PRESSEMEDDELELSE: Kristian Dahlgaard Kniven i Hovedet

TRÆTHED OG HJERNESKADE - OM AT FÅ RO I HOVEDET
Af Lucie Nielsen, cand. psyk.
Denne artikel handler om træthed, der opleves af de fleste personer efter en hjerneskade. En
træthed, der er svær at forstå for den enkelte og svær at forklare andre, fordi den er anderledes.
Anderledes fordi den er massiv og fylder meget i dagligdagen. Anderledes fordi den sløver det, der
foregår i hovedet. Denne form for træthed betegnes også som mental udtrætning og kan bedst
sammenlignes med et billede af ”en oversvømmet hjerne”.
Nutidens forskning peger på, at træthed opstår i forbindelse med forskellige typer hjerneskader både traumer og apopleksi, og at trætheden ikke nødvendigvis bliver mindre ved de lettere skader.
For eksempel kan en gråzone-hjerneskade som whiplash (piskesmæld) udløse et
træthedssyndrom, der er ganske invaliderende, og som kan kvalificere til en førtidspension.
Generelt opleves træthed ikke som noget særligt. Træthed er bare en del af den daglige cyklus.
Den hænger sammen med genskabelse af energier og kræfter. Træthed er også et nødvendigt
forstadie til søvn for den raske del af befolkningen. For mennesker ramt af en hjerneskade har
træthed en anden betydning. Det er ikke bare noget, der går over efter en god nats søvn eller
forsvinder efter et par minutter med hvile. Træthed indtræffer ofte uforudsigeligt og varer længere
end førhen.
Ifølge en undersøgelse af den oplevede træthed, der er foretaget både på raske og hjerneskadede
personer (Hjerneskadecentret Odense, 2008), viser det sig, at begge grupper har et forskelligt syn
på træthed. Raske forbinder oftere træthed med en kropsligt baseret fornemmelse, der fx
beskrives som ”jeg føler mig som en slatten klud”, hvor kroppen føles tung, og hvor der skal søvn
og hvile til for at komme ovenpå igen. For hjerneskadede personer er situationen anderledes. Her
beskrives en træthed af meget mere nuanceret karakter, der omfatter flere områder i ens
livsverden. En træthed der ikke kun lammer kroppen men først og fremmest sanser og kognitive
funktioner. Træthed er det, der forandrer måden, man tænker på. Træthed fjerner lyst og
overskud til ”det gode liv”. Træthed isolerer én fra andre. Træthed er et handicap, der i sig selv, og
på linje med andre alvorlige følgevirkninger en hjerneskade har, vil kunne forandre ens fremtid en
gang for alle.
Karakteristisk for ”hjerneskadetræthed” er, at følelsen af ”den oversvømmede hjerne” ofte opstår i
forbindelse med sensorisk overstimulation. Grænsen, for hvor mange stimuli personen efter en
hjerneskade kan forholde sig til, er klart nedsat. En række almindelige dagligdagssituationer, som
fx en telefonsamtale eller samvær med flere personer på en gang, kan kræve en maksimal
anstrengelse. Her indtræffer træthed/angst ofte forud for selve situationen og varsler, at de
resterende psykiske kræfter hurtigt bliver sat i spil. Hjerneskaderamte kommenterer træthed ved
overstimulation med følgende udtryk:

”at overvinde bare at kigge ud af øjnene”.

”at få dobbeltsyn, mister blodtryk, bliver forvirret, øget tinnitus, hovedpine og lydfølsomhed”.

”at få lov til at være mut uden at blive spurgt om man er sur”.

ønsket om ”at være alene/lukke verden ude”.

”ikke ser eller hører, hvad der sker omkring mig.”
Træthed og forventningsangst overfor stillede krav kan hos hjerneskadede vise sig som en form for
irritabilitet, opfarenhed, eller anspændthed. Nogle beskriver det som: ”at være som en tikkende
bombe”, eller med et udsagn som ”jeg tuder kortvarigt, hvis man stiller krav til mig”.
Mental udtrætning, som er kernen i hjerneskadetrætheden, viser sig ofte som
koncentrationsbesvær eller uvilje til at foretage sig noget, der kræver ens opmærksomhed over
længere tid. Hjerneskadede personer oplever ofte en vis form for lettelse, hvis de får lov til at rette
deres opmærksomhed mod et enkelt emne og samtidig skærme for resten af den tilfældige
stimulation, der kommer fra omgivelserne. Det kan ofte hjælpe på træthedsfornemmelsen, hvis
man får lov at se fjernsyn, læse i en bog eller spille computerspil og lignende.
Træthed påvirker den måde, man tænker på - hvor meget man føler sig oplagt. ”Minus klar
tankevirksomhed” eller ”tankemylder”, det er sådan problemer ved at tage beslutninger kan
beskrives, hvis man samtidig kæmper med mental udtrætning. Det føles som om ens dømmekraft
svigter, eller at det tager enorm lang tid at forholde sig til helt banale sager. Her kommer en
overvældende træthedsfornemmelse både forud og efter selve begivenheden.
Mental udtrætning vil også kunne vise sig som besvær ved at tage initiativ. Uviljen til at påtage sig
noget, at være engageret i ens omverden, følger tit med massiv udtrætning. Pågældende kan også
på andre virke lidt ligeglad med alt og alle. Træthedsfornemmelsen beskrives af hjernepatienterne
som eksempelvis ”at befinde sig i et vakuum”, ”at gå i spåner”, eller ønsket om ”at sidde og glo”.
Raske har, på baggrund af deres egen erfaring med træthed, ofte tilbøjelighed til at mene, at den
trætte hjerneskadede blot skal tage sig sammen og mobilisere lidt karakter og viljestyrke.
Som sagt har hjerneskadetræthed en isolerende funktion. På grund af trætheden lukkes verdenen
omkring en, sammen med de muligheder og udfordringer der plejer at ligge forude. Den
hjerneskaderamte kan opleve situationen som en form for fremmedgørelse. Man sidder tilbage med
sin træthed i ”en anden verden”. Det virker lidt som om, ”man går på en anden planet”.
En vigtig konsekvens af den massive udtrætning er også skyldfølelsen. Man kan få dårlig
samvittighed, fordi man ikke orker så meget pga. trætheden. Det tungeste bliver ofte, at man er
nødt til at svigte ens nærmeste - familien, venner og ens børn. Selv om man deler det fysiske rum
med dem, er man der alligevel ikke. Det er blevet sværere at dele det mentale rum. En
hjerneskaderamt beskriver det således: ”man er ikke rigtigt til stede for andre”.
Træthed ledsages ofte af tristhed, som ikke behøver være ensbetydende med depression.
Personen, som er træt har svært ved at virke optimistisk, veloplagt og overskudsagtig. Man følger
med fra ”sidelinjen”, og ens aktiviteter er underlagt en benhård prioriteringsproces. Depressive
tanker kan ofte snyde sig ind i ens bevidsthed og spille en rolle i forhold til, hvordan man opleves
af andre.
I forbindelse med hjerneskade stilles alt for ofte den psykiatriske diagnose depression uden, at der
er et videnskabeligt grundlag til stede. Det skyldes delvis en forhåndsindstilling fra
Behandlingspersonalet på hospitalerne. Her er udgangspunktet ofte, at de fleste hjerneskadede
alligevel har en depression. I den forbindelse er det et problem, at de spørgeskemaer, der benyttes
til at diagnosticere depression, er alt for bredt formulerede. Her bliver man spurgt til mange
kropslige symptomer, der rent faktisk også skyldes træthed som fx manglende koncentration eller
motivation.
Konsekvensen af den fejlagtige diagnosticering er, at der alt for tit anvendes antidepressive midler,
hvor der rent faktisk er behov for en mere nuanceret indsigt i tristhedens årsager. Ud over dette
har lykkepiller den uheldige bivirkning, at de rent faktisk øger selve træthedsfornemmelsen og
bidrager til yderligere sløvhed.
Der er endnu ikke forskningsmæssigt belæg for at sige, om træthed er forskellig i sin natur for
henholdsvis raske og hjerneskaderamte, eller om det skyldes omfanget af selve udtrætningen.
Faktum er, at den opleves og beskrives anderledes i begge grupper. For de fleste raske er det en
selvfølge at sove eller hvile, når man er træt. Hjerneskaderamte vil oftere foretrække at være
alene, have stilhed omkring sig, og slippe for yderligere udfordringer. For raske er træthed primært
oplevelsen af den fysiske træthed, hvor ens krop føles tung som bly. Træthed i den raske verden
kan også være en dårlig undskyldning for manglende motivation eller forkert prioritering. Men for
dem, der rammes af en hjerneskade, vil træthed mere dreje sig om det mentale. Her gælder det
om at få ro i hovedet.
Træt
Når alting går i stå i din krop
Og intet lykkes, alt står på stop
Du føler at kroppen er slap som en klud
Nu er det dit selvværd der står for skud.
Så træt er der ikke nogen der er
Du tror du er doven og måske lidt sær
Måske sku’ du virkelig ta’ dig sammen
Føler du frygt? Ja, og helt sikkert skammen.
Men når hjernen får meget at arbejde med
Sker der en kortslutning i hovedet et sted
Den ulidelige træthed slår ned over alt
Og lammer kroppen og hjernen totalt.
Nu kan du hverken løfte arme eller ben
Ikke tænke klart, det er for sent.
Du skulle for længst have sagt stop
At gøre det er ikke at gi’ op.
Det er en kamp at bevæge sig rundt
For sjæl og krop er det nok ikke sundt.
Men husk at de pauser og hvil du må ta’
Det skyldes din skade, som er der hver dag.
Digtet er fra John, tidligere kursist på
Hjerneskadecentret i Odense.