Artikel om relationel koordinering og IPLS

Forskningsprogram for Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier
Forskningsprogram for
Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier
Aarhus Universitet
Educational research - Learning and Media
Den samfundsmæssige udvikling udfordrer uddannelsessystemet på flere måder. Øget
optag på gymnasiale uddannelser og de videregående uddannelser, herunder universitetsuddannelserne, arbejdsmarkedsudvikling, internationalisering og digitalisering stiller stadig nye krav til uddannelsessystemet. Samtidig følger der med udviklingen nye
muligheder for uddannelsessystemet i forhold til pædagogisk og didaktisk nytænkning.
Dette indebærer, at eksisterende forståelser af begreber som fx læring, undervisning,
dannelse og talent må gentænkes og genbeskrives. Det samme er tilfældet for nuværende grænsedragninger mellem læring i institutionelle og ikke-institutionelle sammenhænge samt mellem ressourcestærke og -svage studerende.
Forskningsprogrammets udgangspunkt er, at en sådan forskningsbaseret nytænkning
og genbeskrivelse er nødvendig for at kunne udforske og forstå, hvilke kvalifikationer og
kompetencer (herunder ”literacies”) de nævnte udfordringer kalder på og forstå i hvilken retning uddannelsessystemet kan bevæge sig, og dermed kunne formulere mulige
pædagogiske og didaktiske tiltag.
Med begrebet ”læringsunderstøttelse” som fælles omdrejningspunkt er det ambitionen
med forskningsprogrammet at forstå de nye krav til og muligheder for uddannelsessystemet med henblik på at nytænke og genbeskrive begreber og praksisformer inden for
uddannelsessystemet. Det overordnede forskningsspørgsmål er således:
Hvordan kan fremtidens rammer for læring udformes, så de tilbyder optimale udviklingsmuligheder set fra såvel et individuelt som et socialt perspektiv?
For at kunne behandle ovenstående forskningsspørgsmål må flere forskellige perspektiver inddrages og kobles på nye måder. Nedenstående figur viser, hvordan didaktiske,
specialpædagogiske og teknologiske optikker mødes inden for rammerne af forskningsprogrammet og tilsammen udgør et krydsfelt, der er unik indenfor eksisterende uddannelsesforskning.
1
Forskningsprogram for Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier
I disse krydsfelter trækkes der på teorier inden for pædagogik, didaktik, psykologi, sociologi, antropologi, filosofi, organisationsteori, sprog-, medie- og informationsvidenskab,
retorik samt æstetik.
Forskningsprogrammet sigter dermed mod at etablere og udvikle uddannelsesforskningen inden for denne i universitetsregi nye optik, og dermed give mulighed for nytænkning og udvikling af begreber og teorier med fokus på begreber som literacy, didaktisk
udvikling og ”emerging learning activities”.
Den mangefacetterede teoretiske tilgang er udgangspunkt for nytænkning af begreber,
forskningsmetoder og praksisrelaterede metoder inden for forskningsprogrammets
genstandsfelter. Med forskningsprogrammet sættes denne proces i gang og tænkes fortsat også ud over den første programperiode.
Forskningsprogrammet vil arbejde med forskningstemaer i de nævnte krydsfelter, hvor
flere optikker aktualiseres. Eksempler på temaer:
•
•
•
Udvikling af viden om læringsmiljøer og udvikling af disse, herunder at undersøge spørgsmålet om hvorledes de kan understøttes af digitale medier og netmedierede kommunikationsfora
Udvikling af viden om literacy og innovationsdidaktikker samt koblinger mellem
almen- og specialpædagogik, herunder udvikling af praksis
Udvikling af viden om digitale læremidler og udvikling af disse til studerende
med særlige behov
Forskningsprogrammet spænder over hele uddannelsessystemet fra grundskole til livslang læring, men har pt. et særligt fokus på de gymnasiale og videregående uddannelser
og programmet beskæftiger sig både med et studerende/elev/kursist-perspektiv og et
underviser-perspektiv.
Programmet bedriver både grundforskning og anvendelsesorienteret, praksisnær
forskning. Grundforskningen er forståelsesorienteret og teoriudviklende og ses som afgørende for en videnskabeligt set bæredygtig forskning. Den anvendelses- og praksisorienterede forskning skal sikre en tæt kobling mellem forskning og udvikling. Den
2
Forskningsprogram for Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier
praksisnære forskning bidrager til grundforskning og omvendt.
Forskningsprogrammets intention er gennem forskning i individuelle, kulturelle, sociale
og teknologiske forholds indflydelse på uddannelse at bidrage til nytænkning af læringsmiljøer samt til at forstå og formidle ny viden om, hvordan uddannelsessystemet
kan udvikles til både at imødekomme nye krav og udnytte nye muligheder bedst muligt.
Forskningsprogramrelaterede projekter
Forskningsprogrammets medlemmer deltager i flere nationale og internationale projekter, som er relevante for forskningsprogrammet. Yderligere deltager flere af forskningsprogrammets medlemmer i nationale og internationale netværk.
Forskningssamarbejder på Aarhus Universitet
Forskningsprogrammet samarbejder med Center for Medicinsk Uddannelse, Faculty of
Health, Center for Uddannelse og Læring, Faculty of Business & Social Sciences og Center
for Science Education, Faculty of Science and Technology
Forskningsprogrammet ønsker samarbejde med andre forskningsprogrammer, men er
på nuværende tidspunkt ikke i stand til at angive konkrete programmer.
Forskningsprogrammets relation til de forskningsbaserede undervisningsaktiviteter
på centret
Forskningsprogrammets medarbejdere underviser på flere uddannelser og har flere forskellige former for kursusaktiviteter, hvor undervisningen er forskningsmæssigt relevant for forskningsprogrammet. Det gælder både universitetsinterne som eksterne aktiviteter inden for bl.a. for undervisnings-, uddannelses- og kompetenceudvikling.
Pt. bidrager deltager i Forskningsprogrammet til forskningsbaseret undervisning på Informationsvidenskab, Digital Design, Medievidenskab, It-didaktisk design, Pædagogisk
Filosofi, Uddannelsesvidenskab, Master i it, Master i IKT og Læring og Master i Vejledning.
Forskningsprogrammet bidrager til forskningsbaseret undervisning inden for områderne it og læring, læringsteori, videnskabsteori, kommunikation og læring på internettet,
webkommunikation, akademisk formidling, kommunikations-, samarbejds- og læringsmiljøer, digitale medier, vidensdeling, organisatorisk læring, mobile og sociale medier,
speciale og ph.d.- vejledning, vejledningsteori, pædagogisk psykologi, pædagogisk sociologi og akademisk dannelse.
Yderligere bidrager forskningsprogrammets deltagere fortløbende med undervisningsaktiviteter inden for adjunktpædagogikum og Educational IT.
Helle Mathiasen, professor, forskningsprogramleder
3