1. No category

GALOPSPORTENS POPULÆRE MINORITET
Skimler udgør kun mellem fire og seks procent af alle galopheste. Enten synes
de at blive fremragende væddeløbere eller også det stik modsatte. En mellemvare forekommer sjældent. Alene med deres grå udseende - eller hvide, jo ældre
de bliver - adskiller de sig, og der bliver nok satset lidt flere penge på dem i totalisatoren, end på de andre. Men en del heste af anden lød bryder sig helt bestemt ikke om skimler. Således nægter nogle hingste fuldstændig at bedække
skimler. Et eksempel på dette er ingen ringere end Brigadier Gerard, der vandt
17 af 18 løb, bla. 2000 Guineas i 1971, hvor han slog Mill Reef og My Swallow.
Hvorfor er de skimler? Det kommer jeg nærmere ind på senere, men først lidt personlig
relation til skimler. For mange år
siden var mine forældre på et af
deres hyppige besøg på Stutteriet
Store Møllegaard i Hørsholm.
Nogle år forinden var de blevet interesseret i galopsporten og havde
erhvervet Gina, der da var to år og
som gjorde det hæderligt på Klampenborg Galopbane. Mor og far
fandt sig hurtigt godt tilrette i galopmiljøet, og de besluttede, at hestene skulle opkaldes efter en
anden af deres store passioner:
Operaer - så derfor kom Gina til at
hedde Carmen.
Mine forældre ønskede, at Carmen
skulle løbe Derby året efter, men
den opfattelse delte træner Ivan Larsen ikke.
Carmen ville nok aldrig blive mere end en ordinær væddeløber, sagde han diplomatisk. - Så må de finde en hest
til os, der kan være med i Derbyet
til næste år, Hr. Larsen - og gerne
en grå. Se det var noget af en opgave. Vi var allerede i begyndelsen
af året og alle de bedre 2-årige var
handlet, og en skimmel var ikke til
at opdrive.
Det var noget af en opgave
Tanken om skimlen blev hurtigt opgivet. Ivan Larsen fandt så frem til,
Træner Ivan Larsen blev sat på noget af en
prøve, da han skulle finde en 2-årig, der kunne
løbe Derby året efter - og det skulle helst være
en skimmel.
at Nic Bronton Jensen havde stående en fuks
hingst på Stutteriet Store Møllegård i Hørsholm, som kunne handles. Han hed Battle
Axe - efter den særdeles velsmagende cognac
- og var ikke solgt endnu.
Hvorfor? Han var for stor, og født for sent,
og man skulle afgjort havde enorm megen
tålmodighed, og prisen var alt for høj, mente
de fleste, der havde beset ham. Ivan fik en
aftale i stand med stutterimester Christensen
og jeg drog til Hørsholm med mine forældre
og træner Larsen.
Hurtig handel
Ivan kunne godt lide, det han så i folden på
stutteriet og mine forældre syntes Battle Axe
var ualmindelig flot, og da mor så fik at vide,
at han var født på min fødselsdag, var sagen
afgjort. Vi tog hjem, far talte med Bronton
Jensen og sagde han ville betale prisen, men
Battle Axe skulle hedde Faust. En opringning
fra Bronton Jensen til vinfirmaet Hans Just,
der var sponsor for Battle Axe, klarede navneproblemet og så var stalden udvidet til det
dobbelte.
Vi fik således ikke nogen skimmel i første omgang, men en hest, der vandt Vinterfavoritternes Ærespræmie og året efter Norsk Derby
og som siden udviklede sig til skandinaviens
bedste ældre som 5-årig. Han gik efterfølgende i stutteriet, men fik ikke de store
chancer i fuldblodsavlen. Til gengæld avlede
han billedskønne sportsheste, der blev handlet for store beløb herhjemme og i Tyskland.
Ramte ikke avisoverskrifterne
Vi skal nu tilbage til det før omtalte besøg på
Store Møllegaard. Efter det vellykkede køb af
Faust fulgte flere efter fra stutteriet. Ved besøget forelskede mor sig fuldstændigt i
Reset, en dejlig skimmel, der kunne fole,
hvornår det skulle være. Alle var overbeviste
om, at endelig ville der komme en skimmel i
stalden. Men nej - det blev ikke nogen grå.
Føllet fik navnet Wilhelm Tell, og han ramte
aldrig avisoverskrifterne.
Romancen der ikke blev til noget
Da jeg mange år efter selv blev hesteejer, var
tanken om en skimmel stadig et stort ønske.
Jeg fik adskillige rigtig gode væddeløbere sammen med familien eller med venner men ingen skimmel. Da Miss Saigon skulle i
avlen efter en flot karriere hos championtræner Søren Jensen, besluttede jeg i samråd
med Hanne Bechmann, at Miss Saigons første
romance skulle være med Unblest-sønnen,
skimlen Pistachio, der stod opstaldet hos
Hanne og Jens Bechmann. Han var en kanonsprinter med sejre på distancer fra 900 til
1600 meter, og hans store klasse viste han
ved også at løbe anden i Norsk Derby til Valley Chapel, men foran Dano-Mast. Nu måtte
skimlen da komme! Men nej. Miss Saigon
kom ulykkeligt af dage kort efter hendes første romance var blevet aftalt.
Miss Saigon
Faust med Jack Egan i sadlen vinder Kapps Stora Pris
i 1963. Samme år vandt han Skandinavisk Cup og
Eclipse Stakes på Klampenborg. Og tænk sig, Kapps
Stora Pris blev vist på Dansk TV!
Pistachio
Selvom moderen
eller faderen er
skimmel, er det ikke
sikkert, at føllet bliver skimmel. En af
forældrene skal dog
være skimmel for at
få et føl, der er
skimmel, men to
skimler kan også
godt få et føl, der
ikke er skimmel.
Det er ikke sikkert det bliver en skimmel
Og så noget “teknik”. Hvis en hest skal blive
skimmel, skal den besidde G-genet, der er dominant. Det betyder, at har hesten genet, vil den
altid være skimmel. Lille g-genet betyder, at en
hest ikke er skimmel. Men store G er dominant
overfor lille g. Hvis hesten således har (og den
skal have to) G og g vil G dominere og hesten
bliver skimmel. Man kan ikke få en skimmel
uden at én af forældrene er skimmel. Hvis
begge forældre er skimler er der chance for, at
hesten har GG. Det betyder, at hesten udelukkende kan bringe skimlet afkom. To skimler kan
godt få et føl, der ikke er skimmel. Det kræver,
at begge er Gg og dermed kan producere GG,
Gg og gg. Er en hest det sidstnævnte, er den
ikke skimmel og kan således ikke give G-genet
videre til sine afkom.
Navneforvirring
Alcock’s Arabian blev importeret i 1722 fra Konstantinopel af Sir Robert Sutton og senere solgt
til den 2. Hertug af Ancester. Men da man dengang havde for vane at ændre hestenes navne i
en uendelighed, er det svært at følge mange
heste og deres afkom. Billedet bliver hurtigt
noget tåget.
Det menes således, at Alcock’s Arabian også
var kendt under navne som Akaster Turk, Ancaster Arabian, Honeywood Arabian og Pelham’s
Grey Arabian for blot at nævne nogle få. Søger
man endnu længere tilbage bliver man ikke klogere, for der peges i mange forskellige retninger.
- jeg håber ikke at have tabt nogle læsere med
dette afsnit!
Alcock’s Arabian eller Master Robert
Men ligesom alle fuldblosheste, incl. skimler
naturligvis, kan føres tilbage til Darley Arabian,
Godolphin Arabian eller Byerley Turk, så må der
vel også være en slags stamfar til skimlerne?
Her har eksperterne altid været noget uenige.
Nogle er mest stemt for Alcock’s Arabian, mens
andre sætter pengene på Master Robert. Personligt går jeg mest ind for Master Robert.
Alcock’s Arabian, der kom fra Konstantinopel i 1722
kan også have haft navne som Akaster Turk og Ancester Arabian, da hestene dengang ofte skiftede navn
efter ejeren og den 2. Hertug af Ancester ejede således Alcock’s Arabian på et tidspunkt
Master Robert blev født for 200 år siden
Så er det bedre med Master Robert. Her er man
på mere sikker grund. Således kan alle skimler i
dag føres tilbage til Master Robert, der blev født
i 1811, altså for nøjagtig 200 år siden. Han var
efter Irske Buffer og engelske Spinster. Master
Robert var opdrættet af John Whaley på the
Curragh og var en udemærket - men afgjort ikke
exeptionel - væddeløber, der gennem fire sæsoner vandt 10 løb. Det gik meget bedre som
avlshingst, hvor kombinationen med Sir Walther
Raleigh hopper resulterede i Drone fra 1823,
der bla. vandt Madrid Handicap på the Curragh
og som selv blev champion beskeler i Irland i
1834 og Master Roberts mest betydende søn til
at videreføre den tynde skimmellinie. En anden
søn, Rust fra 1830, førte ligeledes Master Robert blodet videre, men ikke i samme omfang
som Drone. Ønsker man at fordybe sig yderligere i Master Roberts afkom henvises til bilag
1-6. Nedenfor vises Bilag 1, mens de øvrige
kan ses i slutningen af artiklen.
(1811)
DRONE (1823)
Fra venstre:
King Herod, derefter
hans opdrætter, William
Duke Of Cumberland og
så Byerley Turk. Det har
ikke været muligt at
finde et billede af
Master Robert
Men hvor kommer Master Robert så fra?
På morsiden går han fire generationer tilbage til
Herod, eller som han også blev kaldt King
Herod fra 1758, der var opdrættet af William,
Duke of Cumberland på Windsor Forest. Herod
var ottefoldig champion beskeler fra 1777 til
1784. Herod stammer fire generationer tilbage
fra ingen ringere end Byerley Turk, den første af
de tre “Founding Stallions”. I dag er det relativt
få heste, der på farsiden, kan spores tilbage til
Byerley Turk - men måske var han den egentlige stamfar til skimlerne.
På farsiden nedstammer Master Robert i en
ubrudt linie fra syv hopper fra Crab fra 1722, der
var championbeskeler i 1748, 1749 og 1750,
Fra venstre:
Crab, derefter
Gimcrack og endelig ses Gustavus vinde The
Derby i 1821
en bedrift ingen skimmel opnåede før The Tetrarch blev champion i 1919. Crab leverede fire
forskellige linier, hvoraf de tre ikke eksisterer
mere. I en af disse linier var Gimcrack og Gustavus, der vandt The Derby i 1821, og som
blev den første skimmel af kun fire, der har vundet The Derby. Og nu binder historierne om Alcock Arabian og Master Robert sig sammen, for
det skulle være sikkert, at Crabs far var Alcock
Arabian.
Skimler udgør kun en forsvindende procentdel
af verdens væddeløbsheste og alligevel har der
været rigtig mange fantastiske væddeløbere
blandt de grå. I det følgende har jeg valgt at beskrive nogle skimler for måske at gøre historien
mere nærværende. Først om to skimler, som
jeg har haft en - omend mindre - relation til.
Fra venstre: Træner Ryan Price, Bruni som beskeler og som aktiv cæddeløber med Lester Piggott i sadlen
BRUNI, 1972, Sea Hawk II - Bombazine
Da førsteudgaven af Scandinavian Open Championship skulle løbes tilbage i 1976 kom der adskillige gode anmeldelser fra nogle af de store væddeløbsnationer. Det var nok den store præmiesum
på dengang 250.000 kr. der var interessant. Blandt de meldte var den Engelske St. Leger vinder,
helt hvide Bruni, der var ejet af Charles St. George og trænet af Ryan Price og som mange gange
blev redet af Lester Piggott. Det ville så afgjort være noget af et scoop at få Bruni med Lester Piggott i sadlen til start i SOC. Og alt var da også gjort klart til at Bruni skulle til Klampenborg, men
desværre måtte han blive hjemme pga. sygdom.
ARABIAN STORY, 1973, Sharwood - Once Upon a Time
I 1997 kunne Klampenborg Galopbane præsentere det nok
flotteste felt i Scandinavian Open Championship. Alene fra
England kom tre virkelig gode heste, og løbet fik virkelig sit
blåstempel, da Dronning Elizabeth II besluttede at sende sin
dejlige skimmel til Danmarks internationale væddeløb. Det
var noget, der kunne fylde tribunerne til bristepunktet. Arabian
Story, der blev redet af David Harrison, sluttede som anden,
slået med 3 længder af Harbour Dues.
Fra venstre: The Tetrarch “The Spotted Wonder”, træner Atty Persse og ejer Dermot McCalmont
THE TETRARCH, 1911, Roi Hérode - Vahren
Nok den mest kendte skimmel nogensinde. Publikum morede sig ganske vist noget over den ranglede skimmel med de sorte og hvide pletter, der gjorde sin entre i paddocken på Newmarket 17.
april 1913. Efter løbet blev der aldrig trukket på smilebåndet igen. “The Spotted Wonder” cantrede
væk fra sine 21 konkurrenter i sit maidenløb. Derefter fulgte yderligere seks starter og seks sejre.
En skade i foråret 1914 satte en stopper for yderligere væddeløb. I stutteriet blev han kun far til
130 heste. Dels var han ikke særlig interesseret og dels havde han gennem flere år problemer
med overhovedet at bringe hopperne i fol. Men de 130 afkom og deres efterkommere har sat sit
absolutte præg på væddeløbssporten.
Alborada (George Duffield), Kirsten Rausing og Albanova med føl efter Galileo
ALBORADA, 1995 OG ALBANOVA 1999, Alzao - Alouette
Svenske Kirsten Rausing er
glad for skimler. Det skal ses
på baggrund af de to fremragende helsøstre Alborada og
Albanova. De to er begge op-
drættet af Kirsten Rausing på
mønsterstutteriet Lanwades
Stud i udkanten af Newmarket.
Begge løb også i hendes
grøn/hvide farver. Alborado leverede kunsstykket at vinde
Champion Stakes i 1998 og
99. Albanova ville ikke stå tilbage for helsøsteren og leverede derfor et sandt kunststykke som 5-årig, da hun scorede
tre Gr. 1 sejre i Tyskland i
Deutschland Preis i Düsseldorf
samt i Rheinland Pokal og
Preis von Europa begge i Køln.
Lanwades Studs store succes
smitter nu også af på Klampenborg, idet Banens internationale storløb de næste tre år
er sponsoreret af Lanwades
Stud. Det betyder, at den halve
million i præmiesum kan bevares og måske kan Lanwades
blåstempling af SOC betyde en
større repræsentation af udenlandske heste.
Ovenfor Mumtaz Mahal. Øverst til højre: Hendes
døtre Mah Mahal og Mumtaz Begum. Under Mah
Mahal, Mahmoud og Petite Etoile. Under Mumtaz
Begum Shergar og Oh So Sharp
MUMTAZ MAHAL, 1921, The Tetrarch - Lady
Josephine
Det var træneren George Lambton, der mere
end nogen anden lagde grunden til Aga Khans
væddeløbsimperium. I 1922 købte han på Tattersalls September Yearling Sales, for regning
af Aga Khan, en skimmel hoppe efter The Tetrarch - Lady Josephine for 9100 Guineas, det
største beløb for en hoppe siden Sceptre i
1900. Hoppen blev opkaldt efter den Indiske
prinsesse til hvem det flotte Taj Mahal, blev byg-
get. Mumtaz Mahal var sprinter om nogen og
måske endnu hurtigere end sin berømte far,
hvem hun også havde arvet de sorte og hvide
pletter fra.
“Mumty”, som hun blev kaldt, blev en sensation
i avlen gennem sine to døtre Mah Mahal og
Mumtaz Begum. Mah Mahals efterkommere
tæller navne som Mahmoud, Petite Etoile og
Nishapour, mens vi på Mumtaz Begums side
har oplevet Shergar, Oh So Sharp og Kalamoun.
Jeg vil slutte af med den måske mest berømte skimmel,
som dansk galopsport har avlet. I 1974 udtalte den højt
respekterede træner og opdrætter, Margaratha Wettermark om Flying Drummer: - Jeg har den største respekt
for Flying Drummer, som jeg anser for den bedste danskopdrættede hest, der nogensinde er født. Flying Drummer var gennem flere sæsoner en sand publikumsmagnet for navnlig Klampenborg Galopbane og han blev
altid mødt med jubel, når han fra en plads i køen pludselig nærmest eksplodere under Gert Hansen og vandt.
Han blev Derbyvinder i Sverige og vandt Eclipse Stakes
- der nu hedder Scandinavian Open Championship - tre
år i træk.
- Flying Drummer som
Margaretha Wettermark
anså som den bedsre danskopdrættede hest, der
nogensinde var født
Udtalt i 1971
Bare der snart kom en ny skimmel af samme kaliber - og
endnu bedre, hvis den så også løb i mine farver.
Per Aa. Bustrup
MASTER ROBERT (1811)
BILAG 2
DRONE (1823)
MASTER ROBERT (1811)
BILAG 3
DRONE (1823)
BILAG 4
MASTER ROBERT (1811)
DRONE (1823)
BILAG 5
MASTER ROBERT (1811)
DRONE (1823)
MASTER ROBERT (1811)
BILAG 4
RUST (1830)
RUST (IRE) Master Robert - Vermilion v. Bobadil (King Herod linien) løb i Irland, hvor han
vandt to Royal Plates som 5-årig. Han blev far til beskeleren Polish i 1840, der også var skimmel og Coleen Dhas fra 1842 - også en skimmel og trediemor til Prince of Wales’s Stakes vinder, skimlen Pepper and Salt i 1882
DESERT
ORCHID
- den mest populære skimmel nogensinde
Som alle sportsgrene har Forhindringssporten også
sine helte. Sådan
en hest var Desert
Orchid fra 1979.
Han var hele Englands øjesten qua
sine resultater og
sin personlighed.
Og mange vil givet
mene, at han er
den mest populære
skimmel nogensinde. Han kom
langsomt i gang
med karrieren, men
da det skete fandt
han sig hurtigt tilrette med publikums hyldest, når
han passerede mål-
stregen før alle
andre. Og måden
han tacklede forhindringerne på fik
etablerede og garvede hestefolk til
at tale om noget
nær kunst.
Nationens øjne var
rettet mod Cheltenham Gold Cup i
marts 1989, hvor
mere end 58.000
mennesker var på
plads for at se det
tre miles lange
steeplechase.
Det var en mudret
bane, noget som
Desert Orchid absolut ikke kunne lide.
Men ikke et øje var
tørt, da han efter
en heroisk indsats
vandt. “Dessie´s”
popularitet steg til
uanede højder. Han
stoppede karrieren
i 1991 og gik på
pension, men optrådte ofte ved forskellige lejligheder.
Desert Orchid døde
13. november 2006.
Hans aske blev
spredt udover
Kempton banen,
tæt på den statue,
der er rejst til ære
for den måske mest
populære skimmel
nogensinde.