Træthed efter hjerneskade Træthed efter hjerneskade De fleste personer, der har haft en hjerneskade, oplever træthed i større eller mindre grad. strengelse, end man er vant til. Trætheden varer ofte længere end normal træthed og forsvinder ikke altid efter en nats søvn eller et hvil. Træthed efter hjerneskade er anderledes end normal træthed. Den er svær at forstå for den enkelte, og den er vanskelig at forklare for andre. Trætheden opstår i forbindelse med forskellige typer hjerneskade, og forskningen viser, at trætheden ikke nødvendigvis bliver mindre ved lettere hjerneskader. Træthedens typiske symptomer Træthed er en følgevirkning på lige fod med andre følger efter hjerneskade. Det er afgørende at forstå trætheden for at kunne mindske de gener og begrænsninger, den kan give. Normal træthed Vi kender alle den normale træthed, der er en del af den daglige cyklus, hvor man får genskabt sin energi og sine kræfter med et hvil eller med søvn. De fleste raske beskriver træthed som en kropslig fornemmelse, f.eks. at man kan føle sig som ”en slatten klud”. En anderledes træthed Hjerneskadetræthed er anderledes. Der er ikke tale om en fysisk træthed men om mental træthed. Mange oplever, at den mentale træthed opstår, når hjernen overstimuleres med for mange indtryk. Det kan f.eks. være i form af samvær med mange mennesker, telefonsamtale, en indkøbstur osv. Den mentale træthed indtræffer ofte uforudsigeligt og udløses af langt mindre an- > Nedsat evne til at koncentrere sig og være opmærksom i længere tid > Besvær med at håndtere flere indtryk samtidig > Det kræver unormal lang tid at genopbygge energi > Hjerneskadetræthed varierer, er ofte mindre om formiddagen og forværres i løbet af dagen > Besvær med at tage initiativ og overkomme daglige gøremål > Øget irritabilitet > Oplevelse af hukommelsesproblemer > Lys- og lydfølsomhed > Hovedpine > Let stressbar > Tendens til isolation Årsagen Man kender i dag ikke den præcise årsag til mental udtrætning efter hjerneskade, men der forskes i problematikken, og hypotesen er, at der er sket fysiologiske forandringer i nogle af hjernens celler. Dele af hjernen er skadet, så informationerne nu skal sendes ad andre veje rundt i hjernen. Det betyder, at processer, der før var automatiske, nu kræver en mere bevidst indsats, hvilket i sig selv er meget energikrævende. Skaden kan også have påvirket den energigivende del af hjernen, så det er vanskeligt at opretholde ener- giniveauet. Den del af hjernen, der beskytter os mod overstimulering, kan være påvirket af skaden. Trætheden kan også skyldes eller forstærkes af den psykiske reaktion på det, der er sket. Andres reaktion Det kan være svært for andre at sætte sig ind i, hvor overvældende trætheden kan være. Nogle i omgivelserne vil måske være tilbøjelige til at mene, at den hjerneskaderamte blot skal tage sig sammen og vise lidt viljestyrke. Omgivelserne har også brug for at få viden om den mentale træthed for at kunne forstå og støtte den hjerneskaderamte. Hvad kan man gøre? Hjerneskadetræthed er ikke et problem, der kan behandles væk. Ofte vil trætheden aftage efter nogen tid, men for nogle vil trætheden vare ved. Hvis man vælger at overhøre træthedstegnene, kan man både fysisk, kognitivt og følelsesmæssigt blive dårligere. Det er af afgørende betydning, at den hjerneskaderamte lærer at forstå logikken i udtrætningen og lærer at disponere de resterende kræfter, så hverdagen kan indrettes efter trætheden. Der findes ingen formler på den rigtige måde at tackle trætheden på. Hver enkelt må finde sine egne regler for regulering af træthed, hvile og energi. Referencer Lucie Nielsen: Om at få ro i hovedet – træthed og hjerneskade. Hjernesagen, januar 2011. Louise Brückner Wiwe: Håndbog for pårørende – til personer med hjerneskade. Hjerneskadeforeningen, 2006. Göteborg Universitet: Mental trötthet eller hjärntrötthet. www.mf.gu.se Hjerneskadecenter Nordjylland Borgmester Jørgensens Vej 2B 9000 Aalborg Tlf.: 99 82 54 40 E-mail: [email protected]