1. No category

Center for Teknik
Ådalsparkvej 2, 2970 Hørsholm
Sendt til ejere af ejendomme markeret på vedlagte oversigtskort, til Grønt
Råd samt til ansøger
NABOHØRINGI forbindelse med ansøgning om lovliggørende zonetilladelse til en
tilbygning til ridehal samt staklade/varmecentralbygning på Stutteri Stasevang
Matr. nr.
Adresse
1 d, Usserød By, Blovstrød og matr. nr. 1h Isterød Overdrev,
Blovstrød
Stasevangsvej 7
Dato: 16.04.2015
Sagsnr: 2005-0404-2
Kontakt
Jørn Uldall
Byggesagsbehandler
Direkte tlf. 4849 2464
Center for Teknik
Team Byg
Tlf. 4849 2450
[email protected]
horsholm.dk
Åbningstider
Mandag-fredag 9-13
Torsdag også 15-17
Ejeren af ejendommen har den 13.11.2014 søgt om landzonetilladelse til
at bevare ovennævnte bygninger. Det drejer sig om en tilbygning til ridehallen på 631 m² og en staklade/varmecentral på 238m². Ansøgningen er
begrundet i de væsentligt ændrede driftsforhold, som følge af ejers jordtilkøb i 2008 af 2 landbrugsejendomme på i alt ca. 88 ha, heraf 75 ha bygningsløs jord.
Ansøgningen
Tilbygning til driftsbygningen er dels indrettet som en forlængelse af eksisterende ridebane der forøges med 400m² og dels hestebokse, gangareal
og publikumspladser på i alt 231m².
Ansøger oplyser at ridebanen ønskes anvendt til opbevaring af korn fra i alt
62,2 ha. Det forventelige udbytte er på ca. 729m² korn, der med fordel kan
opbevares indendørs. Ca. 80% af høsten kommer fra Stasevangsvej 7 og
den bygningsløse ejendom Nebbegårds Allé 3A.
Det oplyses, at muligheden for opbevaring efter høst giver omkring 10%
større salgsudbytte ift. salg direkte fra marken efter høst.
Staklade/varmecentralbygningen er indrettet til møddingsrum på ca.50m²,
staklade på ca155m² og Fyrrum/brændselsrum og omklædningsfaciliteter
på ca. 115 m².
Ansøger oplyser at bygningen indeholder al teknik i forbindelse med opvarmning, vandindvinding og- rensning, styring af spildevandstank og minirenseanlæg for 4 ejendomme.
Udmugningsanlæg fra driftsbygningen aflæsser det udmugede materiale i
møddingsrummet, og stakladen anvendes til opbevaring af foder og andet.
Forhistorie
Tilbygningen og Staklade/varmecentralbygningen er opført i 2003 og de
har i den forløbne tid været genstand for afgørelser om godkendelser og
afslag.
1/5
Nærværende ansøgning
Kommunen udstedte den 27. juni 2012 påbud om nedrivning af de omhandlede bygninger. Ejer påklagede nedrivningspåbuddet til Natur- og
Miljøklagenævnet, som den 30. november 2012 ophævede påbuddet og
hjemviste sagen til behandling efter planlovens §35. Af nævnets afgørelse
fremgår det:
Dato: 16.04.2015
Sagsnr: 2005-0404-2
”Det er i praksis antaget, at det forhold at en bygning kan være hensigtsmæssig eller nødvendig for produktionen på en anden ejendom kan indgå i
vurderingen af, om der kan meddeles landzonetilladelse efter planlovens §
35, stk. 1, til byggeri, der – som i denne sag – ikke i medfør af planlovens §
36, stk. 1 nr. 3, er undtaget fra kravet om landzonetilladelse.
Det er herefter Natur- og Miljøklagenævnets opfattelse, at kommunen på
baggrund af ansøgers tilkøb af yderligere landbrugsejendomme og dermed
ændret drift ikke kan afvise at behandle en fornyet ansøgning om landzonetilladelse efter planlovens § 35, stk. 1, til bibeholdelse af de omhandlede
bygninger.
Natur- og Miljøklagenævnet har ikke, som anført af kommunen, i den trufne afgørelse af 21. februar 2012 også taget stilling til ”betydningen af jordtilliggendet i forhold til § 35”.”
Lovgrundlaget
Godkendelse af bygningerne forudsætter således ifølge Nævnets afgørelse
godkendelse efter planlovens § 35, stk. 1, fordi bygningerne ikke udelukkende skal bruges i forbindelse med driften af Stutteri Stasevang, men
også til drift af Skovgården, Skærbækgaarden og Nebbegårds Allé 3A.
Vurdering
Betydningen af det væsentligt forøgede jordtilliggende og ændret drift:
Det er kommunens vurdering at bygningerne er driftsmæssigt hensigtsmæssige/nødvendige for den samlede landbrugsbedrift. Dette vurderes på
baggrund af det fremlagte materiale, herunder driftsredegørelser fra ejer
(bilag 6, 7, 8 i ansøgning af 13.nov 2014), indhentet syn- og skønserklæring
af 16. april 2014 fra Bygningskontor Nord A/S v/ Bygningskonsulent Bente
Søgaard (bilag 2 i ansøgning af 13. nov 2014) og de tidligere udtalelser i
sagen fra den daværende Jordbrugskommission (bilag 11). Denne præmis
indgår således med betydelig vægt i Kommunens vurdering af, om der kan
meddeles landzonetilladelse efter Planlovens § 35, stk. 1til byggeriet, idet
byggeriet forudsætningsvis ikke anses for omfattet af bestemmelsen i
Planlovens § 36, stk. 1, nr. 3.
Alternative placeringer af bygninger
Med afsæt i bygningernes/bygningsmassens driftsmæssige nødvendighed
har kommunen herefter vurderet eventuelle alternative placeringer, af de
driftsmæssigt begrundede bygninger. Herved har kommunen især foretaget en vurdering af de mulige placeringer på den bygningsløse ejendom,
hvorfra en væsentlig del af afgrøderne hidrører.
2/5
I syn- og Skønserklæring af 16. april 2014 svarer skønsmanden (Bente Søgård) herom: Det er skønsmandens vurdering at det vil være en ulempe at
placere driftsbygningerne på den bygningsløse ejendom, set i forhold til en
placering på Stasevang.
Dato: 16.04.2015
Sagsnr: 2005-0404-2
Svaret er nærmere begrundet i erklæringen. Det fremgår herved bl.a., at
kornudbyttet og halmudbyttet fra den bygningsløse ejendom udgør ca.45
% af den samlede høst fra de fire ejendomme. Vi er enige med skønsmandens vurdering af ulemper i form af bl.a. megen ekstra kørsel, såfremt
behovet for bygning løses ved at opføre en driftsbygning på den nu bygningsløse ejendom.
Kommunen vurderer på den baggrund, at der ikke er relevante alternative
placeringer på andre af de implicerede ejendomme. Herved har kommunen lagt vægt på, at de ansøgte bygninger er placeret i tilknytning til øvrig
bygningsmasse på Stutteri Stasevang, og at en beliggenhed på den bygningsløse ejendom ville være driftsmæssigt uhensigtsmæssig og dertil ville
afstedkomme en række trafikale forstyrrelser på Istedrødvejen og omliggende vejnet. Denne vurdering har grundlag i især den analyse/besvarelse
herom, der fremgår af Erklæringen fra Bygningskontor Nord A/S.
Landskabelige forhold og bygningernes størrelse
Det er kommunens vurdering at nærværende ansøgning adskiller sig fra
tidligere ansøgninger om lovliggørelse der ikke kunne imødekommes.
I Naturklagenævnets afslag af 18. september 2001 var følgende forhold
afgørende:
Nævnet fandt, at det tilladte projekt var meget stort i forhold til det relativt begrænsede jordtilliggende. Nævnet tillagde det endvidere afgørende vægt, at den betydelige
bygningsmasse virkede dominerende og landskabeligt skæmmende i det naturskønne,
småbakkede landskab ca. 300 meter fra skoven Stasevang. Især set fra Segnerøddalsvej virkede bygningerne ude af proportioner set i forhold til hvad der landskabeligt bør
tåles. Set herfra fandtes der stadig et kig vest for bygningerne mod skoven; ved opførelse af varmecentralen vil dette blive forringet. Nævnet fandt endvidere ikke, at den
omtalte afskærmende beplantning vil kunne afhjælpe synderligt i det kuperede terræn.
Om disse præmisser i Naurklagenævnets afgørelse bemærker Natur- og
Miljøklagenævnet i afgørelse af 30. november 2012 følgende:
”Ansøger (Invidan) har siden da erhvervet en ca. 75 ha stor bygningsløs
ejendom og en ca. 12 ha stor ejendom (Skovgård). Disse ejendomme er ikke
samnoterede med, men drives sammen med de to øvrige ejendomme, som
ansøger ejer (Jagtgården og Skærbækgård). Af de i alt ca. 108 ha er ca. 80
ha i almindelig omdrift.
Som det fremgår af Naturklagenævnets afgørelse fra 2001 lagde Nævnet i
det meddelte afslag vægt på, dels projektets størrelse i forhold til det relativt begrænsede jordtilliggende, dels at bygningerne virkede skæmmende
og dominerende i landskabet, særligt set fra Segnerøddalsvej. Nævnet
3/5
fandt endvidere ikke, at den omtalte afskærmende beplantning ville kunne
afhjælpe synderligt i det kuperede terræn.”.
Dato: 16.04.2015
Sagsnr: 2005-0404-2
Hørsholm kommune har foretaget en besigtigelse, hvor det kunne konstateres at beplantningsbælter omkring stutteriet efter kommunens opfattelse yderligere har ændret forudsætningerne for ovennævnte vurdering. Da
en stor del af beplantningen er løvfældende er vurderingen foretaget på
baggrund af besigtigelse i vinterhalvåret.
Det er vores opfattelse at beplantningen bidrager til at reducere opfattelsen af bygningernes størrelse og landskabelige påvirkning.
Vi er endvidere af den opfattelse at det:
….Kig vest for bygningerne mod skoven; ved opførelse af varmecentralen vil
dette blive forringet……. Ikke er et kig mod skoven Stasevang, men derimod
et kig mod de trægrupper/remiser der er placeret spredt på landbrugsarealerne vest for skoven Stasevang. Fotos med bemærkninger fra besigtigelsen og oversigts flyfoto vedlægges som bilag 7.
Den ene præmis i Nævnets gamle afgørelse ”størrelsen af jordtilliggendet”
er i dag faldet væk. Dermed står den anden præmis ”Landskabelig påvirkning” alene og må alt andet lige indgå i nærværende afgørelsen med en
anden vægt
Sammenfatning
På baggrund af ansøgers oplysninger, det fremlagte materiale, de væsentligt ændrede forhold og ovennævnte vurderinger af de præmisser, der
ligger til grund for afgørelsen, finder vi, at der bør meddeles landzonetilladelse i overensstemmelse med det ansøgte. Vi finder herved, at det samlede bygningskompleks størrelse kan anses for at være erhvervsmæssigt
nødvendigt og hensigtsmæssig for driften af de 4 ejendomme.
Ansøgningens bilag 2 – Syn- og Skønserklæring af 16. april 2014 fra Bygningskontoret Nord A/S støtter denne vurdering.
Forudsætningsvis antager vi at nærmere oplysninger om antallet af stutteriets egne heste og behov for opstaldningsplads vil kunne dokumentere, at
den ikke godkendte hestepensionsvirksomhed nævnt i ansøgers mail af 5.
marts 2015 ikke er en del af grundlaget for vurderingen af bygningernes
driftsnødvendighed
I en evt. landzonetilladelse vil der kunne stilles betingelse om etablering af
yderligere beplantning på egen ejendom, herunder krav om stedsegrønne
træer.
Den etablerede løvfældende beplantning syd for driftsbygningen bidrager
til at reducere opfattelsen af bygningens størrelse, når den står med løv,
men ikke i samme grad i vinterhalvåret.
Høringen
Med henvisning til planlovens *§ 35, stk. 4 fremsendes dette høringsbrev.
Høringen skal sikre, at kommunalbestyrelsen ikke træffer afgørelser uden
at kende til forhold, som kan have indflydelse på afgørelsen. Endvidere skal
høringen sikre, at f.eks. berørte naboer får kendskab til ansøgningen og
mulighed for, at gøre indsigelse.
4/5
Kommunalbestyrelsen er ikke forpligtet til at følge indsigelser, uan-set om
de er positive eller negative.
Dato: 16.04.2015
Sagsnr: 2005-0404-2
Eventuelle bemærkninger til ansøgningen skal de være os i hænde inden
fredag den 1. maj 2015
Venlig hilsen
Jørn Uldall
Byggesagsbehandler
Bilag
1. Ansøgning af 13. november 2014 fra Ingrid Brix
2. Brev med supplerende oplysninger af 5. marts 2015 fra Ingrid Brix
Jensen
3. Reviderede driftsredegørelser af 5. marts 2015 fra Ingrid Brix Jensen
4. Bygningstegninger stutteribygningen
5. Bygningstegninger varmecentral/staklade
6. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 30. november 2012
(NMK-33-01419)
7. Luftfotooversigt over stutteriet og omgivelser
8. Fotos marts april 2015
9. Oversigt over hørte naboer
10. Sommerbilleder
11. Jordbrugskommisionens svar 29-02-2012
5/5
Fra:
Til:
Emne:
Dato:
Vedhæftede filer:
Rune Munch Christensen
Center for Teknik/Hørsholm Kommune/E-Post
VS: Invidan - Lovliggørelse af driftsbygninger
13. november 2014 11:17:05
horsholm kommune_001.pdf
bilag 1_001.pdf
bilag 2_001.pdf
bilag 3_001.pdf
bilag 4_001.pdf
bilag 5_001.pdf
bilag 6_001.pdf
bilag 7_001.pdf
bilag 8_001.pdf
bilag 9_001.pdf
image002.png
Nu til den rette adresse…..
Venlig hilsen
Rune Munch Christensen
Teamleder
Center for Teknik
Team Byg
Ådalsparkvej 2
Hørsholm 2970
Direkte tlf. 4849 1272
Fra: Rune Munch Christensen
Sendt: 13. november 2014 11:16
Til: Center for Teknik - ansøgninger
Emne: VS: Invidan - Lovliggørelse af driftsbygninger
Vil I ikke oprette denne som en delsag under 2005-0404. Titlen skal være noget i retning
af fornyet ansøgning om lovliggørelse.
Venlig hilsen
Rune Munch Christensen
Teamleder
Center for Teknik
Team Byg
Ådalsparkvej 2
Hørsholm 2970
Direkte tlf. 4849 1272
Fra: Dorthe N. Christoffersen [mailto:[email protected]] På vegne af Ingrid Brix Jensen
Sendt: 13. november 2014 09:25
Til: Rune Munch Christensen
Emne: Invidan - Lovliggørelse af driftsbygninger
Se venligst medfølgende brev med bilag 1-9.
Med venlig hilsen
Ingrid Brix Jensen
v/Dorthe N. Christoffersen
sekretær
Direkte tel: +45 3345 4053
e-mail: [email protected]
BRIX JENSEN ● HAVEMANN
Advokataktieselskab
Frederiksberggade 2
DK-1459 København K
Tel: +45 3345 4040
Fax: +45 3345 4050
www.advo.dk
Denne e-mail og enhver vedhæftet fil er fortrolig. Hvis De ikke er rette modtager, bedes De
venligst omgående underrette os og derefter slette e-mailen og enhver vedhæftet fil uden at
beholde kopi og uden at videregive oplysninger om indholdet. På forhånd tak.
Denne mail er blevet scannet for virus af TDC Mailfilter.
Rentemestervej 8
2400 København NV
Telefon: 72 54 10 00
[email protected]
www.nmkn.dk
30. november 2012 x J.nr.: NMK-33-01419 x Ref.: ltp
Afgørelse
i sag om en tilbygning til en ridehal og opførelse af en staklade/varmecental i
Hørsholm Kommune
Afgørelsen træffes efter § 35, stk. 1 i lov om planlægning.
Natur- og Miljøklagenævnet ophæver Hørsholm Kommunes påbud af 27. juni 2012 til ejeren af ejendommen Stasevangsvej 7 om at fjerne en 238 m 2 stor staklade/varmecentral og en 631 m2 stor
tilbygning til stutteribygningen og hjemviser sagen til behandling efter planlovens § 35, stk. 1.
Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed, jf. § 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet1. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen
skal være anlagt inden 6 måneder, jf. naturbeskyttelseslovens § 88, stk. 1.
Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. § 9 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet.
____________________________________________
1
Lov nr. 483 af 11. maj 2010 om Natur- og Miljøklagenævnet med senere ændringer
Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet
Afgørelsen er påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet af ejendommens ejer, der navnlig har gjort
gældende, at der foreligger sådanne nye faktiske forhold i sagen, at kommunen ikke har været
berettiget til at afvise at realitetsbehandle en ansøgning om landzonetilladelse, henset til at klager
siden Naturklagenævnet traf afgørelse efter planlovens § 35, stk. 1, den 18. september 2001 har
erhvervet yderligere ca. 88 ha landbrugsarealer.
Sagens oplysninger
Sagens forhistorie
Ejendommen var indtil 1999 bebygget med et stuehus på 129 m2 og driftsbygninger på 766 m2 på
adressen Stasevangsvej 1 (Jagtgården).
Ejeren ønskede at indrette et stutteri på ejendommen ca. 400 meter mod nord og det tidligere Frederiksborg Amt meddelte i marts 2000 landzonetilladelse efter planlovens § 35, stk. 1, og dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 17 til at opføre en vinkelformet stutteribygning på 2.578 m2 (27
hestebokse, en ridebane på 20 gange 40 meter, løsdriftsstald på 480 m2 samt foder-, maskin-,
værkstedsrum m.m.) på adressen Stasevangsvej 7. Tilladelsen blev meddelt på vilkår af, at de eksisterende bygninger på Jagtgården blev nedrevet senest 6 måneder efter, at den første bygning var
taget i brug. Det nye stuehus blev taget i brug i 2002.
Der er fortsat to bygninger på Jagtgården, der ikke er nedrevet, dels en bygning kaldet ”den grønne
lade”, dels en mindre værkstedsbygning. Ejeren har flere gange søgt om tilladelse til at bevare den
grønne lade, hvilket er blevet afslået.
Hørsholm Kommune traf senest den 24. februar 2011 afgørelse om, at der ikke var grundlag for at
genoptage sagen om bibeholdelse af laden og den mindre værkstedsbygning. Afgørelsen blev af
ejeren påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet, der i afgørelse af 30. marts 2012 ikke gav ejeren
medhold i klagen over kommunens afvisning af at genoptage sagen.
Nævnets afgørelse er indbragt for domstolene.
Naturklagenævnet traf den 18. september 2001 afgørelse om, at opførelse af en 631 m2 stor tilbygning til stutteribygningen, således at ridehallen blev forlænget til 20 gange 60 meter, samt en 238
m2 stor staklade/varmecentral til forbrænding af hestegødning m.v. krævede landzonetilladelse efter
planlovens § 35, stk. 1. Nævnet ændrede HUR´s landzonetilladelse til et afslag.
Det fremgik af Naturklagenævnets afgørelse, at jordtilliggendet på Jagtgården var på 11,5 ha, på
naboejendommen Skærbækgård 8 ha og på et tilkøbt areal 0,22 ha, i alt 19,78 ha. Det samlede
byggeri ville efter udbygningen udgøre 3.447 m2 stutteribygninger mm. og 330 m2 bolig og kontor, i
alt 3.777 m2.
Nævnet havde til brug for afgørelsen indhentet en udtalelse fra Direktoratet for FødevareErhverv, der anførte, at størrelsen
af den samlede bygningsmasse måtte anses for at tale imod, at det samlede bygningskompleks kunne anses for at være
erhvervsmæssigt nødvendigt for ejendommens drift som landbrugsejendom i relation til planloven. Det ansøgte fandtes
herefter at kræve landzonetilladelse.
2
Nævnet fandt, at det tilladte projekt var meget stort i forhold til det relativt begrænsede jordtilliggende. Nævnet tillagde det
endvidere afgørende vægt, at den betydelige bygningsmasse virkede dominerende og landskabeligt skæmmende i det
naturskønne, småbakkede landskab ca. 300 meter fra skoven Stasevang. Især set fra Segnerøddalsvej virkede bygningerne
ude af proportioner set i forhold til hvad der landskabeligt bør tåles. Set herfra fandtes der stadig et kig vest for bygningerne
mod skoven; ved opførelse af varmecentralen vil dette blive forringet. Nævnet fandt endvidere ikke, at den omtalte afskærmende beplantning vil kunne afhjælpe synderligt i det kuperede terræn.
HUR meddelte herefter ejeren påbud om at fjerne de ulovligt opførte bygninger.
Hørsholm Kommune vedtog den 24. februar 2003 lokalplan nr. 123, Jordbrugserhverv på Stasevangsvej for en mindre del af ejendommen, som stort set omhandlede det samme projekt, som det
nævnet havde meddelt afslag til. Lokalplanen havde til formål at fastlægge anvendelsen til jordbrugsformål og dertil knyttede aktiviteter og åbne mulighed for bygningsmæssige udvidelser af
ridehal og de til jordbrugsformål nødvendige aktiviteter.
Naturklagenævnet tilsidesatte den 9. februar 2004 efter klage fra naboer og Danmarks Naturfredningsforening lokalplanen som ugyldig, idet den savnede en saglig, planlægningsmæssig relevant
begrundelse.
Både Naturklagenævnets afgørelse af 18. september 2001 og af 9. februar 2004 blev af ejeren indbragt for domstolene. Både landsretten og Højesteret (dom af 4. oktober 2007) fandt ikke grundlag
for at tilsidesætte afgørelserne.
For så vidt angår afgørelsen fra 18. september 2001 anførte landsretten,
at spørgsmålet i første række er
om udvidelsen af stutteriet er erhvervsmæssig nødvendig for ejendommens drift som landbrugsejendom og dermed fritaget
for kravet om landzonetilladelse, jf. planlovens § 35, stk. 1, sammenholdt med § 36, stk. 1, nr. 3. Naturklagenævnet har til
brug for afgørelsen heraf indhentet en udtalelse fra Direktoratet for FødevareErhverv. Direktoratet har givet udtryk for, at
størrelsen af den samlede bygningsmasse måtte anses for at tale imod, at det samlede bygningskompleks kunne anses for at
være nødvendigt for ejendommens drift som landbrugsejendom i relation til planloven. Naturklagenævnet har herefter og på
baggrund af sagsøgerens oplysninger om virksomheden truffet afgørelsen. Som sagen er forelagt for retten finder retten
ikke grundlag for at tilsidesætte Naturklagenævnets afgørelse om, at udvidelsen krævede landzonetilladelse efter planlovens
§ 35, stk. 1.
De synspunkter, som sagsøgeren havde gjort gældende, gav ikke retten grundlag for at tilsidesætte nævnets afgørelse om
ikke at meddele sagsøger landzonetilladelse.
Kommunen meddelte herefter den 19. november 2008 ejeren påbud om at nedrive det ulovligt opførte byggeri. Kommunen tilkendegav dog samtidig, at det – uanset Naturklagenævnets afgørelse af 18.
september 2001 – ikke på forhånd kunne afvises, at der ville kunne gennemføres en mindre indgribende løsning end en fuldstændig nedrivning. Forudsætningen var dog, at løsningen ville tilfredsstille
Naturklagenævnets synspunkter i afgørelsen.
Det ville forudsætte en fornyet ansøgning, hvor tilbygningen til ridehallen og stakladen/varmecentralen var reduceret, en nærmere beskrevet landskabsananlyse/fotomontage og et
bindende tilsagn om opkøb af yderligere jord.
3
Ejeren fremsendte herefter en fornyet ansøgning til kommunen med henblik på lovliggørelse af de
omhandlede bygninger. Det fremgik heraf, at ejeren havde tilkøbt et yderligere jordareal på ca. 88
ha, dels en bygningsløs ejendom på ca. 75 ha, dels ejendommen Skovgård på ca. 12 ha. Ejeren
havde endvidere fået udarbejdet en uvildig landskabsanalyse, der ifølge ejeren viste, at tilbygningen
til stutteribygningen og stakladen/varmecentralen ikke er skæmmende i naturen og at bygningerne i
løbet af ganske få år ikke vil være synlige fra de positioner, som kommunen havde angivet som helt
centrale i det meddelte påbud.
Ejeren oplyste, at 63 ha af den bygningsløse ejendom dyrkes med afgrøder, resten med høslet.
Ansøger er således blevet selvforsynende med halm til strøelse og kan nu udbringe staldgødning på
egne jorder. Fremover vil ansøger kunne producere ca. 450 tons korn på ejendommen.
Den ændrede drift vil betyde, at ridehallen nogle måneder hver sommer/efterår – hvor ridehallen kun
bliver benyttet i begrænset omfang – vil blive benyttet til opbevaring af korn fra de tilkøbte jorder.
Salget af kornet kan således besluttes ud fra driftsøkonomiske overvejelser og ikke vejrmæssige
tilfældigheder. Opbevaring af halmen vil kunne foregå i løsdriftsstalden, som kun bliver benyttet i
begrænset omfang i sommermånederne, samt i laden på Skærbækgård.
For så vidt angår stakladen/varmecentralen oplyste ejeren, at varmecentralen benyttes til afbrænding af flis fra bl.a. de mange levende hegn på ansøgers ejendomme. Varmecentralen fungerer
endvidere som lukke møddingsrum for opsamling af hestemøg fra det automatiske udmugningsanlæg. Det etablerede (men ikke færdiggjorte) vaske/mandskabsrum med badefaciliteter er endnu
mere påkrævet efter den udvidede landbrugsdrift. Den del af bygningen, der er betegnet som staklade, benyttes til opbevaring af den nu også udvidede maskinpark samt til opbevaring af store
mængder indkøbt gødning.
Sagen blev af kommunen forelagt for Jordbrugskommissionen, der den 27. august 2009 udtalte, at
der på en bedrift med 108 ha, hvoraf godt 80 ha er i omdrift, kan være behov for en bygning på 631
m2 til opbevaring af afgrøder fra produktionen. Kommissionen fandt ligeledes, at en bygning på 238
m2 til staklade og varmeanlæg til opbevaring og afbrænding af biomateriale produceret på bedriften
og til brug for opvarmning af bedriftens bygninger kan være erhvervsmæssig nødvendig. Jordbrugskommissionen lagde særlig vægt på, at ejendommen Stasevangsvej 7 drives sammen med den
erhvervede bygningsløse ejendom, der er omfattet af en fredning, og at opførelse af driftsbygninger
på denne ejendom vil være i strid med fredningsbestemmelserne.
Hørsholm Kommune lagde i afgørelse af 1. marts 2011 til grund, at der var tale om en ejendom med
et jordtilliggende på ca. 108 ha, hvoraf de ca. 80 ha var i almindelig omdrift. Kommunen vurderede
på baggrund af den vejledende udtalelse fra Jordbrugskommissionen om ejendommens nuværende
størrelse, ansøgers oplysninger om den ændrede drift og deraf følgende delvis ændret brug af tilbygningen til ridehallen og stakladen/varmecentralen, at de omhandlede bygninger var nødvendige
for ejendommens landbrugsmæssige drift og derfor undtaget fra kravet om landzonetilladelse, jf.
planlovens § 36, stk. 1, nr. 3.
Kommunes afgørelse blev påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet af Danmarks Naturfredningsforening, Hørsholm afdeling.
Natur- og Miljøklagenævnet anførte i afgørelse af 21. februar 2012
”at spørgsmålet om erhvervsmæssig
nødvendighed skal foretages særskilt for den enkelte ejendom, uanset om den indgår i en bedrift med andre ejendomme.
4
Vurderingen skal således foretages særskilt for ejendommen Stasevangsvej 7 på 13,4 ha. Det er således i den henseende
uden betydning, at ejendommen indgår i en bedrift med andre selvstændige landbrugsejendomme.”
Natur- og Miljøklagenævnet fandt af de grunde, som allerede var kommet til udtryk i Naturklagenævnets afgørelse af 18. september 2001 og i landsrettens og Højesterets dom, ikke, at den ansøgte
631 m2 store tilbygning til ridehallen og den 238 m2 store staklade/varmecentral kunne anses for
erhvervsmæssig nødvendig for driften af ejendommen Stasevangsvej 7.
Nævnet ophævede herefter Hørsholm Kommunes afgørelse af 1. marts 2011 og anførte samtidig at
det påhviler kommunen som tilsynsmyndighed at sørge for, at det ulovlige forhold bliver lovliggjort.
Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er indbragt for domstolene.
Nærværende sag
Kommunen besigtigede den 23. april 2012 ejendommen og konstaterede da, at de ulovligt opførte
bygninger ikke var fjernet. Kommunen varslede på den baggrund påbud overfor ejeren om at nedrive
bygningerne.
Ejeren anmodede kommunen om at undlade at udstede det varslede påbud og fastsætte en frist for
indgivelse af en ansøgning til kommunen om tilladelse til lovliggørelse af de omhandlede bygninger
efter planlovens § 35, stk. 1.
Ejeren henviste navnlig til, at Naturklagenævnets tidligere afgørelse af 18. september 2001 samt
landsrettens og Højesterets dom, var truffet/afsagt på grundlag af de daværende driftsmæssige
forhold, hvori den ca. 75 ha store bygningsløse ejendom ikke indgik. Den præmis der da blev lagt til
grund, er således grundlæggende ændret ved erhvervelse af denne ejendom.
Ejeren vil derfor snarest indsende en ny ansøgning til kommunen og i den forbindelse inddrage
spørgsmålet om betydningen af, at ejendommen Stasevangvej 7 samnoteres med den bygningsløse
ejendom.
Kommunen har ikke fundet, at bemærkningerne fra ejeren giver grundlag for at ændre det varslede
påbud. Kommunen har herefter den 27. juni 2012 udstedt det påklagede påbud og samtidig bemærket, at kommunen skal efterkomme Natur- og Miljøklagenævnets fortolkning af planlovgivningen.
Retlig lovliggørelse ved en tilladelse efter planlovens § 35, stk. 1, er ikke mulig, idet Naturklagenævnet allerede har truffet afgørelse herom den 18. september 2001, jf. også den af Højesteret afsagte
dom af 4. oktober 2007, hvor Højesteret ikke fandt grundlag for at tilsidesætte Naturklagenævnets
afgørelse.
Det er også kommunens opfattelse, at Natur- og Miljøklagenævnet i afgørelsen af 21. februar 2012
har afgjort betydningen af jordtilliggendet i relation til planlovens § 35. Der skal således ske fysisk
lovliggørelse. Kommunen har fastsat en frist for efterkommelse af påbuddet til den 7. oktober 2012.
Ejeren har i klagen gentaget de ovenfor anførte bemærkninger.
5
Kommunen har henvist til den trufne afgørelse, hvoraf det fremgår, at retlig lovliggørelse ved en
landzonetilladelse ikke er mulig, idet Naturklagenævnet har truffet afgørelse herom i 2001. Nævnets
afgørelse er opretholdt ved Højesterets dom i 2007.
Samnotering er ikke foreneligt med de tidligere afgørelser i sagen, navnlig Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 21. februar 2012.
Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse
Ifølge planlovens § 35, stk. 1, kræver opførelse af bebyggelse i landzone tilladelse fra landzonemyndigheden.
Ved administrationen af landzonebestemmelserne er det udgangspunktet, at landzonen skal friholdes
for andet uplanlagt byggeri, end det der er nødvendigt for landbrugsdriften. Landzonebestemmelserne skal endvidere værne om de landskabelige og rekreative værdier i landzone.
Kommunen har i den påklagede afgørelse afvist at behandle en fornyet ansøgning om landzonetilladelse efter planlovens § 35, stk. 1, til bibeholdelse af dels den ulovligt opførte 631 m2 store tilbygning til stutteribygningen (som skulle gør det muligt at etablere en indendørs ridebane på 20 gange
60 meter samt yderligere 2 hestebokse og en spuleplads), dels den 238 m2 store varmecentral/staklade.
Kommunen har i den forbindelse henvist til, at Naturklagenævnet i den trufne afgørelse af 18. september 2001 (og senere Østre Landsret og Højesteret) har taget stilling til dette spørgsmål.
Nævnet fandt ikke, at de ansøgte tilbygninger, der indebar, at den samlede bygningsmasse på ejendommen herefter ville blive på i alt 3.777 m2 incl. stuehus på 330 m2, kunne anses for at være erhvervsmæssigt nødvendige for ejendommens drift som landbrugsejendom, hvorfor det ansøgte
krævede landzonetilladelse.
I vurderingen af om landzonetilladelse burde gives fandt nævnets flertal (med formandens stemme
som udslagsgivende), at det ansøgte projekt var meget stort i forhold til det relativt begrænsede
jordtilliggende. Nævnet tillagde det endvidere afgørende vægt, at den betydelige bygningsmasse
virkede dominerende og landskabeligt skæmmende i det naturskønne, småbakkede landskab ca. 300
meter fra skoven Stasevang. Især set fra Segnerøddalsvej virkede bygningerne ude af proportioner
set i forhold til, hvad der landskabeligt bør tåles. Set herfra fandtes der stadig et kig vest for bygningerne mod skoven; ved opførelse af varmecentralen vil dette blive forringet. Nævnet fandt endvidere
ikke, at den omtalte afskærmende beplantning vil kunne afhjælpe synderligt i det kuperede terræn.
Ansøger har siden da erhvervet en ca. 75 ha stor bygningsløs ejendom og en ca. 12 ha stor ejendom
(Skovgård). Disse ejendomme er ikke samnoterede med, men drives sammen med de to øvrige
ejendomme, som ansøger ejer (Jagtgården og Skærbækgård). Af de i alt ca. 108 ha er ca. 80 ha i
almindelig omdrift.
Som det fremgår af Naturklagenævnets afgørelse fra 2001 lagde nævnet i det meddelte afslag vægt
på, dels projektets størrelse i forhold til det relativt begrænsede jordtilliggende, dels at bygningerne
virkede skæmmende og dominerende i landskabet, særligt set fra Segnerøddalsvej. Nævnet fandt
6
endvidere ikke, at den omtalte afskærmende beplantning ville kunne afhjælpe synderligt i det kuperede terræn.
Det er i praksis antaget, at det forhold at en bygning kan være hensigtsmæssig eller nødvendig for
produktionen på en anden ejendom kan indgå i vurderingen af, om der kan meddeles landzonetilladelse efter planlovens § 35, stk. 1, til byggeri, der - som i denne sag - ikke i medfør af planlovens §
36, stk. 1, nr. 3, er undtaget fra kravet om landzonetilladelse.
Det er herefter Natur- og Miljøklagenævnets opfattelse, at kommunen på baggrund af ansøgers
tilkøb af yderligere landbrugsejendomme og dermed ændret drift ikke kan afvise at behandle en
fornyet ansøgning om landzonetilladelse efter planlovens § 35, stk. 1, til bibeholdelse af de omhandlede bygninger.
Natur- og Miljøklagenævnet har ikke, som anført af kommunen, i den trufne afgørelse af 21. februar
2012 også taget stilling til” betydningen af jordtilliggendet i forhold til § 35”. Nævnet har alene
forholdt sig til betydningen af jordtilliggendet i relation til planlovens § 36, stk. 1, nr. 3, og i den
forbindelse henvist til Naturklagenævnets afgørelse fra 2001, hvor nævnet på baggrund af en udtalelse fra Direktoratet for FødevareErhverv fandt, at størrelsen af den samlede bygningsmasse måtte
anses for at tale imod, at det samlede bygningskompleks kunne anses for at være erhvervsmæssigt
nødvendigt for ejendommens drift som landbrugsejendom – en opfattelse som både landsretten og
Højesteret har tiltrådt.
Herefter ophæves Hørsholm Kommunes påbud af 27. juni 2012 og sagen hjemvises til kommunen til
behandling efter planlovens § 35, stk. 1.
Natur- og Miljøklagenævnet skal bemærke, at kommunen ikke i den forbindelse er forpligtet til at
tage stilling til om en evt. samnotering af klagers ejendom med den bygningsløse ejendom vil ændre
forudsætningerne for Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 21. februar 2012. Såfremt de omhandlede ejendomme måtte blive samnoterede - og derved udgøre en samlet ejendom - må klager i
givet fald anmode kommunen om at behandle sagen på ny på grundlag af de ændrede forhold.
Per Schou Christiansen
Ankechef
/
Lisbeth Toft-Petersen
fuldmægtig
Afgørelsen er sendt pr. e-mail til:
- Hørsholm Kommune, Center for Plan og Miljø, j.nr.: 08/6423, [email protected] og
[email protected]
- BRIX JENSEN ● HAVEMANN Advokataktieselskab, Att.: advokat Ingrid Brix Jensen, j.nr.:
1883047 og 1883051, [email protected]; [email protected]
- Advokat Birgitta Bundgaard, [email protected]
7
Denne mail er supplement til mail
D
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Vedhæftede filer:
Ingrid Brix Jensen <[email protected]>
5. marts 2015 16:17
Rune Munch Christensen
Mette Herbert (Dir); Jørn Uldall Hansen; Henning Viby ([email protected])
Invidan - Lovliggørelse af driftsbygninger
2015 Stasevang - drift efter arealovf.pdf; 2015 Bygningsløs jord - drift efter
arealovf.pdf; 2015 Skovgården - drift efter arealovf.pdf; 2015 Skærbækgaard
- drift efter arealovf.pdf
Hermed følger tillige reviderede driftsredegørelser 2015.
Med venlig hilsen
(Denne mail er supplement til forrige mail sendt kl.16.09, der
indeholdt et brev.
Driftsredegørelserne vedr. Nebbegårds allé 3A, Skovgården og
Skærbækgaard er ikke reviderede i.f.t. det allerede den 13.
november 2014 fremsendte materiale.)
k
d
Ingrid Brix Jensen, advokat (H)
Dir: +45 33 46 10 19 - Mob: + 45 20 26 79 48
E-mail: [email protected]
Cvr.nr. 36 27 49 13
_____________________________________________
Fra: Ingrid Brix Jensen
Sendt: 5. marts 2015 16:09
Til: [email protected]
Cc: [email protected]; '[email protected]'; Henning Viby ([email protected])
Emne: Invidan - Lovliggørelse af driftsbygninger
Se venligst medfølgende brev samt kortbilag.
<<Fil: Invidan oversigtskort.pdf >> <<Fil: Kortbilag.pdf >> <<Fil: 05032015brev Hørsholm Kommune.pdf >>
Med venlig hilsen
Ingrid Brix Jensen, advokat (H)
Advokaterne Amaliegade No. 42
Amaliegade 42, DK-1256 København K
Cvr.nr. 36 27 49 13
Tel: +45 33 11 33 99 - Fax: + 45 33 32 46 25
Dir. + 45 33 46 10 21 – Mob. + 45 20 26 79 48
E-mail: [email protected]
Det
sammenk æd
ede billede
k an ik k e
v ises. Filen er
muligv is
blev et fly ttet,
omdøbt eller
slettet.
Kontroller, at
hy perlink et
peger på den
k orrek te fil
og placering.
Med gult markeret revideret indhold i.f.t. bilag 6 fremsendt 13. november 2014
Redegørelse for driften af
Stutteri Stasevang
Stasevangsvej 7
efter ny arealomlægning
2015
Indledning
En beskrivelse af Stutteri Stasevang er en meget vanskelig sag, idet vi nu kører på 14 år med en uafklaret
sag, der har betydet, at vi aldrig har kunnet få gang i de tiltag, det hele var bygget op over. Driften er fortsat
underskudsgivende, og vi må derfor indrette os herefter, og løbende tilpasse driften til de muligheder der
opstår. Da vi endnu ikke ved, hvornår en løsning måtte komme, er det særdeles vanskeligt at skrive om
visioner og planer, når realiteterne er som de er.
Derfor kan vi i det efterfølgende alene holde os til de forhold der hersker i dag, og håbe på, at det snart må
ændre sig til det bedre.
Med de oplevelser vi har til dato, er det således vores forventning at kunne opnå den nødvendige lovliggørelse, gennem en landzonetilladelse uden omlægning af arealer. For det tilfælde, at arealoverførsel
imidlertid bringes i spil er i det følgende beskrevet, hvordan stutteri- og landbrugsdriften kunne drives som
”stand alone”, men samtidigt indlagt de forhold som i praksis gør sig gældende, som centrum for Invidan’s
øvrige jordbesiddelser.
Arealfordeling
Den nye arealfordeling fremgår af følgende skema:
Stutteri Stasevang
Mark Areal
nr.
ha
Betegnelse
1-4
9,61
Folde
21
7,10
Sjælsmark-marken
23
5,87
Allé-marken
24
13,63
Isterød-marken
36,21
3,87
Korn
Udl.
ha
Ton
/
ha
7,1
7,0
13,6
20,7
7,0
Udb.
ton
Halm
kg
/
m3
49,7 600
95,4 600
145,1
I alt
m3
Ton
/
ha
82,8 3,6
Udb.
ton
25,6
159,0 3,6
49,1
241,9
74,6
Hø
kg /
m3
I alt
m3
133,0
192,2
133,0
Udl.
ha
Ton
/
ha
Udb.
ton
kg /
m3
I alt
m3
5,9
12,9
75,7
300,0
252,4
368,9
561,1
5,9
75,7
252,4
Bygn., skov, søer mv.
40,08
Jordtilliggende
Som det fremgår, vil Stutteriet jordtilliggende fremover udgøre 40.08 ha, hvoraf de 20,7 ha i 2015 vil blive
dyrket med korn og de 5,9 ha med sletgræs (Wrap-hø). Det varierer fra år til år hvilken afgrøde der dyrkes på
de enkelte arealer, medens behovet for opbevaring er mere konstant.
1
Korn
Kornhøsten er den mest følsomme og mest kostbare del af høsten, og det er derfor af største væsentlighed, at
man har sin frihed rent pladsmæssigt, for at sikre sig de bedste afregningspriser.
Hvis høstvejret er perfekt (hvilket det meget sjældent er), så kan man køre høsten direkte til foderstoffirmaet,
men ofte udnyttes denne situation til at trykke priserne. Det er således lettere at forhandle om afregningsprisen, hvis man har den fysiske mulighed for at oplagre sit korn, til noteringen ligger på et acceptabelt niveau.
Det skal vel at mærke være under tag, og ikke på presenninger på marken, med risiko for fugt, så det efterfølgende skal gennem en kostbar tørringsproces. Dette kræver imidlertid, at man har den fornødne plads til at
aflægge kornet på, og som i vores tilfælde vil fylde 3 - 400 m2 for et års kornhøst.
Da Invidan i alt har udlagt 62,3 ha med korn for høståret 2015, kan ovennævnte tal ganges med 3 idet disse
afgrøder kommer fra bygningsløs jord, samt Skovgården, som ikke har brugbare driftsbygninger.
Halm
Da halmen i sagens natur på samme tidspunkt også skal under tag kræver det desuden ca. 500 m2 ladeplads.
Dette kan vi tilvejebringe gennem eksisterende lade, samt ved at inddrage en del af den lille ridehal, for den
resterende mængde, - hvilket naturligvis så efterfølgende bruges først. Da en stor del af hestene går på
døgnfold i sommermånederne, passer det desuden fint ind i planlægningen.
Den for Stasevang viste halmmængde er ligeledes kun ca. 1/3 af den mængde vi råder over ved høst, og
dermed også skal have under tag. Da halmen i denne situation er ”gratis” (altså fra egne marker), ville det
være temmelig frustrerende at skulle snitte det til nedpløjning, fordi man ikke havde oplagspladsen, og så
senere gennem året indkøbe dyr halm til strøelse i staldene.
Hø
Da alt vores hø pakkes i plast (wrap), opbevares dette udendørs under net-presenninger.
Maskiner og udstyr
Selvkørende udstyr
Vogne +Redskaber
Landbrugstraktor
Gartnertraktor til baneplanning
Fejemaskine
Minilæsser
Teleskoplæsser
Græsklipper
Minigraver
Personbil
4 vogne
Baneplanner
Harve
Rotorharve m/såsæt
Klemtang + skovl
Flishugger
Jordbor + graveskovle
3 trailere + campingvogn
Hestetrailer
Hestevogne
Antik landauer
Hollands sjees
Char-á-banc
Jagtvogn
Landbrugsvogn
Romersk stridsvogn
Springvogn
Træningsvogn
2 stk. maraton vogne
Personbilen står til rådighed for hestepersonalet, og campingvognen anvendes ligeledes af personalet ved
kåringer, stævner etc. Endvidere opbevares 24 stævnebokse under tag.
Driftsbygninger
Stutteriets stalde og ridefaciliteter anses for at være i særlig høj kvalitet, og indbefatter en 20 x 60 meter
ridehal og en mindre ridehal på 15 x 30 meter til longering, luftning midlertidigt oplag mv. Den store ridehal kan
kortvarigt benyttes til aflæg af kornhøst, medens den lille hal benyttes som buffer for den del af halmhøsten,
der ikke kan være i laden.
Staldene er opdelt i to med hver 14 bokse og automatisk udmugningsanlæg under gulvet. Desuden forefindes
diverse vaskepladser, ifolingsboks, solarie, vægt i gulvet og et laboratorium.
2
Den grønne lade (tidl. Jagtgården), er desværre fortsat i spil, men kan ikke undværes, da halmhøsten skal
bringes under tag. Dette indebærer, at vi nødvendigvis må bygge en lade et andet sted, hvis kravet om
nedrivning ikke fraviges. Skulle det komme dertil, vil vi naturligvis bygge en endnu større og tidssvarende lade,
som ved en lovlig placering i forbindelse med stutteriet, vil blive et skræmmende syn i det smukke landskab,
set i forhold til den nuværende lade i beskeden størrelse, og omkranset af høje træer.
Varmecentralen er et knudepunkt for hele stutteriet, idet her er samlet al teknik i forbindelse med opvarmning,
vandindvindig og – rensning, styring af spildevandstank og minirenseanlæg for 4 ejendomme, samt
staldventilation og udmugningsanlæg. Herudover opbevares foder og andet, ligesom der er installeret (men
ikke igangsat) et anlæg til flis-fyring.
Driften
Avl af heste har ligget stille i nogle år, som følge af dårlige tider, samt forringede muligheder for afsætning, da
vi ikke må gennemføre salgsarrangementer / træning i den store ridehal. Strategien er derfor at intensivere
stutteridriften, således at vi afvikler fremmede heste i takt med, at vi opnår den endelige godkendelse af
byggeriet.
Da vi fortsat har nogle af de højest præmierede hopper i Skandinavien stående, har vi i tillid til, at vi opnår
lovliggørende landzonetilladelse, besluttet igen at opstarte avlen i 2015, da vi deler andres forventning om, at
der er bedre tider på vej for hestefolket.
Landbruget er udelukkende planteavl, hvor vi dyrker 63 ha med korn, raps og slethø. Vi således
selvforsynende med stråfoder og strøelse. Vi styrer selv driften og vedligeholder markerne men har
maskinstation på, til at varetage de store opgaver.
Herudover har vi omkring 14 ha med hestefolde, som vi også selv passer og vedligeholder med afpudsning,
eftersyn af hegn etc.
Personale
Til pasning af heste og stalde, samt tilridning og træning af heste, har vi normalt 3 hestepiger, som bor på
stutteriet. De har egne værelser med bad og toilet, samt et fællesrum med køkken og opholdsafdeling.
Da vi avler Hollandske frieserheste kommer disse piger normalt fra Holland – ofte efter henvendelse fra
dyrepasserskolerne i Holland, som vi har samarbejdet med i over 12 år – og normalt bliver de hos os i 1 – 1½
år ad gangen.
Landbrugsdelen styres af en fastansat landmand, som desuden varetager drift og vedligeholdelse af hele
maskinparken, da han desuden er uddannet klejnsmed.
Ledelsen forestås af Marlene Viby, som bor i stutteriets tilhørende bolig. Herudover varetager hun kontakten til
opstaldede pensionærer, salg af heste og de få arrangementer vi har mulighed for at gennemføre.
3
Redegørelse for driften af
Bygningsløs jord
Nebbegårds Allé 3A
efter ny arealomlægning
2015
Indledning
Som følge af kommunens opfordring til at erhverve ekstra jord for at lukke sagen omkring endelig
byggetilladelse til stutteriet, købte vi i 2008 ca. 75 ha bygningsløs jord, som i sin tid var ejet af Isterød skolen.
Da jorden er fredet, er der pålagt en række begrænsninger, som betyder, at der er meget ringe mulighed for at
drive et effektivt landbrug, uden nær tilknytning til et sted med de nødvendige bygninger. Under skyldig
hensyntagen til dette, har vi opdelt området således, at der er udlagt jord til både Stutteri Stasevang og
Skærbækgaard i nøje samråd med landinspektøren.
Arealfordeling
Den nye arealfordeling fremgår af følgende skema
Bygningsløs jord
Mark Areal
nr.
ha
Betegnelse
Korn
Udl.
ha
Ton
/
ha
Udb.
ton
Halm
kg
/
m3
I alt
m3
Ton
/
ha
Udb.
ton
kg /
m3
Hø
I alt
m3
31
2,52
Vandværks-marken
27
8,49
Sjælsø-marken
8,5
7,0
59,4 600
99,1 3,6
30,6
133,0
229,8
29
19,75
Ravnsnæs-marken
19,8
7,0
138,3 600
230,4 3,6
71,1
133,0
534,6
197,7
329,5
101,7
30,76
0,29
28,2
764,4
Udl.
ha
Ton
/
ha
Udb.
ton
kg /
m3
I alt
m3
2,5
12,9
32,5
300,0
108,4
2,5
32,5
Bygn., skov, søer mv.
31,05
Jordtilliggende
Disse arealer udgør en selvstændig enhed, men drives i samdrift med Invidan’s øvrige planteavlsbedrift.
Grundet fredningsbestemmelser må der ikke opføres en egentlig bolig på området, og da det derfor ikke vil
være hensigtsmæssigt med nogen form for avl eller opdræt af heste her. Der vil således i givet fald kun kunne
blive tale om egentlige ladebygninger, men da det rent logistisk ville være ret upraktisk, må det formodes, at
området vil forblive bygningsløst.
Derfor skal det have tilknytning til en bedrift i området, som det nu sker med Stasevang.
Marts 2015 / HV
(Denne redegørelse er identisk med bilag 8 fremsendt 13. november 2014)
108,4
Redegørelse for driften af
Skovgården
Segnerøddalsvej 6
2015
Indledning
Ejendommen blev i 2008 handlet som en aftægtsbolig for ejeren, som var født og opvokset på stedet. Han
døde i 2011, men hans kone bor fortsat i stuehuset, sammen med hendes datter.
Arealfordeling
Det uændrede areal fremgår af følgende skema
Skovgården
Mark Areal
nr.
ha
12
10,15
Betegnelse
Udl.
ha
Skovgårds-marken
10,2
7,0
10,15
2,19
Korn
Ton
/
ha
10,2
Udb.
ton
Halm
kg
/
m3
I alt
m3
Ton
/
ha
Udb.
ton
71,1 600
118,4 3,6
36,5
71,1
118,4
36,5
kg /
m3
133,0
Hø
I alt
m3
Udl.
ha
Ton /
ha
Udb.
ton
274,7
274,7
Bygn., skov, søer mv.
12,34
Jordtilliggende
Skovgårdens jordtilliggende er uændret 12,34 ha, hvoraf 10,2 ha dyrkes med korn.
Korn
Den forholdsvis beskedne mængde korn indgår normalt i samme høst, sammen med Stasevang, og
opbevares / afregnes på samme måde.
Halm
Mængden af halm opbevares i Skærbækgaards lade, ligesom overskydende mængder fra Stasevangs høst
også opbevares her, som bufferlager. Da vejrlig omkring høsten kan betyde (og har betydet), at hele
halmhøsten går til i regnvejr, tilstræber vi altid at have halm til 2 års forbrug liggende umiddelbart efter høst.
Maskiner og udstyr
Da driften af denne ejendom sker i samdrift med Stutteri Stasevang, benyttes fælles maskiner og udstyr, idet
det til ejendommen tilhørende udstyr var ubrugeligt.
Driftsbygninger
De gamle avlsbygninger står tomme, og er på ingen måde anvendelige til landbrugsdrift i dag.
Forsyning
I forbindelse med genåbning af markvejen mellem Stasevang og Skovgården etablerede vi en vandforsyning
den ene vej og en spildevandsledning den anden vej således, at Skovgårdens spildevand renses i Stasevangs
fælles mini-renseanlæg.
Marts 2015 / HV
(Denne redegørelse er identisk med bilag 9 fremsendt 13. november 2014)
kg /
m3
I alt
m3
(Denne redegørelse er identisk med bilag 7 fremsendt 13. november 2014)
Marts 2015 / HV
Redegørelse for driften af
Skærbækgaard
Stasevangsvej 9
efter ny arealomlægning
2015
Indledning
Skærbækgaard ligger i Fredensborg kommunen, men tæt op af kommunegrænsen. Oprindeligt var det en
landejendom fra 1927 / 1932, men i 2010 gav kommunen tilladelse til nedrivning, og desuden
landzonetilladelse til opførelse af en ny gård.
Da Stutteri Stasevang har en del af staldbygningen liggende i Fredensborg kommunen (bestemt af Amtet),
blev der dengang foretaget en arealoverførsel således, at jordtilliggenet til Skærbækgaard blev reduceret.
Dette ændres nu med den kommende arealomlægning.
Arealfordeling
Den nye arealfordeling fremgår af følgende skema
Skærbækgaard
Mark Areal
nr.
ha
Betegnelse
5-10
3,12
Folde
22
3,13
Grønnegade-marken
25
5,00
Isterød-engen
26
1,00
Isterød-mosen
28
5,95
30
2,92
Halm
Udl.
ha
Ton /
ha
Udb.
ton
kg /
m3
I alt
m3
Ton /
ha
Udb.
ton
kg /
m3
3,1
7,0
21,9
600
36,5
3,6
11,3
133,0
Hø
Udl.
ha
Ton /
ha
Udb.
ton
kg /
m3
I alt
m3
5,0
6,5
32,5
300,0
108,3
Sjælsø-toppen
6,0
6,5
38,7
300,0
128,9
Ravnsnæs-toppen
2,9
6,5
19,0
300,0
63,3
21,12
2,59
Korn
3,1
21,9
36,5
11,3
I alt
m3
84,7
84,7
13,9
90,2
Bygn., skov, søer mv.
23,71
Jordtilliggende
Som det fremgår, vil Skærbækgaards jordtilliggende fremover udgøre 23,71 ha, hvoraf de 3,1 ha i 2015 vil
blive dyrket med korn og de 13,9 ha med sletgræs (Wrap-hø). Da mark 25, 26, 28 og 30 som noget helt
specielt er underlagt forbud mod omlægning, er det ikke muligt, at høste andet end hø på disse marker.
Høstudbyttet er således ekstremt dårligt og kvaliteten meget ringe, og da områderne er hhv. meget kuperet
eller delvist oversvømmet, er det ikke muligt at køre på marken i våde somre.
Korn
Den forholdsvis beskedne mængde korn indgår normalt i samme høst, sammen med Stasevang, og
opbevares / afregnes på samme måde.
300,5
Halm
Mængden af halm opbevares i Skærbækgaards egen lade, ligesom overskydende mængder fra Stasevangs
høst også opbevares her, som bufferlager. Da vejrlig omkring høsten kan betyde (og har betydet), at hele
halmhøsten går til i regnvejr, tilstræber vi altid at have halm til 2 års forbrug liggende umiddelbart efter høst.
Hø
Da alt vores hø pakkes i plast (wrap), opbevares dette udendørs under net-presenninger.
Maskiner og udstyr
Da driften af denne ejendom sker i samdrift med Stutteri Stasevang, benyttes i stor udstrækning fælles
maskiner og udstyr.
Dette indebærer også, at en del af stutteriets maskiner i perioder står i Skærbækgaards lade, da vi generelt
ikke er tilhænger af, at udstyr står ude, - hverken af praktiske eller synsmæssige grunde.
Driftsbygninger
Det gamle fårehus er omdannet til en ”brændefabrik”, hvor vi producerer brænde til ejendommens finske
masseovn. Da vi samtidig har etableret et jordvarmeanlæg, betyder det meget på energiregningen.
I 2007 opførte vi en ladebygning, som ud over diverse maskiner benyttes til oplag af Stutteriets ekstra lager af
halm. Her er der plads til knapt et ekstra års forbrug, hvilket er særdeles nødvendigt, da vi både i 2010 og igen
i 2014 har måttet opleve, at vejret ikke tillod at få halmen i hus. (Halmen skal presses 2 dage efter høst, men
hvis det regner skal man vente til den igen er tør. Sker dette ikke i løbet af 1-1½ uge, dannes der svampesporer i stråene, og det er ubrugeligt til strøelse for heste).
I stuehuset er indrettet kontorer og møderum, hvorfra drift af Invidan’s samlede aktiviteter styres.
Driften
Landbrugsdriften er fuldstændigt lagt sammen med stutteriets landbrugsdrift. De tilhørende hestefolde
benyttes i nogen grad af stutteriet, idet vi i 2014 forsøgsvis har udsat kvæg, til afsætning som økologisk kød.
Personale
Ud over driftsherreparret, er der ingen ansatte tl landbrugsdelen, men derimod en fast tilknyttet bogholder.
Forsyning
I forbindelse med opførelsen af det nye stuehus etablerede vi en vandforsyning den ene vej og en
spildevandsledning den anden vej således, at Skærbækgårds spildevand renses i Stasevangs fælles minirenseanlæg.
Marts 2015 / HV
(Denne redegørelse er identisk med bilag 7 fremsendt 13. november 2014)
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Vedhæftede filer:
Ingrid Brix Jensen <[email protected]>
5. marts 2015 16:09
Rune Munch Christensen
Mette Herbert (Dir); Jørn Uldall Hansen; Henning Viby ([email protected])
Invidan - Lovliggørelse af driftsbygninger
Invidan oversigtskort.pdf; Kortbilag.pdf; 05032015brev Hørsholm
Kommune.pdf
Se venligst medfølgende brev samt kortbilag.
Med venlig hilsen
Ingrid Brix Jensen, advokat (H)
Advokaterne Amaliegade No. 42
Amaliegade 42, DK-1256 København K
Cvr.nr. 36 27 49 13
Tel: +45 33 11 33 99 - Fax: + 45 33 32 46 25
Dir. + 45 33 46 10 21 – Mob. + 45 20 26 79 48
E-mail: [email protected]
Det
sammenk æd
ede billede
k an ik k e
v ises. Filen er
muligv is
blev et fly ttet,
omdøbt eller
slettet.
Kontroller, at
hy perlink et
peger på den
k orrek te fil
og placering.
This e-mail is confidential and may well also be legally privileged. If you have received it in error, you are on notice of its
status. Please notify us immediately by reply e-mail and then delete this message from your system. Please do not copy it or
use it for any purposes, or disclose its contents to any other person. To do so could be a breach of confidence. Thank you for
your co-operation.
Venlig hilsen
Jørn Uldall Hansen
byggesagsbehandler
Hørsholm Kommune
Center for Teknik
Team Byg
Ådalsparkvej 2
2970 Hørsholm
Direkte tlf. 4849 2464
N
39
6a
6c
7b
6
6b 1e
7a
2d
6i
13e
1h
1d
2c
2i
2b
2h
2m
2l
2a
1d
3t
1e
1n
3f
1m
16d
1f
3s
1o
1g
1h
1n
0
600
1200
1: 12000
Fil-sti
Landbrugsejendommen Stutteri Stasevang, matr.nr. 1d m.fl. Usserød By, Blovstrød m.fl.
I alt 13,27 ha. Efter matrikulære ændringer i alt 40,08 ha.
2012\J122601\Ramme-001-2d-122601.dgn
MÅLFORHOLD
1:12000
Matr.nr. 2m m.fl. Næbbe, Blovstrød
KOORDINATSYSTEM
DKTM3
Oversigtskort
KOTESYSTEM
Intet
PROJEKTNUMMER
122601
UDFØRT AF
KTH
Omlægning af landbrugsjorder mellem ejendommene:
DATO
08.03.2013
Stutteri Stasevang, Skærbækgaard og Nebbegårds Alle.
TEGNING
UDGAVE
122601-001
2
Landbrugsejendommen Skærbækgaard, matr.nr. 6b m.fl. Fredtofte By, Karlebo m.fl.
I alt 5,98 ha. Efter matrikulære ændringer i alt 23,86 ha.
Skovgårdens jorder forbliver uændret.
Landbrugsejendommen uden beboelsesbygning Nebbegårds Alle, matr.nr. 3t m.fl. Isterød By,
Birkerød m.fl.
Landinspektørfirmaet LE34 Hillerød
I alt 75,73 ha. Efter matrikulære ændringer i alt 31,06 ha.
Helsingørsgade 50
GODKENDT
Landinspektør
Gruppen
3400 Hillerød
Tlf. 48 26 48 88
hillerod@ le34.dk
Landbrugsejendommen Skovgården, matr.nr. 13e m.fl. Isterød Overdrev, Blovstrød.
I alt 12,34 ha.
Copyright © Kort & Matrikelstyrelsen samt DDOland 2010, COWI
Tlf. 77 33 22 22
[email protected]
LE34 Frederikssund
Korshøj 8
3600 Frederikssund
Tlf. 77 33 22 66
[email protected]
LE34 Odense
LE34 København
Hestehaven 21J
5260 Odense S
Tlf. 77 33 22 44
[email protected]
LE34 Aarhus
Energivej 34
Ryhavevej 7
2750 Ballerup
8210 Aarhus V
Tlf. 86 15 90 11
[email protected]
LE34 Randers
Kavalerivej 5
8930 Randers NØ
Tlf. 86 42 39 44
[email protected]
LE34 Aalborg
Prinsensgade 11
9000 Aalborg
Tlf. 77 33 22 11
[email protected]
0
20,00 m
Tilbygning328m²
(incl. 147m² stald)
150
11252
EKSTRA SPffR - SfENKET TAG 12000
f
3850
4000
4000
H0RSHOLM KOMMUNE
TEKNTSK FOflVALTNINQ
CD V
< <-
INDQAET DEN
0 6 MAJ 2003
l,3n
2,2n JpRDTRYK
JDRDTRY
J.NR.
L240
vD
OJ
in
vD
y-
L240^
V
iY
(H
Q_
_Q_
vD
I—
(/)
STAKLADE
Cfc:
n
OJ
>
O
OJ
J ' ^
STAKLADE
vs| 5
UISDLERET,
g
UISDLERET.
SfCNKET TAGFLADE
12n
U
Ii
'XjOoI- OOQfii
£
o
X
(=>
¦ z
-P
Q_
, C/0
z:
L
O
7648
vy
CL
(/)
Q_
P Efterisoleret IfCQVceQ til tag
Lecrjavffig 20cn til^ tag
200
CO
708
>
Q_
MKL.
4200
CO
o
Q_
Vceg til 2,Gn
2800
>
OJ
*-H
OJ
Q_
(/)
\
VASKERUM
150
CO
o
50
348
448
! Z ^
L
FYRRUM
/
Q_
BRfENDSEL - TRifPILLER g'
23 DO
4000
48
<+
H"
Port 4x3,8n
100
X
O
8500
GULVKOTE 24,0
ON
350
p
(D
^00
PUMPEBR0ND
100'
5374
2990
348
11894
4000
%
<o
6530
\
/
CTi
oo
>
M0DDINGSRUM
oUefyr b iof yr
p f
00
£
o
skorster
h-
11
OJ
-r£r
OJ
I
OJ
Uc(^hM_
o
hv
3000
4500
43^t)
3650
12 MAJ 2003
_^fd^348
UDV, 23260
< ^
H0RSHOLM KOWMUNE
TEtvNISK FORVALTNING
m^
Sag- STUTTERI STASEVANG
V,/ INVIDAN
VARMECENTRAL
Godkendt
STASEVANGSVEJ 7
2970 H0RSHDLM
Skala:
Tegn.
tA.rvrvd'
Kontr.
ItlOO
Revd.
Dato:
Emne:
30,04,03
99507-A
VARMECENTRAL
GRUNDPLAN.
Teqn. nr.:
V02
INGENI0RFIRMAET A/S PflfiUgfl SlfllOfldtll
INDUSTRIVEJ 5 - 4652 HARLEV - TLF. 56 28 71 09 - FAX. 56 28 73 39
7
H0RSHOLM KOMMUNE
TEKNTSK FORVALTNING
INDQAET DEN
0 6 MAJ 2003
KOTE 26,2m
KOTE
J.NR.
00
Tmri!
KOTE 26,2m
KOTE 24m
FACADE - 0ST. 1:100
Godkendt
1 2 MAJ 2003
KOMMUNE
TEKNISK FORVALTNIMft
i TERRitN KGTE £4 - 26,2m
TERRtfN KDTEU-
1^11—III.
-iS^e.Sn JORD'tkYH
KOTE 24n
GAVL - SYD. 1:100
GAVL - NORD. 1:100
STUTTER! STASEVANG
A.nmA'
Skalo
Kontr,
V,/ INVIDAN
STASEVANGSVEJ 7
2970 H0RSHDLM
30,04,03
Emne:
VARMECENTRAL
EACADER
Tegn. nr.;
V03
INGENI0RF!RMAET A/S
INDUSTRIVEJ 5 - 4652 HARLEV - TLF. 56 28 71 09 - FAX. 56 28 73 39
TAG ISOLERET:
TAGPU\DER SORT B6
PVC OVENLYS MIN, 5% AF GULVAREAL
MED KORT KOLL^PSTID
TAGASE GERBER 75x200mm
STALSP/ER DIMENSIONERET
EFTER DIE'S NORMER.
100mm KONDENSISOLERING
SPREDT FORSKALLING OG DAMPSP/ERRE
25mm TR£BETON LYS, FIN
TAG S/ENKET ENDE;
TAGPAP
22mm GULVFINER
MED KORT KOLLAPSTID
TAGASE GERBER 75x200mm
YDERV^G :
R0D TEGLSTEN SOM SKALMUR
20cn LECASTALSP£R DIMENSIONERET
125mm MURBATTS
10cm BETONELEMENT
EFTERISDLERETEFTER DIF'S NORMER. - TAGH: 5 GR.
TIL KIP
PLAN ETERNITBEKLfEDNING UDV,
o
V£G:
in
L0SHOLTER 65x1 25mm cu
PUN ETERNIT UDV.
TERRftN
FYRRUM - ISDLERET
GULVKOTE 24,0
SPV. 6746
STAKLADE
l,3-2,2n JDRDTRYK
SPftNDVIDDE 6526
MUR 6536
~n
35cn FUNDAMENT
TIL FAST BUND
AFSLUTTET MED LEC ABLK,
F undanent
under S0jler
02000 brgnd
Godkendt
MAJ 2003
SPV, 4 SP^ER 6746
H0RSHOLM KOMMUNE
TEKNISK FORVALTNING
SPV. 6526
UDV. 13800
Sag: STUTTERI STASEVANG
V,/ INVIDAN
STASEVANGSVEJ 7
2970 HSRSHDLM
SNIT A-A
Emne:
ALLE FUNDAMENTER TIL FAST BUND
UDST0BES I BETON 16 PASSIV
ARMERES MED 3/Y12 I TOP OG BUND
AFSLUTTES MED 35cm LECABLK.
KLODSFUNDAMENTER VED SP£R
GULVE:
Tegn.
Kontr.
l!50
Revd.
Dato:
Sag nr.:
30,04,03
99507-A
DRIFTBYGNING - M0DDINGSRUM
120mm FIBERARM. BETON 25, AGGR.
200mm KAPPIU\RBR,U\G
Skala:
SNIT A-A
Tegn. nr.:
V04
INGENi0RFIRMAET A/S SIfMOfflASit
INDUSTRIVEJ 5 - 4652 HARLEV - TLF. 56 28 71 09 - FAX. 56 28 73 39
TAG UlSOLERET;
tagpl^der sort b6
pvc ovenlys min. 5% af gulvareal
YDERV/EG :
R0D TEGLSTEN SOM SKALMUR
125mm MURBATTS
10cm BETONELEMENT
H0flSHOLM KOMMUNE
TEKNISK FORVALTNING
INDQAET DEN
0 6 MAJ 2003
med kort kolupstid
tagase gerber 75x200mm
J.NR.
STALSP£R DIMENSIONERET
"h 00[-00 XC\
efter die's normer.
V/EG:
L0SHOLTER 65x1 25mm
plan eternit UDV.
Godkendt
12 MAJ 2003
H0RSHOLM KOMMUNE
TEKNISK FORVALTNING
SNIT B-B
Sag: STUTTERI STASEVANG
V,/ INVIDAN
STASEVANGSVEJ 7
2970 H0RSHDLM
Emne:
ALLE FUNDAMENTER TIL FAST BUND
UDST0BES I BETON 16 PASSIV
ARMERES MED 3/Y12 I TOP OG BUND
AFSLUTTES MED 35cm LECABLK.
KLODSFUNDAMENTER VED SPy£R
GULVE:
Skola:
Tegn.
jdrvrvGy
Kontr.
li50
Revd.
Doto:
30,04,03
Sag nr.;
^ 99507-A
DRIFTBYGNING - M0DDINGSRUM
120mm RBERARM. BETON 25, AGGR.
200mm KAPPIU\RBR,U\G
SNITB-B
Tegn. nr.:
V05
INGENI0RFIRMAET A/5 SWUHtAM
INDUSTRIVEJ 5 - 4652 HARLEV - TLF. 56 28 71 09 - FAX. 56 28 73 39
0
Høringskort
Dato: 16-04-2015
Mål: 1:5000
Initialer:
100
200
300m
Omtrentligt skel
omkring Stasevang Skov
Stasevang skov
Areal med trægrupper
der ses fra
Segnerøddalsvej
Skærbækgård
Stutteri
Stasevang
Skovgård
20 m
Pos.3
Damgård
Pos. 2
Pos. 1
Damhuset
Pos. 4
Den Grønne lade
Luftfoto 2014
mål 1:4000
0
100
200
30
Remiser - trægrupper og beplantningsbælter,
der ikke er en del af Stasevang Skov
Stasevang skov
20,01 m
Varmecentral/staklade
Løvfældende beplantningsbælte
"Grønne Lade"
Stutteriet set fra Segnerøddalsvej
Foto 01.04.2015 (pos.4, nr. 3)
Stasevang skov
Remiser - trægrupper og beplantningsbælter,
der ikke er en del af Stasevang Skov
Varmecentral/staklade
"Grønne Lade"
Stutteriet set fra Segnerøddalsvej
Foto 01.04.2015 (pos.4, nr.1)
Remiser - trægrupper og beplantningsbælter,
der ikke er en del af Stasevang Skov
Varmecentral/staklade
20,01 m
Løvfældende beplantningsbælte
(dækkende i sommerhalvåret)
Stutteriet set fra Segnerøddalsvej
Foto 01.04.2015 (pos.4, nr. 2)
Stutteribygningen
20,01 m
Remiser - trægrupper og beplantningsbælter,
Varmecentral/staklade skjult bag
der ikke er en del af Stasevang Skov
beplantning set fra position 1
Stasevang skov
Hegn i skel
mellem Hørsholm
Golf og Stutteri
Stasevang (matr.
nr. 2a og 2c)
denne del af ridehallen er
ikke godkendt
Stutteriet set fra Segnerøddalsvej
Foto 26.03.2015 (pos.1)
Varmecentral/staklade
Stutteribygningens vestlige ende
Stutteriet set fra Segnerøddalsvej
Foto 26.03.2015 (pos.1)
(dette foto ses bedst på skærmen og ikke i udprint)
Varmecentral/staklade
Den østlige ende af ridehallen
Stutteriet set fra Segnerøddalsvej
Foto 26.03.2015 (pos.2)
Remiser - trægrupper og beplantningsbælter,
der ikke er en del af Stasevang Skov
Varmecentral/staklade
Stutteriet set fra Segnerøddalsvej
Foto 26.03.2015 (pos.2)
Beplantningsbælte - løvfældende træer
Staklade/varmecentral
Ridehallens østende
Stutteriet set fra Segnerøddalsvej
Foto 26.03.2015 (pos.3)
Bygning på
kærgården
Damhuset
Stutteribygningen
Varmecentral
staklade ikke synlig
Damgården
(m.husstandsvindmølle)
Stutteriet set fra Damsholtevej i retning mod nord-øst
Foto 26.03.2015, afstand ca. 1000 m