Udkantsdanmark får afslag fra kreditforeninger Jannick Andersson nyder udsigten over have fra sin altan på Lolland. Den 4000 kvadratmeter store grund skal nydes til sommer, og haveprojekterne er allerede gået i gang. Foto: Louise Buch Udkantsområdernes lave ejendomspriser er attraktive for mange købere. Kreditforeninger vil dog ikke give lån til så billige ejendomme, og det er problematisk, mener flere ejendomsmæglere. Af Louise Buch og Katrine Pinborg Et toetagers velholdt hus omkredset af en stor have til under en halv million lyder måske for godt til at være sandt. Det er det også. I hvert fald hvis du vil låne penge hos en kreditforening til at købe huset. Ejendomme i den prisklasse ligger tit i Danmarks mange landdistrikter, og der vurderer kreditforeningerne ofte, at husene ikke kan sælges igen. De mange til-salg-skilte pryder landevejene og områderne i landdistrikterne til skam for både købere, sælgere og ejendomsmæglere. Huse, der koster omkring en halv million eller derunder, er svære at låne penge til. Flere ejendomsmæglere genkender det mønster, at kreditforeningerne har en minimumsgrænse for, hvornår det kan betale sig at give lån til en bolig. Den grænse vil kreditforeningerne ikke selv kendes ved. “Vi har ikke nogen minimumsgrænse for, hvor meget en bolig skal koste, for at vi vil finansiere den,” siger Mette Sigtenbjerggaard, der er kommunikationskonsulent hos Totalkredit. I Nykredit opererer de heller ikke med en minimumsgrænse, men vurderer kunderne individuelt, fortæller Kommunikationskonsulent hos Nykredit, Kasper Skaaning. Det er ifølge ejendomsmægler Frank Lynge Nielsen hos EDC i Maribo ikke sandt. “De lyver, når de siger, at de ikke har nogen minimumsgrænse, men det er det, der sker i den virkelige verden. Nogle steder er minimumsgrænsen på 700.000. Det er frygteligt,” siger han. I BRFkredit kalder de det for en alarmgrænse, når prisen på en ejendom når under en halv million. “Vi vil helst ikke belåne ejendomme til 500.000, fordi ejendomme, der er så billige, som udgangspunkt er faldefærdige,” siger Mikkel Høegh, chefanalytiker hos BRFkredit. Drømmehus til under en halv million Lene Jørgensen stødte første gang på ordet minimumsgrænse, da hendes søn Jannick Andersson ville købe et hus på Lolland. Han er i dag 20 år og ville flytte i eget hus for halvandet år siden. Han er autist og har derfor brug for, at der er ro omkring ham. Han fandt sit drømmehus i fredelige omgivelser og med en tilhørende stor grund. De bød 400.000 kroner på huset, halvdelen af udbudsprisen, og sælgeren accepterede tilbuddet. Et kreditforeningslån var det sidste, Jannick Andersson manglede for at få nøglen til sit nye hjem på Lollands nordlige spids. Så let skulle det ikke gå, for da Jannick ville låne penge til at købe huset, blev han mødt med afslag fra flere kreditforeninger. ‘Det kan du godt glemme, det kommer ikke til at ske’, lød det fra totalkredit, da Lene Jørgensen ringede for at høre om et kreditlån. “I Totalkredit sagde de, at når huset koster under 500.000, og der ikke er nogen indkøbsmuligheder, børnehave eller bank i nærheden, kunne vi godt glemme det lån,” siger Lene Jørgensen, der har deltaget i hele processen med huskøbet til hendes søn. Jannick Andersson ville have huser og har derfor været nødsaget til at tage et lån i et privat firma til en rente, der er væsentlig højere, end den kreditforeningerne tilbyder. Boligen skal kunne sælges igen Det er vigtigt for kreditforeningen, at et hus kan sælges igen. Finder de det ikke salgbart, er der ikke noget lån at hente. “Når kreditforeningerne giver lån, sender de vurderingsfolk ud, der vurderer, hvad boligen er værd i fremtiden. Hvis de kommer tilbage med en negativ og svag økonomisk vurdering, vil de ikke give lån,” siger Morten Skak, der er lektor ved Syddansk Universitet og projektleder ved Center for Bolig og Velfærd. I Totalkredit forklarer Mette Sigtenbjerggaard, at der altid har været sager, hvor de har været nødt til at give afslag. “Et afslag sker på baggrund af en vurdering dels af kundens økonomi, dels af forholdene omkring den konkrete ejendom, som for eksempel boligens vedligeholdelsesstand og muligheden for at sælge ejendommen igen,” siger hun. Når der gives afslag, er det ofte de samme områder på danmarkskortet, der bliver ramt. “Der er egne i landet med en meget negativ økonomisk vurdering, hvor der næsten altid bliver givet afslag på lån. Det kan i og for sig kaldes sorte huller,” siger Morten Skak. Han nævner Langeland, Lolland-Falster og nogle steder i Sønderjylland som mulige økonomisk hæmmede områder. Både Lene Jørgensen og Jannick Andersson glæder sig over, at det trods alt lykkedes at købe huset på Lolland. Foto: Louise Buch I god stand og lige til at flytte ind i Jannick Andersson og Lene Jørgensen var ude at kigge på flere forskellige huse, men de var ikke i tvivl om, at netop huset med en placering midt mellem Nakskov og Maribo var det rette. Huset ligger isoleret uden forstyrrende naboer, der på grund af hans autisme let ville kunne stresse ham. Samtidig bor Lene Jørgensen kun en kilometer fra adressen og kan hurtigt komme forbi, hvis han pludselig skulle få det dårligt. Da Jannick Andersson ville købe sit hus, blev både Totalkredit og Nykredit kontaktet. Ingen af de kreditforeninger ville belåne huset, og de var ikke fysisk ude at se boligen. Havde de været det, havde de set, at huset var lige til at flytte ind i. Husets stand kunne der ikke sættes en finger på. Det kunne en medarbejder fra forsikringsselskabet Topdanmark heller ikke, da han var ude at tilse huset. “Han var meget overrasket over, at det var i så god stand i forhold til, hvor lidt vi havde givet for huset. Han var faktisk helt rystet over det,” siger Lene Jørgensen. Kreditforeningernes afslag svækker boligsalget EDC i Maribo på Lolland har omkring 40 huse, der er udbudt til under 500.000 kroner, som ligger spredt på Lollands landområder. Det svarer til cirka en fjerdedel af de boliger, de har til salg. Det er netop huse i den prisklasse, der er svære at få solgt, og det kan mærkes på boligsalget. “Hver gang vi laver fem købsaftaler, er det kun tre, der går igennem. Og vi er endda inde i en bedre periode nu, end hvad vi var for bare et år siden,” siger ejendomsmægleren Frank Lynge Nielsen fra EDC i Maribo. Daniel Blak Pedersen, der er ejendomsmægler hos Danbolig i Nakskov, har oplevet, at kunder er sprunget fra en handel, fordi de ikke har kunnet låne penge ved en kreditforening. “Når kunderne oplever, at de får nej ved en kreditforening, trækker de følehornene tilbage. De bliver nervøse og vil ikke investere i fast ejendom,” siger han. Det er noget, Benny Boesgaard fra EDC på Langeland også kan genkende. Han mener, at der er interesserede købere til de mange huse, der er til salg, men når køberne ikke kan låne penge til husene, har det konsekvenser. “Siden 2008 har vi solgt mellem to og tre ejendomme mindre hver måned, end vi kunne have gjort, fordi mange handler ikke bliver til noget,” siger han. Privatlån sikrede hjemmet Flere kreditforeninger forklarer, at når et hus er meget billigt, kan det på grund af låneomkostninger og afgifter ikke betale sig at tegne et realkreditlån. Det er Morten Skak ikke enig i. “Det kan altid betale sig at tage et realkreditlån, når det gælder husfinansiering. Selvom der er større låneomkostninger, så varer lånet ofte i 30 år, og så kan det godt betale sig,” siger han. Da Jannick Andersson skulle købe sit hus, tog han et lån ved et privat firma, fordi kreditforeningerne ikke ville låne ham pengene. Han betaler otte procent af på sit boliglån. Et lån, han kunne have fået med en rente på omkring tre procent, hvis han havde fået det ved en kreditforening. Det tog mor og søn et år, fra de vidste, de ville købe huset, til lånet var på plads. I det år har Lene Jørgensen uden held kæmpet for at få et realkreditlån til sin søn. Jannick Andersson endte med at købe huset for 300.000 og kunne stadig ikke låne penge i en kreditforening. Selvom han sidder med et dyrere lån end forventet, nyder han sit nye hus i grønne omgivelser, der blev hans hjem for et halvt år siden. “Han ville jo bare have huset. Så må man til sidst være ligeglad med, hvad det kommer til at koste,” siger Lene Jørgensen.