1. No category

Gudruns Sorg
Dengang var Gudrun beredt til Døden,
da sorgful hun sad over Sigurds Lig.
Ej sad hun og græd
og med Hænder slog;
ej hun klynked som andre Kvinder.
Kloge Jarler til hende kom,
varligt de bøjed den haarde Vilje.
Dog kunde Gudrun ikke græde;
saa hun sørged,
som om briste hun skulde.
Hos sad Jarlers ædle Hustruer,
smykkede med Guld,
ved Gudruns Side.
Hver af dem sagde sin egen Sorg,
den bitreste, som hun baaret havde.
Da sagde Gjavløg, Gjukes Søster:
”Blandt Folk over Mulde
er jeg fattigst paa Glæde.
Fem Mænd jeg saae i Døden segne,
tvende Døttre, trende Søstre, otte Brødre.
Jeg ene lever!”
Dog kunde Gudrun ikke græde;
saa mod var hun i Hu over den døde Mand,
saa fuld af Smerte
ved Fyrstens Ligfærd.
Da sagde Herborg, Hunelands Dronning:
»Jeg har en haardere Harm at fortælle.
Fjernt i Sønden mine syv Sønner
faldt paa Val med deres Fader.
Med Fader og Moder og fire Brødre
leged Vinden paa Havets Vove;
Bølgen slog
mod Skibets Planker.
Selv skulde jeg dem smykke,
selv dem begrave,
og selv for deres Helfart sørge.
Alt det jeg led i et eneste Aar,
og Ingen talte et Ord til Trøst.«
Dog kunde Gudrun ikke græde;
saa mod var hun i Hu over den døde Mand,
saa fuld af Smerte ved Fyrstens Ligfærd.
Da sagde Gullrønd, Gjukes Datter:
»Ej du mægter, Foster moder!
skøndt vis du er,
den unge Viv at trøste!«
Ej lod hun til hylle Fyrstens Lig.
Lagnet strøg hun af Sigurds Legem,
vendte hans Kind mod Gudruns Knæ:
»See paa din Elskte;
læg din Mund til hans Skjæg,
som om du favnede
Fyrsten i Live.«
Engang Gudrun end ham skued,
saae Blodet, som Herskerens Haar mon væde,
Fyrstens straalende Øjne slukte,
Kongens Bryst af Sværdet kløvet,
Gudrun tilbage paa Bolstret segned,
Lokkerne løstes, Kinden rødmed,
Taarer som Regn randt over Knæ.
Da græd Gudrun, Gjukes Datter,
saa Taarerne løb fra Øjets Laag.
Da sagde Gudrun, Gjukes Datter:
»Saa var min Sigurd
blandt Gjukes Sønner som Løget,
der groer op over Græsset,
eller den blinkende Sten,
der drages paa Baand,
som Ædelsten over Ædlinges Skare.
Jeg monne
Kongens Kæmper tykkes
herligere end alle Herjans Diser.
Nu er jeg saa liden,
som Løvet er paa Buskene ofte,
thi den Ædle er død.
For Borde jeg savner,
i Seng jeg savner min fuldtro Fælle.
Gjukes Sønner,
volde min Ve,
volde deres Søsters sorgfulde Graad.
Folkets Land I lægge øde,
thi ej I holdt de svorne Eder.
Ej skal du, Gunnar!
Guldet nyde;
Ringene vil dig Bane volde,
siden du Sigurd Eder svor.
Ofte var Glæden større i Gaarde,
da min Sigurd sadlede Grane
og da de fore til Brynhild at frie,
den usalige Kvind i Ulykkes stund.«
Gudrun >> << InstruMental
Et rum – et instrument – en gammel nodesamling
En pianist fordyber sig et øjeblik i et ukendt partitur, lægger bogen til side og begynder at øve sig
på klaveret. Mens strengene bliver slået an, er en kvinde kommet ind i rummet og hun insisterer
på at fortælle bogens sange.
Pianisten hører om en fortidig ligfærd, hvor kvinden Gudrun sørger over sin myrdede mand Sigurd.
Drabsmanden er at finde i den nærmeste familie, der er spundet ind i et net af intriger og begær
efter guld og magt. Gudrun kan ikke græde, hun er lammet af sorg og parat til at dø. En række kvinder, der som træstammer kraftfuldt bryder gennem jorden og giver deres skæbne stemme, forsøger
uden held at hjælpe Gudrun. Først ved synet af den døde krop uden ligklæde, reagerer hun.
Pianisten lytter og fingrene spiller handlingen frem. Fremmedartede klange og toner finder vej og
udtrykker det uudtrykkelige, mens rytmen maner og forløser.
Da Gudrun endelig lader tårerne få frit løb og ser sandheden i øjnene, åbnes der for en strøm af
anklager og forbandelser.
Iscenesættelsen
Måske er det respektløst at iscenesætte et værk, der er skrevet til koncertbrug og dermed primært
for øret, men det virker oplagt at tilføre en visuel dimension til netop sangene i Gudruns Sorg.
Teksterne indeholder elementer, som viser frem mod et arrangement og denne mulighed for dramatisering understreges yderligere af Heises musik og kompositionsteknik, hvor han blandt andet
fremhæver tekstens fortællerfigur.
Vi har valgt at skærpe dramaet ved at konfrontere Heises romantiske toner med Ny musik af komponisten Markus Fagerudd. Kvindernes eviggyldige beretninger om sorg, svigt og hævn ruskes så
at sige frem til nutiden i mødet med en ekspressionistisk og kontrastfuld klavermusik.
Ved at flytte fokus fra den æstetiske kunstsang til en iscenesat udgave af værket håber vi, de glemte
sange vil få nyt liv.
Heise og Gudruns Sorg
Gudruns Sorg er en af de væsentligste samlinger af Heises sange fra hans sidste år. Teksterne er
fra den ældre Eddas islandske sagaer, oversat af H.G. Møller, og de seks sange blev komponeret og
udgivet i 1871. Handlingen spejler sig omkring en central kvindefigur, Gudrun, hvis mand er blevet
myrdet af hendes bror, og man genkender slægtskabet til skæbnehistorier i Det gamle Testamente
og de græske tragedier.
Gudruns Sorg er skrevet i en fase, hvor Heise arbejdede med et større dramatisk udtryk i sin musik
og sangene bærer præg af store dynamiske kontraster, som understreger teksten. Desuden optræder tematiske reminiscenser næsten som ledemotiver, hvilket også peger på en dramatisk kompositionspraksis. Det er den mørke tone som dominerer, og kun en ud af de seks sange ender i dur.
(Da sagde Gullrønd, Gjukes datter).
Fagerudd og InstruMental
Den finske komponist Markus Fagerudd (f. 1961) har komponeret en hel del instrumental- og
vokalmusik og i årene 1981–98 skabt teatermusik til bl.a. KOM-Theatre, Helsinki, City Theatre og
Finnish National Theatre, såvel som musik til film og Tv.
I klaverværket
InstruMental fra 2002, som indgår i denne forestilling, behandler Markus Fagerudd relationen
mellem musiker og instrument. Han udtaler bl.a.: »Da jeg startede med at planlægge InstruMental-serien, som indtil nu består af 4 værker, var jeg inspireret af nærværelsen mellem instrument/
musik/teater. Tanken om, at dette værk i sig selv skaber tanker om tilstedeværelsen af teater, var
meget interessant og udfordrende.«
Rækkefølgen af de fem satser er pianistens eget valg, hvilket understreger musikerens medskabende indflydelse på værket.
Tak til Dansk Skuespillerforbund og Den Ingwerske Fond.
Kirsten Schultz Hansen debuterede som instruktør i 2007
med Mozarts opera Tryllefløjten i Mantziussalen, Birkerød (Nomineret til DRs »Boleroprisen«). Siden har hun iscenesat Purcells Dido and Aeneas på Operakompagniets Sommerhøjskole
2008, Kvindekævl af Lars Johan Werle på Kalejdoskobs foyerscene 2009, Rodgers and Hammersteins South Pacific på Helikon
Teatret 2009, og Bizets Carmen med 140 medvirkende, Operakompagniet 2010.
Kirsten Schultz Hansen modtog Rudersdal Kommunes Kulturlederpris i 2009.
Oprindelig uddannet sanger og sangpædagog fra Musikkonservatoriet. Har arbejdet freelance med opera- og kammerkoncerter,
turneret med Musikteatret Undergrunden, flere Cd- indspilninger, bl.a. Sange af Jørgen Malling (Classico Records 2005).
Efteruddannet hos instruktør Vibeke Wrede og på Odsherred
Teaterskole. Ansat som instruktørassistent på operette- og musicalforestillinger i Birkerød Musikdramatiske Forening fra 20022006, og assistent på Teater Hedelands opførelse af Nabucco 2006.
Kirsten er vild med sejlbåde – selv efter at have oplevet kæmpebølger i Middelhavet. Hun har været
syngende galionsfigur 2500 km fra Spanien gennem Europa til Danmark.
Kati Eriikka Arikoski. Den finske pianist Kati Eriikka
Arikoski er uddannet klaverlærer fra Turku Kunstakademi i Finland i 2005 og flyttede derefter til København
for at studere klaver hos Professor Niklas Siveløv på Det
Kgl. Danske Musikkonservatorium. Hun afsluttede cand.
mag. uddannelsen i 2008 med højeste karakter, og skal
dobbelt-debutere i 2011 fra solistklassen både som solist
og som kammermusiker med ensemblet Trio Gimelia.
Kati Eriikka Arikoski har spillet en række solokoncerter i Danmark, Østrig, Sverige, Island og på Færøerne
og optræder jævnligt som kammermusiker og som liedakkompagnatør.
Arikoski har placeret sig fornemt i flere klaverkonkurrencer, hvor hun blandt andet har vundet legater fra Det
Kgl. Danske Musikkonservatorium som solopianist og som kammermusiker. www.arikoski.com
Konkurrencelysten ligger til Kati (f. 1979) og hun kan med rette kalde sig »klaverbokser«. Hun blev
Finsk mester i boksning i 60 kg klassen i 1999, men har siden måttet vælge kampfælle – ærgerligt for
boksekunsten.
Elisabeth Hanke, dramatisk alt, arbejder freelance som opera- og koncertsanger.
Sceniske opførelser, bl.a: Orpheus i »Orpheus og Euridike« på Fringe Festival i Edinburgh. Schwertleite i Wagners »Valkyrien«, dirigeret af Kent Nagano ved opførelse i Sverige. Erda i »Rheingold« ved
opførelse på Gripsholm Slot i Stockholm. Emilia i Verdis »Otello« på Kgl. Operan i Stockholm med
dirigenten Leif Segerstam. Carmen i »Carmen – en fortælling om lidenskab« på turné i Danmark og
Grønland. Østre Gasværk Teater: Fantine i »Les Miserables«, Lucy i »Sweeney Todd« og Sigøjnerkvinden i »Candide«. Robbie i »RejseOperatoriumRejse«
af Anders Brødsgaard på Den Anden Opera, og Meritaton i
»Achnaton« af Philip Glass på Ystad Operan.
Elisabeth Hanke har sunget Kindertotenlieder, 2. og 3. symfoni og Rückertlieder af Mahler med dirigenten Jorma Panula ved koncerter i Bulgarien. Hun er flittigt benyttet som
solist på sommerfestivals og ved kirkekoncerter – i år er hun
engageret til at synge altpartiet i Messias for 32. gang.
Elisabeth Hanke er Cand. Mag. i sang fra Det kgl. Danske
Musikkonservatorium og videreuddannet fra Guildhall
School of Music and Drama i London.
Cd-indspilninger med orkester: Wagner & Bizet in Concert
(CLASSCD705) 69-74. Brahms Alt Rhapsodi, Waltrautes
Erzählung (CLASSCD 760). Live indspilninger med dirigenten Niels Borksand. www.elisabethhanke.com
Elisabeth er et nysgerrigt menneske, der elsker at indsætte
:-) og kombinere livet på nye måder. Hun har ved siden af
sangen taget en 4-årig uddannelse som Voicecoach.