1. No category

Bilag 1: Kommunikationsrapport
Indledning
Radioindslaget er et portræt af Anders Thomasen (herefter Anders) på 63 år, der er i lære hos en
åndelig vejleder, for at lære om en indiansk visdom, som kaldes: Sundancing. Der bliver i
indslaget fokuseret på, hvordan og hvorfor Anders har valgt at leve på denne alternative måde.
Temaet er det gode liv ifølge en skæv eksistens.
Afsender
P1 er afsenderen. P1 går op i at behandle og sætte kulturelle, samfundsfaglige og videnskabelige
emner i perspektiv, sådan at lytteren får mest muligt ud af det. P1 fokuserer, som hovedregel, på
kultur og samfundsstof. P1’s målsætning er at formidle stoffet på en sådan måde, at lytterne får
mulighed for at danne holdninger og opnå ny viden. Nøgleordene hos P1’ programmer er
troværdighed, mangfoldighed, uafhængighed og alsidighed (dr.dk - lytterprofil P1).
Målgruppe
Dette portræt af Anders er primært rettet mod et publikum, som hører radio som primær aktivitet.
Dette betyder ifølge den svenske medieforsker Carin Åberg, at lytteren har valgt at lytte og
koncentrere sig om, hvad der bliver sendt i radioen. Vi vurderer, at indslagets langsomme tempo
gør at det ikke vil fange de lyttere, der bruger radio som parallelaktivitet. Disse lyttere har nemlig
ikke fuldstændig fokus på radioen, og holde op med at lytte, hvis de mister koncentrationen
(Ellerbæk 2002:12). Eftersom at indslaget er tilrettelagt til lyttere, der hører radio som en primær
aktivitet, har vi valgt at distribuere indslaget som en del af en programserie, der bliver sendt
lørdag eftermiddag. Dette er, fordi vi forestiller os, at lytteren på dette tidspunkt har tid til at sætte
sig ned og lytte koncentreret med, fordi det ofte er i weekenden at man får tid til at gøre de ting
man ikke kan nå i hverdagen (Jakobsen, 1992:64).
Målgruppen er P1’ lyttere. Lytterprofilen på P1 er moderne, engagerede mennesker der
interesserer sig for samfundet og som er nysgerrige og reflekterende. Kort sagt har det med
vidensbegærlige lyttere at gøre (dr.dk - lytterprofil P1). Det er vigtigt, at vi i tilrettelæggelsen af
vores indslag er opmærksomme på, at det sprog, der bliver brugt, er et sprog som målgruppen
1
kan forstå. P1´s målgruppe (og dermed vores) kan betragtes som en gruppe, der er vant til
forskellig sprogbrug, som for eksempel akademisk sprog og malende sprog, derfor mener vi
heller ikke, at det er en forhindring, at vores interviewperson indimellem bliver en smule abstrakt
i sit sprog (Jakobsen, 1992:22).
Idéudvikling, præmis og vinkel
Vi har først og fremmest skulle holde os inden for den overordnede overskrift “det gode liv”,
hvilket altså i vores tilfælde var præmissen. Vi havde en klar idé om at vi ville lave et portræt af
en person, der i det gængse, ville blive opfattet som en skæv eksistens. I første omgang ville vi
gerne have fat i en mandlig heks, for at høre hans historie og oplevelse af, hvad det gode liv er.
Dette var dog ikke muligt, da vi ikke kunne få kontakt til nogen, der var interesserede i at snakke
om det. Vi måtte derfor tænke i andre baner og fandt ud at, at vi i vores netværk, kendte en mand
der er Sundancer. Da vi havde fået en aftale i hus med ham, Anders Thomasen, begyndte vi at
researche på Anders og på den indianske tradition han dyrker. Gennem denne research fandt vi
ud af hvilke spørgsmål vi kunne stille Anders, for at få ham til at fortælle hvordan han definerer
det gode liv. Målsætningen med indslaget skulle mere præcist være at få Anders til at fremsætte
sin definition på det gode liv, i forhold til den livsstil han dyrker (Ellerbæk, 2002: 33,122-126).
Budskab
Når vi skal definere vores budskab, har vi dette spørgsmål for øje: Hvad er det, vi vil med denne
historie? (Bendix og Jacobsen, 2000: 9). Derudover skal vi overveje, hvad det er for en historie,
vi vil fortælle, og hvad vi vil med netop denne historie (Ellerbæk, 2002:32). Denne historie, som
bliver bragt gennem et portræt af Anders, er en historie om en mand, der har fundet frem til det
gode liv. Det er historien om en mand, der efter lang tids søgen har fundet, hvad han ledte efter.
Portrættet skal ikke tjene til, at lytterne bliver ligesom Anders, men åbne deres horisont til
alternative tilgange til det gode liv, som egentlig også er Anders’ budskab. Vores budskab er
altså, at der er flere veje til det gode liv, alt afhængig af hvem du er. Det må dermed gerne have
den effekt på modtagerne, at de efter at høre indslaget, tænker over deres eget liv.
Distribution
2
Vi har valgt, at portrættet skal sendes som en del af P1’s programserie: ”Radiofortællinger”. I
denne programserie bliver menneskelige, levende og mærkelige historier fortalt, og
programserien sendes lørdag kl. 13.03. Det er dermed et weekend-programserie og derfor egner
tempoet i portrættet sig godt hertil. Ydermere er der i denne programserie fokus på de gode og
spændende historier, og her ser vi Anders’ historie om det gode liv på en alternativ måde passe
godt ind.
Medie og genre
Medie
Radiomediet gør det muligt at komme tæt på en person uden at have fordomme om udseendet.
Derfor har vi valgt ikke at beskrive, hvordan Anders ser ud, så lytteren kan få hans historie, uden
at lade sig påvirke af hans udseende. Ligeledes giver det lytteren mulighed for selv at danne sig et
billede af hvordan Anders ser ud. Derudover kan lyd noget andet end det visuelle, ifølge
lydteoretikeren Steven Connor (1996). For eksempel har han en pointe i, at øjet er fastlåst,
hvorimod lyd er mere fleksibelt. Man kan ikke se flere billeder på en gang, men godt høre flere
lyde (Connor, 1996:206). Det, der blev en udfordring i, at det visuelle manglede var, da Anders
skulle forklare om medicinhjulet. Her kunne det have været en fordel at kunne se hjulet, imens
han forklarede om det. Derudover var der også tilfælde af, at han pegede på et vindue, når han
skulle forklare om “der ude”. Her kan lytteren risikere at sidde uvidende tilbage og ikke vide,
hvad det er han mener. For at komme udenom dette problem, kunne vi med fordel have haft en
speak på, der forklarede mere klart hvordan et sådan medicinhjul ser ud.
Genre
Vi har valgt at lave et portræt. Portrættet passer ikke på nogle af de genrer, vi ellers har fået
beskrevet i pensum, men der hvor det passer bedst ind er i den gestaltende journalistik (Ellerbæk,
2002:87). Portrættet kan her bedst forstås som en narrativ fortælling, som giver indlevelse og
åbner op for, at lytteren kan begynde at forstå vedkommende og ud fra udsendelsen drage sine
egne konklusioner (Ellerbæk, 2002:87-89). Som grundlag for portrættet har vi foretaget et
personligt interview, hvor formålet var at gøre det muligt for lytteren at få et indblik i Anders’
3
tanker og overbevisninger. Spørgsmålene sigtede efter nogle personlige svar på, hvad han ser
som det gode liv (Bendix og Jacobsen, 2000:8)
Lyde
Mikrofon-føring
Eftersom vi laver et redigeret interview er det vigtigt, at mikrofonen holdes stille ved Anders og
tæt på hans mund, således at mikrofonens fokus hele tiden er centreret omkring
interviewpersonen med samme afstand under hele interviewet for at undgå forskel i lydniveauet.
Interviewet foregår stillesiddende for bedst mulig at undgå tab af lyd i forbindelse med skiftende
mikrofon mellem interviewer og interviewperson (Ellerbæk, 2002:146). Vi besluttede inden
interviewet, at vi ville redigere interviewerens spørgsmål ud, og derfor kunne mikrofonen holdes
ved Anders. Vi tænkte over, at holde mikrofonen så tæt på munden, som vi kunne, da dette kan
skabe en speciel fornemmelse af nærhed til den interviewede (Ellerbæk, 2002:48).
Reallyd
Interviewet er optaget indenfor i et hjem, hvor der var stille og uden trafikstøj fra gaden. Den støj,
der er i reallyden, er derfor kun den lyd, der er opstået ved Anders’ bevægelser og fingre på
bordet, som han brugte da han forklarede. Denne næsten ikke-tilstedeværende reallyd er skabt
med vilje både for, at det skal være lettere at redigere i, men også for at lytteren ikke bliver
distraheret af hvad der foregår i baggrunden, men udelukkende fokuserer på de ord de hører
(Ellerbæk, 2002: 58).
Stilhed
Vi har benyttet os meget af stilhed som et værktøj i vores portræt. Vi har valgt at sætte pauser ind
i udsendelsen af flere grunde. Den ene grund er, at Anders har en meget fin og meditativ stemme,
som giver en meget intim og rolig stemning i interviewet og denne stemning vil vi gerne
bibeholde. Derudover mener vi, at lytteren kan have brug for små pauser, hvor de ord, som
Anders siger lige, får lov at synke ind. Sidst men ikke mindst, sætter det et lavt tempo i
radioindslaget, hvilket passer godt til ”Radiofortællinger”, der bliver sendt lørdag eftermiddag,
hvor vi kunne forestille os, at lytterne også er i et roligt tempo, når de lytter (Ellerbæk, 2002:56).
4
Dette stille og rolige tempo kan dog få en uønsket effekt hos lytteren. Der kan nemlig være fare
for at det lave tempo og den meditative stemning, får lytteren selv at falde hen i en form for
meditation. Vi har dog vurderet at underlægningsmusikken vil give indslaget den smule energi
som vil tage lytterens opmærksomhed.
Musik
Vi har som underlægningsmusik valgt at bruge meditativ musik til at underbygge indslaget;
musikken fungerer også som startlyd og slutlyd. Dette har vi gjort af to grunde.
For det første er denne rolige meditative musik et godt værktøj til at lægge tonen i udsendelsen.
Med dette menes der, at musikken skal få lytterne ind i det rolige tempo og den eftertænksomme
tone, der ligger i indslaget. Dette skal få dem til at være mere afslappede og modtagelige for det,
de hører og kan dermed også gøre det lettere at leve sig ind i, hvem Anders er.
For det andet er musikken lagt på, fordi vi ikke har noget deciderende reallyd på vores
interviewoptagelser og ikke ønskede at indslaget skulle virke for kedeligt (Ellerbæk, 2002:62).
Kommunikationssyn
I det traditionelle kommunikationssyn var det envejskommunikationen, der var i centrum. Her
gik et budskab fra afsender til modtager, uden egentlig at tage højde for, hvem modtageren
egentlig er. I dag er fokusset i langt højere grad rykket over på modtager og målgruppe (Jensen
2006:26). I vores indslag har vi en målgruppe for øjet, som vi mener tænder for radioen for
faktisk at lytte.
Vores kommunikationssyn er derfor konstruktivistisk, idet vi mener, at meningsdannelsen er en
forhandling mellem producent og lytter. Vi har dermed ikke til hensigt at fortælle en universel
sandhed om, hvordan man lever det gode liv, men blot vise lytterne hvordan man også kan vælge
at leve sit liv (Hall, 2003:25-26). Da vi udformede spørgsmålene tænkte vi over, at vi ikke skulle
gå kritisk til Anders, men derimod åbne lytternes horisont op for, at der er flere måder at leve sit
liv på. Vores nysgerrighed og fascination af emnet afspejles derved i de spørgsmål, der blev
stillet i interviewet. Dette gjorde at det var bløde spørgsmål, som ikke havde til formål at få noget
specielt svar, men nærmere at få stillet nysgerrigheden. Dette radioindslag skal gerne give
lytteren et indblik i en alternativ måde at leve på og en særegen måde at definere det gode liv på.
5
Dermed afspejler den åbne tilgang i interviewet, den måde vi gerne vil kommunikere denne
livsstil ud på.
Refleksion over egen rolle
Som interviewere har vi forsøgt at lave åbne spørgsmål, så Anders kunne fortælle sin historie frit.
De åbne spørgsmål lægger op til, at han kommer med reflekterede svar og spørgsmålene, der blev
stillet, gav en naturlig emnemæssig afgrænsning til, hvad vi ville have det handlede om.
Ydermere er det ligeledes os, der sidder med magten til at redigere i hans svar og i strukturen og
fremstillingsformen til det endelige portræt. Her kan vi overveje den magtposition vi sidder i,
som formidlere af dette indslag. Den person, der stiller spørgsmålene, er ofte den, der har magten
til at bestemme, hvad der bliver sagt og bragt i det endelige indslag. Dermed er det os, som
interviewere og klippere, der sidder med magten i fremstillingen. Ligesom Richard Dyer skriver i
“White”, har producenten magten til at fremlægge et emne, som han/hun vil og dermed være med
til at definere, hvad der opfattes som normalt og hvad der anses som mærkeligt (Dyer, 1999: 457467).
Det er som sagt os, der fremstiller portrættet af Anders og her kan vi risikere, at vores syn på ham
og hans tilgang til livet for eksempel bliver afspejlet i den måde, spørgsmålene bliver stillet. Han
bliver ikke selv fuldt ud ekspert i sit eget liv, idet han bliver styret af spørgsmål, som har den
egentlige magt til at fremstille ham, som vi vil (Andreasen 2007:191). Dette kan være
problematisk, hvis Anders havde en anden idé med at deltage i interviewet eller hvis han føler, at
han bliver fremstillet på en fejlagtig måde. For at undgå at skildre Anders uhensigtsmæssigt, har
vi læst på hans profil på Linkdin, for at finde ud af hvilken person vi har med at gøre. Her fandt
vi en beskrivelse af ham, som han selv har skrevet og med udgangspunkt i dette formulerede vi
spørgsmålene.
Slutteligt er det værd at notere, at vi havde valgt, at vi ville fokusere på en skæv eksistens’ syn på
det gode liv. Her har vi nemlig allerede på forhånd defineret Anders som en skæv eksistens –
men hvad definerer en skæv eksistens? Når man taler om en skæv eksistens, er det en person, der
afviger fra normen. Vi gik derfor til indslaget på baggrund af en opfattelse af, at Anders ville
have en anden opfattelse af det gode liv end flertallet, hvis man altså går ud fra, at flertallet er de
6
normale. Det vi anser for at være normalt er kulturbestemt, fordi det er gennem kultur, at vi
fortolker vores tilværelse og handler derefter (Jensen 2006:22). Her definerer vi igennem vores
magt hvad der er normalt og hvad der er unormalt, og dermed har vi allerede givet ham en rolle i
forhold til dette interview. For at afhjælpe at fremstille ham som unormal, tilpassede vi
spørgsmålene i løbet af interviewet, ud fra hvad han selv bragte på banen.
Interview
Inden vi overhovedet gik i gang med interviewet af Anders, måtte vi først spørge os selv om den
historie, vi ville fortælle egnede sig til interview. Den mest åbenlyse grund til, at historien egner
sig til interview, er at vi gerne ville lave en udsendelse, hvor Anders fortæller sin historie, fremfor
at det var os, der skulle fortælle den for ham. Derudover ville vi gerne have at indslaget blev
stemningsfuldt og indeholdt følelsesnære historier og her fungerer interviewet godt (Ellerbæk,
2002:123).
Type interview
Eftersom vores målsætning er, at Anders skal fortælle sin egen historie, har vi valgt at udforme
interviewet som det personlige interview. Det personlige interview er oplagt, da det giver os
muligheden for give lytteren et indblik i Anders’ tanker og følelser. For at dette skulle blive en
succes, har det været vigtigt, at vi i vores spørgsmål har opfordret Anders til at svare levende og
detaljeret. For at få en så levende historie som muligt, har vi valgt at holde snakken inden
interviewet på et minimum, da folk fortæller historien bedst, første gang de fortæller den (Bendix
og Jacobsen, 2000:8)
Strategi
Vi startede vores kontakt med Anders gennem en mailkorrespondance, hvor vi først og fremmest
fik aftalt mødet. Derudover brugte vi også mails til at stille spørgsmål i forhold til ham og hans
livsstil, for at have lidt baggrundsviden inden det optagede interview.
Dagen, hvor vi interviewede, startede med lidt small-talk for at opnå en form for fortrolighed med
Anders, da det er nødvendigt for at lave et godt personligt interview. Vi forsøgte at virke venlige
og imødekommende for at få ham til at føle sig godt tilpas, for eksempel lavede vi kaffe til ham.
7
Derudover valgte vi kun at være 2 interviewere i lokalet, for at han ikke skulle føle sig truet og
derudover så vi en mulighed for, at det ville være nemmere for ham at åbne sig.
Da vi ikke har udført et interview, hvor målet var at få Anders ned i tragten (Ellerbæk, 2002:138),
har vi også tænkt meget over rækkefølgen på vores spørgsmål. Spørgsmålene blev stillet sådan
op, at vi startede med nogle rolige rent faktuelle spørgsmål til hans alder og beskæftigelse, for
derefter at gå over i nogle spørgsmål, der gik lidt dybere ned i, hvem Anders er og hvad hans
livsstil giver ham (Ellerbæk, 2002:137) (Se bilag 1).
Iscenesættelse.
Interviewet foregik tirsdag d. 8 okt. Kl.15.30 i Mikkels lejlighed på Frederiksberg. Der var sat en
time af til interviewet, hvilket også blev udnyttet til fulde. Det optimale havde været at interviewe
Anders i hans eget hjem for at få de lyde med, som han lever i (Ellerbæk, 2002:127). Dette har
dog ikke været muligt, da han i denne uge ikke har opholdt sig i sit hjem i Jylland, men derimod
været i København.
Briefing og kontrakt
Anders er blevet informeret om, hvad interviewet skal bruges til, og at vi som hovedregel
fokuserer på at finde ud af, hvad det gode liv er for vores interviewperson, og at vi har valgt ham
som ”den skæve eksistens”, da hans måde at leve på ellers ikke bliver opfattet som den gængse.
Det var vigtigt for os at sørge for, at der var en fælles kontrakt, så både vi som interviewere og
ham som interviewperson var enige om, hvad der skulle foregå. På denne måde var der taget
højde for vores motiv og hans eget motiv (Ellerbæk, 2002: 66).
Analyse af interviewperson
Anders er i dette her tilfælde en erfaringsperson, idet han er den eneste, der kan fortælle sin
historie (Ellerbæk, 2002:123).
Han er overbevist om, at hans åndelige måde at leve på, i forhold til Sundancing, er den bedste
måde at leve på. Hans interesse i at være med i interviewet kan findes i, at han, som kommende
spirituel vejleder, er interesseret i at give sine oplevelser, af hvad den indianske visdom giver
8
ham, videre. Anders’ interesse kunne også ligge i, at han gerne vil retfærdiggøre den måde, han
lever på og derigennem udbrede kendskabet til denne livsstil (Ellerbæk, 2002:122).
Spørgeteknik
Ved udformningen af interviewspørgsmålene er der blevet lagt fokus på, at spørgsmålene skal
bestå af åbne spørgsmål for at få de bedst mulige og mest levende svar fra Anders (Ellerbæk,
2002:133. Se desuden Bilag 1)
Narration og redigering
Det er Anders, vi laver et portræt af, og vi har derfor valgt at lade ham være i fokus. Vi har holdt
speaken på et minimum, således at lytteren får en fornemmelse af, at det er Anders selv der
fortæller sin egen historie (Ellerbæk, 2002:123). Vi har været bevidste om, at vi ikke kunne få
hele interviewet inkluderet i indslaget, og vi har også kogt mange af de sekvenser ned, som vi
bruger i indslaget, dette har vi gjort for at holde fokus på Anders’ vigtigste pointer (Jakobsen,
1992:86-88). Vi har valgt at klippe vores indslag ud fra berettermodellen og herunder gives en
slavisk gennemgang af denne i forhold til vores radioindslag.
Anslag
Indslaget starter med stille indiansk meditationsmusik som fører over i en speak, der fortæller
lytterne, at de er tunet ind på P1 og at indslagets tema er ”det gode vil”. Herefter kommer en lille
passage hvor Anders forklarer, at vi i vores kultur, har glemt hvor vi kommer fra og hvem vi er
som mennesker. Vi starter med denne passage, fordi det er Anders’ forklaring på, hvorfor han har
valgt at leve efter livsfilosofien Sundancing.
Præsentation
Her bliver der gennem endnu en speak præsenteret hvem Anders er og hvad han laver.
Uddybning
Her følger en uddybning af hvad Anders lagde ud med af fortælle i anslaget, hvor han
understreger, at han mener at vi har glemt hvem vi er i vores kultur. Derefter giver Anders sin
forklaring på hvad Sundancing er og forklarer hvad denne livsfilosofi betyder for ham.
9
Videre har vi valgt at lade Anders fortælle om sin ungdom i 1968, hvor han ville “lave hele
verden om”. Vi ser denne passage som vigtig, fordi vi har et indtryk af, at denne periode af
Anders liv har været med til at sætte gang i en søgen efter noget, han på det tidspunkt ikke vidste
hvad var.
Videre fortæller han helt konkret, hvad det giver ham nu og hvordan han er kommet dertil fra før
til nu. Denne uddybende passage giver altså en samlet uddybning af hvordan Anders forstår sit
liv i forhold til hans livsfilosofi.
Point of no return (PONR)
Musikken der fører over til PONR er dramatisk og tjener godt til at skabe fornemmelsen af, at der
kommer noget vigtigt. Vi har valgt passagen, hvor han fortæller om den søndag morgen, hvor han
falder over en annonce i Politiken, som vækker hans interesse, og får ham til at opsøge mere
viden om indiansk tradition og visdom. Dette er det springende punkt, fordi det er her hele hans
rejse starter. Det er vendepunktet i hans liv.
Optrapning
Der er i vores indslag ikke nogen egentlig konflikt, så vi har valgt bare at kalde punktet for
optrapning. Vi har her valgt at sætte en forklaring på medicinhjulet ind, fordi det er en er med til
at forklare, hvordan han sørger for at fastholde det gode liv.
Klimaks
Indgangsmusikken tjener til, at vi efter en meget lang passage med en kompliceret forklaring på
medicinhjulet, giver lytteren en pause. Passagen hvor Anders forklarer om det gode liv for ham,
fungerer som Klimaks, fordi det er det det mest centrale ved hele indslaget. Det er det tema,
speaken i anslaget slår an. Klimaks toner ned efter Anders’ udtalelse: “det vigtigste er at være
glad og tilfreds”.
Udtoningen
Her i de sidste minutter af indslaget får Anders lov til at filosofere, og danne et illustrerende
eksempel om edderkoppespind i lytterens sind. Indslaget afsluttes med en filosoferende
kommentar fra Anders: “Hvis I er blevet en lille smule klogere eller har fået en lille smule ud af
10
det, der er blevet sagt, så har I også været med til at ændre verden. Fordi så har I ændret jer selv
en lillebitte smule og det breder sig derud”. Musik spiller stille ind over de sidste bemærkninger
fra ham, og afsluttes med stille og rolig outromusik.
Efterkritik
Hvis vi havde haft mulighed for at ændre noget i forhold til interviewteknik, ville vi med fordel
kunne have interviewet Anders i hans eget hjem, både for at få flere reallyde med, men også for
at Anders kunne føle sig endnu mere tryg. Derudover glemte vi at spørge ind til en genstand som
bruges til at praktisere Sundancing, selvom vi på forhånd havde bedt Anders om at medbringe
denne genstand. Denne genstand kunne have fungeret som “den tredje dims”, som kunne have
tjent til at få et dybere og endnu mere beskrivende svar ud af Anders.
Derudover kunne vi med fordel have lavet et interview eller en samtale med Anders inden det
rigtige interview. Dette er lidt i modstrid med, at I ovenfor skriver, at det er godt ikke at lave forinterview. Se mine kommentarer ovenfor (jeg giver jer ret i denne efterrationalisering om, at forinterview kan være godt). På denne måde kunne vi have skræddersyet vores spørgsmål, sådan så
vi bedre kunne spore os ind på, hvad der skulle spørges om for at få nogle præcise svar. En fordel
ved at vi var forholdsvis uvidende om Anders var dog at vores nysgerrighed skinnede igennem i
de spørgsmål, der blev stillet.
Vi kunne også have været mere instruerende i forhold til Anders. Han flyttede meget på sig under
interviewet, og i nogle passager skabte dette for meget uro i reallyden. En anden intruks vi kunne
have givet ham var, at opsummere vores spørgsmål inden han svarede, ligesom han eksempelvis
svarer på hvad det gode liv er: ”for mig er det gode liv ….”.
Slutteligt vil vi kommentere på vores klipning i forhold til den fortællemodel, vi har benyttet os
af. Vi har valgt at klippe efter berettermodellen, men har måske begået den fejl at tabe den af
syne hen ad vejen. Dette resulterede i at vi ved den afsluttende gennemlytning fandt ud af, at den
passage som ligger inden PONR er meget lang, og kommer måske rundt om nogle ting, hvor
fokus på uddybningen ikke helt bliver holdt. Derudover skulle vi have haft passagen mellem
PONR og klimaks til at være lidt mere opbyggende end hvad den egentlig var. Det er værd at
overveje om det overhovedet var berettermodellen der skulle have været brugt her.
11
Litteraturliste
·
Andreassen, Rikke (2007): Der er et yndigt land. Medier, minoriteter og danskhed, Århus:
Tiderne Skifter, s. 28-91.
·
Bendix, Marlene & Katrine Østlund Jakobsen, Radiointerview, DR, 2000. s. 4-9
Dyer, Richard ”White”, Visual Culture. The Reader (eds. Evans & Hall), London: Sage & Open
University, 1999.
·
Ellerbæk, Thorkild Radiobogen, DR Multimedie & Ajour, 2002. s. 10-98.
·
Hall, Stuart (red.) (2003 (1997)): Representation. Cultural Representations and Signifying
Practices, London: Sage & The Open University, p. 15-36.
·
Hanghøj, Thorkild & Nikolai Knudsen, Radiofortællinger, Gyldendal, 2006
·
Jakobsen, Jan Krag 24 spørgsmål om mediearbejdet. Roskilde Universitet, 1992.
·
Jensen, Iben (2006): Grundbog i Kulturforståelse, Kbh.: Roskilde Universitetsforlag, s. 27-32.
·
Steven Connor: “The Modern Auditory I”, Rewriting the Self (ed. Roy Porter), London:
Routledge, 1996. s. 203-223.
Links:
Lytterprofil
http://www.dr.dk/NR/rdonlyres/9AEB3272-EAE3-4C2D-9848642734BD6C6B/5039994/Fakta_om_P1__2013_ny.pdf
Anders Thomasen
http://dk.linkedin.com/pub/anders-thomasen/25/774/998/da
Profilen for “Fortællinger”
http://www.dr.dk/P1/Radiofortaellinger/04072410.htm
12
Bilag 1
Interview med Anders Thomasen
Snak inden interviewet
- Hvad hedder du?
- Hvor gammel er du?
- Hvad laver du til daglig?
- Hvor længe har du praktiseret Sundancing?
Selve interviewet
- Hvordan vil du definere Sundancing?
- Er det en gren af Sundancing du dyrker, eller det den du lige har beskrevet?
- Hvordan er dit liv nu i forhold til det du beskriver som dit tidligere liv?
- Hvorfor er det vigtigt at søge efter en mening med tilværelsen?
- Hvordan vil du bekrive den måde du er i lære på og hvordan praktiserer du det
åndelige/spirituelle?
- Ved du hvor mange som praktiserer Sundancing her i Danmark?
- Er der noget religiøst element i Sundancing?
- Findes der et større socialt fællesskab for folk med interesse for Sundancing i Danmark?
13
- Er Sundancing en livsstil? Eller hvordan vil du definere begrebet?
- Hvad er formålet med Sundancing?
- Hvad vil man som udøver gerne opnå med Sundancing?
- Hvordan praktiserer du selv Sundancing?
- I hvilken forbindelse opstod din interesse for indiansk visdom?
- Hvad går dit job som Council guide ud på?
- Du skriver på din Linkedin profil at du i dit tidligere liv var taxachauffør, har du ifølge dig selv
fået et nyt liv i forbindelse med Sundancing?
- Hvordan adskiller dit gamle liv sig i forhold til dit nuværende?
- Hvad bidrager Sundancing med i din hverdag?
- Har dit syn på livet ændret sig i forbindelse med at du begyndte at dyrke Sundancing?
- Hvorfor var det vigtigt for dig at finde ud af hvad det vil sige at være menneske?
- Har du fundet det du søgte?
- Hvad er det ved vores kultur som du mener gør os rodløse, ensomme og socialt og mentalt
handicappede?
- Hvad betyder det for dig at udbrede kendskabet til Sundancing?
- Hvad betyder “det gode liv” for dig?
14