Øjeblikke fra Åbent Hus - Krabbeshus Heldagsskole
KRABBEN Oktober 2012 - nr. 47 KRABBESHUS HELDAGSSKOLE ALT DET MAN IKKE KAN SE • BERETNING FRA KANOKURSUS • BÅLPROJEKT • LIVSFÆRDIGHEDER OG LIVSKVALITET • 4000 SMÅ VENNER DET LUGTER LIDT DERUDE • SIMONS SKOLEDAG • EN UDFLUGTSDAG I SFO-LEJR • EN HJERTESAG • FLYBRAND OG KAMPUDSTYR • OG MERE! | Nr. 47 – Oktober 2012 | KRABBEN | | Om skolen Krabbeshus Heldagsskole Specialskole for børn og unge med Autisme Spektrum Forstyrrelser. Hjemmeside www.krabbeshus–heldagsskole.dk Skolens kontor Åbent på skoledage mellem kl. 8.00 og 15.30 på skolens telefon 9751 1799. Skolefritidsordning I morgen-SFO (7.00 til 8.00) og SFO-dage (7.00 til 15.30) kan der ringes på skolens telefon 9751 1799. Klub Hver torsdag (15.30 til 21.00) Kolofon Redaktion Kaj Kristiansen (ansvarshavende) [email protected] Indhold Faglighed og fælles forståelse: Alt det man ikke kan se....................................... 3-4 Personaleuddannelse i større sikkerhed til søs: beretning fra kanokursus ................. 5 Bål med formål: Bålprojekt .............................................................................. 6-7 Refleksioner om undervisning: Livsfærdigheder og livskvalitet ................................ 8 Kan bypiger malke køer? Det lugter lidt derude .................................................... 9 En hverdagshistorie: Simons skoledag ..........................................................10-11 Pædagogiske overvejelser: Udflugtsdag i SFO-lejr ..........................................12-13 En hjertesag .................................................................................................. 14 Kort nyt ........................................................................................................ 14 4000 små venner ............................................................................................ 15 Virksomhedsbesøg på Flyvestation Karup: Flybrand og kampudstyr...................16-17 Nyt legetøg til pedellen ................................................................................... 18 Øjeblikke fra Åbent Hus.................................................................................... 18 Små biologiske sensationer: Krybdyr og øgler..................................................... 19 Opslagstavlen ................................................................................................. 20 Lone Udengaard, [email protected] Thomas Jensen, [email protected] Indlæg i Krabben Redaktionen opfordrer både elever, forældre og personale til at indsende bidrag til redaktionen om emner, I f inder interessante. Bidrag kan indsendes pr. e-mail til Lone Udengaard (se herover). Oplag 250 stk. Næste nr. Deadline 18. januar 2013 Forsiden: Jannick Beyer Jensen på scenen med hans helt egen sang om forskellige kæledyr. Foto: Thomas Jensen, Peter Staggemeier, Lone Udengaard, øvrigt personale på skolen samt enkelte billeder fra Colourbox.com K r a b b e s hu s H el d a gs s k o l e | 2 | Nr. 47 – Oktober 2012 | KRABBEN | Faglighed og fælles forståelse: Alt det man ikke kan se Af Kaj Kristiansen, Krabbeshus Heldagsskole Her sidder pædagogikken på rygraden. I den igangværende debat fremføres mange argumenter for og imod inklusion. Der refereres til handicapresolutioners beskrivelser af den enkelte borgers rettigheder til bl.a. deltagelse i fællesskaber på lige fod med alle andre. Behovet for at nedbringe et (for) stort økonomisk ressourceforbrug til hele handicapområdet nævnes ofte, - undertiden koblet med ønsket om at føre midlerne ”tilbage til normalområdet”. Positive beretninger om vellykkede inklusionsforløb kan jævnligt læses i dagspressen og faglige tidsskrifter. Der argumenteres meget for nærhedsprincippet og vigtigheden af lokal forankring af mange specialiserede opgaver. Mange organisationer, fagpersoner og brugere bidrager løbende med input til debatten, og mange borgere har deres egne meninger og holdninger. En sådan debat om et så bredt emne kan imidlertid let blive meget overordnet og unuanceret. Hvilke brugere/borgere/ elever tales der om? Hvad er minimumsforudsætningerne for, at disse personer kan fungere i dagligdagen? Alle kan deltage i den overordnede debat med en politisk, holdningsmæssig eller økonomisk tilgang. Hvis man bevæger sig fra det overordnede niveau, fra helikopterperspektiv helt ned i den konkrete virkelighed dukker ofte forhold op, som også bør medtænkes. Når man går bag om tingene og lader fagpersoner og brugere med indgående personlige erfaringer til konkrete områder udtale sig, bliver billedet meget mere nuanceret. Jeg vil i det efterfølgende beskrive en række af de forhold, man ofte glemmer. Forhold, som eksempelvis præger dagligdagen på Krabbeshus Heldagsskole. Forhold, som af skolens ansatte og af skolens brugere opleves som noget selvfølgeligt, og noget man blot tager for givet. | Nr. 47 – Oktober 2012 | KRABBEN | 3 | Det første, som falder i øjnene er fagligheden. Det forhold, at skolen er en fagligt specialiseret institution, hvor hele miljøet er præget af denne faglighed, og hvor en række pædagogiske tilgange sidder på rygraden hos medarbejderne. En faglighed, som er opbygget gennem mange års personaleuddannelse suppleret med undertiden dyrekøbte erfaringer. En faglighed, som løbende udvikles og forfines gennem interne drøftelser og erfaringsudvekslinger. En faglighed, som har gode vilkår, fordi medarbejderne er dedikerede til arbejdet, har den samme handicapforståelse og taler ”samme sprog”. Fagligheden styrkes løbende af skolens Pædagogisk Psykologiske Team, hvor psykolog, ergoterapeut og pædagogiske vejledere yder faglig vejledning og sparring, som er målrettet den enkelte elev, den enkelte klasse eller den enkelte medarbejder. En vejledning, som giver mening, og som kan ydes fra dag til dag og undertiden fra time til time. En væsentlig del af fagligheden er bygget op omkring den individuelle tilgang og omkring teamsamarbejde. Den individuelle tilgang er ikke et andet ord for undervisningsdifferentiering, men en reel individuel tilgang, som afspejles i den enkelte elevs individuelle skema og i den enkelte elevs særlige behov for visuel eller tydelig struktur. Personaleteamet omkring den enkelte elev arbejder tæt sammen på tværs af fag og aktiviteter, men altid ud fra et fælles kendskab til eleven. De ugentlige teammøder sikrer, at den samlede pædagogiske tilgang til eleven bliver både meningsfyldt, varieret og udviklende for eleven. Elevens sociale udvikling indgår med en række aktiviteter og situationer som en væsentlig del af | 4 | Nr. 47 – Oktober 2012 | KRABBEN | det forholdsvis ukendte, men nødvendige fag, socialfag. Der udarbejdes en individuel elevplan for den enkelte elev hvert år. Elevplanen evalueres/justeres løbende. Elevplanen gennemgås med forældrene, så alle voksne tæt på eleven er opdaterede om elevens skema, aktiviteter, kortsigtede og langsigtede mål osv. Alt arbejde med elever med autisme spektrum forstyrrelser forudsætter en helhedstænkning, således at eleven føler sig tryg på alle tider af døgnet. Et samarbejde om eleven omfatter derfor ofte både skole, hjem, aflastning og fritidsaktiviteter. På Krabbeshus Heldagsskole opfatter vi forældrene og familierne som ressourcepersoner med et ønske om et tæt samarbejde. Daglig brug af ForældreIntra eller brug af en kontaktbog, som følger eleven fra skole til hjem og vice versa med løbende beskrivelser af elevens dagligdag, er et udtryk for en meget tæt dialog mellem skole og hjem. Skolen inviterer alle nye forældre til et uddannelsesforløb omfattende bl.a. handicapforståelse, pædagogiske tilgange og erfaringsudveksling. Herved sikres en fælles forståelse for den enkelte elev. Denne fælles forståelse suppleres med en årlig pårørendedag for bedsteforældre, onkler, tanter, søskende og andre, som er tæt på eleven. Skolen har ligeledes en tradition for at afvikle særlige kurser for søskende. Ovennævnte er eksempler på forhold, som sjældent medtages i den overordnede debat om inklusion. Forhold, som ikke er umiddelbart synlige, men som er vigtige at medtænke, når der drøftes inklusion, eller når der skal træffes beslutninger om inklusion. Personaleuddannelse i større sikkerhed til søs: Beretning fra kanokursus Af Maria Nørgaard og Hans Engel, Krabbeshus Heldagsskole Foranlediget af den tragiske ulykke på Præstø Fjord sidste år, hvor 13 elever og 2 lærere fra Lundby Efterskole kæntrede i deres dragebåd og endte i det iskolde vand, har Krabbeshus Heldagsskole besluttet at efteruddanne personalet i sikkerhed til søs i forbindelse med kanosejlads med elever. Vi, Hans Engel og Maria Nørgaard, er i forlængelse af den beslutning i gang med at uddanne os til kanoinstruktører. Der forefindes ingen kanokurser i Jylland, så derfor startede vi ud med en enkelt dag på Kattinge Værk i Roskilde, hvor vi blev præsenteret for de grundlæggende tag. På trods af at vi åbenlyst var amatører i forhold til alle de andre kursister, så tog de rare sjællændere os til sig med deres egen form for humor, og vi blev hurtigt og vel også meget sigende døbt ”jyderne”. Hans og jeg var både trætte og overvældet efter den første dag, for vi kunne hurtigt fornemme, at der var mere teknik i kanosejlads, end vi nogensinde havde forestillet os. Fejetag, støttetag, vippetag og J-tag blev diskuteret på turen hjem, og vi glædede os allerede til at komme på den efterfølgende kanoekskursion til Sverige, så vi kunne komme ud og prøve det hele af igen i praksis. Vi kørte fra Skive meget tidligt den morgen, hvor vi skulle mødes med sjællænderne inde i København, for derefter at køre samlet videre i bus til Sverige. Vi fik hurtigt en forsmag på, at livet til vands ikke altid er den rene idyl, idet vi fik vores livs værste sejltur med færgen mellem Ebeltoft og Odden. Det vippede, gyngede og rullede, så alt i køkkenet væltede rundt på gulvet, og folk lå og kastede op over alt. Vi viste dog, at jyden er stærk og sej, og på en skala fra 1 til 10 holdt vi os på 7-8 stykker og kom i land med æren i behold. Den første dag i det svenske skulle vi være i en af Kattinge Værks hytter, hvorfra vi sejlede ned ad en stille elv og øvede tag og vendinger. Dagen efter blev al oppakning pakket ned i tønder og vandtætte tasker, hvorefter vi drog ud på den helt store ekspedition med overnatning i den vilde, svenske natur. Vi sejlede 7 km inden vi nåede teltpladsen. Her var vi lidt over middag, og da vi havde fået lidt at spise, skulle vi i gang med redningsøvelser. Det var på en gang både sjovt, hårdt og uhyre koldt, så da klokken blev 19 og øvelserne og strabadserne var lagt bag os, var vi tæt på frysepunktet både fysisk og psykisk. Det var så heldigt, at vi var af sted med en hel flok gæve friluftsmennesker, der hurtigt kunne ”trylle” lækkert bål- og Trangia-mad frem (mad lavet på et primitivt men driftsikkert stormkøkken, red). Turen tilbage næste dag var hård og besværlig blandt andet på grund af dårlige vindforhold og trætte arme, men ikke desto mindre var vi enige om, at det var et overordentlig lærerigt kursus og en fantastisk måde at opleve naturen på. Eksamen står nu snart for døren i oktober måned. Forinden skal vi gennemføre et 12 timers førstehjælpskursus og et såkaldt ”fosskursus” på et spændende og væsentligt mere brusende og udfordrende vand, så man kan bevise at tagene ligger, om ikke på, så i hvert fald tæt ved rygraden. Vi vil, hvis vi består eksamen (7-9-13), selv kunne holde kurser for personalet på Krabbeshus Heldagsskole til næste sommer. Derudover udarbejdes en informationsskabelon, der udfyldes inden man tager med elever på kanotur, ligesom vi vil lave en ”Kom sikkert af sted guide”, der beskriver, hvordan eleverne skal instrueres, inden man sejler af sted. | Nr. 47 – Oktober 2012 | KRABBEN | 5 | Bål med formål: Bålprojekt Af Lene Berg, studerende, Krabbeshus Heldagsskole | 6 | Nr. 47 – Oktober 2012 | KRABBEN | Mit navn er Lene Berg, jeg er pædagogstuderende og denne praktikperiode er min sidste, som jeg ønskede skulle være på Krabbeshus. Forløbet blev afsluttet med, at eleverne lavede tegninger af bål med det kul, vi selv havde lavet. Som studerende er der overordnede mål, man skal nå gennem nogle krav, fastsat af seminariet, og derudover har skolen naturligvis også nogle forventninger, der skal indfries. Ud fra disse krav og forventninger samt naturligvis personlige interesser, udarbejder man sine læringsmål, så man kan indfri disse. Et af mine læringsmål har været at lave et didaktisk forløb med eleverne over en ude-aktivitet. Et didaktisk forløb er at planlægge et forløb, udføre det og evaluere på det efterfølgende. Vi havde nogle skønne dage i bålhytten, og humøret var højt, også selvom det to af dagene regnede en del. Børnene arbejdede godt sammen og virkede interesserede i, hvad der foregik og ville gerne være en del af det. Mit liniefag er VNT (Værksted, Natur og Teknik), og med de fantastiske omgivelser, der er på stedet, var det oplagt at vælge en udeaktivitet. Omdrejningspunktet for mine aktiviteter skulle være bål for at lære eleverne om naturen og dens mangfoldighed og at give dem redskaberne til at kunne mestre nogle ting om emnet. Herved skulle de få følelsen af ”at kunne” samt at give dem gode oplevelser sammen, så de oplever følelsen af samhørighed. Ud over dette ville jeg skabe rammerne for, at eleverne inspireredes til at indgå relationer med andre elever end dem, de normalt ville vælge at være sammen med. Dette skulle opnås ved at dele dem op i forskellige hold, hvor der ville være forskellige opgaver, således at kommunikation blev en nødvendighed. Vi lavede bål fire gange, og opgaverne var som følgende: Bål: At lære at opbygge et bål og en snak om sikkerhed når man laver og omgås bål, samt hvad man bruger og har brugt bål til gennem tiderne. Vi snittede snobrødspinde og lavede popcorn. Mad-bål: Der blev lavet mad på bålet. Vi snittede grøntsager og kartofler til foliebakker og eleverne fyldte fisk med krydderurter og citron. Perle-bål: Perler udarbejdet i billedkunst blev brændt på bålet i kagedåser og vi snittede pinde som skulle brændes til kul. Vi bagte snobrød og brugte naturligvis de pinde, vi selv havde snittet. Jeg er som studerende slet ikke i tvivl om, at det dannelsesperspektiv, der ligger i det at lære at lave, omgås og håndtere et bål, er noget, som eleverne lærer noget af, også kaldt mestring, og det er naturligvis noget de kan tage med og bruge senere i livet. Derudover er det spændende at se, om der er forskel på om man er indendørs eller i uderummet med hensyn til at kunne sammenarbejde og få gode dialoger og kommunikation i gang eleverne i mellem. Det handler også om livskvalitet, og det er et begreb hvorom, der er skrevet tykke bøger, men som jeg har tænkt det som: At være aktiv, at danne mellemmenneskelige relationer, at have gode venner, at få følelsen af sammenhørighed, at blive i stand til at klare nogle ting selv samt at have opfattelsen af at være nyttig. Flere af disse ting bliver indfriet i uderummet for disse elever. Det jeg ser som den helt store gevinst ved mit projekt er, at nogle af eleverne efterfølgende har søgt hinandens selskab på en anden måde end tidligere. Dessert-bål: Eleverne opbyggede bål i hold. De tændte det selv og passede det. Her bagte vi pandekager og bananer. Desuden prøvede vi , om vi kunne lave ild med briller og forstørrelsesglas via solen. | Nr. 47 – Oktober 2012 | KRABBEN | 7 | Refleksioner om undervisning: Livsfærdigheder og livskvalitet Af Pia Lauge Jensen, Krabbeshus Heldagsskole På Krabbeshus Heldagsskole bliver der ofte debatteret, hvad vi kan gøre for at tilbyde det bedst mulige undervisningstilbud til vores elever. Hele tiden stræbes der efter, at refleksion og udvikling bliver en del af hverdagen. Dette gælder både små detaljer i hverdagen, men også mere overordnede overvejelser – for hvordan medvirker vi til at give vores elever livskvalitet? Igennem et skoleforløb på ti år, er der fra både personalets, forældrenes og elevens side en forventning om, at eleven her vil blive tilbudt en kvalificeret undervisning, som vil føre til, at eleven tilegner sig visse færdigheder. På skolen vil eleven via undervisning tilegne sig fagfaglige kundskaber, men der vil også via undervisning, samtale og socialt samspil være grundlag for, at eleven tilegner sig forskellige kundskaber indenfor det socialfaglige område. En påstand vil være, at næsten alle undervisere og forældre i bund og grund ønsker, at deres elev/barn tilegner sig kundskaber der gør, at den pågældende vil få et liv med meningsfuldhed og kvalitet. Der vil dog ikke være nogen manual, som vi kan slå op i for at finde ud af, hvilke kundskaber der skal til, for at opnå dette. Der vil nemlig altid være stor forskel på, hvilke forudsætninger, behov og ønsker den enkelte elev kommer med. Som underviser på Krabbeshus står man ofte i den situation at skulle prioritere, hvilke områder der skal fokus på hos den enkelte elev. Der må løbende foregå en vurdering i samarbejde med forældre og eleven, da behovet kan forandres og undervisningen må derfor hele tiden tilpasses. | 8 | Nr. 47 – Oktober 2012 | KRABBEN | Vi kan til tider opleve, at der både er et godt grundlag for fagfagligt input, men at der samtidig er stort behov for at arbejde med emner indenfor socialfag. Begge dele vil selvfølgelig blive prioriteret, men vi kan opleve, at prioritering af undervisning i visse kundskaber, bliver nødt til at være på bekostning af andet. Her vil det altid være vigtigt, at både underviseren, forældrene og eleven i åben dialog ser på denne problematik. Det helt centrale bliver at have for øje, hvilke kundskaber der på det pågældende tidspunkt vil give mening og grobund for udvikling for den enkelte elev. Livsfæ rdigheder kan f.eks. være at kunne følge en opskrift, at kunne læse, at kunne tage bussen, at kunne regne eller at kunne deltage i større familiefester. Mulighederne er mange, men det afgørende er, at det er individuelt, hvilke livsfærdigheder der giver mulighed for at medvirke til oplevelsen af livskvalitet. På Krabbeshus Heldagsskole vil der være lige så store individuelle behov at tage, som på enhver anden skole. Det der er fælles for elever, der går på Krabbeshus er, at de alle har en diagnose indenfor autismeområdet. Dette gør, at mange elever har brug for en dybere og mere tydelig undervisning i flere sociale anliggender. Vi har på skolen netop taget initiativ til udarbejdelse af en handleplan for socialfag, og set i lyset af ovenstående påpeger det blot vigtigheden af at få tydeliggjort indhold og relevans af dette fag for netop vores elever. Helt grundlæggende må der være et godt og åbent samarbejde mellem underviser, forældre og elev, hvor der er fokus på at give eleven nogle gode livsfærdigheder, som vil være med til at skabe livskvalitet for den enkelte. Kan bypiger malke køer? Det lugter lidt derude Af Mie Østergaard Pedersen, Krabbeshus Heldagsskole ”Kan du malke en ko Mie?” spurgte eleven. ”Selvfølgelig kan jeg da det, jeg kommer jo fra landet af” svarede bypigen. Sådan startede vores tur ud på landet. Jannick havde svært ved at tro, at en pige som bor i byen kunne malke en ko. Men det skulle komme an på en prøve, da Jannicks søde taxachauffør, Bjørn, hørte om det. Bjørn bor nemlig på en nedlagt landejendom uden for Viborg, og han var så sød at inviterer os hjem en dag. Så klokken 8.20 en onsdag morgen blev vi hentet og kørt ud til Bjørn, hvor vi startede med en gang morgenbrød og kaffe, inden vi skulle ud og fodre hans høns. Men det var ikke så let, som det måske kunne lyde, da de skulle have gammelt brød og kage, som skulle opblødes i vand og rives i småstykker med hænderne. Godt klisteret til gik vi ind i hønsegården, hvor hønsene straks blev vilde med os (eller muligvis den mad, vi medbragte). Æg kommer jo som bekendt fra høns, så vi samlede ved samme lejlighed de frisklagte æg sammen til trods for, at vi var en lille smule bange for de høns, der lå og rugede. Køerne gik på marken, så dem kunne vi ikke malke, men i stedet skulle der ordnes brød til dem også. Der blev lagt kræfter i, og snart var maden til dem også parat. For at køerne ikke skulle komme op og skændes om maden, så skulle maden fordeles over et stykke, uden vi fik stød af hegnet. Når man bor på landet, så skal hegnet jo også tjekkes engang imellem, så Jannick og jeg sprang op bag i traktoren, mens Bjørn kørte os rundt på markerne. Bjørn bor et sted, hvor der er en meget smuk natur, så det skulle også nydes. Vi gik rundt på markerne og nød den friske luft. Jannick mente, at det var skønt at være på landet, men lugten kunne han nu godt være foruden. Når man har boet på landet, så kender man godt den dejlige følelse af og træde i en kokasse med bare tæer en lund sommerdag. Jannick syntes godt nok, at Bjørn og jeg var en lille smule ulækre, men kunne alligevel ikke helt dy sig for selv at prøve, da muligheden bød sig. Så selvom det ikke var varmt, så skulle han lige prøve at træde i en kokasse, dog med sine gummistøvler på. Vi sluttede dagen hos Bjørns svigerforældre, som selv har lavet en pragtfuld naturlegeplads. Svigermor bød på sodavand, kaffe og kage. Det blev en helt igennem skøn dag, som vi meget gerne vil prøve igen, så vi sender en stor tak til Bjørn, som var en formidabel vært . | Nr. 47 – Oktober 2012 | KRABBEN | 9 | Et hverdagsbillede: Simons skoledag Af: Personalet i B-klassen, Krabbeshus Heldagsskole Simon er 9 år gammel og går i B-klassen sammen med 4 andre elever. Han er en glad og frisk dreng, som er med på at lave sjov. Når Simon ankommer om morgenen, starter han med at pakke sin taske ud. Så går han ind i sit pauserum og holder en lille pause, inden han skal i gang med første aktivitet på skemaet. Simon har brug for ro omkring sig, når han skal holde pause. I pauserne kan Simon godt lide at høre musik på MP3-afspiller, lege med modellervoks, lægge puslespil eller kigge i bøger. Simon bliver sendt til skema ved hjælp af et navnekort, som han får af personalet. Simon matcher navnekortet på dagsskemaet og tager det øverste billede ned og med derhen, hvor aktiviteten skal udføres. Her matcher han igen. Billedet hjælper ham med at holde fokus på, hvor han skal gå hen. Simons skoledag bygger på en høj grad af forudsigelighed i form af visualisering og kendte aktiviteter. For eksempel starter og slutter hver dag med kendte rutiner. Simon har et dagsskema bestående af Boardmaker billeder. Her kan han se de næste 3 til 4 aktiviteter, som han skal lave. Efterhånden som aktiviteterne er udført, sættes billeder med de næste aktiviteter op. Nederst på skemaet hænger der et billede af en taxa, så kan han se, at han skal hjem, når skoledagen er slut. Skemabillederne rykker gradvist ned, så han får en fornemmelse af, at dagen går, og tiden nærmer sig, hvor han skal hjem. Skoledagen er delt op i 3 moduler: 1) Før formiddagsmad 2) Efter formiddagsmad 3) Eftermiddagen. I de to første moduler arbejder Simon med forskellige opgaver, og om eftermiddagen går han på legepladsen, hvor han ofte møder Philip, som han gerne vil lege med i sandkassen. Andre gange tager vi cykler frem, og det er noget af det bedste Simon ved. I B-klassen har vi særlig fokus på kommunikation, sociale færdigheder/fælles opmærksomhed, motoriske færdigheder og selvstændighed. Disse er tænkt ind i de forskellige aktiviteter, som Simon og de andre elever | 10 | Nr. 47 – Oktober 2012 | KRABBEN | laver hver dag, og tilpasset den enkelte elev. Morgensamling er eksempelvis en af de aktiviteter, som Simon starter med hver dag. Det foregår ved fællesbordet i klassen sammen med de andre elever, og her øves færdigheder i fælles opmærksomhed, når vi siger godmorgen, snakker om hvilken dag det er og synger sange. Vi øver også turtagning og sociale spilleregler, når vi spiller spil. Selvstændigt arbejde indgår også i skemaet hver dag. Her arbejder Simon dels selvstændigt med opgaver, men samtidigt får han også trænet i at arbejde fra venstre mod højre og oppe fra og ned. Arbejdsgange som er kulturelt bestemte, og som er vigtige at mestre, hvis man skal lære at læse og skrive eller løse opgaver. Tre dage om ugen er Simon på morgengåtur i skoven sammen med resten af klassen. Ofte løber vi, og alle kommer glade og friske tilbage til klassen. Flere gange om ugen kører Simon på rullebræt for at styrke rygmuskulaturen. Så går vi kælderen og tager nogle ture – der er fart over feltet – og slutter af med en lille belønning. Simon har motorik sammen med Malthe og Esther. De starter med en lille opvarmningsløbetur, hvorefter der er forskellige aktiviteter på programmet såsom sangleg, boldkast og lignende inden der sluttes af med oprydning. Hver dag er det Simons opgave at dække bord til formiddagsmad og frokost, og det ordner han i en fart. Han tager service fra rullebordet og dækker bordet ved hjælp af dækservietter, som viser ham, hvordan tingene skal stå. Billedkunst er en aktivitet, Simon sætter pris på. Han maler, klistrer og arbejder med perler på snor og bræt og meget mere. Det er en lille hyggestund sammen med en voksen. Ugens højdepunkt for Simon er dog fredag eftermiddag, hvor han ser Sigurds Bjørnetime. | Nr. 47 – Oktober 2012 | KRABBEN | 11 | Pædagogiske overvejelser: En udflugtsdag i SFO-lejr Af Tina Damgaard, Krabbeshus Heldagsskole Her er der en kort beskrivelse af nogle af de pædagogiske overvejelser, som ligger bag de forskellige aktiviteter, som vi laver i Krabbeshus Heldagsskoles SFO på skolefridagene. På andendagen af dette års SFO-lejr skulle den lille gruppe elever og personale, som var på lejr i en hytte på en campingplads lige uden for Skive, på en næsten dagslang udflugt til Jesperhus Blomsterpark på Mors. Der havde før turen været snak om udflugten ad flere omgange, og alle var blevet forberedt på, hvad dagen kunne bringe af udfordringer og oplevelser. Spørgsmål såsom ”Hvor lang tid skal vi køre? Hvad kan man lave og se? Og hvad og hvornår skal vi spise?” var blevet besvaret med ord og suppleret med kik på internettet og i brochurer. Vi laver altid visuelle dagsplaner til de elever, der måtte have behov for disse, men det var ikke nødvendigt her. | 12 | Nr. 47 – Oktober 2012 | KRABBEN | Vi startede udflugten i parken med at nyde synet af alle de mange blomster og vandfald. Vi gik rundt på stierne, gennem Kaktustunnellen og op og ned ad de forskellige broer mm. Alt det var for at træne så meget som muligt af kroppen. Der blev bl.a. trænet balance og udholdenhed. Elev: ”Der er vist brugt et par stykker blomster til at lave den sommerfugl” På vores tur rundt i parken kom vi også til et sted, hvor der var vist mange af H.C. Andersens eventyrer. De voksne skiftedes til at fortælle om de forskellige eventyr, og vi prøvede også at lege figurerne fra eventyrene. Her var formålet bl.a. at lære noget af den danske kulturarv og rollespil samt træne andre ting såsom opmærksomhed, turskifte, vente mm. Tusindvis af blomster og eventyr som Klods Hans, Tinsoldaten, Fyrtøjet, Prinsessen på ærten og Tomme Lise, ja så var vi i følge dagsplanen kommet til frokosten. Eleverne måtte selv vælge mellem de 3 forud valgte menuer, og det klarede de fint. Der blev selvsagt valgt det kendte og sikre: pommes frites med nuggets eller burger til. Efter spisningen var vi kommet til at prøve nogle af forlystelserne. På vores tur rundt i parken kom forbi figurerne Sik og Rita, så her lavede vi en lille ændring og brugte lidt tid på at hilse på dem. Vi fik også deres autograf, inden vi forsatte vores med forlystelserne. Her trænede vi det, at der kan ske uventede ændringer, at henvende sig til nogle, stå i kø m.v. Vi var ude at sejle en tur, hvor vi så fugle og kom ind i en grotte med pirater og sidenhen kørte vi i karruseller. Formålet med at prøve forlystelserne var - ud over morskaben - blandt andet at øve det at vælge til og fra, da vi ikke kunne nå at prøve alt, at overskride nogle grænser ved at prøve noget nyt, ligesom det også gav mulighed for at få stimuleret vestibulærsansen (evnen til at holde balancen, red). Efter forlystelserne var det tid til at se en forestilling med Jungledyret Hugo, ræven Rita og aberne Sik og Sak. Vi forsynede os med en dejlig og tilpas stor slikkepind til alle. Det var med til at gøre det lidt lettere at skulle være tæt på så mange andre mennesker og sidde stille i længere tid. Der var mange sange, og der skete sjove ting og sager, så der blev rigtigt klappet og sunget med. Elev: ”Der er en andemor og hendes søster” Og så skulle vi ind for at se på dyr! Vi så bl.a. alligatorer i vandet og en alligator, som passede på hendes æg. Vi så også mange forskellige fugle og nogle andre dyr. Vi brugte også lidt tid på at lege i Hugoland, hvor vi kravlede i Ritas rævehule og så noget af en Hugo-film mm. Her blev den enkeltes kendskab til dyr udvidet og trænet videre på kroppens balance og koordination. Efter de mange oplevelser så var det også blevet tid til at afslutte dagens turprogram. Vi sluttede af med at købe en ting med hjem fra butikken og nyde en is, inden køreturen tilbage til hytten. | Nr. 47 – Oktober 2012 | KRABBEN | 13 | En hjertesag Af Thomas Jensen, Krabbeshus Heldagsskole Tusindvis af danskere rammes hvert år af akut hjertestop, og heraf dør mere end 4.000 mennesker, primært fordi den livreddende førstehjælp ikke igangsættes tilstrækkeligt tidligt eller slet ikke finder sted. Risikoen for en hjerneskade eller død stiger med ca. 10% for hvert minut uden behandling, så det er vigtigt at handle og handle hurtigt. Uden hjælp overlever personen ikke, mens op til 60% overlever et hjertestop med hurtig hjælp fra en hjertestarter og livreddende førstehjælp. Set i det lys har Krabbeshus Heldagsskole besluttet at tegne abonnement på hjertestartere til såvel afdelingen i Slotsgade som på Strandvejen. En hjertestarter er et apparat, der kan ”genstarte” hjertet efter et hjertestop ved at give et eller flere elektriske stød gennem brystkassen. I løbet af oktober måned vil en stor del af personalet deltage i et kursus i brugen af hjertestartere samt livreddende førstehjælp. Dette følges op af repetitionskurser, så viden om førstehjælp og hjertestarteren bliver genopfrisket. Der tilbydes i øvrigt også psykologisk krisehjælp, hvis hjertestarteren har været i brug. Kort nyt Af Thomas Jensen, Krabbeshus Heldagsskole Alternative skolefotos I skolebestyrelsen er vedtaget et forslag om at ændre den traditionelle skolefotografering, således at man ikke længere får det – i nogles øjne – evindelige portrætfoto af et barn med et påtaget smil, der til forveksling ligner sidste års billede. I stedet vil fotografen følger børnene et par dage, hvor han/hun bare skyder løs, så vi kan få nogle naturlige billeder af børnene i deres hverdag. Forhåbentlig vil vi på den måde få nogle mere ”levende” billeder, der i højere grad afspejler virkeligheden. Det er skolebestyrelsens håb, at forældrene vil tage godt imod det nye tiltag. Elevforum Der er i september måned 2012 valgt nyt elevforum på Krabbeshus Heldagsskole. Medlemmerne er herefter følgende: Mathias Jakobsen (formand), Peter V. Olsen (næstformand), Rikke K. Madsen (sekretær), Jannick B. Jensen, Jeppe Jensen, Christian S. Hansen, Rasmus Weirsøe og Frederik V. Ladefoged. Herudover deltager Lotte Sværke og Elly Jensen. Allerede nu arbejdes med nye gode ideer, som vil blive videregivet til skolens legepladsudvalg, såsom nyt legetårn, nye køretøjer og en større sandkasse. | 14 | Nr. 47 – Oktober 2012 | KRABBEN | ForældreIntra I 2011 begyndte personalet at anvende SkoleIntra som kommunikations-, administrations– og videndelingsværktøj igennem PersonaleIntra (også kendt som LærerIntra), og i dette skoleår har vi også taget skridtet videre og implementeret ForældreIntra. Det har medført nye samarbejdsformer, hvor f.eks. kontaktbogen er blevet elektronisk, ligesom beskeder til og fra hjemmet i højere grad vil foregå via ForældreIntra. Systemet rummer mange nye muligheder, som vi over tid kommer til at gøre brug af, ligesom vi naturligvis også er stødt på enkelte udfordringer i et system, der primært er udviklet til normalskolen. I det store hele er det dog indtrykket, at såvel personale som forældre har taget godt imod systemet. Skivekonferencen Der er tegn på, at den Internationale Autisme Konference, også kendt som Skivekonferencen, får marginalt flere deltagere i år end i 2011, hvilket er meget positivt i en tid, hvor økonomien er under pres mange steder. Det er dog stadig muligt at få en plads på konferencen - du skal skynde dig at tilmelde dig på www.skivekonferencen.dk 4000 små venner Af Mie Ø. Pedersen og Jannick B. Jensen (elev), Krabbeshus Heldagsskole Jannick startede på Krabbeshus Heldagsskole i januar måned 2009. Da han kom, havde han lavet ca. 200 små udklippede figurer, men siden da har det tal været støt stigende, og i skrivende stund er han oppe på over 4000 forskellige! Det startede med, at han så figurerne i fjernsynet og derfra fik idéen med at lave dem selv. På internettet søgte han efter de forskellige figurer, som han derefter gemte på computeren. Jannick lærte, hvordan man brugte et Word-dokument og billedbehandlingsprogrammet Paint. I Paint redigerede han figurerne, hvorefter han lagde dem ind i Word, så de fik nøjagtig samme størrelse. Derefter bliver de printet ud, lamineret og klippet ud. Jannick bruger de fleste af sine pauser på at lave flere figurer. Han leger med dem og bruger dem til et spil, han selv har opfundet. Han har ikke 2 figurer, der er ens, og har en fantastisk hukommelse, så han er altid sikker på, hvad han har og ikke har i samlingen. Igennem 2 år, har Jannick og Mie haft en hemmelig aftale: hver fredag morgen tager Jannick sine figurer med i skole og så skal de tælles. Alle sammen, hver og én. Det står den søde Lotte for. Dog er Mie ikke sluppet helt for optællingen, for da vi skulle have taget billeder af samlingen måtte hun hjælpe Jannick med at lægge dem pænt op på gulvet. Det tog ”kun” lidt over 3 kvarter! Jannick og Mie har lavet endnu en aftale. Hvis han stadig har den samme interesse, når han går ud af skolen, så SKAL Mie lægge dem alle ud på gulvet og tælle dem op. Så tiden må vise, hvor mange vi kommer op på. En hurtig udregning siger, at det godt kan blive til rigtigt mange. Et lille udsnit af de mere end 4000 små figurer - og na turligvis Mie Ø. Pedersen og Jannick B. Jensen | Nr. 47 – Oktober 2012 | KRABBEN | 15 | Vi fik i C-klassen et rigtigt godt tilbud om et virksomhedsbesøg på Flyvestation Karup. Det var Peter Staggemeier, far til Sebastian fra Cklassen, som inviterede. Han lod os vide, at der var plads til en noget større antal personer end C-klassen kan mønstre, så vi aftalte at tage initiativ til at invitere elever med fra andre klasser på Krabbeshus Heldagsskole også. Så det endte med, at også elever fra G, K og F klasserne fik muligheden for at deltage. De takkede alle for tilbuddet, og selvom enkelte elever sidenhen blev forhindret af forskellige årsager, var vi godt 20 personer, som drog af sted mod Karup sidst i maj måned. Da vi alle var ankommet til Flyvestation Karup skulle vi stige om bord i en stor, blå bus, som skulle køre os rundt til alle de forskellige ting, vi skulle se i løbet af dagen. Chaufføren af bussen var også ham, som skulle fortælle os om de fleste ting gennem dagen. Der var tilfældigvis en flybrandøvelse lige netop den dag, hvor vi var på besøg, så vi startede med at køre hen til øvelsesområdet. På turen dertil fik vi nogle generelle informationer om Flyvestation Karup og de sikkerhedsforanstaltninger, som vi skulle være opmærksomme på. Vi skulle bl.a. blive i samlet flok, vi måtte ikke fotografere uden at have fået lov først mm. I den henseende var vi meget heldige med at have Sebastians far Peter med. Han må nemlig gerne tage fotos, og det er således ham, som har taget de flotte fotos som I kan se her på siden – og flere til. Virksomhedsbesøg på Flyvestation Karup: Flybrand og kampud Af Tina Damgaard og Svend Erik Jørgensen, Krabbeshus Heldagsskole - med billedtekster af Anne Freja Brunsgaard Jakobsen (elev) I øvelsesområdet for flybranden kunne vi se en stor brandbil ankomme med nogle af brandfolkene. Vi kunne også se det, som skulle forestille et fly, en attrap, der lignede et fly uden at være det. Vi fik lov til at stå nær tårnet, så kunne vi se det hele uden at stå i vejen for brandfolkene. Vi så da det kunstige fly blev antændt, hvilket straks dannede en meget sort røg og vældig varme fra branden. Hurtigt derefter kom brandbilen så susende med udrykning og blink, og der gik ikke langtid før to brandfolk med slanger og hjælp fra brandbilens store sprøjtekanon fik slukket branden i flyet. Vi fik under hele forløbet informationer om, hvad der skete, og hvorfor brandfolkene gjorde, som de nu gjorde. Vi fik | 16 | Nr. 47 – Oktober 2012 | KRABBEN | Anne Freja: ”Jeg prøvede også at have fuldt militær kampudstyr på, det var sjovt. Det var hjelm , vest, jakke, taske, b troet, det var så let a t bære, men da jeg først fik det på, så var det ikke så tungt.” dstyr bælte, riffel/pis tol og gasmaske. Jeg havde ikke også svar på alle de spørgsmål, vi måtte have om branden, b r a nd f ol k en e og brandbilen, inden vi kørte videre. Efter denne både spændende og lærerige oplevelse kørte vi til en bygning langt der fra. Her kunne vi nyde vores medbragte mad og ordne toiletbesøg. Da alle var færdige var det tid til at se nærmere på de store helikoptere på flyvestationen. Anne Freja: ”Nogle ting på turen gjorde et stort ind tryk på mig. Vi røg lige ind i en brandøvelse, hvor et hold brandmæ nd fra Billund skulle s lukke en flybrand . Der var ild i tre mo torer og brandmændene skulle henholdsvis slukke branden og køle motorerne.” Vi fik et gruppebillede foran en redningshelikopter, og fik endda også lov til at kikke ind i en af redningshelikopterne, alt imens vi fik fortalt en masse fakta og data om den. Vi måtte dog ikke komme om bord, så Sebastians far tog nogle billeder inde fra helikopteren til os. Der var også tid til at stille alle de spørgsmål, som vi hver især havde. Der blev også fortalt om forskellige helikoptere, og hvad man brugte disse til. Vi hørte blandt andet om rednings-, forsvars-, overvågningsog eftersøgningsopgaver. Sa vi var færdige med at se og høre om helikoptere, ja så fortsatte turen til brandstationen. Besøget nåede sin ende, og vi takkede alle for en god og spændende dag. Der var udpræget enighed om, at det havde været en rigtig god , indholdsrig og lærerig oplevelse, og i personalegruppen blev det besluttet at forsøge at lave flere ture på tværs af klasserne. En stor tak for det gode initiativ Peter! På brandstationen fortalte indsatslederen om branduniformen, brandbilen og slangerne med mere. Der var nogle som fik lov til at prøve noget af brandmandsudstyret. Når man havde brandmandshjelmen på, og visiret var slået ned, så lignede man næsten Darth Vader, skurken fra Star Wars. Der var på brandstationen planlagt en konkurrence for os. Bag på en træplade med et hul i var der rør, som førte ned til en spand. Vi skulle styre vandstrålen fra en brandslange så godt, at vi kunne ramme hullet på pladen og dermed sende vand ned i spanden. Det hold som først fik fyldt spanden med vand vandt æren! Alle, som havde lyst, fik lov til at prøve, også flere gange. Da vi havde fået nok af at lege med vand, kørte nogle af brandfolkene en af brandbilerne ud. Vi fik så at se, hvor hurtig en brandbil kan køre, og høre hvor højt sirenen lyder. De viste også, hvor langt de forskellige sprøjtekanoner kan skyde vandet. Dagen blev afsluttet med prøve noget af Sebastians fars udstyr. Forinden havde Peter grundigt fortalt om de forskellige ting; hvad de hed, og hvad man brugte dem til med videre. Anne Freja: ”Senere var vi inde for at se redningshelikopteren. Alt arbejde var sat i s tå, ide t et par stykker værktøj var forsvunde t, og så fløj man ingen steder. En af pilo terne fortalte om redningsopgaver, man havde udført og helikopterens indretning. Bland t andet havde man hj ulpet nogle efterskoleelever, som engang var kæntret i en stor kano på Sjælland. Der var mange helikoptere, men denne var den størs te. Den havde kostet 250 mio. ind til nu med mandskab og reservedele.” | Nr. 47 – Oktober 2012 | KRABBEN | 17 | Nyt legetøj til pedellen Af Thomas Jensen, Krabbeshus Heldagsskole Hvis du møder en usædvanlig veltilpas og smilende pedel på skolens matrikel i denne tid, ja så skyldes det med allerstørste sandsynlighed, at han har fået sig et nyt motoriseret legetøj til den tilbagevendende kamp imod efterårsskovens nedfaldende blade. Og han har helt sikkert købt den på tilbud med en mærkbar rabat! Stoltheden og julelysene i øjnene var i hvert fald ikke til at tage fejl af, da Carsten Holm velvilligt stillede op til demonstration og fotografering af hans vilde benzindrevne Alko løvsuger med hele 158 ccm. slagvolumen, stærkt stålskjold, individuel 4-trins sugehøjdeindstilling, hele 200 liters opsamlervolumen og så videre i aktion. Nu venter han blot utålmodigt på den første efterårsstorm, som forhåbentlig kan sende millioner af rød/orange/brune blade til jorden, så det første større styrkeprøve med naturen kan tages. Pas på blade, for her kommer Carsten Holm med sin Alko! Øjeblikke fra Åbent Hus Af Thomas Jensen, Krabbeshus Heldagsskole Eva Lind og Yannick Knudsen iag ttager aktiviteterne. Et par af de store drenge: Jacob Pedersen og Jesper Andersen En våd Phillip Hove tager en pause fra vandpjaske-teltet. Lille smilede Signe. | 18 | Nr. 47 – Oktober 2012 | KRABBEN | Små biologiske sensationer: Krybdyr og øgler Af: Thomas Jensen, Krabbeshus Heldagsskole Al anerkendt videnskab tilsiger, at det ikke kan være tilfældet, men ikke desto mindre er der i den seneste tid blevet observeret adskillige krybdyr og øgler, der slet ikke burde kunne leve på vore breddegrader. KRABBEN har forfulgt historien og kan nu levere de endegyldige beviser på disse væsners eksistens i form af en række sensationelle billeder. Vi kan samtidigt afsløre den skinbarlige sandhed, at det blot er vore dygtige elever, der har ladet deres kreativitet udfolde i billedkunst. Læs Julie Thomassens beskrivelse af projektet herunder. Julie Thomassen (elev): Hver tirsdag er der billedkunst på Strandvejen. En af vores lærere kører os derned. Vores lærere hedder Jette og Mette. Vi har lavet øgler og malet dem. Først skulle vi finde et billede af en øgle, eller også måtte man tegne en fantasi-øgle. Så skulle vi tegne en skabelon i papir, og der efter skulle vi tegne den over på et liggeunderlag. Når vi havde tegnet skabelonen, skulle vi klippe den ud, og da vi havde klippet den ud, så skulle vi klippe detaljer. Til sidst skulle vi male dem i den farve, vi kunne lide. De skal udstilles på Strandvejen på en af trappeopgangene. De elever, der er med fra min klasse, er Anita og Mette, og vi har nogle hyggelige timer sammen. Næste gang skal vi lave raku indtil efterårsferien. Billedkunstlokalet er ikke ret stort og det ligger i kælderen. Der er mange materialer, vi kan bruge. | Nr. 47 – Oktober 2012 | KRABBEN | 19 | OPSLAG Skolen e s l e r y t s e b Martin Anette Mac 70 80 25 87 T lf.: esen Egon Jepp 25 75 17 22 T lf.: aard rane Maag Susanne Th 76 10 T lf.: 86 66 eertsen Dorthea G 83 98 T lf.: 30 25 ielsen Peter K. N 97 12 T lf.: 86 65 og Præsens um imperfekt d og re om nuti r ved at læ e n e Per: ss lle la K ørger li læreren sp datid , og , eg spiser" u siger: "J Hvis jeg n ? d er det så hvilken ti spisetid!” er det vel å ”S r: e P L ille STAVLEN Kalenderen Oktober 2012 01. okt. Forældreuddann else 09. okt. Skolebestyrelse smøde 10. okt. Pædagogisk Rå d 15-19. okt. Ef terårsferie/SFO -dage November 20 12 05. nov. Forældreuddann else 09-10. nov. International Au tisme Konferen 26. nov. ce Pædagogisk Rå d 28. nov. Skolebestyrelse smøde December 20 12 03. dec. Forældreuddann else 14. dec. Juleafslutning i Resen Kirke 21. dec. SFO-dag 22-31. dec. Ju leferie Januar 2013 01. jan. Nytårsdag 02. jan. SFO-dag 07. jan. Forældreuddann else 15. jan. Pædagogisk Rå d 16. jan. Skolebestyrelse smøde 16. jan. Musiktrioen Im puls Krabbeshus Heldagsskole www.krabbeshus-heldagsskole.dk Landsforeningen autisme www.autismeforening.dk Center for autisme www.centerforautisme.dk Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri www.autisme.dk Samrådet www.samraadet.org LIN KS Skive Kommune www.skivekommune.dk International Autisme Konference www.skivekonferencen.dk Hjemmesiden for dig, der har søsk ende med autisme www.autizme.dk Autismeforlaget www.autismeforlaget.dk | 20 | Nr. 47 – Oktober 2012 | KRABBEN |
© Copyright 2024