Kim Bach Petersen Jernbanevej 3, 3.th 2800 Kongens Lyngby Region Hovedstaden Midtjylland Danmark Norden Europa Jorden Mælkevejen Universet INTRODUKTION LIVETS SKOLE - SKOLEN FOR LIVET Hvorfor skal du gå i skole, og blive ved nu for ottende, niende eller tiende år, når nu du godt kan læse og kan den lille tabel – eller måske har opgivet at lære det? Går du i skole, mens du venter på at komme ud i det store syngende virkelige pulserende liv, hvor man rigtig kan leve så det sprøjter? Går du i skole for at uddanne dig, så du kan få et godt job og blive til noget? Går du i skole for at lære at håndtere livet, mens du lever det – mens du udvikler dig selv, dine færdigheder, din menneskelighed og så du bliver til nogen? Set ”derudefra” er du bare en lille ”dims”, et lille ubetydeligt støvkorn, der står, ligger eller render rundt på jordens overflade, tilsyneladende uden indflydelse på hvad der sker. Denne Jord, der drejer rundt om sin egen akse, og cirkulerer rundt om solen, og så igen, som en del af hele vores solsystem, er på vej rundt om mælkevejens centrum, der hele tiden bevæger sig udad i verdensrummet, mens dette konstant udvider sig. Dette her kunne være dig, der bor her: Set ”derudefra” er du bare en lille ”dims”... 2 Så, altså mens du sidder her og læser, farer du gennem universet med en fart af næsten 1000 km i sekundet, kun fastholdt til din stol via tyngdekraften. Tyngdekraften er årsagen til at du føler du sidder helt stille – fordi, uden tyngdekraften ville du være kylet ud af stolen, slynget af jorden og smidt langt ud i universet. Så – med sådan en fart, og så vilde kræfter i aktion, hvorfor så overhovedet bekymre sig om dig! Menneskeheden, alle folkeslag på jorden, består af dig og mig og alle de andre, èn for èn og i mange forskellige grupperinger og formationer. Hver af os er en person, en ud af mange, faktisk en ud af os alle. Hvad der sker her på vores planet, hvad der sker i verden, hvad der sker i Danmark, på Sjælland, i din skole, i dit liv –er ikke bestemt i forvejen af nogen ”udefra” af nogen ”skæbne” eller anden kraft. Du kan tage roret i dit eget liv, og du kan, Men, altså, fakta er, at vores liv sammen med Det er os der skaber nu engang leves her på jorden, fremtiden, fremtiden er ikke m e n n e s k e r og her gælder både fysikken og omkring dig, forudbestemt, fremtiden naturens love, lige såvel som skabe og få ligger åben, DIN fremtid love og regler skabt af indflydelse på ligger åben mennesker. forholdene og livet omkring Livet på Jorden er i meget høj grad dig, i dit lokale område, i dit land og bestemt af – og påvirket af hvad vi endda på større plan. mennesker skaber og udretter. Det er os der skaber fremtiden, fremtiden er ikke forudbestemt, 3 fremtiden ligger åben, DIN fremtid ligger åben. Det er sådan mange unge mennesker ser sig selv og tænker om deres fremtid, og det er oftest hvad mange forældre ønsker for deres børn. Overalt. Mulighederne ligger der lige til at gribe. Problemerne er der lige til at tage livtag med og til at blive løst. Udfordringerne er dine – Du har mulighed for at hvis du tager dem op. Denne skoles program er ikke lavet for at du kan bestemme over dit eget liv blive til NOGET. Hver ny generation har det Programmet her i sig – har potentialet til og er lavet så du kan muligheden for at skabe nye veje og nye blive til NOGEN, en person i sin egen forhold for dem selv og deres ret. omgivelser, eller de kan følge i deres Et program, hvor du kan bruge dit fulde forfædres fodspor uden at stille potentiale til at blive dig, et menneske, spørgsmålstegn ved hvilken retning vi er ikke først og fremmest defineret af dit på vej i, men kun have travlt med at arbejde og din løn, men af din tilpasse sig det eksisterende og at blive menneskelighed, personlige værdier og til ”noget”. færdigheder, og af din evne til at leve og arbejde sammen med andre og til at Men ligegyldigt hvad du har fået at vide, skabe forandringer og nye og bedre ligegyldigt hvilket land du er født i, lige forhold. En person, der er herre over sin meget hvilken opvækst du har haft, eller egen tid og sit eget liv. hvad du har lært indtil nu, så har du altså Det afhænger alt sammen af dig, muligheden for at bestemme over dit hvordan dit liv bliver og hvem du bliver eget liv, over hvordan du bruger din tid. til. Hvor spændende, meningsfyldt og sjovt det vil blive og hvilke spor du vil Mange unge sætte omkring dig. over hele Programmet her er lavet så verden er du kan blive til NOGEN optagede af hvad de gerne vil være, ved at finde deres placering i samfundet. Få en god uddannelse, få et godt arbejde med en god løn, og at klatre op ad den sociale rangstige- så høj som muligt, for at blive til noget. Jo bedre stilling jo mere sikkerhed for sig selv og sin familie forventer man at skabe. 4 Vi ved, du ikke kan gøre det alene. biologi, fysik og kemi, samfundsfag, geografi og historie. Andre fag er indeholdt i programmet her og designet særligt hertil: Sundhed, fremtidens verden, kommunikation, undersøgelser, teater, kunstneriske udtryk. Du vil få brug for hjælp fra venner og kammerater, fra andre unge på din egen alder og fra voksne. Du for brug for vejledning, du får brug for at lære særlige færdigheder og tricks på din vej, du får brug for et travlt program, der støtter og udfordrer dig og får dig til at lave så meget mere end du troede muligt, et kvalitetsfyldt program, der får dig til at vokse og udvikle dig med opgaven. Og så er der de praktiske fag. Fag som kræver både dine hænder og dit hoved i et godt samarbejde. Fag som giver dig mulighed for at handle, for at tage sagen i egen hånd, og som Her er de teoretiske fag udvider din kapacitet til at klædt i en interessant SKOLENS PROGRAM ER tænke i indpakning, der får FYLDT MED LIV, LYST løsninger og ”pæren” til at lyse op... håndtere livets OG LÆRDOM praktiske Gennem året varierer virkelighed. På denne skole er det perioderne i indhold, metode og træning i praktiske færdigheder som: varighed, så der hele tiden sker noget Stil, rengøring og hygiejne, nyt, så du hele tiden bliver dygtigere værkstedslære og håndtering af med båder hænder og hoved, og så du værktøj, filmproduktion, kunstneriske herigennem udvikler dig personligt og færdigheder, mad produktion og sammen med dine kammerater. ernæring, garden farming, reparationer På denne skole – i Undervisningen er både og vedligehold. dette program, er teoretisk og praktisk undervisningen både teoretisk og praktisk, og det er ikke kedeligt. Her, som på alle andre skoler, har vi fag, men her skal du bruge det du lærer mens du lærer det. Her er de teoretiske fag klædt i en interessant indpakning, der får ”pæren” til at lyse op i hjernen og tankerne. De er oftest nogen du kender fra din skoletid: dansk, engelsk, matematik, idræt, naturvidenskab, 5 vandet med udsigt til Præstø. Turen er en del af Sjællandsleden, som er en 650 Lindersvold ligger på kanten af Præstø km lang sammenhængende vandrerute Fjord, kun få kilometer fra Faxe by. langs Sjællands kyst. Naturen ligger os Skolecentret er en gammel herregård, på sinde, og vi drager den så meget ca. 1 km fra vandet som muligt ind i vores m e d s t or e hverdag. Skolen er en gammel parkområder, der Vi har også har vi en herregård... indbyder til boldspil, dejlig skolegård med dyrkning af græsplander og delvis grøntsager og hygge ved bålpladsen, belagt med brosten, i typisk og et nyistandsat værksted til sløjd og herregårdsatmosfære, hvor vi nyder at metallarbejde. spise ude eller grille, når vejret tillader Nogle gange står programmet på ’En det. Indenfor er der 3 store tur til feddet, en rask 3 km gåtur, langs klasseværelser med pc til hver elev, HER ER VORES SKOLE Naturen ligger os på sinde.. 6 Hjemmelavede Smoothies og Juice hver morgen.. SKOLECENTRET LINDERSVOLD Skolecenteret Lindersvold består af Heldagsskolen LIndersvold, som er en skole for unge mellem 10 og 23, som har brug for et program med fart på, mindre klasser, mulighed for træning i praktiske færdigheder og stor værksteder, en café og fællesrum til rummelighed. morgensamlinger, hvor man også kan Opholdsstedet Lindersvold, som har til spille bordtennis. Skolen har også et huse i en nabobygning til skolen er for galleri, hvor vi udstiller kunstværker unge, som i en periode af deres produceret af elver, lærere og andre. ungdomsliv har brug for en ny base. Skolens køkken serverer juice og Opholdsstedet strutter af aktivitet. smoothies hver morgen samt Hver dag efter skoletid er der nok at se frokostbuffet med salater og lune til, det være sig sportsaktiviteter i den lokale fodboldklub, en tur i retter. svømmehallen, en Zumba time med en professionel instruktør eller en tur på en af vores bo-carts. Opholdsstedets profil er sport, musik og kunst. De unge på opholdsstedet går i skole på Heldagsskolen. Opholdsstedet St. Torøje ´bor´ på en ombygget landejendom ca. 20 km fra Lindersvold. Her er plads til 6 unge, som ligeledes går i skole på Heldagsskolen. Der er masser af Der er masser af udendørsarealer med udendørsarealer og et svømmepool og en dejlig have. nyistandsat værksted.. Alle enheder fungerer selvstæn7 og månedens digt, men arbejder sammen om at give o v e r s k r i f t e r de unge den bedst mulige ballast til højdepunkter. Hvert klassetrin deres videre færd. har således sine Samarbejdet består først Undervisningen er og fremmest i at give de vedkommende og vigtig og ugeoverskrifter unge de rette udfordringer og sine udfordrer den enkelte elev.. fokuspunkter. på de rette tidspunkter og På Heldagsskolen støtte dem i at blive mennesker med mod på livet. Lindersvold betyder det noget, at Rammerne om dette består af mange undervisningen er vedkommende og slags aktiviteter såsom opbakning til vigtig og udfordrer den enkelte elev skolearbejdet, f æ l l e s lige netop dér, hvor han eller hun er. sportsarrangementer, studierejser, Undervisningen er at skrive diktat og opsætning af årets teaterstykke, m.m. lære tabeller, at forstå statistikker og vide hvad fotosyntese er for en størrelse, men den er i lige så høj grad OM UNDERVISNINGEN at blive dygtig til at lodde, dyrke Undervisningen er både praktisk og grøntsager, kunne sætte et vindue i teoretisk med mulighed for eller lave den mest fristende udfordringer og ekstra hjælp. Den er frokostbuffet for sine kammerater. aldrig kedelig. Hvert år laver vi et Undervisningen er at lære om årsprogram, hvor man kan se ugens 8 menneskers liv og vilkår ved at besøge OM FAG OG METODER dem – på deres arbejde eller hjemme, Fagene kan hedde noget andet, end hvor de bor. Skal vi lære om fiskeri, får vi en fisker til det de plejer. Matematikken kan læres i på stranden, i at komme og fortælle, og vi tager med s k o v e n , tømrerværkstedet eller i en dag på hans fiskekutter. Skal vi lære om Mellemøsten, besøger supermarkedet i stedet for i vi muslimske familier og får nye gode klasseværelset, men de foregår også i klasseværelset. venner. Undervisningen skal styrke Skal vi lære om Fagene står ofte i elevernes gå-på-mod og forhold til ugens Mellemøsten, besøger vi nysgerrighed for at forstå og muslimske familier får nye, overskrift sig selv og den verden vi indimellem har vi lever i, den skal være så gode venner folkeeksamen, oplevelsesrig at den bliver hvor eleverne skal husket rigtig længe, og fortælle til lærerne og til nogle gæster, den skal være så vigtig, at …. Undervisningen er også at tage ud at hvad de har lært. rejse…… Ved skoleårets start laver lærer og elev en elevplan sammen, hvor målene for 9 året generelt beskrives, for hvert fag Det vigtigste er, at hver elev har netop og også de personlige mål. Nogle er de mål og den plan, som gør, at den måske ret godt med i det faglige, men enkelte elev udvikler sig, fordyber sig, får overskud til at være har mange udfordringer på en del af fællesskabet og andre områder. tager ejerskab af sin Undervisningen tager egen uddannelse. Andre er kørt helt udgangspunkt i DmM tør i matematikstykkerne og har brug for succes på andre områder før Hver morgen har vi man kan tage livtag morgensamling - uanset med de sværeste hvad - det slår aldrig fejl pukler. 10 • DMM Undervisningen tager udgangspunkt i DmM, den moderne Metodefastlæggelse, som består af 3 elementer: studier, kurser og oplevelser. I studierne findes skolefagene, opdelt i fag, afsnit og opgaver. Hver elev har sin egen pc og har adgang til skolens digitale bibliotek med opgaver i alle fag på alle klassetrin. Du lærer at blive produktiv med hjælp fra pointsystemet Du bliver mere selvstændig • STUDIER KURSER Kurserne… Hver morgen har vi morgensamling –uanset hvad – det slår aldrig fejl. Oplevelserne…. NOGLE DMM • • • • • AF FORDELENE • VED Du kan søge viden om alt mellem himmel og jord, som du særligt har brug for, særligt har lyst til at vide mere om, ønsker at gøre noget ved Du har mulighed for hele tiden at udvikle dig fagligt, kreativt og socialt Du lærer at tage dit eget, afgørende ansvar for at lære noget og for, hvad der læres Du lærer at lægge og følge en studieplan Du lærer selv at lave opgaver til databasen - når du lærer fra dig, lærer du dobbelt 11 OPLEVELSER Du arbejder på lige det niveau, som giver netop dig udfordringer 10. Lære at holde af forandringer og livets tumult HUNDREDE TING DU BLANDT ANDET FÅR LÆRT PÅ HELDAGSSKOLEN LINDERSVOLD: 11. Vove at være anderledes og gå imod hovedstrømmen 1. At arbejde sammen som et team – i fuld fart 2. Være dygtig med både hænder og hoved 3. Være produktiv og i stand til at udføre mange forskellige ting 4. Lære om den danske natur i dens mange former 5. Producere ting med dine hænder 12. Være en god kammerat 6. Udtale dig om hvad du har på hjerte 7. Få andre til at forstå hvad du mener 13. O p b y g g e et stærkt kammeratskab med dine to nærmeste kammerater – i en trio 8. Stille spørgsmål og finde svar 9. Diskutere – argumentere for din sag og lytte til, hvad andre har at sige 14. Påskønne alle de andre omkring dig 15. Indse at 2 plus 2 giver mere end 4 tilsammen 16. Værdsætte ethvert menneske som en enestående person 17. Lære om den uddøende race af konger og kejsere 18. Øve dig sammen med andre i selvorganisering 19. Udvikle din kampånd – det ikke at give op, når der opstår forhindringer 20. Begejstre og organisere andre mennesker 12 21. Tegne eller male et menneske, du beundrer 35. Optræde med kultur 22. Finde på forslag og skrive dem op 37. Bruge et film kamera, stille 36. Tage fotos med digital kamera 24. Udvikle og styrke din selvtillid 25. Lære om Danmarks nabolande, både i Norden og dem, som mange mennesker i Danmark kommer fra, eller er kommet fra tidlige 26. Være vedholdende 27. Gribe ind, når du mener at noget forkert – eller ikke godt nok 28. Sigte højt – altid efter det bedste 29. Måle dine fremskridt - og dine kammeraters skarpt, arbejde med lyd og klipning og nå frem til et kvalitets produkt 30. Vide hvorfor det er sundt at grine 31. Møde andre mennesker med respekt og værdighed 32. Slås imod snæversyn fordomme 38. Gennemgå listen over verdens rigeste mænd og kvinder og 39. Optræde med kultur 40. Mestre brugen af computer, og andre gadgets som iPad, Smartphones osv. 33. Synge i et kor 34. Skrive en sang 41. Få en bred forståelse af hvad terrorisme er i verden i dag 42. Udøve alle atletik discipliner 43. Bygge dig selv op til at være i form og stær 44. Udforske internettet, finde og vurdere kvalificeret information i dets uendelige og usorterede mængde af oplysninger 13 45. Spille mange boldspil: Fodbold, håndbold, netbold, volleyball, basketball, lære spark og kast, spille på forskellige placeringer på holdet og i forskellige kombinationer 51. Rense vand og teste om det er sikkert at drikke 45. Træne dine muskler og holde fast i at have en smidig krop 54. Finde ud af hvad virus og bakterier er, hvordan infektioner spreder sig og hvordan de kan blive standset 52. Se Chaplins film og le igen og igen og igen 53. Lappe en cykel 46. Udforske naturens verden og lære hvordan alt i naturen er forbundet og styret af bestemte love 47. Forstå hvorfor vand forudsætning for liv er 55. Få et almindeligt indblik i almindelige sygdomme og hvordan de kan blive udryddet en 56. Dyrke planter og urter som har nyttige virkninger på helbredet 48. Komponere en velsmagende og sund menu samme 57. Bage brød som er himmelsk 49. Fremstille en næringsrig grøntsags -juice 58. Vaske op på rekordtid 50. Slagte en kylling 60. Deltage i Garden Farming, og skabe en god grøntsags høst 59. Gøre rent, så der er rent 14 61. Vedligeholde din skoles bygninger 71. Udruge kyllinger 62. Lære hvad vitaminer, kulhydrater, fedt, proteiner og mineraler er – og hvad de gør for din krop 72. B e s t å mange folkeeksaminer livlige 73. Skrive en dagbog, hvor du overvejer alt hvad du har lært og hvad mere du skal lære 63. Tage dig godt af dyr, lære om dem og følge med i, hvordan de vokser og trives 74. Binde de mest almindelige knob 64. Male et vindue, en væg, et loft eller en dør 75. Synge engelske sang 76. Lave en plan og gennemføre den, eller rette den til, når det er nødvendigt 65. Lære om modstandsbevægelsen i Danmark under 2. Verdenskrig og dens betydning for vores land 77. Løse konflikter 66. Lære at lave et bål 78. Mestre det danske sprog 67. Gøre dine omgivelser smukke 79. ”Ud af røret!” 68. Skrive dygtigt 80. Tale engelsk, så du kan tale med mennesker fra mange forskellige 69. Fiske 70. Bruge en hammer, en sav, en skruetrækker og et waterpas 15 81. Undersøge hvordan mennesker lever i byer og på landet, ved at besøge mange forskellige steder og mennesker fra alle samfundslag 91. Prøve helt nye ting og gå løs på nye udfordringer 92. Bruge matematik i dine daglige gøremål 93. Holde en tale 82. Kende dit land og påskønne dets muligheder, de menneskelige og naturlige ressourcer og dets skønhed 94. Skrive en rapport 95. Gennemføre en undersøgelse 96. Lære store kunstnere og deres værker at kende 83. Lære hvordan liv på jorden opstod og udviklede sig 97. Forstå hvad fotosyntese er og hvor den er livsvigtig for liv på jorde 84. Være ”på rejse” i universet og opdage planeter, stjerne, kometer, asteroider og satellitter 98. Vide hvordan man forklaringer i et leksikon 85. Lære om Danmarks historie fra oldtiden til nu finder 99. Udvikle dine kreative evner 86. Lære om The Big Bang 100. Skrive din egen sundhedsplan (protokol) – og følge den 87. Lære om de første mennesker på jorden 88. Tage initiativer og få ting til at ske 89. Blive venner med og komme i kontakt med mennesker du møde 90. Sætte dig mål og gå efter dem 16 17 AUGUST UGE 33 UGE 34 UGE 35 Vi sætter os spor som medieaktivister OL OL på Vi løber skoleUd Stikord: The new, new world, 3 sager—3 aktioner,I form hvemtilbestemmer, hvad mener Tvind på OL året i gang i det fri Tvind du?, dus med vores værktøj SEPTEMBER UGE 36 UGE 37 UGE 38 TCE indsamling Vi sætter os spor Praktiske færdigheder 1 som medieaktivister Naturens MateStikord: The new, new world, 3 sager—3 aktioner, hvem Værkstedslære kredsløb matik i bestemmer, hvad mener du?, dus med vores værktøj fokus SEPTEMBER UGE 39 Årets TCEdin indsamling Kend egn OKTOBER UGE 40 Matematikmarathon Vi gør status Folkeeksamen Læs og lad digterens Praktiske færdigheder 2 Danskerne-verdens lykkeligeste folk? daggert drøne Rengøring og Stil UGE 41 OKTOBER UGE 42 Efterårsferie UGE 43 UGE 44 WW Art Competition Fattige og rige i verden Os selv som udøvende Vi sætter os spor i spørgsmålet omkunstnere mad og sundhed - NOVEMBER UGE 45 UGE 46 UGE 47 Catch up 18 EfterårsEfterårskoncert koncert Vi sætterOs os selv sporsom i spørgsmålet mad og- sundhed udøvende om kunstnere rytme, stomp, dans, mimik, sang,medicin, musik, tegne, foto Stikord: fødevarepolitik, mad som lavemale, madkeramik, og madplaner, vi Vi medvirker på Efterårskoncerten overtager køkkenet en uge, food miles, konditionen i top NOVEMBER DECEMBER UGE 48 UGE 49 UGE 50 TCE Praktiske færdigheder 3 Naturkatastrofernes tidsalder—hvad kan vi gøre? Filmproduktion Det gør godt Halvårsprøver Engelsk i fokus at gøre godt DECEMBER UGE 51 UGE 52 Juleferie Juleferie Skitur Folkeeksamen Folkeeksamen ViHalvårsrapport gør status 2012 JANUAR UGE 1 19 Det Danmark Faglig fundering du aldrig ser Catch up 2013 Skitur UGE 2 JANUAR JANUAR UGE UGE3 3 UGE 55 UGE FEBRUAR UGE 6 Praktiske færdigheder 4Rejsen Madproduktion forberedes UGE 7 UGE 8 Vinterferie Vinterferie Rejseplanlægning MARTS UGE 9 UGE 10 UGE 11 Lær Himmelrummet at Rejse og efterbearbejdelse af Studietur rejsen kende MARTS UGE 12 APRIL UGE 13 Folkeeksamen Catch up Vi holder Vi sætter os spor Forårsi energi og Studiemaraton Påske foredrag miljødebatten aktion UGE 14 Vi sætter os spor i Fremtidens energi og verden miljødebatten APRIL UGE 15 UGE 16 Folkeeksamen Vi sætter os spor i energi og miljødebatten Stikord: Vi reducerer eget5 forbrugVor (lys, varme, brændstof, Praktiske færdigheder forunderlige Påske Garden Farmingenergireduktion vand) planlægger til 2015, vore r klode essourcer, food miles 20 UGE 17 Faglig fordybelse Bag, foran -og på fortsatscenen Vinterkoncert Kroppen på topppen Europa - vores verdensdel Takt og tone Klar til VK Aktionér Godt brød VejrFaglig fænofundering mener UGE 4 4 UGE MAJ UGE 18 UGE 20 Skriftlige Faglig prøver Fokus Garden Skriftlige Farming prøve MAJ UGE 21 St. Bededag Kr. him.f.dag Praktiske Faglig fordybelse færdigheder - 6 Småreparationer fortsat UGE 19 JUNI UGE 23 Grundlovsdg Kr. Himmelfart 2. pinsedag UGE 22 TCE SommerFaglig fordybelse og på turnè med årets teaterstykke Catch up.. Sommerteater teater Vi tager naturtegn JUNI UGE 24 UGE 25 21 Folkeeksamen Folke-eksamen Vil vi fred Vi sætter her tilos lands? spor lokalt og It'sglobalt showtime! UGE 26 Et brag af en Et brag af en afslutning afslutningsuge UGE 33 Vi løber skoleåret i gang godt for krop og sjæl, for energien, indlæringsevnen, livskvaliteten og humøret – og for det lange liv. Sport er på programmet hver dag, i hvert fald denne periode. Vi tager en ordentlig tørn med både at lære om hvorfor det er vigtigt, om hvordan det virker på og former kroppen og om hvorledes vi træner mest effektivt og sjovt. Klassen lægger planer for, hvordan I holder sammen om at vinde OL, og hvem der stiller op til hvilke discipliner. Du må kende sin egen fysiske tilstand – mål, vægt, kondition, blodtryk og lægge dig en plan for, hvordan du kommer i bedre form. I laver hver en protokol for, hvad I vil spise og hvilke sportsgrene I særligt vil dyrke – eller prøve af, og så skal der trænes og trænes og læres teknik. Kroppens funktioner, muskler, hjerte og lunger skal I kende til, samt om optagelse af fødevarer og forbrænding så resultater forbedres, og I hver især kan sætte egne rekorder. Gennem periodens program brydes grænser for, hvad man gider lave af sport. I lærer tekniske færdigheder indenfor atletik- og atletik-matematik, kender regler og lærer færdigheder indenfor boldspil, træner opvarmning, udstræk og afkøling. Kassen planlægger hvordan alle holder sammen, laver heppekor og chear-leaderdans. Dyrker kammeratlig og sportslig adfærd, får nyt sportstøj, lægger taktik. Lærer om turneringsplaner, om dygtige sportsfolk gennem tiderne, om verdens rekorder, om De Olympiske Leges historie – de antikke og de nyere. Sammen med resten af skolen arrangerer I træningskampe med andre skoler. Der er meget du skal nå at lære og gøre resten af livet – og resten af livet starter nu. At være sløv og langsom bliver alt for kedeligt, pulsen og tempoet skal op, så livet kan gribes med alt det spændende, det byder på. Det er nu det starter. Sammen med dine klassekammerater løber I skoleåret i gang. I skal lære at bruge DmM, lære hvad det vil sige at holde klassemøde og blive enige, fordele og drøfte jeres ansvarsområder på skolen. I skal kende skolen og stedet og alle de andre mennesker, kende dagens tider, skolens regler og rammer og læse, drøfte og kunne forklare årets program for bl.a. jeres forældre. Du skal også lave en uddannelses- og udviklingsplan, som gennemgås med læreren. UGE 33 Ud i det fri Klassen vælger sammen, hvor I skal hen og planlægger, hvordan I klarer jer uden moderne hjælpemidler, når I tager på overlevelsestur i naturen i 2 dage. Det kan være på kanotur på Gudenåen, på bivuak tur på heden eller i klitterne ved havet. Ud at gå på egne ben, fange fisk, finde mad i naturens spisekammer, løse opståede problemer sammen. I kan gå på jagt efter dyrespor, lære at bruge kort og kompas eller at læse naturens vejvisere, lære at lave bål uden tændstikker og kunsten at lave mad over bål. UGE 34 - 35 I form til OL At holde sig i form, at være stærk og ”fit for fight” kræver træning og øvelse. Det er 22 sammen med klassen lære om vandets kredsløb, om ilt og kvælstofs kredsløb, lave forsøg med fotosyntesen, lære om hvor vandet kommer fra, om naturens fødekæder, og hvad forurening betyder i disse kredsløb. Sammen drøfter I, hvad dette betyder for jeres handlinger fremover. UGE 36 Praktiske færdigheder 1: Værkstedslære At håndtere værktøj på den rette vis, at kunne begå sig i et værksted, at kende fo rske ll i ge mate ri al er og den grundlæggende håndtering heraf, er alt sammen ”bunden” der skal lægges som fundament for at kunne skabe gode produkter og finde på geniale løsninger på praktiske opgaver. Vil du skabe noget nyt eller reparere noget gammelt, har du brug for praktiske færdigheder. Klassen bestemmer sammen, hvilket produkt I vil lave. Det kan være hylder til værelset, kasser til step, højbede, bur til kaniner, blomsterkasser til haven, hønsehus eller redskabsskur. Undervejs lærer I om forskellige træsorter og deres egenskaber, hvordan I skal arbejde med træ – med og mod årerne. I lærer håndtering af save, klinger, høvl og rasp, sandpapir, stemmejern, hammer og boremaskine. At bruge skruer og søm og hvad der bruges hvornår. I skal kunne save lige, kunne stemme ud, høvle og lære de gældende sikkerhedsregler i værkstedet. UGE 37 Matematik i fokus Matematik er det gamle græske ord for videnskab eller at lære. Matematikos betyder ”glad for at lære”. En af skolens pædagogiske principper er, at det du lærer, skal kunne bruges til noget. I dette forløb sætter klassen fokus på anvendt matematik. Forestil dig hvor mange steder i hverdagen du har brug for regning og matematik: Ikke bare når du handler eller skal holde styr på lommepengene, også når klassen skal lægge budget for rejsen, når du skal måle højden af flagstangen, beregne køb af gulvtæppe eller maling, lave opskriften om til 35 personer, lave energibesparelser, beregne renter af pengene i banken, omregne priser til fremmed valuta, måle kørte kilometer og hvor meget diesel, I skal købe. Klassen drøfter og beslutter, hvordan I bruger perioden bedst til at holde styr på det hele – i diagrammer, regneark, budgetter og statistikker. UGE 37 Naturens kredsløb Den jord, vi lever på, den natur vi benytter os af, er grundlag for alt liv, og vi – menneskeheden – har kun været her et kort øjeblik af jordklodens samlede historie. Alligevel er det lykkedes for os at gribe forstyrrende ind i naturens egen genbrugsstation. Naturen har sine kredsløb af ilt og vand og kulstof, som bruges igen og igen. Vi mennesker kan lære af naturen og rette vores handlinger efter det. Du skal UGE 38 Kend din egn At udforske, undersøge, gå på opdagelse 23 eller på snusetur er udtryk for forskellige måder at lære af virkeligheden og andre mennesker på. Men for dem alle gælder det, at du må være drivkraften i at lære meget, at du må komme omkring og stikkenæsen frem, stille spørgsmål, bruge øjnene. Planlæg sammen med klassen alt hvad I vil vide om egnen, I bor på og hvordan. På cykeltur, på besøg – lav interview, læs, gå på internettet, på museum, få besøg. Lær egnen at kende geografisk, kyster, søer, skove, bakker, byer, industrier, landbrug, særlige kendetegn. Hør om historien – fra oldtid til nu – ind i gravhøje, på borge, i egnsmuseer, på godser, i kirker, på gravpladser. Se film, tal med gamle og unge – besøg borgmesterkontoret eller… Kortlæg egnens erhverv – hvad lever mennesker af? Hvordan lever mennesker – og hvor? Jeres produkt kan være et kæmpekort af egnen med fotos og interviews, en film, en bog eller et billedshow med foredrag. Lav et arrangement for alle egnens folk og vis hvad I har lært. på agendaen. Læs bøger – læs højt sammen eller læs stille hver for sig. Lyt til lydbøger. Saml på læste sider, på gode bøger. Gør læsning til en livets hobby. Drøft noveller og fortællinger og hvad forfatteren har på hjerte. Læs gode digte, del gode digte med hinanden, skriv digte selv eller sammen, læs og reciter dit digt for de andre. Syng sange for en sag. Læs og læs og læs. Som produkt kan I holde en debataften, et arrangement for resten af skolen med digte og noveller I har skrevet, eller I kan lave en frise i lokalet – med billeder af forfatterne og bøgernes titel og tema, og hvem der har læst den. I kan udgive en poesibog med udvalgte digte og egne digte, eller hvad I nu bestemmer sammen i klassen. UGE 40 Praktiske færdigheder 2: Rengøring og Stil x Skolen skal være ren, haven ligeså, dit værelse, køkkenet – den personlige hygiejne i top. Selvfølgelig – hvad ellers? Som et menneske med respekt for sig selv bør du sammen med dine klassekammerater være fortalere for at kræve og organisere en god stil på alt i jeres hverdag. Se på omgivelserne, tag en tur rundt på skolen, er stilen i orden, tjener lokalerne de mennesker og funktioner, der skal bruge dem? Du må tage stilling til, hvordan stilen skal være, hvordan det sikres, der altid er rent og pænt, hvem der gør det, hvordan I gør det, hvilke rengøringsmidler og hjælpemidler der skal bruges, hvordan stilen holdes. Også den personlige pleje af hud, tænder, tøj, ånde, hår får en UGE 39 Læs og lad digterens daggert drøne Vi kan udtrykke os meget præcist via s pro get. Nu an cer et , d et al je r et , følelsesladet. Vi kan tale for en sag, debattere, argumentere, beskrive. Jo mere du læser, des mere udvikler du dit ordforråd og din begrebsverden. Men også her gælder det, at du skal bruge det til noget. I denne periode sætter vi litteratur 24 overhaling, så du ikke bliver syg af bakterier, så du føler dig frisk og godt til mode, så du har tøj på til situationen, så du sender de signaler, du ønsker, til dine medmennesker. stille spørgsmål og søge svar, drøfte og agere. Hvorfor er nogle lande fattige og nogle lande rige? Hvad er fattigdomsgrænsen, og hvordan og hvem definerer den? Hvilke er de hyppigste dødsårsager? Klassen finder statistikker og oplysninger om fattige og rige lande, studerer befolkningspyramider i forskellige lande. Er AIDS en fattigdoms-sygdom? Hvem får AIDS – hvorfor disse mennesker? Klassen beslutter hvordan den bedst kan hjælpe, og hvordan man kan skabe forandring. UGE 41, 51 Vi gør status Her er et andet af skolens pædagogiske principper: ” Du er drivkraften i at lære meget. Det er ikke lærerens små fiduser, der skal få dig op på dupperne – det er livet for vigtigt til” Sammen i klassen gør I status over hvad I har lært, udrettet, oplevet, udviklet og bearbejdet af både viden, kunnen, personlige holdninger, fællesskab og kammeratskab. Planlæg fælles lynkurser i klassens ”svage sider” f.eks. procentregning, staveregler, engelske verber. Læg planer for hvor mange point det næste halvår – eller de næste 2 mdr. Lav maratonstudier og før point offentligt i klassen. Læg en vild plan – lav om på døgnrytmen og udnævn klassen til ”kloge Åge.” – eller tag en test på hvor mange point man kan nå på et døgn. Tag soveposen med i klassen.. eller hvad i nu finder på. UGE 44, 45, 46 Os selv som udøvende kunstnere - rytme, stomp, dans, mimik, sang, musik, tegne, male, kramik, foto - vi medvirker på efterårskoncerten Kunst og kultur er et vigtigt element i menneskers liv. Det gør os mere menneskelige, får os til at åbne op for nye indtryk, nye synspunkter og inspirerer os i dagligdagen. Det giver os nye muligheder for at udtrykke os – anderledes, poetisk, præcist, farverigt og musikalsk. I denne periode afsøger og udfolder du sammen med klassen alle jeres talenter og lærer teknikker og arbejdsmetoder indenfor de forskellige visuelle kunstarter: maleri, skulptur, fotografik og plakatteknik og indenfor de musiske kunstarter som musik, sang, dans og teater. Klassen vælger sammen et eller flere temaer at arbejde ud fra. Sammen drøfter I udtryk og indtryk, provokation i kunsten, stemninger og at skabe stof til eftertanke. I bestemmer jer for et eller flere produkter og planlægger, hvad I skal lære, træne, øve UGE 43 Fattige og rige i verden Vi mennesker er her i verden sammen. Hvad der sker, hvordan mennesker har det, vore problemer og vore fantastiske muligheder er grundigt viklet ind i hinanden, så det er et fælles anliggende. At lære om verdens lande er vigtigt. Vi må 25 og producere. I kan måske invitere en dygtig kunstner til at lære jer en bestemt disciplin, f.eks. en danser, en keramiker, musiker eller fotograf. Klassen laver - eventuelt sammen med resten af skolen - en sammenhængende forestilling til efterårskoncerten med alle de kunstneriske udtryk I har udført og øvet jer i og med det budskab, I ønsker at få frem. laves. Teknikken skal også læres f.eks. kameraføring, at få det væsentlige i fokus, rolige billeder, hvordan klipper man filmen sammen, får sat lyd på, overskrifter på. Sammen med klassen kommenterer og forbedrer I filmen eller filmene, og sammen bestemmer I, hvordan filmene lanceres. UGE 50 Det gør godt at gøre godt Sommetider kan små ting have en stor betydning, f.eks. at nogen hjalp da det kneb eller nogen gav en gave uden grund. Eller du rejste dig for en i bussen, som blev rigtig glad for opmærksomheden, eller du snakkede med en der så ud til at være ensom. Klassen drøfter hvad det betyder at gøre godt. Hvem har ansvaret for at mennesker har det godt? Hvad vil det sige at have det godt? Hvad betyder en god etik, et godt kammeratskab, en hjælpende hånd? Sammen planlægger og gennemfører I at gøre godt. Samle ind til et formål, dele ud af humør eller tjenester, sprede glæde hvor det kan være til gavn, arrangere underholdning for ensomme, i flygtningelejre, fængsler eller…. Kan I starte noget, der kan rulle videre, så andre griber ideen? Måske når I også at sætte mål for næste TCE indsamling, hvor pengene går til bekæmpelse af HIV/AIDS i Zimbabwe. UGE 47, 2, 12, 23 Catch up Klassen gør sammen status over hvor langt I er nået med studiepoint, oplevelser og kurser. Hvordan er situationen i forhold til jeres mål. Hvad mangler du, hvad mangler hele klassen, og hvordan indhenter I det? Dagen går med at gøre opgaver færdige, rette og ”catch up” (indhente) jeres mål. UGE 48, 49 Praktiske færdigheder Filmproduktion 3: Det er en krævende opgave at lave en film. Det kræver øvelse og omhu at få det ønskede resultat, men det er til at gå til. Sammen planlægger I, hvad jeres film skal skildre, udtrykke og betyde for dens publikum. Hvad vil I sige med den? Hvad er jeres budskab? Måske vil det være umiddelbart nemmere at begynde med at beskrive jeres skole, som I jo kender godt, klasserne, produktionerne, hverdagen, DmM, omgivelserne og programmet. I kan også vælge at lave små instruktionsfilm til resten af skolen: Hvordan du holder opvaskemaskinen ren, hvordan man planter roser, sådan bager du glutenfrit brød. Drejebogen skrives, produktionsplan UGE 50 Engelsk i fokus Dansk tales kun af 5,5 millioner mennesker hvilket betyder, at 7-8 mennesker ud af hver 10.000 på jorden forstår hvad du siger. 26 UGE 2 Det Danmark du aldrig ser Det er helt anderledes med engelsk, som er det 3. mest anvendte sprog i verden. Med gode engelskkundskaber kan du komme vidt og række ud til mennesker over hele verden. Vi giver disse to dage en ordentlig skalle med engelsk og snakker engelsk hele tiden. Klassen kan organisere at have undervisning sammen med engelsktalende eller at vise folk fra andre lande rundt i jeres by. I kan læse bøger på engelsk, snakke om dem, se film uden undertekster, synge sange på engelsk, skrive breve, fortælle om… I kan bede om et lynkursus i engelsk grammatik og skrive diktater på engelsk. I kan også hver især vælge et tema at studere, søge oplysninger om det på engelske websites og lave en rapport om emnet eller holde et oplæg for en engelsktalende. I kan jagte ekstra point i DmM engelskdatabasen. ”Du må komme tæt på det, du vil lære noget om. Jo nærmere du kommer, jo mere får du lært”. Hvordan fungerer livet i Danmark? Der må foregå en masse bag kulisserne, som vi aldrig ser. Hvor kommer spildevandet egentlig hen, når vi skyller ud? Og hvem tager skraldet? Hvordan er de Strelitzia havnet hos blomsterhandleren, når han ikke kan dyrke dem her? Hvem sørger for, at flyet lander sikkert? Sørger for det friske brød? At togene kører til tiden? Hvor får politikkerne ideerne fra? Hvor kommer kroppen hen, når man er død? Hvad er det for et Danmark man aldrig ser, som vi gerne vil se? Hvad foregår der om natten, under jorden, bag kulisserne, oppe i luften eller under vandet? Vi undersøger sagen nærmere og tager med folk på arbejde om natten eller ind bag de lukkede døre, under jorden eller op i luften. Det kan være på avistrykkeri, et slagteri, i et fængsel, hos politiet, med skraldemanden, på grønttorvet, hos bageren. Det kan være at komme op i pytonerne på Lillebæltsbroen, op i et kontroltårn i lufthavnen eller at grave os tilbage i historien med arkæologerne. Klassen bestemmer hvordan og til hvem, de vil vise noget af det ”Danmark man aldrig ser”. UGE 51 Vi gør status Første halvår af skoleåret er gået. I er nået det første stykke vej og stopper nu op og ser tilbage på alt det, I har nået, oplevet og lært. Nåede du det, du havde planlagt, gjorde klassen? Var I effektive, havde I travlt nok, gav I den hele armen? Sammen gør I status over point, over målene fra uddannelses- og udviklingsplanerne, tester jer ved stopprøver, færdighedstests og multiple choice tests om paratviden. Som Odins ravne, Hugin og Munin, kikker I ikke kun tilbage – men skuer også ind i fremtiden og planlægger det kommende halvår. UGE 3 Godt brød Brød er en af de basale fødevarer, der findes i forskellige udgaver over hele kloden. Det bages i ovn eller på åben ild og 27 består alle steder af en malet kornsort og vand, salt og en form for hævemiddel. På disse kanter af kloden har mennesket spist brød i næsten 2000 år, andre steder på jorden rækker denne spise endnu længere tilbage. Brød har haft en særlig betydning i forskellige religioner. Brød var tidligere en spise for de rige, men nu må alle lære at spise brød til. Brød dækker en god del af de kulhydrater mennesket indtager. Der sker noget helt særligt, når der dufter af hjemmebag. Gode minder fra mormors køkken eller diverse fødselsdage dukker frem på nethinden, og munden løber i vand. Der er dejligt med friskbagt brød. Det er bagedag, og klassen må vælge, om der skal bages mange forskellige slags brød, eller alle skal lære at bage de samme 3 slags: stenalderbrød, italiensk ciabatta, franske flutes, indiske chappati, grovboller, frøsnappere, fuldkornsbrød, 5kornsbrød, glutenfri rugbrød, proteinkiks, boghvedepandekager, knækbrød, mexicanske tacos eller tortilla. Der skal bruges mel af forskellige kornsorter, groft og fint mel, forskellige hævemidler og metoder. Afhængig af hvor mange I bager til, må I måle, veje og omregne opskrifterne, så ingrediensernes forhold passer til mængden. Sørg for en rigtig god servering for alle de, der skal nyde frugterne af jeres anstrengelser. men hvad er det for noget vejr? I vejrudsigten hører vi om regn, sne, slud, hagl, sol og badevandstemperaturer, men hvordan opstår det og hvordan kan man måle det? Vi besøger en vejrstation og undersøger sagen nærmere. Hvad er en orkan, en cyklon, en hedebølge, en monsun, hvad er kumulusskyer og blomkålsskyer osv. Hvad er nord, syd, øst og vest, højtryk, lavtryk og vindstyrker – der er mange begreber, vi kan blive klogere på. Vi kan også bygge vores egne minivindmøller og lærer en masse om naturens enorme kræfter og energi. Hvad er grøn energi? Vi undersøger vejrforholdene i forskellige lande. Hvad betyder klimaforandringer for os og hvad betyder de for mennesker der bor på andre kontinenter? Der er mange ordsprog, der beskriver forskellige vejr fænomener, fx ”mosekonen brygger” , ”solen står op i østen og går ned i vesten”, hvad betyder det? Find selv flere eksempler og lær af hinanden. UGE 4 Kroppen på toppen Er din krop på toppen? Og er knoppen på toppen i orden? Det er den, der skal holde dig på toppen resten af livet. Vi måler kroppens kondition og energiomsætning. Vi lærer om sammenhængen mellem krop og psyke. Vi taler om kropsidealer og samfundets påvirkning af vores selvopfattelse. Hvad sker der med din krop i puberteten både fysisk og psykisk? Hvad er sundhed? Vi debatterer og tager stilling til rygning og UGE 3 Vejrfænomener ”Alle taler om vejret, men ingen gør noget ved det..” Sommetider holder vi vejret, 28 rådighed for de mange. Kun kirken og de rige folk, der havde råd til at ansætte et orkester, kunne høre klassisk musik. Nu er det vores tur til at høre denne en anden slags musik live fra scenen. Vinterkoncerten står for døren og hele skolen forbereder sig på flere måder. Vi skriver og trykker program. Vi lytter til og lærer om musikken. Vi forbereder os på at være gode værter for musikkerne og gæsterne. Vi pynter salen og bordene, koger, steger og bager og laver kaffe. Vi forbereder os på at være koncertgængere, i festtøj og med ørerne og sindet åbent for nye indtryk. andre rusmidler. Vi lærer, hvordan man laver individuelle træningsprogrammer, hvordan man sætter sig mål og ikke mindst - hvordan man når sine mål. Vi afprøver forskellige sportsgrene og lege i hallen og i naturen. Du planlægger nu din daglige træning for hele foråret og hvordan klassen gennemfører den planlagte træning. Klassen aftaler, hvordan I holder sammen om, at alle når deres mål. UGE 5 Aktionér Det er ret almindeligt, at mennesker i Danmark brokker sig, hvis de er utilfredse, i avisen, til myndighederne, til ledelsen, til hinanden. Det er ikke det, der skaber forandringer, det er ikke det, der skaber en god stemning, det er heller ikke noget, der kræver en særlig indsats. Hvis noget skal laves om til det bedre, er det bedste middel at tage hånden op af lommen – og skabe forandringen. Klassen aktionerer – skaber en forandring. I har i forvejen besluttet, hvad I ønsker at forandre og få indflydelse på – og hvordan. Skal det f.eks. være at drøfte sund mad, lokal mad, fødevarekilometre og gardenfarming med folk ved at sætte blomsterkasser med gulerødder op på torvet? Eller at afholde et arrangement for de ældre på et plejehjem, male spisesalen, samle affald og sætte affaldsbøtter op i skoven? UGE 5 Takt og tone Vi kender det alle sammen. Når vi hører en god sang eller melodi, så rokker vi i takt med musikken, men hvad er egentlig en rytme, og hvordan tæller man takter? Vi lærer om musikkens matematik - 4/4 takter, ¾ takter og om musikkens skriftsprog. Vi lærer noder – hele og halve, og vi hører tonerne. Du skal se et partitur og lytte til musik – kan du læse med? Vi skal lytte til rytmer og musik fra forskellige verdensdele. Vi skal lære om STUMP og prøve det selv. Hvad er din yndlingsmelodi og hvorfor? Kan du lave en bedre melodi selv? Du skal prøve at lave rytme-ord og skrive små melodistumper. Prøv at bruge et digitalt program til at skrive en melodi. UGE 5 Klar til Vinterkoncert Den klassiske musik har ikke altid været til 29 UGE 6 Praktiske færdigheder 4: Madproduktion Og alle hjælper hinanden med at rydde af og vaske op. x Uge 8 Rejseplanlægning Mennesker bruger gennemsnitligt 1400 timer om året på at indkøbe og tilberede måltider, spise, vaske op og gøre rent efter madlavningen. Det er mange timer og mange penge der bliver brugt på mad. Men det vigtigste er nok, at mad er en betingelse for din overlevelse, og med god mad lever du bedre og længere. Altså – der er mange grunde til at lære at lave mad, sund mad – god mad. Klassen planlægger sammen en uge hvor I lærer at tilberede forskellige retter, men ikke nok med det – også at servere den indbydende og lækkert. I kan omdanne skolens køkken og spisesal til en fin restaurant, der serverer et godt måltid for de andre hver dag. Fredag inviterer I til gæster til galla- med 3 retters mad og flot servering, nice outfitt og god tone. I løbet af ugen må I lære om god køkkenhygiejne og finere madlavning, lære forskelligt om borddækning og bordpynt, og at servere rigtigt. Klassen kan dele sig i to grupper; kokke og tjenere og så ”gå i lære”. Der skal findes opskrifter frem og beregnes mål og vægt i forhold til antal personer. Retterne skal tilberedes og anrettes flot. Gæsterne må bydes velkommen, der skal serveres og vi fortæller om menuen. Vi konverserer under middagen og hører også gæsternes historier. Vi får en vurdering af madlavningen og serveringen fra gæsterne. Rejsen står for døren og rejsen planlægger klassen i fællesskab. Vi drøfter, hvad vi skal vide om landet, om menneskers liv, landets historie, problemerne og fremtiden. Også hvordan og hvor vi ønsker at undersøgelserne skal foregå, og hvad et godt rejseprogram indeholder. Vi laver en brainstorm og ender med en god plan med nye oplevelser, spændende undersøgelser og en bestemmelse om, hvad det hele skal ende med. Klassen lægger budget, bestemmer transport, overnatningssteder og organiserer hvem, der sørger for hvad. UGE 9 Lær himmelrummet at kende Er Pluto en planet - er det en hund eller er det noget helt andet? Er der mælk på mælkevejen? Hvor stort er uendeligheden? Hvad er der udenfor universet? Er der liv andre steder? Hvem har skabt planeterne og stjernerne? Gennem hele menneskets eksistens - overalt på kloden - har nattehimlen fået os til at stille spørgsmål og søge svar, digte historier, drømme, filosofere, undersøge og diskutere. Klassen rejser ud i rummet, hvor vi bliver vægtløse og tæller stjerneskud. Vi lærer om universet, fra BIG BANG og til i dag, om vores 30 nærmeste galakser, om vores eget solsystem, om planeterne, månen, om stjernehimlen og stjernebilleder. Vi ser 30 fremvisning med debat om Danmark. Vi viser den for indbudte gæster fra lokalområdet, forældre eller andre skoleklasser. Klassen sætter samlede anstrengelser ind på at lave et spændende foredrag, der både indeholder vores egne oplevelser, budskab fra dem vi mødte og fakta der underbygger hvad vi vil have frem. Vi øver os i klart og præcist at få vores budskab frem på læberne og videre ud i forsamlingen. Venus på morgenhimlen og Saturns ringe i kikkerten. Vi lærer at regne med afstande og lysår, om vinter og sommer, om asteroidebæltet og om livet i rummet. Vi besøger et observatorium og lærer om Tycho Brahe og andre forskere gennem historien, og hører om tidens forskellige opfattelser af himmelhvælvet og jorden. På skolen laver vi en planetsti eller anden form for model, den snor sig gennem klasseværelserne, på gangene, i spisesalen, parken eller i sportshallen. UGE 12 Forårsaktion UGE 10, 11 Studietur Danmark ligger i den nordlige tempererede zone og har kystklima. Hmm. Vi bor altså i et område med meget forskellige årstider. Vinteren med kulde og slud går på hæld, og der er af og til forår i luften. Mennesker og dyr vover sig ud af deres vinterhi. Og så skal der luftes ud. Forårsrengøringen foregår både i naturen og hos os mennesker. Skolen må også stå for skud. Vinterens støv og spindelvæv skal væk, ruderne pudses så forårssolen kan kikke ind, computerskærmen poleres, tastaturet sprittes af, gulvene bones. Med forårssolen kommer lysten til at være udenfor i solen. Fodboldbanen kridtes op, bolden trilles frem. Krukkerne planter vi til med farverige blomster, og skulpturerne poleres. Vi kigger til køkkenhaven og forbereder os på snart at tage fat i haveredskaberne. En god opmærksom gåtur i naturen viser, at det ikke blot er os, der fejer for egen dør. Syng også forårssange, skriv gækkebreve, drik varm kakao og lav bål. Så står rejsen for døren. Det er nu vi skal af sted på den planlagte rejse, og sammen tjekker vi at alt er planlagt og aftalt. Vi pakker taskerne og drager på opdagelse. Vi sikrer os, at pakkelisten er krydset af og at bussen er tanket op. Vi smører madpakker, fylder termokanderne op og vinker farvel. Det er nu vi skal finde svar på vores spørgsmål. Vi lærer nye mennesker at kende. På turen har vi fokus på at følge vores gode program, hygge os med hinanden og være en god kammerat. Vi hjælper hinanden og alle har et medansvar for, at det bliver alle tiders tur. Vi tager billeder, film og skriver dagbog/blog. Når vi kommer hjem laver vi vores produkter og øver os på vores foredrag. UGE 12 Vi holder foredrag Tilbage på skolen efter en lærerig Danmarks tur samler vi alle vores billeder og øvrige materialer og forbereder en 31 fremlægger for vores kammerater og lærere på skolen. UGE 13 Studiemaraton UGE 15 Praktiske færdigheder 5: Garden farming Vi spidser blyanten og fordyber os i forskellige emner. Vi lærer om det periodiske system, om grundstoffer og partikler, om tidslinjen for historiske perioder, oldtid, vikingetid, middelalderen osv. Læreren holder daglige kurser, og vi tester os selv med små stopprøver, laver pointopgørelser mm. Sammen med din lærer gør du op, hvad du særligt har brug for at træne. Dagens resultater tælles op i fælles forum, og sammen sætter vi målene for næste dag. x Med klimaforandringerne og opvarmningen af kloden, er det helt relevant at lære at dyrke sine egne fødevarer. For sundhedens skyld, for klimaets skyld, for fornøjelsens skyld. Det kræver et stykke jord, en god plan, nogle penge og en indsats, og så skal I selvfølgelig vide, hvordan I skal gøre. Sammen gør klassen køkkenhavens bede klar, fjerner ukrudt laver kompost og kultiverer gødning ned i jorden. Planter de første forspirede salater ud, sætter kartofler til forspiring Er der risiko for nattefrost, dækker I jorden og planterne til med plast. I måler jordtemperaturen, sår persille, gulerødder, radiser, salat, dild, porer, rødkål, spidskål, grønkål, eller hvad I har bestemt jer for. Skal I også udruge kyllinger, have husdyrhold, høns, kaniner eller en ged at malke? Lav en plan for haven, og hvordan den passes frem til høsten. UGE 14 Fremtidens verden Luk øjnene og forestil dig, at du lever i fremtidens verden. Hvad ser du omkring dig? Beskriv omgivelserne, naturen, byen, menneskene, dyrene, transportmidlerne, maden osv. Er du tryg eller er du bange? Vi bevæger os ind i fantasien, videnskabens og teknologiens verden og ser på fremtiden om 10 år, om 50 år og om 100 år. Vi sammenligner med udviklingen de sidste 100 år. Klassen interviewer en person, der har oplevet 4 generationer, undersøger hvad de sidste nye opfindelser og opdagelser er, og hvad der er i støbeskeen for fremtiden. Kommer fremtiden bare af sig selv eller hvem former den? Kan du og klassen få indflydelse på, hvordan jeres fremtid bliver? Vi samler alle vores data og idéer og udvikler et fælles visuelt produkt, som vi UGE 16 Vor forunderlige klode Vores Jord er i konstant forandring. Kontinenterne flytter sig, jordskælv skaber naturkatastrofer, klimaet forandrer sig, skove fældes, ørknerne breder sig. Jorden har fantastiske, varierede udbud af landskaber, af dyreliv både på landjorden, i luften og i havet. Der findes de særeste dyr, 32 der formår at tilpasse sig til ekstremerne. Sammen med din klasse stiller I spørgsmål og finder svar på alt det, I gerne vil vide om vores forunderlige klode. Hvad gør du egentlig, når tingene ikke fungerer, og du er irriteret over det? Laver du det, eller klager du over det? Ringer du efter nogen? Det er rigtig dejligt at vide, hvad man skal gøre, vide hvor man finder værktøjet og materialerne og mærke hvor rart det er, når det virker igen. Klassen laver en nul-fejlsliste over deres område. I trios lærer I at løse alt fra at pudse et hul i væggen, sætte væv op og male, skifte en pære, smøre dørhængsler, skifte en rude, lave en forlængerledning, skifte pakning i vandhanen, sætte en flise op… UGE 17 Bag, foran og på scenen Så er det tid, at klassen og skolen for alvor sætter kræfter ind på at levere et godt teaterstykke og planlægge, hvordan I kan vinde i årets sommerteaterstævne. Teater er en fantastisk udtryksform, hvor man med alvor eller humor, drama eller komedie kan få et budskab og en god oplevelse ud til publikum. I må læse det skuespil igennem I er blevet enige om at spille, drøfte personerne, budskabet, konflikten, miljøet. Fordele rollerne og komme i gang med at øve jer. Og så er der alt det praktiske med kulisser, rekvisitter, kostumer, lys og lyd og effekter. Du skal vide, at det er en helt fantastisk oplevelse at samarbejde om at få en forestilling op at stå, og at gennemføre og spille den flere gange for et publikum. Det er svært til tider, måske tror du ikke du tør, men des større bliver sejren og forandringen og sammenholdet, når det lykkes. UGE 18 Praktiske færdigheder 6: Småreparationer UGE 19 Garden farming - fortsat.. Der er gået 4 uger siden klassen såede de første grøntsager. Det I såede til forspiring, skal plantes ud og nyt skal sås. Hvad har kokken brug for? Hvilke planter beskytter hinanden, og hvilke skal ikke stå sammen? Hvordan er det med gødning, lugning og vanding? Og hvad med kyllinger, høns eller kaninerne? Klassen bruger 3 dage på at få haven i topform til at levere mad på bordet. UGE 20 Faglig fokus Det er dig, der står ved roret i dit liv. Du er den, der skal sikre, du kan alt det, du skal kunne til eksamen, men du er her heldigvis sammen med alle de andre. Denne uge går ud på at sætte fagene og det du skal kunne i første række, med fuld fart på. x Kender du det at stå med dørhåndtaget i hånden og fletningerne i postkassen? Eller at du skal gå gennem et mørkt lokale, fordi lampen ikke lyser, når du tænder kontakten? Eller det trækker, fordi der er hul i en af de små ruder? 33 det handler om sceneskræk, at overskride grænser, at blive set og hørt, at turde, at komme ud over scenekanten og leve dig ind i din rolle hvad enten du er skuespiller, lys- og lydteknikker, kulissemager, instruktør, musiker eller lign. Publikum sidder klar, sommerteatret på Tvind er i gang og scenetæppet går op. Med din deltagelse er du med til at skabe en helt unik kulturtradition, hvor såvel store som små underholder og udtrykker sig på de skrå brædder. Du er med i et stort fællesskab, der står sammen i stort og småt - i nederlag og sejre. Også hvis jeres stykke ikke er gået videre til sommerteaterstævnet. Så er du en del af et meget velkvalificeret publikum, som ved lige hvad det drejer sig om, og som dygtigt kan vurdere de andres præstationer og med din stemme, kan afgøre resultatet af konkurrencen. Klassen sætter sammen fokus på, hvordan det står til med den faglige kunnen. I tester jer selv med eksempler på de nationale test, laver stop prøver, indhenter den viden I mangler og træner de faglige færdighede, I hver især har brug for at blive bedre til. I får læreren til at give lynkurser i det, I skal have frisket op. UGE 21, 22 Vi tager naturtegn Har du nogensinde tænkt på, hvor levende den jord, du går på, er? Hvor bor billen og regnormen – hvad laver de, når de går hjem? Har de overhovedet et hjem? Vi skal grave os frem for at finde svar på alle vores spørgsmål. Vi skal ud i det fri. Vi skal se ned, og vi skal se op. Oppe i træerne, i redekasserne og på foderbrættet ser vi den ene lille sangfugl efter den anden, men hvad hedder de egentlig, hvad synger de, hvordan ser det ud, når en lille ny fugleunge bliver udklækket – vi sætter minikameraer op og følger processen nøje. Vi lærer om fuglens anatomi, om fødekæder, om bløddyr, om insekter og spindlere. Klassen bestemmer, om de laver ferskvands akvarium, regnorme terrarium, studerer bier og laver honning eller laver et herbarium med udstilling af pressede planter fra den danske natur. Alle skal have taget mindst 10 naturtegn ud af de 20 mulige. UGE 24 Vil vi fred her til lands? Der er krig i verden, det ved vi. Det hører vi om i medierne hver dag, men hvorfor skal vi bekymre os om det – det rammer jo ikke os eller gør det – og behøver det at komme helt tæt på dig og mig, før vi stiller spørgsmålstegn ved det? Er krig et nødvendigt onde? Når vi kigger i historiebøgerne eller taler med vores oldemor, så bliver vi mindet om, at krig også er et dansk fænomen, og ser vi os omkring i verden, så finder vi danske soldater i bl.a. Afghanistan. Hvilken holdning har du til det? Vi lærer om Danmark i krig og diskuterer bl.a., om vi har et forsvarsministerium eller UGE 23 Sommerteaterstævne Nu er det sommerfuglene flytter ind i maven og neglene bliver høvlet kortere… 34 et krigsministerium. Om krig kan skabe fred? Klassen undersøger og debatterer disse spørgsmål og danner sig egne meninger. Det kan være ved at få besøg af forsvarets mobile undervisning ”Check Point One” eller besøger en militærbase, hvor du interviewer soldater og konkurrerer på militærbanen. Vi kan besøge Rigshospitalets Center for tilskadekomne soldater samt vores lokale flygtninge center. Vi samler alle vores informationer, diskussioner, billedmateriale og sanseindtryk i en fremlæggelse og giver vores meninger til kende for lokale politikere. pointoptælling. Store og små sejre. Du giver udtryk for, hvad der har gjort størst indtryk. Du skriver personlige rapporter, som fx digte, powerpoints, filmklip, små essays over skoleåret, der gik osv. Vi forbereder os til folkeeksamen. UGE 26 Et brag af en afslutningsuge Skoleåret er ved at være slut, og vi gør afslutningen til et brag af en fest sammen med familie og venner. Inden vi skal have gæster, skal vi have det hele forberedt. Skolen skal gøres hovedrent, festmiddagen laves og underholdningen skal forberedes. Vi skal selvfølgelig også nå at nyde hinandens selskab på en hemmelig dag før sommerferien. UGE 25 It’s showtime Det er nu du for alvor får mulighed for at fremvise og fortælle om alt det, du har lært. Du fokuserer på årsprøver og 35 Heldagsskolen Lindersvold Lindersvoldvej 5 4640 Faxe Tlf: 56 72 51 64 Fax: 56 72 55 89 E-mail: [email protected] Web: www.heldagsskolen-lindersvold.dk 36