Skabt for hinanden

Skabt for hinanden
Svend Åge Madsen, 1995 (10,5 ns)
Vandet, der siler ned over hende, når hende til knæene.
20 Manden fumler unødvendigt med tegningerne. Uden at
have fået overblik kaster han sig over de mange rør. Han
følger dem med hånden for at finde det rigtige. Begynder at
Kvinden giver et forskrækket skrig. De to mænd fastgør
hendes fødder til bassinets bund. Et øjeblik efter begynder
5 vandet at strømme ned over hende.
skrue på en hane, uden resultat.
Da han skruer den anden vej løber vandet hurtigere. Et
25 advarende skrig fra konen. Han forsøger sig med en prop,
men den er for stor til at presses i udløbet. Det spilder en
På samme tid har hendes mand modtaget sin opgave,
noget værktøj og nogle propper. Han er allerede nervøs.
Han prøver at skære en prop til, men da han omsider får
Sender et bekymret blik til konen før han kaster sig over de
den presset i, holder den kun et øjeblik. Med et plop ryger
indviklede arbejdstegninger.
10
masse tid.
Kvinden står roligt. Hun har straks indset at hun ikke kan
slippe løs ved egen hjælp. Vandet når hende til anklerne. En
30 den ud. Vandet fosser ned over den bundne. Det tvinger en
skræmt jamren fra hende. Nu er hun virkelig ved at forstå
situationens alvor.
ganske almindelig kvinde, midt i trediverne, der aldrig har
Manden kaster sig forvirret over tegningerne. Markerer
gjort nogen ondt. I skolen den glade, men ikke alt for kvikke
den vandførende linie med rødt, men i et knæk og en
pige. Senere, som sygeplejerske, den omsorgsfulde, altid god
35 kobling går han fejl. Mens han skruer på en hane får han tid
15 for en sød bemærkning. De samme fem-seks bemærkninger,
til at kaste et blik til bassinet. Vandet når hende op til
på skift. Med en drøm om mange børn. Og et liv som aldrig
helt blev det som livet skulle være. Men nu skal alt blive
anderledes.
navlen.
Som ung var hun dygtig til gymnastik. Meget, smidig, den
bedste til at gå i spagat. Det optrådte hun med ved alle
Denne pdf er udskrevet af Peter Berggreen (pete1970), 10. klasseskolen Øresund (217033), 6/5 2014
Pdf’en må printes til de elever og lærere, der er omfattet af abonnement på dansk.gyldendal.dk, men må ikke under nogen form videredistribueres til andre. Der skal
afregnes Copydan-vederlag af print.
40 festlige lejligheder. Nu er begge hendes fødder surret til
Kvinden harker, sluger vand, basker vildt med armene,
gulvet. Det var noget af det der fik manden til at falde for
sluger mere, og opgiver, synker sammen, hovedet under
hende i sin tid. Spagaten, ved en kollegiefest.
vand.
Han må have gjort endnu en fejl, vandet løber hurtigere,
når hende til brystet. Der går panik i hende.
45
60
Skriiitch dyt!
Jeg har været så opslugt af programmet at en bil må
Det er skræk. Virkelig skræk. Ingen kan fuppe mig. Jeg
65 bremse hårdt op for at undgå at ramme mig. Chaufføren
kender virkeligheden når jeg ser den. Det er ikke aftalt spil.
peger på min hale, og sætter en finger i tindingen, drejer
Kvinden med vand til skuldrene er rædselsslagen, vaskeægte
rundt.
rædsel.
Dødskampen?“ råber han forskrækket.
Manden banker en prop ind i et rør. Den bli'r siddende. Et
50 øjeblik hjælper det, han når lige at tørre sveden af panden.
Så begynder det at fosse ud af et af de andre. De to rør må
være forbundne.
En ny prop. Men derved bli'r presset for stort på den
første. Kvinden gylper, er kommet til at sluge vand. Hun
55 strækker hals. Øjnene lyser af skræk, vidtopspærrede.
Manden tilbage til tegningerne. Prøver at følge løbet, men
„Sjoskerøv,
du
vil
nok
gerne
indlægges
i
Jeg er så optaget at jeg ikke gider svare jokkehovedet.
70 Krydser gaden.
Nærbillede på manden. Først er han helt forstenet. Holder
op med at dreje på hanen, lader vandet smådryppe, da han
ser konen synke sammen.
Og så er det sorg. Smertefulde trækninger i ansigtet. Dyb,
75 oprigtig sorg glider over ham. Ikke alene har han mistet sin
kone, men også den formue de håbede at vinde.
spilder tid på at kaste et sidste blik på konen. Bogstaveligt:
På fortovet er jeg ved at støde ind i en anden fyr der
et sidste blik. For da han i det samme finder frem til det
garanteret ser det samme program. Et af de mest sete. En
rigtige håndtag, er det for sent.
sær fornemmelse: For hver tyve personer jeg passerer er der
Denne pdf er udskrevet af Peter Berggreen (pete1970), 10. klasseskolen Øresund (217033), 6/5 2014
Pdf’en må printes til de elever og lærere, der er omfattet af abonnement på dansk.gyldendal.dk, men må ikke under nogen form videredistribueres til andre. Der skal
afregnes Copydan-vederlag af print.
80 én der er i gang med at se Livsduel. Det er ligesom vi har
100 det kun klogt at melde sig hvis man har fuld tillid til sin
noget tilfælles.
partner.
Ægte fortvivlelse. Ærgrelse, et halvt minut skilte ham fra
Jeg har sjosket så længe at jeg må sætte mig på et
lykken. Og skyldfølelse. Manden kan ikke skjule det. Ingen
rækværk, uden at knække halen.
forstillelse. Det gør altid et stærkt indtryk. Det er det der gør
Det er den eneste ulempe ved min model: Når man sætter
85 Livsduel til noget helt særligt. Selvfølgelig er det dejligt når
105 sig. Til gengæld kan man tage mange flere kanaler. Tæt ved
de vinder. Men når det en sjælden gang går galt, er det altså
tre hundrede, siger nogle der har prøvet at tælle dem op.
Hvordan man så gør det. For programmet er jo nyt inden
vanvittig stærkt.
man når hele vejen rundt. Og hvem kan huske så langt som
Til at begynde med var reglerne lidt anderledes. Manden
og konen bestemte selv på forhånd hvem der skulle være
90 offer og hvem der skulle være frelser.
tre hundrede forskellige programmer?
110
Den anden mulighed er at have to følehorn oppe i panden.
Men det blev misbrugt. Der var et tilfælde hvor konen
Det giver lidt skarpere billeder siger de, men man kan tage
gerne ville af med manden og fik ham til at melde sig som
færre kanaler med sådan en hovedantenne. Jeg har ikke
offer. Hvorefter hun nølede med vilje. Mens han hang i et
fortrudt, mig og min hale, vi hører sammen.
reb over en kløft. Hun lod selvfølgelig som om hun prøvede
95 at slukke ilden der nærmede sig rebet. Men fumlede.
Og lod som om hun var chokeret da manden strøg i
afgrunden. Det fik dem til at ændre reglerne for Livsduel.
Jeg har sat søgeren på Tilfældigt. Man skal også give
115 tilfældet en chance. Og ryger ind i en film. En brandmand
der er i gang med at sætte ild til nogle bøger, men gemmer
et par stykker under jakken. Hans kone ser fjernsyn.
Sådan at der bli'r trukket lod i sidste øjeblik. Ingen ved på
I gamle dage havde man sådan et stort monstrum der stod
forhånd om manden eller konen skal være frelser. Så nu er
i hjørnet og flimrede. Folk sad på række, bundet til at se det
Denne pdf er udskrevet af Peter Berggreen (pete1970), 10. klasseskolen Øresund (217033), 6/5 2014
Pdf’en må printes til de elever og lærere, der er omfattet af abonnement på dansk.gyldendal.dk, men må ikke under nogen form videredistribueres til andre. Der skal
afregnes Copydan-vederlag af print.
120 samme program, bundet til at blive i rummet. Jeg ved det
lille operation, og man har fuldtids beskæftigelse. På
fra nieren.
internethinden.
Det må have været en lidelse for dem når de var nødt til at
Selvfølgelig kan man ikke se klart hvad der sker omkring
sidde i et venteværelse. Tomhed, afskåret fra livet. Eller når
én, så længe det er tændt. Hvorfor skulle man også det?
de kørte i bus, traskede rundt i en forretning, stod med
145 Sandsynligheden for at der sker noget mere spændende i
125 opvasken. For ikke at tale om den tid hvor de sad og syede,
ens nærhed end på en af kanalerne: mindre end én til en
eller klistrede papkasser til, hvad man nu arbejder med.
milliard. Har nogen regnet ud. Jeg ved det fra nieren. Så
Livet må have været én stor kedsomhed. Timer hvor der
man går ikke glip af noget.
ikke skete noget som helst. Det er svært at forestille sig.
Før i tiden sad man på værtshuset og lyttede til den
Samtidig med at man vidste at alt muligt ophidsende,
150 åndssvage fyr der udbredte sig. Sandsynligheden for at han
130 vigtigt, lystigt, sørgeligt udspillede sig omkring én. Man var
er sjovere end stå-op-fyren på nethinden, er mindre end én
til ti milliarder. Har jeg selv regnet ud.
bare ude af stand til at modtage signalerne. Afmægtig.
Indtil en kvik fyr tænkte sig om:
Alle har nærsyn. På nær nogle få fanatikere. Man kan
Signalerne er jo i luften. Hvorfor ikke opfange dem
kende dem på at de sidder på værtshuset og glor tomt ud i
direkte? Når nu en antenne gjort fast ned langs rygraden og
155 luften. Og røvkeder sig, uden nogen at snakke med. Mens
135 femten centimeter hale er nok til at man aldrig behøver kede
alle andre sidder og griner hver for sig. Somme tider af det
samme program.
sig. Med mindre man foretrækker de to horn i panden og en
hvirvel hen over issen.
Det blinker i horisonten. Et tegn på at søgeren har fundet
I begyndelsen prøvede de at lave en forstærker. Indtil de
fandt ud af det allerletteste var at koble signalet direkte på
noget. Jeg klikker på lusen.
160
To lægehold er ved at gøre sig parat. En gammel mand,
140 synsnerven. Nogle få chips der omsætter signalet, en ganske
Denne pdf er udskrevet af Peter Berggreen (pete1970), 10. klasseskolen Øresund (217033), 6/5 2014
Pdf’en må printes til de elever og lærere, der er omfattet af abonnement på dansk.gyldendal.dk, men må ikke under nogen form videredistribueres til andre. Der skal
afregnes Copydan-vederlag af print.
med pandeantenne, er smadret af en lastbil. Den anden er
de siger det er sundt at lide lidt, på den måde. Og på en
en ret ung kvinde, men med en fremskreden kræft.
måde gør det oplevelsen endnu stærkere.
Lægerne, nogle af landets førende specialister, begynder
Kvinden med kræft har to børn. Den yngste er
kampen. Jeg sætter en tier på den gamle mand. Selv om han
handicappet og meget knyttet til sin mor. Hun har opgivet
165 virker helt kvast, tror jeg på at han kan leve lidt længere end
185 sit job som arkitekt, hvor hun ellers var meget lovende, for
damen. Ikke noget jeg bli'r rig af. Jeg vinder vel højst
at tage sig af barnet. Måske skulle jeg hellere have satset på
femten-tyve kroner. Men man får mest ud af livet hvis man
hende, hun ligner en overlever. Nu er det for sent.
investerer noget. Ved jeg fra nieren.
Manden er en pensioneret overlærer. Eleverne holdt
170 meget af ham fordi han var så god til at fortælle. Han var en
af de standhaftige. Først da han blev pensioneret fik han sin
antenne.
De er blevet gode til at beskrive de døendes historie,
hurtigt og stærkt så man bli'r hængende.
175
Ikke som i begyndelsen. Efterhånden som man så
halvtreds eller hundrede døende om dagen blev man jo
Søgeren viser at boksekampen jeg er interesseret i skal til
at begynde. Men jeg bli'r hængende ved Dødskampen lidt
190 endnu mens jeg sjosker videre.
Alle sjosker nu om dage. Før i tiden joggede folk. Men det
får billedet til at ryste for meget. Derfor denne gangart hvor
man undgår pludselige bevægelser med hovedet. Hellere
sjoske i seks timer og have det sjovt, eller spændende, eller
195 gribende imens, end jogge i en time og svede, have ondt, og
dødkede sig. Ingen sammenligning.
mere og mere ligeglad med menneskeliv. Men det ændrede
Joggehovederne er begyndt at søge sammen i grupper
sig da det blev tvunget at hæfte en livsbeskrivelse på alle
hvor de snakker sammen – om alt det de ikke har oplevet.
dem der skal dø. Nu gør det faktisk lidt ondt hver gang, når
Dét behov er man ikke plaget af når man har nærsyn.
180 man ligesom har indlevet sig i den døendes situation. Men
200 Faktisk går næsten alle sjoskerøve og småsnakker med sig
Denne pdf er udskrevet af Peter Berggreen (pete1970), 10. klasseskolen Øresund (217033), 6/5 2014
Pdf’en må printes til de elever og lærere, der er omfattet af abonnement på dansk.gyldendal.dk, men må ikke under nogen form videredistribueres til andre. Der skal
afregnes Copydan-vederlag af print.
selv, har man fundet ud af. Det er ikke kun mig. Uafhængig
Jeg forstår den ikke. Folk griner. Enten fordi de ikke vil
og selvforsynende. Jeg ved det fra nieren.
virke dumme, eller også fordi de faktisk sidder og ser et
En gammel gut med hale træder lige ind i en husmur, så
andet program, et sjovt et, mens de lader som om de glor på
meget kan jeg da se ud ad øjenkrogene. Han glor garanteret
205 på sine egne multi-tip-oldeforældre
på Mnemosyne.
stå-opperen.
225
Finder tilbage til Dødskampen. Det er da den ægte
Signalerne fra spejlplaneten er stadig vildt populære blandt
virkelighed. Alvor og nutid. Blod. Overlægen snitter i
de gamle.
maveskindet. Det ser ud til at kvinden klarer sig bedst, selv
Jeg klemmer lusen mellem to negle for at se hvad der
optager
den
gamle
så
meget.
Mnemosyne:
om hun var gennemsyret af kræft. En tier smidt ud.
En
I det samme viser det sig, på det andet øje, at der også er
210 marmorforhøjning. Det ligner Cæsar der stiller sig op på
230 liv i den gamle overlærer. Det kan blive et tæt opløb, selv om
den. Den virkelige Cæsar. Folk murrer. Gab.
Jeg fatter ikke hvad de gamle ser i det. Bare fordi det ikke
er skuespillere og kulisser. Bare fordi man har fanget det
det let kan komme til at trække længe ud. Ved at lukke ét øje
ad gangen følger jeg dem skiftevis. Så lader jeg søgeren give
mig besked hvis der er afgørende nyt.
gamle signal direkte, men dødkedeligt. En timing som er
Det har fået mig til at spekulere på om der egentlig er
215 værre end i den elendigste amatørvideo. Folk mukker. Det
235 noget på en anden kanal som jeg hellere ville se. Selv om
kan jeg sgu godt forstå. Der sker ingenting.
220
søgefunktionen er blevet god, smutter der somme tider
På vej tilbage til Dødskampen klikker jeg forkert og lander
noget. Man føler sig så underligt snydt når man senere
på en stå-opper. „Jeg har ikke så meget imod fabetisme,“
hører om noget uhyggeligt som man ikke selv har set. Som
fortæller hun.
om man slet ikke følger med i sin egen tid. Genudsendelsen
„Men jeg siger stop når den bli'r anal.“
240 er ikke det samme.
Denne pdf er udskrevet af Peter Berggreen (pete1970), 10. klasseskolen Øresund (217033), 6/5 2014
Pdf’en må printes til de elever og lærere, der er omfattet af abonnement på dansk.gyldendal.dk, men må ikke under nogen form videredistribueres til andre. Der skal
afregnes Copydan-vederlag af print.
Det minder mig om en pige der sagde: „Vil du med hjem
til mig og se? Min far har ni tusind kanaler.“ Jeg var jo ved
at gå på røven. Tredive, hver gang jeg har én!
Bare man sjosker i seks timer om dagen, så er der ingen
fare på færde. Ellers får man en smadrende hovedpine.
De fleste bænke er optaget af trætte sjoskere. Jeg finder
Jeg må være gået med hende hjem for at se vidunderet.
én hvor der er en plads. Idet jeg sætter mig rammer jeg
245 „Og så kan man spole lynhurtigt,“ sagde hun. „Frem og
265 pigen ved siden af og kommer derfor til at klikke på lusen.
tilbage.“ Hun tog en af de dér tingester ned fra en hylde hvor
Jeg havner i en film jeg har set før. Den er uhyggelig så jeg
de stod side om side, alfabetisk ordnet. Det skal nok passe at
bli'r hængende. Om nogle mennesker der bli'r suget tomme,
der var ni tusind af dem. Lige som dem brandmanden satte
uden selv at vide det.
ild til. Hun bladede. Og begyndte at læse højt.
250
Hen imod slutningen er heltinden jo fortvivlet over at
Eddersmart. Jeg følte mig helt fattig med mine sølle tre
270 kæresten bli'r udsuget og erstattet af de fremmede.
hundrede. Tænke sig at have ni tusind sprællevende
Drønuhyggeligt. Fordi vi oplever hendes skræk ved at miste
historier parat lige inden for rækkevidde hele tiden. Der er
sin ven på den måde.
bare det ved det at ord ikke siger mig så meget.
(Nå, sådan: anal-fabetisme, an-alfabetisme. Man kan ikke
255 være lige kvik hele tiden.)
Jeg husker det så tydeligt, så måske var det noget jeg så i
stedet for. Ikke bare en pige jeg mødte. Det må have været
på nieren. De er så moralske. De sender nogle drøngode
udsendelser om hvor farligt det er at se for meget nærsyn.
260 Simpelt hen drøngode. Alle ser dem.
Men måske er det slet ikke så uhyggeligt for ham. Det kan
man ikke vide. Måske finder han det ligefrem behageligt at
275 blive udsuget, fri for selv at handle.
En gang imellem bli'r jeg sådan filosofisk.
Så skifter jeg program og får det godt igen. Boksekampen
er ikke begyndt endnu. En forkamp jeg ikke gider se.
Pigen ved siden af har taleanlæg. Hun behøver bare sige
280 M7 så finder hendes chips straks programmet. Jeg er med
Denne pdf er udskrevet af Peter Berggreen (pete1970), 10. klasseskolen Øresund (217033), 6/5 2014
Pdf’en må printes til de elever og lærere, der er omfattet af abonnement på dansk.gyldendal.dk, men må ikke under nogen form videredistribueres til andre. Der skal
afregnes Copydan-vederlag af print.
på en kigger. Ved håndkraft luseklikker jeg mig frem til M7
Alligevel genkender jeg altså fyren ved siden af pigen. Kun
for at aflure hende.
de to er i billedet, og så starter en utrolig flot version af
Det må være en film. Lidt utydeligt billede. Måske skal det
være kunst.
285
305
bevægelse river han haleantennen af og slynger den fra sig.
slags haleantenne som jeg, der sidder på en bænk. Han er
Den sejler gennem luften. Det kan man ikke i virkeligheden.
fordybet i en film. Ved siden af, skulder mod skulder, sidder
Hvis den skal virke er den nødt til at være gjort grundigt
en pige med pandehorn. Det hun ser er en musikvideo,
fast. Men det er et flot billede.
310
Bare sådan uden videre. Der er ingen mærker efter den
Der er et eller andet bekendt ved hende.
tilbage i panden. Men det glemmer man fordi musikken er
så stærk.
Det giver et sæt i mig da jeg bli'r klar over hvorfra. Det er
pigen ved siden af mig!
Pigen har også rejst sig. Hun flænser hovedantennen ud af
panden. I slow motion svæver den væk.
Hun ser godt ud. På sådan en stille måde, uden at prale
med det. Faktisk flottere end de udhalede piger på videoen.
295
Mens violinerne suser rejser han sig. Med en stor
Gradvist bli'r billedet skarpere. Det er en fyr med samme
hurtige klip med smarte damer. Vi går tæt på hende.
290
Skabt for hinanden.
315
Og så begynder de at gå, de to. De har dårligt nok set på
Og da kameraet går nærmere på genkender jeg også fyren.
hinanden. Man ved på forhånd at det vil ske. Hele
Sært. Jeg vil ikke påstå at jeg ikke har set mig selv før. Men
stemningen har lagt op til det. Og alligevel virker det bare så
ikke ret tit. Når jeg børster tænder har jeg altid en
smukt da de tager det første skridt, hånd i hånd, befriet for
musikvideo til at køre for fuldt drøn. Så den kan overdøve
deres antenner. Træder op i luften, nærmest svæver væk,
bruset. Og med den længde mit hår har, behøver jeg ikke et
300 spejl når jeg friserer mig. Så hvornår skulle jeg få tid til at
glane på mit eget intetsigende fjæs?
320 båret af musikken, trompeterne højt oppe.
Da billedet er tonet ud, vender jeg mig mod pigen ved
siden af. „Det må have været nieren der har sneget sig ind
Denne pdf er udskrevet af Peter Berggreen (pete1970), 10. klasseskolen Øresund (217033), 6/5 2014
Pdf’en må printes til de elever og lærere, der er omfattet af abonnement på dansk.gyldendal.dk, men må ikke under nogen form videredistribueres til andre. Der skal
afregnes Copydan-vederlag af print.
på den kanal,“ begynder jeg at sige. „De er helt vilde efter at
få folk til at stille antennen.“
325
Det sidste fik jeg aldrig sagt. Pigen er væk. Mens jeg var
optaget af videoen må hun være sjosket videre.
Det ærgrer mig lidt. Jeg havde ellers lige fået en idé. Hun
så ud som én jeg kunne have tillid til. Vi kunne have
besluttet at holde sammen. Så kunne vi to have meldt os til
330 Livsduellen. Hun var lige den rette, jeg føler det, i fællesskab
kunne vi have vundet en formue.
fra "Den grimme kælling …", Forum
Denne pdf er udskrevet af Peter Berggreen (pete1970), 10. klasseskolen Øresund (217033), 6/5 2014
Pdf’en må printes til de elever og lærere, der er omfattet af abonnement på dansk.gyldendal.dk, men må ikke under nogen form videredistribueres til andre. Der skal
afregnes Copydan-vederlag af print.