Shar Pei´ens ører - artikel af dyrlæge Maria Hjort

Shar Pei´ens ører
- af dyrlæge Maria Hjort
Figur af Ørets Anatomi er lånt fra Fossum, T. Welch (2007): Small Animal Surgery, 3rd edition. Mosby Elsevier, pp. 292.
Ørets anatomi
Hundens ører er anatomisk udformet ens, men med visse afvigelser alt efter hundens race. Ens for alle er, at øret
består af:
* Ydre øre (External ear)
* Mellemøre (Middle ear)
* Indre øre (Inner ear)
Det ydre øre
Det ydre øre består af øreflippen (Pinna) der består af brusk beklædt med hud, indgangen til øret og den ydre øregang
ned til trommehinden (Membrana tympanica).
Det er oftest i det ydre øre man ser infektion hos hund.
Mellemøret
Mellemøret består af trommehinden, det eustakiske rør samt høreknoglerne (hammer, ambolt og stigbøjlen).
Det indre øre
Det indre øre består af den benede labyrint (med balance organ) og den cochleare labyrint (med høre organ).
Øregangen hos hunde er ikke vandret og kort som hos mennesket, men består af en vertikal øregang der drejer over i
den horisontale øregang.
Øregangen starter som en lodret tragt ved bunden af øreflippen (den lodrette øregang) og derefter drejer øregangen
retvinklet ind mod trommehinden (den vandrette øregang). Trommehinden ligger for enden af den vandrette øregang
som en god barriere til mellemøret og det indre øre.
Øre flippens funktion er at opfange lydbølger og lede dem ned i øregangen. Når lydbølgerne når bunden af den
vandrette øregang og rammer trommehinden(som kan visualiseres som et stykke mat film) sættes denne i
svingninger. På bagsiden af trommehinden (i mellemøret) sidder høreknoglerne i forlængelse af hinanden og disse
sættes i bevægelse når trommehinden vibrerer. Høreknoglernes bevægelse omsættes kort fortalt i øresneglen som lyd
via nerveimpulser.
Nedenfor ses en skematisk tegning af et hundeøre med de vigtigste anatomiske betegnelser.
Læg mærke til, at der på billedet er aftegnet et opretstående øre hvorved der kan ventileres bedre i øregangen.
Figur 1.1. (Fossum et Al. 2007) Billede af hundeørets anatomi.
Shar Pei´ens ører
Det ydre øre hos Shar Pei er karakteriseret ved en lille trekantet øreflip. Nogle er større og længere end andre, men
fælles for dem er at de er små i forhold til hundens hoved og at de ligger ret tæt til hovedet.
Øregangen under øreflippen er tilsvarende lille og smal og brusken ved indgangen til øret fylder meget i det lille øre
hvilket kan lede til problemer da der kommer meget lidt luft ned i øregangen.
Nedenfor (Figur 1.2) ses eksempler på udformning af øreflipper og øregange hos Shar Pei – det ene er ikke mere
korrekt end det andet, men der ses en tydelig forskel på ørekanalens størrelse.
Figur 1.2 (Foto: Maria Hjort 2012): To eksempler på forskellig udformning af såvel øreflip som øregang hos Shar Pei. Øregangen længst til højre er
tydeligt større og mere åben end den til venstre.
Opdrættere bør også tage dette aspekt med ved valg af avlsdyr således at Shar Pei´en karakteristiske udseende kan bevares samtidig med at der
arbejdes på at forbedre sundheden hos racen.
Shar Pei producerer som andre racer ørevoks. Det er en naturlig produktion af sekret til beskyttelse og smøring af
øret. Alle hunde har desuden en naturlig mængde gærsvampe (Malazessia canis) på overfladen af huden. Mængden af
gærsvampe kan stige hvis huden bliver fugtig, varm og der er begrænset luft tilførelse. Alle disse ting øger nemlig
vækstbetingelserne for gærsvampe.
Udformningen af Shar Pei´ens ører gør at der kommer meget lidt luft ned i den ydre øregang og der ophobes derfor let
voks – og gærsvampe kan dermed lettere opformeres i øret. Kombineret med Shar Pei´ens snoede og smalle øregang
der kan gøre det svært at rense øret - gør racen mere disponeret for øregangsinfektion.
Øreinfektion
Når uheldet er ude og hunden begynder at ryste på hovedet, kradse sig med bagpoterne bag øret eller øreflipperne
hænger lidt - er en øre rensning sjældent nok. Start dog med at inspicere øret hvis muligt. Hvis hunden har meget ondt
reagerer den ofte anderledes end normalt ved berøring af øret. Øreflippen kan desuden fremstå varm og hårløs.
Hvis hunden ikke virker øm og indgangen til øret ikke er rødt kan man forsøge at anvende ørerens og se om det har en
hurtig effekt. Hvis ikke skal man til dyrlægen og have undersøgt ørerne og hunden skal sandsynligvis i behandling for
øregangs infektion. Infektionen skyldes sandsynligvis overvækst af svampe eller bakterier, men kan også skyldes
øremider.
Øregangsbetændelse kan opstå af flere årsager fx vand i øregangen, øget mængde voks i øregangen eller mindre luft i
øregangen. Alt sammen noget der giver ubehag og kløe. Hunden ryster sig på hovedet og anvender bagbenenes poter
til at klø med hvilket kan medbringe jord og yderligere bakterier til øregangen. Øregangen bliver som følge af dette
rød, hævet og øm og der ses som oftest en øget mængde gul-brunligt sekret fra øret.
Behandlingen vil som oftest bestå af ørerens/evt. øreskylning og herefter daglig behandling med øredråber. De
gængse øredråber indeholder bakterie- og svampedræbende middel samt binyrebarkhormon der virker lempende
imod hævelse, rødme og ikke mindst smerte.
Hvis hunden er meget øm opstartes der først på øredråber nogle dage før øret bliver renset. På denne måde sikrer
man sig, at øregangens hævelse og rødme mindskes forinden rensning. Nogle hunde er så smertepåvirket af en
øregangsinfektion, at man er nødsaget til at supplere med systemisk smertestillende nogle dage indtil øredråberne
har effekt.
Hvis infektionen ikke bliver behandlet kan der opstå en kronisk tilstand hvor huden i øregangen fortykkes hvilket
resulterer i at øregangen forsnævres yderligere – hvilket kan lede til tilbagevendende problemer hos Shar Pei der i
forvejen rent anatomisk har smalle øregange.
Udskyd derfor ikke dyrlægebesøget - en øregangsinfektion er både ubehagelig og smertefuld for hunden.
Pasning og pleje af Shar Pei ører
Jeg anbefaler altid, at man 1-2 x ugentligt kontrollerer hundens ører ved at løfte op i øreflippen – ser hvor meget voks
der er og lugter til øret.
Efter behov (hvis der er synligt voks) anvendes en fugtighedsserviet (uden parfume) til at rense undersiden af
øreflippen og indgangen til øregangen. Ikke nede i øregangen!
Fugtighedsservietten gør det nemmere at rengøre øret uden det gør ondt på hunden og uden at der kommer væske
ned i øret (som fx ved anvendelse af vat m/vand).
Opdager man ved sin ugentlig inspektion af ørerne at der er en øget mængde voks eller at øret lugter mere ”surt” end
det plejer kan man gøre 2 ting:
1) Rens det ydre øre med en fugtigheds serviet som normalt – og tjek ørerne igen allerede dagen efter. Er der på dag 2
igen meget voks og en sur lugt – renses ørerne som beskrevet herunder.
2) Anvend ørerens (dette gøres med fordel udenfor).
Øreflippen holdes med en hånd lodret og ørerensningsmidlet dryppes ned i øregangen. Efterfølgende masseres den
lodrette øregang ved at massere hunden fra øreflippen og ned langs kæbebuen hvor øregangen løber. Gøres dette
korrekt vil man høre en smaskende lyd. Efterfølgende vil hunden ryste sig på hovedet og med dette ryste voks og døde
hudceller ud af ørekanalen. Ørerens opløser desuden evt. propper af voks i øregangen. Når hunden har rystet sig kan
man tørre øreflipperne af med en fugtighedsserviet.
Jeg gør opmærksom på, at jeg ikke selv går ind for ugentlig brug af ørerensemidler hos Shar Pei. Man bør altid
kontrollere hundens ører og evt. rense med fugtighedsservietter, men når man anvender ørerens nede i øregangen
kan man forstyrre den naturlige balance i øret og mod intentionen fremprovokere en øget voksproduktion. Derudover
kan brug af ørerens give hunden ubehag i øret der leder der hovedrysten og kløe – hvorved der måske startes en
øreinfektion.
Overforbrug af ørerense midler kan altså fremprovokere en reaktion i øret og de bør derfor kun anvendes efter behov.
Eksempler på gode produkter til ørerens der kan købes i håndkøb ved dyrlægen:
* Epi-Otic (Virbac)
* Otoclean (Schering Plough Animal Health)
* Malacetic Otic
*Malacetic Wipes (vådservietter – med borsyre og eddikesyre m/lav pH til bekæmpelse af Malazessia)
Alle Shar Pei ejere bør fra start lære deres hvalp at få kontrolleret og renset ører ugentligt.
Sørg for, at gøre det til en hyggelig stund – snak med hunden og giv den gerne en belønning efterfølgende. Hvis man
gør det til en rutine fra hunden er hvalp kan øreinspektionen indgå som en helt naturlig ting for hund og ejer. Ugentlig
kontrol giver også ejere af Shar Pei en rutine i hvordan ”det normalt ser ud” og man kan dermed hurtigt reagere hvis
der pludselig er en øget mængde voks, farven har ændret sig eller hvis øret lugter anderledes end normalt og man kan
nå at standse udviklingen af en evt. infektion.
Får hunden en infektion og er den ikke vant til øreinspektion kan det blive meget svært at komme til at undersøge
ørerne og tilmed traumatisk for hunden.
Summa Summarum er således, at udformningen af Shar Pei´ens ører gør racen mere udsat for øregangsinfektion end
andre racer. Det medfører et ansvar som Shar Pei ejer i forbindelse med rengøring og vedligeholdelse, men ved brug
af få minutter om ugen kan langt de fleste infektioner holdes væk.
Er du i tvivl om hvordan du bedst renser din Shar Pei´s ører - så tøv ikke med at kontakte din dyrlæge eller andre
medlemmer af Shar Pei klubben!
©Copyright Maria Hjort 2012