber og skriger. Bokserens øjne
bliver mere usikre. Erik koncentrerer sig om at tænke på
faren.
Bokseren slår. Men han slår dårligt. Erik har ingen
problemer med at tage imod slaget. Bokseren kigger
10. Musiklæreren
Det er en tåget dag i november 1956.
Rektor holder tale om ondskaben i verden. Han taler om
de onde kommunister i Ruslan4 som har besat Ungarn.
forbavset på ham.
"Det var 6t frislag," siger Erik. "Prøv igen."
Nu er der sved på Bokserens pande. Han slår mod Eriks
kæbe. Det synger i Eriks hovede, og han får fatpå hadets
blå flamme.
Bokseren ser forvirret ud. Nu skal Erik være hurtig.
Erik smiler og lader som om han vil sparke mod Bokserens
underliv. Bokseren tager armene ned for at beslcytte sit
underliv. Så slår Erik hurtigt midt i Bokserens ansigt.
Blodet springer frem. Bokseren tager armene op for at
beskytte ansigtet. Erik sparker mod hans ene knæ.
Bokseren falder. Han ligger på jorden. Blodet løber ud af
hans næse. Erik har vundet.
"Jeg vil ikke give dig flere tæv," siger Erik. ,.Jeg synes, det
er synd for dig. Men husk at betale i morgen. Så skal du
ikke være bange mere."
"Husk, vi svenskere er et stærkt og modigt folk," siger
re*tor. "stolte og stærke som vikinger!
Her på statsskolen har vi 700 drenge. I har alle en chance
for at få magt i samfundet, hvis I læser flittigt. Her på statsskolen vil vi ik&e have dovne drenge. På vores skole
kæmper vi for en sund sjæl i en sund krop.
Husk, vi er et frit folk. En fin race med stolte traditioner.
Ikke som folk i Sovjet-Rusland. Der er menneskene som
maskiner. Uden forskel på stærke og svage, kloge og
dumme.
drenge," fortsætter rektor. "I skal uddanne jer! I
skal arbejde hårdt hver dag, så I kan fit en god uddannelse.
I skal beslgrtte Sverige mod kommunismen. Vi svenskere
skal forsvare os mod russerne. Lad os alle bede," slutter
rektor og folder sine hænder.
Men
I
Efter bønnen synger de 700 drenge en salme. En lærer går
mellem rækkerne og kontrollerer, at alle elever har salmebogen i venstre hånd.
Efter rektors tale skal Eriks klasse have musik.
20
2t
Musiklæreren står parat rned pegepinden. Den bruger han
til at slå med.
"Ja, som rektor sagde: Russerne er farlige. De kommer
måske en dag for at tage vores dejlige Sverige fra os,', siger
musiklæreren. "Lad os synge en salme. Vi synger 'Vor Gud
Han er så Fast en Borg', på side 46."
"Mener De, at
Et øjeblik efter synger hele klassen det samme.
Læreren går.
I
vi skal synge russerne ihjel, hvis de
læreren, Geden.
Erik siger høfligt goddag og stiller sig med hænderne på
Musiklæreren går ned til Erik.
Erik sætter sig. Han beg;mder at klappe, mens han synger:
Samtale på rektors kontor
Rektor sidder ved skrivebordet. Ved sidea af står musik-
kommer, hr. lærer?" siger Erik.
Drengene i klassen griner.
Erik rejser sig hurtigt. Han står helt stille og kigger læreren
ind i øjnene. Musiklæreren står med pegepinden løftet til
slag. Men han slår ikke. Det er svært for ham at slå, fordi
Erik står så stille og kigger på ham.
"Hvis du slår nu, så f;lr duproblemerresten af året," siger
Erik.
Han ser choliftet i lærerens øjne, dahan siger 'du'og ikke
'De'.
"Truer du mig?" spørger læreren.
"Du elsker at slå," sagde Erik og tager fat i pegepinden.
Han holder fast og kigger ind i lærerens øjne.
"Du tor, du har mågt, fordi du kan slå os med den pin{,
siger Erik. 'Men det har du ikke. Og forresten, så ligner du
en ged. Fra i dag bliver dit navn 'Geden'.n'
1.
ryggen foran rektor.
"Du har været meget fræk overfor din musiklæret," siger
rektor.
'
"Ja," siger Erik, "mgn jeg var nødt til det. Det beklager
jeg, men det kunne desværre ikke være anderledes"'
'oHvor gammel er du?" spørger rek$or.
"Jeg er femten," svarer Erik.
"Javel," siger rektor og holder en pause. "Javel' Men du
vil selvfølgelig sige undslcyld, fordi du har respekt for en
lærer."
\æ
-8,
hr. rektor, det har jeg ikke." siger Erik'
"Hvad mener du?" sPørger reklor
"Jeg kan ikke sige, at jeg har respekt for 'en lærer'' For
hvem er 'en lærer'?" siger Erik. "Er det alle lærere? Nej,
spørgsmålet er, om jeg har respekt for min musiklærer' Og
det har jeg ili&e. Han tror, han kan lære os musik ved at slå
os med pegepinden. Han er en dårlig lærer'"
"Sa-tans Ged, Sa-tans Ged, Sa-tans Ged."
22
23
Rektor springer op fra sin stol og begynder at gå rundt i
kontoret. Han råber meget højt. Lidt efter går han hen til
musiklæreren og siger et eller andet. Musiklæreren går.
Men deres svensklærer, hun trækker drengene i håret, hvis
de sætter et komma forkert.
Erik kan ikke finde ud af det. Er det lærerne, der er
Rektor sætter sig på sin stol.
"Du fiir en meget dårlig karakter i opførsel," siger han.
"Og hvis det sker en anden gmg, så kan du ik*e fortsætte
her på statsskolen. Er det forstået?,,
'oJavel, hr. rektor," svarer Erik.
"Så kan du gå, din bandit," siger rektor.
"Tak og farvel, hr. relctor,,, siger Erik og vender sig for at
problemet? Eller er det ham selv?
Kommer problemerne måske, fordi nogle af lærerne
ligner hans far?
Lærerne kan heller ikke finde ud af det. De er uenige om
Erik. Halvdelen af lærerne mener, at Erik er en dygtig og
høflig dreng. Den anden halvdel mener, at han er næsten
kriminel.
gå.
"Lige 6n ting mere, Erik," siger rektor. o.Du er jo også en
dygtig dreng. Det kan jeg se i din karakterbog. pas nu godt
på, ikke?"
12. Erik synes det er svært
Erik skal passe på. Men hvordan?
Lærerne er så forskellige. Nogle
Ja,
er
søde, som for
eksempel Anna, deres engelsklærer. Hun er en lille dame
med briller og handtaske. Alle 35 drenge i klassen erhøjerc
end hende. Alligevel har de respekt for hende. Hun slår
aldrig, men når hun skælder ud, så forstår de.
Deres geografilærer slår heller aldrig, og drengene
opfører sig pænt i hans timer.
24
Erik tænker og tænker.
Han er fører for banden, og banden har magt. Den magt
skal de bruge mod de dårlige lærere. Hvis ikJce Erik kan
lede banden, hvordan skal eleverne så klare sig mod de
dårlige lærere? Måske skal han bare sige farvel til banden?
Men drengene i banden er hans eneste venner. Han har ikke
lyst til at blive ensom.
Måske er det ikke rigtigt, at drengene i banden er hans
venner? Måske er de bare bange for ham? Og så er de jo
ikke rigtige venner? Måske er Erik helt alene i verden,
uden en eneste ven?
25
13. Det går galt
vi så bagmanden. Du er
leder af en bande trer t'å skolen. Du har tvunget de andre
drenge til at lave kriminelle ting. Du har tvunget dem til at
lyve, snyde og stjæle. Du er lederen, Erik. Og det hjælper
ikke at lyve, for de har allesammen tilstået. De har fortalt,
at du tvang dem til at gå ud og stjæle. Stakkels Jøtn græd
'oJavel,"siger rektor tungt. 'oHer har
Eriks bande har travlt.
De låner penge ud til de andre drenge på skolen som før.
Men de tjener også penge på andre måder. De har fundet
ud af at det er nemt at stjæle grammofon-plader i forretningerne.
En dreng fra banden går ind i forretningen og spørger
efler en speciel klassisk plade. Ekspedienten begynder at
lede efter pladen. På samme tid kommer to andre drenge
fra banden ind og begynder at stjæle plader med popmusik. Banden sælger pop-musikken i skolegården, og de
tjener mange penge.
Det går godt i lang tid; men en dag går det galt. Fyrtårnet,
Kenn og Jørn bliver taget af politiet.
Alle bandens medlemmer kommer i forhør hos politiet.
Derefter taler de med socialrådgiver og psykolog. Til sidst
skal de til samtale på rektors kontor.
da han fortalte, hvor bange han var.
Skam dig, Erik! Har din far ikke lært dig respekt for
voksne?
De andre drenge, de er ikke så kloge som dig. De er bare
bange for dig. Men du er intelligent. Det kan vi se af
prøverne fra psykologen. Men du har ødelag! dine egne
chancer her i livet. Du kan ikke blive her på skolen. Vi vil
ikke have sådan ån som dig her på vores skole. Og jeg
skriver til de andre skoler i Stockholm. Jeg vil sørge for, at
du ikke kan komme ind på en eneste skole hele
Stockholm! Du er ond! Mennesker som dig har vi ikke
i
brug for!"
en bagdør.
Erik bliver bleg. Rektors ord køret rundt i hans hovede.
Rektor taler videre, men Erik hører ikke mere. Han hører
kun ordene; Du er ond. Mennesker som dig har vi ikke
brugfor !
Erik vender sig og går.
Rektor sidder ved sit skrivebord. Han er rød i ansigtet.
Erik stiller sig op foran rektors bord.
Skolegården er tom. De andre elever sidder i klasserne.
Erik står lidt stille, tom i hovedet. Så går han op til klassen.
Erik sidder og venter. Han er er den sidste, der skal ind til
samtale med rektor. Alle de andre fra banden har talt med
rektor. Erik ved ikke, hvad de har sagt, for de er gået ud ad
26
27
Han åbner døren og gfu ind. Der bliver helt stille i klassen.
Jørn og Fyrtårnet ser ikke på ham.
Uden et ord går Erik hen til sin plads. Han tager sine
bøge'r og lægger dem i tasken. Så går han, uden at vende
sig om.
Rektors ord kører igennem hans hovede igen og igen: Du
er ond ! Mennesker som dig har vi ikke brugfor !
14. Ikke en skoledreng mere
Lidt efter sidder Erik på en bænk i parken. Han prøver at
tænke. Han kan ik&e komme ind på en anden skole i
Stockåolm. Og så kan han ikke komme i gymnasiet.
Kan han fil en uddannelse? Nej.
Kan han få arbejde på et skib og sejle langt væk? Nej.
Han er nødt
til
at gå hjem. Han skal hjem og have tæv.
Mange tæv.
Erik pludselig.
Nu er jeg ikke en skåledreng mere. Nu skal jeg ud og
arbejde, tjene mine egne penge. Og så skal jeg flytte
hjemmefra. Hvorfor skal jeg så lade far slå mig?
Nej, jeg vil ikl<e have flere tæv nu!
Men hvordan skal jeg fii far til at forstå, at det er slut?
Han tror, jeg er som en hund.
Men han har glemt, at hunden kan bide'
Hvis jeg bider ham bare 6n EMg, så bliver han bange.
Jeg skal give ham et chok. Han skal se sit eget blod.
Han skal aldrig mere piske mig som en hund.
På vejen hjem stopper
Erik har besluttet sig. Han går hjem. Hans hand ryster, da
han åbner døren.
I
5. To år på kostskole
Moren er hjemme. Hun står og taler med familiens
advokat, Ekegren.
Har din far itcke lært dig respekt for voksne ? Ha ! Rektor
forstår ingenting. Lærerne forstår ingenting. Heller ikke
kammeraterne. De kammerater, som giver Erik al skylden.
Erik er alene i verden, uden en eneste ven.
Han rejser sig. Nu skal han hjem og have tæv.
"Goddag, Erik," siger Ekegren. "Jeg har lige haft en
samtale med din mor. Jeg hjælper hende med at sælge et
par malerier, så hun kan hjælpe dig. Det er ikke let at være
ung, hvad. Hvis du får brug for mig, så ringer du bare. Her
er mit kort."
Ekegren går.
28
29
"Sæt dig, Erik," siger moren. "Vi to skal tale sammen.,'
de ar. De kender ham ikke, og han
tid på statsskolen. Han vl atarig slås mere.
Han går ud på toilettet og ser i spejlet. Han ser en helt almindelig dreng. Ingen ar i ansigtet, heldigvis. Hans næse er
ikke bræklret. Hans tænder er ikke slået ud.
Han smiler til sig selv.
Han er glad for første gang i meget lang tid.
Erik sætter sig. Moren tænder en cigaret.
"Du ryger, ikke?" siger moren og byder Erik en cigaret.
o'Jeg
ved det hele," siger hun. "Jeg mødte din engelsklærer
for to dage siden. Hun er et dejligt menneske, og hun kan
så godt lide dig. Jeg fortalte hende om dine... problemer
med far, og..."
Moren ryster. Hun har tårer i øjnene. "Der er så meget,
jeg gerne vil trjælpe dig med, Erik," siger hun. ..Men jeg
kan ikfte. Jeg håber, du kan tilgive mig?"
Erik nikl<er.
"Men jeg kan hjælpe dig med de næste to ar, så du kan
komme i gymnasiet bagefter," siger moren og rejser sig.
"Jeg har solgt et par malerier. Jeg kan betale for to år på en
god kostskole. Den hedder Solbakken. Kom."
vil ikke fortælle om sin
16. Velkommen til Solbakken
Toget kommer
til stationen. En taxa
venter på ham og kører
ham til kostskolen Solbakken uden for byen.
"
Taxaen stopper
i
en stor park. Omkring parken er der skov
med høje træer og en
lille
sø. Fra parken er der mange stier
Erik går med moren ind på værelset. Der ligger nyttøj blåt
jakke, hvid skjorte, sorte sko, blåt slips. Det tøj, han skal
og små veje ind i skoven.
Midt i parken ligger skolens huse. Et stort hus med klasselokaler og festsal. Et hus med spisesal og køkken. Og tre
elevhuse, hvor drengene bor. Et hus til underskolen, et hus
bruge på kostskolen. Moren har pakket hans kuffert.
til mellemskolen og et hus til gymnasiet
"Du skal med toget om to timer," siger moren. ,.Og nu får
du det godt, Erik. Nu skal du ikke være ked af det mere."
Formanden for elewådet, Bernhard, kommer og hilser
meget høfligt på Erik. Han viser Erik, hvor han skal bo i
mellemskolehuset. Værelset er lille, to senge og et skrivebord, en stol og to skabe.
To timer senere sidder Erik i toget. Han sidder og kiggerpå
sine hænder. Alle de små ar efter slåskampe, han har på
hænderne. Han håber, drengene på Solbakken ikke ser alle
30
3I
"D;nker du sport?" spørger Bernhard.
"Ia, jeg svømmer," svarer Erik.
"Så bliver du glad for at være her," siger Bernhard.
"Solbakken har meget fine sportspladser og en flot
svømmehal."
"Det lyder godt," siger Erik g1ad.
"Du kan komme til mig, hvis du har problemer," siger
Bernhard. "Jeg er formand for elewådet. Eleverne her på
Solbakken opdrager hinanden. Det er ikke lærernes
opgave. Det klarer vi selv, il&e?"
Erik smiler. Her er dejligt.
17. Pierre
Han går tilbage til sit værelse. Her sidder Pierre, den
kammerat, Erik skal dele værelse med.
Erik og Pierre hilser på hinanden.
Pierre er en tyk dreng med briller. Han fortæller, at hans
forældre bor i Genåve.
"Men hvorfor er du kommet
til det her satans sted?"
spørger Pierre. "Var du for dum til at klare dig på en statsskole? Eller for rig og fin til at gå i en folkeskole?"
"Nej, jeg havde bare lidt problemer med mine forældre,"
svarer Erik. "Men sig mig, hvordan er lærerne her? Slår de
meget?"
"Lærerne slår aldrig," siger Pierre.
"Nå?" siger Erik.
Han føler sig lykkelig. Men han forstår ikke, hvorfor han
også har lyst
til at græde.
Pierre lægger en jazz-plade på grammofonen.
"Kan du Iide jazz?" spørger han.
'oJeg kan bedre lide Elvis Presley," siger Erik.
"Er du god i skolen?" spørger Pierre.
'olkJce til matematik," svarer Erik. "Jeg tror, jeg skal have
ekstra undervisning
i matematik."
"Det kan jeg hjælpe dig me{' siger Pierre. "Til halv pris.
Og hvis du ikke består eksamen, får du pengene tilbage."
*Okayi smiler Erik. "Det er en aftale."
"Sikke nogle fine sportspladser, I har her," siger Erik.
'Nå, er du vild med sport?" siger Pierre. "Jeg gider ikke
sport. Jeg synes ikke, det er sjovt at Iøbe rundt efter en
bold. Jeg vil hellere læse."
"Det er i orden," siger Erik og smiler.
Erik og Pierre går over til spisesalen for at spise aftensmad.
Der er 20 lange borde i spisesalen. For enden af hvert
bord sidder bordchefen, som er en elev fra 3.G. eller fra
elewådet. Ved siden af bordchefen sidder gymnasieelever
fra de fineste familier. Og på de almindelige pladser sidder
almindelige elever fra mellemskolen og underskolen.
32
33
Alle rejser sig og beder bordbøn sammen med
rektor.
Derefter kommer kølftenpigerne og sorverer maden. Det er
unge piger fra Finland, der arbejder i køkftenet og serverer
maden. En af de unge piger er meget smuk, synes Erik.
18. I svømmehallen
Efter aftensmaden har mellemskolen to timer til sport eller
lektier. Derefter skal de være på deres værelser.
Erik går over i svømmehallen. Der står en lille gruppe
drenge fra gymnasiet.
"H.j," siger Erik. "Kan jeg tage et par omgange i
"Sagde vi ikke, at du skulle gå?"
"Jo, men det gøt jeg ikke," siger Erik.
De kigger på ham. Han kan ikke gå nu.
"Hvor hurtigt skal man svømme 50 meter, hvis man skal på
skolens svømmehold?" spøreer Erik.
"skolens rekord et 29,6 sekunder," siger en af drengene.
"Jeg gør det på 29 sekunder," siger Erik. "Jeg gik til
svømning i Stockftolm."
"Okay, jeg har et stopur," siger drengen.
Erik står og svinger armene, før han hopper i vandet.
Satans far, tænker han. Satans far! Han svømmet pL29,l
sekunder.
bassinet?"
"Er du ny her?" spørger en afde store drenge.
'oJa, jeg kom i dag," siger Erik.
"Okay, men du må lære vores regler," siger den store.
"Om aftenen er svømmehallen kun for os fra 3.G. og for
elewådet. Og selvfølgelig for skolens svømmehold. Så
farvel med dig !"
"Jamen, jeg troede...," siger Erik.
De svarer ikke.
Erik bliver stående. Lidt efter fiir de øje på ham.
34
De store drenge hiver ham op af vandet. De giver hand og
præsenterer sig.
Nu er han med på skolens svømmehol4 og han må træne,
nfu han vil.
Bagefter svøInmer Erik frem og tilbage i bassinet, flere
kilometer. Han er meget glad. Her på kostskolen slår
lærerne ikke. Her venter far iklce derhjemme.
Her kender de andre drenge ikke Erik fra Stockholms
statsskole.
35
19. En vindertype
Erik smiler, da han går over til sit værelse.
Han hører rektors otd Du er ond ! Mennesker som dig
har vi ikke brugfor !
Og han hører gymnastiklærer Bergs ord: Du er en vindertype, og dem har vi brugfor.
Næste dag er der konkurrencer i alle sportsgrene.
Erik er en god løber. Han kan måske vinde en konkurrence i løb.
Men han forstår ikke, at drengene fra mellemskolen skal
kæmpe mod drengene fra gymnasiet. For så vinder gyrnnasiedrengene selvfølgelig.
20. Ingen retfærdighed
Erik løber og deltager i andre konkurrencer.
Han bliver nummer to i længdespring, nummer to i
kuglekast, nummer tre i diskos, nummer tre i 400-meterløb, nummer to i l00-meter-løb og nrunmer to i 5000-
Pierre ligger på sin seng og læser.
"Hvordan gik det?" spørger Pierre.
meter-løb.
Gymnastiklærer Berg kommer hen
til Erik og giver
ham
hånden.
"Til
ly*t<e med de fine resultater," siger Berg.
'oTak," siger Erik. "Men det kunne være bedre. Jeg kom
"
"Godt nok," siger Erik. "Bare ikke i 100-meter. Men jeg
kan ilfte forstå systemet. Hvorfor skal vi fra mellemskolen
konkurrere med dem fra gymnasiet?"
"Forstår du ikke det?" siger Pierre. 'oDet er selvfølgelig,
fordi gymnasiet skal vinde !"
o'Jamen,
det er ikke retfærdigt!" siger Erik. "En fyr fra
gymnasiet er stærkere end 6n fra mellemskolen."
'Nej, der er ikfte noget retfærdigt her," siger Pierre.
"Vi
dårligt fra start i 100-meter."
ooDu
kan ikke lide at tabe, vel?" siger Berg.
"Nej, ikke hvis jeg ved, jeg kan gøre det bedre," svaxer
Erik og smiler.
"Er du god til fodbold?" spørger læreren.
"Ieg gir aldrig fra en karnp uden at score," siger Erik.
o'Det
er godt, Erik. Du passer fint her på vores skole. Du
er en vindertype, og dem har vi brug for."
har et system, de kalder kammerat-opdragelse. Det
36
37
betyder, at de stærke skal tæve de svage. Sådan er det.
Både i sport og alt muligt andet."
"Slås de meget her?" spørger Erik.
"Ja, selvfølgelig," siger Pierre. "De elsker at slås. De
elsker straf: Her er det ikke lærerne, der straffer eleverne.
Her straffer eleverne hinanden."
"Får du mange tæv?" spørger Erik og kigger på pierre.
"Jeg prøver at holde mig væk," siger pierre og retter på
sine briller. ooJeg er jo tyk. Og dygtig i skolen. De andre
mener også, jeg er fej. Så de gider ikke give mig så mange
tæv. Men du vinder
"Hvad sker der, hvis man siger nej til at modtage en nød!
spørger han Pierre.
"Så ffir man en lørdag-søndag," siger Pierre. "Så kan man
ikke besøge sine forældre i weekenden. Man skal blive på
skolen og læse lektier i arresten."
"Kan man sige nej til en lørdag-søndag?"
"Nej, så bliver man smidt ud," svarer Pierre. "Og hvis
man slår igen på et medlem af elewådet, så bliver man også
i
sport over dem fra gymnasiet, så du
får nok mange nødder i fremtiden."
"Hvad mener du med nøddet?" spørger Erik.
'1:
"En nø4 det er når bordchefen slår dig med en kniv lige
oven i hovedet," siger Pierre og ser træt ud.
"Satans også!" råber Erik og sparker til skabet. ..Satans
også ! Problemer igen ! Jeg gider ikke slås mere !,'
2I
smidt. ud."
En lørdag-søndag på skolen, det er i orden, tænker Erik.
Han har ikke lyst til at besøge forældrene.
. Farligt at stikke næsen frem
Ved aftenbordet ser Erik for første gang en nød.
En dreng fra mellemskolen sidder overfor Erik. Drengen
rækker hen forbi en anden dreng, da han vil tage salt.
Bordchefen ser det og kalder på drengen.
Oppe hos bordchefen bøjer drengen hovedet. Bordchefen
tager sin kniv og slfu med skaftet lige oven i drengens
hovede. De andre drenge ved bordet griner.
Erik kan ikke lide det. Selve nødden ser ikke farlig ud. Det
kan han nemt klare
Men han kan ikJce klare at bøje hovedet, og han kan ikke
klare, at de andre griner.
38
'
Erik og Pierre er på vej. fra spisesalen.
En dreng fra underskolen kommer hen til dem.
"Du skal komme over og børste grev Oxens sko," siger
drengen.
"Hvorfor det?" spørger Erik forbavset. "Er han i
elewådet?"
"Nej, men han går i 3.G ," svarer drengen.
"Nå, men så vil jeg ilfte børste hans sko," siger Erik.
"Jamen," siger drengen, 'ohvis jeg fortæller ham, at du
siger nej, så får jeg en lørdag-søndag."
Drengen ser ulykkelig ud.
"Okay, jeg kommer," siger Erik. Han synes, det er synd
for den lille dreng.
Selvfølgelig kan han børste et par sko'
39