Hviderne – en magtfuld middelalderklan
Hviderne En magtfuld middelalderklan ved Naturpark Åmosen Læs om middelalderens magtkampe og intriger, om manden, der grundlagde Kalundborg og om Sæby Kirke, som er bygget i “frådende” sten. Hviderne - en magtfuld middelalderklan Hvem var Hviderne? Året er 1139. Tre drenge rider en forårsdag ud af gården Fjenne– slevlille ved Ringsted. Børnene er mellem 8 og 13 år, og allerede nu er grundstenen for deres livslange venskab lagt. Et venskab mellem tre personer der vil få stor betydning for Danmarkshistorien. Drengene på hestene er den kommende konge Valdemar den Store samt de to brødre Absalon og Esbern Snare. Absalon blev sen– ere ærkebiskop, mens Esbern Snare blev marsk – rigets hærfører. Gården Fjenneslevlille, hvor de alle tre voksede op, var ejet af Asser Rig, som var far til Esbern og Absalon. Asser Rig var søn af Skjalm Hvide, der lægger navn til den magtfulde Hvideklan, som blev utrolig indflydelsesrig på Sjælland i den tidlige middelalder (1100-1300). Man kan betegne Hviderne som en klan, da de bestod af fire slægter, der giftede sig ind i hinanden og som dannede en stærk alliance. Deres sammenhold var bygget på familien og personlige bånd, de førte deres egne krige og herskede over store områder på egne eller kongens vegne. Hviderne fik stor indflydelse gennem deres tætte forbindelse til kongeslægten. De tætte bånd blev knyttet gennem giftermål, og ved at børn af kongefamilien kom i pleje hos Hviderne. Herved fik mange medlemmer i Hvideklanen magtfulde positioner og embeder i samfundet. Absalon blev biskop i 1158, da Valdemar den Store vandt tronen i 1157 efter kampen med tronrivalerne Sven og Knud. Valdemar blev konge med hjælp og støtte fra medlemmer i Hvideklanen, der efter hans sejr blev rigt belønnet. Venskabet mellem de tre drenge Esbern, Absalon og Valdemar var således med til at sikre Valdemar tronen, og gøre Hvideklanen til en af middelalderens mest magtfulde klaner. Hvideklanen fik mange magtfulde embeder og ejede store områder. Også i området ved Naturpark Åmosen har klanen sat sine spor, som fører os 1000 år tilbage i tiden. Dengang var landet præget af ufred, krige og pirateri, men det var også en tid, hvor de første stenkirker blev opført og mange købstæder blev grundlagt. Esbern Snare grundlagde f.eks. Kalundborg, mens hans far Asser Rig byggede Sæby Kirke. Absalon med bispehue og bispestav på en mønt fra 1159. Mønten viser det nære samarbejde der var mellem ham og Valdemar den Store, som ses på møntens anden side. Sæbygård fra stormandsgård til jordhøj? Ved siden af Sæby Kirke ligger der i dag en forhøjn ing kaldet Klokkehøj, som man kan se når man kører langs Tissøs bred. I dag er der kun en jordhøj, men i middelalderen var det måske her Esbern Snares eller hans far Asser Rigs gård, Sæbygård, lå. Da Klokkehøj endnu ikke er udgravet ved vi det ikke med sikkerhed, men i middelalderen var det alminde ligt, at stormænd byggede en kirke tæt på deres gård, og Sæby Kirke er efter al sandsynlighed bygget af As ser Rig. Magten over Tissø Det er ikke kun i den tidlige middelalder, at vi finder beviser for at der har været magtfulde personer i om rådet ved Tissø. Fra omkring år 600 til ca. 1050 holdt nogle af Nordeuropas mest magtfulde personer til ved Tissøs vestbred. I området har vikingerne efterladt kostbare smykker, våben og kæmpe haller. Aktiviteten på stedet forsvandt brat omkring år 1050. Det er meget sandsynligt at der går en lige linje mel lem de magtfulde vikinger ved Tissø og middelalderens Hvider. Det forklarer hvorfor at det var på Vestsjælland Hviderne fik magt. Sagnene fortæller... Der spinder sig mange sagn om Esbern Snare. Om hans død fortælles det, at han faldt ned ad en trappe på Sæbygård og brækkede halsen. Ifølge sagnet var det hans hustru Helene, som skubbede ham ned af trappen. Rygter sagde nemlig, at Helene var Valdemar Sejrs elskerinde, og at hun ved sin forbrydelse håbede på at blive landets dronning. Det blev hun aldrig, men hun fødte Valdemar Sejrs søn, Knud, efter Esbern Snares død. Det siges i øvrigt, at jordhøjen Snarebanke har fået sit navn efter Esbern Snares hest, der efter sigende ligger begravet der. Sæby Kirke Ombygninger betyder at kirken i dag frem står anderledes end den gjorde i starten af 1100-tallet. Kirken blev sandsynligvis bygget af Asser Rig, og den gemmer på spor efter Hvidernes oprindelige kirke. De ældste dele af Sæby Kirke er apsis, hvor alteret står samt koret og skibet, der er bygget i frådsten og marksten. Frådsten er en kalk sten, der ligner stivnet fråde eller havskum. Frådstensbruddene var ejet af kongemagten, og Sæby Kirke blev nok opført i frådsten på grund af Hvideklanens forbindelser til kon gen. Kalkmaleriet Majestas Domini, der pryder apsis i Sæby Kirke, afbilleder den tilbagev endende Kristus som verdensdommer. Maleri et sættes i forbindelse med Hvideklanen, og det kan ses i 15 kirker bl.a. i Asser Rigs kirke i Tveje Merløse på Sjælland. Gørlev Kirke I midten af 1200-tallet blev der malet et kalkmaleri i Gørlev Kirke. Det forestiller en fornem mand og kvinde, som skænker en kirke til Gud. Efter sigende er parret Esbern Snares datter Fru Ingeborg og hendes mand Peder Strangesen. Fru Ingeborg arvede mange af Esbern Snares ejendomme, bl.a. borgen Kalundborg, og sammen med sin mand var de et meget ind flydelsesrigt par i datidens Danmark. Gørlev Kirke blev allerede bygget i 1100-tallet, så kalkmaleriet kan ikke symbolisere, at parret har opført selve kirken. Formentlig har parret givet en stor donation til kirken, og kalkmaleri et foreviger deres gavmildhed. Kort over Hviderne ved Tissø Lunden en befæstet gård I år 2000 så resterne fra en af Hvideklanens gårde igen lyset, efter at have været gemt i jorden i næsten 1000 år. Det var under en udgravning omkring Lunden ved Tissø, at arkæologer fandt murbrokker fra en gård om kranset af voldgrave. Gården har haft et areal på 10 x 29 meter. Mange fund af hestesko og andet hesteudstyr tyder på, at der har været hesteopdræt ved gården. Der er ét særligt interessant fund, som knytter Hvide– klanen til gården. Det er et fragment af en seglstampe, som blev brugt ligesom vor tids personlige underskrift. Ved ejermandens død blev seglet tilintetgjort, og mærker på seglstampen fra Tissø viser, at den bevidst er blevet brækket over. Tre tværgående bjælker på seglstampen afslører, at medlemmer fra Hvideklanen har holdt til på ejendommen. Samme bjælker ses nemlig på segl til hørende efterkommerne af Skjalm Hvide. I yderkanten af seglet står der ”SECRETUM PETRI FI…” som betyder ”Peters segl, søn af …”. Men søn af hvem? Det svar får vi først, hvis resten af seglet en dag bliver fundet. Klanens æra ebber ud I næsten hundrede år sad Hvideklanen på vigtige poster i landets magtapparat. Mod slutningen af 1300-tallet er deres storhedstid ovre, Hvidernes sammenhold smuldrer og deres forbund med kongefamilien svækkes. Gen nem arvinger bliver deres enorme rigdomme splittet op, og klanen fortaber sig ind i andre adelsslægter. Hvidernes glorværdige æra er ovre. Hviderne går igen I et søslag vinder Esbern Snare kampen mod 40 vendiske skibe i Sejerø-bugten i 1159. Venderne kom fra Nordtysk land og Polen, og plyndrede de danske kyster som pirater. I 2011-12 sejlede Esbern Snare igen i kamp mod pirater. Denne gang var det dog søværnets skib L17 Esbern Snare, der tog på piratmission ved Somalia. Både Esbern Snare og Absalon var dygtige militærfolk, og deres navne lever videre på skibe i det danske søværn. Dette er et eksempel på, at Hvideklanens historie har sat tydelige spor i dag. I mange byer lever deres navne også videre, som f.eks. i Kalundborg og Sorø, hvor man kan finde Skjalm Hvides vej. Fotograf: Jacob Nyborg Andreassen Hvidernes tidslinje Stormandsgården ved Tissø opføres (ca. 550-1050) Harald Blåtand kristner danerne (960erne) 1000 Skjalm Hvide (?-1113) Asser Rig (ca. 1080 - Sæby Kirke opføres (1100-tallet) ca.1151 ) 1100 Esbern Snare (1126-1204) Absalon (1128-1201) Paven godkender det første korstog i Østersøen (1147) Kalundborg anlægges (1167) Fru Ingeborg (slutningen 1100-tallet) af 1200 Estland erobres og Dannebrog falder ned fra himlen (1219) Jyske lov vedtages (1241) Hviderne ejer gården ved lunden (1200-tallet) Tekst og layout Tine Bonde Christensen - Red. Lena Thulstrup Jensen Naturpark Åmosen 2013, besøg os på www.naturparkaamosen.dk eller facebook “Naturpark Åmosen” I samarbejde med Museum Vestsjælland
© Copyright 2024