1. No category

HASH AFHÆNGIGHED
Brugere, pårørende og
behandlingsmuligheder
HASH
Brugere, pårørende
og behandlingsmuligheder
© Copyright DCAA
DCAA 2009
v/ Dennis Vejlgaard
Narkotikakonsulent
Revideret 2012
Udgivet/revideret med støtte fra:
Foreningen Østifterne f.m.b.a./
Aase og Ejnar Danielsens Fond
Side 2
Indhold
DCAA's formål
Hvad er hash/cannabis?
Hashrusen
Hashens virkning på de kognitive evner
Cannabismønstret
Behandling
Hvad er Marijuana Anonymous?
Hashrygning og abstinenser
Til pårørende og venner til hashbrugere
En hashafhængigs historie
Litteraturliste
Side 3
4
5
6
9
17
18
19
21
23
27
33
DCAA’s formål



At oplyse om afhængighedssygdomme - alkoholisme, stofmisbrug,
medafhængighed, ludomani, spiseforstyrrelser m.fl. og muligheder inden for behandlingen af disse.
At udbrede kendskabet til afhængighedssygdomme, forebyggelse og
behandling via oprettelse af informationscentre, foredrag og møder,
kursusvirksomhed, kontakter til arbejdspladser, myndigheder, hospitaler mv.
At henvise til selvhjælpsgrupper, således at DCAA og de pågældende
selvhjælpsgrupper kan supplere hinanden, uden dog at være i et afhængighedsforhold til hinanden.
Foreningen er upolitisk og uden tilknytning til nogen trosretning eller religiøs bevægelse.
Alle interesserede kan optages som medlemmer i DCAA - både private, andre foreninger, erhvervsvirksomheder, faglige organisationer m.fl.
Side 4
Hvad er hash / cannabis
Cannabis er en fælles betegnelse for marihuana (pot), hash, hasholie (nol)
og skunk.
Hash og hasholie (nol) udvindes af hampplanten Cannabis Sativa, marihuana (pot) og skunk er plantens topskud, som tørres og ryges i knust form.
Cannabis indeholder ca. 420 kemiske stoffer, hvoraf de 60 påvirker psyken.
Til sammenligning indeholder alkohol kun ét giftstof – ethylalkohol.
Den stærkeste påvirkning af psyken kommer fra THC – delta-9tetrahydrocannabinal.
Styrken i de enkelte produkter angives i vægtandele af THC-indholdet i cannabis:
Marihuana (pot) svagest fra 0,35 til 12 %
Hash og skunk fra 4 til 12 %
Hasholie (nol) fra 4 til 60 %
Cannabis indtages typisk ved rygning, men kan også indtages oralt.
Når disse cannabis-produkter indtages ved rygning, passerer det aktive stof
hurtigt fra den indåndede røg via lungerne over i blodet.
I modsætning til alkohol, som er vandbindende, er cannabis fedtbindende
grundet THC’s høje fedtopløselighed og binder derfor til kroppens og hjernens fedtvæv. Da THC har en halveringstid på 6 dage, tager det 6-10 uger,
før stoffet helt har forladt kroppen igen.
Da THC formentlig ikke mister sin virkning i den periode, det befinder sig i
kroppen (fedtvævet), påvirkes tankeprocesserne, når det udskilles fra fedtvævet, og derfor giver cannabis både en akut rus og en langsigtet påvirkning af psyken.
Side 5
Hashrusen
Rusen kan opdeles i 2 kategorier, den 1. kaldes den akutte rus, og den 2.
den kroniske tilstand/påvirkning.
Den akutte rus
Den akutte rus består af 2 faser:
1. fase
Rusen indtræder ca. 10 min. efter indtagelse af hashen og varer 15 – 45
min. De fysiske symptomer, der indtræder i denne fase, kan beskrives
som følger:
Hjertebanken, tørhed i mund og svælg, svimmelhed, følelsespåvirkninger
i ekstremiteterne (fx myrekryb i arme og ben), rysten, overfølsomhed
over for lys, røde øjne og blussende hud i ansigtet. De psykiske symptomer kan beskrives som en let indre uro, rastløshed med let til fnisen,
overvældende snakkesalighed, en følelse af at være mentalt aktiv og udadvendt.
2. fase
2. fase, som varer 3 – 4 timer, og karakteriseres af psykologiske fænomener som lykke, velbehag, afslappelse og opstemthed. Omverdenens betydning mindskes, og brugeren fordyber sig i egne indre oplevelser. Tankerne præges af associationer, tidligere oplevelser gennemleves med
stor følelsestyngde, og brugeren har ofte svært ved at sætte ord på disse
følelser. Årsagssammenhænge synes pludselig krystalklare, og der spekuleres over livets gåder. Udpræget tankeflugt, utallige associationer, hvor
der skiftes mellem indre oplevelser og ydre faktiske oplevelser. Brugeren
oplever ofte, at sanserne skærpes, farver ændres, forstærkes eller bleg-
Side 6
ner. Lugte er mere fremtrædende, kantede ting afrundes, ting mindskes, forstørres, tidsfornemmelsen ændres, tiden går meget langsomt. Brugeren er meget let påvirkelig under 2. fase og derfor afhænger rusen af følgende:
1. Hashens farmakologiske virkning.
2. Personligheden hos brugeren, følsomhed, påvirkelighed og
fantasirigdom.
3. Det psykologiske beredskab hos brugeren.
4. Omgivelserne, hvori stoffet indtages.
Den akutte rus påvirker det tredimensionale syn, og brugeren får
svært ved at fokusere og stille skarpt (tunnelsyn). Afslutningen på
den akutte rus resulterer ofte i, at brugeren bliver meget slikken og
spiser uden mæthedsfornemmelse (ædeflip).
Den akutte rus er den rus, brugeren selv forbinder med hashrygningen. I starten er den akutte rus ofte af en stærk hallucinogen/
sansebedragende karakter. Ved jævnligt brug er den akutte rus der,
hvor brugeren føler sig normal. Efter ca. 4 timer indtræder der en
passiv tilstand. Styrken af denne tilstand afhænger af, hvor meget og
hvor ofte der ryges. Hashbrugeren føler sig ofte sløv og uengageret i
et par dage efter rygning, men forbinder sjældent dette med hashrygningen.
Den kroniske rus
Tilstanden varierer meget, alt efter hvor meget der ryges og hvor ofte. Det er svært at fastslå, hvornår den kronisk påvirkede tilstand
indtræder, men det vil typisk være efter et par års regelmæssig indtagelse af hash. Tilstanden afhænger også af brugerens personlighed
og udviklingstrin på det tidspunkt, hvor han/hun begyndte at ryge
oftere end hver 6. uge.
Side 7
Ved rygning én gang indtages THC. Denne dosis sættes til 100%.
Efter en uge er den 50 %, og efter 6 –10 uger er resten blevet udskilt fra fedtvævet.
Ved rygning mere end hver 6. uge vil mængden af THC i fedtvævet
i og omkring hjernen gradvist stige, og dette medfører den kroniske påvirkning. Udskillelsen af THC kan illustreres således:
Kronisk påvirkning karakteriseres ved:
1.
2.
3.
4.
Efter en tid, hvor der oplagres mere og mere THC i fedtvævet,
bliver misbrugeren sløv og passiv.
Gennemgående sløv og passiv tilstand giver den akutte rus ny
funktion.
Kronisk påvirkning øger behovet for hashindtagelse - akut
rus = aktiv og kvik. Oplevelse af, at hash giver energi.
Dårligere funktion i dagligdagen.
Når brugere er kronisk påvirket, vil behovet for at ryge hash øges,
da det jo er i den akutte rus, at brugeren føler sig kvik og aktiv.
Det står i modsætning til den megen information om at hash er
sløvende, samt at man bliver træt og passiv af at ryge hash. Brugeren får opfattelsen af, at denne beskrivelse ikke passer, og kan derfor i ro og mag fortsætte brugen af hash.
Den kroniske påvirkning er nu en ny ”normaltilstand”. Denne forandring er sket snigende, og brugeren har derfor ikke bemærket
Side 8
det. Grunden til, at de fleste brugere opfatter hash som et energitilskud er, at de ikke forbinder den kronisk påvirkede tilstand med hashen. Brugeren forbinder kun hashens virkning med den akutte rus.
Illustration af kronisk påvirket tilstand kontra tidligere normaltilstand:
Grundet den nedsatte tankefunktion oplever brugeren under den
akutte rus et stort tilskud af kapacitet og energi. Årsagen til dette fænomen er, at regelmæssig brug af hash over en årrække forårsager en
nedsat funktion i hjernens forreste del, frontallappen. Her foregår de
psykiske processer i forhold til hverdagssituationer, såsom planlægning og beslutningstagning.
Den akutte rus udvider blodkarrene og giver en oplevelse af at kunne
mere. Brugeren oplever derfor, at hashen giver ny energi, men bemærker ikke, at selv under den akutte rus ligger det psykiske energimæssige niveau under den tidligere normaltilstand.
Hashens virkning på de kognitive evner
I dette afsnit beskrives, hvordan hash forringer evnen til at kunne
håndtere et dagligt liv. Udgangspunktet for denne beskrivelse vil være
den kronisk påvirkede tilstand, som opstår ved et dagligt eller næsten
Side 9
dagligt forbrug af hash.
Vores måde at tænke og handle på i dagligdagen, styres af 7 kognitive evner. Det er de evner, der som et hele udgør vores evne til at forstå og erkende. De enkelte evner vil blive gennemgået i det følgende.
Gennemgangen vil beskrive evnerne i relation til en ikke-hashryger
og en kronisk påvirket bruger. Evnerne beskrives i vilkårlig rækkefølge og fungerer i høj grad i en kompleks sammenhæng. Der er valgt at
generalisere for at tydeliggøre eksemplerne.
Sproglig formåen/evne
Normalt har vi en evne til:


Kvantitativt at kunne forstå mange ord.
Kvalitativt at finde ord, der kan beskrive tanker og følelser.
Disse to dimensioner sætter os i stand til at kunne beskrive tanker og
følelser, så andre forstår, hvad vi mener, og ordene får en følelsesmæssig mening for os selv.
Når man ryger hash:
1.
2.
3.
4.
Bliver det sværere at finde ord for det, man vil beskrive, og det
bliver derfor svært for andre at forstå det, man beskriver.
Får man sværere ved at forstå, hvad andre mener, ordene mister det kvalitative indhold.
Er det som om, at man får en glasklokke ned over hovedet, man
bliver afskærmet.
Tænker man konkret.
Dette skaber følelsen af at være misforstået og ensom. Disse negative følelser fjernes midlertidigt ved hashens dæmpende effekt.
Side 10
Evnen til problemløsning reduceres, og brugeren får svært ved,
ud fra antagelser og hypoteser at tænke sig frem til problemløsninger. Tænkeevnen bliver som før det 12. år.
Evne til at drage rigtige konklusioner/
evne til refleksion
Normalt hjælper denne evne os til:
1.
2.
3.
Kritisk at kunne analysere de erfaringer, vi gør os, at få øje
på fejltagelser.
At kunne finde frem til, hvorfor man har begået en fejltagelse og lære af den erfaring.
At kunne tænke i logiske baner.
Denne evne gør, at man er i stand til at reflektere over det skete,
og at man er i stand til at ændre/forandre uhensigtsmæssig adfærd.
Når man ryger hash:
1.
2.
Reduceres refleksionsevnen langsomt.
Mærker man at man begår fejl, men kan ikke analysere
sig frem til, hvordan og hvorfor, og kan derfor ikke ændre
på sin tilgang til situationen.
Brugeren sætter ikke den reducerede evne til refleksion i forbindelse med hashrygningen. Den reducerede evne medfører, at brugeren isolerer sig. Ved denne isolation stopper den dialog, som er
så vigtig for personlighedens udvikling/modning.
Brugeren føler sig misforstået og opfattes som passiv, evnen til at
deltage i social omgang forringes. Da brugeren ikke kan reflektere, kan han ikke konkludere, at det skyldes hashen, og han mær-
Side 11
ker kun, at omgivelserne ikke forstår ham. Han forstår ikke omgivelserne og føler ikke at slå til, hvilket fører til lavt selvværd.
Manglen på sproglig formåen og evnen til at reflektere over fejltagelser samt at lære af erfaringer betyder, at han ikke modnes som
person/individ.
Tankefleksibilitet
Denne evne indebærer normalt:
1.
2.
3.
4.
At man kan være opmærksom og koncentreret.
At man kan gøre flere ting på en gang uden at miste tråden.
At man kan føre en dialog.
At man kan systematisere flere forskellige indtryk.
Når man snakker med flere personer på en gang, bør man kunne
svare dækkende på de forskellige personers spørgsmål. Det indebærer at man er i stand til at tænke efter: er dette min mening? At
man er i stand til at sammenligne erfaringer (andres og egne) og
lægge mærke til om de er forskellige/anderledes.
Når man ryger hash:
1. Får man svært ved at rette opmærksomheden det rigtige sted
hen og være koncentreret. Det kan være svært at skelne
nuancer i de meddelelser, man får.
2. Bliver man mere og mere ensidig.
3. Har man færdigpakkede holdninger, man kan ikke nuancere.
4. Lytter man ikke ret meget til, hvad andre mener.
5. Har man svært ved både at lytte og reflektere samtidig.
6. Er man ofte dårlig til at diskutere på en frugtbar måde.
7. Foretrækker man monolog frem for dialog.
Side 12
Nedsat tankefleksibilitet kommer ikke på en gang, men snigende,
hvilket betyder at brugeren ikke selv opdager, at personligheden
ændres. Det giver til gengæld brugeren en oplevelse af at være anderledes og uden for fællesskabet, når han ikke er sammen med
andre brugere.
Hukommelsen
Hukommelsen deles i de 2 hukommelsesområder: korttidshukommelsen og langtidshukommelsen. Korttidshukommelsen giver os
tidsfornemmelse og evnen til at holde den røde tråd i samtaler,
samt at kunne læse bøger og huske hovedbudskaberne. Langtidshukommelse anvendes til lagring og giver muligheden for at kunne
huske tidligere hændelser.
Når man ryger hash:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Glemmer man tit, hvad man taler om.
Taber man tråden.
Glemmer man aftaler, tidspunkter, møder, etc.
Får man svært ved at vurdere tid.
Er det svært at forestille sig længere tidsintervaller.
Lever man her og nu.
Når man ryger hash, mister man evnen til at hente informationer
fra korttidshukommelsen ret hurtigt. Denne reduktion er ofte så
voldsom, at brugeren selv lægger mærke til det og derfor ønsker at
holde op med at ryge hash.
Hashbrugeren mener, hvad han lover, men grundet den nedsatte
funktion af korttidshukommelsen glemmer han løfterne, inden dagen er omme. Brugeren er også ude af stand til at argumentere
sammenhængende, da han ofte glemmer udgangspunktet. Det bli-
Side 13
ver usammenhængende, og han modargumenterer ofte sig selv.
På grund af den nedsatte korttidshukommelse og reduktionen af de
andre evner vil brugeren ofte føle, at han ikke kan følge med i diskussioner. Han starter på at leve her og nu, og følelsesmæssigt har
han ingen tålmodighed.
Evne til helhedstænkning/kombinationsevne
(vores bevidsthed/identitet)
Denne evne bygger på kombinationer af de 4 tidligere skitserede
evner: sproglig formåen, konklusionsevne/evne til refleksion, tankefleksibilitet og korttidshukommelse.
For at danne sig et indtryk af noget er det nødvendigt:
1. At man får en nuanceret og alsidig information.
2. At man forholder sig til tidligere erfaringer.
3. At man sætter information og erfaringer ind i en struktureret
sammenhæng.
Når man ryger hash, kan man ikke:
1. Sortere den tilstrømmende information på en korrekt måde.
2. Få udskilt den væsentlige information.
3. Få indkredset de kvalitative aspekter i sproget – det vil sige at
føle ”jeg synes, det er sådan”.
4. Forstå nuancer i informationen.
Reduktionerne gør, at man ser tilværelsen med skyklapper på, så
tingene opfattes ikke som dele af en helhed i en kontinuerlig sammenhæng.
Følelsen, der svarer til denne reducerede evne, er:
”jeg er enestående”.
Side 14
Situationsfornemmelse/orienteringssans
Denne evne hjælper os med at:
1.
2.
3.
4.
Aflæse omgivelsernes reaktioner/udtryk.
Bevare dags- og ugerutiner.
Skelne mellem årstiderne og tidspunkterne på døgnet.
Huske og aflæse menneskers indbyrdes relationer.
Når man ryger hash:
1. Blegner omgivelserne, og man er ikke interesseret i, hvad
der sker omkring en.
2. Lever man i sin egen verden, men er ikke selv klar over, at
man gør det.
3. Ser man, at det bliver vinter, forår osv., men ikke mere.
4. Er man ligeglad med relationer mellem mennesker.
5. Planlægger man ikke sin dag.
6. Planlægger man ikke fremtiden realistisk.
Det psykologiske aspekt af dette er en falsk oplevelse af frihed.
Gestalthukommelsen
Denne evne hjælper os med at:
1.
2.
3.
4.
5.
Skabe mønstre og billeder på det, man er og oplever.
Kunne lagre/huske disse mønstre og billeder.
Bibeholde dags- og ugerutiner.
Kunne huske, hvad folk hedder.
Have orienteringssans i lokalområdet.
Side 15
Når
man ryger hash:
1.
2.
3.
4.
5.
Får man svært ved at genskabe sig et orienteringsmønster, fx kan man fare vild i sin egen by.
Får man svært ved at huske rutiner.
Ved man ikke, hvordan man skal agere i sociale sammenhænge.
Har man sjældent vedvarende personlige relationer.
Lader man sig styre af de her og nu gældende situationer.
Redegørelsen for vore 7 evner forklarer vores måde at tænke og
handle på, både i clean og kronisk påvirket tilstand. Evnerne
svinger fra person til person.
Side 16
Cannabismønstret
Ved reduktion af evnerne 1 – 5 dannes en ny identitet: Denne
identitet kaldes cannabismønstret.
Brugeren er fanget i en fælde, som han ikke selv er i stand til at
gennemskue. Han kan ikke sætte spørgsmålstegn ved sin opfattelse af virkeligheden. Identiteten er dannet på basis af den
dårligt fungerende tænkeevne og brugerens manglende evne
til at konkludere og lære af erfaringer. Gradvist vokser der en ny
identitet frem.
Jo mere der ryges, jo mere reduceres de kognitive evner. Ens
identitet ændres mere og mere til et cannabismønster, som virker som et filter.
Gennem dette filter skabes nye vurderinger og forestillinger,
som er markant anderledes end den måde, brugeren ellers ville
have opfattet og vurderet forholdene på, hvis han ikke havde
røget hash. Dette bemærkes ikke af brugeren. Det antages, at
visse karakteristiske træk hos brugeren rendyrkes. Der resterer
så meget af den gamle identitet, at brugeren lige akkurat genkender sig selv, og omgivelserne genkender brugeren.
Det er vigtigt at vide, at det er cannabismønstret vi møder, når
vi diskuterer med brugeren. Cannabismønstret indebærer en
masse færdige svar og floskler.
Hvis hashbrugeren skal tænke sig om, fx huske et spørgsmål,
kan han let tabe tråden. Med cannabismønstrets reducerede
evne til at nuancere og analysere er det, man først har lært, rigtigt og ændres kun, hvis det er absolut nødvendigt eller slet ikke. Man taler til andre og ikke med andre.
Hash er godt, og alt negativt, der bliver sagt om hash, er forkert, lige med undtagelse af det med korttidshukommelsen. Al
indsigt, alle forestillinger, opfattelser og interesseområder, der
Side 17
skabes, er overfladiske.
Når man holder op med at ryge hash, forsvinder cannabismønstret ofte først efter lang tid. Ved kortere pauser i rygningen opleves der ingen positiv forandring, hvilket bekræfter hashbrugeren i, at han lige så godt kan fortsætte sit misbrug.
Behandling
Det er desværre en udbredt misforståelse i store kredse, at brugen af hash er rimelig harmløs. Men et længerevarende og hyppigt forbrug af hash ender oftest med afhængighed af stoffet
med de dermed forbundne problemer af fysisk, psykisk og social karakter. Ganske ofte er situationen hos hashbrugeren, og
dennes netværk, blevet så uoverskuelig, at professionel behandling er den eneste udvej. Heldigvis findes der i dagens Danmark et rimeligt udbud af behandlingstiltag for hashafhængige.
Både fra det offentlige og fra private misbrugsklinikker. Tilbud,
som er gearet direkte til at tage sig af denne særlige og desværre voksende gruppe af misbrugere.
Der er flere muligheder for behandling, såsom de gængse Minnesota døgn- og dagbehandlingsinstitutioner, for dem der har
brug for en intensiv behandling. Derudover findes der tiltag i
form af forskellige dagbehandlingsprojekter, såsom Rusnavigatørerne, Stofgruppen ved Henrik Rindom og regionernes misbrugs- og rådgivningscentre. Man kan enten henvende sig til sin
kommune, hvor man har ret til at få behandling, eller til DCAA
for flere oplysninger om behandling og rettigheder. Desuden
tilbyder DCAA bisidder-hjælp, hvis man har brug for støtte til at
tale med sagsbehandlere og andre myndighedspersoner.
Side 18
Der findes desuden et 12-trinsfællesskab for hashafhængige MA
(Marijuana Anonymous – Anonyme Hashafhængige), som er en
selvhjælpsgruppe, der er baseret på AA’s – (Anonyme Alkoholikeres) tolv trin og traditioner. Læs mere om selvhjælpsgrupperne
herunder eller se mere på ma-danmark.dk.
Hvad er Marijuana Anonymous
(Anonyme Hashafhængige)?
MA, for anonyme hashafhængige, er et fællesskab af mænd og
kvinder, som deler erfaringer, styrke og håb med hinanden, for at
løse fælles problemer og hjælpe andre væk fra aktiv afhængighed
af hash. Den eneste betingelse for at blive medlem er et ønske
om at holde op med at indtage hash. Der er intet indmeldelsesgebyr eller kontingent. Grupperne er selvforsynende gennem egne
bidrag. MA er ikke medlem af nogen religiøs gruppe, sekt eller organisation og har ingen mening om noget uden for MA. Hovedformålet er at forblive fri fra hash og at hjælpe den hashafhængige, der stadig lider, med at opnå den samme frihed. Dette kan gøres ved at praktisere de 12 trin og som gruppe ved at praktisere
de 12 traditioner.
Håbet for helbredelse ligger i den afhængiges evne til at indse, at
han/hun har et problem og behøver hjælp. Dette er at nå sin
”bund”. Den afhængige må have et ærligt ønske om at stoppe
misbruget og villigheden til at indrømme, at problemet ikke kan
løses uden hjælp fra andre.
”Det er derfor MA eksisterer. Vi er selv hashafhængige, og dette
er vores budskab: Enhver afhængig, der ønsker det, kan holde
Side 19
op med at ryge hash, komme af med besættelsen og opdage en
langt bedre måde at leve livet på. Dette opnås ved at følge de
åndelige principper som 12-trinsprogrammet bygger på, og leve
efter dem en dag ad gangen”.
MA’s 12 Trin
1.
Vi indrømmede, at vi var magtesløse over for hash, og at vores liv var blevet uhåndterligt.
2. Vi kom til at tro, at en magt større end os selv kunne give os
vor sunde fornuft tilbage.
3. Vi besluttede at lægge vores vilje og vores liv over i Guds varetægt, sådan som vi opfattede Gud.
4. Vi lavede en søgende og frygtløs liste over os selv.
5. Vi indrømmede over for Gud, for os selv og for et andet
menneske, nøjagtigt hvordan det forholdt sig med vores fejl.
6. Vi var helt indstillet på at lade Gud fjerne alle disse karakterbrister.
7. Vi bad ydmygt Gud fjerne alle vores fejl.
8. Vi lavede en liste over alle de mennesker, vi havde gjort fortræd, og vi var villige til at gøre det godt igen.
9. Vi gik direkte til disse mennesker, såfremt vi ikke derved ville
såre dem eller andre.
10. Vi fortsatte med vores selvransagelse, og når vi havde fejlet,
indrømmede vi det straks.
11. Vi søgte gennem bøn og meditation at forbedre vor bevidste
kontakt med Gud, sådan som vi opfattede Gud, idet vi bad
om at få at vide, hvad der var Guds mening med os, og om at
få styrke til at udføre den.
12. Når vi som følge af disse trin havde haft en åndelig opvågning, forsøgte vi at bringe dette budskab videre til hashafhængige og at praktisere disse principper i alt, hvad vi foretog os.
Side 20
Hvad er NA (Anonyme Narkomaner)?
Narcotics Anonymous er for mennesker, der har problemer med
stoffer og gerne vil holde op. Det fungerer som et fællesskab baseret på selvstyrende og økonomisk uafhængige møder, der er en
form for selvhjælpsgrupper. Gennem disse møder hjælper man
hinanden til et stoffrit liv ved at dele styrke, håb og erfaring. NA
er opbygget omkring nogle principper og traditioner, lånt og tilpasset efter AA’s (Anonyme Alkoholikeres) program, som er forslag til, hvordan man kan holde op med at tage stoffer og forblive
clean fremover.
Narcotics Anonymous forholder sig til det at blive clean gennem
NA's 12-trinsprogram, samt de fælles anliggender for NA grupperne, men har ellers ingen mening om andre spørgsmål, heller ikke
sociale spørgsmål vedrørende rusmiddel problematik, lovgivning,
behandling osv.
”Det eneste siger er, at vi har en løsning, der fungerer for os, og
vores målsætning er intet andet end så vidt muligt at være til
stede for personer, som ønsker at holde op med at tage stoffer.
Erfaringer fra vores grupper viser, at de, der bliver ved med at gå
til NA-møder, har en særdeles god mulighed for at forblive clean
og reetablere et liv med en ny frihed”.
Hashrygning og abstinenser
Hvis man igennem længere tid har røget hash dagligt, kan der, når
misbruget stoppes, opstå abstinenser. Hvor kraftige disse optræder, vil være meget individuelt, svingende fra næsten ingen til
meget kraftige.
Side 21
De mest kendte fysiske abstinenser er:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
Hovedpine, der kan vare fra få uger op til et par måneder, hvor
de første par dage kan være meget heftige.
Nattesved, der kan være så kraftig, at man er nød til at skifte
nat- og sengetøj. Dette varer typisk fra nogle få nætter til en
måned.
Svedige hænder er meget normalt og kan medføre en meget
ubehagelig lugt fra hænderne.
At hoste slim op er en af kroppens måder at rense sig for giftstoffer på, og dette kan vare fra få uger til over et halvt år.
Der kan opleves spiseproblemer de første par dage, og dette
kan for nogle få vare i op til 6 uger. Hovedsymptomet er appetitløshed, som nogle gange kan føre til et mindre midlertidigt
vægttab.
Fordøjelsesproblemer eller kramper efter måltider. Kvalme,
nogle gange så meget, at det medfører opkastning (kun i en til
to dage).
Der kan også opleves sitren, rystelser og svimmelhed.
De mest kendte Psykiske abstinenser er:
1.
2.
3.
4.
Det mest almindelige er søvnløshed, der varierer fra nogle få
nætter med total mangel på søvn til nogle få måneder med
søvnløshed af og til.
Depression (hvis man da ikke bliver helt euforisk).
Natlige mareridt og livagtige drømme. Brug af hash har en evne til at dæmpe drømmemekanismen, så når du bliver clean,
kommer drømmene tilbage med et brag. De kan være i livagtige farver, meget følelsesbetonede og mareridtsagtige. Disse
meget livagtige drømme, der kommer hver nat, starter som
regel først efter en uges tid. De varer i omkring en måneds tid,
hvorefter de så aftager.
Vrede. Denne kan variere fra et langsomt brændende raseri til
Side 22
5.
6.
konstant irritabilitet til pludselige udbrud af vrede, når det
mindst forventes.
Følelsesbetonede anfald er meget almindelige med følelser,
der skifter mellem depression, vrede og eufori. Af og til kan
man opleve følelser af frygt og bekymring, tab af ens humoristiske sans, nedsat eller forøget lyst til sex. Næsten alle
disse følelser svinder til normale størrelser i løbet af 3 måneder.
Tab af koncentrationsevnen i den første uge eller måned er
også meget almindeligt, og dette kan i kortere tid påvirke
indlæringsevnen.
Til pårørende og venner til hashbrugere
Hvem er hashafhængig?
En hashafhængigs liv er kontrolleret af hash, så han/hun taber
interesse for alt andet, og deres drømme går op i røg.
Hashafhængighed er et progressivt problem, der ofte leder til
afhængighed af andre stoffer, inklusiv alkohol. Livet, tankerne og
ønskerne hos en hashafhængig drejer sig om hash – at skaffe
det, sælge det og metoder til at forblive skæv.
Afhængighed er et progressivt og fortsættende problem. Når en
afhængig prøver at stoppe sit misbrug, men fejler fordi livet
uden hash er for svært, er det en afhængighed.
Når en afhængig er overbevist om, at han/hun ikke kan leve
uden hash, bliver afhængigheden til en besættelse. Når en afhængig ryger hash, selv om han/hun har lovet sig selv ikke at ryge mere, er dette tvangsmæssigt.
Det ligger i afhængighedens natur, at afhængige ikke tror, at de
har et problem. Især hashafhængige er tilbøjelige til at tro, at de
er helt normalt fungerende, da der jo findes meget værre stoffer,
Side 23
og der er folk, hvis liv ser meget værre ud på grund af deres brug
af disse stoffer. Det er benægtelse.
Afhængighed er et fysisk, mentalt og åndeligt problem. Det fysiske
aspekt er den tvangsmæssige brug – den manglende evne til at
holde op, når vi er startet.
Det mentale aspekt er besættelsen, eller den overvældende trang
til at ryge, selvom vi ødelægger vores liv og livet for dem, vi elsker.
Det åndelige aspekt af problemet er vores totale selvcentrering.
Forslag til familiemedlemmer og venner af hashafhængige
Det er vigtigt at holde fast i, at den hashafhængige er ansvarlig for
sig selv og sine handlinger. Hvis en pårørende eller ven hjælper en
afhængig til at undgå en krise, tager de muligheden for, at den afhængige selv løser krisen væk, hvilket vil gøre det sværere for den
afhængige at erkende problemet og søge løsningen på det.
Efterhånden som den afhængige nærmer sig sin bund, og problemet forværres, har familiemedlemmer og venner en tendens til at
sætte den afhængige i stand til at udskyde den uundgåelige konsekvens af sit misbrug. Forståeligt nok ønsker den pårørende at lindre den smerte, den afhængige oplever, eventuelt ved at give penge (som sikkert går til at købe hash), købe mad, betale husleje og
regninger samt betale eventuelle bøder osv. Ved at prøve på at
redde den afhængige fra sig selv gør man både sig selv og den afhængige en bjørnetjeneste.
Afhængige prøver ofte at manipulere familie og venner gennem
brug af skyld, frygt og vrede. Det er meget almindeligt, at den afhængige (både bevidst og ubevidst) bruger denne taktik for at opnå det, han eller hun ønsker, ved at udnytte disse følelser hos dem,
der står ham eller hende nærmest.
Side 24
Når misbruget stopper, bør du/I:
1. Opmuntre den afhængige ved at ændre din/jeres holdning og
indstilling til problemet.
2. Fokusere på dig selv og dit liv. Den nyligt clean hashafhængige vil gøre det samme. At leve med en afhængig påvirker alle,
der er involveret.
3. Frigøre dig/jer fra den afhængiges adfærd. Frigørelse er ikke
uvenligt. Frigørelse gør det lettere at se realistisk og objektivt
på situationer, hvilket gør det muligt at træffe fornuftige beslutninger.
4. Være støttende. Der vil måske være en tid, hvor både du/I og
den afhængige skal vænne jer til en ny måde at leve på. Prøv
at pleje harmoni og balance i denne nye måde at leve på.
Når misbruget stopper, bør du/I undgå:
1. At prøve at tilfredsstille eller beskytte den afhængige.
2. At checke, om den afhængige er påvirket eller i besiddelse af
hash eller alkohol, dog uden at den afhængige drager fordel
af dig eller snyder dig (denne kan være rigtig svær).
3. At skælde ud, plage eller bebrejde den afhængige omkring
tidligere brug eller nyfunden afholdenhed.
4. At bruge trusler, især hvis du/I ikke er parate til at efterleve
dem.
Undgå falske forhåbninger og søg forståelse
Når den afhængige holder op med at ryge og begynder sin helbredelsesproces, forvent da ikke, at hans/hendes fejl og alle problemerne i jeres fælles liv forsvinder. Du/I vil måske til at begynde med
opleve det stik modsatte. Brugen af hash er en metode til at klare
Side 25
problemerne på for den afhængige. Uden hashen kan vi ikke flygte fra problemerne, så forvent ikke de store positive personlighedsændringer før efter afgiftningen.
Hvis en hashafhængig begynder at gå til møder I MA, kan der opstå forstyrrelser og konflikter i forhold til jeres normale planlægning, daglige rutiner og familieforpligtelser. Det er her, at din
medfølelse, tålmodighed og støtte er nødvendig. Den tid, den afhængige før brugte på at skaffe hashen, til at kunne blive og forblive skæv, kan meget vel blive brugt til at gå til møder, læse litteratur fra MA, tale i telefon med andre MA-medlemmer, skrive,
meditere og bede. Disse aktiviteter er af meget stor betydning for
den nyligt clean afhængige, og din støtte vil have stor værdi.
Du vil måske blive forbavset over, at den afhængige nu insisterer
på at tage sig af visse opgaver og ansvarsområder, som du følte
dig tvunget til at tage dig af før i tiden. Dette er ikke tiden til at
fordømme tidligere adfærd, men snarere en mulighed for at praktisere tillid og velvilje. Resultatet vil være belønningen ved at pleje et nyt og sundt forhold.
Vi kan som individer kun være ansvarlige for os selv og vore egne
handlinger. Dette gælder både den afhængige og dig/jer. Klar hver
dag, en ad gangen. Vær ikke bange, men glade. Prøv at forholde
dig/jer til det, der er i dag.
Hjælp til dig/jer
Hashafhængighed hos dine/jeres børn, ægtefælle eller andre, der
står dig/jer nær, kan være svært at leve med på en sund måde.
Du har sikkert også brug for hjælp. Nogle muligheder er 12trinsprogrammerne CoDA og Nar-Anon for pårørende, men også
kirkesamfund og terapi kan være en hjælp. Disse tilbud kan hjælpe dig med at leve et liv uden hensyn til, hvad dem der står dig
nær gør ved deres. Du får muligheden for at diskutere det unikke
problem det er at leve med en misbruger.
Side 26
Det er vigtigt at huske på, at afhængighed er et problem, som
har stor effekt på misbrugeren og dem, der elsker den afhængige.
En hashafhængigs historie
Jeg blev skilsmissebarn som 11-årig, og da min far kørte taxa aften/nat, var det svært for ham at holde styr på min søster og
mig. Vi begyndte at hænge ud med ”rødderne”, og jeg drak mig
fuld hver week-end. Havde svært ved at styre mig, og blev ofte
så fuld, at jeg ikke kunne huske noget dagen efter.
Jeg var 13 da jeg prøvede at ryge hash første gang, og vidste hurtigt at jeg havde fundet mit foretrukne stof. At kunne ryge sig
skæv og blive klar i hovedet få timer efter var fantastisk! Min søster, mig og et par veninder røg os skæve hver week-end. Vi havde de vildeste grine- og ædeflip og levede i vores egen lille verden. Det var fedt, at man ikke fik tømmermænd, og snart røg vi
også på mange hverdage. Rusen blev hurtigt kortere, og vi måtte
ryge flere gange for at opretholde det sjove plan. Vi stenede
snart mere end vi grinede! Mit energiniveau har altid været højt,
så jeg følte ofte, at jeg forspildte min tid, men jeg kunne ikke tage mig sammen til at finde på andet.
Min far protesterede mod vores omgangskreds, så jeg valgte at
flytte op til min mor. Tænkte indeni, at jeg nu kunne starte på en
frisk. Få ført mine drømme om fritidsinteresser ud i livet og være
lidt mere seriøs i skolen. Jeg fik en god start og fik hurtigt arbejde i et cafeteria. Her hang byens rødder ud, så der gik ikke meget
mere end en uge, inden jeg røg mig skæv igen. Min søster flyttede også inden for et år, og min mor fik en større lejlighed. Hun
var ikke glad for, at vi røg, men ville hellere have, at vi røg hjemme end på gadehjørnerne, så inden længe blev vores lejlighed
Side 27
en større ”hashbule”. Jeg solgte hash fra værelset til vennerne,
mens min mor solgte til byens sutter inde fra stuen.
Vi røg dagen lang, og det er utroligt, at jeg formåede at følge med
i skolen, hvor jeg fik en rigtig god afgangseksamen. Som 16-årig
følte jeg mig alt for voksen til at være blandt mine jævnaldrende,
så jeg fik igennem at starte på HF på voksenskolen, hvor jeg også
afsluttede med flot resultat. Jeg isolerede mig med mine hashrygende venner og deltog aldrig i skolens sociale aktiviteter. Syntes
at det var for kedeligt, og al min tid blev brugt på ”rårygerne”. Jeg
vidste, det var helt galt at ryge så meget, og tænkte hele tiden på,
at jeg burde stoppe. Begyndte at snakke om, at vi var misbrugere,
men okay…jeg var jo ikke afhængig! Jeg kunne stoppe når jeg
ville, men fandt bare hele tiden på undskyldninger for at ryge.
Misbruget voksede efterhånden til, at jeg måtte have et mix stående, til når jeg vågnede om natten. Hver aften tænkte jeg at nu
var det nok, men røg alligevel den følgende dag. Det var et helvede, men udadtil så jeg ud til at fungere.
Jeg havde mange drømme og fik en del af dem opfyldt. En af dem
var at rejse til Kina med den transsibiriske jernbane, og tiden op
til afrejsen besluttede jeg mig for, at jeg ville stoppe mit hashmisbrug. Jeg var kun 19 år og følte, at mit liv var bedre værd! Jeg rejste af sted i 9 uger og røg ikke, men drak en del alkohol, som for
mig var ganske socialt og medhørende til det at rejse. Jeg kom
hjem fuld af oplevelser, liv og energi og var stolt af ikke at ryge
længere. Det var hårdt at komme hjem til et stillestående miljø,
og jeg tænkte kun på at komme af sted igen. Der gik ikke mange
uger, før jeg røg dagligt igen..
Fik en ny kæreste, og dermed udviklede jeg et blandingsmisbrug
af alkohol og hash. Vi gik til mange rockkoncerter og supplerede
med speed, som jeg ellers syntes kun hørte til helt specielle lejligheder. Min opfattelse af specielle lejligheder rykkede sig med tiden, og vi snakkede meget om ”Lev stærkt, Dø ung”. Inderst inde
ønskede jeg at stoppe, men kunne ikke i det miljø, jeg færdedes i.
Vi planlagde at rejse til Brasilien sammen, og det var vores begges
Side 28
ønske at stoppe med at ryge her. Vi kom af sted og røg ikke i 3
måneder, men drak os stive hver dag. Husker, at jeg nogle dage i
træk, kort før hjemrejsen, rystede rigtig meget på hænderne.
Tænkte, at det var lidt vildt, og trængte efterhånden til at komme hjem og slappe af fra alt det alkohol.
Da vi kom hjem, skulle jeg læse op til en reeksamen. Var nærmest helt clean et par måneder, men efter eksamen begyndte
jeg at drikke igen, og blackouts blev almindeligt for mig. Røg mig
skæv med store mellemrum, men efter ½ år var det på daglig basis igen. Mit liv var et helvede, og jeg kæmpede for at holde modet oppe. Var god til at skjule mine følelser og narrede størstedelen af tiden også mig selv.
Jeg ville bruge mine gode skoleevner, så jeg søgte ind på biologistudiet. Jeg blev optaget og så frem til, at starte en ny tilværelse i
nye omgivelser. Besluttede, at jeg nu for alvor ville skabe mig et
liv uden hash. Fik bolig lige ved siden af universitetet og tog atter
kampen op. Det var jo kun de første dage, der ville være svære,
jeg havde jo prøvet det før, og rigtig nok gik der ikke længe, førend jeg var glad og fuld af energi. Men det holdt kun et par måneder, så begyndte jeg at ryge jævnligt igen. Havde hele tiden
dårlig samvittighed, og pensum var hårdt at komme igennem. Til
et studiemiljø hører jo også en fredagsbar, og den var ikke for
svagdrikkere! Den stod på guldbajere og blackouts hver gang, og
jeg husker i dag tilbage på en masse pinlige episoder. Jeg bestod
alle eksamener, men følte ikke for studiet og stoppede midt i 4.
semester.
Jeg rejste til Thailand for at få en dykkeruddannelse og stoppede
igen med at ryge, men holdt kun en uge. Havnede i et technoparadis, hvor man kunne købe speedpiller i håndkøb, og en flaske
whisky kostede kun 30 kr. Der var fester hele tiden, og jeg blev
introduceret for ecstasy. De næste 2½ måned kørte det hele meget stærkt, og jeg havde konstant op- og nedture. Alt var fantastisk, når vi festede, men dagene imellem havde jeg svært ved at
håndtere, så jeg isolerede mig ofte skæv i min bungalow. Jeg
Side 29
havde heldigvis mine pusterum, hvor jeg dykkede, som gav mig en
stor følelse af frihed, og blev utroligt nok certificeret divemaster.
Jeg rejste kun hjem for at finde en måde at komme tilbage på, men
fik en kæreste, jeg blev rigtig glad for. Vi røg hash hver dag, og i
weekenderne stod den på technofest og ecstasy. Min rejselyst var
stadig stor, så jeg begyndte at sælge hash igen. Vi rejste til Thailand, hvor vi for ingen penge købte en kæmpe bunke pot, og de
næste 3 måneder var vi konstant skæve. Vi var alt for sløve til at
bevæge os ud til fester, så alkohol- og pillemisbruget stilnede af.
Da vi kom hjem, vågnede jeg lidt op, tænkte, at det her snart ikke
kunne gå mere. Jeg ønskede så inderligt at stoppe med at ryge,
men alligevel gik det næste år med at arbejde, ryge og sove. Jeg
mistede appetitten og tabte mig voldsomt. Jeg vidste, at jeg måtte
gøre noget, og forsøgte igen. Faldt i efter 2 måneder, men røg nu
kun joints, som i min verden var en kraftig nedgang.
Vi ville rejse igen, så min kæreste begyndte at sælge speed, og inden jeg fik set mig omkring, havde vi været weekendnarkomaner i
et år. Vi rejste i 3 måneder, hvor vi igen var konstant skæve. Da vi
kom hjem, fortsatte jeg min facadetilværelse og fortrængte alle inderste ønsker og behov
Jeg blev træt af ufaglært arbejde, så jeg søgte ind på datamatikerstudiet og blev optaget. Nu skulle livet ændre sig, og jeg ville tage
mig sammen. Min kæreste ønskede ikke at stoppe, og da forholdet
gik dårligere og dårligere, fandt jeg hele tiden nye undskyldninger
for at udsætte rygestop. Mine indre kampe var nu så store, at jeg
måtte gøre forholdet forbi, for mit største ønske var at få mig et liv
uden hash. Jeg havde et rygestop på et par uger, men efter en bytur med ecstasy blev nedturen klaret med en joint, og jeg var på
igen!
Af økonomiske årsager måtte jeg tage orlov fra studiet. Havde
ikke været single længe, så fyrede jeg den igen af med speed og
ecstasy i weekenderne. Jeg var ofte nedtrykt, og det blev efterhånden normalt at drikke alkohol på hverdage. Jeg drev rovdrift på
mig selv, forsøgte at nå derud, hvor det hele kunne være nok. Jeg
Side 30
ville tage mig sammen på 2. semester, for med mine gode evner
ville alt andet være for dumt. Tænkte, at jeg da i det mindste kunne stoppe i studietiden. Det drejede sig jo kun om 2 år ud af et helt
liv.
Semesteret startede, og min vilje var stærkere end før. Som ugerne
gik, voksede min livsglæde, og jeg troede virkelig på, at jeg denne
gang ville klare den. Jeg var så overbevist, at jeg efter 5 uger troede, jeg liiiiige ville kunne ta’ en enkelt bytur med ecstasy, og så nøjes med et par joints dagen derpå. Selvfølgelig kunne jeg ikke det,
og efter nogle måneder med sådanne on– og off-perioder gik det
for alvor op for mig at jeg var afhængig.
Det næste år undskyldte jeg mig med, at jeg jo kun røg minimalt
om aftenen, og at jeg jo i øvrigt klarede studiet flot. Indeni havde
jeg det ad helvede til, ønskede hver aften, at det skulle stoppe,
men kunne bare ikke. Jeg orkede ikke at kæmpe mere, så jeg måtte acceptere min tilstand. I sommerferien fik den igen fuld gas med
de hurtige stoffer, og jeg blev meget paranoid. Havde ofte følelsen
af, at mine ben ikke ville bære mig, og følte det svært med mange
mennesker. Jeg fik mange angstanfald og måtte på 4. semester
vælge nogle fag fra. Jeg følte, der var ved at ske en kortslutning i
hovedet på mig, og var bange for at have fået en hjernesvulst. Kom
til lægen og blev henvist til neurolog og psykolog. Jeg blev langtidssygemeldt med diagnosen stress og valgte at afbryde uddannelsen. Jeg fyldte samtidig 30 år, og et eller andet skete indeni mig.
Jeg vidste, at det var NU eller aldrig, og at det gjaldt alle stofferne!
Til stor forundring formåede jeg denne gang at holde det.
Jeg havde hele mit liv flygtet fra mine følelser, og det gik pludselig
op for mig, at jeg på mange områder var sat tilbage til en teenagers måde at reagere på. Jeg havde ikke lært at håndtere mine
følelser, og det virkede meget overvældende pludselig at komme i
kontakt med dem. Jeg havde en svær depression, og det var svært
at holde modet oppe. Mit alkoholforbrug steg, og efter nogle måneder gik det op for mig, at jeg måtte gøre noget, hvis ikke jeg ville
ende som alkoholiker. Jeg formåede kun at drikke i weekenderne,
Side 31
og jeg fik det bedre. Fik mere energi og mærkede livsglæden komme tilbage. Alligevel var det, som om jeg manglede noget, og vidste inderst inde, at det optimale for mig var slet ikke at drikke.
Men gjorde det jo kun ved særlige lejligheder og følte ikke, at det
var et problem.
Efter 1½ år præsenterede en god ven mig for NA, og jeg lærte her,
at alkohol også er et stof. Jeg blev bevidst om sygdommen afhængighed og kan nu tydeligt se i bakspejlet, at jeg hele tiden har skiftet mit stof ud med et andet. Vejen frem for mig er total afholdenhed, og jeg har lige fejret 10 måneders afholdenhed. Jeg ville aldrig
have klaret det alene, så jeg takker 12-trinsprogrammet og fællesskaberne. At komme til møderne og høre om andres erfaringer giver mig styrke til at fortsætte min egen personlige udvikling. Arbejdet med trinene giver mig stor selvindsigt, hvilket selvfølgelig ikke
altid er lige nemt. Selv når det hele virker allermest håbløst, er jeg
dog ikke i tvivl om, at jeg har truffet det bedste valg i livet, og oplever nu endelig den frihed, jeg hele mit liv har ønsket mig.
Jeg kan stadig have svært ved at acceptere, at jeg ikke kan drikke
alkohol, men ved at konsekvenserne vil være for store. Jeg takker i
dag mine venner i AA for at påminde mig om alkoholismens elendigheder og er dybt taknemmelig for, at jeg ikke nåede min bund
med dette stof.
Jeg har svært ved at beskrive den proces jeg gennemgår, og forstår
det i virkeligheden ikke helt selv. Jeg er pludselig blevet i stand til
at tage hånd om mit liv og gøre de ting, der er gode for mig. Jeg
kan være i mine følelser og rækker ud, hvis jeg har brug for hjælp.
Jeg føler overskud, og jeg når de mål, jeg sætter mig. Jeg mærker
en indre ro, som jeg aldrig har troet mulig, og der er i dag balance i
min tilværelse.
Jeg har i dag et fantastisk liv og er dybt taknemmelig for alt.
Side 32
Litteraturliste
Ud af hashmisbrug, af Thomas Lundquist og Dan Ericsson
Oversat og bearbejdet af Hanne Juel Jensen og Jacob May.
Life with hope - a return to living through the Twelve Steps and
Twelve Traditions, af Marijuana Anonymous.
Diverse foldere fra Marijuana Anonymous.
Side 33
Marijuana Anonymous
Anonyme Hashafhængige
MA (Marijuana Anonymous) er et fællesskab for folk, der ikke kan kontrollere deres forbrug af hash. Det er baseret på AA’s (Alcoholics Anonymous) trin og traditioner, udelukkende fordi de virker!
Tirsdag kl. 19-20
Valdemarsgade 47
1665 Kbh. V
Torsdag kl. 19-20.30
Valdemarsgade 47
1665 Kbh. V
Søndagsmødet i ”Hotellet”
Oehlenschlægersgade 17
1665 Kbh. V
Er du i tvivl, om du har et problem med hash, er her tolv spørgsmål,
som måske kan hjælpe dig til at afgøre om du har et problem med hash:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
Er det at ryge hash holdt op med at være sjovt?
Ryger du sommetider alene?
Er det svært for dig at forestille dig et liv uden hash?
Består din vennekreds af folk der ryger hash?
Ryger du hash for at undgå at tage stilling til dine problemer?
Ryger du hash for at kunne klare dine følelser?
Får din hashrygning dig til at leve i din egen afgrænsede verden?
Har du nogensinde været ude af stand til at holde dine aftaler om
at skære ned på eller kontrollere dit hashforbrug?
9. Har dit hashforbrug givet dig problemer med hukommelse, koncentration eller din motivation?
10. Når din hash er ved at slippe op, bliver du så bekymret eller nervøs
over, hvordan du skal kunne skaffe noget mere?
11. Planlægger du dit liv ud fra din hashrygning?
12. Har venner eller familie nogensinde beklaget sig over, at din hashrygning skader jeres indbyrdes forhold?
Side 34