1. No category

Hør mit hjerte!
af Camilla Tonning Bælum (cand.comm)
Hvordan kreativitet udtrykker sig gennem en kunstners hjerte. Interview med Majbritte Ulrikkeholm, sangerinde, sangskriver, underviser
og meget mere.
Den snart 49-årige Majbritte Ulrikkeholm fik sit musikalske kald i en alder
af kun 5 år. Siden har hun blandt andet
rejst rundt med Etta Camerons Gospelkor, haft adskillige soloudgivelser med
engelske og danske sange, udgivet flere
bøger, samt deltaget i radioprogrammer
på DRs P1. I dag understreges sangerindens solokarriere med en trofast fanskare, der følger hende på den musikalske
og kreative sjælevej. Udover at hendes
sangerfaringer og evner er vidtrækkende, så indbefatter hendes tanker omkring kreativitet, indsigt og forvandling
nemlig også undervisning for dem, der
søger en dybere mening: I det kunstneriske udtryk, og i livet. Dette er derfor
ikke en direkte fortælling om dans, men
skal snarere betragtes som inspiration
til, hvordan kreativitet udtrykker sig
gennem en kunstners hjerte.
Foto: Koncert i Falkoner Centret. Foto: Daninfo
24
Terpsichore - dans som scenekunst
Efterår 2013
Det musikalske kalder…
En lille pige på 5 år sidder stolt iført sit
nye Tyrolerkostume. Hun er på vej hjem
i en bus fra en ferie i Tyrol med hendes bedsteforældre, da hun pludselig
opdager det instrument, rejselederen
holder i sin hånd. Hun er fascineret. For
tænk hans stemme kan forstærkes på en
sådan måde, at den kommer ud i hele
bussen. Der er ingen tvivl hos den lille
Majbritte Ulrikkeholm. Det her må hun
også straks prøve. Derfor trasker hun op
til rejselederen, får mikrofonen i hånden og begynder at synge og fortælle
historier. Da hun bagefter samler penge
ind fra de mange pensionister, i sin lille
tyrolerhat, har Majbritte Ulrikkeholm
opdaget noget betydningsfuldt.
”Kan man virkelig tjene penge på at stå
og synge ind i sådan en mikrofon? Det
var da bare helt vildt. Det var her, jeg
vidste, at det var dét, jeg skulle i mit
liv. Det var sådan et kald. Men jeg var
også klar over, at det var mit arbejde,
fordi jeg allerede første gang oplevede
en kobling mellem det at synge i en mikrofon og få penge for det,” gengiver
Majbritte Ulrikkeholm begejstret.
Derefter optræder hun til forskellige private arrangementer med hendes
sang og en guitar. Belønningen er en
overflod af sodavand og store chokoladeæsker, som hun deler med nabolagets
børn på hendes værelse.
Da hun senere kommer i gymnasiet,
bruger Majbritte Ulrikkeholm alle sine
sommerferier i Frankrigs hovedstad,
Paris. Her er det især metroen, hun udforsker musikalsk, fordi hun er faldet for
den storartede rumklang.
”Jeg skulle på ferie i en uge hos min
søster, der boede i Paris. Men så så jeg
de her mennesker, der sang nede i metroen. Der tænkte jeg, at det var sgu
smart – og lånte en guitar. Der er en
flot rumklang dernede. Men jeg har altid haft en vej med musikken. Jeg ved
ikke, hvordan det er kommet. Det var
bare sådan,” griner Majbritte Ulrikkeholm, der også efterfølgende medvirker
i musicals, kabaret- og teaterforestillinger.
Da den 20-årige Majbritte Ulrikkeholm
modigt og beslutsomt trykker på ringeklokken til Etta Camerons privatadresse
i København, kommer der dog en seriøs
og uventet fart på hendes sangkarriere.
I virkeligheden vil hun være sangelev
hos den anerkendte jazz- og gospelsangerinde. Men det ændrer sig straks
efter, at Etta Cameron tester Majbritte
Ulrikkeholms musikalske spektre.
”Jeg vidste, hvor hun boede, fordi jeg
kendte én, som gik til sang hos hende.
Så jeg tog bare hjem til hende og ringede på. Hun blev simpelthen så forvirret,
fordi hun troede, at vi allerede havde en
aftale. Men derefter spurgte hun, om
jeg var god til at synge. Til det sagde
jeg, at jeg i hvert fald havde sunget
25
rigtigt meget. Så sagde hun til mig, at
hun manglede én i hendes kor,” beretter sangerinden, der et par uger efter
rejser Norden rundt med Etta Camerons
Gospelkor.
Det er en lærerig tid i Gospelkoret,
som nogle år efter også fører hende til
gruppen Ladies First, og senere til en
solokarriere. Midt i Majbritte Ulrikkeholms 20-års alder får hun oven i købet
en kontrakt med et stort pladeselskab
EMI/Medley, men bryder med dem senere, fordi de ikke vil det samme med
musikken.
Min åndelige hjertesang
I dag har Majbritte Ulrikkeholm sit
eget pladeselskab, hvorfra hun udgiver
egen musik. Det er et bevidst valg om
en musikalsk frihed til at være tro mod
sig selv. For hun underholder ikke med
sange, der har en økonomisk og populær gevinst for øje, også selvom det
potentielt betyder, at hun mister nogle
af hendes fans, fordi de måske ikke kan
relatere sig til hendes musik.
”Det er meget vigtigt for mig at skelne
mellem musik, der underholder, og musik der holder under mig. Der er musik
til alle mennesker, som er forskellige
steder i deres liv. Der er også musik til
mennesker, der skal sidde på et værtshus og drikke en bajer. Det er bare ikke
mig, der laver den musik. Jeg laver musik til de mennesker, der kan mærke, at
de nu skal dybere ind. De kommer ikke
for at blive underholdt af mig, for det
bliver de ikke,” konstaterer sangerinden
med et par blå øjne, der glimrer stærkt i
lyset af sølvøjenskygge.
Men sangerinden indrømmer, at hendes
vej har været snørklet. Hun har blandt
andet arbejdet som pædagogmedhjælper, og fortæller med et smil, at hun
endda har vasket toiletter, bare for at
kunne betale sine regninger. Men den
musikalske frihed er så betydningsfuld
for Majbritte Ulrikkeholm, at hun hellere vil have et ekstra arbejde, end hun
giver køb på sit musikalske og kreative
selv. Desuden har hun erfaret, at hun
bogstavelig talt kaster op, hvis dét hun
udtrykker på scenen ikke harmonerer
med hendes sjæl.
”Den største ting for mig har egentlig
ikke været at lære at skrive sange. Det
har mere været at gå ind i det sted, hvor
jeg er mest autentisk. Det er mere min
vej end at lære at være teknisk,” kon-
26
staterer sangerinden, der tidligere har
skrevet sange på engelsk. Men nu skriver hun dem på dansk, fordi det er, som
hun kalder det, hendes ”hjertesprog”.
Majbritte Ulrikkeholms koncerter rummer derfor en ekstraordinær intim
atmosfære, hvor du bliver budt ind i
hendes personlige glæder og smerter.
Gennem hendes sange deler hun fx med
hendes publikum det chok og den sorg,
hun mærker, da hendes mand for et år
siden forlod hende.
”Jeg er mine sange, og mine sange er
mig. Hvis jeg er i kærlighedssorg, så er
mine sange det også. Det er vigtigt for
mig, at mine sange ikke er noget udenfor mig. Men de kommer ud, inde fra
mig, i mine sange. Jeg kan faktisk ikke
skrive om noget, som ikke kommer fra
mit liv. Så mine koncerter kan være meget forskellige, fordi de altid afspejler,
hvor jeg er,” afslører Majbritte Ulrikkeholm, der har været gift to gange med
to forskellige musikerkollegaer, først i
15 år og derefter i 8 år.
Den første mand var hendes tvillingesjæl, og de hjalp hinanden med at give
slip. Det var smertefuldt, men nødvendigt, fordi de udviklede sig i hver deres
retning. Efter 5 års pause fra hinanden
er de stadig venner og spiller musik
sammen igen. Den anden mand var
ham, som gav Majbritte Ulrikkeholm et
chok, da han forlod hende. Han er så at
sige manden bag kærlighedssorgen og
inspirator til sangerindens senest udkomne plade Sange i natten.
Det magiske rum
I et hus i den ydre og stille del af København sidder Majbritte Ulrikkeholm.
Her laver hun musik, skriver og underviser. På trods af at solen skinner højt
på pæretræet i hendes have, foretrækker hun, at interviewet foregår i det
lille arbejdsværelse. Med et drømmende
ansigtsudtryk erkender hun, at hun ellers fortaber sig i havens skønne detaljer. Derfor befinder vi os nu i hendes
magiske rum med det hvide klaver, der
skinner blankt foran guitaren i hjørnet.
Det er her, hun udfolder sig musikalsk i
rolige omgivelser.
”Det magiske rum er virkelig et abstrakt
sted. Det er uhåndgribeligt. Derfor gør
jeg mit magiske rum til et sted i den fysiske verden. Det er det her lille rum.
Når jeg går herind, så ved jeg bare, at
jeg er gået ind i mit magiske rum. Jeg
har ikke computer og telefon herinde.
Der er lukket helt af. Det er bare et magisk rum, hvor jeg ikke bliver forstyrret,” fortæller Majbritte Ulrikkeholm,
der oftest læser digte, og kun læser
magiske og eventyrlige bøger, når hun
altså ikke også selv skriver dem. Hendes
hoved er nemlig fyldt med ord, sprækker og vendinger, der kun forsvinder,
når hun mediterer i sin stol en gang om
dagen.
Kort tid efter at sangerinden debuterer
med erindringsbogen Ind i min himmel,
modtager hun et treårigt arbejdslegat
fra Statens kunstfond. Det giver hende
en ultimativ kunstnerisk frihed, hvor
hun også virkelig får tid til at jage de
små sprækker og hemmeligheder i sproget. Det er en leg for et ordmenneske
som Majbritte Ulrikkeholm, der engageret fortæller, at ordenes dobbeltbetydninger optager hende.
”Jeg har altid leget med sproget, som
var det legoklodser. Sangene er bare
noget, der kommer. Jeg har aldrig følt
det som om, at ”nu øver jeg”. Når andre
fx pludselig sidder og tegner kruseduller, så skriver jeg. I vinters gik jeg en
tur ved søerne, og så kunne jeg se, at
isen var ved at tø. Så lige pludselig som
jeg gik der, så tænkte jeg: når jeg tør,
så tør jeg også. Det er bare noget, jeg
gør.”
I sangerindens hverdag er det så naturligt at være i det kreative skaberrum,
at hun sammenligner det med, når hun
spiser mad. Det er nemlig tilfredsstillende at finde døre i sproget, som giver det luft og får det til at blomstre.
Om dagen skriver hun ordene til hendes sangtekster, digte og historier. Om
aftenen spiller hun musik. Men hvorfor
hun fordeler dagen på denne måde, kan
hun ikke forklare. Men med en klukkende latter indrømmer Majbritte Ulrikkeholm, at det er heldigt, hun ikke bor
i et etagebyggeri med naboer lige ved
siden af.
Det magiske rum er desuden titlen på
den bog, som hun har skrevet til dem,
der ønsker at udvikle sig kreativt. Den
har konkrete visualiseringsøvelser, der
blandt andet hjælper dig med at (gen)
finde din sjæls sande inspiration og
motivation, kombineret med små anekdoter og læring fra eleverne i hendes
undervisning, og fra hendes eget liv. I
hendes rådgiver- og undervisningsarbejde med andre kunstnere bliver beTerpsichore - dans som scenekunst
grebet tid sommetider et omdrejningspunkt. Det kan nemlig for mange mennesker være en udfordring at prioritere
tiden til sine kreative projekter.
”Jeg kan mærke, at tid, ro og fokus er
de tre vigtigste ting for mig. Der kommer jo ikke noget, hvis jeg har aftaler
fra morgen til aften. Det er der måske
mange mennesker, som ikke er opmærksomme på. Jeg har arbejdet med folk,
der ligesom jeg, arbejder hjemme, fx
keramikere og malere. De kunne fortælle, at det var et problem, at folk blev
ved med at komme forbi og gerne ville
drikke kaffe. Det er en lille, men alligevel en kæmpe ting. Det kræver jo noget
inde i én at sige: Hør jeg er på arbejde
indtil kl. seks i aften. Det er altså for
nogle mennesker en kæmpe udfordring.
Man afsætter jo tid til det kreative. Men
jeg har et lille cowboytrick til folk. Du
skal skrive dig selv ind i kalenderen,”
siger Majbritte Ulrikkeholm, som med
et stort tryk på meget, understreger, at
hun har meget tid til det, hun ønsker i
sit liv.
I takt med at Majbritte Ulrikkeholms
musik kører af sig selv, presser de mere
spirituelle spørgsmål sig på. Det handler om hendes livsformål – og komplekst
set om, hvorfor er hun her på jorden.
”Når jeg skriver tekster eller sange, er
det ligesom noget, der bare sker. Det
føles på en måde, som om der er noget,
der er større end mig. Man møder et
sted, hvor man begynder med at komme
dybere ind i det. Hvad gør det for mennesker? Hvad gør det for mig? Hvad gør
det for min sjæl, og hvad gør det ved
andre menneskers sjæl? Døren åbner
sig simpelthen ind til det spirituelle. For
musik er spirituel,” opdager sangerinden, som selv bliver overrasket over, at
hun pludselig skriver Hjertesang på et
hotelværelse i Århus, og derfor ofte føler sig som en huskekanal for sange, der
allerede eksisterer i universet. Hjertesang er – foruden den sang, hun blandt
andet bruger som fællessang til hendes
kurser – også en af de mere kendte fra
hendes sangrepertoire.
Foto: Maiken Ingvordsen
Sjælens kærlighed til kunsten
Det er lidt af en udfordring at sætte
specifikke mærkater på sangerinden,
da musikaliteten og kreativiteten er så
uadskillelige faktorer i hendes liv, at de
i dag også udfolder sig gennem en spiritualitet, der giver plads til andre. Hun
Efterår 2013
27
Foto: Columbus Leth
28
holder sig nemlig hele tiden i kontakt
med det, hun kalder ”den kreative
nerve”.
”Det er alle mulige typer mennesker,
som jeg rådgiver og underviser. Jeg
hjælper med deres projekter. Det kan
netop være én, der gerne vil udgive
en bog. Men det kan også være en
terapeut, eller nogle, som gerne vil
starte eget firma. Der er mennesker,
jeg har fulgt i årevis, fx en kunstner
som nu for første gang har fået udstillet sine kunstværker,” fortæller
Majbritte Ulrikkeholm, der er ligeså
passioneret omkring sin undervisning, som hun er omkring dét at udtrykke sig gennem sine sange, bøger
og digte.
Det er gennem hendes sangundervisning, at Majbritte Ulrikkeholm opdager, at hendes læring i musikken kan
overføres til andre ting i livet. I mere
spirituelle vendinger opsummerer
hun derfor hendes livsformål til, at
hun skal stå i eget lys, samt støtte og
inspirere andre i – på alle måder – at
stå i deres.
”Der er ikke nogen forskel på, om du
er danser, skuespiller, pianist eller
sangskriver, der skal udvikle dig. Vi
skal træne. Vi skal være motiverede.
Vi skal være inspirerede. Vi skal have
mod. Vi laver bare noget forskelligt,
men grundkernen er den samme. Vi
udtrykker os, og vi bruger os selv,”
konstaterer sangerinden, der har undervist i sang fra hun var 20 år gammel.
Men selvom hendes undervisning og
foredrag er for alle slags mennesker
og kunstnere, er det alligevel især for
dem, som søger kreativitet og åndelighed i deres liv. Det er dem, der gerne bryder med livets trummerum og
ønsker en dybere mening. Det handler om at hjælpe andre til at (gen)
finde deres egen inspiration.
”Jeg mærker altid efter, hvor min motivation er. Det er virkelig mit mantra. Jeg er nødt til hele tiden at finde
kærligheden i det, jeg gør. For hvordan skal jeg ellers op til en koncert,
tage mig sammen til at øve seks timer
om dagen? Det kan jeg altså ikke ud
fra et pres eller ud fra mit Ego. Det
kan jeg kun ud fra kærlighed til min
musik. Hvis du går ind igennem egoet
i din kunst, så er det, fordi du gerne
Terpsichore - dans som scenekunst
vil have anerkendelse og berømmelse.
Så giver du, fordi du bare gerne vil have
noget. Men hvis du går igennem sjælen,
så giver du bare,” fortæller Majbritte
Ulrikkeholm, som finder det berigende,
når hun hjælper andre på deres kreative
og spirituelle livsrejse.
Pointen er, at vi skal skabe indefra og
ud, og ikke udefra og ind. Vi er derfor
igen tilbage til hjertet, det ægte og den
rene kærlighed. For det er her, du omfavner integriteten i din kunst, og ikke
mindst bevarer motivationen.
”Du starter jo i sagens natur som amatør. Amatør betyder at elske. Jeg spiller
egentlig for at udtrykke min kærlighed.
Hele kunsten er jo at bevare det at være
amatør. At du faktisk er en, der tør udtrykke din kærlighed gennem din musik.
Der er nogle mennesker, som kommer til
mig, fordi de gerne vil leve af det, de
gør. Så er jeg nødt til at sige til dem, at
de er kommet til det forkerte sted. For
hos mig, der lærer vi at leve for det, du
gør. Men så kan det godt være, at du
ikke kan leve af det, fordi din kærlighed
ikke er populær lige nu. Men hvis du så
laver din kærlighed om, fordi du ikke
kan leve af det, så har du problemet,”
pointerer sangerinden kompromisløst.
Der er en dør, når du dør
Allerede i Majbritte Ulrikkeholms barndomsår, erfarer hun, at musikken giver
plads til at fortælle historier. Om det
eventyrlige, det glædesfulde og det
smertefulde i hendes liv.
”Jeg sang, før jeg kunne tale. Mine
søstre sang, og der var bare så meget
musik i min familie. Min mormors søster
var operasangerinde, men døde meget
ung, og der var mange kunstmalere i
vores familie. Vi var vant til at udtrykke
os kreativt. Jeg fortalte gennem mine
sange. Det, tror jeg, er naturligt for
alle børn. Prøv at lægge mærke til små
børn. De går rundt og synger om deres
liv, også om de dårlige ting,” siger sangerinden, der med hendes storesøstre
vokser op hos sine bedsteforældre i et
arbejderkvarter i Odense.
Sangerindens mod til at være kunstnerisk uafhængig skal dermed også ses i
lyset af smerten af et stort tab i hendes
barndom. Hun har ingen kontakt med
sin far, og kontakten med moderen,
som hun opfatter mere som en søster,
er sporadisk.
”Mit liv har været fyldt med tab. Jeg
Efterår 2013
voksede op uden en far og mor, og jeg
mistede min mor tidligt. Jeg fik mine
bedsteforældre, men det er aldrig det
samme som at have sine forældre. Derfor er det også blevet nemmere at udgive min egen plade. Det betyder ikke lige
så meget for mig at tabe 25.000 kr. For
der er virkelig blevet sat perspektiv på,
hvad der betyder noget i livet,” fortæller Majbritte Ulrikkeholm med et udtryk,
hvor det viltre krøllede hår og de sarte
pastelfarver på hendes tøj forbinder en
stærk og sårbar side hos hende.
Derfor er Majbritte Ulrikkeholm ikke
bange for smertens mørke. For som
hun fortæller, så giver ”mørket dybde
til lyset, og sorgen giver klangbund til
glæden”. I en – måske for nogle – makaber forstand er døden en inspirerende
faktor, også når sangerinden definerer,
hvad kunst er.
”Jeg kan godt lide at høre musik, der
minder mig om døden. Det gør mit liv
stærkere og dybere, at jeg husker på
døden. Der er jo kunst, eller jeg ved
ikke, om det er kunst, men der er underholdning, der skal få én til at glemme
døden, være glade og til at glemme.
Men kunst skal få os til at huske. Hvis
du oplever kunst, får det dig til at huske
livet og det dybere ved livet. Jeg tænker, at når du husker, at du skal dø, så
bliver dit liv også endnu mere intenst,
fordi du ved, at du skal dø.”
Ud af mørket, ind i lyset
Majbritte Ulrikkeholm sidder på en stol,
helt alene midt på scenen med hendes
guitar. I dét øjeblik hun indtager aulaen
i Falkoner Centret, sænker der sig straks
en rolig stemning. Vi er nu til koncert
ved KROP-SIND-ÅND helsemessen. Det
er her, hun starter med at sige: ”Jeg vil
meget gerne tage jer med på en rejse
ind i hjertet”, hvorefter alle – under opfordring af sangerinden – begynder at
nynne til sangen Amazing Grace. Der er
et underforstået fællesskab, fyldt med
følelsesmæssig energi og nærvær. Det
er enkelt, poetisk og autentisk, og helt
i tråd med det, som optager sangerinden.
”Grunden til at mange mennesker lytter
til min musik er, fordi de på en måde
oplever, at det ikke er om mig, men om
dem. For hvis sangene er gode, så gen-
Foto: Columbus Leth
29
kender de sig i dem og flytter sig med
sangene. Vi har ligesom været i mørket
sammen, og så kommer vi ud af det,”
fortæller sangerinden, der også mener,
at sangens poesi netop løfter det private ind i det universelt gældende.
Selv foretrækker Majbritte Ulrikkeholm
at høre instrumental, klassisk musik.
Det er dog aldrig baggrundsmusik i hendes hjem, fordi hun faktisk kun hører
musik, når hun helt bevidst vil åbne sit
hjerte og mærke sine følelser dybere.
Det er musik, hun finder trøst i, fordi
det holder under hende.
”Jeg kan godt lide stærk musik. Musik,
der bringer mig i dybere kontakt med
mig selv og min sjæl. Der er det vildeste
musikstykke Adagio for strings af Samuel Barber. Det er det, jeg elsker mest.
Når jeg sætter mig ned og hører det, så
kan jeg bare mærke mit liv,” beskriver
Majbritte Ulrikkeholm, imens hun lettet
ånder ud.
Nu arbejder Majbritte Ulrikkeholm med
det, hun kalder sit ”alenefelt”. Af samme grund er det heller ikke tilfældigt, at
hun sidder på en stol alene, i et enkelt
arrangement på scenen. Hun mærker
sig selv som sangerinde og kvinde, uden
et stort kor og en mand ved sin side. På
trods af at det faktum kan være angstprovokerende for de fleste mennesker,
tager hun alligevel udfordringen op.
”Jeg manglede at lære mig selv at kende som kvinde, uden en mand. For hvem
er jeg, når jeg faktisk er alene? Jeg skal
kende alene, både på scenen og i mit
liv, og nu kan jeg virkelig mærke, hvem
jeg er,” siger sangerinden, hvis koncerter i den næste tid går ind i et andet lys,
fordi hun har fået bearbejdet og healet
sorgen blandt andet gennem Sange i
natten.
Desuden udgiver hun snart endnu en
ny bog, Pilgrim i hjertet, også helt selvstændigt fra eget forlag. Den kommer
til at indeholde de tekster og billeder,
hun har offentliggjort igennem det sidste år på Facebook. Oprindeligt var Majbritte Ulrikkeholm slet ikke meget for at
have en profil på Facebook, og gennem
længere tid afviser hun da også sin venindes argumenter for, hvorfor hun skal
bruge dette medie. Men det er kun, indtil det går op for Majbritte Ulrikkeholm,
at hun kan bruge det som et kunstnerisk rum. Det er en udfordring til hende
selv – og til det medie, der sommetider
tenderer til overfladiske statusopdate-
30
Sif Meincke
ringer. Siden marts sidste år har hun
derfor med udgangspunkt i, hvor hun
er i hendes liv, hver eneste dag smidt
korte, koncentrerede tekster og billeder op på hendes profil. I dag indrømmer Majbritte Ulrikkeholm, at hun slet
ikke kan stoppe igen. For det er blevet
som en skattejagt, der skærper hendes
opmærksomhed på de mindre, men meningsfulde oplevelser i hendes hverdag.
I dag laver Majbritte Ulrikkeholm det,
hun elsker mest. Hun helliger sig kunsten.
”Det er et langt sejt træk, at mit liv er,
som det er nu. Det var jo noget, jeg så,
måske allerede da jeg var 5 år gammel,
da jeg stod med den tyrolerhat på hovedet. Men det tager jo lang tid at skabe
det. Der er gået mange år, hvor jeg har
arbejdet med andre ting, sparet penge
op og gået til undervisning. Da jeg
kom herover som 20-årig (København;
red.), var det med en drøm om frihed
til at være et skabende menneske. Det
er også kunstnerisk. Hvis der er noget,
jeg ikke har lyst til at gøre, så siger jeg
bare nej. Men det har jo taget mange år.
Ej, en laaaang rejse. Men jeg har lært
de ting, jeg har lært, fordi jeg har gjort
det.”
--------------------------------------------------Fakta: Majbritte Ulrikkeholm
Født den 7. juli 1964 i Bramming. Efter forældrenes skilsmisse vokser hun op hos sine
bedsteforældre i Odense. Hun bliver født ind i
en romersk-katolsk familie, hvor bedsteforældrene desuden er overbevidste marxister. Hun
går derfor blandt andet i en katolsk skole, men
gør senere oprør mod barndommens regler og
ritualer.
Legater: Majbritte Ulrikkeholm har flere gange
modtaget støtte fra Statens kunstfond. I 1998
bliver hun tildelt det treårige arbejdslegat.
Musik: Første CD fra Ladies first er Dedicated
(1991), herefter går Majbritte Ulrikkeholm solo
og udgiver blandt mange Sange til Elisabeth
(1998), Sange i natten (2012), samt Menneske
(2010), hvor du også finder sangen Hjertesang.
Bøger: Hun har blandt andet udgivet debutromanen Ind i min himmel (1997), Marias mirakel
(1999), og senest udkommet er Rom min elskede
(2011). Desuden udfoldes hendes tanker om
kreativitet i bøgerne Det magiske rum (2002) og
Gudindens genkomst (2008).
Kurser: I efteråret udbyder Majbritte Ulrikkeholm blandt andet kurset Kvindens kærlighed,
kraft og kreativitet – et intensivt stemme-,
skrive- og udviklingsforløb for kvinder, samt
weekendkurser for mænd og kvinder om Stemmens helbredende kraft. Se mere herom på
Majbritte Ulrikkeholms hjemmeside.
Info: www.majbritteulrikkeholm.com
----------------------------------------------------
Terpsichore - dans som scenekunst
Efterår 2013
31