Tutorial Portrættegning fra start til slut. Intro Der er lavet tons vis af tutorials om portrættegning i blyant. Intet er rigtigt eller forkert og hvad der virker for én, virker måske ikke for en anden. Det er også vigtigt at forstå at en tutorial som regel skal ses som en vejledning og ikke som et facit på hvordan man skal tegne. Det bedste er derfor ofte at låne teknikker fra mange forskellige, blande dem med sine egne og dermed konstant udvikle ens egne tegnefærdigheder. Desværre synes jeg der er en tendens til at mange tutorials viser en bestemt tegnings forløb i stedet for teknikken bag. At få at vide ”at så tegner jeg munden på Angelina Jolie” er ikke noget der hjælper mig med at udvikle en teknik der kan bruges på alle andre portrætter. Mit formål med denne tutorial er derfor at give et indblik de teknikker jeg benytter mig af i min tegningsproces og forhåbentlig kunne hjælpe og inspirere dig. For mig handler portrættegning ikke om at kopiere et billede over i blyant. Det er ufatteligt imponerende for dem der kan, men jeg føler ikke at det er deri kunsten er. Nogle tegnere påstår at portrættegning er kedeligt, netop fordi det bare er kopiering og teknik og ikke kunst som andre stilarter. For mig er der mindst ligeså meget fortolkning og kunstnerisk udtryk i portrættegning som alt andet. Et portræt uden fortolkning (hvilken på sin vis er næsten umuligt) bliver hurtigt meget statisk og dødt. Jeg vil derfor også fokusere end del på egenfortolkning og udtryk i denne tutorial. Materialer Jeg vil nu gennemgå hvilke type materialer jeg bruger. Måske er de ikke alle nødvendige, men de yder mig alle en stor hjælp. 1) Lineal – Meget vigtigt hvis man vil følge min teknik til at lave outline med. Mere om dette senere 2) Tegnestubbe – Vigtigt til skyggearbejdet 3) Lille klud – Denne klud fulgte med i en pakke med tegnestubbe og andet tegnemateriale jeg engang købte. Stoffet er i noget tekstil der laver meget friktion med papiret og derfor er godt til udglatning af specielt store skyggearealer. 4) Vatrondel – Kan bruges i stedet for den lille klud. Den er også god til udglatning af store arealer. 5) Viskelæder (lange) – Jeg foretrækker at bruge disse lange viskelædere da de kan spidses enten med en kniv, saks eller blyantsspidser og derfor er god til at viske små arealer ud eller lavet detaljeret highlight arbejde. Jeg har som regel ikke bruge for at viske store arealer ud, men hvis det skulle hænde skal man selvfølgelig have fat i et stort viskelæder. 6) Knetgummi – Det uundværlige viskelæder der både kan opsamle støv og blyantssmulder, men også viske skygger delvist ud uden at fjerne dem helt. Desuden kan det bøjes og formes så det også egner sig til detaljearbejde. 7) Grafit – Meget velegnet til store mørke arealer f.eks. mørknede baggrunde mm. Den jeg har er en 6B fra Cretacolor. 8) Blyantsspidser – Til at spidse blyanter og viskelæder med  9) Stiftblyant – God til detaljearbejde og hårstrå. Jeg kan også godt lide at lave outlinen med stiftblyant, men det er en smagssag. 10) Kulblyanter – Kul kan være flot at bruge sammen med blyant til de mørke områder. Det kan skabe nogle mere flydende overgange da det er nemmere at lave glatte skyggeovergange med. Det kan også give lidt mere dramatik da det laver større kontraster i billedet. Dog synes jeg det er ret svært at arbejde med, så hvis jeg lader det indgå i en blyantstegning plejer det ikke at være i særligt stort omfang. 11) Blyanter – Det eneste redskab man absolut ikke kan undvære i en blyantstegning  Disse er fra Derwent blandet med et par enkle fra Cretacolor og er i hårdhederne fra H-9B. Hårdhederne har noget at sige om hvor meget grafit der er blandet i blyanten. Jo blødere den er jo, jo mere grafit er der i og jo mørkere vil man kunne tegne med den. Det er også nemmere at glatte en blød blyant ud. De hårde blyanter er nemmest at lave tynde streger med. Det er meget essentielt at have både hårde og bløde blyanter når man laver skyggearbejde så man kan arbejde med de forskellige skyggenuancer. Dog synes jeg personligt ikke at det er strengt nødvendigt med så mange forskellige hårdheder. Jeg bruger som regel ikke mere end 3 forskellige blyanter. 12) Sandpapir – Det kan være svært at se hvad det er, men det er en træplade med en masse stykker sandpapir ovenpå hinanden. Det øverste stykke er lige til at rive af når det er brugt og så er der et rent stykke sandpapir nedenunder. Sandpapiret bruges til at spidse kulblyanter og de meget bløde blyanter med. Bruger man en almindelig blyantspidser kan nemt komme til at knække spidserne når de er så bløde. Derfor er sandpapir godt til at slibe blyanten med. Det må ikke være for groft da det så bare ødelægger træet. 13) Hobbykniv – Jeg kom lige i tanke om en ekstra ting jeg næsten ikke kan tegne uden. Nemlig en hobbykniv. Sådan en kan både spidse blyanter, kul, grafit, viskelæder og tegnestubbe. Papir: Papir er virkelig en smagssag. Det afhænger af hvilket udtryk man vil opnå med sin tegning. Jeg kan godt lide det glatte og rene udtryk når jeg arbejder med portrætter så jeg har fundet den her type fra Canson købt i Stelling Kunstnerartikler. Den har en meget glat overflade der gør det nemt at lave glatte og fine skygger. Og alligevel har den lidt tekstur så blyant og kul stadig kan sidde fast. Fixativ: Fixativ er vigtigt hvis din tegning skal holde sig flot i fremtiden. Man sprøjter det på den færdige tegning og derved fixerer den. Farverne fæstnes til papiret og kan dermed ikke udgnides eller drysse mere. Reference Forskellige kunstnere har forskellige kriterier til kvalitet af deres referencer. Et skarpt og stort billede med stor detaljerigdom er altid at foretrække, men for mig ikke et must. De knap så detaljerede billeder giver mig mulighed for at lægge min egen fortolkning i portrættet. Desuden er man jo så heldig at computeren er opfundet og med diverse programmer kan både størrelser, farver og lyssætning justeres, så et lidt grumset billede skal da ikke sætte en stopper for mit portræt  Jeg har lige fået en bestilling, som jeg passende kan bruge til denne tutorial. Referencen er et skolefoto jeg fik på papirsform, men som jeg pga. min tegneproces har valgt at scanne ind: Jeg fik flere billeder af pigen, hvilket kun er rart så jeg kan danne mig et bedre indtryk af hvad hun er for én, men det bliver denne reference jeg vil gå ud fra. Ved referencen danner jeg mig en ca. idé af hvordan det færdige resultat skal blive. Hendes mor, der skal give portrættet i konfirmationsgave, har fortalt mig at hun er en rigtig teenagepige. Hun har farvet sit hår sort selv, hader sine fregner og… er som teenagere nu engang er  Pigen skal jo blive glad for det, så jeg forestiller mig et kontrastfyldt billede med hendes lyse hud, mørke tøj og mørke øjne og hår, mod en hvid baggrund for at understreje hendes ungdom (ikke barndom). Outline Materialer: papir, stiftblyant, viskelædder, lineal, computerskærm Det første der skal tegnes er outlinen. Altså det er her portrættet og proportionerne defineres. Dette findes der flere metoder til. Én metode er blot at tegne det man ser. Denne metode er dog meget svær at bruge alene hvis man skal have et proportionsrigtigt portræt med størst mulig portrætlighed. Her kommer man hurtigt til at lægge for meget fortolkning ind i sit portræt og snarere tegne det man TROR man ser, end det man rent faktisk ser. Den er selvfølgelig nødvendig i bruge i kombination med andre teknikker. En anden metode er den hvor man tegner et ”net” af firkanter henover referencefotoet og ligeledes tegner et net af firkanter henover sit papir (som man senere visker ud). Denne metode synes jeg er ret udynamisk og kan gøre portrættet meget dødt og statisk, da man ikke får mulighed for at lægge særlig meget fortolkning i selv. Derfor bruger jeg en hel tredje metode. Den vil jeg her forklare. Det vigtige er at man tilpasser referencen på sin skærm, så der passer til den størrelse man vil have at portrættet på papiret skal være. Det kan både gøres ved Windows almindelige billedfremvisning eller i f.eks. Photoshop. Jeg har her valgt at lave et zoom på 41%. Dette valgte jeg ved at lægge mit tegnepapir op mod computerens skærm og justere zoomet indtil referencen næsten fyldte mit A4 ark. Jeg kan nu begynde. Sådan ser det ud inden jeg starter: Min teknik går ud på med en lineal at afsætte nogle proportionsmæssige korrekte punkter og derefter tegne hvad der er imellem punkterne. På den måde får jeg de korrekte proportioner, men samtidig får jeg lov til at lægge min egen fortolkning og kunstneriske udtryk i portrættet. Jeg starter med at måle en punkt op på skærmen fra referencens venstre side (punktet er venstre øjes øjenkrog): Punktet aflæses til 7,5 cm. Så måler jeg samme punkt bare oppe fra og ned: Dette aflæses til 12,3 cm. Punktet kan nu afsættes på mit papir. (7,5 cm fra venstre side) Nu kan jeg måle højre krog af samme øje: (12,3 cm fra oven)lkllkk Til sidst har jeg fået afsat 4-5 punkter for venstre øje: Ved hjælp af referencen og de afsatte punkter kan jeg nu tegne øjets outline (de røde prikker viser hvor punkterne var sat): Og sådan bliver jeg ved med resten af portrættet: Det kan være en god idé engang imellem at tage portrættet op foran sig, så man ser det lige fra. Når det ligger på bordet ser man det ofte fra en vinkel der gør at papiret ser lidt kortere ud end det egentlig er, og man kan derfor ende med et resultat der er trukket lidt lodret i forhold til hvad man regnede med. Prøv bare at se forskellen i vinkelen her: (Skæv vinkel) (Lodret vinkel) Jeg kommer nu til håret. Jeg vil ikke sidde og måle hver enkelte hårstrå op. Det bliver mere frihåndstegning her. Jeg måler selvfølgelige de vigtigste former op. Desuden vil jeg komme til at forme håret meget mere detaljeret end nu, når jeg engang skal lægge skygger på. Til sidst laves tøjet og perlekæden (også mere eller mindre frit efter referencen). Jeg har nu min færdige outline og kan gå videre til næste trin: Skyggearbejde Materialer: Blyanter, grafit, stiftblyant, viskelæder, knetgummi, tegnestubbe og andre materialer til at blende (vat, klud mv.) Nu kommer den del hvor portrættet skal til at formes, så det rigtigt kommer til at ligne. Som sagt vil jeg ikke beskrive hvordan jeg har skabt de enkelte dele i portrættet, men mere forklare min teoretiske fremgangsmåde. Alligevel vil jeg dele skyggearbejdet op i nogle dele, da jeg har lidt forskellig tilgang til dem. Før jeg begynder på skyggerne skruer jeg som regel lidt op for kontrasten på referencen i et billedbehandlingsprogram og hvis det ikke i forvejen er i sort/hvid laver jeg det om til det. Så har jeg en langt bedre opfattelse af hvordan jeg skal definere skyggerne med mine gråtoner. Zoomet på billedet fra før, er heller ikke nødvendigt mere. Det kan være rart at kunne zoome ind og ud nu for rigtigt at kunne se skyggerne. Ansigt Jeg starter som regel ved øjenpartiet, da jeg synes at hele ansigtet defineres ud fra øjnene. Det smarteste ville måske være at starte i portrættest øverste venstre hjørne (hvis man er højrehåndet), så man ikke tværer portrættet ud, men sin højre hånd. Men det her fungerer nu fint for mig, så jeg må bare passe på med hånden. Jeg starter med at påføre blyant i skyggeområderne ved at skravere lidt. Jo mørkere skygge, jo blødere blyant bruger jeg, eller trykker hårdere med blyanten. Så tager jeg en tegnestub (ikke en for stor en, da jeg arbejder i små områder) og blender skraveringerne sammen, så der kommer en glidende overgang mellem dem. Hvis jeg vil have et fadende blend glider jeg stubben hen over papiret i den retning den skal fade. Hvis jeg vil have et mere ensartet blend, kører jeg stubben i små cirkler. Det er grundessensen i min skyggelægning. Jeg arbejder selvfølgelig videre med skyggerne, hvis jeg ikke synes de er dybe nok og lægger mere blyant på og blender så igen. Man skal passe på ikke at blende ind over de områder der skal stå skarpt frem f.eks. øjenlåget eller de mørke meget tynde skygger (streger) der markerer selve øjet. Ellers må man markere dem op igen bagefter. Ellers kan tegningen godt få et meget blurred og udtværet udtryk. Men videre i processen: Nogle steder kan der være brug for en meget markant og tynd stregagtig highligt. Det kunne f.eks. være ved øjenkrogen. Så bruger jeg mit lange viskelæder, som jeg har spidset (enten med en kniv eller en blyantsspidser): (før) (efter) Hvis der er nogle af skyggerne jeg synes er blevet for mørke, behøver jeg ikke at viske dem helt ud. Jeg kan bruge knetgummiet og duppe det på tegningen. Det samler kun noget af blyantsstøvet op, og man kan altså justere nuancer langt bedre end med et almindeligt viskelæder. (før) (efter) Og så videre Til detaljer bruger jeg ofte en stiftblyant. Her lavet jeg f.eks. øjenvipper med den: (før) (efter) Det vigtige ved at lave detaljer er at man har defineret de skygger der skal være under detaljen først. Ellers kommer man til at tvære detaljerne ud når man så vil lave skyggerne. Det er rimelig meget teknikken. Så er det ellers om at arbejde tålmodigt med skyggerne: Og sådan blev ansigtet til. Hår Hår er noget jeg synes er rigtigt svært at lave. Det vigtige for mig er ikke at kopiere håret 100%. Det vigtigste er at have fat i retningen på de primære lokker der former håret. Desuden er det jo også tilladt at forskønne lidt på virkeligheden, og en viltret skilning bliver lidt mere perfekt på min tegning. Nu er jeg ret heldig med dette portræt, da pigen har sort hår og derfor er der mange store sorte flader i håret. Jeg vil derfor nøjes med at markere enkelte highlight i hendes hår (her ses skilningen): Pilene viser hvor der skal være highlight. Teknikken jeg bruger til highlightet i håret består ikke af blending som med ansigtets skygger. Her skal man kunne fornemme de fine hårstrå. Derfor tager jeg min stiftblyant og laver en masse streger i hårets retning. Stregerne fader jeg ud så de går fra mørk til lys og dermed skaber en skinnende effekt. Det ses her: Til de helt sorte arealer bruger jeg min grafitblyant. En almindelig blød blyant kan også bruges. Mere highlight I spidserne definerer jeg de enkelte hårstrå for at få det til at se ægte ud: Og videre til den anden side: Og til sidst markerer jeg hårgrænsen ved at lade nogle enkelte hårstrå ”gro” ud af hovedbunden: Det skal siges at det er med vilje at håret i venstre side ikke er tegnet færdigt. Jeg skal først have lavet de skygger der er under håret før jeg kan tegne håret (som tidligere beskrevet). Hvis hun havde haft lyst hår havde fremgangen været lidt anderledes. Jeg ville have delt hendes hår op i mindre totter og dernæst lave highlight på samme måde som med det mørke hår, men uden de store mørke flader. Her er to eksempler på det: (eksemplet her er med farver og mere cartoony, men princippet er det samme) Her ses det også hvordan håret er delt op i tottet og dernæst har fået highlights og enkelte løse hårstrå. Tøj Så kommer vi til tøjet. Jeg har slet ikke gjort mig nok i at tegne tøj til at kunne rådgive om det. Tøjet adskiller sig nemlig fordi det har en helt andet struktur end hud har. Og dertil har forskellige stofarter også forskellig struktur. Min teknik er derfor at arbejde ud fra folderne i tøjet. Jeg markerer de mørke markante steder op først. Jeg bruger igen grafitblyanten: Så lægger jeg lysere grå skraveringer rundt om: Jeg blender dem sammen og prøver at skabe en blød overgang, men samtidig skal de mørke skygger have lov til at være markante for at det ligner folder: Og sådan arbejder jeg ellers videre med tøjet. Og selvfølgelig skaber jeg highlights med knetgummi og viskelæder på samme med som med ansigtet Til sidst laves halskæden og det hår der skulle gå ind over tøjet. Tegningen er nu færdig: Portrætligheden er der, men det er tydeligt at det er min egen streg. Altså er tegningen vellykket. Behandling Til sidst renser jeg baggrunden for eventuelle blyantspletter der skulle være kommet i processen. Til det bruger jeg mit knetgummi. For at undgå at tvære i det i fremtiden sprayer jeg tegningen med en gang fixativ. Det gør også at farven vil holde længere (i årenes løb). Baggrund I nogle tilfælde vil det klæde tegningen med en baggrund. Der er mange forskellige måder at lave baggrund på. En lille hurtig gennemgang af hvilke baggrunde jeg har benyttet mig af: Helt sort: dele af figuren fader ind i den sorte baggrund og skaber meget kontrast omkring figuren. Fadende: baggrunden går fra lys til mørk (skabes ved at blende på samme måde som med alt andet). Er godt at bruge hvis man vil have stemning i tegningen, men ikke vil have at det blive gråt i gråt. Man kan f.eks. lade det være lysere steder der skal stå frem som f.eks. ansigtet Jeg håber at min tutorial kunne bruges. Mange hilsner Anne Christine Lysa www.snapy-wapy.tegnebordet.dk