1. No category

Information om træthed
ERHVERVET HJERNESKADE
Kommunikationscentret
Information
om træthed
efter hjerneskade
1
2
Information om træthed
Træthed er en hyppig følge efter en hjerneskade
og kan udgøre et markant usynligt handicap. Træthed ses også efter andre neurologiske lidelser.
En af de sværeste ting ved træthed er, at man er i
et konstant dilemma mellem det, man gerne vil, og
det man rent faktisk kan.
Trætheden varierer, og det kan være svært for både
en selv og andre at forstå, at man den ene dag kan
klare meget, og den næste dag ingenting. Omgivelserne kan opfatte det som dovenskab eller mangel
på vilje og engagement.
Om træthed
Træthed er knyttet til forskellige lidelser f.eks.:
 apopleksi
 traumatisk hjerneskade
 sclerose
 Parkinsons sygdom
 postcommotionelt syndrom
Den biologiske årsag til trætheden er dels den fysiologisk forandrede funktion i hjernen, dels at det
”koster” mere energi at udføre helt almindelige aktiviteter. Lidt populært kan man sige, at hjernecellerne skal arbejde hårdere og længere. Det kan
skyldes, at forbindelserne mellem nervecellerne i
hjernen fungerer dårligere eller at cellerne i nogle
områder i hjernen ikke længere fungerer.
3
ERHVERVET HJERNESKADE
Hvordan viser trætheden sig?
Trætheden kan både vise sig som en mental træthed, hvor man f.eks. føler sig ”træt i hovedet” og
som en fysisk udmattelse, f.eks. ”tung i kroppen”.
Træthed efter hjerneskade adskiller sig fra almindelig træthed. Omfanget af trætheden er langt større
og trætheden har langt større betydning for den
ramtes aktivitets- og funktionsniveau.
Undersøgelser viser:
 Ét år efter apopleksi er træthed den største
klage for halvdelen af de ramte.
 Træthed er ét af de tre vigtigste symptomer
efter en let traumatisk hjerneskade.
 Hvis trætheden stadig er der tre måneder efter skaden, er det med stor sandsynlighed et
vedvarende problem.
 Der er stor sammenhæng mellem træthed og
livskvalitet.
 Træthed kan være den største barriere i forhold til at vende tilbage til arbejdsmarkedet.
 2/3 af de ramte oplever en langt større træthed end raske.
4
Information om træthed
Trætheden har indvirkning på alle områder af livet,
og kan forstærke eller forværre de øvrige vanskeligheder.
”Jeg bliver hurtigere irritabel
og ked af det, når jeg er træt.”
”Det føles som om jeg har fået
et par dårligt opladelige batterier,
som hurtigt løber tør for strøm.”
Når jeg fortæller nogen om min
træthed, er reaktionen næsten
altid: ”Jeg er da også træt.”
”Når jeg er træt, bliver min tale
endnu værre end den ellers er,
og det jeg siger, bliver noget vrøvl.”
/ Udtalelser fra borgere
i undervisning på Kommunikationscentret.
5
Et eksempel:
En skolelærer i 40’erne
med to hjemmeboende
teenagebørn har udtalte
problemer med træthed
efter en blodprop i venstre
side af hjernen.
Lige efter blodproppen
havde hun også svært ved at finde de rigtige ord,
”hang” lidt i højre side af ansigtet og havde svært
ved at bruge højre hånd med samme kraft og præcision som tidligere.
Nu, et halvt år efter, er hun igen tilbage på arbejdet
nogle timer hver dag. Børn og ægtefælle synes på
mange måder, at hun er ”den samme som før”.
Derfor regner både hun selv og familien med, at
hun deltager i huslige opgaver og familielivet som
tidligere.
Gennem de følgende måneder sker det flere gange
dagligt, at hun påtager sig flere opgaver, end hun
egentlig magter. Både på arbejdet og derhjemme.
Hendes træthed øges, og hun får hyppigere og
hyppigere hovedpine.
Når hun er træt, bliver det sværere for hende at
bruge hænderne præcist. Det kan hun bl.a. se, når
hun skal skrive på tavlen i skolen.
6
Colourbox
Træthed kan ikke måles eller testes objektivt, så
det er svært at dokumentere sin træthed.
Den er et usynligt handicap som kan være svært at
håndtere. Dermed er der risiko for at den ramte kan
overbelaste sig selv.
ERHVERVET HJERNESKADE
Information om træthed
Trætheden gør det svært for hende at holde overblikket. Hun mister tråden i undervisningen og har
svært ved at finde de rigtige ord og forklare opgaverne præcist til eleverne. Hun bliver mere og
mere trist og ked af det; synes ikke hun kan løse
sine arbejdsopgaver så godt som hun plejede.
Hjemme glemmer hun mange af de opgaver, hun
plejede at holde styr på: Børnene bliver ikke meldt
til fritidsaktiviteter, hun glemmer en aftale hos
tandlægen og ofte ligger vasketøjet flere dage
vådt i maskinen.
Følelsesmæssigt er hun ked af det, men også meget irritabel og utålmodig, når hun kommer hjem
og er træt efter en arbejdsdag. Det går ud over
hele familien, der plejede at samles og hygge sig
lidt sammen inden aftensmaden. Lidt efter lidt
holder de op med det.
Hun kan også mærke, at der bliver længere mellem hun får ringet eller sms´et til sine veninder.
Efterhånden bliver det også mere uoverskueligt at
gå på arbejde, og hun mister troen på, at hun nogensinde vil kunne komme til at være som hun var
før blodproppen.
7
ERHVERVET HJERNESKADE
TRÆTHED
Ændret
deltagelse i
arbejds– og
familieliv
Smerter
og fysiske
symptomer
Følelsesmæssige
reaktioner og
påvirket selvværd
Kognitive
vanskeligheder
Modellen viser sammenhængen mellem de forskellige symptomer og vanskeligheder.
De vil ofte forstærke hinanden i en negativ spiral,
når trætheden ikke håndteres hensigtsmæssigt.
Når trætheden derimod mestres bedre, kan der opstå en positiv udvikling med mindre træthed, færre
smerter og forbedrede kognitive evner, som gør det
lettere at fokusere tankerne. Det giver blandt andet
øget overblik og bedre koncentration.
8
Information om træthed
Alt dette giver grobund for positive følelser og en
øget deltagelse i arbejds- og fritidsliv.
I eksemplet med læreren på s. 4-5 forstærker symptomerne i modellen hinanden i en negativ spiral.
Det er også muligt at starte en positiv udvikling,
hvor hverdagen ikke på samme måde er styret af
trætheden. Det kan opnås med den rette støtte og
vejledning.
Hvad kan man gøre ved træthed?
På Kommunikationscentret arbejder vi med at øge
indsigt og mestringsmuligheder.
Det er vigtigt, at den ramte lærer sine træthedstegn at kende, og øver sig i at genkende dem i
hverdagen. Så bliver det nemmere at reagere på
dem, f.eks. ved at holde pauser og dele opgaver op i
mindre enheder.
”Det er blevet nemmere
at være mig. Jeg har fået
mere overskud.”
9
Vi arbejder også med at indlære konkrete metoder
som f.eks. meditation og afspænding, som kan gøre det lettere at håndtere trætheden i hverdagen.
Vi tilrettelægger både individuelle forløb og gruppeforløb.
På vores hjemmeside kan du downloade en lydfil,
som eksempel på en af de meditationsøvelser, vi
anvender. Gå ind på Fifs og Downloads, som du finder på www.kc-hil.dk/fifs-og-downloads
Litteratur
”Mental træthed efter apopleksi” af Mette
Ellerman, Psykolognyt, nr. 6, 2007
”Håndbog for pårørende” af Louise Brückner
Wive, Hjerneskadeforeningen
(www.hjerneskadeforeningen.dk), 2006
Links
www.hjerneskadet.dk – brugerportal
www.scleroseforeningen.dk – patientforening
www.hjernesagen.dk – patientforening
www.parkinsonforeningen.dk - patientforening
www.ptu.dk - landsforeningen af polio-, trafik og
ulykkesskadede
www.socialstyrelsen.dk/handicap/hjerneskade/
hjernekassen - læs om hjælpemidler, få information om hjerneskade mv.
www.danmark.dk - emner om sociale forhold
10
3.8.2015
/ Borger efter undervisningsforløb
ERHVERVET HJERNESKADE