TRÆTHED OG HJERNESKADE - OM AT FÅ RO I HOVEDET Af Lucie Nielsen, cand. psyk. Denne artikel handler om træthed, der opleves af de fleste personer efter en hjerneskade. En træthed, der er svær at forstå for den enkelte og svær at forklare andre, fordi den er anderledes. Anderledes fordi den er massiv og fylder meget i dagligdagen. Anderledes fordi den sløver det, der foregår i hovedet. Denne form for træthed betegnes også som mental udtrætning og kan bedst sammenlignes med et billede af ”en oversvømmet hjerne”. Nutidens forskning peger på, at træthed opstår i forbindelse med forskellige typer hjerneskader både traumer og apopleksi, og at trætheden ikke nødvendigvis bliver mindre ved de lettere skader. For eksempel kan en gråzone-hjerneskade som whiplash (piskesmæld) udløse et træthedssyndrom, der er ganske invaliderende, og som kan kvalificere til en førtidspension. Generelt opleves træthed ikke som noget særligt. Træthed er bare en del af den daglige cyklus. Den hænger sammen med genskabelse af energier og kræfter. Træthed er også et nødvendigt forstadie til søvn for den raske del af befolkningen. For mennesker ramt af en hjerneskade har træthed en anden betydning. Det er ikke bare noget, der går over efter en god nats søvn eller forsvinder efter et par minutter med hvile. Træthed indtræffer ofte uforudsigeligt og varer længere end førhen. Ifølge en undersøgelse af den oplevede træthed, der er foretaget både på raske og hjerneskadede personer (Hjerneskadecentret Odense, 2008), viser det sig, at begge grupper har et forskelligt syn på træthed. Raske forbinder oftere træthed med en kropsligt baseret fornemmelse, der fx beskrives som ”jeg føler mig som en slatten klud”, hvor kroppen føles tung, og hvor der skal søvn og hvile til for at komme ovenpå igen. For hjerneskadede personer er situationen anderledes. Her beskrives en træthed af meget mere nuanceret karakter, der omfatter flere områder i ens livsverden. En træthed der ikke kun lammer kroppen men først og fremmest sanser og kognitive funktioner. Træthed er det, der forandrer måden, man tænker på. Træthed fjerner lyst og overskud til ”det gode liv”. Træthed isolerer én fra andre. Træthed er et handicap, der i sig selv, og på linje med andre alvorlige følgevirkninger en hjerneskade har, vil kunne forandre ens fremtid en gang for alle. Karakteristisk for ”hjerneskadetræthed” er, at følelsen af ”den oversvømmede hjerne” ofte opstår i forbindelse med sensorisk overstimulation. Grænsen, for hvor mange stimuli personen efter en hjerneskade kan forholde sig til, er klart nedsat. En række almindelige dagligdagssituationer, som fx en telefonsamtale eller samvær med flere personer på en gang, kan kræve en maksimal anstrengelse. Her indtræffer træthed/angst ofte forud for selve situationen og varsler, at de resterende psykiske kræfter hurtigt bliver sat i spil. Hjerneskaderamte kommenterer træthed ved overstimulation med følgende udtryk:  ”at overvinde bare at kigge ud af øjnene”.  ”at få dobbeltsyn, mister blodtryk, bliver forvirret, øget tinnitus, hovedpine og lydfølsomhed”.  ”at få lov til at være mut uden at blive spurgt om man er sur”.  ønsket om ”at være alene/lukke verden ude”.  ”ikke ser eller hører, hvad der sker omkring mig.” Træthed og forventningsangst overfor stillede krav kan hos hjerneskadede vise sig som en form for irritabilitet, opfarenhed, eller anspændthed. Nogle beskriver det som: ”at være som en tikkende bombe”, eller med et udsagn som ”jeg tuder kortvarigt, hvis man stiller krav til mig”. Mental udtrætning, som er kernen i hjerneskadetrætheden, viser sig ofte som koncentrationsbesvær eller uvilje til at foretage sig noget, der kræver ens opmærksomhed over længere tid. Hjerneskadede personer oplever ofte en vis form for lettelse, hvis de får lov til at rette deres opmærksomhed mod et enkelt emne og samtidig skærme for resten af den tilfældige stimulation, der kommer fra omgivelserne. Det kan ofte hjælpe på træthedsfornemmelsen, hvis man får lov at se fjernsyn, læse i en bog eller spille computerspil og lignende. Træthed påvirker den måde, man tænker på - hvor meget man føler sig oplagt. ”Minus klar tankevirksomhed” eller ”tankemylder”, det er sådan problemer ved at tage beslutninger kan beskrives, hvis man samtidig kæmper med mental udtrætning. Det føles som om ens dømmekraft svigter, eller at det tager enorm lang tid at forholde sig til helt banale sager. Her kommer en overvældende træthedsfornemmelse både forud og efter selve begivenheden. Mental udtrætning vil også kunne vise sig som besvær ved at tage initiativ. Uviljen til at påtage sig noget, at være engageret i ens omverden, følger tit med massiv udtrætning. Pågældende kan også på andre virke lidt ligeglad med alt og alle. Træthedsfornemmelsen beskrives af hjernepatienterne som eksempelvis ”at befinde sig i et vakuum”, ”at gå i spåner”, eller ønsket om ”at sidde og glo”. Raske har, på baggrund af deres egen erfaring med træthed, ofte tilbøjelighed til at mene, at den trætte hjerneskadede blot skal tage sig sammen og mobilisere lidt karakter og viljestyrke. Som sagt har hjerneskadetræthed en isolerende funktion. På grund af trætheden lukkes verdenen omkring en, sammen med de muligheder og udfordringer der plejer at ligge forude. Den hjerneskaderamte kan opleve situationen som en form for fremmedgørelse. Man sidder tilbage med sin træthed i ”en anden verden”. Det virker lidt som om, ”man går på en anden planet”. En vigtig konsekvens af den massive udtrætning er også skyldfølelsen. Man kan få dårlig samvittighed, fordi man ikke orker så meget pga. trætheden. Det tungeste bliver ofte, at man er nødt til at svigte ens nærmeste - familien, venner og ens børn. Selv om man deler det fysiske rum med dem, er man der alligevel ikke. Det er blevet sværere at dele det mentale rum. En hjerneskaderamt beskriver det således: ”man er ikke rigtigt til stede for andre”. Træthed ledsages ofte af tristhed, som ikke behøver være ensbetydende med depression. Personen, som er træt har svært ved at virke optimistisk, veloplagt og overskudsagtig. Man følger med fra ”sidelinjen”, og ens aktiviteter er underlagt en benhård prioriteringsproces. Depressive tanker kan ofte snyde sig ind i ens bevidsthed og spille en rolle i forhold til, hvordan man opleves af andre. I forbindelse med hjerneskade stilles alt for ofte den psykiatriske diagnose depression uden, at der er et videnskabeligt grundlag til stede. Det skyldes delvis en forhåndsindstilling fra Behandlingspersonalet på hospitalerne. Her er udgangspunktet ofte, at de fleste hjerneskadede alligevel har en depression. I den forbindelse er det et problem, at de spørgeskemaer, der benyttes til at diagnosticere depression, er alt for bredt formulerede. Her bliver man spurgt til mange kropslige symptomer, der rent faktisk også skyldes træthed som fx manglende koncentration eller motivation. Konsekvensen af den fejlagtige diagnosticering er, at der alt for tit anvendes antidepressive midler, hvor der rent faktisk er behov for en mere nuanceret indsigt i tristhedens årsager. Ud over dette har lykkepiller den uheldige bivirkning, at de rent faktisk øger selve træthedsfornemmelsen og bidrager til yderligere sløvhed. Der er endnu ikke forskningsmæssigt belæg for at sige, om træthed er forskellig i sin natur for henholdsvis raske og hjerneskaderamte, eller om det skyldes omfanget af selve udtrætningen. Faktum er, at den opleves og beskrives anderledes i begge grupper. For de fleste raske er det en selvfølge at sove eller hvile, når man er træt. Hjerneskaderamte vil oftere foretrække at være alene, have stilhed omkring sig, og slippe for yderligere udfordringer. For raske er træthed primært oplevelsen af den fysiske træthed, hvor ens krop føles tung som bly. Træthed i den raske verden kan også være en dårlig undskyldning for manglende motivation eller forkert prioritering. Men for dem, der rammes af en hjerneskade, vil træthed mere dreje sig om det mentale. Her gælder det om at få ro i hovedet. Træt Når alting går i stå i din krop Og intet lykkes, alt står på stop Du føler at kroppen er slap som en klud Nu er det dit selvværd der står for skud. Så træt er der ikke nogen der er Du tror du er doven og måske lidt sær Måske sku’ du virkelig ta’ dig sammen Føler du frygt? Ja, og helt sikkert skammen. Men når hjernen får meget at arbejde med Sker der en kortslutning i hovedet et sted Den ulidelige træthed slår ned over alt Og lammer kroppen og hjernen totalt. Nu kan du hverken løfte arme eller ben Ikke tænke klart, det er for sent. Du skulle for længst have sagt stop At gøre det er ikke at gi’ op. Det er en kamp at bevæge sig rundt For sjæl og krop er det nok ikke sundt. Men husk at de pauser og hvil du må ta’ Det skyldes din skade, som er der hver dag. Digtet er fra John, tidligere kursist på Hjerneskadecentret i Odense.