1. No category

SHAR PEI
KLUBBEN
RACESPECIFIK AVLS STRATEGI FOR
RACEN SHAR PEI
Juni 2011 | Bestyrelsen
1
SUNDHEDSSCREENING 2009 og 2011
INDLEDNING
Som en del af arbejdet med RAS i 2009 besluttede klubbens bestyrelse, at alle medlemmernes hunde skal
forsøges screenet for sundhed hvert andet år. (1. gang, der blev screenet, var i 2009.) I januar 2011
udsendte bestyrelsen derfor nyt sundhedsskema til klubbens medlemmer – via e-mail. Vi har modtaget 71
skemaer retur – en ganske flot svarprocent, der gør det muligt at få et overblik HVOR der er sundheds
problemer i vores race. Bestyrelsen har bearbejdet alle oplysninger for 2009 og 2011 grafisk og samtlige
svar gennemgås herefter et efter et. Desværre er der opdrættere, der ikke har ønsket at deltage i
undersøgelsen, hvilket er meget beklageligt, idet vigtigheden af at tænke i sundhedsbaner ikke kan
understreges nok.
Vi har sammenlignet screeningen for 2009 med den for 2011. Det har vist sig, der ikke er væsentlige
udsving i typen af svar, hvorfor vi har lavet en fælles konklusion på, hvor vi mener, racen er sundheds
mæssigt og endvidere forsøgt at se fremad, ”hvor vil vi gerne være om 10 år, og hvordan vi kommer
derhen”?
Bestyrelsen har holdt et særligt bestyrelsesmøde med udelukkende sundhedsscreeningen på dagsordenen
med henblik på at gennemgå alle svar for at få et præcist overblik over problemområderne. Herefter har vi
sendt hele undersøgelsen til klubbens veterinærkonsulent for i samarbejde med denne at finde løsninger
på, hvordan vi kan forbedre racens sundhed, og om det er tid at foreslå eventuelle sundhedsrestriktioner
eller andre strategier, der kan føre hen imod det, der er formålet med RAS (Race – Sundhed - Strategi): en
forbedret sundhedstilstand for racen Shar Pei.
Vi har i udarbejdelsen ladet os inspirere af et nyligt skrevet dyrlægespeciale på LIFEKU, omhandlende
sundhedsscreening for racerne Boxer og Bull Terrier. Det speciale er blevet til i samarbejde med DKK's
dyrlægekonsulent Helle Friis Prochowsky og en dyrlægestuderende på LIFE KU og har været inspirerende og
lærerigt for os. Når vi sammenligner specialet med vores sundhedsscreening, fremgår det tydeligt, at vi ikke
blot spørger om meget relevante ting, men også at, der til screeningen i 2013 skal tilføjes emner,
spørgsmål, som vi gerne vil have mere fokus på. Tiltag bliver her at forbedre screene skemaet m.h.på at få
flere og mere fyldestgørende svar.
Samtidig er vi blevet opmærksomme på, det ikke er en god ide at udsende spørgeskemaerne via e-mail. Vi
vil prøve at finde en mere sikker metode at gøre det på, idet nogle medlemmer ikke har fået spørgeskemaet, da det er endt som spam. Andre har vi ikke haft e-mail adresser på. Jo højere svarprocent – desto
bedre kan vi arbejde videre.
Vi har sammenlignet sundhedsscreeningen for 2009 med 2011 og derudfra vurderet, hvad vi mener, der
skal til for dels at holde racen problemfri på de områder, den er det, og dels finde indsatsområder der er
tilgængelige der hvor den har problemer, så vi samlet kan arbejde på at forbedre racens sundhed. Racen
har en lille genpulje så, det er vigtigt at vi ikke foreslår tiltag, der nu og på sigt vil gøre det umuligt at
opdrætte den her i Danmark. Det betyder at, vi kan ikke bekæmpe alle problemområder på en gang. Vi skal
udvælge hvilket område, der skal prioriteres først, og når det arbejde giver resultater gå videre til næste
område. Vi kan - da der kun få hvalpefødsler om året - ikke gå hårdt til værks, da der i så fald ikke vil være
2
nok hunde eller variation nok i genpuljen til videre opdræt. For at finde hvilket område vi skal begynde
med, har vi et samarbejde med en dyrlæge, der er specialist i racen.
Konklusionerne på arbejdet med at finde nærmeste indsatsområde findes til sidst i dette kompendium. En
ting er sikkert – uden opdrætternes samarbejdsvilje kommer vi ingen vegne og kan så risikere sundhedsarbejdet ikke påbegyndes, eller at DKK sætter det i værk uden om klubben og dens opdrættere. Da klubben
er DKK's specialviden, vil det være katastrofalt, hvis ikke vi får indflydelse på sundhedsarbejdet med racen.
Visse spørgsmål efterspørger om ” HUNDEN HAR FÅET DIAGNOSTICERET den eller den sygdom?”Det er
med fuldt overlæg at, vi har ønsket at skulle forholde os til facts og ikke til ”jeg tror” ”jeg tænker” ”måske”
”ved ikke”. Alle hundeejere ved, om deres hund har fået en sygdomsdiagnose eller ej. Det gør sikkerheden
af svarene bedre og giver derfor en bedre funderet screening.
Det er vigtigt at understrege af ca. 2/3 del af skemaerne er udfyldt at hundeejere der OGSÅ har indsendt for
samme hund 2009. Undersøgelsen 2011 er baseret på mange gengangere fra 2009. Vi kan derfor følge dels
med i hvordan det går allerede screenede hunde samt hunde der ikke før er screenet. Den er således ikke
et udtryk for at alle hundene fra 2011 er ny i screeningssammenhæng. Enhver undersøgelse af denne art,
begrænser sig selv ved ikke alle ønsker at deltage. Det er derfor vigtigt vi i tiden optil næste sundhedsscreening, får det gjort klart for alle vore medlemmer hvorfor det er så vigtigt at give sig tid til at udfylde et
skema for hver hund, der ejes hver gang vi udsender det.På den anden side er det meget værdifuldt at
mange har svaret og vi kan kun arbejde ud fra de svar, vi har modtaget. Vores ønske for screeningen 2013
er at, de opdrættere og hundeejere, der ikke har deltaget i 2009 og 2011 – returnerer deres skemaer til os.
SAMLET OVERSIGT:
Sundhed
Tacket efter 10 uger
Opereret for entropion
Øregangsbetændelse
Ofte snavsede ører
Opereret i underlæbe
Korrekt bid
Hudproblemer
Diagnosticeret nyreproblemer
Tilbagevendende feberanfald
Diagnosticeret hjerteproblemer
Diagnosticeret allergi
Stofskifte problemer
Infektioner
Hævet hud omkring haser
Diagnosticeret knæ problemer
Diagnosticeret HD
Diagnosticeret AA
Diagnosticeret ryg problemer
Antal
Prævalens DKK
Prævalens Import
Prævalens
5 (71)
7,0%
2 (51)
3,9%
3 (20)
15,0%
12 (71)
16,9%
8 (51)
15,7%
4 (20)
20,0%
25 (71)
35,2%
19 (51)
37,3%
6 (20)
30,0%
28 (71)
39,4%
21 (51)
41,2%
7 (20)
35,0%
10 (71)
14,0%
3 (51)
5,9%
7 (20)
35,0%
67 (71)
94,4%
49 (51)
96,0%
18 (20)
90,0%
11 (71)
15,5%
8 (51)
15,7%
3 (20)
15,0%
2 (71)
2,8%
1 (51)
1,9%
1 (20)
5,0%
4 (70)
5,7%
1 (50)
2,0%
3 (20)
15,0%
0 (70)
0,0%
0 (50)
0,0%
0 (20)
0,0%
2 (70)
2,9%
1 (50)
2,0%
1 (20)
5,0%
2 (71)
2,8%
2 (51)
3,9%
0 (20)
0,0%
4 (71)
5,6%
4 (51)
7,8%
0 (20)
0,0%
5 (71)
7,0%
3 (51)
5,9%
2 (20)
10,0%
2 (71)
2,8%
1 (51)
2,0%
1 (20)
5,0%
1 (71)
1,4%
1 (51)
2,0%
0 (20)
0,0%
1 (71)
1,4%
1 (51)
2,0%
0 (20)
0,0%
0 (71)
0,0%
0 (51)
0,0%
0 (20)
0,0%
3
SUNDHEDSSREENINGEN 2009 GRAFISK OPSTILLET
Sundhed
Antal
Prævalens Antal
Prævalens Antal
Prævalens
Tacket efter 10 uger
8 (79)
10,1%
4 (52)
7,7%
4 (27)
14,8%
Opereret for entropion
15 (79)
19,0%
8 (52)
15,4%
7 (27)
25,9%
Øregangsbetændelse
25 (79)
31,6% 19 (52)
36,5%
6 (27)
22,2%
Ofte snavsede ører
28 (79)
35,4% 22 (52)
42,3%
6 (27)
22,2%
Opereret underlæbe
13 (79)
16,5%
4 (52)
7,7%
9 (27)
33,3%
Korrekt bid
67 (79)
84,8% 46 (52)
88,5% 21 (27)
77,8%
Hudproblemer?
15 (79)
19,0% 13 (52)
25,0%
2 (27)
7,4%
Diagnosticeret nyreproblemer
1 (79)
1,3%
1 (52)
1,9%
0 (27)
0,0%
Tilbagevendende feberanfald
2 (79)
2,5%
1 (52)
1,9%
1 (27)
3,7%
Diagnosticeret
hjerteproblemer
0 (79)
0,0%
0 (52)
0,0%
0 (27)
0,0%
Diagnosticeret allergi
3 (79)
3,8%
2 (52)
3,8%
1 (27)
3,7%
Stofskifte problemer
2 (79)
2,5%
2 (52)
3,8%
0 (27)
0,0%
Infektioner
10 (79)
12,7%
8 (52)
15,4%
2 (27)
7,4%
Hævet hud omkring haser
2 (79)
2,5%
2 (52)
3,8%
0 (27)
0,0%
Diagnosticeret knæ problemer
2 (79)
2,5%
1 (52)
1,9%
1 (27)
3,7%
Diagnosticeret HD
0 (79)
0,0%
0 (52)
0,0%
0 (27)
0,0%
Diagnosticeret AA
0 (79)
0,0%
0 (52)
0,0%
0 (27)
0,0%
Diagnosticeret ryg problemer
0 (79)
0,0%
0 (52)
0,0%
0 (27)
0,0%
4
OPGØRELSE OVER ALDERSFORDELING:
I den første screening 2009 har vi ikke opdelt alder i DKK og import.
5
2: Kønsfordeling:
Der mangler at blive gjort rede for 5 hundes køn. Det skyldes, der er 5 hundeejere, som ikke har oplyst
dette.
6
SUNDHEDS SPØRGSMÅLENE: ØJNE, ØRER, MUND, HUD.
3: Er hunden eyetacket (pandefoldsriet) efter 10 uger?
Af ovenstående fremgår det, at få hvalpe tackes efter de 10 uger, og at flere importer end dansk
opdrættede hunde generelt har behov for efter tacking. Dette kan skyldes en kombination af, at hvalpene
er korrekt tacket før de er 8 uger og et spørgsmål om, hvordan opdrætterne håndterer hvalpene FØR de er
8 uger i de forskellige lande.
Eyetacking er det ”gamle” ord for PANDE-FOLDS-RINING. Vi mener eyetacking er et forkert ord
at bruge, da det antyder, man gør noget ved øjnene. Det er ikke tilfældet, da ”eyetacking”
handler om, at to folder i PANDEN hæftes sammen af en tråd i en kortere periode. Eyetacking
løser ikke et eventuelt problem med entropion. Fremover vil vi bruge ordet PANDE-FOLDSRINING.
7
Der er ikke tale om et kirurgisk indgreb - men en sammenhæftning af to pandefolder med en
enkelt ritråd der er lige til at klippe over og fjerne.
Vi ser et ens billede af behovet for pande-folds-rining efter 10 uger for begge undersøgelses år.
Vi mener, der er en sammenhæng imellem hovedtype og antallet af folder og behovet for
pandefoldsrining.
Vi anbefaler derfor opdrætterne at være opmærksomme på dette og undgå at lave Shar Pei
hvalpe med for meget type (for tunge hoveder) og for mange folder. Derudover anbefaler vi at,
såfremt der er behov for pandefoldsrining af unge hvalpe (16 dage til ca. 8 uger) at få det
korrekt gjort hos en dyrlæge der ved, hvad en korrekt pandefoldsrining er og hvordan den
udføres.
4:Er hunden opereret for entropion?
8
Det fremgår af graferne, at entropion er et af de mere tunge problemer, racen har at slås med. Til gengæld
er det ikke et fatalt problem – men kan let løses kirugisk. Fordelingen af Shar Pei opereret for entropion i
undersøgelsen 2009 og 2011 er ens.
Entropion er som sagt ikke et fatalt problem men et alvorligt problem for den enkelte hund, der vil få
ødelagt sit syn og sin livskvalitet, såfremt den ikke opereres og opereres korrekt. Det er et indsatsområde,
der kræver STOR bevågenhed fra opdrættere og bestyrelse. En korrekt opereret Shar Pei er kommet af med
problemet – det der så især generer ejeren af hunden, er, at det er en større udgift at få opereret sin hund.
Vi mener at, så længe der ikke findes en gentest, der kan påvise at en hund er bærer af entropion, vil det
være naivt af os at tro, at vi kan ændre noget i denne sammenhæng når, man har mange kendte og gamle
racer - Newfoundland, Chow Chow, Cocker, Golden retriever for at nævne nogen der fortsat har entropion
som et uløst problem.
Vi anbefaler på det kraftigste alle, der vil opdrætte racen at, undgå at søge efter de tungeste typer og
undlade at bruge hunde med entropion i avl. Har man en af avls hundene der er tung bør man finde en
partner af lettere type. En hund opereret for entropion må ifølge DKK's regler og racens FCI standard ikke
udstilles og ikke avls godkendes. De regler burde være klare nok til at blive respekteret af alle, der vil
opdrætte racen.
5:Er hunden behandlet for øregangsbetændelse?
9
Af graferne kan man se øregangsbetændelse er ret almindeligt. Sammenholder man svaret med svaret for
allergi, kan man ikke se tilsvarende høj % af hunde med allergi. Vi mener, det skyldes, at øregangsbetændelse hos Shar Pei ikke udpræget hænger sammen med allergi men med racens små, tætsiddende
øreflapper, der dækker over en meget gnidret og en svær tilgængelig øregang. Vi mener, man kan komme
langt med oplysning om KORREKT rensning af et Shar Pei øre. Det er opdrætternes ansvar at sørge for det.
6: Hvor ofte renser du din hunds ører?
10
Vi kan se at tallene for 2011 er lidt bedre end for 2009 og tillægger det to faktorer:
Der var flere hunde screenet i 2009 end i 2011 samt at, den almindelige Shar Pei er blevet bedre til at rense
hundes ører og at flere ny ejere bliver bedre informeret om korrekt øre hygiejne.
Vi ser også svarene blandt andet som en konsekvens af, at de fleste importer er opdrætterejede, og at
opdrætterne har bedre føling med ørehygiejne end den almindelige hundeejer. Samtidig ser vi, når vi
sammenholder med svarene fra før, at hundeejeren går til dyrlægen med hunden, NÅR den har fået
øregangsbetændelse og så bliver opmærksom på problemet med de små tætsiddende og gnidrede ører.
Det betyder igen, der skal en bedre opdrætter informering til, og at en Shar Pei EJER skal lære at sætte ind
med øre hygiejne, FØR de snavsede ører udvikler øregangsbetændelse. Opdrætterne bør lære hvalpekøbere at rense ørerne på hunden samtidig med, hvalpen skifter hjem. Dette burde kunne afhjælpe en stor
del af problemet med de snavsede ører. Derudover er det vigtigt at understrege, at for ofte øre rensning
også kan medføre øget tendens til snavsede ører, da hunden øger sin produktion af ørevoks.
TILTAG:
Bestyrelsen vil i kommende klubblad bringe en artikel om hundeører, - herunder hvor Shar Pei øret er
forskelligt fra de andre racers ører, hvordan de renses og med hvad, og hvor ofte det er nødvendigt at
rense et øre for at holde det sundt? Den artikel vil også blive offentliggjort på klubbens hjemmeside –
tilgængelig for alle.
Vi håber hermed, vi kan være med til at, forebygge øregangsbetændelse og dermed opnå en forbedring af
tallene for frekvensen for øregangsbetændelse i screeningen 2013.
11
7: Er hunden opereret i sin underlæbe?
Vi ser samme frekvens for operation i underlæben i 2011 som i 2009.
Det fremgår tydeligt, at de importerede hunde har flere problemer med deres underlæbe end de dansk
opdrættede. Da de importerede hunde er indført med avl for øje, kan man frygte, at tallet af dansk
opdrættede hunde med tilsvarende problemer vil stige i de kommende år. Det er opdrætternes ansvar at
navigere i opdrættet for at sikre en så sund bestand som muligt.
Hunde, der har fået fjernet et stykke underlæbe, må ikke udstilles, kan ikke avlsgodkendes og må ikke
anvendes i avl.
Har hunden rullelæbe og overbid – har den svært ved at spise sin mad og samle ting op fra gulvet/ tage
godbidder. En rullelæbe kan medføre nedsat spiselyst med deraf afmagring til følge.
12
Det bør ikke afholde ejere af Shar Pei med rullelæbe at få denne opereret såfremt hunden har et overbid.
Det skal gøres for at øge hundes livskvalitet og spiselyst.
8: Har hunden korrekt saksebid?
Når vi taler om korrekt bid, tales der om korrekt saksebid, ikke overbid eller underbid – ikke om hvorvidt
der forekommer tandmangler eller ej.
Det fremgår, at næsten 95 % af hundene har korrekt bid. Igen er tallene bedre for de dansk opdrættede
hunde end for importerne, og igen kan det bekymre, hvad fremtiden vil bringe, når alle importer er i avl.
Det skal understeges, at hunde med forkert bid – altså IKKE sakse bid - ikke bør bruges i avl, uanset om de
måtte være blevet avls godkendt. Der er en sammenhæng imellem læbeoperationer og korrekt bid – idet
en operation, hvor der fjernes et stykke af en tyk læbe, kan i nogle tilfælde afhjælpe eventuelle bid
13
problemer, men kun hvis operationen er udført på en ganske ung hund. Hunde, der har fået fjernet et
stykke underlæbe, må ikke udstilles, kan ikke avlsgodkendes og må ikke anvendes i avl.
Racens genpulje er kendt for at have fra få til mange tandmangler. Det er ikke muligt på indeværende
tidspunkt at ændre denne status. Mange Shar Pei eksporteres fra USA og, genpuljen havner hos danske
opdrættere. Genpuljen fra USA HAR mange tandmangler, hvilket i Europa straffes meget hårdt af nogle
dommere, medens andre ikke tager notits af det. Et korrekt saksebid uden tandmangler er at foretrække,
og det skal vi arbejde hen imod at få. På nuværende tidspunkt er genpuljen ikke stor nok til udelukkelse af
hunde med tandmangler. Vi udelukker hunde med bid fejl, og det må være op til den enkelte opdrætter at
overveje præcis, hvor mange og hvilke tandmangler, der kan accepteres. MEN bruges der en tæve med
tandmangler, er det nødvendigt at bruge en han med fuldt tandsæt. Det er igen den enkelte opdrætters
etik og moral, der skal bære racen videre. Alle kan ligeså godt NU begynde at tænke i disse baner og
gøre, hvad man kan for at formindske problemet for de kommende generationer. Tandmangler generer
ikke hunden – men det gør et overbid.
Bestyrelsen vil arbejde på at få DKK til i FCI at tage op at racen i 1995 fik tilladt et mindre underbid i en
periode. Vi mener, den periode nu bør afsluttes så tilladt kun er korrekt saksebid.
9: Har hunden hudproblemer?
14
Det fremgår af tallene, at problemerne er ligeligt fordelt på såvel dansk opdrættede hunde som importer.
Vi ser det som et af de områder, vi har brug at drøfte nærmere med klubbens veterinære konsulent. Dog
skal det siges, at tallet langt fra er så højt, som vi havde frygtet i betragtning af de myter og fordomme, der
eksisterer om racen. Det er positivt at se, men det samlede antal hunde med hudproblemer er fortsat for
højt. Senere i undersøgelsen har vi haft spørgsmål, som kan lede os hen imod hvilke årsager, der ligger bag
hudproblemerne. Vi har nogle svar, idet nogle hundeejere allerede her har defineret nogle af
hudproblemerne:
Demodex ( hårsækmider)
2
Tør hud
1
Ideopatisk Mucinose
1
Hotspot
1
Hudbetændelse
1
(Det vil sige, af 6 ud af 11 hunde med hudproblemer har i første svarmulighed kunnet angive hvilket
problem)
Vi er klar over, at racen udover de angivne problemer slås med stigende antal hunde ramt af Malasezia
svampe infektion i huden. Malasezia svampeinfektioner er velkendt hos Shar Pei, det, som er nyt, er at vi
ser en stigning af tilfældene i Danmark. Klubbens veterinære konsulent mener, det skyldes, at der med
importerne er kommet en anden type hud på avls hundene, end der før er set i Danmark. Det betyder, at
opdrætterne skal/bør være varsomme med, hvilke blodlinjer de importerer fra, og at der er brug for en
åbenhed om problematikken. Det ikke kan bekæmpes via” tys-tys ” eller ”jeg har da ingen problemer, det
er kun de andre, der har det.”
TILTAG:
Vi vil i et af de næste klubblade gennemgå Malasazia svamp – hvad er det, hvor kommer det fra, og
hvordan behandles det?
15
11: Har din hund fået diagnosticeret allergi?
Procenten for Shar Pei, der i henhold til screeningen har fået konstateret allergi, er tilfredsstillende lav, og
det må anses som næppe sandsynligt, at racen kan ramme et lavere niveau. Det er opdrætternes ansvar at
bibeholde det lave niveau for allergi hos de i DKK stambogsførte Shar Pei. Dette gøres ved konsekvent ikke
at anvende Shar Pei i avl, der dels har haft/har hudproblemer af alvorlig karakter, dels ikke at anvende
Shar Pei i avl der er i binyrebark hormon behandling eller anden form for behandling, som anvendes til at
mindske generne for en allergihund samt øge dens livskvalitet. Dette synspunkt gælder uanset HVILKEN
allergi, hunden måtte være ramt af.
16
SPØRGSMÅL TIL INDRE ORGANER:
12: Har din hund fået diagnosticeret stofskifteproblemer?
Det er meget tilfredsstillende at se, at tallene for hunde med stofskifteproblemer er så lavt. Det er næppe
realistisk at tro, at tallet kan blive lavere. Af de to hunde, der er diagnosticerede med stofskifteproblemer,
er den ene 8 år, så det er glædeligt at se, det lave tal. Igen gælder at opdrætterne er ansvarlige for, at der
ikke anvendes hunde i avl, som har stofskifteproblemer, og at dette ansvar tilsyneladende tages alvorligt.
Det er de samme to hunde i undersøgelsen for 2011 som for 2009 – der er altså ikke ske en forværring. Vi
stiller på standby og afventer 2013 screeningen.
17
13:Har din hund fået diagnosticeret nyreproblemer?
Racens problemer med dårlige nyrer som følge af Shar Pei feber er nu kendt og det samme er
sammenhængen imellem Shar Pei feber og amolydiose/ swollen hock syndrome, idet svenske forskere
sammen med amerikanske og engelske har fundet dels årsagen til og dels sammenhængen imellem disse 3
sygdomsbilleder. Det er derfor godt at kunne se på de svar, vi har modtaget, at tallet er lavt, selvom vi er
klare over, der er ejere af Shar Pei, der ikke har ønsket at deltage i screeningen, og at vi derfor må formode,
at, det reelle tal er noget højere. Der er også tidligere Shar Pei ejere, der ikke er medlem af klubben mere,
som ikke er spurgt. Det betyder, at vi bliver nødt til at anse, at - selv om tallet i undersøgelsen ligger lavt –
er det reelt nok højere – desværre. Da der fortsat ingen tilgængelig gentest er for disse tre
sammenhængende sygdomme, er det overladt til enhver, der laver et kuld hvalpe at forholde sig til og
undgå at bruge hunde i avl med kendte tilfælde af Shar Pei feber, nyresvigt og swollen hocks. Tallene viser,
at opdrætterne forsøger at navigere i dette svære problem og at tallene for hunde i klubregi, som er syge
af dette sygdomskompleks, er meget faldende i forhold til situationen for bare 15 år siden.
18
Tallene viser også, at det problem som bestyrelsen betragter som racens største og alvorligste, ikke er
det problem, der i begge screeninger er det største.
Problematikken drøftes løbende med dyrlæger, og bestyrelsen er konstant på udkig efter redskaber (som
for eksempel gentest), der kan afsløre om en hund, der påtænkes anvendt i avl, er bærer af gener for disse
tre problemer og derfor skal udelukkes, uanset om hunden er avlsgodkendt eller ej. Ved en udstilling
forholder dommeren sig til det han kan observere og føle sig frem til – en udstillingsdommer kan IKKE vide,
om en given hund bærer på gener for denne sygdomsproblematik.
Bestyrelsen gør opmærksom på at enhver Shar Pei, der er anvendt i avl og som dør tidligt/ før tid af
uforklarlige årsager, bør obduceres, så man kan udelukke, at den er død af nyreproblemer eller omvendt
kan få det bekræftet, således man kan udelukke dens eventuelle afkom / forældre/søskende. Her ville det
være dejligt med en gentest, da man så ikke skal udelukke bredt men kan nøjes med at udelukke ramte dyr
og bærere.. Det kræver høj etik hos alle, der ønsker at opdrætte Shar Pei så længe, der ikke er en sådan
gen test, der kan indføres som avls restriktion. Det kræver, at alle løfter sammen, og at der kommer
åbenhed omkring problematikken
Nyreproblemer hos racen skal have høj prioriteret bevågenhed hos alle – opdrættere og ejere – således at
vi kan nedbringe antallet af syge hunde og udelukke hunde, der må anses som at være bærere af
problemerne. Dette uanset om en hund har været dyr i indkøb, udstilling, eller man blot ønsker at hygge sig
med et kuld hvalpe. For racens fremtid er det alvor og ikke hygge, det drejer sig om.
TILTAG
Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at udføre nogen test der med sikkerhed kan angive om den
enkelte Shar Pei er bærer af problemerne. Der forskes intenst og fra Universitetet i Uppsala ved forsker
Mia Olsson er der kommer den udmelding at man forhåbentlig ved slutningen af 2011 kan udtale sig om
hvorvidt, der kan laves en test – der kan bruges. Det menes at der ikke er mulighed for at lave en gentest
der kan give et nøjagtigt ja/nej svar.( Se også under tilbagevendende feber FSF) og se bilagene efter
kompendiummet.
Klubbens bestyrelse følger tæt udviklingen og vil i den kommende tid lave sammendrag af forskningen/
bringe engelske/svenske artikler og dermed informere Shar Pei ejere om problemkomplekset og, vi er
parate til at indføre en test – HVIS og NÅR den kommer - som tvungen avls restriktion fordi Shar Pei Feber
med /uden udvikling af amolydiose er det største og alvorligste problem racen har at slås med. Det er
her, vi ser racens største problem, og vigtigste indsatsområde men, vi kan desværre ikke teste eller
foreslå avls restriktioner så længe, man ikke kan teste genetisk. Det er påvist at af alle racer er dette
problemkompleks kun knyttet til Shar Pei. Se også de medfølgende bilag om FSF.
19
14: Har din hund tilbagevendende feberanfald?
Febertallene er bekymrende, fordi der heri ligger en fare for, at hundene senere registreres med
nyreproblemer /døde af nyreproblemer. Igen kan man se, tallet for importer ligger højere i forhold til
tallene for de danskopdrættede hunde. Dette er bekymrende, fordi det er importerne, som danner
grundlag for opdrættet, så man kan frygte, at flere importer, end det fremgår, er genetisk involveret. Igen
er der usikkerhed om, tallet er så lavt, som det fremgår af screeningen. Vi skal sikkert kalkulere med, at det
reelt er højere, dels fordi der kan være svar, vi mangler, dels fordi der kan være Shar Pei, der får feber uden
at ejer/dyrlæge har diagnosticeret det som Shar Pei feber. Igen bærer opdrætterne et tungt ansvar for ikke
at anvende hunde med uafklarede febertilstande/ tilbagevendende feberanfald i avlen, indtil vi globalt er
nået dertil, at vi har en gentest, der kan eliminere bærere og syge hunde.
Om Shar Pei feber ved vi blandt andet, at nogle af feberhundene udvikler amolydiose og dør af nyresvigt,
andre gør ikke. Vi ved også, at haseleddet er involveret i febertilstanden, således at hunde med Shar Pei
20
feber som regel vil have hævede og ømme haser. Vi ved ligeledes, at hævede haser er et sygdomstegn. Igen
bliver det opdrætternes ansvar ikke at anvende hunde med hævede og ømme haser i avlen, indtil der
kommer en gentest, vi kan bruge til at udelukke hunde i risiko gruppe/bærere og syge hunde.
Vi er pt. i gang med en dialog med forsker Mia Olssons, Uppsala Universitet.
Familial Sharpei Fever (FSF)
(Shar Pei Feber)
I mange år er Shar Pei i alle aldre blevet syge med pludselig feber eller pludseligt vægttab og ophør af
nyrefunktion.
I næsten ligeså mange år har forskere og dyrlæger i USA forsøgt at finde årsagen og ledt efter hvilke gener i
racen der forårsager dette så fatale problem og et problem man - i hundeverdenen - kun kender på Shar
Pei. ( Mennesket har et lignende problem: Middelhavsfeber og visse katte lider af amolydiose men af andre
årsager end Shar Pei.)
For nogle år siden indledte nogle veterinære forskere på Universitetet i Uppsala en forskning målrettet at
finde hvad, det er der forårsager dette sygdomskompleks hos racen.
I 2010 på en veterinær konference i Baltimore, USA fremlagde veterinær forsker Mia Ohlsson fra Uppsala
Universitet resultatet af sit arbejde med at finde årsagen til FSF. I samarbejde med forskere fra andre lande
samt Linda Tintle, Wurtsboro Dyreklinik i USA har man fundet at, der i den region DNA hvor HAS-2 genet
findes, forekommer ekstra kopier af HAS-2, som ikke findes i andre racer. En af de gener der styrer
produktionen af hyaluronsyre er HAS-2 genet, der viser sig være overaktiveret. Alle Shar Pei bærer denne
mutation – men nogle bærer den i større grad end andre – jo flere kopier en hund har, desto større risiko
for at blive syg af FSF (Shar Pei Feber). 2 kopier er normalt men, man har fundet Shar Pei med helt op til 20
kopier og mere. De mange kopier betyder at kroppens hyaluronsyre, der omdannes til mycen, ikke kan
nedbrydes og, kroppen mener derfor at, der er en infektion og kroppens immunforsvar går i gang med at
bekæmpe denne infektion ved at sætte kroppens temperatur i vejret.(Forskerne kalder det for en STERIL
INFEKTION) Mycenet kan ikke nedbrydes, det aflejrer sig som amolydoider i blodet og aflejres i nyrer / lever
eller milt hvor, det ophober sig lidt efter lidt. Når det aflejrer sig, er det fatalt, idet nyrerne er et organ, der
ikke kan forny sine celler og, nyrerne bliver derfor langsomt ødelagt og, når nok nyrevæv er ødelagt, får
hunden nyresvigt og dør, idet der ingen behandling findes for nyresvigt. Vi ved at, der er forskellige aldre,
der er kritiske for Shar Pei og at, dem der rammes af sygdomskomplekset dør omkring 2 år, 3 år, 5 år og 7
år. Forstået sådan at det er de aldersgrupper der er i fare for at blive ramt. Et langt liv er ikke garanti for at,
hunden er fri for de muterede gener og derfor ingen garanti for at, der ikke kan komme afkom, der har så
mange kopier at, noget afkom bliver sygt. Jo mere muteret et gen er desto mere ustabilt og uberegneligt, er
det. Immunologiske molekyler er i omløb mere eller mindre hele tiden. Immunforsvaret er altså konstant
på vagt i forhold til at modtage signaler fra kroppen om infektion. Derfor kan Shar Pei uden synlige
feberanfald få amolydosis (nyresvigt).
Den høje produktion af hyaluronsyre ligger sandsynligvis som en ”gaspedal” på immunforsvaret hele tiden
og bevirker at immunforsvaret er konstant aktiveret.
21
Det er et sygdomskompleks som er specifikt for racen og, der arbejdes fra mange forskeres side intenst,
målrettet og koncentreret om at finde svar og en test, der vil kunne bruges til at finde syge/ bærere/raske
og ikke bærere. Dette arbejde er ikke tæt på at være afsluttet men, forskerne i Sverige regner med at, de
sidst i 2011 har et svar på OM det er muligt at lave en brugbar test således at, vi kan komme nærmere en
løsning, der kan hjælpe racen med at minimere problematikken.
TILTAG
Så længe denne test ikke er parat kan vi ikke foretage tiltag så som avlsrestriktioner. Vi bliver nødt til at
informere alle om problemkomplekset og indtrængende opfordre alle, der ønsker at opdrætte Shar Pei
om at afholde sig fra at anvende hunde, der får uforklaring feber eller på anden måde kan anses som
potentielle bærere af sygdomskomplekset. Herunder er det meget vigtigt ikke at anvende hunde i avl, der
er tynde – idet det er vores erfaring at, hunde, der er tynde og svære at få i huld, er suspekte for at have
dårligt fungerende nyrer – selvom de aldrig har haft feber. Høj alder er ene og alene et udtryk for at den
pågældende hund ikke selv er ramt – men ikke et udtryk for at, den ikke kan give afkommet præcis så
mange doblinger af HAS-2 genet at, afkommet bliver sygt.
Vi har samlet al relevant ny viden om FSF og de findes bag denne 2.udgave af RAS som bilag.
Vi holder os nøje informeret og vil videre give al information når, vi får den i hænde og, vi er parate til at
skride ind med en avls restriktion når, der er en troværdig test, der kan skille raske fra syge – bærere fra
ikke bærere, så vi på den måde kan minimere forekomster af FSF og nyresvigt hos racen. Det er et af de
vigtigste mål vi ser – at om 10 år kan vi se på en race med minimeret forekomst af FSF og nyresvigt.
De svenske forskere har brug for blodprøver at såvel syge som raske hunde – det vil vi gerne være med til
at formidle.
Der findes et par skemaer der skal bruges sammen med en blodprøve af hunden. Disse skemaer samt
øvrig information kan rekvireres hos klubbens formand. Der ydes ikke tilskud til betaling af
blodprøveudtagning og forsendelse – men alle der ønsker at være med til at løse gåden om FSF opfordres
til det. Jo flere blodprøver der indkommer til Universitetet i Uppsala – jo nærmere og hurtigere kommer
forskerne en løsning til gavn for hele racen.
22
15: Har din hund fået diagnosticeret hjerteproblemer?
Tallene er meget tilfredsstillende, og vi behøver ikke have sygdomsbevågenhed men være opmærksomme
på, at tallene ikke ændrer sig. Altså alles bevågenhed og opmærksomhed: ved uventet tidlig død – så skal
der obduceres. Vi kan næsten ikke ønske det bedre i forhold til fravær af hjerteproblemer på racen i
Danmark på nuværende tidspunkt.
TILTAG
På nuværende tidspunkt intet behov for tiltag.
23
SPØRGSMÅL TIL SKELET OG LED:
16: Har din hund fået diagnosticeret knæproblemer?
Igen er tallet lavt for såvel dansk opdrættede hvalpe og importer. Tallene antyder, at det ikke er i Danmark,
vi har store problemer med knæ, knæskaller og ledbånd hos Shar Pei. Det er vigtigt at alle, der ønsker at
opdrætte Shar Pei hvalpe, får undersøgt deres hund for patella luxation før parring (gælder såvel hanner
som tæver) og undlader at parre, såfremt dyrlægen finder patella luxation i alvorlig grad, eller man kan
vælge først at rekvirere en blanket i DKK, som medbringes til dyrlægen, der undersøger, og som udfylder
blanketten og indsender til DKK, der så fastsætter en officiel diagnose, der indsættes i hundens oplysninger
og fremgår af hundeweb. På nuværende tidspunkt – med udgangspunkt i de små % for knæ problemer anbefaler bestyrelsen, at man får undersøgt sin hund før parring, og at man retter sig efter dyrlægens
anvisninger. Man kan parre en hund med patella grad 1 med en hund UDEN patella luksation – men man
SKAL kende patella status på begge hunde og ikke parre hunde med patella grad 2 – uanset om det er en
24
erhvervet patella luxation eller en medfødt. Det er den eneste måde, vi fortsat kan holde racen fri for
patella luksation og med sunde knæ.
TILTAG
På nuværende tidspunkt intet behov for tiltag.
17. Har din hund fået konstateret HD (Hofteledsdysplasi)?
Igen nogle ganske gode tal, der peger i retning af racen har generelt sunde hofter. At så mange ikke
fotograferes for HD, tillader vi os at se, som et udtryk for at Shar Pei ikke frembyder væsentlige problemer i
deres hofter, eller bevægelsesproblemer der kaster mistanken på HD, og at de derfor generelt ikke HD
fotograferes. Racen har ingen krav om tvungen fotografering, men i DKK kan man ikke stambogsføre hvalpe
efter hunde med HD grad D eller E. For at holde hofterne sunde bør opdrætterne som et mindste krav
kende hundens hoftetilstand(gælder begge de hunde, der anvendes til at lave et kuld hvalpe med).
25
Opdrætterne kan på frivillig basis rekvirere HD blanket fra DKK, denne medbringes til dyrlægen der HD
fotograferer og indsender fotos til DKK's HD udvalg, der så, på baggrund af hundens sædvanlige dyrlæges
røntgenfotos, fastsætter diagnose, der offentliggøres via hundeweb. Da racen ikke frembyder tegn på HD
(og endnu ikke her i landet har gjort det, og da vi gerne ser det fortsætte,) er vi af den holdning, at alle, der
vil anvende deres Shar Pei til avl, kender hundenes HD status og i øvrigt afholder sig fra at bruge hunde
med dårlig status og det fortsat på frivillig basis.
At holde racen fri af de alvorlige HD diagnoser er et mål for bestyrelsen, og vi vil derfor have ekstra
bevågenhed på dette emne frem til næste sundhedsscreening i 2013,der gerne skulle vise samme positive
tal.
TILTAG
Ikke behov for tiltag på nuværende tidspunkt men opfordring til at hunde før avl undersøges på frivillig
basis og resultaterne respekteres.
18: Har din hund fået diagnosticeret Albuedysplasi (AA)?
26
Præcis samme forhold for albuedysplasi som for HD. Samme resultater for racen og samme holdning fra
bestyrelsens side i forhold til at undgå, at racen fremadrettet får problemer. I DKK kan der ikke
stambogsførers hvalpe efter hunde med en AA grad 3. Vi håber på at disse positive tal igen vil vise sig i
2013.
TILTAG
SE under HD foroven.
20: Har din hund fået diagnosticeret rygproblemer?
27
Hvad mere kan vi ønske os? Ryggene på vores race frembyder på nuværende tidspunkt ingen tegn på
problemer.
TILTAG
Der er ikke behov for at indføre restriktioner/indsats eller tiltag, men observation om de positive tal
fortsætter, eller tingene ændrer sig.
SPØRGSMÅL TIL IMMUNSYSTEMET
20: Har din hund haft infektioner?
28
Infektions tallene er ret lave og ligger på et niveau, der sikkert er svært at nedbringe. Infektioner kommer
udefra og håndteres af hundens immunsystem. (Der er her gengangere fra spørgsmålene om hud)
Tidligere i screeningen er vi stødt på såvel hudinfektion og øreinfektion og kan se at, nogle af dem, der har
svaret ja til hud/øreinfektion blot præciserer under spørgsmålet om infektioner HVILKEN slags infektion.
Vi kan ikke styre opdrættet så meget at infektioner kan undgås – men opdrætterne kan holde sig til opdræt
med hunde med godt immunsystem – og det er der noget, der tyder på også gøres.
Der er meget, der tyder på, at Shar Pei feber er relateret til et immunsystem, der vender sig imod hunden
og gør den syg. Dette sygdomskompleks har sine egne spørgsmål og findes under spørgsmål til de indre
organer og er derfor ikke medtaget igen.
TILTAG
Vi kan ikke sætte ind overfor generelle infektioner.
29
REPRODUKTION opdelt i Tæver og Hanner
SPØRGSMÅL VEDRØRENDE TÆVER:
Importernes betydning for det danske opdræt fremgår tydeligt.
Det fremgår også tydeligt, at Shar Pei er en race, der ikke har problemer med hverken parring eller fødsel.
Ingen grund til indsats eller bekymring. Overvåges ved næste screening i 2013. Opdrætterne anbefales at
kun at gennemføre naturlige parringer og ikke parre tæver, der har brug for kejsersnit igen.
30
SPØRGSMÅL VEDRØRENDE HANNER:
Et tilfredsstillende tal for naturlig adfærd hos hanner. Ingen grund til indsats. Stilles på overvågning ved
screening i 2013. Opdrætterne anbefales at fortsætte med at lade hanner parre naturligt.
TILTAG REPRODUKTION
Vi har ingen forslag – men vil gøre Alle opmærksomme på DKK's avls regler – her reguleres adfærd hos
opdrætteren for reproduktion.
31
SPØRGSMÅL VEDRØRENDE TEMPERAMENT:
Her var der mulighed for at afgive flere svar. Vi overlod til den enkelte hundeejer at kunne afgive flere svar,
idet Shar Pei har en ret sammensat natur. Fremover vil der kun være mulighed for at afgive et svar (2013)
Svarene på racens adfærd ligger indenfor dens ønskeprofil, dog på nær 1 hund, som blev aflivet efter en bid
episode. Det er et problem: Bider blot en, kan det sende hele racen på forbudsliste. DKK har handlet, så
Sharpeiklubben har ikke behov for at gøre yderligere, andet end konstant overvåge, hvad der sker i
udstillingsringen, hvor hundene avls godkendes og rette henvendelse til DKK såfremt, der sker avls
godkendelser, som vi er af den opfattelse af ikke burde være givet. Det er derfor af yderste vigtighed, at der
i avl ikke anvendes EN ENESTE hund med suspekt temperament, kun sådan kan vi holde racen ude af
forbudslisten.
32
Udover at opdrætterne skal være meget opmærksomme på temperamenter og ikke anvende hunde, der er
suspekte, så er det nødvendigt, at ALLE ejere af denne race forholder sig til, at den let kan havne på
forbudslisten og derfor sætter kursen efter at undgå konfrontationer eller situationer, der kan gå ud over
ikke blot den ene involverede hund – men hele racens bestand i Danmark. Det gælder i alle forhold:
relationen til andre hunde, andre dyr, børn og mennesker. Shar Pei bør IKKE luftes i flexline. Det er vigtigt,
at bidrage med forståelse af, hvordan en Shar Pei luftes uden risiko for noget eller nogen – det uanset der
er andre som forvolder problemer end Shar Peien i den givne situation.
Det er opdrætternes ansvar at koble hvalpe og familier sammen på en måde, som er sikre for dels familien,
dels den enkelte hund og dels hele racen. Det er derfor vigtigt, at alle opdrættere kender sammenhængen
imellem temperament, hovedtype og pelstype, idet nøglen til forståelse af racens temperament ligger her.
Det er også et vigtigt budskab at nå ud med.
TILTAG
Vi overvåger løbende samtlige udstillingskritikker for at se efter negative kommentarer fra dommerne på
temperament, og vi bruger enhver anledning på at gøre opmærksom på, at er racen først kommet på
forbudslisten, kommer den ikke uden videre af igen. Vi henvender os til DKK hver gang vi ser en kritik
med en avl godkendelse der ikke burde være givet. Dette fortsætter vi med.
Derudover forsøger vi at gå i dialog hver gang, vi ser eller hører Shar Pei omtalt som en kamphund. Det
fortsætter vi også med.
33
Tal opstillingen findes dels som samlet opstilling for hvert år, dels med hver enkelt svar skilt ud og parret
med svaret for 2009 matchet med samme spørgsmål og svar for 2011
2011
DKK
Tacket efter 10 uger
Opereret for entropion
Øregangsbetændelse
Ofte snavsede ører
Opereret i underlæbe
Korrekt bid
Hudproblemer?
Diagnosticeret nyreproblemer
Tilbagevendende feberanfald
Diagnosticeret hjerteproblemer
Diagnosticeret allergi
Stofskifte problemer
Infektioner
Hævet hud omkring haser
Diagnosticeret knæ problemer
Diagnosticeret HD
Diagnosticeret AA
2
8
19
21
3
49
8
1
1
0
1
2
4
3
1
1
1
Import I alt
3
4
6
7
7
18
3
1
3
0
1
0
0
2
1
0
0
5
12
25
28
10
67
11
2
4
0
2
2
4
5
2
1
1
2011
Samlet opgørelse over svar på spørgsmålene ang. sundhed.
DKK
Tacket efter 10 uger
Opereret for entropion
Øregangsbetændelse
Ofte snavsede ører
Opereret i underlæbe
Korrekt bid
Hudproblemer?
Diagnosticeret nyreproblemer
Tilbagevendende feberanfald
Diagnosticeret hjerteproblemer
Diagnosticeret allergi
Stofskifte problemer
Infektioner
Hævet hud omkring haser
Diagnosticeret knæ problemer
Diagnosticeret HD
Diagnosticeret AA
Diagnosticeret ryg problemer
Diagnosticeret ryg problemer
2
8
19
21
3
49
8
1
1
0
1
2
4
3
1
1
1
0
0
34
Import I alt
3
4
6
7
7
18
3
1
3
0
1
0
0
2
1
0
0
0
0
5
12
25
28
10
67
11
2
4
0
2
2
4
5
2
1
1
1
0
2009
Eyetacket efter 10 uger
DKK
4
46
2
52
Ja
Nej
Ved ikke
i alt
Import
4
23
0
27
I alt
8
69
2
79
2011
Eyetacket efter 10 uger
DKK
2
49
51
Ja
Nej
i alt
Import
3
17
20
I alt
5
66
71
2009
Opereret for entropion
Ja
Nej
i alt
DKK
8
44
52
Import
7
20
27
I alt
15
64
79
DKK
8
43
51
Import
4
16
20
I alt
12
59
71
DKK
19
33
52
Import
6
21
27
i alt
25
54
79
2011
Opereret for entropion
Ja
Nej
i alt
2009
Behandlet for øregangsbetændelse
Ja
Nej
i alt
35
2011
Behandlet for øregangsbetændelse
DKK
19
32
51
Ja
Nej
i alt
Import
6
14
20
I alt
25
46
71
2009
Opereret i underlæbe
Ja
Nej
i alt
DKK
4
48
52
Import
9
18
27
I alt
13
66
79
DKK
3
48
51
Import
7
13
20
I alt
10
61
71
DKK
46
0
6
52
Import
21
3
3
27
I alt
67
3
9
79
2011
Opereret i underlæbe
Ja
Nej
i alt
2009
Korrekt bid
Ja
Nej
Ved ikke
i alt
2011
Korrekt bid
DKK
49
2
51
Ja
Nej
i alt
36
Import
18
2
20
I alt
67
4
71
2009
Hudproblemer
DKK
13
39
52
Ja
Nej
i alt
Import
2
25
27
I alt
15
64
79
2011
Hudproblemer
Ja
Nej
i alt
DKK
8
43
51
Import
3
17
20
I alt
11
60
71
DKK
2
50
52
Import
1
26
27
I alt
3
76
79
DKK
1
49
50
Import
1
19
20
I alt
2
6
20
DKK
2
50
52
Import
0
27
27
I alt
2
77
79
DKK
2
49
Import
0
20
I alt
2009
Diagnosticeret allergi?
Ja
Nej
i alt
2011
Diagnosticeret allergi?
Ja
Nej
i alt
2009
Diagnosticeret stofskifte problemer
Ja
Nej
i alt
2011
Diagnosticeret stofskifte problemer
Ja
Nej
37
2
69
2009
Diagnosticeret nyreproblemer
Ja
Nej
i alt
DKK
1
51
52
Import
0
27
27
I alt
1
78
79
DKK
Import
I alt
1
19
2
69
DKK
1
51
52
Import
1
26
27
I alt
2
77
79
DKK
1
49
50
Import
3
17
20
I alt
4
66
70
DKK
0
52
52
Import
0
27
27
I alt
0
79
79
DKK
0
50
50
Import
0
20
20
I alt
0
70
70
2011
Diagnosticeret nyreproblemer
Ja
Nej
1
50
2009
Tilbagevendende feberanfald
Ja
Nej
i alt
2011
Tilbagevendende feberanfald
Ja
Nej
i alt
(1 hund er der ikke redegjort for)
2009
Diagnosticeret hjerteproblemer
Ja
Nej
i alt
2011
Diagnosticeret hjerteproblemer
Ja
Nej
i alt
38
2009
Diagnosticeret knæproblemer
Ja
Nej
i alt
DKK
1
51
52
Import
1
26
27
I alt
2
77
79
DKK
1
50
51
Import I alt
1
2
19
69
20
70
DKK
0
52
52
Import
0
27
27
I alt
0
79
79
DKK
1
50
51
Import
0
20
20
I alt
1
70
71
DKK
0
52
52
Import
0
27
27
I alt
0
79
79
DKK
1
50
51
Import
0
20
20
I alt
1
70
71
2011
Diagnosticeret knæproblemer
Ja
Nej
i alt
2009
Diagnosticeret HD
Ja
Nej
i alt
2011
Diagnosticeret HD
Ja
Nej
i alt
2009
Diagnosticeret AA (albuedysplasi)
Ja
Nej
i alt
2011
Diagnosticeret AA
Ja
Nej
i alt
39
2009
Diagnosticeret rygproblemer
Ja
Nej
i alt
DKK
0
51
51
Import
0
20
20
I alt
0
20
71
DKK
0
51
51
Import
0
20
20
I alt
0
71
71
2011
Diagnosticeret rygproblemer
Ja
Nej
i alt
2009
Infektioner
DKK
8
44
52
Ja
Nej
i alt
Import I alt
2 10
25 69
27 79
2011
Infektioner
Ja
Nej
i alt
DKK
4
47
51
Import
0
20
20
I alt
4
67
71
DKK
7
7
6
Import
4
4
4
I alt
11
11
10
2009
Reproduktion tæver
Været parret
Fået hvalpe
Født naturligt
40
2011
Reproduktion tæver
DKK
Import I alt
Været parret
8
6
14
Fået hvalpe
8
6
14
Født naturligt
7
6
13
_____________________________________________________________________________
2009
Reproduktion Hanner
Parrer naturligt
Parrer ikke naturligt
Kastreret
DKK
4
0
1
Import
8
0
1
I alt
12
0
2
DKK
5
0
3
8
Import
6
1
2
9
I alt
11
1
5
17
DKK
35
30
13
4
1
Import
15
13
1
0
0
I alt
50
43
14
1
1
DKK
2
35
30
20
7
1
Import
0
15
17
8
2
0
I alt
2
50
47
28
9
1
2011
Reproduktion Hanner
Parrer naturligt
Parrer ikke naturligt
Kastreret
I ALT
2011
Temperament
Social
Imødekommende
Reserveret
Meget reserveret
Sky/angst
2009
Temperament
Nysgerrig
Social
Imødekommende
Reserveret
Meget reserveret
Sky/angst
41
KONKLUSION:
Shar Pei Feber m.v.
Shar Pei har et specifikt raceproblem som ingen andre hunderacer slås med. Et sygdomskompleks
sammensat af 3 forskellige sygdomme hvoraf de to er resultatet af det første.
Dette problem hedder Familiær Shar Pei Fever (FSF) og forårsages af et samspil imellem flere gener, der har
ekstra kopier (ekstra fordoblinger op til 20 kendte) på dele af det 13 kromosom. Forskere har fundet ved at
sammenligne andre hunderacers genetiske masse med Shar Peiens at, det er et specifikt i hundeverdenen
for Shar Pei.
Det medfører at, hyaluronsyre ikke kan nedbrydes i huden, det unedbrudte hyaluron omdanner sig til
mycen og amolydoider. Fordoblingerne medfører også at hunden får feber fordi, dens immunsystem
sættes i gang af forskellige acceleratorer i generne – der oprindeligt skulle beskytte hunden mod at blive
syg. Da amolydoiderne ikke kan nedbrydes, kan de i 40 % af tilfældene med feberhunde ophobe sig i
hundens indre organer – fortrinsvis i nyrer og lever. Når de ophober sig i nyrerne bliver dette fatalt – fordi
nyrerne ikke kan gendanne sit væv og vævet bliver tilstoppet af de aflejrede amolydoider. Når ca. 80 % af
nyrevævet er tilstoppet, får hunden nyresvigt med døden til følge.
Der er forsket i denne problematik i snart 20 år og i 2010 fik svenskerne et gennembrud da de fandt fejlen
på det 13. kromosom samt i dette Dna’s område. Forskerne arbejder med at udvikle en gentest. Når denne
test kommer og såfremt, den er brugbar så, ønsker vi i bestyrelsen at indføre den som en avls restriktion.
Men det er stadig fremtid – om end ikke så langt væk som da forskningen begyndte for 20 år siden.
Forskningen fortsætter og, de svenske forskere håber, de sidst i 2011 eller først i 2012 kan sige om, de har
fået udviklet en gentest, der kan hjælpe i sorteringen af raske/ramte/ bærere.
Vi er klar over at, det omtalte sygdomskompleks er racens alvorligste og ønsker derfor at være
medvirkende til at se på anvendeligheden af i selektion af fremtidens avlsdyr.
Racen har ingen andre sygdomme, der er så alvorlige eller kan anses som fatale så, vi ønsker ikke på
nuværende tidspunkt at indføre avlsrestiktioner da, vi mener, vi så let kommer til at eliminere hunde, der
IKKE er ramte af det overordnede sygdomskompleks og dermed få begrænset genpuljen så meget at, vi ikke
senere kan indføre en test for FSF. Det vigtigste mål for de næste 10 år med denne race må være at opnå
at minimere/eliminere Shar Pei Fever med de deraf kommende følgesygdomme.
Entropion:
Problematikken omkring entropion er ikke løst for nogen race – så vi anser det som umuligt alene at løse
den for Shar Pei. Vi mener at, alle der sætter hvalpe af racen i verden er FORPLIGTIGET til at oplyse køberne
om at, racen er disponeret for entropion – dels så det ikke senere kommer bag på nogen og dels, så en
køber FØR køb kan tage stilling til om, han/hun vil er villig til at bruge økonomiske midler til at betale for en
operation. Det er hele genpuljens problem og, man kan ikke sige sig fri for at have det indenfor når, man
har med denne race at gøre.
42
Skelet:
Racen har et meget stærkt og sundt skelet – vi mener ikke der er behov for indførelse af restriktioner andre
end dem DKK allerede har indført på dette område – altså DKK's restriktioner med hensyn til avl med hunde
ramt af HD grad D og E og hunde ramt af AA med grad 3. Vi anbefaler opdrættere af Shar Pei til før avl at
kende hundenes diagnoser såvel for han og tæve) og undlade at bruge hunde i avl med dårlige diagnose.
Vi mener, vi med to screeninger (2009 og 2011) har lagt et godt fundament til viden om sundhedstilstanden
hos racen blandt klubbens hunde og det videre sundhedsarbejde med racen. Vi famler ikke i blinde men
kender præcist til hvilke problemer, racen har og hvor vi skal sætte ind først.
Næste screening er sat til januar 2013.
Bestyrelsen for Sharpeiklubben.dk
( Merete Rivier, Tanja Bak Jørgensen, Mona Christensen, Louise Kristensen og Jean Claude Rivier.)
43