Lyrik Karakteristisk af digte • Digte tilhører overgenren LYRIK (lyrik, epik og drama - de tre overgei • Digte kan være skrevet i et fast mønster og indeholde rim (rimdigt) • Andre digte er skrevet uden et fast mønster og indeholder ikke rim eller rytme (prosadigt) • Digte er skrevet på strofer og vers • Digte er komprimerede udtryk - korte og uden for meget fyld • Digte indeholder sproglige billeder • Digte udtrykker ofte en øjebliksoplevelse, en stemnjng, en følelse, der vækker til eftertanke (lyriske digte) • Andre digte fortæller en handling, fx folkeviser, børnesange, lejlighedssange (episke digte) Rimtyper Nogle digte rimer, mens andre ikke gør. De, der gør, kan inddeles efter, hvilken type rim de indeholder. Forskellige typer enderim: Parrim j Vi der ved at kærlighed kun kan bo i kampens ro (Peter Laugesen) Jeg var træt af at spise kartofler og ris Så jeg kiggede ned i min fryser Og der ser jeg en dybfrossen kylling på is Som klør sig på næbet og nyser (Thorstien Thomsen) Nu fyldes parken af skygger, og hen ad de grusede stier der vandrer, mens fugle tier, usynlige pudderparykker. (Sophus Claussen) Andre: Bogstavrim ... med sine faste krav om kød, kartofler, kaffe og kiks ... (Dan Turéll) Vokalharmoni "... hvad kan man svare andet end ... (Benny Andersen) Sproglige billeder I modsætning til prosa kan man generelt sige om digte, at de snarere beskriver stemninger og indtryk, end de fortæller en sammenhængende historie. For at understrege en stemning, eller for at gøre et budskab meget klart, anvender digtere ofte sproglige billeder, også kaldet billedsprog. Billedsprog er sprogets overførte betydninger. I stedet for at udtrykke sig bogstaveligt udtrykker man sig ved at sige noget andet, som må opfattes billedligt. I stedet for at skrive: Hun var fore/s/cef- bogstaveligt, vil man vha. af billedsprog kunne skabe et billede af en 'forelsket kvinde' i læserens bevidsthed: hendes hjerte sang så b e m s e f - billedligt, et beruset hjerte En rose - den bogstavelige betydning - kan slås op i en ordbog: en bestemt type plante En rose - kan som billedsprog betyde fx kærlighed, seksualitet Man bruger sproglige billeder i mange sammenhænge. Det kan have til formål at gøre budskabet tydeligere og at give digtet en bestemt tone - humoristisk, dramatisk, dagligdags, følelsesfyldt etc. Eksempler: vi sidder midt i maden - gå ud og luk for vandet, det står og løber - smuk som et stjerneskud - han er dum som en dør - min tegnebog har fået et galopperende slagtilfælde med langtidskomplikationer - jeg har fundet min rette hylde Fælles for mange sproglige billeder er naturligvis, at de egentlig er noget vrøvl. Man sidder ikke i maden, vand står og løber ikke - og slet ikke samtidig, og en dør er ikke i sig selv dum. Når man alligevel gør stor brug af sproglige billeder, er det for at skabe et mere levende og kreativt sprog. Et sprog, der fanger. Mere om sproglige billeder ^ SkoUfi^j ]/f/^^J Man kan 'vise' noget i sproget i stedet for at beskrive det. Eksempel: "Hun kunne ikke lide at læse op i klassen" - bliver til: "Hendes hjerte bankede, det føltes som om, det var ved at springe ud af halsen. Derfor kunne hun ikke høre sin egen stemme, hjertet overdøvede den. Klassen stirrede på hende, hun fumlede med bogens sider, mens hun håbede, ordene nåede dem". • Et ord kan betyde noget mere end bare ordets oprindelige betydning. Ordet 'bærer' på en merværdi. Eksempel: hjerte - kærlighed og forelskelse. • Sproglige udtryk, som i ordenes bogstaveligste forstand ikke giver meget mening. De skal forstås i en overført betydning. Eksempel: Du er en spade! Klap lige hesten. 2 Sammenligninger og metaforer er forskellige typer sproglige billeder. Sammenligning Sætningen "bølgerne er høje" er il<l<e særlig præcis; man får at vide, at bølgerne er høje, men ikke i forhold til hvad. Men hvis man skriver: "bølgerne er høje som et seksetagers hus", er man ikke i tvivl om, at her er tale om meget høje bølger, for nu har man sammenlignet med noget, man kender. Man sammenligner, hvis man vil sikre sig, at modtageren forstår ens budskab bedst muligt. I sammenligningen bruges ofte ordet "som". Metafor Man forklarer bedst, hvad en metafor er, ved at se på forskellen mellem en sammenligning og en metafor. I en metafor bliver man ikke blot sammenlignet med, men man er sammenligningen. Metaforen virker derfor ofte stærkere. Du er en rose har mere kraft end du er som en rose. En metafor kan også bestå af nogle ord, som man i reglen ikke finder sammen, fx krigens grufulde ansigt. Vi forstår udtrykket, selvom krig jo ikke i bogstavelig forstand har et ansigt. Metafor fx: Hun har en forfatter i maven Jeg har sommerfugle i maven Hun har jord i hovedet Hendes sjæl er et oprørt hav Digt: Sangen om sol Og syrener Våren i eksplosion (noget der flammer op) Alt hvad der lever Og forener Os i en egen Komposition (begreb fra litteraturens, musikkens og billedkunstens verden) I en sammenligning ligner man kun noget andet; man er det ikke. Sammenligning fx: Hun går rundt og ligner en hængt kat Han er træt som et helt alderdomshjem Kloakken lugter som et råddent æg Han var bleg som et neonrør Digt: Du var smuk Som en rose Midt i den lyse vår Jeg var som i konstant narkose Elskede dig Med hud og hår (Hvor er billederne hentet fra? plantehget & hospitalsverden - for at fortælle noget om kærlighed) 3 Andre fokuspunkter: - Besjælinger: Giver noget ikke-menneskeligt nogle menneskelige egenskaber, fx solen gik tur på himlen, bukserne sprællede på tørresnoren, træet slog vredt med sine grene, natten græder sine salte tårer... - Personificeringer: Gør noget abstrakt til noget konkret ved at antage et menneskets skikkelse. De abstrakte begreber - eksempelvis 'døden' - bliver med andre ord 'levendegjort', fx manden med leen er en personificehng af døden, døden er en gammel mand. Kærligheden personificeres i den græske mytologi ved kærlighedsgudinden Afrodite. - Symboler: Noget der repræsenterer noget andet, fx rosen/rød - kærlighed, sort - død, hvid due - fred, kors - tro, slangen - falskhed/ondskab ... - Modsætninger: Eksempler: sort >< hvid, kold ><varm, krig >< fred flere... Modsætninger kan bruges til at forstærke et udtryk - tingene 'sættes på spidsen'. - Medbetydning: Man kan opdele ordets betydning i dets grundbetydning medbetydning. og dets Grundbetydningen er det, ordet 'egentlig' betegner. Medbetydningen er det, der indirekte tilføjes. Fx: smadrekasse = bil + noget nedvurderende (nedslidt, ubrugelig) Grundbetydningen = 'bil' - medbetydningen = negativ Det er ikke ligegyldigt, hvad man kalder tingene. Hvad man vælger at kalde en abort, kan tydeligt vise, hvilken holdning man har, alt efter hvilket af de følgende ord man bruger: fosterdrab, fosterfordrivelse, provokeret abort, børnebegrænsning. Grundbetvdningen er altså 'abort', men medbetvdninqen er forskellig. 4 Digte der kan bruges: "Søndag formiddag blues" af MC Einar "Solskygge" af Henrik Nordbrandt "Happy ends" af Dan Turéll "Fattigdommens triumf af Harald Herdal, 1944 "Livets hastighed" af Michael Strunge, 1978 "Én gang" af Poul Larsen "Sommeraften" af Benny Andersen "Til mine forældre" Gustaf Munch-Petersen "Anger" af Tove Ditlevsen 7