Træthed efter hjerneskade

Træthed efter
hjerneskade
Træthed efter hjerneskade
De fleste personer, der har haft en hjerneskade, oplever træthed i større eller
mindre grad.
strengelse, end man er vant til. Trætheden
varer ofte længere end normal træthed og
forsvinder ikke altid efter en nats søvn eller et hvil.
Træthed efter hjerneskade er anderledes
end normal træthed. Den er svær at forstå for den enkelte, og den er vanskelig
at forklare for andre. Trætheden opstår i
forbindelse med forskellige typer hjerneskade, og forskningen viser, at trætheden
ikke nødvendigvis bliver mindre ved lettere hjerneskader.
Træthedens typiske symptomer
Træthed er en følgevirkning på lige fod
med andre følger efter hjerneskade. Det
er afgørende at forstå trætheden for at
kunne mindske de gener og begrænsninger, den kan give.
Normal træthed
Vi kender alle den normale træthed, der er
en del af den daglige cyklus, hvor man får
genskabt sin energi og sine kræfter med
et hvil eller med søvn. De fleste raske beskriver træthed som en kropslig fornemmelse, f.eks. at man kan føle sig som ”en
slatten klud”.
En anderledes træthed
Hjerneskadetræthed er anderledes. Der er
ikke tale om en fysisk træthed men om mental træthed. Mange oplever, at den mentale
træthed opstår, når hjernen overstimuleres
med for mange indtryk. Det kan f.eks. være
i form af samvær med mange mennesker,
telefonsamtale, en indkøbstur osv.
Den mentale træthed indtræffer ofte uforudsigeligt og udløses af langt mindre an-
> Nedsat evne til at koncentrere sig
og være opmærksom i længere tid
> Besvær med at håndtere flere indtryk samtidig
> Det kræver unormal lang tid at
genopbygge energi
> Hjerneskadetræthed varierer, er
ofte mindre om formiddagen og
forværres i løbet af dagen
> Besvær med at tage initiativ og
overkomme daglige gøremål
> Øget irritabilitet
> Oplevelse af hukommelsesproblemer
> Lys- og lydfølsomhed
> Hovedpine
> Let stressbar
> Tendens til isolation
Årsagen
Man kender i dag ikke den præcise årsag
til mental udtrætning efter hjerneskade,
men der forskes i problematikken, og hypotesen er, at der er sket fysiologiske forandringer i nogle af hjernens celler.
Dele af hjernen er skadet, så informationerne nu skal sendes ad andre veje rundt
i hjernen. Det betyder, at processer, der
før var automatiske, nu kræver en mere
bevidst indsats, hvilket i sig selv er meget
energikrævende. Skaden kan også have
påvirket den energigivende del af hjernen,
så det er vanskeligt at opretholde ener-
giniveauet. Den del af hjernen, der beskytter os mod overstimulering, kan være
påvirket af skaden. Trætheden kan også
skyldes eller forstærkes af den psykiske
reaktion på det, der er sket.
Andres reaktion
Det kan være svært for andre at sætte sig
ind i, hvor overvældende trætheden kan
være.
Nogle i omgivelserne vil måske være tilbøjelige til at mene, at den hjerneskaderamte blot skal tage sig sammen og vise
lidt viljestyrke. Omgivelserne har også
brug for at få viden om den mentale træthed for at kunne forstå og støtte den hjerneskaderamte.
Hvad kan man gøre?
Hjerneskadetræthed er ikke et problem,
der kan behandles væk. Ofte vil trætheden aftage efter nogen tid, men for nogle
vil trætheden vare ved. Hvis man vælger
at overhøre træthedstegnene, kan man
både fysisk, kognitivt og følelsesmæssigt
blive dårligere.
Det er af afgørende betydning, at den
hjerneskaderamte lærer at forstå logikken i udtrætningen og lærer at disponere
de resterende kræfter, så hverdagen kan
indrettes efter trætheden.
Der findes ingen formler på den rigtige
måde at tackle trætheden på. Hver enkelt
må finde sine egne regler for regulering af
træthed, hvile og energi.
Referencer
Lucie Nielsen:
Om at få ro i hovedet – træthed og hjerneskade. Hjernesagen, januar 2011.
Louise Brückner Wiwe:
Håndbog for pårørende – til personer med hjerneskade.
Hjerneskadeforeningen, 2006.
Göteborg Universitet:
Mental trötthet eller hjärntrötthet.
www.mf.gu.se
Hjerneskadecenter Nordjylland
Borgmester Jørgensens Vej 2B
9000 Aalborg
Tlf.: 99 82 54 40
E-mail: [email protected]