Den dobbelte Halfdans digtekunst

12 HelsingørDagblad
Onsdag den 14. januar 2015
Har du en nyhed fra din
by? Send en email til
[email protected]
eller send en SMS til 1231
med bogstaverne hd efterfulgt af din besked
Den dobbelte Halfdans digtekunst
musik til bogens digte, lige
som han har indspillet Halfdans børnerim og samlingen Vinterdigte på cd.
Ethvert barn kender Halfdan
Rasmussens Børnerim, men
digteren kunne meget mere
end sin muntre ABC. Mange
flere kunne have glæde af at
lære Halfdans mere triste og
engagerede sider at kende.
Der brænder en ild
Den elementære kamp for
tilværelsen hjemme i Prinsessegade, og solidaritetsfølelsen med samfundets
nederste klasse, kom til at
danne grundlag for Halfdan
Rasmussens menneskesyn.
Som digter slog han for alvor
igennem under besættelsen
med debutsamlingen Soldat
eller menneske fra 1941.
Han bidrog med flest tekster til antologien Der brænder en ild fra 1944 – danske
forfatteres største samlede
illegale manifestation. Hans
digte herfra og fra hans selvstændige, illegale samling
Mod forår fra 1942, er samlet
i bogen Digte fra besættelsen.
Af Suzanne Schytt,
bibliotekar og borgerjournalist
Jeg skriver sjove digte,
jeg skriver osse triste
De første læser andre folk
Selv læser jeg de sidste.
HELSINGØR: Sådan præsenterede digteren Halfdan Rasmussen sig selv i digtet Noget
om forvaltning af pund.
Med hans død i 2002 mistede Danmark en stor humanist, som lå På knæ for
livet - titlen på et digt og en
digtsamling fra 1948. Det var
en af de samlinger af digte
fra perioden 1941 til 1960´erne, som han selv kaldte ”de
triste”, fordi de stiller ham
selv og læseren over for svære spørgsmål om menneskeliv og menneskeværd.
Fra at udgøre Halfdan
Rasmussens digteriske udgangspunkt er disse digte i de senere år gledet lidt
i baggrunden – måske i tidens jagt på det underholdende og uforpligtende og
dyrkning af individualismen
frem for fællesskabet.
Netop derfor skal de triste
digte fremhæves her ved begyndelsen af Halfdan-året,
hvor vi fejrer hans 100 års
fødselsdag.
Den dobbelte Halfdan
De sjove digte i for eksempel
Halfdans ABC, Tosserier, Børnerim og i Noget om-digtene
er dog ikke bare overfladisk
sjove. Halfdan Rasmussen
havde en dyb kærlighed til
livet og menneskene, og den
slår igennem alt, hvad han
har skrevet.
Men de triste digte rummer en stillingtagen til
skæbne og eksistens, til sociale skel og de mørke sider
af menneskets natur. De er
politiske og aktuelle – ikke
i konkret partipolitisk forstand, men ved at fastholde
det enkelte menneskes humanistiske ansvar.
Det var denne blanding af
kærlig humor og dyb alvor,
som fik forfatterkollegerne
Tarjei Vesaas og Tom Kristensen til at kalde ham »den
dobbelte Halfdan«.
I læ af en baggårdsmur
Halfdan Rasmussen voksede op i et fattigt miljø, født i
1915 på Christianshavn. Forældrenes slid som værftsarbejder og rullekone, mormor, der var indvandret fra
Småland og altid længtes
tilbage, leg og tæv bag baggårdsmuren, gadens originaler og skolens lærere, både
de tyranniske og de forstående. Det er alt sammen be-
Biografien fra 2005 rummer bidrag fra børn og nære venner.
skrevet i digtsamlingen Og
det var det -.
På trods af fattigdommens snavs, rotter, slid og
stank fra gårdens pissehus,
oplever barnesindet glimt
af varme, ømhed, spirende
kærlighed og sammenhold.
Digtene er samlet i en bog,
hvis indfølende tegninger og
grafik af Kaj Matthiessen giver læseren en sjældent helstøbt oplevelse.
Halfdan Rasmussens søn,
Tom Nagel Rasmussen, har
senere sunget, spillet og sat
Soldat eller menneske?
Mange af digtene kredser
omkring det kompromisløse valg: Kamp eller passivitetens forræderi. Hvordan kan
man vinde en kamp for liv og
fred, hvis man for at vinde
må slå ihjel?
Det spørgsmål er stadig lige brændende aktuelt.
Danmark er ikke længere i krig, men vi er med til
at føre krig uden for vores
egne grænser. Vi går i flok
– som et digt hedder i samlingen Digte i udvalg (1953):
Vi går i flok bag hver sit flag.
Vi slås for hver sin tvivl
og tro.
Vi går mod fælles nederlag
og lader hadet gro.
Der brænder en ild fra 1944 rummede flere danske forfatteres digte
om besættelsen.
fandt vi den dybe
og ødsle ro,
sjælen må søge,
om den skal gro.
- altid og alle steder
ansigter flyver imod dig.
En sang af skridt.
Hårdt, ømt og blidt.
Antikkens vugge
I Torso (1957) om Grækenland skriver Halfdan Rasmussen i digtet Syngende by:
Han kom til at føle en dyb
samhørighed med landets
fattige, men værdige befolkning, og han oplevede landet smerteligt skønt. Smerteligt, fordi det antikke Hellas,
Mennesker, mennesker
Samlingen Aftenland (1950)
indledes med digtet Havde jeg ord, hvor han siger
om sig selv: »Jeg er en tigger ved tvivlens korsvej«.
Man må gå til modstand,
men hvordan forene kampviljen med ømhed, for at vi
ikke skal blive som vore undertrykkere?
En rytme, vi havde glemt
Digtsamlingerne fra 1948–
1951 – og den eneste novellesamling, Halfdan Rasmussen skrev, Livet i vold (1951)
- udtrykker i en åben og enkel form både datidens og
nutidens desperate søgen efter tro mellem fallerede livsanskuelser og værdier. Han
fører os igennem krisen af
sorg og tvivl og kold krig med
rædslens højdepunkt i atombombens eksplosion.
I samlingen Forventning
(1952) er digte, som udgør et
vendepunkt – her arbejder
han sig frem mod håb og ro,
som for eksempel i Rytme:
I 2013 udkom alle Halfdans digte i ét værk - men se alligevel de enkelte digtsamlinger for illustrationernes skyld.
Syngende kom de
hjerte nær,
fugle og blomster
og børn og træer
...fandt vi en rytme,
vi havde glemt,
vort
»Og det var det« er digte om barndommen i fattige kårr.
Onsdag den 14. januar 2015
HelsingørDagblad 13
Journalist
Kenn Andersen
Telefon: 43 33 23 20
Helsingør
des. Halfdan var i 1985 70 år,
stadig produktiv og havde
endnu sin kone, Signe, ved
sin side. Men i flere digte beskriver han med selvironi og
smerte de tab, han har lidt,
og som han forudskikker –
han har »fået sin alder-dom«.
Hvordan livet formede
sig for Halfdan Rasmussen i
hans allerseneste år, efter at
han i 1996 havde mistet sin
Signe, får man et indtryk af
i Faxerier fra Halfdan Rasmussen til Johannes Møllehave, udgivet i 2002, få måneder efter Halfdans død.
Bogen rummer samtidig
en række af Halfdans meget
stærke fotos fra rejser i Irland
og Grækenland, samt af venner og familie.
demokratiets vugge, er en
drøm i forfald.
»Fattigt er landet. Fattigt livet, som menneskets marmordrømme tier om,” skriver han i indledningsdigtet
Drømmen.
Men det er også her, han
oplever en følelse af helhed,
som i digtet Trådene:
Alt hvad du favner er dit.
Alt søger ind i sit mønster.
I trådenes sang
sover en rytme
der stiger til helhed engang.
Politiske modstykker
I bogen Torso er der skabt en
smuk, næsten organisk forbindelse mellem digtene og
Ernst Clausens stærke tegninger, og det samme gør sig
gældende i Stilheden (1962) den digtcyklus, som blev resultatet af Halfdan Rasmussens og Ernst Clausens rejse
til Grønland få år senere.
Halfdan Rasmussen var
ikke nationalist. Hans humanistiske, antifascistiske
holdning omfattede hele
menneskeheden, og i 60´erne rettede han blikket mod
politiske brændpunkter i
Europa.
I de år, hvor den nordeuropæiske charterturisme
begyndte at sende velfærdsborgere sydpå til sol, billig
vin og grisefester, rejste han
med Ivan Malinovski og Erik
Stinus til Grækenland, Portugal og Spanien for at tegne
et andet billede af de tre lande, end det, der trådte frem
i glitrende, overfladiske turistbrochurer.
Det blev til bogen Med solen i ryggen (1963), som i lyrik, prosa og fotos tegnede
portrætter af mennesker og
tilstande, som endnu var
dybt arrede af årelang politisk terror og undertrykkelse.
Mere om Grækenland
Da juntaen tog magten i
Grækenland i 1967, vendte
Halfdan Rasmussen tilbage til landet, skrev flere digte og tog flere fotos. Afsnittet
om Grækenland i Med solen
i ryggen blev udgivet som en
selvstændig bog med titlen
Mørke over Akropolis (1967)
tilføjet de nye digte og billeder.
I bogen skrev Halfdan
Rasmussen om de mennesker, som aktivt kæmpede
mod fascismen i de tre lande:
Suzanne Schytt har været dybt i reolerne efter eksempler på Halfdan
Rasmussens mere alvorlige forfatterskab. (Foto: Torben Sørensen)
strækkelighed, hvor vor egen
snorken overdøver vor lille
beskidte samvittighed!”
Ordene blev skrevet i forbindelse med en konkret politisk situation i Grækenland,
men er ikke bundet til tid og
sted. For Halfdan Rasmussen var demokrati et udeleligt og grænseløst begreb, og
sørgeligt aktuelle bliver hans
ord og digte derfor i den nuværende politiske situation,
hvor dansk demokrati er blevet et familie-kaffebord kun
for danskere – vel at mærke
kun de »rigtige« danskere.
sit eget, digterens ansvar:
Den, hvis hånd skal nægte
Mørke over Akropolis blev
skrevet i 1967, men i 1985
kommer endnu en samling digte, Fremtiden er forbi. Her ser han sig igen omkring i verden og påpeger
den enkeltes ansvar – også
For du er den, som har det i
din hånd at vende billedet,
Ja du er den, hvis hånd
skal nægte at bedrage livet,
Det liv, som her og nu
er livet værd.
Fremtiden er forbi rummer også digte om det at æl-
Igen en krise.
Skrigende på ny
de fede overskrifter,
som begraver din lille
tryghed i et skred af ord:
Angola, Israel, Rhodesia,
Biafra, Vietnam,
Tjekkoslovakiet.
I dette øjeblik,
i denne stund,
på dette sted,
just nu og netop her
bliver alt tilintetgjort
og alting skabt.
Lyser jeg nu?
Er jeg flamme?
Blomstrer hver gren
på min stamme?
Da er det tiden at kalde:
Lær mig at lyse for alle!
Det lærte han – hans rim og
digte lyser lige ind i hjertet på
hvert barn og voksen i Danmark – »de sjove«, såvel som
»de triste«.
Anklaget for vold: Rasmus
Jarlov skubbede min ven
KØBENHAVN: Da konservative Rasmus Jarlov skubber
til og råber ad en person til en demonstration mod
salget af Dong i januar sidste år, lægger en 25-årig
mand sig imellem.
Der bliver skubbet frem og tilbage, men den 25-årige slår ikke Rasmus Jarlov.
Sådan lyder forklaringen fra den 25-årige mand
selv, som tirsdag sidder i Københavns Byret tiltalt for
at skubbe til det konservative medlem af Københavns
Borgerrepræsentation og tildele ham to til tre slag i
ansigtet. Ifølge anklagen fandt sammenstødet sted på
Christiansborgs Slotsplads 29. januar sidste år, hvor en
demonstration mod salget af Dong fandt sted.
Den 25-årige var med i demonstrationen sammen
med et par venner. Pludselig så de, at tre personer, heriblandt Rasmus Jarlov, var i gang med at lave et banner,
hvor der står »Ja tak til salg«.
- Jeg og en kammerat beslutter at lave noget sjov
med dem. Der var nogen, der kom og havde til hensigt
at drille vores demonstration. Så ville vi drille dem tilbage, forklarer den 25-årige mand i retten.
Den 25-årige løb hen og snuppede banneret og løb
ind i demonstrationen, hvorefter en af Rasmus Jarlovs
venner løb efter. Ifølge den 25-årige var han aldeles aggressiv og havde en spraydåse hævet over hovedet.
- Der holder joken ret meget op med at være sjov, siger den 25-årige tiltalte, som forklarer, at den truende
mand hev voldsomt fat i banneret, siger den tiltalte.
Rasmus Jarlovs ven Morten Kornbech Larsen afviser efter retsmødet, at det forholdt sig sådan. Ifølge
ham blev han i flere minutter omringet af aggressive
autonome i demonstrationen.
Retssagen ventes at blive afsluttet torsdag. Der er i
alt 12 vidner i sagen.
32-årig mand fængslet
for rasteplads-drab
STRIB: En 32-årig mand nægtede sig skyldig i et
grundlovsforhør ved Retten i Odense tirsdag, hvor
han alligevel blev varetægtsfængslet i fi re uger for
drabet på en nordafrikansk kvinde, hvis lig blev fundet i plastikposer på en rasteplads ved Langå, skriver
eb.dk.
Den 32-årige har ellers under en afhøring erkendt
at have dræbt kvinden med en kniv i byen Strib nær
Middelfart ifølge Fyns Politi. Liget af kvinden blev lørdag fundet indhyllet i plastikposer på en rasteplads
ved Langå. Den 32-årige mand er derfor også sigtet for
usømmelig omgang med lig.
- Han har erkendt sigtelsen for drab ved første afhøring, men nu må vi se, hvad han siger i grundlovsforhøret, sagde vicepolitiinspektør Henrik Justesen til
Ritzau tidligere.
- Drabet er foregået med kniv, og gerningsstedet er
Strib ved Middelfart, fortalte Henrik Justesen.
På rastepladsen havde en forbipasserende lagt
mærke til nogle sorte plastiksække og besluttede
at undersøge dem nærmere. Herefter blev der slået
alarm.
Auken: EU-regler for GMOafgrøder er en trojansk hest
I er fronten, som beskytter lejren, hvor vi fester.
I kalder på os, men vi hører
ikke jeres stemmer.
En selvtilstrækkelig cirkel
I indledningen til Mørke over
Akropolis siger Halfdan Rasmussen:
”Hvad har dansk demokrati gjort ud over i stilhed at
tolerere den uret, som beklageligvis rammer nogle mennesker i et tilpas fjernt land?
Som om demokratiet var et
fælles kaffebord for en hyggelig familiekreds, en lukket
cirkel polstret med selvtil-
Digte, der lyser for alle
I 2005 udkom biografien
Halfdan, hvor Lene Bredsdorff tegner et portræt af hele digterens liv og tid med
bidrag fra hans børn og nærmeste venner. Desuden har
barnebarnet Jonas Poher
Rasmussen i filmen Noget
om Halfdan inviteret en række af digterens nære venner
til Halfdans hus, inden det
efter hans død skulle tømmes. Hver især fortæller noget om Halfdan.
Gennem bogen og filmen
kommer man tættest på digterens sammensatte personlighed, »den dobbelte Halfdan«, i hvis liv mørket og
lyset ofte kæmpede om overtaget. Allerede tidligt i sit liv,
i digtsamlingen Forventning
(1951) spørger han:
DANMARK
Ved sin død kom Halfdan Rasmussen også på frimærke.
DANMARK: Europaparlamentet har ved en afstemning
tirsdag godkendt nye EU-regler, der skal gøre det muligt for EU-lande at sige nej til gensplejsede afgrøder,
som ellers er godkendt til brug i hele EU. Muligheden
for at dyrke gensplejsede afgrøder har delt EU's medlemslande i flere år, og i øjeblikket er det kun tilladt at
dyrke én type genmodificeret majs, der er fremstillet af
firmaet Monsanto.
Selv om miljøforkæmpere kan glæde sig over, at nye
regler gør det nemmere for enkeltlande at forbyde de
afgrøder, de ikke bryder sig om, er de også kritiske over
for, at de nye regler giver industrien mere magt og dårligere mulighed for at beskytte hele EU. SF's europaparlamentariker Margrete Auken siger, at prisen for at
gøre det nemmere for nogle lande at forbyde kontroversielle GMO-afgrøder, er, at andre omvendt får lettere ved at tillade dem.
- Pollen og frø spreder sig jo med vind og insekter
tværs over både marker og landegrænser. Jeg frygter,
at vi nu har lukket den trojanske hest ind i EU, og at vi
fremover vil se GMO dukke frem overalt i Europa, siger
Margrete Auken i en pressemeddelelse.
/ritzau/