140425 FS10 Dansk skriftlig fremstilling del 2.ashx

fs10
DANSK
Skriftlig prøve
b
Modtagerrettet kommunikation
Læserbrev
2. del
c
Skriftlig fremstilling
Samlet prøvetid
4 timer
b
Modtagerrettet
kommunikation
c
Skriftlig fremstilling
Anslået tidsforbrug
til opgave b og c er
180 minutter
Du skal vælge en af nedenstående opgaver.
Du skal skrive den valgte opgaves nummer og titel på
din besvarelse.
1 Dovenskab
2 Forskel
3 Min mor siger
Du bestemmer selv, i hvilken rækkefølge du løser
opgaverne a, b og c.
Maj 2014
Foto: Theis Reeckmann
b
Modtagerrettet kommunikation
Læserbrev
Du har været til en festival, der ikke helt levede op til dine forventninger.
Der var blandt andet dårlige toiletforhold, aflyste koncerter, lange køer og kun
mulighed for at købe fastfood. Din firedagesbillet kostede 1400 kr.
Skriv et læserbrev til en lokal avis i det område, hvor festivalen blev afholdt.
I læserbrevet skal du blandt andet skrive om, hvad du oplevede, og hvad du var
utilfreds med.
Du skal desuden foreslå ændringer til fremtidige festivaler.
Du skal give dit læserbrev en rubrik, og du skal layoute det, som det skal se ud i
den trykte avis.
2
c
Skriftlig fremstilling
Du skal vælge en af nedenstående opgaver:
1 Dovenskab
2 Forskel
3 Min mor siger
3
1 Dovenskab
Skriv en kommentar til avisen til nogle af udsagnene i debatindlægget Måske
skulle vi gymnasieelever begynde selv at tage et ansvar.
I din kommentar skal du inddrage oplevelser fra din egen skoletid.
Du skal give din kommentar en rubrik.
Måske skulle vi gymnasieelever
begynde selv at tage et ansvar
Det kan meget vel være, at uddannelsessystemet ikke er godt nok, men måske
skulle vi elever også se på os selv. Vi bruger for meget tid på at være passive og
spille tetris i tysktimerne i stedet for at leve op til forventningerne.
DOVENSKAB
LAWAND HIWA NAMO,
STUDENT FRA RYSENSTEEN GYMNASIUM 2013
KÆRE FORMAND for
Danske Gymnasielevers
Sammenslutning (DGS),
Phillip Dimsits Lerer.
I de sidste par uger har du
befundet dig en del i medierne, hvor du på vegne af os
studenter og elever gang på
gang kritiserer uddannelsessystemet for ikke at være
»godt nok« grundet manglende visioner, innovation,
nytænkning, ressourcer,
vejledning til gymnasie- og
folkeskoleelever, politisk
engagement osv. Ja, der
findes mange at pege fingre
ad, men hvad så med os
elever? Er vi ikke også selv
skyld i den middelmådighed,
du selv skriver, at uddannelsessystemet efterhånden
sigter efter?
For som du nu engang
selv er klar over, så består
hver gymnasieklasse i snit af
4
28 elever. Det betyder, at
man som elev nemt kan
gemme sig i mængden. At
man som elev kan vælge ikke
at åbne en bog, sætte sig på
bagerste række og gemme
sig bag sin smarte æblecomputer, uden at læreren har en
chance for at forsikre sig, om
du nu følger med i undervisningen, eller om du som
halvdelen af dine klassekammerater befinder dig på
Facebook.
Sådan kan man som elev
vælge at bruge det meste af
sin gymnasietid og oven i
købet ende med en hue på
hovedet.
MEN HVORFOR er det, at
vi som elever og du som
formand ikke griber i egen
barm og retter en kritik
indadtil. Hvorfor er det, at vi
konstant skal bede ’Moder
Danmark’ om flere penge og
bedre uddannelse, når en stor
del af problemet ligger i, at vi
elever bruger for meget tid på
at være passive elever og
spille tetris i tysktimerne.
Når gymnasier som det,
jeg selv gik på, bliver tvunget til at ændre deres afleveringspolitik, fordi der er for
mange elever, der ikke
afleverer deres skriftlige
afleveringer til tiden, så er
det udtryk for manglende
selvdisciplin.
Vi er med andre ord selv
med til at sænke overliggeren, og man kan selvfølgelig
altid bebrejde systemet for at
svigte, men vi er da også
gamle nok til selv at tage et
ansvar for vores egen uddannelse.
For når staten gennemsnitlig bruger 200.000 kr. på
at få os igennem gymnasiet,
så forventes der fire ting af
os: At vi møder op til timerne, at vi læser vores lektier,
at vi engagerer os i undervisningen, og at vi afleverer
vores afleveringer til tiden.
Har vi som elever så ikke
et ansvar for på bedste vis at
Tegning: Per Marquard Otzen
leve op til de forventninger?
Min påstand er, at der er
for mange gymnasieelever,
der svigter det ansvar. Her
medregnes ikke dem, som
har sociale problemer i
hjemmet eller har en manglende faglig kapacitet grundet social baggrund, for dem
skal der selvfølgelig også
være plads til.
At der er
mange dygtige og
Der er for
mange, som
engagerede
godt kan,
elever, der lever
men som
op til deres
ikke gider
ansvar, betyder
ikke, at man skal vende
ryggen til det problem, jeg
vil vove at påstå, eksisterer:
Der er for mange, som godt
kan, men som ikke gider.
Og det går ud over de
elever, som godt kan og/eller
vil gennem diverse gruppeprojekter, hvor man ofte
bliver hæmmet af at være i
gruppe med en, som hverken
har læst lektierne eller ønsker
at bidrage til det kollektive
arbejde. Det gælder såmænd,
uanset hvor mange penge
politikerne poster i systemet,
eller hvor fine de visioner, du
efterlyser, bliver.
Selv om jeg hverken har
tal eller statistik på, hvor
mange der præcis sidder på
Facebook, afleverer for sent
eller har en for høj fraværsprocent, så er det noget, jeg
ikke blot selv har oplevet,
men i stigende grad hører
ligesindede fra andre køben-
havnske gymnasier brokke
sig over.
Jeg har selv, som du,
kritiseret uddannelsessystemet for at fokusere for meget
på kvantitet frem for kvalitet,
og som du selv skriver i et
velkomstbrev til samtlige 1.
g’ere: »I vil møde et system,
der langtfra er verdens
bedste, mest af alt fordi vi
altid kigger mod de andre – i
stedet for at kigge på os
selv«.
Måske bør vi grave et
spadestik dybere og spørge
os selv, hvordan vi som
elever kan løse problemet,
frem for kun at pege fingre
ad politikerne og kræve flere
penge.
Politiken, 9. januar 2013
5
2 Forskel
Danmark eller Djibouti? Hvilket lod vil du helst trække i livets lotteri? Vi vælger ikke
selv, hvor vi bliver født, men nogle af os vinder førstepræmien: fx at være født i
Danmark. Mange andre er knapt så heldige. De kommer til verden i lande, hvor mad,
lægehjælp, skolegang, jobs, frihed og rettigheder langt fra er en selvfølge.
Evalina Gold i NØD nr. 4, august 2013
Skriv et essay med titlen: Forskel
Brug opslagets tekster og billeder som afsæt for dit essay.
HVAD ER ULIGHED
Grundlæggende handler ulighed om, hvordan
ressourser bliver fordelt - både på globalt plan,
mellem befolkningsgrupper og mellem individer i et samfund.
Man taler om økonomisk og social ulighed.
Økonomisk ulighed er en ulig fordeling af
økonomiske ressourser på globalt plan, mellem
befolkningsgrupper og mellem individer.
Social ulighed betyder, at et menneskes
muligheder er betinget af dets køn, etnicitet,
religion, kaste, klasse, seksuelle orientering,
handicap eller politisk overbevisning.
ULIGHED I TAL
Globalt set sidder 0,5 procent af de
rigeste på over en tredjedel af verdens
samlede formue.
Sidste år overtog Sydafrika den knapt
så flatterende titel som verdens mest
ulige land fra Brasilien.
Ulighed vokser i mange lande - især i
mellemindkomstlande. Data for 141
lande siden 1990 viser, at uligheden er
vokset mest i Asien, Østeuropa og det
tidligere Sovjetunionen.
Afrika syd for Sahara er fortsat præget af
stor ulighed.
I Latinamerika, der ellers længe har
været den region i verden, der var
præget af størst ulighed i indkomst, er
uligheden faldet markant siden 2000.
NØD nr. 4, august 2013
6
Fotograf: Torben Ulrik Nissen
7
3 Min mor siger
Læs tekstuddraget herunder.
Forestil dig, at datteren besøger sin mor i sommerhuset nogle dage.
Moren skriver dagbog under besøget.
Skriv morens dagbog for dagene.
Min mor synes at jeg skal komme op i hendes sommerhus nu hvor jeg har
ferie. Det er svært at komme til Amtoft uanset hvor i landet man befinder
sig. Man skal både med tog og bagefter skifte bus op til flere gange, og de
kører hver især en til to gange om dagen. Jeg hader blå busser, siger jeg.
Had er et stærkt ord, siger min mor. Jeg siger at det er sindssygt at investere
i et sommerhus i Amtoft hvis man ønsker nogen kontakt med sin familie i
ferier og til højtider. Hun taler om Limfjorden og den fredelige natur. Jeg
siger at krabberne i Limfjorden faktisk er kendt som de mest aggressive
i hele Danmark. Min mor kalder mig lille skat og mener at jeg er negativ.
Jeg siger at jeg bare videregiver information om dårlige busforbindelser og
krybdyr i Danmark. Skaldyr, råber min mors mand i baggrunden. Jeg siger
at krabber nok kryber mere end de skaller, og at min kæreste er dyrepasser,
så den slags ved jeg nok bedst. Hun træner da søløver og ikke krabber,
siger min mor. Jeg tænder en cigaret. Min mor siger at der findes noget der
hedder Rejseplanen på Internettet, og at jeg virkelig bør prøve at finde en
transportvejledning. Jeg siger at jeg godt kender Rejseplanen. Hun begynder
at stave det. Jeg siger at jeg kan godt kan stave til rejseplan. Dot dk, råber
hendes mand. D-O-T, siger min mor. Jeg trækker vejret.
Stine Pilgaard: Min mor siger, Samleren, 2012
Opgaven er produceret med anvendelse af kvalitetsstyringssystemet ISO 9001 og miljøledelsessystemet ISO 14001
Min mor siger