Husbukke, hussvamp og andet skrækindjagende Der er mange former for dyr og svampe, der kan skade vore huse – især træværket. Der er en ulempe ved at benytte meget ”naturlige” materialer. Når vi opdager ”et eller andet”, er det let at gå i panik. I nærværende skrift prøver vi at finde lidt information og især henvisninger til information, der kan hjælpe lidt videre. Af Bjørn Donnis Indhold Indhold................................................................................................................................................... 1 SØG HJÆLP OG RÅD ................................................................................................................................ 2 Insekter og svampe................................................................................................................................. 2 Insektlarver ............................................................................................................................................ 3 Husbukken ..................................................................................................................................................... 4 Nogle andre træangribende insekter ........................................................................................................... 4 Lidt oversættelser ........................................................................................................................... 4 Svampe – især ægte hussvamp ............................................................................................................... 5 Hvor får man hjælp? ............................................................................................................................... 6 Forsikring ............................................................................................................................................... 6 Tryk på symbolet  for at komme tilbage til indholdsfortegnelsen ovenfor Sidst opdateret november 2014 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare / Bjørn Donnis – www.torpare.dk Side 1 af 6 SØG HJÆLP OG RÅD Nærværende lille skrift prøver at samle lidt viden, der kan bringe dig videre, når du har fundet nogle mærkelige huller i tømmeret eller ejendommelige belægninger. Tror du, det er en af de ting, der kan ødelægge et hus – eller er du bare i tvivl, SÅ SØG HJÆLP. Det forsvinder næppe af sig selv, det bliver ikke billigere af at vente. Og er det et af de ”farlige” angreb, ER det noget, man bør overlade til professionelle. Kun hvis læsningen af teksterne og især læsning af teksten i de links, der er i teksten, efterlader dig 100% overbevist om, at det drejer sig om noget relativt uskyldigt, som du med de rette midler og metoder kan klare selv, kan du efter min mening vælge at undlade at søge hjælp. BEMÆRK at dette skrift er skrevet af en absolut ukyndig på området. Skriftet er opstået ved at søge lettilgængelig information, hvis forfattere umiddelbart må forventes at have en professionel viden. Hverken forfatteren af denne tekst eller Danske Torpare kan påtage sig noget ansvar for konsekvenserne af de konklusioner læseren måtte drage og de handlinger læseren måtte foretage efter læsningen. Insekter og svampe To meget forskellige former for liv generer os og vore boliger kraftigt. Insekterne, der giver problemer, er i Sverige fortrinsvis nogle, hvis larver lever af træ. Voksne, træædende insekter, som termitter, er ikke problemet i vore egne. Svampene er temmelig primitive organismer. Nogle lever altid som enkelte (ens) celler – f.eks. gærsvampe, mens andre danner lange, tynde tråde af en enkelt række celler – hyfer. Nogle af hyfe-svampene danner ved lejlighed ”frugt legemer” – vi ville kalde dem blomster, hvis det var en plante; det er dem, vi til dagligt kalder svampe: champignon, kantareller, trøfler og fluesvampe. Svampene kan ligesom dyr alene ernære sig af levende eller af dødt organisk stof. Mange svampe har mulighed for at påvirke det stof, de nedbryder, således at dette holder på fugt og dermed forhindre svampens egen udtørring.  Sidst opdateret november 2014 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare / Bjørn Donnis – www.torpare.dk Side 2 af 6 Insektlarver Mange insektlarver lever af planternes grønne dele, andre lever i laget mellem barken og veddet på levende og/eller dødt træ. Men de larver, der kan give husejere problemer, kan leve af (tørt) dødt ved – og det er heldigvis ikke så mange. Og så er der også et par arter myrer, der kan lave bo i dødt træ. Opdager man ”huller i træet”, vil man jo gerne finde ud af, hvor farligt et dyr man har fået besøg af. Heldigvis kan man ud fra hullernes størrelse og facon i det mindste udelukke nogle muligheder. Engang havde vi et meget kompetent og hjælpsomt Skadedyrslaboratorium i Danmark. Det er nu nedlagt, men deres informationsmateriale er bevaret af Aarhus Universitet. Skadedyrsguiden for trælevende insekter findes her www.dpil.dk/dpil2005/keyindex.htm. Godt nok er det danske forhold, der omtales, men da det er en bestemmelsesnøgle – (”svar på spørgsmålet og bliv ledt videre til næste spørgsmål indtil du ved hvad det er”) så er den med her. Anticimex har fine billeder af de hyppigste insekter på deres hjemme side: www.anticimex.com/sv/se/Privat/Skadedjur/Skadedjurskategorier1/Angriper-virke1/. Ved at klikke på ”Tips och råd” for de enkelte arter kan man finde flere oplysninger. De enkelte skadelige insekter – ikke kun de, der gnaver i træ – har omhyggelige beskrivelser fra det hedengangne Skadedyrslaboratorie inklusiv bekæmpelsesråd. De findes her: www.dpil.dk/dpil2005/sporgom.htm. Bekæmpelse af angreb kan dels ske ved opvarmning (eller frysning for mindre genstande) eller med diverse kemiske midler. Mange af disse er baseret på borsyre eller den effektivere variant dinatrium octaborat – ofte opløst i ethylenglycol. De ”skrappeste” udgaver må ikke sælges til private uden den relevante uddannelse. Læs evt. mere på Boracols hjemmeside boracol.dk/index.html. Gori har et produkt til samme formål ”Gori Stop svamp og insekt” (tidligere Gori 22/7), www.dyrup.dk/gori/produkter/grundere/gori%2022_7.aspx. (Du bliver evt. bedt om at logge ind – skriv noget tilfældigt, du bliver så afvist, tryk cancel og du kommer – formentlig – ind). Alle disse bor-baserede midler har også en giftvirkning over for svampe! Svampemidler vil dog normalt yderligere indeholde organiske fungicider (svampegifte). Sidst opdateret november 2014 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare / Bjørn Donnis – www.torpare.dk Side 3 af 6 Husbukken eller husbock (svensk) er den mest berygtede angriber. Hullerne i tømmeret er karakteristiske: aflange, 610 mm på længste led og ureglemæssige/flossede i kanten. Er du i tvivl, om det måske kunne være er et angreb af husbukke, du ser, så søg hjælp. ”Hellere en gang for meget…”  Nogle andre træangribende insekter De kæmpestore hästmyror kan finde på at anlægge bo ved at udhule tømmer – typisk i skjulte konstruktioner. De spiser ikke træet, men skaden kan blive alvorlig. Den vil ofte være dækket af forsikringen – og nævnt specifikt i betingelserne. Diverse borebiller vil normalt lave små, cirkulære huller. Vi kender dem ofte fra ældre møbler. Angrebet KAN ødelægge træets bæreevne, men det går langsomt. Angrebet ophører, hvis der ikke er køligt og især lidt fugtigt. Granbarkbuks (svensk: Allmän barkbock) larver kan være i nyskovet gran og fyrretræ. Insektet er ganske almindeligt. Larven forpupper sig dybt inde i veddet. Man kan opleve, at det voksne insekt kommer ud af brænde eller nyt tømmer og på grund af de ret store insekter er flyvehullerne meget synlige. Det voksne insekt lægger kun æg i friskskovet træ med bark på, så der kommer ikke mere end én generation Violbuk/Blåhjorn har ca. samme levevis. Igen vil angrebet være en engangs foreteelse, hvis man husker at afbarke al tømmer, man anvender. Det voksne insekt er let at kende på grund af den flotte blå farve  Lidt oversættelser Svensk Allmän Barkbock Blåhjon Dansk Granbarkbuk Violbuk Latin Tetropium castaneum Hästmyror/Hushästmyror Herkulesmyrer Camponotus herculeanus Callidium violaceum På en dansk hjemmeside www.pestium.dk/skadedyr-i-hus-og-hjem, er der yderligere en del lettilgængelig information.  Sidst opdateret november 2014 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare / Bjørn Donnis – www.torpare.dk Side 4 af 6 Svampe – især ægte hussvamp De trænedbrydende svampe, der er et problem mht. træhuse, danner ikke ”paddehatte”. De langt almindeligste er rådsvampe, som vi vel alle kender fra træ i et vindue eller nederst i husets beklædning, der pludselig er blød og smuldrende. Det er helt tydeligt, at store dele af træmassen ganske simpelt er forsvundet. Samtidig vil man ofte bemærke, at træet er ganske vådt, selvom træet ikke for nyligt er blevet udsat for vand. Det er en af årsagerne til rådsvampenes succes – de sørger for at holde på det vand, der er så nødvendigt for deres fortsatte udvikling. Nu huserer rådsvampe kun, hvor der er en uhensigtsmæssig konstruktion, og de breder sig ikke aggressivt uden for dette område. Eller man kan sige, at den hensigtsmæssige huskonstruktion – god bygningsskik og godt håndværk tilpasset klimaet i vore lande – netop defineres ved at være de konstruktioner, der blandt andet forhindrer at rådsvampe trives. De svampe, vi frygter og forsikrer os mod at blive angrebet af, er de svampe, der i nogen udstrækning er aggressive og i høj grad trækker fugten med frem til ellers tørre bygningsdele. De store skadevoldere er Ægte hussvamp og Gul tømmersvamp. Ægte hussvamp (svensk: Hussvamp, Serpula lacrymans) kan brede sig selv i tømmer, der kun indeholder 20% fugt (det er det fugtindhold, som tørt brænde maksimalt må have!). Svampen tåler dårligt frost og ikke temperaturer over 35 °C! Frugtlegemerne (”paddehatten”) er skorper, der ligner ”kokasser”, men ofte ses kun myceliet (de fine tråde, der er selve svampen). Svampen vokser meget hurtigt og har brug for kalk, hvorfor svampen normalt har bredt sig til noget murværk, hvor der er brugt kalkmørtel. Frugtlegeme (”paddehatten”) af Ægte hussvamp Foto Gerhard Elsner, Wikimedia Renoveringer er job for fagfolk. Ved renovering fjernes al angrebet træ samt 1 meter ind i frisk træ. Det angrebne træ brændes straks (pakkes i plast sække og fjernes for brænding) for at undgå for mange sporer Sidst opdateret november 2014 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare / Bjørn Donnis – www.torpare.dk Side 5 af 6 i luften. Det efterbehandles med svampemidler, og evt. opvarmes rummet/konstruktionen til over 35°C i længere tid. www.nrm.se/forskningochsamlingar/vaxter/kryptogambotanik/virtuellautstallningar/manadenskryptogam /svampar/hussvampserpulalacrymans.1325.html Gul tømmersvamp (svensk: Källarsvamp, Coniophora puteana) er den hyppigst forekomne af de alvorlige svampeangreb. Svampen kræver lidt mere fugt i træet (30%) end Ægte hussvamp. Gul tømmersvamp danner gule ”plamager”, der dog ikke er tydeligt forskellige fra alle andre svampe. Det nedbrudte træ drysser ned som cacaolignenede brunt pulver ligesom fra ægte hussvamp.  Hvor får man hjælp? Typisk vil man ved henvendelse til sit forsikringsselskab blive ledt videre – også selvom forsikringen ender med ikke at dække netop denne skade. Hvis ikke man kan få hjælp denne vej rundt, er det internationale firma Anticimex eksperter i bekæmpelse af skadedyr af alle typer, www.anticimex.com/sv/se/Privat/, og de tager sig også af hussvamp o.l. (se på deres hjemmeside under ”Fukt”). I øvrigt tegner Anticimex også forsikringer mod skadedyr og svampe. Det må stærkt frarådes selv at udføre bekæmpelse af ægte hussvamp uden forudgående vejledning af professionelle. Den kemiske bekæmpelse af svampe er ofte baseret på de samme midler (octaborat baserede) som bekæmpelsen af trælevende insekter, så se venligst ovenfor.  Forsikring Angreb af gul tømmersvamp og alle andre alvorlige trænedbrydende svampe vil i Danmark normalt være dækket af svampeforsikringen, mens de svenske forsikringer normalt alene dækker angreb af ægte hussvamp. Forsikringer vil typisk kun dække angreb af de ”farligste” insekter, og i nogle egne kan man kun tegne forsikring efter undersøgelse af huset.    Sidst opdateret november 2014 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare / Bjørn Donnis – www.torpare.dk Side 6 af 6