1. No category

BRIEF
BLIV KLOGERE PÅ STOFFER
Briefing Del I
Kommunikationsopgaven
BRIEF
INDHOLDSFORTEGNELSE:
1: REKLAME FOR ALVOR 2012
side
3
2: PROBLEMSTILLINGEN
side
4
3: KOMMUNIKATIONSOPGAVEN
side 11
4: BILAG
side 15
Brief udarbejdet af: Susanne Lund, Partner, Bates Y&R.
BRIEF
1. REKLAME FOR ALVOR 2012
PsykiatriFonden er valgt som årets afsenderorganisation.
PsykiatriFonden er en privat humanitær organisation, som arbejder for at sikre
bedre vilkår for mennesker med psykiske sygdomme og problemer. En af PsykiatriFondens fokusområder er forebyggelse af misbrug blandt børn og unge.
Unge og stoffer udgør et stort samfundsproblem, og der brug for en holdningsændring blandt de unge. Mange unge ved reelt ikke, hvad de har med at gøre, når
de begynder at eksperimentere med stoffer. Og de færreste tænker over, hvorfor
de gør det og hvilke følgevirkninger, det kan få.
PsykiatriFonden har rigtig god erfaring med at gå i dialog med unge om rusmidler – primært gennem undervisning og rådgivning på ungdomsuddannelser i
Storkøbenhavn.
PsykiatriFonden har ansat to ildsjæle (Ronny Højgaard Larsen og Kim Gilberg)
som varetager undervisningen og rådgivningen på skolerne. Når de møder de
unge i øjenhøjde og tilbyder dem en ligeværdig dialog, oplever de en stor interesse blandt de unge for at tale om emnet og dele egne erfaringer – og en stor
vilje til en ændret tilgang til stoffer. Misforståelser bliver aflivet, og de unge får
en større selvforståelse. Med andre ord sår de frø til forandring.
Men PsykiatriFondens effektfulde indsats når imidlertid kun ud til et begrænset
antal unge. Med Reklame for Alvor kampagnen får vi mulighed for at gøre deres
arbejde landsdækkende, og forhåbentlig ruste mange flere unge til at tage stilling til stoffer på et oplyst grundlag.
Alle faktuelle informationer i denne briefing er hentet fra Sundhedsstyrelsens site ”stofinfo.
sst.dk” og Sundhedsstyrelsens pjece ”Stoffer, hvordan virker de og hvordan ser de ud?”
samt informationer fra PsykiatriFonden.
3
BRIEF
2. PROBLEMSTILLINGEN
2.1 Baggrund
Unge i Danmark har et højt forbrug af rusmidler – med alkohol på en klar førsteplads. Men rigtig mange unge prøver også forskellige stoffer. De sidste årtier er
tilgængeligheden og udvalget af stoffer steget markant, samtidig med at priserne er faldet, hvilket har medført øget forbrug af stoffer. Indenfor de seneste
par år har vi dog gudskelov oplevet et fald i forbruget, hvilket antageligt skal ses
i lyset af finanskrisen.
Der er sket et normskred i ungemiljøet, så indtagelse af stoffer er blevet generelt accepteret. Hash er det mest almindelige, men også euforiserende stoffer
som kokain, amfetamin og ecstasy er blevet alment udbredt og accepteret i de
unges festmiljøer. Samtidig er der kommet mange nye stoffer på markedet og et
stigende blandingsforbrug.
Det eksperimenterende forbrug fylder mest i ungdomsårene og kan ses som
en del af det at gå fra ung til voksen. Det går fint for mange. Men det kan også
have alvorlige og uoverskuelige konsekvenser. Hjernen er først fuldt udviklet i
20-års-alderen, så unge bliver nemmere påvirket og er mere skrøbelige over for
den måde, stoffer påvirker hjernen på. Stoffer kan bl.a. påvirke følelserne, koncentrationsevnen, adfærden – og psyken. Påvirkningerne kan være forbigående.
Men indtagelse af stoffer kan også føre til afhængighed og have alvorlige fysiske, psykiske og/eller sociale konsekvenser på lang sigt.
2.2 Hvor mange unge har prøvet stoffer?
38 pct. af danske unge mellem 16 og 24 år har prøvet at ryge hash. 7 pct. har et
aktuelt brug af hash. Lidt over 11 pct. har prøvet et andet illegalt stof end hash.
De fleste, der prøver stoffer, gør det kun nogle enkelte gange.
Ifølge Center for Rusmiddelforskning har ca. 25-30.000 unge et stof-misbrug,
som kræver behandling. Heraf er 6-8.000 under 18 år.
Stofmisbrugere har 15 gange større risiko for at dø end folk på deres egen alder,
der ikke tager stoffer. Gennemsnitalderen for en, der dør af sit stofmisbrug, er
36 år.
Sidste år døde 285 personer direkte forårsaget af stoffer. Det er nogenlunde det
samme antal, som dør i trafikken. Alligevel har vi meget lidt fokus på den forebyggende dialog om illegale rusmidler.
4
BRIEF
2.3 Hvorfor er det særligt farligt for unge at tage stoffer?
Stoffer påvirker hovedsageligt hjernen og centralnervesystemet, som først færdigudvikles, når du er helt voksen.
Den nyeste forskning fra nogle af verdens førende hjerneforskere har netop
dokumenteret, at et regelmæssigt forbrug af hash i teenageårene giver en markant lavere IQ. Forskningen viser, at at intelligensen ikke vender tilbage til det
oprindelige niveau, selv om man kommer ud af sit misbrug. Denne forskning
rokker derfor gevaldigt ved myten om at de centre i hjernen, som særligt udsættes
for hash-påvirkninger, blot bedøves og kan genoptrænes til fuld styrke igen.
2.4 Hvilke typer stoffer findes der?
Man inddeler stoffer i 3 kategorier ud fra deres rusvirkning.
1)
Sløvende stoffer virker beroligende og sløvende, fordi de hæmmer
centralnervesystemet, som går i slow motion.
2) Stimulerende stoffer virker opkvikkende, fordi de får hele
centralnervesystemet til at arbejde på fuldt tryk.
3) Hallucinogene stoffer giver sanseindtryk i centralnervesystemet, der ikke
svarer til de påvirkninger, der kommer udefra. Man ser fx ting og hører lyde,
som ikke eksisterer i virkeligheden.
Nedenfor er listet de vigtigste stoffer indenfor de 3 kategorier:
1)
Sløvende stoffer (centralnerve-hæmmende stoffer)
•
•
•
•
•
Cannabis (hash, marihuana, pot)
Benzodiazepiner (stesolid)
Heroin, morfin
Snifning (organiske opløsningsmidler og drivgasser)
GHB (fantasy)
2) Stimulerende stoffer (centralnerve-stimulerende stoffer)
•
•
•
•
•
Amfetamin (speed)
Kokain (coke, cola, sne)
Ecstasy
Khat
Poppers
5
BRIEF
3) Hallucinogene stoffer:
•
•
LSD
Psilocybin-svampe
I Sundhedsstyrelsens brochure ”Stoffer, hvordan virker de, og hvordan ser de
ud” er alle stofferne, deres virkning og bivirkning nærmere beskrevet.
2.5 Hvad sker der i hjernen, når man tager stoffer?
Det er hjernen, der styrer vores sanseoplevelser, handlinger, tanker, behov og
følelser – både bevidste og ubevidste. Et særligt område i hjernen er belønningssystemet, der gør dig glad og tilfreds, når du fx lige har spist, drukket eller
har haft sex. Det er det system, der sørger for, at du lærer at gøre de ting, du
bliver glad af.
Signalstoffer og rusmidler i hjernen
Hjernens naturlige signalstof
Sådan påvirker signalstoffet hjernen
Sådan forstyrrer rusmidlerne balancen i hjernen
DOPAMIN
Styrer følelsen af energi, velvære og
nydelse.
Speed og kokain udløser en stor
mængde dopamin i hjernen. Man får
energi, men bliver også rastløs og aggressiv. Man bliver mindre sulten og kan
holde sig vågen unaturligt længe. Når
man holder op med at tage kokain og
speed, er der kommet stor ubalance
i dopaminen i hjernen, så man bliver
deprimeret.
SEROTONIN
Styrer søvn og mange af vores følelser,
blandt andet sorg og glæde.
Ecstasy giver mere serotonin i hjernen.
Man virker glad og udadvendt. Men
ecstasy kan også udmatte de nerveceller, der laver serotonin, og så bliver der
mindre serotonin i hjernen. Derfor bliver
man deprimeret efter rusen. LSD/svampe sætter sig fast på de hjerneceller, der
taler sammen ved hjælp af serotonin.
Derfor bliver kommunikationen mellem
cellerne helt forkert og sanseindtryk
forvrænget – man ser og hører ting, der
ikke er der.
ENDORFINER
Er kroppens naturlige smertestillende
middel. Påvirker vejrtrækning, humør og
hormoner.
Heroin ligner endorfiner. Hvis man tager
heroin, reagerer kroppen, som om der er
mange endorfiner tilstede. Åndedrættet
bliver langsommere, man bliver sløv og
uopmærksom og bevæger sig langsomt.
ANANDAMID
Man ved endnu ikke helt, hvordan
hjernen bruger signalstoffet anandamid,
men THC, det aktive stof i hash, ligner
det.
Hash påvirker mellemhjernen, som har
med korttidshukommelse og evnen til at
lære nyt at gøre. Desuden også den del,
der har betydning for følelser. Endelig
påvirker det også lillehjernen, hvorfra
vores bevægelser koordineres.
Kilde: Sundhedsstyrelsen
6
BRIEF
Rusmidler ligner hjernens naturlige signalstoffer. Det er derfor hjernen bliver påvirket, når man tager stoffer.
Når man indtager stoffer, forstyrrer man den hårfine balance, der er nødvendig
for, at signalstofferne kan kommunikere i hjernen. Der går med andre ord kludder i den computer, hjernen er. Sanser, tanker, hukommelse, humør, stemninger,
følelser, kropsregulering, bevægelser og handlinger bliver påvirket.
Det er stoffernes påvirkning af belønningssystemet, der er forklaringen på, at
man kan blive afhængig. Når belønningssystemet registrerer handlinger, der
føles som en tilfredsstillelse, vil personen få lyst til at gentage de handlinger.
Bliver man ved med at tage stoffer i lang tid, så ændrer ens belønningssystem
sig, og man vil begynde at ændre sin opførsel.
Heroin, amfetamin og kokain påvirker belønningssystemet meget, og er derfor
stoffer, der hurtigt kan skabe afhængighed. Men alle psykoaktive stoffer kan
skabe afhængighed, hvis de bruges ofte.
Stoffer skaber en rus, men umiddelbart efter rusen kommer nedturen, som ofte
er det modsatte af rusens positive effekt.
Fx har stimulerende stoffer som amfetamin og kokain en eftervirkning med nedtrykthed, angst, pirrelighed og søvnbesvær. Nedturen kan i sig selv friste til at
tage mere stof, så man får en ny optur.
Særligt risikabelt er det når de unge indtager flere modsatvirkende rusmidler
(polyforbrug), fordi et centralstimulerende og et centralt hæmmende rusmiddel ”kæmper” om at påvirke hjernen i en specifik rus. I disse skift og i udskillelsesfasen (metaboliseringsfasen) er der risiko for overdosering ”Black out”.
2.6 Rene stoffer
Et stofs renhed betegner, hvor stor en del af stofmængden, der udgøres af det
aktive stof. Det kaldes også stofkoncentrationen. Forskellige typer af alkohol
som øl, vin og spiritus indeholder forskellige alkoholkoncentrationer, som man
kan læse på varedeklarationen. De illegale stoffer har ingen varedeklaration, så
man kan ikke se, hvor høj koncentration af aktivt stof, der er i en bestemt stofmængde. Undersøgelser viser, at der er meget store udsving – fx har man indenfor 1 år målt mellem 1 og 77 pct. kokain i det stof, der sælges på gaden.
Derudover kan man ikke se, om der faktisk er ”kokain” i stof, der sælges som
”kokain” – eller om der er noget helt andet i. Dette gælder mange former for
illegale stoffer, men har været særligt undersøgt i forbindelse med ecstasypiller,
hvor der har vist sig mange forskellige stoffer i pillerne, både sammen med og i
stedet for ecstasy.
7
BRIEF
2.7 Overdosis
Overdosis er en akut forgiftning af et eller flere rusmidler. Overdosis kan medføre døden. Det kan være svært at beregne den rigtige dosis af et stof – dels
kan man ikke vide, hvor stærk koncentrationen er i et illegalt stof, dels kan det
for den enkelte være svært at vide, hvor meget man kan tåle. Fx overvurderer
misbrugere, der har haft pause i deres forbrug, ofte hvor meget dosis, de tåler.
Mange forgiftninger sker også fordi misbrugere bruger flere stoffer og alkohol
samtidig.
2.8 Hvor sælges stofferne?
Hvor man førhen aktivt skulle opsøge stofferne (fx på Christiania), så er stofferne i dag fuldt til stede i ens egne miljøer. Man kan blive tilbudt stoffer mange
steder – til private fester, i byen eller på gaden. Men faktisk er det mere sandsynligt, at man bliver tilbudt stoffer af en ven end en fremmed kriminel eller pusher.
Men uanset hvor stofferne kommer fra, er det ulovligt, og man bliver straffet
ifølge den danske lovgivning for besiddelse af stoffer.
Der er ret stor forskel på, hvilke stoffer som bruges i de forskellige dele af ungemiljøet. Nogle har et indblik og kendskab til rusmidlerne gennem nattelivet, som
udgør en markant del af ”scenen”. Nogle har erfaringerne tæt på fra familien og
deres opvækst, hvor fx forældre eller søskende har været i et misbrug. Andre
oplever primært brugen af rusmidler i fritiden gennem almindelige sociale samværsformer – herunder mødet med venner, kærester eller færden i fodboldklubben eller lignende fritidsaktiviteter. En del oplever også, at rusmidlerne ses på
uddannelsesinstitutionerne eller arbejdspladsen. Der er altså tale om et meget
fragmenteret billede, når vi taler om mødet med rusmidler - både i ungemiljøet
og samfundet generelt.
2.9 Myter blandt de unge
De unges viden om de forskellige stoffers virkning og risici er begrænset, og der
er mange misforståelser og myter om stoffer blandt de unge. Nedenfor er vist
nogle eksempler:
1)
Det skader ikke at ryge hash
Det er desværre en udbredt misforståelse, at hash ikke er skadeligt, hvilket
ovenstående forskning i høj grad modbeviser. Hash påvirker psyken og kroppen såvel på kort og lang sigt.
8
BRIEF
2) ALLE unge ryger hash
Der er en udbredt holdning blandt de unge, at de tror, at stort set alle
unge i Danmark (med jævne mellemrum) ryger hash. Men fakta viser
som bekendt, at det ”kun” er 38 pct. af de unge mellem 16 – 24 år, der
har prøvet at ryge hash, og 7 pct. har røget inden for den sidste måned.
Kilde: http://www.sst.dk/publ/Publ2012/11nov/NarkositDK2012.pdf
(Narkosituationen i Danmark, 2012)
3) Naturlige stoffer er mindre skadelige
Det er en udbredt misforståelse, at stoffer af naturlig oprindelse er mindre
skadelige end de kemisk fremstillede. Mange unge rider med på ”økobølgen”
– også når det handler om rusmidlerne. De giver ofte udtryk for udsagn som
”hash stammer jo fra en naturlig plante og er derfor ikke så farlig” eller ”kokain er et naturprodukt, som ikke indeholder så mange tilsætningsstoffer”.
At der er naturlige ingredienser i et stof, gør det dog ikke mindre risikofyldt.
Mange stoffer af ‘naturlig’ oprindelse er meget farlige. Tests viser desuden,
at der er meget stor forskel på, hvor meget aktivt stof, der er i illegale stoffer.
Man kan heller ikke regne med, at der rent faktisk er det stof i, man får at
vide.
4) Man kan sagtens køre bil dagen efter man har røget hash
De fleste ved, at det er strafbart at føre et motoriseret køretøj under påvirkning af hash (THC). Men hvad mange ikke ved er, at kroppens udskillelsesfase (metaboliseringen) af hash (THC) er meget lang – fra flere dage op til
sågar flere uger efter man har røget hash. Med de nye narkometre har Politiet mulighed for at måle personers THC niveau. En positiv test kan medføre
frakendelse af kørekortet i op til 3 år.
Hvor hurtigt kroppen udskiller THC afhænger af mange faktorer – herunder
om man ryger jævnligt.
Har man røget en enkelt joint, har man
udskilt ca. 50% efter en uge. Det tager
4-6 uger at udskille det hele.
Udsagn som disse giver anledning til at se på, hvor og hvordan de unge tilegner sig
viden om de forskellige stoffer. Få ved reelt, hvad de har med at gøre, når de begynder at eksperimentere med stoffer. Og de færreste tænker over, hvorfor de gør det.
Udbredelse af viden til de unge omkring stoffernes kemiske strukturer, tilsætningsstoffer og farlighed m.v. er derfor en uhyre vigtig samfundsmæssig
opgave. Det er PsykiatriFondens tese, at jo mere vidende de unge er om stoffers virkning og bivirkninger, des mere kompetente beslutninger kan man håbe
på, at de vil tage.
9
BRIEF
2.10 Hvad siger narkolovgivningen?
Ifølge dansk narkotikalovgivning er det forbudt at indføre, udføre, sælge, købe,
udlevere, modtage, fremstille, forarbejde og besidde stoffer, medmindre de bruges medicinsk eller i forskning. Straffen for overtrædelse er bøde eller op til 16
års fængsel alt efter, hvor alvorlig overtrædelsen er.
10
BRIEF
3. KOMMUNIKATIONSOPGAVEN
3.1 Kampagnens målsætning:
Der er jævnligt landsdækkende oplysningskampagner om alkoholforbrug –
måske fordi alkohol er legalt og omfattet af mange regler. Men når det gælder andre rusmidler, som ikke er legale, er massekommunikationen generelt
begrænset til oplysningsmateriale i pjecer og på hjemmesider og ofte med
hovedbudskabet ”lad være med at tage stoffer”.
Men de unge er et andet sted. Det er ikke ualmindeligt, at teenagere vil eksperimentere og afprøve grænser. Og med den sparsomme og unuancerede information, danner de deres eget normbillede – deres eget billede af stoffernes virkning og bivirkninger.
Denne kampagne skal derfor ramme de unge på en ny og forhåbentlig mere
effektfuld måde. Kampagnen skal aflive myter og give de unge kvalificeret kendskab til stoffer, så de kender risikoen.
Kampagnens overordnede målsætning er, at få de unge til at tage stilling til
stoffer på et oplyst grundlag.
3.2 Målgruppen
Målgruppen er unge i alderen 15-24 år, som er særligt skrøbelige over for påvirkninger fra stoffer.
Målgruppen spænder lige fra dem, der kun har prøvet det nogle få gange, til dem
der er ude i et alvorligt og livstruende misbrug.
Det er desuden vigtigt også at nå ud til de mange unge, som ikke selv eksperimenterer med rusmidler eller umiddelbart er i risikogruppen. Mange unge
kender nemlig andre unge, der bruger rusmidler – som vennen, kæresten,
studiekammeraten eller kollegaen – og deres viden og holdning kan spille en
vigtig rolle.
Forældre, lærere og andre, som er i nær kontakt med unge, udgør en sekundær
målgruppe.
11
BRIEF
3.3 Budskabet
BLIV KLOGERE PÅ STOFFER
3.4 Hvorfor er budskabet relevant
Vi ønsker at øge de unges kvalificerede viden om stoffer, deres virkning og bivirkning – og herigennem gøre dem mere kompetente til at træffe et kvalificeret
fra- og tilvalg i forhold til stoffer. Den kvalificerede viden skal øge chancen for, at
de unge, som vælger at eksperimentere med rusmidler, oplever et kontrolleret
kontroltab fremfor det modsatte – et ukontrolleret kontroltab med større risiko
for et skadeligt udfald.
3.5 Hvilke informationer vil vi gerne have, at de unge får
kendskab til?
I den optimale verden ville det være ønskværdigt, hvis de unge havde kendskab
til de mest udbredte stoffer på markedet, deres virkning og bivirkninger samt
gode råd til, hvordan de kan hjælpe andre, der er påvirket af stoffer.
I Sundhedsstyrelsens pjece ”Stoffer - hvordan virker de, og hvordan ser de ud”
findes en god og overskuelig beskrivelse af disse informationer.
Pjecen er vedlagt i bilag 1.
Download pdf her:
http://www.sst.dk/publ/Publ2007/CFF/Stoffer/Stoffer_pjece.pdf
Fra januar vil PsykiatriFondens eget site til unge www.tabu.dk blive opdateret, med informationer fra bilag 1, så det også indeholder viden og fakta om de
enkelte stoffer, polyforbrug, gode råd og handlingsmuligheder samt relevante
henvisninger mv.
Derudover er følgende sites meget informative:
http://netstof.dk/
http://www.uturn.dk/
http://stofinfo.sst.dk/
12
BRIEF
3.6 Tilgang til opgaven
Hvordan man vil gøre de unge ”klogere på stoffer”, er den store udfordring i denne
kampagne, da der er ufattelig mange informationer at forholde sig til.
Det er op til bureauerne selv at afgøre om:
1)
man vil udarbejde en decideret oplysningskampagne, der indeholder konkrete
informationer fra briefingen. Fx ”Hash påvirker din IQ”, ”Faren ved polyforbrug”
eller ”Myter omkring stoffer” – og denne vej igennem pirre de unges nysgerrighed til at søge flere informationer om stoffer
2) man vil udarbejde en kampagne, der opfodrer unge til at blive klogere på
stoffer med henvisning til:
•
www.tabu.dk (vil fra januar indeholde oplysningerne fra bilag 1)
•
eller et kampagnesite, et mobilsite eller en app med oplysninger fra bilag 1
3) man vil ”lege” informationerne ind hos de unge, som fx Sundhedsstyrelsen har
gjort det med deres test:
http://stofinfo.sst.dk/Forsiden/Test_dig_selv/Hvad_ved_du_om_stoffer.aspx
4.
eller en helt fjerde måde
Det afgørende er ene og alene, at vi får så mange unge som muligt til at interessere sig for emnet og tilegne sig viden om stoffer og deres virkning og bivirkninger.
Såfremt man vælger en løsning, hvor der indgår et kampagnesite, mobilsite eller
en app, vil finansieringen heraf ske i samarbejde med PsykiatriFonden og sponsorer skaffet af Huset Markedsføring.
3.7 Kampagnens stil og tone
Vi ønsker på ingen måde en skræmme-kampagne. Det afgørende er, at vi tager
udgangspunkt i de unges perspektiv. At vi oplyser og møder dem med en realistisk
tilgang – uden at vi dog på nogen måder opfordrer til forbrug eller legalisering.
3.8 Møde hos Psykiatrifonden
Som et nyt tiltag i år får alle deltagende bureauer mulighed for at deltage i et
temamøde med Psykiatrifonden. På mødet får man mulighed for at stille spørgsmål til såvel underviserne Ronny og Kim, et ungepanel samt et fagpanel:
13
BRIEF
Ungepanelet består af:
• Malte Emil (KTS, Julius Th. Gade)
• Andreas (Produktionsskolen K-U-B-A)
• Jakob (Helsingung)
• Caspar (Fabrikken Produktionsskole)
Fire unge mænd, der alle har personlige erfaringer med rusmidler samt klare holdninger, budskaber og anbefalinger ift. rusmiddelområdet.
Fag-panelet består af:
• Ronny Højgaard Larsen, underviser
• Kim Gilberg, underviser
• Leif Griffenfeldt Carlsen, Hashraadgivningen
• Ida Koch, psykolog
• Dirch Bacher, behandler i U-turn
Temamødet afholdes den 4. december 2012 kl. 15.30-17.00 hos
PsykiatriFonden
Hejrevej 43
2400 København NV
Tilmelding til mødet sker hos:
Anne Olsen, Huset Markedsføring, Mail: [email protected]
14
BRIEF
BILAG
15
HVORDAN VIRKER DE, OG HVORDAN SER DE UD
STOFFER
HVOR MEGET VED DU
HVOR MANGE PRØVER STOFFER
Der er mange myter om unge og stoffer. Du har helt
sikkert hørt i medierne, at mange unge tager alt for
mange stoffer. Måske er du selv stødt på stoffer i din
omgangskreds eller i byen.
Mange unge får tilbudt stoffer. Der er ca. 40% af danske unge på 16-20 år, der har prøvet at ryge hash og ca.
GHUKDUSU¡YHWHWHOOHUÁHUHDQGUHLOOHJDOHVWRIIHU
6n GHW HU ODQJW IUD QRJHW DOOH J¡U 'H ÁHVWH GHU KDU
prøvet stoffer, nøjes med at prøve én til to gange.
HVOR SÆLGES STOFFERNE
Du kan blive tilbudt stoffer mange steder – til private
fester, i byen eller på gaden. Men faktisk er det mere
sandsynligt, at du vil blive tilbudt stoffer af en ven
end en fremmed kriminel eller pusher. Uanset hvor
stofferne kommer fra, er det er dog stadig lige ulovligt, og man bliver straffet ifølge den danske lovgivning for besiddelse af stoffer.
2.
HVOR FARLIGE ER STOFFER
Der er altid en risiko ved at tage stoffer. Og det er nøjagtigt lige så farligt at tage stoffer på en mandag som
en lørdag nat i byen. Alle stoffer kan give dig en rigtig
dårlig oplevelse. Du kan blive meget utilpas fysisk og
psykisk – fx kaste op eller få panikangst. Desuden
kan du komme alvorligt til skade ved ulykker eller i
WUDÀNNHQIRUGLGLQG¡PPHNUDIWGLQHUHDNWLRQHURJ
EHY JHOVHULNNHHUJRGWWXQHGH'HÁHVWHDIVWRIIHUQH
kan give dig en alvorlig forgiftning – og mange af
stofferne, kan du direkte dø af. Så der er altid en akut
risiko ved stoffer – også første gang, du tager dem.
HVAD SKER DER I DIT HOVED
Det er hjernen, der styrer vores sanseoplevelser, handlinger, tanker, behov og følelser – både bevidste og
ubevidste. Et særligt område i hjernen er belønningssystemet, der gør dig glad og tilfreds, når du fx lige
har spist, drukket eller har haft sex. Det er det system,
der sørger for, at du lærer at gøre de ting, du bliver
glad af. Og det er belønningssystemet, som stofferne
kemisk stimulerer, så du kan blive afhængig.
Stoffer påvirker hovedsageligt hjernen og centralnervesystemet, som først færdigudvikles, når du er helt
voksen. Derfor har du lettere ved at blive afhængig,
når du er ung. Desuden har du som meget ung sværere
3.
ved at styre en rus, du bliver hurtigere forgiftet og
kommer lettere ud for ulykker.
Det hele afhænger af, hvordan lige præcis din krop
og din hjerne reagerer, hvilket er meget individuelt.
Samtidig betyder det også noget, hvilke omgivelser du
er i – stilhed, larm, tryghed eller uro vil alt sammen
påvirke rusen forskelligt.
HVOR MEGET VED DU OM STOFFER
Hvis du støder på stoffer, er det rigtig godt at vide
noget om dem på forhånd. I denne guide kan du læse
alt om, hvordan stoffer virker, hvordan de ser ud, og
hvad du kan gøre for at passe på dig selv og dine venner.
HVILKE TYPER STOFFER FINDES DER
På de næste sider kan du læse om de mest almindelige
(illegale) stoffer. Stofferne er delt op i 3 grupper efter deres rusvirkning: Sløvende stoffer, stimulerende
stoffer og hallucinogene stoffer.
forskel på, hvor meget aktivt stof, der er i illegale stoffer. Man kan heller ikke regne med, at der rent faktisk
er det stof i, man får at vide. Så med ulovlige stoffer
kan du aldrig være sikker på, hvad de i virkeligheden
består af.
HVOR ULOVLIGE ER STOFFER
Ifølge dansk narkotikalovgivning er det forbudt at indføre, udføre, sælge, købe, udlevere,
modtage, fremstille, forarbejde og besidde
stoffer, medmindre de bruges medicinsk eller
i forskning. Straffen for overtrædelse er bøde
eller op til 16 års fængsel alt efter, hvor alvorlig overtrædelsen er.
Nogle stoffer er 100% kemisk fremstillet, mens andre
primært er lavet på basis af planter. At der er naturlige ingredienser i et stof, gør det dog ikke mindre
risikofyldt. Mange stoffer af ‘naturlig’ oprindelse er
meget farlige. Test viser desuden, at der er meget stor
4.
5.
Stof-Fakta_BrochureDK.indd 4
Stof-Fakta_BrochureDK.indd
16/07/07 15:23:34
5
INDHOLD
6.
IKONFORKLARING
For at gøre det overskueligt, bruges følgende ikoner
til at forklare de forskellige stoffer:
Ikonforklaring
7
Sløvende stoffer
Cannabis
Benzodiazepiner
+HURLQPRUÀQ
Snifning
GHB
8 – 23
10
13
15
18
21
Stimulerende stoffer
Amfetamin
Kokain
Ecstasy
Khat
Poppers
24 – 39
26
29
32
35
38
Hallucinogene stoffer
Psilocybinsvampe, LSD
40 – 44
42
Pas på dig selv og dine venner
45
Udbredelse
Sprøjtes
Ryges
Rus
Sniffes
Aggression
Drikkes
Angst
Spises
Forgiftning
16/07/07 15:23:34
7.
SLØVENDE STOFFER
Virker beroligende og sløvende,
fordi de hæmmer centralnervesystemet, som går i slowmotion.
Det gælder hash, benzodiazepiner,
KHURLQPÁ
8.
9.
CANNABIS
(HASH, MARIHUANA, POT)
36%
3-4
timer
STOF
Hash stammer fra hampeplanten Cannabis Sativa,
og de forskellige former for cannabis (fx hash, marihuana/pot, skunk) kan have forskellig koncentration
DIGHWDNWLYHLQGKROGVVWRI7+&6NXQNHURIWHVWÁHUH
gange stærkere end hash og pot.
EFFEKT
Cannabis sløver, og i store doser virker det også hallucinogent. Når cannabis ryges, kommer rusen inden
for få minutter. Ved indtagelse gennem munden først
efter en time. Man mærker hjertebanken, tørhed i øjne
og mund, en let svimmelhed og evt. kvalme. Man kan
blive opstemt og afslappet, men man kan også få en
ubehagelig panikoplevelse. Tiden går langsommere,
lys og lyd opleves anderledes, ofte mere intenst – ved
stor dosis kan man få egentlige hallucinationer. Førstegangsbrugere har især risiko for at opleve anfald af
10.
stærk angst. Risikoen for angst er større, jo stærkere
dosis er. Den påvirkede kan have røde øjne, snøvlende tale, sløvhed i bevægelserne, være fnisende og
udadvendt eller indadvendt.
Efter rusen oplever man træthed, koncentrationsbesvær og initiativløshed. Cannabis nedsætter ens
evne til at koordinere bevægelser, løse komplekse
opgaver og tilegne sig ny viden i op til 24 timer.
Cannabis kan måles i urinprøver i 4-8 uger efter
indtagelsen.
FORGIFTNING
Ved for stor dosis giver cannabis psykiske symptomer,
som fx panikangst eller psykotiske symptomer. Dvs.
at man får en forvrænget virkelighedsopfattelse og
ikke kan skelne mellem fantasi og virkelighed. Men
man kan ikke dø af en cannabisforgiftning.
AFHÆNGIGHED
Hash er vanedannende. Efter kort tids hyppig brug
– fx dagligt i en uge – skal man have mere stof for
at opnå samme virkning. Efter ca. 1 måneds hyppig
brug får man ubehag, når man holder op.
ABSTINENSSYMPTOMER
Symptomerne er søvnløshed, nattesved, angst, irritation,
11.
rastløshed, koncentrationsbesvær og dårligt humør. De
NDQYDUHÁHUHXJHUPHQEOLYHUEHGUHLO¡EHWDIFD
dage.
ANDRE BIVIRKNINGER
Cannabis nedsætter opmærksomhed og koordinationsevne. Ved regelmæssig brug af cannabis bliver
man mere sløv, langsom og ligeglad. Man mister initiativ og koncentration, nogle bliver nedtrykte. Man
bliver dårligere til at lære og løse problemer. Mange
unge med stort hashforbrug ‘går i stå’ i deres personlige udvikling og sociale liv.
Det kan også udløse og forværre psykoser og depressioner. Jævnlig cannabisrygning skader luftveje og
lunger endnu mere end tobaksrygning. Det kan på
sigt give bronkitis, ‘rygerlunger’ og øge risikoen for
forskellige former for kræft.
BLANDINGSMISBRUG
Den sløvende virkning af cannabis forstærkes, hvis
man tager cannabis sammen med nerve-/sovemedicin,
alkohol, heroin eller andre sløvende midler, hvilket
øger risikoen for ulykker. Kombinationen af cannabis
og hallucinogene stoffer gør den hallucinogene virkning endnu mere uforudsigelig, hvilket giver større
risiko for psykiske skader.
BENZODIAZEPINER
7%
STOF
Benzodiazepiner er en gruppe af stoffer med en fælles kemisk grundstruktur, som bruges som medicin
mod angst og søvnforstyrrelser. Disse piller har mange navne fx Rohypnol og Stesolid. Pillerne fremstilles
EnGHLPHGLFLQDOLQGXVWULHQRJSnLOOHJDOHVWRÁDERUDtorier. Som rusmiddel bruges benzodiazepiner oftest
sammen med alkohol og/eller andre illegale stoffer.
EFFEKT
Benzodiazepiner virker beroligende, sløvende og
søvnfremkaldende, ligesom alkohol. I nogle tilfælde
kan stofferne virke helt modsat, hvor man bliver hyperaktiv, kaotisk, rastløs, uberegnelig og ofte aggressiv.
12.
13.
FORGIFTNING
Brugt efter lægens vejledning er benzodiazepiner en
relativt ugiftig form for medicin. Men benzodiazepiner forstærker virkning af alkohol, heroin og andre
stoffer, der hæmmer centralnervesystemet. En forgiftning kan derfor ende med død pga. åndedrætsstop, hvis uheldet er ude.
AFHÆNGIGHED
Benzodiazepiner giver afhængighed, så der skal større
og større dosis til for at opnå den ønskede virkning.
ABSTINENSSYMPTOMER
Angst, rastløshed, søvnbesvær og i værste fald kramper. Abstinenssymptomer kan behandles medicinsk.
ANDRE BIVIRKNINGER
Risiko for ulykker bliver større, hvis man bruger benzodiazepiner sammen med alkohol eller andre
sløvende stoffer.
BLANDINGSMISBRUG
Blandingen af benzodiazepiner og alkohol kan udløse stærke aggressioner og vold. Benzodiazepiner bruges ofte efter brug af stimulerende stoffer (kokain og
ecstasy) som afslapnings- og sovemiddel. Dette giver
stor risiko for udvikling af et blandingsmisbrug.
14.
HEROIN,
MORFIN M.FL.
1%
3-4
timer
STOF
HHURLQ PRUÀQ NRGHLQ RJ RSLXP HU VWRIIHU GHU
fremstilles af opiumvalmuens saft. Lignende stoffer
kan fremstilles syntetisk, det gælder fx metadon.
Samlet betegnes stofferne opioider. Heroin er mest
almindeligt i hvidligt eller brunt pulver.
EFFEKT
Heroin giver et kort sus og herefter en afslappende
rus, hvor smerter og problemer fortoner sig i en
følelse af lykkelig ligegyldighed. Virkningen kommer
meget hurtigt. Stofferne har en stærk smertestillende
virkning, men bedøver også centralnervesystemet på
andre måder. Store doser giver forstoppelse, hæmmer
vejrtræning, og pupillerne trækker sig sammen. Man
bliver sløv, døsig, taler snøvlende og går usikkert. Og
man kan blive utilpas med kvalme og kulderystelser.
15.
FORGIFTNING
HHURLQRJPRUÀQYLUNHUK PPHQGHSnYHMUWU NQLQJV
centret i hjernen. En for stor dosis vil give langsom
RJ RYHUÁDGLVN YHMUWU NQLQJ RJ L VLGVWH HQGH VWRSSH
vejrtrækningen, så man dør.
BLANDINGSMISBRUG
DHÁHVWHPLVEUXJHUHDIKHURLQHOOHUDQGUHRSLRLGHUHU
blandingsmisbrugere, hvor alkohol, benzodiazepiner,
hash, amfetamin og kokain indgår i misbruget.
AFHÆNGIGHED
Kroppen vænner sig hurtigt til heroin. Efter kun få
dages brug skal man have stadig mere stof for at opnå
samme virkning. Narkomaner kan derfor tåle doser,
der ville være dødelige for andre.
ABSTINENSSYMPTOMER
Kulderystelser, svedeture, muskelsmerter, kvalme,
V¡YQEHVY U PP VRP NDQ PLQGH RP LQÁXHQ]D
Derefter kommer en lang periode med træthed,
irritabilitet, apati og følelse af ulyst, nedtrykthed og
trang til stoffer.
ANDRE BIVIRKNINGER
Livet som heroinmisbruger er selvdestruktivt og
belastende, og man bliver ofte deprimeret. Når stoffet
indtages med sprøjte, er der stor risiko for skader på
blodkarrene og for alvorlige smitsomme sygdomme
OHYHUEHW QGHOVHKLYDLGVKMHUWHNODSEHW QGHOVHPÁ
hvis man deler sprøjter eller andet ‘værktøj’ med
andre.
16.
17.
ORGANISKE OPLØSNINGSMIDLER
OG DRIVGASSER – SNIFNING
sløv, får hovedpine, kvalme og opkastning. Det er
også almindeligt med urolig søvn og mareridt.
(HASH, MARIHUANA, POT)
Tegn på snifning kan være vedvarende hoste, løbende
øjne og næse (som en forkølelse), vedvarende rødme,
vabler omkring mund og næse, træthed, hovedpine
og mangel på appetit.
8%
30-45
min.
STOF
Nogle kemiske stoffer virker kraftigt berusende,
hvis de indåndes. Det drejer sig om organiske
opløsningsmidler og visse drivgasser i spraydåser. Det
HU VWRIIHU PDQ NDQ ÀQGH L KYHUGDJVSURGXNWHU VRP
Lightergas, benzin, nogle typer af lim, nogle typer af
maling og nogle produkter på spraydåse. Produkterne
er typisk mærkede som brand- og sundhedsfarlige, og
risikoen ved at bruge dem er meget stor.
EFFEKT
Snifning giver en rus, der kan minde om en alkoholrus.
De kemiske stoffer virker hæmmende på centralnervesystemet, så man bliver svimmel, usikker i bevægelserne, opstemt og vrøvlende. Nogle bliver aggressive.
Store doser kan fremkalde hallucinationer. Bagefter
får man kraftige tømmermænd, man bliver træt og
18.
FORGIFTNING
Der er stor risiko for forgiftning med dødelig udgang.
Snifning påvirker åndedrætscentret og hæmmer vejrtrækningen. Det kan føre til åndedrætsstop. Snifning
forstyrrer desuden hjerterytmen og kan give pludseligt hjertestop. Desuden er der stor risiko for overdosering ved snifning. Der er nemlig meget lille forskel
på den mængde, der giver rus, og den mængde, der
giver forgiftning.
AFHÆNGIGHED
Man kan blive afhængig af snifning.
ABSTINENSSYMPTOMER
Hovedpine, mavesmerter, muskelkramper.
19.
GHB
ANDRE BIVIRKNINGER
Der er stor risiko for brandulykker, hvis brugeren
tænder ild fx for at ryge, da dampene er meget
brandfarlige. Desuden er der risiko for andre ulykker,
fordi rusen gør dømmekraft og bevægelser meget
usikre.
Længere tids brug indebærer alvorlig risiko for helbredsskader. Hjernevævet bliver beskadiget, så man
bl.a. får dårligere hukommelse og indlæringsevne.
Ligesom ens følelsesliv ændrer sig. Desuden kan nyrer, lever og knoglemarv tage skade. Visse stoffer,
bl.a. i motorbenzin, er desuden kræftfremkaldende.
BLANDINGSMISBRUG
Hvis snifning blandes med alkohol, nerve-/sovemedicin
eller andre stoffer, er virkningen helt uforudsigelig og
risikoen endnu større.
RISIKOEN FOR ALVORLIG FORGIFTNING
ER STØRRE, HVIS DER ER LILLE FORSKEL MELLEM DEN
MÆNGDE, DER GIVER RUS OG DEN DOSIS,
DER GIVER FORGIFTNING
20.
(GAMMA-HYDROXY-BUTYRAT,
‘FANTASY’)
1%
2-4
timer
STOF
G+% ÀQGHV VRP HQ IDUYHO¡V Y VNH VRP SXOYHU RJ
VRPNDSVOHU'HWNDOGHVRIWH¶IDQWDV\·HOOHU Á\GHQGH
ecstasy, hvilket er helt misvisende, da stoffet modsat
ecstasy virker sløvende.
EFFEKT
I små doser kan GHB give en afslappet eufori, men
også hukommelsestab og søvnighed. I større doser
er det stærkt sløvende og søvnfremkaldende og kan
bringe brugeren i en forvirret og omtåget tilstand.
GHB kan også give pludselig bevidstløshed.
FORGIFTNING
Der er stor risiko for alvorlig eller dødelig forgiftning
med GHB, særligt hvis det indtages sammen med
alkohol eller andre bedøvende midler, hvad der er
almindeligt blandt brugere. GHB er bl.a. farligt, fordi
21.
det let overdoseres. Der er kun en lille forskel mellem
den dosis, der giver rusvirkning, og den dosis, der giver
forgiftning.
AFHÆNGIGHED
Man kan blive afhængig af GHB.
BLANDINGSMISBRUG
Det er almindeligt at indtage GHB sammen med
alkohol, selv om det gør stoffet endnu mere risikabelt.
22.
23.
STIMULERENDE STOFFER
Virker opkvikkende, fordi de får hele centralnervesystemet til at arbejde på fuldt tryk. Det
GUHMHUVLJRPDPIHWDPLQNRNDLQHFVWDV\PÁ
24.
25.
AMFETAMIN
(‘SPEED’)
36%
3-4
timer
STOF
APIHWDPLQHUNHPLVNIUHPVWLOOHWRJÀQGHVVRPSXOYHU
eller piller. På de illegale laboratorier fremstilles mange
varianter af piller med udgangspunkt i amfetamins
kemiske struktur. Metamfetamin er en variant, der
HUJDQJHVW UNHUHHQGDPIHWDPLQRJÀQGHVVRP
pulver, piller eller krystaller.
EFFEKT
Amfetamin virker stimulerende på centralnervesystemet. Derfor giver det en følelse af energi, tjek på
tingene og selvtillid. Man bliver meget aktiv, rastløs,
udadvendt, selvcentreret og taler meget. Man overskrider grænser for almindelig opførsel og får evt.
trækninger i ansigtet og kroppen. Man bliver irritabel
og hurtigt vred. Amfetamin undertrykker også kroppens naturlige signaler, så sult, tørst og træthed forsvinder. Efter rusen bliver man modløs, angst, træt
26.
og udmattet. Alligevel kan det være vanskeligt at
ÀQGHURRJVRYH
FORGIFTNING
Amfetamin kan give forgiftning. Symptomerne er
hovedpine, svimmelhed, kvalme, feber og evt. krampe.
AFHÆNGIGHED
Kroppen vænner sig til amfetamin, så der skal mere
stof til for at få en rusvirkning.
ABSTINENSSYMPTOMER
Angst, rastløshed, uro, nedtrykthed, mistænksomhed
og aggression. Man kan også få en alvorlig depression
med risiko for selvmord.
ANDRE BIVIRKNINGER
En person, der er påvirket af amfetamin, har ‘kort lunte’,
RJGHUHUULVLNRIRUYROG7DJHUPDQDPIHWDPLQÁHUHJDQJH
med korte mellemrum, kan man få angst og forfølgelsestanker. Længerevarende brug giver risiko for at udvikle
en amfetaminpsykose, hvor man ikke kan skelne mellem virkelighed og fantasi. Man føler sig forfulgt og
kan blive farlig for sig selv og andre. En amfetaminpsykose kræver psykiatrisk behandling.
27.
BLANDINGSMISBRUG
Amfetamin gør, at man tror, man kan tåle meget mere
alkohol end ellers, og de to rusmidler bruges ofte
samtidig. Men alkohol og amfetamin virker modsat,
og blandingen giver en uforudsigelig ruseffekt med
stor risiko for aggressive og voldelige handlinger. Det
er fristende at dulme nedturens ubehag med sløvende
midler (fx hash, nerve-/sovemedicin, opioider). Derfor
fører brug af amfetamin ofte til blandingsmisbrug.
ALDRIG VÆRE SIKKER
PÅ, AT STOFFET INDEHOLDER DET, MAN
FÅR AT VIDE
MAN KAN
KOKAIN
(‘COKE’, ‘COLA’, ‘SNE’)
4%
15-30
min.
STOF
Kokain udvindes af bladene fra kokaplanten. Kokain
LQGWDJHVW\SLVNVRPHWKYLGWSXOYHUPHQÀQGHVRJVn
som ’crack’, en basisk form for kokain i hvide, grålige
HOOHUEUXQOLJHNOXPSHUHOOHUÁDJHU
EFFEKT
Kokain virker stimulerende på centralnervesystemet.
Puls og åndedræt bliver hurtigere, blodtrykket øges,
og kropstemperaturen stiger. Det giver en følelse af
energi, opstemthed og selvsikkerhed. Sult, tørst og
træthed mærkes ikke. En kokainpåvirket person virker
selvcentreret og hyperaktiv, pupillerne er store og
musklerne spændte. Rusen varer kort. I løbet af en lille
time kommer der en nedtur, man bliver udmattet,
irritabel, nervøs, rastløs, indadvendt, nedtrykt og har
stærk stoftrang. Dette fører ofte til, at man indtager
NRNDLQÁHUHJDQJHKXUWLJWHIWHUKLQDQGHQRJKHUPHG
øges også risikoen for alvorlige forgiftninger.
28.
29.
FORGIFTNING
Kokain kan give en dødelig forgiftning med kramper,
åndedrætsstop eller hjertesvigt. Tegn på kokainforgiftning er stærk rastløshed sammen med store pupiller, høj puls, hurtigt åndedræt og temperaturstigning.
Der kan komme kramper og bevidstløshed. Forgiftningsrisikoen bliver endnu større ved store doser og
JHQWDJHQEUXJÁHUHJDQJHHIWHUKLQDQGHQ
AFHÆNGIGHED
Kokain er stærkt afhængighedsskabende. De hurtige
op- og nedture frister hurtigt til at tage mere kokain,
så det er nemt at ende i et ukontrolleret misbrug.
ABSTINENSSYMPTOMER
Kommer i form af en meget lang nedtur med
søvnforstyrrelser, manglende energi, nedtrykthed,
irritabilitet, manglende sexlyst og stærk stoftrang.
Man kan også få en depression med risiko for
selvmord.
ANDRE BIVIRKNINGER
Den kokainpåvirkede bliver let ophidset og vred, og
der er en øget risiko for vold. Mens brugen af kokain
i starten stimulerer lyst til sex, nedsætter jævnlig kokainbrug både sexlyst og potens. Kokain nedsætter
hjernens og hjertets blodforsyning og kan derfor give
30.
hjerneskader, hjerteproblemer, rytmeforstyrrelser,
hjertestop og åndedrætsvanskeligheder. Kokain, der
sniffes, kan give næseblod og efterhånden ødelægge
næsens slimhinder. Man kan udvikle alvorlige psykiske symptomer som sygelig mistænksomhed, angst,
anspændthed og depression. Samtidig er der risiko for
at udvikle en kokainpsykose, som er præget af vrangforestillinger (paranoia og forfølgelsesvanvid), hallucinationer og angst. En kokainpsykose varer nogle
uger og kræver psykiatrisk behandling.
BLANDINGSMISBRUG
Brugere fristes til at dæmpe nedturenes angst og uro
med beroligende midler, fx alkohol, benzodiazepiner,
heroin eller lignende, og dermed udvikle et blandingsmisbrug.
IKKE MEGET ØKOLOGI I
STOFFER, DER KOMMER FRA PLANTER.
DE ER LIGE SÅ FARLIGE SOM ANDRE
STOFFER
DER ER
31.
ECSTASY
4%
4-6
timer
STOF
Ecstasy er den populære betegnelse for det syntetiske
VWRI0'0$GHUÀQGHVVRPSXOYHULJHODWLQHNDSVOHU
eller som piller med forskellige former, farver og logo.
Koncentrationen af aktivt indholdsstof i pillerne er
meget forskellig – der er fundet fra 1-53 % MDMA
L HFVWDV\SLOOHU 'HU NDQ RJVn Y UH ÁHUH IRUVNHOOLJH
andre aktive indholdsstoffer i pillerne, typisk andre
stimulerende og evt. hallucinogene stoffer, nogle af
dem mere giftige end MDMA.
EFFEKT
Ecstasy har en opkvikkende og let hallucinogen virkning. Man mærker ikke træthed, og oplever lyd og lys
mere intenst. Samtidig føler man sig åben og kærlig
stemt over for andre. Man kan blive meget tørstig og
noget utilpas med kvalme, muskelspændinger (især i
kæbemusklerne), rystelser, svedeture og hjertebanken.
Ved høje doser er der risiko for alvorlige kropslige
symptomer som dehydrering, kraftig forhøjet legemstemperatur, forstyrrelser af hjerterytmen, højt blodtryk,
blødninger og nyresvigt. Efter rusen er man typisk
udmattet og nedtrykt i dagene efter. Dette er både en
følge af selve stoffet og af, at brugeren typisk har overanstrengt kroppen under rus.
FORGIFTNING
Ecstasy-forgiftninger er relativt sjældne, men kan være
dødelige, og der er eksempler på dødsfald selv efter
mindre doser. Symptomerne kan være feber, forhøjet
blodtryk, kramper, forvirring og bevidstløshed. En
ecstasy-påvirket person med symptomer på overophedning skal straks afkøles (køligt rum, koldt vand at
drikke og på kroppen) og hurtigt på skadestuen.
AFHÆNGIGHED
Ecstasy er afhængighedsskabende. Efter længere tids
brug skal man have større doser for at opnå samme
virkning. Med større doser øges bivirkningerne
betragteligt.
ANDRE BIVIRKNINGER
Man kan få en dårlig rusoplevelse med skræmmende
hallucinationer, forvirring og panik. Måneder efter en
HFVWDV\UXVNDQPDQIn¶ÁDVKEDFNV·8GRYHU QGULQJHU
32.
33.
i centralnervesystemet kan ecstasy give skader på
hjerte, nyrer og lever.
KHAT
BLANDINGSMISBRUG
Alkohol og ecstasy virker modsat hinanden og giver
en uforudsigelig rusvirkning.
4 timer
STOF
De friske blade og stængler fra khatplanten, der dyrkes
i Afrika, indeholder de psykoaktive stoffer cathinon og
katin. Planteskuddene importeres og forhandles i bundter. Khat indtages oftest gennem langvarig tygning,
men kan også drikkes som ekstrakt eller ryges.
EFFEKT
Khat skal tygges længe, og virkningen kommer langsomt (efter ca. 1,5 time). Khat giver en stimulerende
og opkvikkende virkning. Man får mere energi, lyst til
at snakke og bliver mere udadvendt, men også mere
irritabel. Sult og tørst mærkes ikke. Blodtryk og hjerterytme øges, og pupillerne udvides. Eftervirkninger
er sløvhed og nedtrykthed.
FORGIFTNING
Forgiftning forekommer og giver især psykiske symptomer, men der er ikke rapporter om dødelige forløb.
34.
35.
AFHÆNGIGHED
Khat er moderat afhængighedsskabende.
ABSTINENSSYMPTOMERNE
Angst, rastløshed, uro, nedtrykthed, mistænksomhed
og aggression.
ANDRE BIVIRKNINGER
Jævnlig khatbrug kan give søvnproblemer, appetitløshed og humørsvingninger. Khattyggeren kan
blive irritabel og aggressiv med nogen risiko for vold.
I enkelte tilfælde kan khat give egentlige angstanfald
eller psykose med hallucinationer. Khattygning kan
give irritation og betændelse i mundhule, spiserør og
mave og misfarvning af tænderne.
36.
37.
POPPERS
1%
2-3 min.
ANDRE BIVIRKNINGER
Poppers er brandfarlig, og væsken er stærkt hudirriterende.
BLANDINGSMISBRUG
Det er særlig farligt at kombinere poppers med Viagra
eller blodtrykssænkende medicin, da blodtrykket kan
komme alt for langt ned.
STOF
PRSSHUVHUHWSRSXO UWXGWU\NIRUDP\OQLWULWPÁ6WRIIHUQHÀQGHVVRPJXOOLJOHWIRUGDPSHOLJY VNHRJV OJHVL
VPnÁDVNHU%HKROGHUHQnEQHVRJGDPSHQHVQLIIHV
EFFEKT
Poppers udvider blodkarrene og giver en minut-kort
eufori, løsner hæmninger og afslapper muskulaturen.
Poppers bruges bl.a. til at forhøje lystfølelsen ved
samleje. Efter den korte rus kan man få voldsom
hovedpine og føle sig utilpas og svag. Stoffet kan give
blodtryksfald, og man kan evt. besvime.
FORGIFTNING
Hvis poppers drikkes, kan man få en alvorlig forgiftning, hvor iltoptagelsen i blodet hæmmes, og det kan
være livstruende. Ved bevidstløshed skal den påvirkede
på skadestuen. Ved snifning er risikoen mindre.
38.
39.
HALLUCINOGENE STOFFER
Giver sanseindtryk i centralnervesystemet, der ikke svarer til de påvirkninger, der kommer udefra. Man ser
fx ting og hører lyde, som ikke eksisterer i virkeligheden. I denne gruppe
ÀQGHVSVLORF\ELQVYDPSHRJ/6'
40.
41.
PSILOCYBINSVAMPE,
LSD
M.FL.
3%
Svampe 6-8
LSD 10-12
timer
STOF
Hallucinogener er et fælles ord for en meget lang
række forskellige stoffer. Nogle er kemisk fremstillede
I[ /6' RJ DQGUH ÀQGHV L SODQWHU I[ SVLORF\ELQ L
svampe.
EFFEKT
De hallucinogene stoffer giver en rus med en kraftig
forvrængning af sanseindtryk, tankegang og stemning, dvs. en psykoselignende tilstand. Sanseindtryk
bliver forvredne, ustabile og påtrængende. Kropsoplevelsen ændres, tankerækker brydes, angst- og lykkefølelse forekommer samtidig. Man får ofte kvalme og
bliver søvnig ved rusens start. Der kommer også en
let stigning i temperatur, puls og blodtryk. Pupillerne
udvides. Rusen kommer 30-60 minutter efter indtagelsen. Rusens varighed afhænger af, hvilken type
hallucinogen, man har taget. I visse tilfælde varer
42.
rusoplevelsen meget længere på en mareridtslignende måde – de såkaldte ‘bad trips’. Rusoplevelser kan
også vende tilbage i glimt lang tid efter, at en person
KDULQGWDJHWKDOOXFLQHUHQGHVWRIIHUGHWNDOGHV¶ÁDVK
EDFNV·%nGH¶EDGWULSV·RJ¶ÁDVKEDFNV·RSOHYHVVRP
meget ubehagelige.
FORGIFTNING
Dosis afhænger af, hvilket stof der er tale om – LSD
LQGWDJHV L PLNURJUDP PHQV VYDPSH LQGWDJHV ÁHUH
gram ad gangen. Under alle omstændigheder øger
overdosering risikoen for paniktilstand m.v. Ved angst
og forvirring er det vigtigt at afskærme personen i rolige
omgivelser. Ved et alvorligt bad trip skal man søge
hjælp på nærmeste skadestue, da der kan være behov
for beroligende behandling. Ved meget høje doser kan
der opstå en livstruende forgiftning med høj puls og
temperaturstigning, her skal man straks på skadestuen.
AFHÆNGIGHED
Hvis man tager hallucinogener jævnligt, skal der
hurtigt større og større doser til at opnå samme
rusvirkning.
ANDRE BIVIRKNINGER
Ulykker som dødelige faldulykker og selvmord er
en stor risiko ved hallucinogener, fordi brugerens
43.
virkelighedsopfattelse forvrænges. Både angst, panik
og aggression kan forekomme som udslag af fantasi.
Brug af hallucinogener giver først og fremmest risiko
for at få en psykose med forfølgelsesfantasier. I de
ÁHVWHWLOI OGHHUGHUWDOHRPHQIRUELJnHQGHSV\NRVH
af nogle dages varighed, men i nogle tilfælde kan
psykosen vare længere. En psykotisk tilstand kræver
lægelig behandling.
BLANDINGSMISBRUG
Hallucinogener bruges oftest af unge, der også har
erfaringer med stimulerende stoffer og cannabis.
%UXJ DI ÁHUH VWRIIHU VDPWLGLJ ¡JHU ULVLNRHQ IRU KHOW
ukontrollerede rusoplevelser og forgiftning.
STOFFER OG ALKOHOL KAN
SKADE ET FOSTER. SÅ ER DU GRAVID
ELLER OVERVEJER AT BLIVE DET, SÅ HOLD
DIG VÆK
BÅDE
PAS PÅ DIG SELV
OG DINE VENNER
Stoffer er omgivet af mange risici, derfor er det vigtigt
at passe godt på dig selv, dine venner eller andre, der
måske er stofpåvirkede. Hvis du ser en person, der er
nedtrykt, syg eller bange, er det vigtigt ikke at gå i panik, men prøve at hjælpe den stofpåvirkede eller tilkalde
hjælp.
Når man er påvirket, reagerer man ikke som normalt.
Derfor skal du være forberedt på, at den stofpåvirkede
kan reagere voldsomt på det stof, der er indtaget. Så
det er vigtigt, at du afkoder personens adfærd og
symptomer og hjælper derefter:
PANISK OG FORVIRRET
• Berolig personen og fortæl, at du vil hjælpe
• Før personen væk fra støj og stærkt lys
• Få personen til at trække vejret roligt ved at følge
din vejrtrækning
• Forklar stille og roligt, hvad der sker, og hvad du
gør for at hjælpe
Især hallucinogener, ecstasy eller store mængder hash kan gøre
brugeren panisk og forvirret.
44.
45.
Stof-Fakta_BrochureDK.indd 44
Stof-Fakta_BrochureDK.indd
16/07/07 15:24:11
45
OVERGEARET OG AGGRESSIV
• Berolig personen, tal langsomt, vær tålmodig,
undvig konfrontation, diskussion og bevar en rolig
dialog
• Rør mindst muligt ved personen. Vær opmærksom
på, at personen har en lav aggressionstærskel
• Før personen væk fra støj og stærkt lys
• Få personen til at trække vejret roligt ved at følge
din vejrtrækning
• Tilbyd vand
• Forklar stille og roligt, hvad der sker, og hvad du
gør for at hjælpe
Især kokain og amfetamin kan gøre brugeren overgearet og
aggressiv. Men ses også ved brug af alkohol, andre stoffer og
blandet brug.
OPHEDET OG HYPERAKTIV
• Før personen til et køligt sted og tilbyd vand
• Køl vedkommende ned med koldt vand på kroppen
• Lad evt. personen stå med underarmene dyppet i
koldt vand
• Undersøg, om personen har danset ekstremt længe
og meget
• Ring alarmcentralen 112
FRAVÆRENDE OG BEDØVET
• Hold personen ved bevidsthed – læg ikke personen
til at sove
• Undgå væske og føde, da personen kan blive kvalt
heri
• Ring alarmcentralen 112
16/07/07 15:24:11
Det er især alkohol og de andre sløvende rusmidler, der kan
gøre brugeren fraværende og bedøvet.
BEVIDSTLØS
• Ring alarmcentralen 112 og sæt dem grundigt ind
i situationen
• Kontroller personens vejrtrækning og sørg for, at
luftvejene er fri
• Giv eventuelt kunstigt åndedræt
• / JSHUVRQHQLDÁnVWVLGHOHMHQDWRVWLOOLQJRJO¡V
stramtsiddende tøj
• Hold vedkommende varm med et tæppe eller lignende, men vær opmærksom på overophedning
Det er især alkohol og de andre sløvende rusmidler, der kan give
bevidstløshed – men det kan også forekomme ved forgiftning
med kokain, ecstasy, poppers og blandet brug.
Især ecstasy, men også hallucinogener, kan gøre brugeren ophedet
og hyperaktiv.
46.
47.
HER KAN DU FÅ HJÆLP
ER DU PÅ FESTIVAL :
Kontakt samaritterne.
De er der for det samme.
SKAL DU HAVE HJÆLP MED STOFPROBLEMER :
Kontakt din kommunale sagsbehandler eller
praktiserende læge.
VIL DU VIDE MERE, SÅ BESØG :
www.sst.dk/narkotika og www.netstof.dk
Stof-Fakta_BrochureDK.indd 48
3. udgave, 1. oplag 2007
www.sst.dk
16/07/07 15:24:12