En københavner i Jylland Dan Turell
udvider sin horisont i det daglige – med andre. ord: Hvem En Københavner i Jylland 20 man lever sammen med. Dan Turèll, 1995 (4,6 ns) Men lad os begynde med begyndelsen – det er blevet et Disse linier skrives – ingen skal sige, vi mangler selverkendelse – af en københavner. 5 10 efterhånden ret populært trick at gøre det på netop den måde. Da jeg var dreng – det er den slags man nødigt siger Og – for nu at få hele synderegisteret med – ikke blot af 25 højt efterhånden, og endnu nødigere tænker på, men det er en københavner, men en hundrede procents københavner. faktisk sine tredive år siden – var Jylland langt væk. Hvis En der ikke blot er født i byen, men har levet der – eller i man var københavner af ikke bare indfødt, men måske hvert fald haft sin officielle folkeregister-adresse der – hele ligefrem indædt københavner-slægt, hvis der var normal sit liv. efterkrigs-smalhals og mange børn i hjemmet, hvis alle ens Kan sådan én vide noget om Jylland? 30 onkler og fastre og mostre og tanter og hvad man ellers var Hvem ved? Enhver kan vel sniffe med sin snot, det bedste begavet eller bebyrdet med, dengang begrebet „familie“ man har lært (sig). Men lad blot en ting være sagt til forsvar: betød noget, fandtes i byen – så kendte man intet til Jylland, Kan man ikke sige andet godt om samme københavner, har ikke medmindre man da var et at de børn der af skolerne han dog i det mindste været klog nok til at hente sin kone i blev 15 Jylland. Det er den slags der beviser, at selv en københavner ikke nødvendigvis behøver at være helt tabt bag af en vogn. Ingen er jo selv herre over, hvor man bliver født. Men man er da i hvert fald delvis herre over, hvordan man bevilget et ophold „på landet“ i en såkaldt 35 „svagbørnskoloni“. Og desværre – eller heldigvis, som man nu tager det – var jeg alt for robust til at have en kinamands chance for dén slags. Så for mig, som for så mange af mine skolekammerater fra stenbroen, forblev Jylland noget Denne pdf er udskrevet af David Sommer (davi0853), Ågård Efterskole (605302), 10/3 2014 Pdf’en må printes til de elever og lærere, der er omfattet af abonnement på dansk.gyldendal.dk, men må ikke under nogen form videredistribueres til andre. Der skal afregnes Copydan-vederlag af print. 40 man læste om i dansk-timerne. Jylland, det var dér hvor St. Jeg tror jeg var 18 år, da det skete, det første skæbnesvangre St. Blicher vandrede rundt med sin bøsse og sin hund på og vanedannende møde med Jylland. En jysk kollega, Peter alheden, der hvor Jeppe Aakjær og hans bønder pløjede og Laugesen, som jeg selv dengang ung forfatterspire, havde sang om en tungt henskridende Karup Aa (der måtte være af boet et års tid eller halvandet i København før han fandt andre dimensioner end vore lokale vandløb), og der hvor 65 definitivt ud af, at det var ikke noget for ham – en erfaring 45 bølgerne piskede hårdt mod Vestkystens klitter, når Holger som, har jeg senere opdaget, i tidens løb har været gældende Drachmann udsendte sine lyriske redningsbåde med barske for mange andre jyder. Man skal lige prøve, synes man – fiskere. jyden altså, Man prøver – og så tager man tilbage og En gang imellem slår tidernes, udviklingernes, absurde selvfølgelighed en. Herunder trafik-mulighederne, sam- behøver ikke dø nysgerrig, som vi københavnere siger, i 70 hvert fald ikke på det punkt. 50 færdslen, som den ikke urimeligt bliver kaldt. Min mor, der Laugesen var flyttet tilbage. Jeg skulle besøge ham, i er i 60'erne, har ikke siddet i en flyvemaskine halvt så ofte Odder, og tog natfærgen til Århus – dengang dén endnu som sit barnebarn, min teenage-datter. Hun har allerede set eksisterede og man kunne sove i sin medbragte sovepose på større dele af Verden end min mor nogen sinde kommer til, dækket, når dét nu var hvad man havde råd til. Det var en hvor meget vi end kunne unde også hende det, og sådan er 75 rejse, dengang. Umuligt at sammenligne med i dag, da man 55 det bare. bare sætter sig ind i et halvtimes indenrigsfly, allerede let Jeg havde selv – i al beskedenhed – været i både London bandende over den ventende, urimeligt lange bustur fra og Paris, før jeg første gang kom til Jylland. Tirstrup og ind. Lyder det ikke vanvittigt? Jeg synes det i hvert fald selv. Men sandt er det. 60 Jeg ventede mig meget af dén rejse. 80 Men forventningen har altid en skygge lurende bag sig, skuffelsens. Det første jeg opsøgte om morgenen i Århus Denne pdf er udskrevet af David Sommer (davi0853), Ågård Efterskole (605302), 10/3 2014 Pdf’en må printes til de elever og lærere, der er omfattet af abonnement på dansk.gyldendal.dk, men må ikke under nogen form videredistribueres til andre. Der skal afregnes Copydan-vederlag af print. Havn var en kiosk der kunne supplere min i nattens løb diverse? – som taler, oplæser, underholder. Det er i hvert udtømte tobaksforsyning – naturligvis kan en københavner fald én måde at føle sit (Jyl)land på pulsen. Om ikke andet, på vej til Jylland for første gang ikke sove, forventningen er 105 så kommer man dog omkring. Og om ikke andet, se beviser 85 for stor – så man ryger og drømmer. Derfor. Og dén tobakshandler – ærlig talt, og véd De nu hvad! – han talte nøjagtig som de gjorde hjemme i København. Såkaldt rigsdansk. Der var ikke en skid jysk ved ham, altså! Nå, Gud være lovet – købmanden i Odder talte dog, så jeg 90 knap kunne forstå et ord. Det er først senere gået op for mig, at det sandsynligvis morede ham meget – mindst lige så meget. det da, at jyderne ikke er bange for – i hvert fald nu og da – at høre på, hvad en københavner kan sige på sin pudsige måde med sit løjerlige sprog. På den enden side: Men véd jo ikke hvorfor de gør det. 110 Men bilder sig helst ind, af overlevelsesmæssige grunde, at det er fordi de gerne vil høre hvad man siger, men måske tager de i virkeligheden bare deres børn med for et vise dem, at sådan ender man med at tale, hvis man ikke bliver i Jylland. Måske. Det er i hvert fald en fornemmelse, man af Men som sagt: Dét er længe siden. Når jeg skal prale i dag – 115 og til kan have. 95 og det er efter (jysk) sjgende noget vi københavnere er Men fornemmelser kan, på den tredje side, alle og enhver slemme til, så hvorfor ikke leve op til sit image? – plejer jeg jo rende rundt og have, og oven i købet – mildt sagt – have at sige, at jeg efterhånden er kommet lidt med. Jeg kan nok af. Jeg vil vædde på, selv jyder har dem. Det kan bare f.eks. forklare en århusianer en genvej i Silkeborg, og jeg ikke bevises, for de har det karaktertræk, et de nødig taler kan eventuelt hjælpe en vildfaren ålborgenser med et tip om 120 om dem, det er ligesom et gøre for meget ud af dem. Vil man 100 en god restaurant i Randers. Højere kan ingen københavner lamme en jyde skal man bare tale om dén slags, om nå. Det skyldes, at jeg de sidste små tyve år har turneret fornemmelser og følelser. Det er ligesom at snakke religion rundt i Jylland – bl.a. i Jylland, eller skal vi sige Jylland og med en københavner. Alt andet vil han, københavneren, tale Denne pdf er udskrevet af David Sommer (davi0853), Ågård Efterskole (605302), 10/3 2014 Pdf’en må printes til de elever og lærere, der er omfattet af abonnement på dansk.gyldendal.dk, men må ikke under nogen form videredistribueres til andre. Der skal afregnes Copydan-vederlag af print. direkte ud om – om så sit sexualliv – men ikke, aldrig, om 125 sin eventuelle religion. 145 samling af småbyer, i virkeligheden landsbyer. Landsbyer der hedder Nørrebro, Vesterbro, Brønshøj, Frederiksberg, Vangede. Jeg gentager: Jeg er københavner. Og derfor vil jeg ikke Men resten af Sjælland er ingenting, bymæssigt sét. prøve på et bilde nogen, slet ikke nogen jyde, ind at jeg Engang var der mange byer på Sjælland. I dag er der – på bliver blændet af den natur, hovedlandet er så rigt på. 150 nær Roskilde – praktisk talt kun forvoksede forstæder til 130 Bevares: Lyset over Skagen vil forundre og fascinere mig, København. Sammenlignet med Århus er hele Sjælland som så mange andre, til min dødsdag, en vandring langs blevet Viby og Risskov. Jylland har stadig væk sine byer – Vesterhavet kan ikke sammenlignes med noget andet i som personligheder. Byerne har bevaret deres profil, og jeg Verden, og Ringgkjøbing fjord er et syn for Guder, der ikke taler ikke – bare – om bygningerne eller skyline'n eller desto mindre – meget demokratisk – står åbent for alle. 135 155 omgivelserne, jeg taler nok så meget om stemningen, den Men dét der interesserer mig mest er de jyske byer. Fordi allesteds nærværende, usynlige og uhørlige fornemmelse, jeg er bymenneske, og fordi Jylland snart er det eneste sted i som altid er det den fremmede, turisten, oplever først, Danmark, hvor der stadig findes byer. sidst – og dybest. De synes måske, det er en mærkelig påstand. Men hør nu her: Når jeg taler med jyder (samt for den sags skyld 160 Der er en Verden til afstand – selvom det så kun er 140 fynboer, lolliker, bornholmere og andet gemytligt godtfolk) halvanden time i Intercity-toget – fra Århus til Aalborg. Der siger de ofte, at de ikke kan forstå, at et „ellers ganske er en anden tone, en anden lugt, et andet sprog. Om man så fornuftigt menneske“ (hvad er de ude på?) kan holde ud et sad totalkvæstet og mega-bombet på et natværtshus kl. 5:00 bo i en storby. Hver gang forklarer jeg dem tålmodigt, at dét om morgenen ville man, selv bag lukkede øjenlåg, vide hvor gør jeg heller ikke. København er ikke en storby, men en 165 man var. End ikke munterheden er den samme. Denne pdf er udskrevet af David Sommer (davi0853), Ågård Efterskole (605302), 10/3 2014 Pdf’en må printes til de elever og lærere, der er omfattet af abonnement på dansk.gyldendal.dk, men må ikke under nogen form videredistribueres til andre. Der skal afregnes Copydan-vederlag af print. Silkeborg og Skanderborg ligger ret tæt på hinanden, kan udredes tilfredsstillende er det umiddelbart indlysende, at man sé – på kortet. Uden for kortet, i virkeligheden, ligger det skal der en jyde til. Her må københavneren træde de, for mine sanser, et ret langt stykke fra hinanden. Hvis de tilbage – og lytte. Hvilket fører frem til en ikke blot god, tilsammen var et København ville de være meget forskellige 190 men Gylden Regel for københavnere i Jylland: Gør dig ikke 170 kvarterer. klog på noget! Du tror måske du er i Danmark, men du er i Og sådan har hver af de jyske byer sit særpræg. Viborgs Jylland, og du må være dér som du ville være på Grønland muséumsagtige værdighed, hvor det ikke desto mindre eller i enhver anden fjern kultur. Du er dum, her, du er ude, pibler under dækslerne. Ringkøbing en form for stram du kommer et helt andet sted fra. Kun hvis du selv erkender hårdhed, der ofte opløser sig i et smil – Ringkøbing skal 195 dét får du nogen sinde en chance for at få noget ud af 175 bare lige prøve én, gerne en ekstra gang. Holstebro har en Jylland – og jyderne. egen slags fanden-i-voldskhed, hvorfra mon? En slags Jeg skal snart derover igen. Jeg glæder mig (næsten) altid fornemmelse af at alt kan lade sig gøre, det finder vi bare ud til det og har det (næsten) altid godt dér. Det er jo a' - uansét hvad det er. hovedlandet, ingen tvivl om dén ting. Der er noget umanérligt effektivt over Kolding. Der er 200 Men rolig, jeg flytter ikke – jeg bliver på min pind. Dels 180 noget udefinerligt „Det går sgu nok“ over Vejle. Der er noget skal Jylland ikke oversvømmes af københavnere, så ryger jo arbejdsgiversk over Esbjerg, den gi'r sig ikke, den har en hele idéen med dét! – og dels er det da meget rart for facade af stål. Der er en art optimistisk afventende stemning jyderne, der er nogle nogenlunde fornuftige mennesker de over Randers – som om i morgen altid vil være en bedre kan spørge om vej, når de en gang imellem kommer til dag. 185 Selvfølgelig, der er mange andre forskelle. Og forskellene har deres forudsætninger og forklaringer. Men skal de 205 hovedstaden for at overbevise sig om, hvor de ikke hører hjemme. fra "Just a Gigolo", Borgen Denne pdf er udskrevet af David Sommer (davi0853), Ågård Efterskole (605302), 10/3 2014 Pdf’en må printes til de elever og lærere, der er omfattet af abonnement på dansk.gyldendal.dk, men må ikke under nogen form videredistribueres til andre. Der skal afregnes Copydan-vederlag af print. Denne pdf er udskrevet af David Sommer (davi0853), Ågård Efterskole (605302), 10/3 2014 Pdf’en må printes til de elever og lærere, der er omfattet af abonnement på dansk.gyldendal.dk, men må ikke under nogen form videredistribueres til andre. Der skal afregnes Copydan-vederlag af print.
© Copyright 2024