59 - Danmarks Filatelist Forbund
Nr. 6 2012 December · 73. årgang Løssalg kr. 50,00 Glædelig Jul og Godt Nytår Danmarks største tidsskrift for frimærkesamlere Udgivet af Danmarks Filatelist Forbund www.danfil.dk SALG PÅ AUKTION? SÅ ER DET OS! NYT! SKANFIL ÅBNER I København Vil du sælge dit materiale godt? Vi har et godt salg hver gang og har derfor altid brug for nye indleveringer. Vi søger frimærker, mønter, postkort og pengesedler til vore 4, årlige storauktioner og vore daglige internetauktioner. Alt behandles af vore erfarne eksperter, der deler dit materiale op i passende lots, målrettet vore mange købere. www.skanfil.dk Søparken 9, Nødebo, DK-3480 Fredensborg Tlf. +45 46 56 38 57 - Fax. +45 46 56 39 80 en del af Skanfil Auksjoner as, Norge KONTORER I DANMARK: Anker Jensens Vej 4 – 8230 Åbyhøj Tlf. 4199 0299 E-mail: [email protected] Søparken 9, Nødebo – 3480 Fredensborg Tlf. 4656 3857 E-mail: [email protected] Frederiksborggade 41 - 1360 København K Tlf. 4656 3857 E-mail: [email protected] NORDIA 2013 NORDIA 2013, GARDABÆR, ISLAND 7. – 9. JUNI 2013 Kære udstiller Næste års nordiske frimærkeudstilling afholdes i Island, i Gardabær, en forstad til hovedstaden Reykjavik Som dansk kommissær skulle det glæde mig om du vil udstille dit fine eksponat på udstillingen, som omfatter alle udstillingsklasser. Regler, udstillingskomite, kommissærer og tilmeldingsblanket findes på udstillingens hjemmeside www.nordia2013.is Tilmeldingsblanket findes på hjemmesiden. Deadlines: Tilmeldingsblanket modtaget af undertegnede senest. 7. januar 2013 Udstillingen modtager tilmeldingsblanketter senest 1. februar 2013. Svar modtages fra udstillingen senest 20. februar 2013 www.nordia2013.is Rammeleje: 25 Euro per ramme Anmeldelse SENEST 7. januar 2013 til kommisæren: Ebbe Eldrup Bolbrovænge 29 2960 Rungsted Kyst tlf 31324627/45864627 [email protected] Rammeleje: 25 Euro per ramme Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6 • 2012 3 Indholdsfortegnelse nr. 6 - 2012 Artikler Posthistorie 8Hvad jeg fandt på Nordia 2012 Temasamling 20Det Glücksborgske Hus på frimærker, del 9 Oversø 30En ung klassiker 8 Grønland 36Karens sidste rejse Stempler 40 Porto kontrolleret Dansk Filateli 42Danmarks Bølgeliniefrimærker, del 3 Posthistorie 54Overflødig frankering af adressebreve? 30 Postkort 56Et anderledes postkort Dansk Filateli 57Det var sønnen der graverede kræftfrimærkerne i 1929 Debat 62 Åbent brev fra FFF 64Læserbrev + svar 40 4 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6 • 2012 Nyheder 12Julemærket 2012 fortæller en vigtig historie 16Frimærkeprogram 2013 - Danmark 42 Udstillinger 6 Indtryk fra Nordia 2012 39Forhistoriske dyr på museum 63Særstempel fra Sydvest 63Sidste nyt - Djurs 2013 12 Forbundet & klubberne 34Tofarvet seminar 2013 Hædersbevisninger 65Fortjente Sølvnåle 66Ole Steen Jacobsen hædret 67Danmark-Medaljen uddelt til tre fyrtårne i dansk filateli Faste rubrikker 58Spørgekassen 16 66Litteratur: Bogen om den Kjøbenhavnske Bypost 1879-1889 68Rubrikannoncer 73 Byttedage og kalender 58 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6 • 2012 5 Nordisk Udstilling Indtryk fra Nordia 2012 Af Søren Chr. Jensen DFF formand Som forbundsformand føler man sig næsten lykkelig efter en så stor succes, som Nordia 2012 i Roskilde var. Her er der selvfølgelig grund til at takke samarbejdspartnerne Kjøbenhavns Philatelist Klub og Post Danmark Frimærker, der i praksis har fået arrangementet op at stå og afviklet det på eksemplarisk vis. Som formand var det sjovt at se transportminister Henrik Dam Kristensens overraskelse over et meget stort arrangement i flere haller, og de mange mennesker, der var overalt. Det havde han tydeligvis ikke regnet med. Sjovt var det også at se samlere stå i kø i Danmark for at komme ind til en frimærkeudstilling, samt det tætte opløb, der var hen til KPK’s skranke for at sikre sig et miniark med perfin. Der var også tendens til kø i børneland, hvor Nelly og hjælpere det meste af tiden havde fuldt hus med hyperaktive børn, deres forældre og bedsteforældre. Der blev fremstillet masser af „frimærker“. Præmierne fra Post Danmark Frimærker vakte vild jubel fra de vindende børn. Det var dejligt at få lov til at fortælle om min bog „Posthuse & Plovmænd“ for fulde huse i foredragssalen fulgt op af relevante spørgsmål. Og ikke mindst var det dejligt at gå rundt mellem glade frimærkesamlere, der de tre dage oplevede alle de store muligheder, der er i at købe frimærker. Jeg havde travlt hele tiden og burde have haft et par hvide handsker som dronningen, for sjældent har jeg hilst hjerteligt på så mange forskellige personer. Nordia 2012 var en oplevelse, der kan „bære mig oppe“ i lang tid. Lang kø foran KPK‘s stand for at købe Perfin-miniarket, som dog ikke blev udsolgt. 6 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6 • 2012 6500 besøgende Af Torben Lethraborg Redaktør Foto: Bo Høifeldt og Torben Lethraborg Roskilde Hallerne dannede i dagene 2.-4. november rammen om Nordia 2012. Udstillingen fejrede KPKs 125 års jubilæum og det kunne ikke gøres flottere end med en stor nordisk frimærkeudstilling og handlermesse. Over de 3 dage besøgte omkring 6.500 interesserede udstillingen og der blev hygget, kigget, tegnet og købt for fuldt tryk. Arrangørerne, postvæsenerne, handlerne, udstillerne og besøgende var enige om, at det har været en stor succes. Det forlyder også salg- og besøgstal ligger pænt over forventningerne inden åbningen. Tombolaen lukkede søndag middag, da der var udsolgt. Der var også mange gæster til de foredrag der blev holdt, Bruun Rasmussen auktionen og søndagens byttedag. For dem der er interesseret i udstillingsbedømmelserne kan de findes på hjemmesiden: www. nordia2012.dk. Transportminister Henrik Dam Kristensen blev vist rundt af Søren Chr. Jensen (DFF), Lene Reipurt (Post Danmark) og Lars Peter Svendsen (KPK). Årets julemærker blev signeret af kunstneren Carl Quist-Møller. Fredag formiddag var der travlt i Børnehjørnet, som havde besøg af flere skoleklasser. Søndag var der byttedag – et nyt initiativ på en stor udstilling. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6 • 2012 7 NORDIA 2012 Hvad jeg fandt på NORDIA 2012 af Jørgen Kluge, Medlem af: FHF, KPK, DPHS Nordia 2012 udstillingen er slut. Det var en udstilling, der vil blive talt meget og længe om. Der var mange besøgende efter danske forhold. Der var, som beskrevet andre steder, mange flotte samlinger fra alle mulige samleområder og samlemåder, men på et højt niveau. Der var selvfølgelig også frimærkehandlere fra både ind- og udland med meget varieret udbud. Jeg besøgte flere af handlerne og fandt, efter min egen mening, et varieret udbud af tysk materiale, som jeg samler på. Da jeg har lidt svært ved at begrænse mig i samleområderne, så havde jeg ikke svært med at finde nogle forsendelser, som jeg gerne ville erhverve. Jeg vil vise nogle af dem her, dog uden at fortælle, hvor jeg købte dem, eller hvad prisen var. Det første jeg købte var et korsbånd sendt i inflationstiden fra München til Zürich i Schweiz, stemplet den 21. Nov. 1923 frankeret med 3 stk. 20 million mærker overtryk lokalt med 20 milliarder mark samt 1 stk. 2 milliarder mark savtakket, sammenlagt 32 milliarder mark, som var por- Figur 1 8 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6• 2012 Figur 2 Figur 3 og 4 toen for tryksag mellem 50 og 100 gram sendt til udlandet i 25. PP (porto periode) gældende fra 20.11.1923 til 25.11.1923, begge dage inklusive. Se fig. 1. Et andet inflationsbrev jeg købte var en single frankering med et 10 milliarder mærke pladetryk. 10 mia. mark var portoen for et indenrigsbrev indtil 20 gram sendt i PP 24, fra 12.11.1923 til 19.11.1923 inkl. Sendt fra Kirschberg til Pössnech i Thüringen. Mærket er annulle- Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6• 2012 ret med bureaustempel Wilkau. Haßlau – Wilzschhaus, Bahnpost, Zug 3813 den 15.11.1923. Banestrækningen var tidligere en del af de saksiske smalsporbaner. Se fig. 2. I den tidlige inflationsperiode blev dette rekommanderede brev (fig. 3 og 4) sendt den 22.12.1921 fra Badenweiler til Hilversum i Holland. Brevet er frankeret med 220 Pfennig heraf 120 Pf. for udlandsbrev indtil 20 gram og 100 Pf. for rekommandation, begge gebyrer gældende i PP 6 fra 1.4.1921 til 31.12.1921. Brevet er desuden åbnet af valutakontrollen i Emmerich, indikeret med det ”6” tal, der er på banderolen (øverst til højre). Dette kan ses på bagsiden af brevet. Det ovale stempel med ”1” er nummeret på den postmedarbejder, der åbnede brevet og efterså, at der ikke var udførselsforbudte værdigenstande i. Banderolen er desuden stemplet med valutakontrolstempel med teksten: ”Postüberwachungsstelle Emmerich” og byvåben. Jeg fandt og købte også dette brev fra FFT (Før Frimærke Tiden) (fig. 5). Jeg bryder mig ikke om betegnelsen præfilatelistisk. Brevet er sendt fra Flensburg i Schleswig den 28. juni 1841 til Herrnhut i Sachsen. Brevet er sendt franko til Hamburg påført forsiden af brevet. I Hamburg blev brevet overgivet til det Thurn und Taxis’iske Postvæsen, der sørgede for videre befordring. Der er to portoangivelser på forsiden af brevet henholdsvis 81 og 55 begge skrevet med rødt blokkridt. De 81 (Pfg.) er portoen fra Hamburg til Herrnhut. De 55 (Pfg.) er porto fra Hamburg til Leipzig, som var takstgrænsepunkt. Differencen mellem 81 og 55 er 26 (Pfg.). Dette er portoen for befordring mellem Leipzig og Herrnhut. Afstanden var 23 mil, porto var 4 Pfg. tillagt 1 Pfg. for hver mil udover 1 mil. På bagsiden af fig. 5 er der et ottekantet stempel fra T(hurn) (und) T(axis) postkontor i Hamburg og håndskrevet ”Hambg(urg)” samt ”4”. Se fig.6. 9 Et adressekort (fig. 7) blev det også til på 1 pakke med værdiangivelse på 60 Mark sendt fra Frankfurt am Main til Zürich i Figur 5 og 6 Figur 7 10 Schweiz den 20.12.1881. Pakkeporto for pakker til Schweiz på under 5 kg. havde en enhedsporto på 80 Pf. men når pakken veje- de over 5 kg var udregningen helt anderledes. Den blev udregnet i en tysk og en schweisisk portoandel. Den tyske kostede for de første 5 kg i en afstand over 10 mil (ca.75 km) 50 Pf. efterfølgende 20 Pf. for hvert overskydende kg i en afstand mellem 30 og 50 mil fra afsenderbyen og til takstgrænsepunktet (Basel) i dette tilfælde 2 kg over, det var så 40 Pf. Dertil kom værdigebyret som var 5 Pf. pr. påbegyndt 300 Mark dog mindst 10 Pf. Tysk porto var så i alt 100 Pf. Dertil kommer den schweisiske porto der kostede 80 Pf. for en pakke mellem 5 og 10 kg i en afstand mellem 50 og 100 km. Afstanden mellem Basel og Zürich er 74 km (luftlinje) tilslut tillagdes værdigebyret i Schweiz på 5 Pf. i alt schweisisk porto på 85 Pf. Samlet porto for pakken var 185 Pf. Adressekortet er frankeret med 3 stk. 50 Pf. 1 stk. 25 Pf. og 1 stk. 10 Pf. mærker. Udover portoen kommer så et toldgebyr på 155 Cent. og et udbringningsgebyr (Bestellgebühr) på 15 Cent. Se fig.7. Jeg fandt udover de beskrevne, nogle flere forsendelser, som jeg muligvis vil beskrive i anden sammenhæng. Alt i alt er jeg godt tilfreds med det materiale, jeg har købt på udstillingen, selv om det er meget spredt. Jeg skal nævne, at jeg også købte materiale sendt i 1930’erne samt et postkort fra Bayern, (jeg samler ikke Bayern), men det var fra en Motor køretøjs udstilling fra 1900 i Nürnberg, det kunne jeg ikke stå for. Det første motorkøretøj blev fremstillet i 1885/86, så udstillingen var kun 14 år efter Carl Benz og Gottlieb Daimler præsenterede deres første motordrevne køretøjer. Rettelser og tilføjelser modtages, evt. på: jkluge@webspeed. dk Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6• 2012 Foto: Tomas Thormann TEGN ABONNEMENT PÅ GRØNLAND Og få en ældre årsmappe, der ikke længere er til salg – UDEN BEREGNING! Nogle af fordelene, når du abonnerer på Grønland: • Gratis medlemsblad – Greenland Collector – fremsendes 3 gange årligt. • Portofri køb af alle varer • Frankering og afstempling på alle forsendelser fra os • Og meget mere… På www.stamps.gl kan du administrere dit abonnement online. Her kan du se og købe alle vores produkter, foretage online-betaling med kreditkort, tjekke din konto hos os, m.m. Grønland er et „ungt” frimærkeland. Først så sent som 1938 udkom det første grønlandske frimærke. At samle Grønland er derfor en relativt overskuelig opgave. Og så koster det ikke så meget. For vi udgiver kun 22 til 24 frimærker om året. Så for kun DKK 450-500 årligt holder du din Grønlandssamling komplet. Benyt dig af dette enestående tilbud. Opret abonnement på grønlandske årsmapper. Mærk din abonnementsoprettelse: „AFA Årsmappekampagne” POST Greenland, FILATELIA Postboks 121 • 3913 Tasiilaq • Grønland Tlf.: +45 7026 0550 (til dansk landstakst) Fax: +299 98 14 32 • E-mail: [email protected] Dette tilbud gælder til og med 31. december 2013 TMA120605 opret i dag og s ST o t k a Kont nt på PO e m e n ab o n ældre vid) dit r du en d å f u r å e S ll . r e ing! ( e beregn rsmapp å n s e d d n u gave Greenla ndt som e s il t e p årsmap Julemærket 2012 ”Julemærket 2012 fortæller en vigtig historie” Af Kim Vilhelmsen www.julemærkeportalen.dk Julemærke 2012 adskiller sig væsentligt fra tidligere år. Som en ældre dame med undren i stemmen, udtalte på Frimærkeudstillingen i Roskilde d.2-4 nov-2012. „Ser Julemærket virkelig sådan ud i år?“. Julemærket portrætterer 50 børn fra Julemærkehjemmene i april 2012 og fortæller dermed en historie. Børnene udtrykker mange forskellige følelser, lige fra sur, ked af det, til fjollet og bare glad. Årets Julemærkekunstner Carl Quist-Møller’s meget klare oplevelse, efter hans besøg på landets fire Julemærkehjem, var at børnene efter et ophold på et Julemærkehjem lærer eller nærmere tør at mærke, deres egne følelser igen. „Børn der er blevet drillet eller lever under former for stress, lærer hurtigt at undertrykke deres egne følelser, og gøre sig usynlige“. Så for nogle børn kan et ophold give et pusterum til f.eks. at græde og blive trøstet, eller skælde ud og lære at sige fra, eller bare være børn. Overvægten er ofte et symptom på et lavt selvværd. Når de mærker succesen og fremskridtet ved at tabe kilo, får de et redskab de kan tage med sig, men der åbnes samtidigt op for deres følelser. Julestemning. For at understrege at det første Julemærkehjem i Danmark blev opført i 1912 har Julemærkekunstneren ladet sig inspirere af de gamle mærker i farvevalg, typografi og ramme omkring selve mærket. Carl Quist-Møller ville også gerne opfylde ambitionen om at mærket skulle signalere jul. Han arbejdede derfor både med, at et vinterlandskab og den klassiske røde farve skulle komme med. Han tegnede derfor først en fin tjørn med røde bær og istapper. 12 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6 • 2012 Årets Julemærkekunstner Carl Quist-Møller sammen med Kronprinsesse Mary og Julemærkebørn ved præsentationen af Julemærket på Kbh.s Rådhus d.29.10.12. Julemærkebørn pryder arket. Som Julemærkenørd er min personlige mening at Jubilæumsblokken, nok skal blive en succes blandt samlerne. Ville blot ønske at det også kunne købes via de mange salgssteder hvor Julemærket normalt sælges. Julemærkefonden har absolut været meget modige i år, og Carl Quist-Møller fortæller at han har haft et både godt og meget professionelt samarbejde med Julemærkefonden, og dermed skabt et kontroversielt mærke hvis mål også er at tiltrække nye unge generationer af julemærke Men da denne ramme var færdig og han sammen med grafikeren på Post Danmark, så den i lille format, fik tjørnen en sær japansk eller tegneserieagtig stil. Den var for moderne til at underbygge hans ide om at rammen skulle være gammeldags. Tjørnen forekom også ligesom lidt for „ond“ med de stikkende grene. Han tegnede derfor rammen om igen og denne gang med nogle julestjerner. Det var tanken at disse evt. skulle være røde, men den røde farve, kom bare aldrig til at fungere, godt sammen med den tynde streg, der lå i de naturalistiske portrætter af børnene. Ved at undgå den røde farve underbyggede det også ideen om at rammen skulle vise 100 år tilbage, dengang den røde farve ikke var et must. Han fik dog opfyldt ønsket om Julestemning på „Jubilæumsblokken“ for Julemærkehjem i Danmark gennem 100 år, hvor Julemærkehjemmet i Kildemose er badet i sne og to mærker med Første udkast med en farvelagt ramme med Tjørn. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6 • 2012 13 Jubilæumsblokken: Julemærkehjem i Danmark 100 år. støtter, til fordel for „den gode sag“ som Postmester Einar Holbøll startede tilbage i 1904. Skulle årets julemærke virke stødende eller bare lidt for kontroversielt på nogle af de trofaste støtter, så regner Carl Quist-Møller ikke med, at de lader sig skræmme væk af et mærke som ikke falder helt i deres smag, de køber det nemlig først og fremmest for at støtte børnene. Altså: De levende børn, som føler og lever, græder og griner ude på Julemærkehjemmene, og det er jo netop dem, der er sat i centrum på årets julemærker. Læs mere og bestil her: www.julemaerket.dk. 14 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6 • 2012 Årbog 2012 Årsmappe 2012 365 36 5 DKK D DK K Julepynt 2012 30 3 302,50 02,50 50 5 0 DKK DKK Julemærkerne emærkerne 2012 9 95 DKK DKK DK 30 DKK Julekort .f ww w. o 25 DKK DKK stamp s NYE FRIMÆRKER 2013 Frimærkeprogram 2013 - Danmark Af Ib Krarup Rasmussen Årets danske frimærkeprogram blev præsenteret på udstillingen Nordia 2012. I modsætning til tidligere år blev sløret løftet for næsten hele årets program. Jeg kan derfor her præsentere en lang række af udgivelserne for 2013. Enkelte kan være skitser og andre udgaver er ikke færdigtegnet endnu. 16 7. januar nal udgave, som forøvrigt også udkommer som årets prestigehæfte Fisk I en udgivelse på fire frimærker sætter Post Danmark fokus på nogle af de fisk, der gemmer sig under de danske havoverflader. Frimærkerne er designet af Bertil Skov Jørgensen, grafisk tilrettelagt af Post Danmark Frimærker og fremstilles i offset. En meget spændende og også internatio- Børne-tv Andel del af serien Børne-tv sætter fokus på Kaj og Andrea samt Hr. Skæg, der alle er kendte stjerner fra DR’s børne-tv. Frimærket med Hr. Skæg er tegnet af Miwer, mens Post Danmark Frimærker har designet frimærket med Kaj Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6• 2012 net af Post Danmark Frimærker, graveret af Bertil Skov Jørgensen og fremstilles i kombination af stålstik og og Andrea. Frimærkerne fremstilles i offset. 4. marts Danske herregårde På de to frimærker i anden del af serien Danske herregårde ses Valdemar Slot og Egeskov Slot. Jens Lindhe har fotograferet motiverne til frimærkerne, som er designet af Post Danmark Frimærker og graveret af Martin Mörck og Bertil Skov Jørgensen. Begge frimærker fremstilles i kombination af stålstik og offset. Søren Kierkegaard 200 år I anledning af 200-året for Søren Kierkegaards fødsel udgives et frimærke, som er baseret på en tegning udarbejdet af Søren Kierkegaards slægtning, N. Chr. Kierkegaard. Frimærket er desig- offset. Dette mærke udgives også af Posta fra Færøerne i samme grafiske udførsel som det danske frimærke. De bliver trykt samme steds, nemlig i Post Danmarks frimærketrykkeri i Sverige, men værdiangivelsen er en anden. f.eks. i værdien 8 kr. Europamærket er traditonelt i en værdi som passer til A-breve til Europa. Den vågne læser vil her have opdaget, at portoen er steget for disse forsendelser: gammel porto 12 kr., ny porto 12,50 kr. Tilsvarende stiger ved årsskiftet portoen for breve til oversø op til 50 g. fra 14 kr til 14,50. Den indenlandske porto er uforandret. 27. maj Postkøretøjer Den Lille Havfrue 100 år Temaet for årets EUROPA-frimærke er postkøretøjer. Frimærkemotivet, der viser Post Danmarks nye el-cykel, er designet af Post Danmark Frimærker og fremstilles i kombination af stålstik og offset. Gravør er Bertil Skov Jørgensen. Denne postcykel har fået en stor international designpris i postsammenhæng. Bemærk iøvrigt hvor mange af de danske frimærker i 2013 som er i „almindelige værdier“. Rigtigt mange mærker kommer I anledning af 100-året for skulpturen Den Lille Havfrue udgiver Post Danmark et frimærke, hvis motiv er baseret på et fotografi af Tine Harden. Martin Mörck har graveret frimærket, som er designet af Post Danmark Frimærker og fremstilles i kombination af stålstik og offset. Der er flere af frimærkerne fra 2013 som udkommer i miniark. Dette er et af dem. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6• 2012 Rockmusik Som en hyldest til dansk rock- 17 musik udgives to frimærker, der begge er tegnet af billedkunstneren og rockmusikeren Kasper Eistrup. Frimærkerne trykkes i offset. Velgørenhed Det offentliggøres på et senere tidspunkt, hvilken organisation årets velgørenhedsfrimærke støtter. 2. september INDEX: Forud for afholdelsen af den internationale designbegivenhed INDEX: udgives to frimærker, der begge er designet af Post Danmark Frimærker. Frimærkerne fremstilles i offset. H.C. Andersen I anden del af serien H.C. Andersen udgives fire frimærker med motiver fra fire eventyr. Frimærkerne fremstilles i kombination af stålstik og offset. Gravør er Martin Mörck. Frimærkekunst Årets frimærke i serien Frimærkekunst viser et værk af Jytte Høy. Martin Mörck graverer frimærket, som fremstilles i kombination af stålstik og offset. 29. oktober Vinter Tre frimærker til juleposten. Flere af frimærkerne i den sidste del af året er færdigtegnet, men nogle er stadig på skitseplan. Vi håber at kunne bringe de færdige tegninger, så snart de bliver frigivet. Velgørenhedsmærket er selvfølgelig stadig hemmeligt og ud over de nævnte mærker er der planer om en fællesudgivelse med et større europæisk land. Men aftalen er ikke helt på plads, så den nyhed må I have til gode. Et spændende udgivelsesår, hvor især Søren Kirkegaardmærket og fiskene ser lovende ud. 18 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6• 2012 Besök en av de största online-butikerna i världen... Köper och säljer frimärken! WWWPOSTHISTORIASE FILATELISTERNAS HEM s!,,4)$½00%4s,¯'!02)3%2s(½'+6!,)4%4 ½VERUNIKAOBJEKT Gör som många andra filatelister världen runt - bli medlem gratis idag! 6ÊLKOMMEN Svensk Filatelistisk Tidskrift #3 - 2012 33xxc 33 Del 9 Det Glücksborgske Hus på frimærker Holger Nordestgaard Ringkøbing Filatalistklub Fortsat fra nr. 4-2012. Kong Edward VII og dronning Alexandra af England Den 10. marts 1863 var prinsesse Alexandra af Danmark blevet gift med den britiske tronfølger prins Edward af England. Prins Edward var født i 1841, tre år efter hans mor, dronning Victoria af Englands tronbestigelse. Han var dermed tronfølger fra fødslen. Englands nye kronprinsesse Alexandra var født i 1844 og var kong Christian IX og dronning Louise af Danmarks næstældste barn. Hun blev den første glücksborger i det britiske kongehus. Det nygifte tronfølgerpar tog ophold i Marlborough House i London, hvor en næsten endeløs ventetid som tronfølgerpar først sluttede i 1901. Dronning Victoria havde mistet sin mand, prins Albert to Fig. 147: Edward VII. Canada 1887. år før tronfølgerparrets bryllup, og havde besluttet sig for at leve resten af sit liv som den sørgende enkedronning. Hun var ikke særlig medgørlig, - alligevel lykkedes det Alexandra at få et godt forhold til hende. Hun ønskede ikke at overlade opgaver til sin søn, kronprinsen, der derefter var henvist til at udfylde sin tilværelse med ikke altid lige rationelle gøremål. Efter næsten 64 år på tronen døde dronning Victoria i 1901, og det efterhånden ikke helt unge tronfølgerpar kunne tage over. Kong Edward VII besluttede, at nu måtte sørgeperioden efter hans fars død 60 år forinden være slut, og der kom langt mere fest og farve over det britiske kongehus. Den 9. august 1902 blev Alexandra og Edward kronet som kongepar over hele det britiske imperium og tilligemed som kejserpar af Indien. Der fulgte nogle gode år med mange rejser i imperiet og mange andre lande. Især var kongen optaget af udenrigspolitikken. I 1910 havde kong Edward pådraget sig en forkølelse, der i sidste ende kostede ham livet den 6. maj. Selv om kongens død kom uventet, blev hans begravelse en storslået ceremoni med hele verden som deltager. Fig. 148: Edward VII. Newfoundland 1897. Fig. 150: Edward VII. England 1902. Fig. 149: Alexandra. Newfoundland 1897. 20 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6 • 2012 Fig. 151: Edward VII. Hong Kong 1904. Fig. 153: Edward VII. Natal 1903. Dronning Alexandra og Kong Edward VII af England fik sammen seks børn. Det ældste og dermed tronfølgeren, prins Albert Victor døde i 1892 kun 28 år gammel. Han var forlovet med prinsesse Mary af Teck, født 1867. Med hende fulgte tronfølgerværdigheden videre til næstældste søn, prins Georg. De blev gift i 1893. Yngste datter og næstyngste barn, prinsesse Maud, født 1869 blev gift med prins Carl af Danmark. De blev senere kongepar af Norge. De øvrige tre børn, prinsesserne Louise og Victoria og prins Alexander fik ingen plads i fremtidige dynastier. Dronning Alexandra overlevede sin mand med 15 år og døde i 1925. Edwards ni regeringsår blev ikke særlig omfattende. Kendetegnende for engelske frimærker er, at de ikke fører landets navn. Billedet af monarken er nok til at oplyse om, hvor frimærket kommer fra. I selve England var AFA 102, udgivet den 1. januar 1902 det første frimærke med kongens portræt. Det sluttede i 1911 med AFA 120 efter kongens død. I de senere år er der dog udkommet enkelte mindeudgaver med portræt af kong Edward VII. Anderledes forholdt det sig i det britiske imperium. Således udkom i New Foundland så tidlig som i 1860 et frimærke med portræt af den kommende kong Edward VII. Ligeledes var New Foundland i 1898 først med et frimærke med prinsesse Alexandra som prinsesse af Wales. Kong Edward VII og dronning Alexandra på frimærker Fig. 154: Edward VII. St. Helena 1903. Kong Georg V af England Efter kong Edward VII´s død besteg prins Georg og prinsesse Fig. 155: Edward VII. New Zealand 1909. Frimærkeprogrammet i kong Fig. 152: Edward VII. Nigeria 1904. Fig. 156: Alexandra. Isle of Man 1985. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6 • 2012 21 Fig. 157: Georg V. Newforundland 1897. Mary den britiske trone og blev dermed kongepar over hele det britiske imperium, herunder kejserpar af Indien. Kong Georg V var lidt sin fars modsætning med en stilfærdig og mere regelret livsførelse. Det nye kongepar havde benyttet tiden som Fig. 158: Georg V. England 1912. Fig. 159: Georg V. England 1924. Fig. 160: Georg V. England 1934. tronfølgerpar til besøg i store dele af imperiet, herunder også Indien. De havde derved skaffet sig gode kontakter i store dele af verden, men det blev dog den Verdenskrig, der ved tronbestigelsen ventede ret forude, der kom til at præge kong Georgs regeringstid. Slægtskabet med det tyske kejserhus ved den krigeriske kejser Wilhelm II, sled på kongens psyke. For at styrke moralen var han som chef for de væbnede styrker konstant til stede hos de forskellige regimenter. Ved 1. Verdenskrigs afslutning var det et forarmet land, han var overhoved for, men hans personlige indsats i krigsårene havde skabt stor respekt om hans person i befolkningen. Det hårde slidt havde taget på helbredet og sygdomme prægede hans sidste regeringsår. Det var med stor bekymring han nåede at se Hitlers fremfærd inden sin død i 1936. Fig. 161: Mary. Newfoundland 1932. Kong Georg V og dronning Mary af England fik sammen seks børn. Som ældste søn, født i 1894 blev prins Edward kronprins ved sin fars tronbestigelse og efterfølgende konge af England. Næstældste i rækken var prins Albert, født 1895, der som kong Georg VI måtte tage over, da broderen efter kort tid som konge abdicerede. Desuden var der i ægteskabet datteren prinsesse Mary og sønnerne prins Henry, prins Georg og prins John. Prins Henry blev senere guvernør over Australien. Dronning Mary af England døde i 1953. Kong Georg V og dronning Mary på frimærker Det første engelske frimærke (AFA 121) med kong Georg V udkom den 1. januar 1912 og sluttede efter kongens død med Fig. 162: Mary og Georg V. Canada 1908. 22 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6 • 2012 Fig. 163: Hertuginde Alice og hertug Henry af Fig. 167: Mary og Georg V. New Zealand 1935. Gloucester. Australien 1945. jubilæumsserien (AFA 183 – 186) i 1935. I mellemtiden havde Irland på nær fire grevskaber i nord opnået uafhængighed som republikken Eire. Meget symbolsk var den nye republiks første frimærker (AFA 1 – 39) engelske frimærker med portræt af kong Georg V med overtrykt irsk tekst. I imperiet var det igen New Foundland, der i 1899 og 1901 først var ude med frimærker af kommende kong Georg V og dronning Mary af England. I de seneste år er der ved begivenheder i det engelske kongehus ud- givet mindefrimærke med kong Georg V af Englands portræt. Fig. 164: Georg V. Falklandsøerne 1918. Fig. 166: Georg V. Nabha state, Indien 1927. Fig. 168: Edward VIII. Newforundland 1897. Fig. 165: Georg V. Fiji 1935. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6 • 2012 Kong Edward VIII af England Ved kong Georg V af Englands død i 1936 fulgte hans søn som Fig. 169: Edward VIII. Newforundland 1932. 23 Fig. 170: Edward VIII. Canada 1932. Fig. 172: Edward VIII. England 1936. Fig. 174: Georg VI. Canada 1938. med kong Edward VIII. I imperiet kunne man allerede i 1897 i New Foundland se et frimærke med prins Edward. I foråret 1940 kunne New Zealand fejre 100 året for sin tilknytning til England ved udsendelse af et frimærke med portræt af de seneste fem regenter, herunder også kong Edward VIII af England. Kong Georg VI af England Fig. 171: Edward VIII. Canada 1935. Fig. 173: Edward VIII. Engelsk post i Marokko 1936. den tredje glücksborger som engelsk konge og kejser af Indien. Konge Edward VIII var ugift ved tronbestigelsen, men meddelte et halvt års tid senere, at han ønskede at gifte sig med amerikaneren Wallis Simpson. Hun var født i 1896 og havde to forliste ægteskabe bag sig. Kongens planer udløste en voldsom strid i det konservative Storbritannien. Der var både politikere og dele af pressen, der støttede kongen, mens der i befolkningen var udbredt modstand. Kong Edward erkendte dette og meddelte den 11. november 1936 i en følelsesladet radiotale, at han abdicerede for at kunne gifte sig med den kvinde han elskede. Han tildeltes titlen som Hertug af Winsor og flyttede til Frankrig, hvor han året efter giftede sig med Wallis Simpson. Hertugen døde i 1972 og hertuginden i 1986. Kong Edward VIII på frimærker I England nåede man inden kongens abdikation at udgive et frimærke den 1. september 1936 i fire værdier (AFA 187 – 190) med portræt af kong Edward VIII. Og det var så det, rent bortset fra, at der også i de seneste år er udkommet mindefrimærker Helt uforberedt måtte kongens yngre bror prins Albert, Hertugen af York, født 1895 træde til. Han var i 1923 blevet gift med Lady Elizabeth Bowes-Lyon, født 1900 som datter af 14. Earl af Stratmore. Han besteg nu sammen med Elizabeth tronen under kongenavnet Georg VI af England og det øvrige imperium, herunder også som den sidste kejser af Indien. Med Winston Churchill ved sin side, blev det kong Georg VI, der kom til at stå 2. Verdenskrig Fig. 175: Georg VI og Dronning Elisabeth. England 1937. 24 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6 • 2012 Fig. 176: Georg VI. England 1942. igennem. Ligesom sin far efter 1. Verdenskrig, kunne kong Georg i 1945 skue ud over et krigstraumatisret land. Genopbygningen af landet påbegyndtes sideløben- Fig. 177: Georg VI og Dronning Elizabeth. England 1948. Fig. 180: Georg VI og Dronning Elizabeth. Australien 1937. Fig. 179: Dronning Elisabeth. Jersey 2000. de med en begyndende afvikling af imperiet. Således opnåede Indien selvstændighed i 1947. Kong Georg VI døde i 1952 efter kort tids sygdom. Hans dronning fik efterfølgende mange år som enkedronning. Hun var en meget populær skikkelse i det britiske kongehus og døde først i 2001 kort efter sin 101 års fødselsdag. Kong Georg VI og dronning Elizabeth af England havde to døtre allerede ved tronbestigelsen. Som den ældste blev prinsesse Elizabeth, født 1926 tronfølger og senere dronning Fig. 182: Georg VI og Dronning Elizabeth med prinsesserne Margaret og Elizabeth. Basutoland 1947. Fig. 178: Georg VI. England 1951. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6 • 2012 Fig. 181: Georg VI. Papua 1937. 25 Fig. 186: Prinsesserne Elizabeth og Margaret. Canada 1939. Fig. 183: Georg VI. Burma 1946. ge før kroningsfrimærket (AFA 191) med portræt af kong Georg VI og dronning Elizabeth. Efter kongens alt for tidlige død, udkom det sidste frimærke (AFA 250) med kong Georgs VI´s portræt i 1951. I imperiet var det igen New Foundland, der i 1911 i forbindelse med forældrenes kroning var først ude med et frimærke med den kommende kong Georg VI. Kong Georg VI blev den sidste indiske kejser, idet Indien opnåede uafhængighed i 1947. De sidste indiske frimærker med Fig. 185: Georg VI. Sydvest Afrika 1937. af England. Næstældste var prinsesse Margaret Rose, født 1930. Kong Georg VI og dronning Elizabeth af England på frimærker Det første engelske frimærke med portræt af kong Georg VI (AFA 192) udkom den 10. maj 1937, kun 3 da- Dronning Elizabeth II af England og prins Philip, Hertugen af Edinburgh Daværende prinsesse Elizabeth befandt sig den 6. februar 1952 sammen med sin mand prins Philip i kronkolonien Kenya, da hun blev hjemkaldt for at bestige tronen som Englands og imperiets dronning. Hendes far kong Georg VI var død, hvorefter det var en ganske anden virkelighed den meget unge dronning vendte hjem til. Dronning Elizabeth II var i 1947 blevet gift med prins Philip af Grækenland og Danmark, Fig. 187: Prinsesse Elisabeth. New Zealand 1943. kong Georg VI som indisk kejser udkom den 2. januar 1946. Der var da tale om en serie med fire frimærker, der markerede afslutning på 2. Verdenskrig. Fig. 184: Prinsesse Margaret. New Zealand 1943. født 1921 som søn af prins Andreas af Grækenland og Danmark og prinsesse Alice af Battenberg. Han er dermed sønnesøn af kong Georg I af Grækenland og ligesom sin hustru oldebarn af kong Christian IX og dronning Louise af Danmark og dermed endnu en glücksborger i det britiske kongehus. Under den nuværende dronning fortsatte afviklingen af imperiet, der nu kun er en skygge af sig selv. Tilbage er en række øer eller landområder, hvoraf adskil- 26 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6 • 2012 Fig. 188: Elisabeth II. England 1953. lige er selvstændige nationer, der har bevaret monarkiet som statsform med dronning Elizabeth II som monark. Mest markant er Australien, New Zealand og Canada, der alle har dronning Elizabeth som statsoverhoved. Desuden er dronning Elizabeth overhoved for The Commonwe- alth, der er en sammenslutning af tidligere britiske besiddelser. I indeværende år er det 60 år siden dronning Elizabeth og prins Philip besteg den britiske trone. Hun mangler nu kun fire år i slå den hidtidige rekord, der indehaves af hendes tipoldemor, dronning Victoria. Bemærkelsesværdigt er det, at jubilæet er sammenfaldende med halvkusinen, dronning Margrethe II af Danmarks regeringsjubilæum, der dog ”kun” rækker til 40 år. Dronning Elizabeth II og prins Philip har sammen fire børn. Som ældste er tronfølgeren Charles, prins af Wales, født 1948. Han blev den 29. juli 1981 gift med Lady Diana Franc- Fig. 192: Elisabeth II og Prins Philip. England 1972. es Spencer, født 1961, derefter Prinsessen af Wales. De har sammen to sønner, prinserne William, født 1982 og Harry, født 1984. Prinsesse Diana omkom 1997 ved en trafikulykke i Paris. Prins Charles giftede sig 2. gang med Mrs. Camilla Parker Bowes, født 1947, derefter Hertuginde af Cornwall. Prins William blev den 29. april 2011 gift med Miss. Ca- Fig. 189: Elisabeth II. England 1953. Fig. 191: Elisabeth II. England 1967. Fig. 190: Elisabeth II. England 1966. Fig. 193: Prins Charles og Prinsesse Diana. England 1981. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6 • 2012 27 Fig. 196: Prins Andrew og Miss Sarah Ferguson. Guernsey 1986. Fig. 194: Prinsesse Diana. England 1998. therine Middleton. De anses som kommende tronfølgerpar, hvorefter successionen er sikret for en tid. Prinsesse Anne er født i 1950 som regentparrets andet barn. Hun blev i 1973 gift med major Mark Phillips, født 1948. De har en søn og en datter. Som tredje barn kom prins Andrew til i 1960. Han blev i 1986 gift med Miss Sarah Fergu- Fig. 195: Prinsesse Anne. New Zealand 1952. son, født 1959, derefter Hertugpar af York. De har to døtre. Til sidst kom prins Edward, født 1964 til verden. Han giftede sig i 1999 med Miss. Sophie Helen Rhys-Jones, født 1965, derefter Jarl og Grevinde af Wessex. De har en datter, født 2003. Frimærker med dronning Elizabeth II og prins Philip og deres familie Dronning Elizabeth II af England er ubetinget den monark i hele verden, der pryder flest frimærker. I England udkom det første frimærker (AFA 255) med den unge dronnings portræt den 31. august 1951 som første frimærke i en dagligserie med 17 frimærker. Først året efter udkom kroningsserien AFA 251 – 254 efterfulgt af uendelig mange frimærker med dronningens portræt og senere silhuét. Den 1. oktober 1968 blev Kanaløerne, med Jersey som hovedø, selvstændigt postområde, og året efter fulgte øen Guernsey med egne frimærker med for de to områder et ganske omfattende program med mange meget smukke frimærker. Det samme skete med øen Man i 1973, der siden da har fulgt ganske godt op med udgivelse af frimærker. I de områder, der stadig er tilbage af imperiet, eller lande, der formelt har dronning Elizabeth II som statsoverhoved, udkommer mange frimærker med dron- Fig. 197: Elizabeth II og Prins Philip. Solomonøerne 1972. 28 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6 • 2012 Fig. 198: Elizabeth II. Hong Kong 1992. ningens portræt, selv om det er i aftagende i lande som Australien, New Zealand og Canada. I forbindelse med de mange begivenheder i det engelske kongehus, er der de seneste år udkommet mange frimærker, senest i forbindelse med prins William og Catherine Middletons bryllup sidste år. Men frimærkeprogrammet for 2012 overgår dem alle. Dronning Elizabeth II af England fejrede sit 60 års jubilæum til glæde for mange frimærkesamlere. Hurra for det. Næste og sidste afsnit om det Glücksborgske Hus på frimærker handler om Norge, hvor danske prins Carl og hans kusine engelske prinsesse Maud blev kongepar i begyndelsen af 1900 tallet. Postscriptum: Nye udgivelser fra England 2012: Ovenstående artikel er skrevet tidligere på året, inden Dronning Elizabeth II fejrede sit 60 års regeringsjubilæum – det blev i England kaldt Diamond Jubilee. Den 2. februar blev udgivet 5 frimærker med „The House of Windsor“, som sidste del af en lang serie med engelsek konger og dronninger. Motiverne er de bedst kendte portrætmalerier af de 5 Windsor monarker. Dronning Elizabeth IIs mange officielle gøremål gennem hendes 60 års regeringsperiode, er illustreret på hele 8 frimærker, der blev udgivet den 31. maj. Ud over disse udgaver, er der udkommet en serie med billeder af engelske kronjuveller, samt nye dagligeseriemærker. Dertil er der også udgivet et specielt miniark, der viser hvordan dronningens portræt har været gengivet på frimærker, mønter Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6 • 2012 og pengesedler i gennem de 60 år. Nye engelske frimærker forhandles bl.a. af Nordfrim. TL 29 OVERSØ En ung klassiker Af Allan Brink Selv om Israels første frimærker først udkom, da den nye stat kom til verden i 1948, er de så tilstrækkeligt spændende og komplicerede, at man sagtens kan karakterisere dem som klassiske frimærker. En slags filateliens Jane Fonda – noget ældre end man umiddelbart regner med, men ganske attraktiv og spændende! Frimærkerne blev udgivet den 16. maj 1948, dagen efter at Israel havde erklæret sig selv et nyt land midt i Mellemøstens altid urolige dagligdag. Den historiske baggrund Jøderne havde i to tusind år villet have et land, som de kunne kalde deres eget. Selv om mange forsøg har fundet sted, var det først i kølvandet på de forfærdelige begivenheder under 2. verdenskrig, at der kom en bredere opbakning bag idéen. Således anbefalede en af det nye FN’s første resolutioner den 29. november 1947, at der i det, som på daværende tidspunkt var det Britiske Mandat i Palæstina, skulle skabes tre områder: En uafhængig arabisk stat, en jødisk stat og et protektorat omkring Jerusalem, der som bekendt er en hellig by ikke kun for muslimer og jøder men også for kristne. Den organisation, som samlede trådene for de jødiske interesser (The Jewish Agency), accepterede planen, men det gjorde Den Arabiske Liga til gengæld ikke. På grund af disse uoverensstemmelser udbrød der derfor allerede i 1948 borgerkrig mellem de jødiske og arabiske befolkningsgrupper. På det tidspunkt var der anslået omkring 1,5 millioner mennesker i det landområde, som var det Britiske Mandat i Palæstina – nogenlunde ligeligt fordelt med den store forskel, at en stor del af jøderne var kommet som flygtninge fra forfølgelserne i Europa, medens de arabiske beboere havde en meget længere Fig. 2 - Ben Gurion var den drivende kraft bag den nye stat og han blev også den første statsminister fra 1948-1954 historisk tilstedeværelse. Da jøderne efterhånden begyndte at få et vist overtag i konflikten, kunne lederen af selvstændighedsbevægelsen, Ben Gurion, derfor den 14. maj 1948 med reference til FN erklæringen og arabernes manglende accept erklære Israel en uafhængig stat. Dagen efter erklærede fire arabiske lande krig og angreb 1. Doar Ivri udgaven – 3 mils til 1000 mils (et israelsk pund – møntenheden ændrede først navn til shekel i 1980) 30 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6• 2012 det nye land. Ægypten, Syrien, Transjordan (som Jordan hed på det tidspunkt) og Iraq forsøgte med Saudi Arabiens hjælp at løbe det nye land over ende, men det resulterede i det, som i den arabiske verden den dag i dag er levende for selv mennesker født længe efter konflikten: ”al-Naqba”, som betyder ”fiaskoen”. Og det var nok lige så meget dårlig forberedelse fra angriberne som stærk motivation hos Israel som gjorde, at Israel vandt krigen, selv om det nye land derefter hurtigt fik skabt sig en militærmagt, som i hvert fald relativt sagde spar to til alt andet i verden. Selv om Israel vandt krigen fik Transjordan Vestbredden og blev til Jordan (da navnet Transjordan jo netop indikerede, at det var landet øst for Jordan floden), og Ægypten fik kontrol over Gaza striben. Det anslås, at omkring 700.000 palæstinensere flygtede fra deres hjem, hovedsageligt til Vestbredden med den konsekvens, at der den dag i dag endnu ikke er fundet en tilfredsstillende løsning for dem. Israels befolkning voksede eksponentielt i de følgende år, når jøder fra hele verden nu tog ”hjem” til Israel. Israel har i dag ca. 8 millioner indbyggere, med et mindretal på næsten to millioner arabere. Der var naturligvis mange ting at ordne, så man fik ikke alle detaljerne på plads i det nye land. En af de ting, som man ikke havde afgjort på selve dagen, hvor uafhængigheden blev erklæret, var landets navn. Det stod på det tidspunkt mellem blandt andet Eretz Israel, Medinat Israel, Zion og Judea. Posthistorien før Israel I perioden 1920-1948 fandtes et velfungerende postvæsen drevet af briterne. Der blev udgivet frimærker som ”Palæstina”. Men da briterne begyndte at trække sig tilbage i slutningen af 1947 gik det ned ad bakke for postservicen, og den manglende koordination gjorde, at forskellige lappeløsninger blev implementeret. Der var en del lokale jødiske udgaver, som hovedsageligt kendes under navnet Minhelet Ma’am. Men Ægypten og Transjordan udsendte også overtrykte frimærker til brug i det vakuum, som var opstået. Frimærkeudgivelsen De planlagte frimærker stod overfor et stort teknisk problem, da man ikke havde noget godt trykkeri, hvor frimærkerne kunne trykkes. Men inden skulle man løse navneproblemet. Som nævnt ovenfor vidste man endnu ikke, hvad det nye land skulle hedde. Det blev løst ved, at man skrev ”Doar Ivri” på frimærkerne. Det betyder Hebræisk Post (Doar = Post, Ivri= hebræisk). De involverede i frimærkeudgivelsen havde deres udgangspunkt i den stærke nationalistiske følelse, som det har været at skulle producere frimærker til et helt nyt land, som et folk har drømt om i 2000 år. Derfor be- sluttede man at afbilde gamle, jødiske mønter på frimærkerne. Alle mønterne er forbundet med tidligere opstande, hvor jøderne kæmpede for deres uafhængighed. Frimærkerne har også arabisk indskrift, hvorimod de hebræiske indskrifter på selve mønterne er på oldhebræisk. Dette er sandsynligvis en af årsagerne til et helt unikt israelsk filatelistisk fænomen, de såkaldte tabs. Lige siden den første udgivelse er israelske frimærker trykt med en ekstra række forneden i arket, hvor detaljer omkring frimærkeudgivelsen er beskrevet. Ved den første udgave er der tale om beskrivelse af mønterne på hebræisk, men snart gik man over til også at benytte engelsk på tabs. Men det er klart, at for filatelister kunne man nu samle enten et af de almindelige frimærker eller stræbe efter et af dem fra den nederste række med fuld tab. Der blev udgivet seks frimærker i lille format trykt i ark af 100 frimærker, medens de tre højværdier blev trykt i ark af 50 mærker. På daværende tidspunkt var valutaen det israelske pund, som opdeltes i 1000 mils. Nogle af de afbildede mønter er shekel, som siden blev navnet på Israels valuta. Frimærkerne blev udført af Otto Wallish. Der blev lavet en lang række essays til trods for den korte tid til rådighed, men nogle af dem blev trykt på cigaretpapir, så man kan forstå, at der blev arbejdet under primitive Fig. 3 - En 20-blok med fuld tab – denne tab-række indeholder typerne 1, 1aa, 1a, 1b og 2. De læsere, som ikke er helt med, er velkomne til at skrive og jeg sender gerne yderligere information Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6• 2012 31 Så snart trykningen række med de såkaldt kom i gang, blev man tabs, som havde en klar over, at man ville forklarende beskrifå problemer med velse af frimærkemotiproduktionen af takverne. Teksten på tabs ker! Derfor blev 5.000 blev sat separat fra ark (altså 500.000 frifrimærkene med blytymærker) af hver af per. Disse blytyper var værdierne 3, 5 og 10 mere blødsødne end mils (de lave værdier) selve pladen, som var forsynet med stukken Fig. 6 - 3 mils af- af stål, hvorfor tabs kant for i hvert fald at stemplet 24. maj måtte udskiftes med have nogle tidligere 1948 – i de første da- jævne mellemrum, ge var de nye stemp- især på de værdier, mærker klar. Man fandt dog en ler endnu ikke an- hvor oplaget var højt. anden takningsma- kommet, så stemp- Det betyder, at der er Fig. 4 - 10 mils mærke med kort skine, men den havde lerne fra det engelske en lang række forskelog lang tab – mærket til venstre takning på 10¾ i ste- postsystem blev sta- lige tabs på de enkelte er plade 1 og til højre plade 2 det for den planlagte digvæk anvendt værdier. Der er faktisk (man kan se punkterne i den takning på 11, som 6 forskellige typer arabiske indskrift) var på den første maskine. Dette tabs på 3 mils frimærket, idet betød naturligvis endnu en varider er to forskellige tabs og fire vilkår! Frimærkerne blev fremant med takning 10¾ x 11. For at forskellige varianter, hvor nogle stillet i to trykomgange, idet komplettere forvirringen var der af bogstaverne eller nogle af afman først trykte selve tegningen takning 10 på den tredje maski- standene er forskellige. og derefter baggrundsfarven. ne, som man fandt frem. Det viIsraels første frimærker er Frimærkerne blev produceret ste sig dog, at denne maskine var også trykt på flere forskellige papå avisen Haaretz trykkeri i Tel noget nedslidt, og den fungerede pirtyper fra kartonpapir til meAviv. Trykpladerne var klar den dårligt vertikalt, så den blev næget tyndt papir. 2. maj, og trykningen begyndte sten kun brugt horisontalt, meTil 5 mils, 10 mils, 20 mils den 4. maj, så der var kun mindens arkene blev takket vertikalt og 50 mils frimærkerne blev andre end to uger til rådighed, da på maskinen med takning 11! vendt to plader. De kan relativt man skulle have frimærkerne På grund af de mange problelet adskilles, da det svagere tryk klar til søndag den 16. maj 1948, mer fik man da heller ikke 20 og på plade 1 betyder, at man ikke som var den første hverdag (i 50 mils værdierne færdige til den kan se ”prikkerne” omkring de Mellemøsten er weekenden hos store åbning men først et par arabiske bogstaver, hvorimod de begge parter fredag-lørdag). uger efter. 59 ark af 3 mils værer let kendelige ved plade 2. Dog dien blev takket 10 x 10 blev 15 mils mærket trykt med og dem besluttede man tre forskellige plader. Her kan at kassere, men da det man ved plade 1 og 2 kun separeblev klart, at man ville re dem ved papirtypen, og plade mangle frimærker på 3 bliver nu den tidligere plade 2 førstedagen besluttede med et meget klarere tryk, hvor postmesteren i sidste man tydeligt kan se alle punkende at sende dem ud terne. 3 mils mærket blev kun til posthusene. trykt med plade 1. De små værDet giver sig selv, dier er ikke sjældne mærker med at der er et hav af takoplag mellem 4,9 mio. (3 mils) ningsvarianter, men og næsten 20 mio for 5 mils frider er også forfalsknere mærket. og snydere, som har faDe tre høje værdier på helbrikeret nogle af variholdsvis 250, 500 og 1.000 mils anterne, så det kan være havde naturligvis en vis postal svært styre det hele. anvendelse, men det er selvfølMen hvis man synes, gelig klart, at de er meget sjældat det nu er indviklet, så nere postalt brugt end de andre kommer her lidt mere mærker. Hver af de høje værdier Fig. 5 - Firblok af 50 mils mærket – i ran- flødeskum til kagen! blev trykt i et oplag på ca. 2.200 den blev den anvendte plade trykt, lige- Som allerede nævnt blev ark (eller 110.000 styk), hviket som der blev påtrykt et løbende kontrol- de israelske frimærker også har betydet, at en stor del nummer (her 1182) forsynet med en ekstra af oplaget er blevet brugt til før32 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6• 2012 Fig. 7 - Anbefalet brev fra Tel Aviv til Tiberias – frankeret med 15 mils for brevporto 01.10.194831.01.1952 og 25 mils anbefalingsgebyr – bemærk, hvordan det normale blå blyantskryds er blevet til en streg af religiøse årsager stedagskuverter og til indkøbte postfriske sæt. Højværdierne var ca. dobbelt så store og blev trykt i ark med 50 frimærker. Dette gør automatisk mærker med fuld tab ganske sjældne, da der kun har eksisteret ca. 11.000 af hver (5 fra hvert af de ca. 2.200 ark). Højværdierne har ikke nogle typeforskelle, og der er heller ikke tale om forskellige tab-typer. En del af mærkerne er brugt som gebyrmærker, ikke mindst på gældsbreve. Doar Ivri frimærkerne blev også distribueret i frimærkehæfter i forskellige værdier. Ligeledes blev værdierne 3, 5, 10, 20 og 50 mils overtrykt til brug som portomærker. Der er interessante forsendelser, som er frankeret med interim Minhelet Ha’am frimærkerne efter den 22. maj men som er sat i strafporto, da interimfrimærkene ikke længere var gyldige. Der findes forfalskninger af alle frimærkerne, hvorfor man især bør tage sig i agt, før man erhverver højværdierne, som er betydeligt dyrere. Den postale anvendelse Doar Ivri udgaven var en dagligudgave. De mindre værdier er som nævnt trykt i million oplag, og derfor er almindelige frankeringer ikke svære at finde. Breve er selvfølgelig udfordrende, hvis man ikke kan læse hebræisk, og selv om man skulle kunne tyde bogstaverne, møder man ved breve håndskrift, som kun ”indfødte” kan fortære. Israel led i lange perioder af højinflation, som allerede begyndte i 1940’erne. Det bevirkede hurtigt vekslende portotabeller. For Doar Ivri perioden skete den første portoændring allerede den 1.10.1948, da indenrigspor- Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6• 2012 toen steg fra 10 til 15 mils for breve (eller 50%!). For postkort steg portoen fra 7 til 10 mils. Denne stigning var interessant i og med, at man jo ikke tidligere havde kunnet fabrikere den nødvendige 7 mils porto, da det nærmeste, man kunne komme, var 3 + 5 mils. Udenrigsportoen steg den 1.11.1948, hvor et 1. klassebrev op til 20 gram steg fra 20 til 30 mils. Udlandsportoen var den samme til alle lande, men da langt størstedelen af posten udgik med luftpost måtte portoen beregnes via en tillægstabel, som var rimeligt kompliceret. Der var ved uafhængighedserklærigen 80 posthuse med de to hovedpostkontorere i Haifa og Tel Aviv. I den allerførste periode af anvendelsen havde man endnu ikke fået distribueret stemplerne på hebræisk, hvorfor 33 de eksisterende stempler med bynavne med latinske bogstaver blev anvendt. Doar Ivri frimærkerne blev trukket tilbage den 30. april 1950 (de tre højværdier dog den 31.12.1949), men de blev brugt i endnu nogle år. Israels frimærker er interessante, flotte og farverige. I 1973 udsendte man et frimærke til minde om danskernes indsats for jødernes flugt under 2. verdenskrig. Her måtte man lade Dannebrog bølge stærkt, da et kors er tabu før jøder og jødedommen. Referencer: Fig. 8 - Særmærke udsendt i anledning af 30 året for jødernes redning i Danmark – igen er korset blevet undertrykt Denne artikel er skrevet baseret på kataloger og en ypperlig bog om udgaven skrevet af Stephen L.G. Rothman og Yakov Tscahor. Markedsværdi Det koster ikke nogen bondegård at samle Israels første udgave. Michel prissætter et komplet stemplet sæt uden tabs til EUR 350. De tre højværdier alene står til EUR 290. Et stemplet sæt med tabs står til EUR 2.000. De små værdier står i billigste udgave til under een euro, men der er et par dyrere takningsvarianter. Frimærkerne findes med godt udbud på e-Bay (hovedsageligt den amerikanske udgave). Almindelige breve med de små værdier koster under USD 10. Højværdierne kan man købe stemplet uden tab for omkring USD 125-150, som altid afhængig af kvaliteten. Som altid vil jeg gerne have kommentarer og rettelser til [email protected]. Tofarvet seminar 4.-6. januar 2013 Vær med til tre dage med veloplagte indlæg, lærerige workshops og masser af frimærker på bordet! Tema for årets seminar er: ”Min samling” Det vil være dejligt, hvis nogle af jer deltagere vil dele jeres erfaringer og fortælle om, hvad I samler på og om jeres metode. Nogle af indlæggene kan være for begyndere og andre for nørder. Indlæggene kan både være korte eller lange. Men kom og fortæl om din samling. Når du melder dig til, så giv os en besked om du vil bidrage med et indlæg – og hvor lang tid, du forventer at skulle bruge til det. Så kan vi sætte et program sammen for de spændende temadage. Sted: Antvorskov Kaserne, Charlottedal Allé 4, 4200 Slagelse Pris: 1300 kr. som gælder fuld forplejning og logi. Mere information om seminaret følger senere på: www.tofarvet.dk Tilmeld dig senest den 19. december 2012 til en af disse to kontaktpersoner: Henrik Stilling Brobyvej 35 4180 Sorø [email protected] Inga Mortensen Pantholm 41 4200 Slagelse [email protected] 34 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6• 2012 Samleren Specialbutik med Europas største udvalg af samlertilbehør Samleren Rosenørns Allé 42 1970 Frederiksberg C Tlf. 35 36 82 42 E-mail: [email protected] www.album.dk Julegaverne kan stadig nås at bestilles. Bestil nu på www.album.dk! Mange nye udenlandske kataloger på lager. Ring og få tilsendt katalog oversigt. Super Ruslands katalog 360,- i farver, engelsk tekst Postkort album inkl. 10 blade Kun kr. 95,- GRØNLAND Karens sidste rejse I serien ”Postbefordring gennem tiderne” udgav Grønlands Postvæsen i 1974 et mærke til minde om den sidste storbåd ”Karen”. Det fint til lejligheden passende FD-stempel viser en spæktønde. En mangeårig dansk lærer på Grønland, Morten Poulsen, Jakobshavn, fik i den forbindelse fremstillet en særkuvert og sørgede for, via en indlagt duplikeret skrivelse, at historien ikke gik i glemmebogen. Der kan faktisk uddrages meget af den fortælling. Klimaændringer eller ej, men tøvejr højt mod nord, der pludselig afløser omkring 20-30 graders frost midt om vinteren, er absolut ikke kun et nutidsfænomen. Nævnte Hannibal Fencker var et meget kendt navn, navnlig i Diskobugt-området. Som søn af kolonibestyrer Karl Fencker var Hannibal opvokset i Grønland, hvor han endte som mangeårig grønlandsk gift udstedsbestyrer (KGH), på ét af de smukkeste udsteder i Grønland, nemlig Sarqaq, Jakobshavn distrikt. Måske var han den eneste danske udstedsbestyrer i Grønland, da filmen ”Qivitoq – Fjeldgængeren” blev optaget i 1956 i Sarqaq/Jakobshavn-området. Han var medinstruktør og må have været Henning Balling en uvurderlig hjælp. Filmen blev vist i TV ved juletid 2011 og rammer faktisk plet, når man kender forholdene. Det skurrer i øvrigt slemt i ørerne, når kendte TVfolk, der burde vide bedre, under kongebesøg f.eks., udtaler grønlandske stednavne m.m., Den kendte udstedsbestyrer havde naturligvis sin egen kuvert. På daværende tidspunkt havde udstedet omkring 265 indbyggere. Sådanne ægte smukt stemplede kuverter er de kønneste til udstillingssamlinger. Ingen fup og fiduser som den grønlandske filateli desværre er så rig på. 36 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6• 2012 forkert. Qivitoq og tupilaq (udskårne ulykkesdyr) udtales f.eks. henholdsvis krividok og dubilak. Udenfor sit arbejdsområde var HF også kendt for, under barske forhold højt mod nord, at dyrke blomster og grøntsager. Midnatssolen har hjulpet godt til. I mørketiden derimod, havde diverse indendørs planter svært Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6• 2012 ved at klare sig uden kunstigt lys. Når man forlod Grønland blev overlevende planter derfor behørigt overdraget til en kvindelig kollega. 37 38 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6• 2012 Særudstilling Forhistoriske dyr på museum Af Torben Lethraborg Redaktør I foråret fik Geomuseum Faxe doneret en stor, meget flot samling af dinosaurfrimærker fra hele verden. Samlingen er skabt af Civilingeniør Knud Hemdrup fra Vejle, der gennem tiden har lavet mange tematiske samlinger af frimærker. Dinosaurfrimærkesamlingen består af 24 plancher, med frimærker og faglig tekst og er delt op i forskellige temaer og tidsperioder, indenfor dinosaurer og livet dengang. Samlingen er af meget høj kvalitet og har vundet flere fornemme priser ved nationale konkurrencer. Geomuseum Faxe har haft udstillet samlingen hen over sommeren, præcist som Knud Hemdrup har lavet den, og kun tilføjet fossiler af knogler, tænder og fodspor fra de forskellige dinosaurer der optræder på frimærkerne. Særudstillingen kan opleves på på Geomuseum Faxe til og med marts 2013. Geomuseum Faxe, Kulturhuset Kanten, Østervej 2, 4640 Faxe. Læs mere på hjmmesiden: www.geomuseumfaxe.dk. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6 • 2012 39 STEMPLER ”Porto kontrolleret” Af Niels H. Bundgaard Horsens Filatelistklub Da Holger Degn fik indkaldelsen til bestyrelsesmødet i klubben i april, var kortet stemplet i Sydjysk Postcenter, men som noget nyt var der under selve stemplet et ”Porto kontrolleret ”. Senere har jeg set flere eksempler, også nogle med vægten angivet. Jeg kontaktede Hans-Jørgen Mathiasen ved Sydjysk Postcenter, og det resulterede i et aftenbesøg, hvor jeg fik lejlighed til at se et nyt brevsorteringsanlæg, Siemens CFC3004, der er under indkøring. Der er opstillet en i Fredericia, men der er bestilt 3 til Københavns Postcenter, 3 i alt til Fredericia og 1 til Århus. Hans-Jørgen oplyste, at også det svenske postvæsen havde bestilt nogle maskiner, og at det tyske postvæsen havde bestilt i alt 288 maskiner. Maskinerne koster ca. kr. 25 mill. pr. stk. De fysiske dimensioner er en længde på ca. 47 m (U-formet) og bredde ca. 6 m. Maskinen har følgende funktioner, som nævnes i samme rækkefølge, som den behandler brevene: 1. Formatadskillelse Sækkene fra kassetømningerne hældes op på et bord, hvor uhåndterlige forsendelser (klodser) tages fra til manuel bearbejdning. Forsendelserne går derpå gennem en tromle, hvor de sorteres ud i standardbreve og storbreve. Desuden er der yderligere emner, der sorteres fra på grund af, at de ikke kan behandles maskinelt. Standardbrevene kan være 85x127mm op til 176x250 mm, storbreve op til 229x325 mm og med tykkelser 0,15 op til 8 mm og en vægt på 2-150 g, storbreve op til 300 g. 2. Retvending Maskinen læser og identificerer frimærkerne (den kan genkende mere end 900 forskellige frimærker), FIM koder og frankeringsaftryk til brug ved retvendingen med en hastighed på op til 40.000 breve i timen. Som en del af kontrollen læses frankeringsmaskinens nummer, hvis der er anvendt frankeringsmaskine. I forbindelse med retvendingen bliver brevene vejet. Det foregår i 3 parallelle spor, idet der vejes ca. 14.000 brev i hvert spor pr. time. 3. Stempling og portosikring Alle breve stemples eller rettere påtrykkes et stempellignende aftryk. Samtidig bliver vægten angivet. Maskinen vil tilstræbe, at stemplet anbringes midt på frimærket, er der flere frimærker, kan den stemple flere aftryk på en forsendelse. Som frimærkesamler må man hilse den centrerede afstempling velkommen! Maskinen kontrollerer, om frankeringen er korrekt, den skelner mellem A og B breve, og den skelner mellem forsendelser til Danmark, Europa og øvrige udland. Desuden læser og tyder den automatisk mobilkoder. Underfrankerede breve sorteres fra. Man regner med, at man senere vil tage et lille program i brug, der automatisk udskriver breve om efterbetaling. 4. Sortering Maskinen læser både for og bagside og sprøjter den gule stregkode på forsiden. Udsorteringen sker i 238 stackere til standardbreve til de mest benyttede post- Et eksempel på det nye stempelaftryk fra den nye CFC3004 maskine 40 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6• 2012 Start på sorteringen Sortering 40.000 breve i timen Finsorteringsdelen Søren og Hans-Jørgen ved finsorteringsdelen numre og 12 til storbreve til de forskellige postcentre. Når en transportkasse er fuld, kan operatøren trykke på en knap ved den pågældende stacker, og der bliver printet en label til kassen. forsendelser, det drejer sig om PP-forsendelser, hvor maskinen frankerer ved hjælp af en stregkode som vist, og afsenderens konto belastes med den tilskrevne porto. 5. Frankering Afslutning Maskinen kan også frankere Maskinen skal ses som et af de værktøjer, Post Danmark har taget i brug for at holde omkostningerne nede. Samtidig viser den, hvorfor forsendelser, der kræver megen manuel håndtering, koster betydeligt mere end de, der kan behandles maskinelt. Vejle Frimærker aps – Auktion Nu som netauktion www.vejlefrim.dk Ønsker du at sælge dine frimærker/mønter på AUKTION eller KONTANT kontakt os på tlf. 75 82 47 38 Skriftlig auktion to gange årligt Bjerrevænget 31, Box 43, Brejning, 7080 Børkop Se også www.lenifrim.dk Email: [email protected] Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6• 2012 41 FILATELI 3. DEL Danmarks bølgeliniemærker Af Lars Jørgensen Studiegruppen for Danmarks Bogtrykte Bølgeliniemærker 3. del - fortsat fra DFT 5/2012 side 36 Stålstukne bølgeliniemærker I 1933 afsluttede postvæsenet det lange samarbejde med H.H.Thiele’s bogtrykkeri og startede deres egen interne trykning af frimærker. Til dette formål købte postvæsenet en rotationspresse fra firmaet Goebel i Darmstadt, Tyskland, til trykning af frimærker i dybtryk. Selv om denne store omvæltning var godt planlagt, var det alligevel en betydelig udfordring. Den kæmpestore trykmaskine (15 tons vejede den) skulle først prøvekøres, det nye personale skulle lære teknologien og frimærketrykningens særlige behov, og nye trykplader skulle fremstilles for alle nødvendige værdier for både postfrimærker, efterportomærker og gebyrmærker. Det kan ikke overraske, at alle ambitioner om helt nye frimærketegninger blev lagt til side, og at man valgte at ’oversætte’ de eksisterende Christian X, Karavel- og Bølgelinietegninger til graverede (stålstukne) mærker tilpasset dybtryksteknologien. De første trykcylindre med stålstukne bølgeliniemærker blev brugt til at prøvekøre den nye trykmaskine. Tegningen var en uændret udgave af det velkendte bølgeliniefrimærke, men man fandt ikke at resultatet havde den fornødne kvalitet. I særdeleshed gav hjerterne på hver side af værditallet problemer, 76. De første prøvetryk med stålstukne bølgeliniemærker blev udført hos producenten af den nye rotationspresse. Derfor det tyske ”MUNSTER” og ikke det danske ”PRØVE” overtryk idet de blev fyldt op med trykfarve. Ændringer var nødvendige: Hjerterne blev fjernet, løverne nytegnede og værditallet fik en ekstra men tyndere ovalring. Nytegningen blev godkendt og gav gode tekniske resultater og gennem de næste 72 år (19332005) blev alle bølgeliniemærker 77. Komplet sæt af de første stålstukne bølgeliniemærker brugt på en kuvert afstemplet på førstedagen den 1. juli 1933 42 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6• 2012 udgivet i denne modificerede tegning. I begyndelsen af 1933 var der syv bølgeliniemærker i produktion hos Thiele nemlig: 1, 2, 4, 5, 7, 8 og 10 øre. For alle disse værdier behøvede man at fremstille nye dybtryks trykplader. Man bibeholdte den samme farve for fem af de syv værdier, men man skiftede farven for 1 øren fra bogtryksmærkernes orange til olivensort for de stålstukne mærker, og man valgte at bruge den orangegule farve til 10 øren. Alle syv nye bølgeliniemærker blev udgivet den 1. juli 1933. Forskelligt papir De første leverancer af de nye frimærker blev trykt på papir af tysk oprindelse (leveret af ”Salack” i Württemberg), hvorimod senere leverancer blev trykt på papir fra en dansk leverandør (De Forenede Papirfabrikker). Begge typer papir er uden vandmærke. Det tyske papir er medium tykt blødt papir med gul gummi. Den tyske gummi får papiret til at se gråt ud set fra bagsiden og for ubrugte mærker er det derfor ganske let at skelne imellem mærker trykt på tysk og på dansk papir. For brugte mærker er det mere kompliceret, men ultraviolet lys kan være en god hjælp. Under ultraviolet lys giver mærker trykt på tysk papir i de fleste tilfælde et blå skær, mens mærker trykt på dansk papir giver et gult skær under ’lampen’. Ellers er poststempel- 78. 5 og 10 øren på både tysk og dansk papir – det er svært at se det, hvis man ikke lige ved det, men stempeldatoerne giver en god hjælp datoer den bedste indikator. For eksempel er det første 1 øre bølgeliniemærke trykt på dansk papir leveret den 8. maj 1935. Alle 1 øre mærker stemplet før denne dato er derfor trykt på tysk papir (se nedenstående tabel). Det forgummierede papir blev leveret i ruller, der vejede ca. 65 kg. Den ubrudte papirbane løb igennem trykmaskinen, og som det sidste led i processen blev papiret skåret ud i de individuelle ark. Arkene havde en tendens til rulle sammen, og for at modvirke denne tendens blev gummien ”brækket” over to ruller. Det havde den påtænkte effekt, men krakelerede også gummien, og i 1934 blev rullerne erstattet af en kalandreringsproces. Ka- landreringen gav gummien et let mønster af små ”biceller”. Normalt kan dette mønster kun ses på bagsiden af ubrugte mærker, men af og til er det trykte mønster så kraftigt, at det kan ses fra forsiden, og det kan i nogle tilfælde endda ses på brugte frimærker. Gradvis blev graveringen på kalandrering-rullerne slidt og fra sent i 1936 er bicellemønsteret ikke længere synligt. Hvert tryk på den nye maskine fik et referencenummer. I begyndelsen trykte man ikke dette referencenummer på arkene, men fra den 374. produktion (i 1939) – en trykning af 1 øre – blev referencenummeret trykt i det øvre højre hjørne og det nedre venstre hjørne af arkmarginalen. Det er det, vi for det meste kalder marginalnummer. Alle frimærker trykt på rotationspressen blev takket 12¾. I begyndelsen perforerede man igennem den øvre marginal, men det fik arkene til let at gå i stykker, når de blev talt. Derfor holdt man op med at takke den øvre marginal fra og med den 35. produktion i november 1933. 79. De første stålstukne mærker havde ikke et påtrykt marginal nummer og den øvre arkrand var gennemperforeret Tysk papir Dansk papir 1 øre 1. juli 1933 8. maj 1935 2 øre 1. juli 1933 8. maj 1935 4 øre 1. juli 1933 21. august 1935 5 øre 1. juli 1933 15. august 1934 7 øre 1. juli 1933 17. oktober 1934 8 øre 1. juli 1933 15. august 1934 Fremstilling af de første trykcylindre. 10 øre 1. juli 1933 19. september 1934 Det godkendte moderstempel i den reviderede tegning uden Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6• 2012 Hvor alle bogtrykte bølgeliniemærker var kamtakkede, så er de stålstukne mærker arktakkede. Det vil sige at hele arket blev perforeret i én operation i hvilken 3080 takningsnåle blev presset igennem papiret og ind i 3080 små huller, som nøje modsvarede takkenålene, i en underliggende plade. 43 80. Trykcylinderen til 4 øre bølgelinie (Illustration hentet fra Danmarks Staalstukne Frimærker 1933-1948, af Mogens Juhl, 1948) reliefmoletten til cylinderen, og endelig afsluttede man med at forkrome hele cylinderen med de 200 mærkebilleder med et 0,002 mm tyndt lag krom. Resultatet blev cylindere, som kunne holde til at trykke omkring 250.000 ark, før kromen begyndte at vise tegn på slid. Når man var nået til dette punkt, fjernede man det gamle kromlag, og forkromede cylinderen med et ny lag krom. Dette kunne man gøre adskillige gange før en helt ny cylinder var nødvendig, og selv da blev cylinderen ikke helt opgivet. Man fræsede kobberet (med mærkebillederne) af, lagde et ny lag af komprimeret kobber på cylinderen og den var igen klar til at modtage 200 nye mærkebilleder fra reliefmoletten. Der var kun et problem ved den nye type cylindre: Eftersom forkromningen skete efter mærkebillederne var overført, blev disse nødt til at være dybere for at give et godt resultat. For at det kunne lade sig gøre var det nødvendigt med nye reliefmoletter. To typer. 81. Overføringsprocessen af mærkebilleder fra reliefmoletten) til trykcylinderen. (Illustration hentet fra Danmarks Staalstukne Frimærker 1933-1948, af Mogens Juhl, 1948) hjerter og med dobbelt oval blev brugt til at fremstille et antal reliefmoletter – fire for hver værdi. Den bedste af de fire reliefmoletter blev udvalgt og brugt til at lave trykcylinderen. Man ”rullede” omhyggeligt frimærkebilledet 200 gange (2 x 100) på en cylinder under højt tryk, og fik som resultat en cylinder, der i en rotation trykte to ark frimærker (hvert med 10 rækker á 10 mærker). De første trykcylindre var lavet af stål, hvilket er årsagen til, at vi generelt henviser til mærkerne som stålstiksmærker. Cy44 lindrene var dækket af et tyndt lag poleret krom. Det viste sig, at kromen gjorde det vanskeligt at overføre mærketegningen fra reliefmoletten og fik trykcylindrene til at blive nedslidt hurtigere end forventet. Endnu værre var det, at de dyre cylindre i deres helhed måtte erstattes af nye, når de var nedslidte. Man gjorde mange forsøg inden man til sidst fandt en holdbar og økonomisk løsning på problemerne: 1 mm blev fræset af cylinderen, den blev dækket med et lag komprimeret kobber. Herefter overførte man mærkebilledet fra Et nyt moderstempel blev graveret. Selv om dette arbejde blev udført med noget nær absolut nøjagtighed, så var der alligevel et par små afvigelser i forhold til det oprindelige moderstempel. Frimærkerne baseret på det første moderstempel er dem vi (i AFAtale) kalder type I, og frimærker fra ark trykt med udgangspunkt i det andet moderstempel kalder vi type II. Forskellen imellem type I og type II ses i rastefelterne i venstre løves løftede ben. Svarende til de små gravureafvigelser i moderstemplet var der også små afvigelser i graveringen af værditallene i de nye reliefmolette fremstillet med type II moderstemplet. Forskellen imellem type I og type II kan derfor også ses ved at studere værditallet for de forskellige værdier. Oprindelig var det planen at trykke 10 øren i en violet farve, men trykket var af dårlig kvalitet, og værdien blev ikke udgivet i denne farve. De kasserede Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6• 2012 82. Type I: poten på den venstre løves løftede ben er et farveløst felt 83. Type II: poten på den venstre løves løftede ben har en vandret delstreg (består af to rastefelter) mærker var trykt med en type I trykcylinder, men på grund af det dårlige trykresultat blev det besluttet ikke kun at ændre farven til orange-gul, men også at fremstille en ny cylinder. For at lave den brugte man en anden af de fire reliefmoletter, end den man havde brugt til fremstillingen af den første cylinder. Den anvendte reliefmolette afveg i gravuren lidt fra den først anvendte, og alle frimærker trykt med den nye cylinder fremviser denne afvigelse. Disse frimærker kender vi som type IA. Imellem 1933 og 1935 trykte man 164.812.100 type IA 10 øre bølgeliniemærker fordelt over 17 tryk, men af en eller anden mysteriøs årsag udsendte man også et tryk på 2.060.000 frimærker, som var trykt med den første trykcylinder, hvor alle mærker var af type I. Den orange-gule Type I 10 øre er betydelig mere sjælden end 85. Den gule 10 øre type I – kendt som det dyre slik 84. Type IA: poten på den venstre løves løftede ben er farvet i den øvre del og ufarvet i den nedre type 1A 10 øren. Ubrugt er det et yderst sjældent frimærke og bærer kælenavnet ”det dyre slik”. Jeg troede i mine juniorår, at det var en reference til slik man spiser (vingummi osv.), altså at frimærket var ligeså dejligt at have som slik. Først sent gik det op for mig, at navnet kommer sig af, at et postfrisk mærker koster 40,000 (katalog)kroner, medens at det brugt kan erhverves for 200 (katalog)kroner. Med en prisforringelse på 39.800 kr. kan det i sandhed siges, at det er dyrt at slikke gummien af et ubrugt mærke. I 1937 skiftede 10 øren til en brun farve og yderligere fem tryk blev produceret med type IA cylinderen. I marts 1938 blev cylinderen udskiftet med en kobberdækket stålcylinder med type II mærkebilleder. For de øvrige værdier blev type II cylindre taget i brug over en periode imellem 1937 og 1939. Special udgaver I 1937 udgav Danmark for tredje gang frimærker med tillægsværdi. Det var de velkendte Dybbøl-mærker i værdierne 5, 10 og 15 øre + 5 øre tillægsværdi til fordel for H.P.Hanssens mindefond. Mærkerne blev ikke alene udgivet i almindelige frimærkeark, men også i 2 kronehæfter. Hvert hæfte indeholdt en 15 øre, en 10 øre og to 5 øre fireblokke, og for at få pengene til at passe blev tre dybbølmærker trykt ”Dybbøl Mølle” frimærkehæftet med 5 og 10 øre bølgeliniemærker i sammentryk med Dybbølmærker med tillægsværdi 86. Hæfteomslag 87. Blok med 5 øre Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6• 2012 88. Blok med 10 øre 45 sammen med et mærke uden tillægsværdi. For 15+5 øren rød var det sammen med en 15 øre karavel, for 10+5 øren brun en 10 øre bølgelinie og for 5+5 øren grøn var det en bølgelinie 5 øre. De to førstnævnte dagligmærker kan ikke skelnes fra de samme mærker fra normale ark, men 5 øren blev trykt i en afvigende grågrøn nuance, som er tydeligt anderledes end den normale mere gullige nuance. Det er ikke overraskende, at den grågrønne bølgelinie 5 øre er et langt mere sjældent frimærke end det almindelige mærke fra ark, og at mærket derfor også er betydeligt dyrere. Senere i 1937 og igen i 1938 blev to nationale frimærkeudstillinger privilegerede med en særlig frimærkeudgave. I begge tilfælde blev et bølgeliniemærke overtrykt for at markere begivenheden. I 1937 blev den brune 10 øre overtrykt ”K.P.K. / 17.-26. SEPT. / 1937” og et år senere blev hver anden 5 øre i 7.925 ark overtrykt ”D.F.U. / FRIM-UDST. / 1938”. Mærkerne var kun til salg på udstillingerne, og de er vanskeligere at finde brugt end ubrugt; stemplet med almindelige dagstempler (frem for udstillingsstemplerne) er de slet ikke så lige til at finde. mærke af alle med mere en milliard trykte mærker udsendt over en 42 års periode (1938-1980). Nu da man var i gang med at ændre farver fik 10 øren også en ny farve. Man skiftede fra brun til den violette farve, man egentlig havde tiltænkt værdien i 1933. 90. Der er trykt mere end 1.000.000.000 eksemplarer af 5 øren vinrød 91. 10 øren dyb violet type I blev trykt i 1933, men blev først udgivet i 1939 10 ørens farveskifte fik folk i etaten til at huske den portion gode ark, man havde haft liggende siden 1933 efter de første mislykkede forsøg med den violette farve. Disse ark var trykt med type I 89. Bølgeliniefrimærker overtrykt i anledning af mærkebilleder og nationale frimærkeudstillinger i 1937 og 1938 i en meget dybere violet farve end Udlandstaksten for tryksager type II mærkerne trykt i 1938 og steg fra 5 til 7 øre den 1. novemsenere. Desuden er trykket utyber 1933, men postvæsenet valgte deligt eller slidt at se på. Det er ikke at tilpasse UPU’s farvekode let at forstå, hvorfor man oprin(grøn for tryksager) og fortsatte delig ikke havde udgivet selv de med at udsende grønne 5 øre og bedste ark fra trykningen, men i violette 7 øre mærker. Det var 1939 besluttede man alligevel at ikke før i 1938, at man fulgte de udsende dem til landes posthuinternationale regler. 7 øren blev se. Selv om det ikke er et specielt grøn og en vinrød farve blev valgt sjældent eller dyrt frimærke, er for 5 øren. Dette 5 øre bølgeli- det et vigtigt frimærke i enhver niemærke skulle med tiden blive samling, for det repræsenterer et det mest almindelige bølgeliniehelt specielt eksempel på et fri46 mærke, der først er udgivet 6 år efter det blev trykt. Et andet specielt 10 øre bølgeliniemærke blev udgivet året efter i 2 kronehæfter med fire fireblokke bestående af to 10+5 øre røde kors frimærker med Dronning Alexandrine trykt sammen med to violette bølgelinie 10 øre med meget store mærkerande. Disse 10 øre bølgelinie ser meget mærkelige ud men er simpelthen resultatet af at benytte den velkendte bølgeliniegravure tiltænkt frimærker i standard format (20x23 mm) ved trykning af frimærker i det større format (23x30 mm) som man brugte til erindringsfrimærker. 92. 10 øren violet med brede mærkerande sammentrykt med det større Dronning Alexandrine røde kors frimærke fra hæfter Provisorier Som et resultat af stigninger i posttaksterne den 1. juli 1940, skiftede 7 øren farve fra grøn til brun og den grå 8 øre blev grøn. Desuden udsendte man en ny værdi: 6 øre orange for lokale tryksager. Senere i 1940 (den 12. december) blev de tiloversblevne ark af 7 og 8 øren i de gamle farver af sparsommelighed overtrykt til 6 øre frimærker med et stort centralt placeret ”6”. Det er almindelige mærker både brugt og ubrugt, men for 8 øren var der blandt de mange ark med type II mærker nogle få af de gamle ark med mærker af type I. Disse overtrykte type I 8 øre kan det godt betale sig at holde Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6• 2012 øje med. De er meget sjældnere end de overtrykte type II 8 øre og for at gøre det endnu mere udfordrende, så findes type I 8 øren overtryk på både mærker trykt på dansk og på mærker trykt på tysk papir. 94. De fem provisoriske frimærker overtrykt lokalt og kun brugt på Færøerne 95. Det første og andet tryk af Færø-provisorierne kan adskilles ved at måle afstanden imellem overtrykket og på ”skyggen” i tallene på det andet tryk 93/93a 6 på 8 øre type I (øverst) og type II (nederst). Ingen stor synlig forskel, men stor forskel i sjældenhed og pris Allerede tidligere på året (1940) var der produceret provisoriske frimærker, idet de gængse bølgeliniemærker (og 15 øre karavel) var blevet overtrykt af H.H. Jacobsen på Færøerne. Efter at Danmark var blevet besat af tyskerne i april 1940, besatte England Færøerne for at de ikke også skulle komme under tysk kontrol. Det betød, at al postal kontakt imellem de to dele af kongeriget ophørte. Dog organiserede postvæsenet, at nye forsyninger af frimærker blev leveret til Færøerne igennem verdenspostforeningen, men det lykkedes først at få nye frimærker frem i juni 1941. I mellemtiden opstod der en mangelsituation, især efter takstændringen (som også var gældende for Færøerne) den 1. juli 1940. Først blev 15 øre karavel overtrykt til 20 øre, og den 5. december blev 5 og 6 øre bølgelinie overtryk til henholdsvis 50 og 60 øre. Der var i særde- leshed behov for 20 øre værdien (den nye indenrigske brevtakst, der også var gældende for posten imellem de forskellige færøske øer). I marts 1941 blev 5 øre bølgeliniemærker overtrykt til denne værdi og i maj fulgte overtrykningen af 1 øre frimærker. I juni 1941, lige før de nye frimærker fra Danmark ankom via UPU, blev yderligere en portion 1, 5 og 6 øre mærker overtrykt. Til dette job blev overtrykstyperne nysat og afstanden imellem de to værdital er lidt større. For at adskille de to tryk af 20 øre på 1 øre er det nok at vide at afstanden er 12 mm på mærker fra det første tryk og 13 mm på mærker fra det andet tryk. Men for de andre to værdier er forskellen kun ¼ mm og næsten umulig at se. Heldigvis er der en anden måde at kende det andet og mere sjældne tryk på. Man brugte en overtyksfarve med højere viskositet og når overtrykspladen i trykprocessen blev løftet fra frimærkerne ”sugede” overtrykstypen for nullerne (”0”) noget af farven op. Resultatet blev at de overtrykte nuller på frimærkerne fra andet tryk ikke er helt kompakte, men har en ufarvet (mindre farvet) ”skygge”. Det gælder for alle Færøprovisorier, at de blev trykt i små kvantiteter og eftersom Færøernes filateli Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6• 2012 nyder stor popularitet er dette også afspejlet i priserne. Frimærkepenge Moderlandet Danmark havde også brug for en nødforanstaltning i begyndelsen af anden verdenskrig. Her var frimærker ikke problemet, men løsningen. Prisen på kobber steg hurtigt så meget, at metalværdien af de gængse 1, 2 og 5 øre mønter oversteg deres nominelle værdi. Store mængder mønter forsvandt fra cirkulationen, og lovgivning der tillod mønter lavet af et ringere metal, blev hurtigt stemt igennem folketinget. Men forretninger var konstant i bekneb for byttemønter, og forretningsindehavere begyndte at erstatte de manglende mønter med frimærker med samme nominelle værdi. Det var et praktisk, men ikke synderlig hygiejnisk tiltag. Det kræver kun ringe fantasi at forestille sig, hvordan frimærker brugt på denne måde hurtigt blev krøllede og beskidte. Løsningen kom den 13. maj 1941, da to private firmaer tilbød at trykke reklamer på små stykker karton (netop lidt større end et frimærke). Et bølgeliniefrimærke blev placeret på bagsiden af de små reklamekort og blev viklet ind i cellofan. Anden verdenskrigs frimærkepenge 47 96. Anden verdenskrig frimærkepenge – der er mange forskellige reklamer at samle 97. Der blev fremstillet mange flere 1 øre frimærkepenge end af højere værdier – især 10 øren er det svært af få fat i var født. Frimærkepengene fik en stor udbredelse, og der findes mange forskellige reklamer. Nogle af reklamerne er meget sjældne, som for eksempel dem der reklamerer for Danmarks nazistiske parti, og andre er meget populære hos motivsamlere. Det varede dog ikke længe før 2 og 5 øre mønter blev slået i et ringere metal (aluminium og senere zink), mens det varede til den 12. september 1941 før den første ”billige” 1 øre mønt blev distribueret til landets banker. Brugen af 2, 5 og 10 øre frimærkepenge faldt hurtigt bort, men brugen af 1 øre frimærkepenge fortsatte til årets udgang. Det kan derfor ikke overraske at 1 øre frimærkepenge er betydelig mere almindelige end 2, 5 og især 10 øre frimærkepenge. Tilbagegang og sidste opblomstring Selvom der var syv kurserende bølgeliniemærker i 1940 (1, 2, 5, 6, 7, 8 og 10 øre) var udgavens gyldne dage ved at være talte. Siden 1926 havde det været praksis, at den indenrigske brevkorttakst blev dækket med et bølgeliniefrimærke. Da taksterne steg den 1. juli 1940, betød det, at indenrigs- brevkortde tre taksten gik op fra 10 til 15 øre, men man udgav ikke et 15 øre bølgeliniemærke. Der var stadig et betydeligt behov for 10 øren for lokalbreve, men i 1942 blev den violette 10 øre erstattet af et 10 øre frimærke fra en ny serie af dagligdagsmærker med kong Christian X. I 1948 blev bølgeline 10 øren dog genudgivet, i en grå-violet nuance. I mellemtiden var taksten for lokale breve steget fra 10 til 15 øre. Det primære frankeringsformål for værdien var derfor reduceret til lokale postkort. Men med telefonens stadig 24 forskellige frimærker har dækket den indenrigske tryksagstakst (op til 50 g) i de sidste 62 år - her de første 21 48 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6• 2012 Bølgeliniemærke Udgivelsesdato 10 øre grøn* 21. september 1950 12 øre lys grøn* 14. august 1952 15 øre mørk grøn* 16. april 1963 25 øre lys grøn* 11. maj 1965 30 øre mørk grøn 30. juni 1967 40 øre orange 24. juni 1971 50 øre brun1 1. august 1974 60 øre lys grøn 29. marts 1976 70 øre lys grøn 27. oktober 1977 80 øre mørk grøn 9. april 1979 100 øre mørkegrøn 2. januar 1981 150 øre mørkegrøn 13. maj 1982 200 øre mørkegrøn1 30. marts 1983 230 øre lys grøn 5. januar 1984 250 øre lys grøn 10. januar 1985 270 øre lys grøn 7. januar 1988 300 øre lys grøn 26. januar 1989 325 øre lys grøn 11. januar 1990 350 øre lys grøn 10. juni 1992 375 øre lys grøn 13. januar 1999 400 øre lys grøn 2. januar 2003 425 øre lys grøn 2. januar 2004 450 øre lys grøn2 28. oktober 2005 500 øre lys grøn3 28. april 2010 bølgelinieværdier: 1, 2, 5 og 10 øre. Den 1. juli 1952 steg den internationale (og indenrigske) tryksagstakst igen, og man udgav hurtigt et lysgrønt 12 øre bølgelinemærke. Den mørkere grønne 10 øre overlevede denne udgivelse, og tjente i mange år fremover som en praktisk suppleringsværdi i et takstsystem, som var opbygget med 5 og især 10 øre takst-intervaller. I de næste 50 år var nye bølgelinieudgivelser begrænset til værdier tænkt som suppleringsværdier og en ny værdi for hver gang den indenrigske tryksagstakst (senere B-post) steg. Med høj inflation især i 1970erne og i de tidlige 80ere blev det til en hel del frimærker – men kun lille farvevariation – som det ses af nedenstående oversigt. 101 - 102. Tryksagsporto 2005 og 2010 større udbredelse var brugen af postkort og især postkort sendt lokalt meget reduceret i forhold til tidligere. I 1945 ophørte produktionen af 7 øren og ikke meget senere stoppede produktionen af 6 øren også. I juni 1950 steg udenrigstaksten for tryksager fra 8 til 10 øre. Produktionen af 8 øren stoppede og den grå-violette 10 øre blev erstattet af en passende grøn 10 øre. Der var nu kun fire kurserende Flourescerende papir. De første fire værdier i ovenstående oversigt, markeret med en stjerne, er alle udgivet både på almindeligt og på fluorescerende papir. I bestræbelserne på en øget automatisering af postbehandlingen installerede postvæsenet en brev-vende-maskine i hovedpostkontoret i Århus i 1962. Maskinen virkede ved genkendelse af genskin fra fluorescerende frimærker, og alle frimærker i Århusområdet blev derfor leveret trykt på fluorescerende papir fra november 1962. I resten af Danmark fortsatte man brugen af frimærker trykt på det billigere almindelige papir uden tilsat fluorescens. De fluorescerende frimærker er mere sjældne og koster mere end de tilsvarende frimærker trykt på almindeligt papir. I de fleste * Se teksten på modsatte side Udsendt i ny gravering med hjerter den 28. oktober 2005 og i samme gravering på selvklæbende papir den 28. april 2010 2 Ny gravering med hjerter 3 Ny gravering med hjerter trykt på selvklæbende papir 1 103. Bølgeliniefrimærker trykt på det fluorescerende papir bestemt for brug i Århusområdet Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6• 2012 49 tilfælde ubetydeligt dyrere, men for nogle af de tidlige mærker er forskellen betydelig. 12 øren bølgelinie er et af disse frimærker. Samlere var hurtige til at anskaffe sig ubrugte eksemplarer af de fluorescerende frimærker og generelt er de højere noteret brugt end ubrugt. Personligt leder jeg efter eksemplarer, der er stemplet med det let genkendelige stempel fra brevvendemaskinen fra Århus C. Det fluorescerende papir blev leveret fra Tyskland og genskinnet i ultraviolet lys var i begyndelsen gult. Siden gik man over til papir, hvor genskinnet var nærmest hvidt eller kun let lysgult. 12 øren, 15 øren og 25 øren findes kun med gult genskin, medens 30 øren (fra 1967) kun findes på papiret med det 104. 20 øren bølgelinie blev udgivet og brugt som suppleringsværdi. Her ses et brev fra perioden lige efter (16. januar) takstændringen fra 250 til 270 øre, der trådte i kraft 5. januar 1984 hvide genskin. Men 10 øren findes både med gult Bølgeliniemærke Udgivelsesdato genskin (marginalnummer. L002, L016, 20 øre mørk blå 24. januar 1974 L023, L034 og L046) og med hvidt genskin 60 øre grå 16. februar 1978 (marginalnummer L101, L112 og alle se30 øre orange 5. november 1981 nere produktioner). Inflationens pres 40 øre violet 5. november 1981 på posttaksterne betød også at der op30. marts 1983 100 øre lys blå 1 stod nye behov for suppleringsværdier, 80 øre olivenbrun 10. januar 1985 som blev dækket med frimærker af bølgeli5 øre orangerød 15. juni 1989 nietypen. Disse var i nogle tilfælde blot en 11. janaur 1990 25 øre mørk blå 2 fortsat produktion af et tidligere udgivet 125 øre vinrød 11. januar 1990 mærke, som f.eks. den grønne 10 øre 150 øre lilla 2. januar 2002 og den brune 50 øre. Andre var tidligere 100 øre mørke grøn 2. januar 1981 udsendte værdier i nye farver, som f.eks. 150 øre mørke grøn 13. maj 1982 den grå 60 øre, og endelig blev nye sup24. marts 2010 300 øre gul orange 3 pleringsværdier udgivet udelukkende med 400 øre lilla 3 24. marts 2010 dette formål i tankerne, som f.eks. 20 øren 1 Udsendt i ny gravering med hjerter den 28. mørk blå, der blev oktober 2005 og i samme gravering på selvklæ- meget anvendelig da bende papir den 28. april 2010 indenrigsbrevtaksten 2 Udsendt i ny gravering med hjerter den 28. gik fra 70 til 90 øre i oktober 2005 1974 og igen fra den 3 Ny gravering med hjerter trykt på selvklæ- 6. januar 1984 da bende papir taksten steg fra 250 50 til 270 øre. Siden 10 øren grøn blev en suppleringsværdi i 1952 er følgende suppleringsværdier blevet udsendt: (se skema). Der er kun en eneste undtagelse til reglen om kun at udsende tryksags- og suppleringsværdier som bølgeliniefrimærker. Det var i sommeren 1972. Kong Frederik IX døde uventet den 14. januar 1972, og postvæsenet syntes ikke at føle noget pressende behov for at udsende frimærker med den nye regent Margrethe II. Det var ikke før to år senere i februar 1974, at de første Margrethemærker udkom. Den 1. juli 1972 steg landsportotaksten for breve imidlertid fra 60 til 70 øre. Selv om man ingen skrupler havde med at trykke nye oplag af de eksisterende Frederik IX frimærker, så ønskede man alligevel ikke at udsende et nyt frimærke med den afdøde konges portræt. En nødløsning skulle findes, og som i 1912 (ildebranden hos Thiele) så blev løsningen 105. Nødfrimærket 70 øre rød Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6• 2012 107/108/109/110/111/112/113 - Automathæfter i gammel og ny stil sammen med eksempler på deres frimærkeindhold et bølgeliniemærke. Den 28. juni 1972, et par dage før taksforhøjelsen, udsendte man et rødt 70 øre bølgeliniemærke. Ruller og hæfter Ruller med den stålstukne 5 øre (først grøn, siden vinrød) blev produceret frem til 1962 til brug ved salg af frimærker fra det stadig stigende antal frimærkeautomater landet over. I de sidste 10 år af denne periode blev rullerne fremstillet ved at klistre 10-striber fra almindelige salgsark sammen. Men før den tid (1933- Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6• 2012 1950) brugte man en speciel trykcylinder med 22 horisontale rækker med hver 10 frimærker. Med denne trykcylinder producerede man kontinuerlige baner af frimærker uden ”plads imellem arkene”. De kontinuerlige baner blev opdelt i kontinuerlige vertikale striber, som deltes for at lave ruller med 1000 mærker i hver. Automatmærker med 51 114. Ark trykt med de første bølgeliniemærke i et tête-bêche arrangement bestemt for hæfteproduktionen. De blev officielt solgt til samlere. Senere tilsvarende udgaver har nået markedet på en mindre forklarlig måde afskårne takker (fra automaternes afskæringsmekanisme) eller spor af fremføringshjulene er sjove at føje til samlingen, men det mest eftertragtede er selvfølgelig en uafbrudt vertikal stribe på 11 frimærker eller mere. I marts 1962 ophørte produktionen af frimærker i ruller. I 1953 begyndte man at sælge 1 krone automathæfter i ”barberblad” format – et papomslag med indklæbede frimærker. Ti år senere var alle rulle-automater blevet erstattet af hæfte-automater. I 1969 forøgedes automathæfterne indhold til frimærker til en værdi af 2 kroner og i 1983 til 10 kroner. Fælles for alle automathæfter er at de indeholder bølgeliniemærker. Nogle hæfter kun få, andre flere, og nogle hæfter indeholder udelukkende bølgeliniemærker. Samtidig med produktion af de små automathæfter fremstillede man fortsat større hæfter til salg over disken på posthuset. I modsætning til de tidligere hæf- ter af denne type med bogtrykte bølgeliniemærker, blev stålstiksmærkerne ikke trykt sammen med reklamevignetter/mærker. Hæftemærkerne blev dog af praktiske grunde stadig trykt i specielle ark, hvor frimærkerne sad i et tête-bêche arrangement. Postvæsenet var meget velvilligt indstillet overfor frimærkesamlere i 1930’erne, og det var muligt at købe de første stålstukne têtebêche ark bestemt for produktionen af hæfter i hele uadskilte ark. Bølgelinie 5 øre grøn og 10 øre orange i tête-bêche er derfor stadig den dag i dag en absolut betalbar variant. Det forholder sig helt anderledes med de efterfølgende bølgeliniemærker i tête-bêche: 5 øren vinrød, 10 øren brun, violet og grøn. Tête-bêche enheder for disse frimærker findes kun fra ark, der er sluppet ud fra postvæsenets trykkeri uden tilladelse - og de er ret dyre. Fra og med 1977 indeholdt automathæfterne og senere også disk-salgshæfterne frimærker af forskellig type, værdi og farve trykt sammenhængende. Det giver nogle meget attraktive farvekombinationer og nogle af hæftestriberne/blokkene indeholdt helt op til tre forskellige bølgeliniemærker. Nye tiltag. 115/116 Over-disken frimærkehæfterne indeholdt også frimærker trykt i kombination 52 Siden da er produktionen af alle frimærkehæfter, med undtagelse af hæfter med særmærker, ophørt. Siden år 2000 har der ikke været mange bølgeliniemærker i omløb og brugen var beskeden. Bølgelinieudgaven var tilsyneladende ved at dø en stille død, da nyt liv i 2005 blev tilført i form af mærker i en nygraveret mærketegning. Det er en flot fornyende udgave, skabt med brug af ny graveringsteknik ved Martin Mörcks hånd. Normalt består kompakt farvede områder på graverede frimærker af lodrette og vandrette linjer. I de nye bølgeliniefrimærker er linjerne lagt diagonalt, hvilket betyder at farven distribueres bedre ved trykningen. Dette er årsagen til at det har været muligt at genindføre fine detaljer Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6• 2012 117/118 Forstørret udsnit af et gammelt og et nyt stålstukket bølgeliniemærke, som viser henholdsvis horisontal og vertikal graveringsstreger (gammel) og meget tættere diagonale graveringslinier (nye) som for eksempel hjerterne i tegningen. Hele frimærket fremstår meget skarpt og som en ekstra gevinst synes farverne meget rene og stærke. Den seneste markante forandring i produktionen af alle danske frimærker og dermed også af bølgeliniemærkerne er brugen af selvklæbende papir. I 2009 købte postvæsenet en ny dybtryks og offset trykkemaskine som tillod produktion af frimærker på selvklæbende glittet papir. Man ændrede ved denne lejlighed ikke på mærketegningen, men nye trykplader måtte fremstilles. De nye plader er for salgsark på 50 mærker og afstanden imellem de enkelte mærker er større end tidligere. Frimærkerne er ikke trykt sammenhængende, men med en afstand der tillader udstansning af de enkelte mærker. Egentlig er der ikke længere brug for takker, men man udstanser alligevel frimærkerne så de fremstår takkede (samme takning - 12¾ - som de tidligere regulært takkede udgaver). Det overskydende papir imellem mærkerne er fjernet og frimærkerne sidder enkeltvis på et underlags(fedt)papir, der er gennemstukket til små lapper 3-5 mm større end frimærkerne. Det første selvklæbende bølgeliniemærke var 300 øre orange, der blev udgivet den 24. marts 2010 sammen med 400 øre violet. En måneds tid senere (den 28. april) fulgte 50, 100, 200 og 500 øre. Bemærk hvordan marginalen bruges traditionelt til et marginalnummer, og utraditionelt til oplysninger om udgaven (Storebælt, Lillebælt, Øresund) og en gentagelse af mærketegningens tre bølger. At samle bølgeliniemærker er en farverig og underholdende beskæftigelse. Hver tidsperiode har sine interessante aspekter, frimærkerne er for det meste billige, og der er masser af varianter at lede efter. Der er næppe nogen anden udgave der kan tilbyde mere underholdning for pengene. Tøv ikke, tilslut jer en stadig voksende gruppe af samlere, tag jeres pincetter og lup frem og se nærmere på hvad du allerede har i indstiksbogen af bølgeliniemærker – du har sikket allerede en god begyndelse på en samling. Lars Jørgensen (Studiegruppen for Danmarks Bogtrykte Bølgeliniemærker) Artikelserien bygger i stort omfang på egne observationer og noter, men naturligvis er den eksisterende litteratur konsulteret. Her kan også flere og mere detaljerede oplysninger hentes. AFA specialkatalog bringer en række detaljer og forklaringer, derudover kan især følgende referencer anbefales: Bogtryksudgaverne N.F. Olsen: Danmarks bogtrykte bølgeliniemærker, Aarhus 1965 N.F. Olsen: Om at samle bogtrykte bølgeliniemærker, København 1977 Lars Jørgensen: 100 år Bølgelinier. Plader, klicheridser og farver, Vejle 2005, udstillingskatalog Stålstiksudgaverne Mogens Juhl: Haandbog over Danmarks staalstukne frimærker 19331948, København 1948 J.E. Tanggaard, Chr. Larsen, P. Mortensen, Tom Plovst: Håndbog og specialkatalog over Danmarks stålstukne frimærker Bind I, (bragt som tillæg til DFT i 1970). J.E. Tanggaard, Chr. Larsen, P. Mortensen, Tom Plovst: Specialkatalog over Danmarks stålstukne frimærker, bølgelinietypen 1933-65 Bind II, 4 hæfter udgivet 1965-68 119 Selvklæbende bølgeliniemærker – findes ikke sammenhængende ! Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6• 2012 53 POSTHISTORIE Overflødig frankering af adressebreve? Af Jørgen Brandt Jeg har i mine samlinger 3 adressebreve, som altid har pirret lidt ved min nysgerrighed pga. påskriften og takseringen. Alle 3 er med angiven værdi og postopkrævning! Begge på det samme beløb. Umiddelbart syntes jeg, at det skulle være unødvendig at angive værdien, idet den jo fremgår af postopkrævningen. Jeg har søgt i luv og læ efter en forklaring på dette ”fænomen” uden resultat. Der er jo gebyr for både angiven værdi og postopkrævning. Jeg har mange adressebreve med postopkrævning, hvor man ikke har angivet værdien. Det har ikke noget med registrering af forsendelsen at gøre, idet et adressebrev altid er en registreret forsendelse. Kan nogen af bladets læsere give mig et kvalificeret bud på, hvorfor man har valgt denne fremgangsmåde? Jeg mener ovennævnte adressebreve med både angiven værdi og po er, om ikke sjældne, så dog ualmindelige. Nogen logisk for- klaring på denne udformning kan jeg ikke udlede. Postvæsnets regler for erstatningspligt kunne måske være grunden til, at man har valgt at angive værdien. Dog påfalder det mig, at beløbene på alle 3 adressebreve er enslydende. Kan nogen vise et adressebrev med både angiven værdi og po, hvor beløbene er forskellige, det kunne være interessant om det fandtes. Mvh. Jørgen Brandt - email: [email protected] Fig. 1 - Adressebrev Kbh. K. – Rudkøbing 1905 frankeret med klip fra helsager våbentypen samt et enkelt 5 øre afa 34B, i alt 60 øre. 6 pund 50 kvint=3kg 250g. Angiven værdi 11 kr. 30 øre. PO på 11 kr. 30 øre. Udstyret med behørige etiketter. Over værdietiketten er påtegnet et stort blåt nul eller ”O”?? Carl Jørgensen fortalte mig engang, at han havde noget om denne påtegning i sit materiale om adressebreve, men har aldrig hørt nærmere. Ved nogen noget desangående. Porto for brevet er: Vægt, 2½-5 kg, 30 øre, værdigebyr 10 øre, po. gebyr 20 øre. I alt 60 øre, som modsvaret 54 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6• 2012 Fig. 2 - Adressebrev Kbh. 5 – Slottet Odense til Frk. Jonquières, datter af Stiftamtsmanden. Afs. ”Det Militære Klædeoplag Rigensgade 13, K.” Måske skulle frøkenen ha’ en ny sommerkjole. Brevet frankeret med 45 øre Frd. VIII mærker. 2 pund 10 kvint=1 kg. 50 g. Angiven værdi 9 kr. 33 øre. PO. 9 kr. 33 øre. Behørigt udstyret med begge etiketter. Vægtporto 1-2½ kg, 20 øre. Værdigebyr 10 øre. Po. gebyr 15 øre. Porto i alt 45 øre Adressebrev Kbh.K.-Bò, Thorshavn, 8.5.15. frankeret med 55 øre. 900 g. Angiven værdi 10 kr. 80 øre. Po. 10 kr. 80 øre. Behørigt udstyret med begge etiketter. Pakken har været over Kbh. B. 10.5.15. og ankommer til Thorshavn 14.5.15. I Kbh. afventet skibslejlighed. Over Po. etiketten ses et privat stempel i violet ”Kun med danske Skibe”. Sandsynligvis dette pga. krigen og den herskende situation på verdenshavene. Vægtporto 0-2½ kg. 20 øre. Gebyr for angiven værdi 15 øre. Po. gebyr 10-50 kr. 20 øre. Porto i alt 55 øre. Bemærk i øvrigt det lidt mangelfulde tryk af Form. 111(8). Endvidere er brevet påtegnet ”894” lige under værdietiketten?? En spændende forsendelse Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6• 2012 55 Postkort Et anderledes postkort Af Torben Lethraborg Redaktør At postkort ikke altid er et fladt stykke pap bevidner ovenstående billeder. Postkortet tilhører John Denborg, Farum. Han havde ialt 18 pennevenner rundt om på kloden og byttede frimærker med over halvdelen af dem. Han var desuden medlem af The Royal Exchange Club of Pakistan og eneste danske medlem! Blandt en af sine mange pennevenner havde John Denborg også en pige i Eureka i Californien, som en gang omkring 1948 sendte bjørnen i buret til Danmark. På den ene side er stemplet: „Lassen Volcanic Natl. Park“, så det må formodes at der fandtes bjørne i nationalparken. Over der hvor man skriver adressen, står „A good luck bear“. Adressen er desværre falmet hvilket skyldes lyspåvirkning gennem rigtig mange år. Et sjovt objekt til samlingen, men vanskellig at få udstillet... POSTKORT fortæller historie: Ny postkortbog af Steffen Riis Bogen fortæller om konseilspræsident (statsminister) Jens Christian Christensens liv (1856 – 1930) fra fødsel til død. Bogen er på 130 sider. Der er 230 illustrationer, de fleste postkort fra begyndelsen af 1900-tallet. Alle postkortene har en tilknytning til J.C. Christensens politiske liv og virke, og J.C. Christensen er nok den eneste dansker, bortset fra kongehuset, hvis livshistorie kan fortælles ved hjælp af postkort. Bogen indeholder også et meget personligt ”Forord” af Folketingets ældste tidligere minister Bertel Haarder, der skriver om sin fars oplevelser af J.C. Christensen i Studenterforeningen i København. En spændende bog for alle postkortsamlere og historisk interesserede. Bogen er skrevet af Steffen Riis og den udgives på Forlaget Heebro, Hovervej 11, Ringkøbing. Forlaget Heebro ligger lidt nord for Ringkøbing i landsbyen Hee, hvor J.C. Christensen boede de sidste 30 år af sit liv. Bogen koster kr. 250,00 kr. inkl. forsendelse og kan bestilles hos forfatteren: Steffen Riis, Bringetoften 16, 3500 Værløse e-mail: [email protected] eller på telefon 4497 0718 56 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6 • 2012 Dansk filateli Det var sønnen, der graverede kræftfrimærkerne i 1929 Af Bruno Nørdam Randers Filatelistklub I forbindelse med min research til en monografi om Johannes Britze, nævnte to uafhængige kilder og Britzes familie, at det var ham, der havde graveret kræftfrimærkerne fra 1929. I AFA katalogerne står der, at det var Johannes far, Friedrich Britze, der stod for graveringen. Arkitekten Peder Pedersen havde vundet en konkurrence om et kræftfrimærke, udskrevet af postvæsenet. For sit vinderudkast modtag han 800 kroner. En henvendelse til Erik Jensen fra Post & Tele Museum resulterede i, at han fandt en kvittering i arkiverne (se illustration til venstre). Af kvitteringen fremgår det, at Johannes Britze modtog 400 kroner for udfærdigelsen af stemplet. Til sammenligning anvendtes 338,10 kroner til udvalgsmiddagen. Fejlen er fuldt forståelig, da faderen graverede danske frimærker fra 1926 (AFA 154-156) til 1930 (AFA 186-195). Johannes lærte gravørhåndværket hos sin far, som han stod i lære hos. Ved stålstikfrimærkernes indførelse i Danmark i 1933 henvendte postvæsenet sig til Johannes Britze og bad ham om at stå for graveringen. Fra 1933 og indtil 1945 graverede han alle danske frimærker. Det blev også til opgaver for det grønlandske, islandske og svenske postvæsen. Tak til Erik Jensen fra Post & Tele Museum. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6 • 2012 57 SPØRGEKASSEN Af Ib Krarup Rasmussen Før jeg starter på bevarelserne fra sidste nummers indlæg vil jeg lige bringe en af mine egne observationer. mærke kunne det selvfølgelig være utroligt interessant at få det at vide. Chr. X 10 øre Det drejer sig om det nye frankeringsmærke, som kun kunne købes i Roskilde i den lokale automat på Industrivej eller på Nordia 2012-udstillingen. Jeg har nok ialt især til frankering købt omkring 1000 mærker og under frankeringen af abonnementsopkrævninger på DFT opdagede jeg dette ene mærke. Der er en meget tydelig stjernekonstellation i solnedgangen over Domkirken. Jeg skal ikke gøre mig klog på om det kan være en planet - Venus hedder jo også „Aftenstjernen“- en komet eller et stjernebillede. Orions bælte består jo af tre nogenlunde lige lysstærke stjerne, så det kan det heller ikke være. Der er ganske givet tale om en tryktilfældighed. Mærket er trykt i flexotryk „ude i byen“ , og det giver ikke rigtig mening at der skulle være hul i forskellige gummiklicheer på nøjagtigt samme sted. Så det er sikkert urenheder i papiret som har fremkaldt dette. Papiret er helt glat og skinnende, så der er ikke mekaniske fejl på mærket. Forklaring følger, fordi jeg har spurgt på rette sted i Post Danmark og som supplement regner jeg med at få en nærmere teknisk forklaring på, hvordan frankeringsmærkerne bliver fremstillet. Hvis andre har et lignende 58 De bogtrykte Chr. X frimærker er meget populære og især de to små værdier 5 øre grøn og 10 øre rød. Det er billige mærker, og materialet er let at få fat på. Der har været rigtigt mange samlere, som har reageret på indlægget i sidste nummer med udfyldt værdicirkel. Der er flere samlere, som har tilsvarende mærker: Peter Schaffer Hansen, H. Aa. Christensen, Henning Petersen og Allan Kær Jacobsen. Flere samlere har givet placeringen af varianten: nr. 85 i A-ark. Det er Ole Nielsen, Henning Rasmussen og Henning Jespersen. Per Skulason henviser til den glimrende hjemmeside med danske varianter: Porsgaard-Larsens siden, hvor varianten også er omtalt. Her må jeg med skam at melde konstatere at lige netop denne variant også er omtalt i DFT op til flere gange. Allerede i 1941 og derefter flere gange. Mange henviser til en artikel af Knud Juul i DFT 1991, hvor han placerer varianten som netop nr. 85. Men hvis man ser på optegnelserne på porsgaardlarsens hjemmeside opstår der pludselig tvivl. SAVA Bogtryk har registreret den som nr. 67 i arket. Men det er det eneste sted, det er noteret. Derimod er varianten omtalt i DFT nr 1/2006 som nr. 97 i arket. Porsgaard-Larsen omtaler det som en skrivefejl, men er det nu det? En kontakt med Kjeld Hansen, Køge, opklarer mysteriet. Der er åbenbart to forskellige varianter: både i nr. 85 og i nr. 97. Kjeld Hansen henviser dels til eget materiale, bl.a. en 4-stribe, hvor mærket ikke kan være nr. 85 og så også de egentlige grundige beskrivelser på området: Arne Dahls artikler i Selandia 81 udstillingskataloget og udstillingskataloget Sydvest 82. Kjeld Hansen siger: Det er rigtigt, at Knud Juul har beskrevet den som nr. 85. Han har beskrevet den ud fra den plet, som er i den hvide ring ud for hagen. I 85 er den lidt aflang, i 97 er den rund og lidt større. Optegnelsen i SAVA Bogtryk er åbenlys forkert. A-ark Ole Nielsen skriver i A-ark og det er ganske givet en oplysning der stammer fra Arne Dahl. Men hvad betyder det. Logisk at der så er et B-ark og måske også et C-ark. Men er det sådan at A-arket så er til venstre, B-arket i midten Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6• 2012 og C-arket til højre? Jeg har ikke da jeg skriver disse linier haft mulighed for at konsultere Arne Dahls artikler, så jeg ved ikke om han beskriver både A, B og C-ark. Sandsynligvis. Hvorfor giver det mening at spørge om dette? For det første fordi vi samlere nu engang interesserer os for placeringen af varianterne i arket, og for hvilke varianter der er i hvilke ark. I 1913 begyndte postvæsenet at indkøbe et nyt papir til trykning af frimærker. Det var vandmærkepapir med korsvandmærke. Man fik specialfremstillet vandmærkepapiret i Silkeborg på papirfabrikken der og formatet var i de allerfleste tilfælde det såkaldte 9 arks-papir. Altså et stort stykke papir, hvor der i princippet kunne trykkes 9 ark frimærker samtidigt. Vi ved, at der i enkelte tilfælde faktisk blev trykt 9 trykplader a 100 mærker samtidigt. Post og Tele Museum har i deres samlinger prøvetryk af både 10 og 20 øres genforeningsmærkerne fra 1920, hvor der er 9 utakkede plader på et og samme ark papir (Prøvesamlingens karton nr. 351-352-353 og 354). Tilsvarende er 40 øres værdien trykt på et ark papir med tre trykplader (nr. 355) (en vandret 3 stribe). Dette sidste ark udstillede Post og Tele Museum som indbudt udstiller på Nordia 2012. Jeg håber I fik set det. For mit spørgsmål til de mange specialsamlere af danske bogtryksmærker er: er det ikke mest logisk at Thiele trykte så mange af de store oplag af ensfarvede danske frimærker som muligt på papirark, der mindst omfattede tre trykplader, når nu alt vandmærkepapiret blev leveret som 9-arks papir? Det skal siges, at der var enkelte (få) leverancer af 4-arks papir og i 1926 gik man helt over til 6arks papir. Min påstand er altså, at i almindelighed blev de store oplag af ensfarvede frimærker i perioden 1913-1933 trykt med min. 3 trykplader samtidigt eller noget der var deleligt med 3. Dobbelt- plader var i hvert fald meningsløst, fordi man så ville komme i den situation, at et ni-arks papir skulle skæres op til 3 dobbeltark og 3 enkeltark. Eftersom papiret blev lavet som specialproduktion ville enhver produktionsleder med respekt for sig selv kræve at papirformatet så blev lavet om. Sandsynligvis er frimærkerne i de helt store oplag trykt på 9arks papir. De mindre oplag på 3-arks papir og de helt små oplag som enten dobbeltark eller enkeltark. De tofarvede Chr. X er som hovedregel trykt på enkeltark og i starten (1918-19) på dobbeltark. (Det er jeg sikker på). Jeg mener, at enhver seriøs vurdering af hvor mange trykplader, der samtidigt er brugt på de danske bogtryksmærker må tage udgangspunkt i denne problemstilling, der her er skitseret. Plet i flaget Jeg viste i forrige nummer nogle eksempler på den kendte variant „Plet i flaget“ på 40 øre grøn karavel. Jens Christensen har følgende teori: „Jeg tror at der er en meget enkel forklaring på variationerne i „farveplet i flaget“, 40 øre grøn. Det er jo bogtryk, så det er de højeste partier i trykpladen, der gengives på frimærket - dette giver anledning til følgende konklusion: Et cirkulært fremmedlegene har sat sig fast mellem de to bølger i trykpladen. I begyndelsen er det så højt, at det trykker papiret lidt ned i omegnen - de manglende dele af bølgerne omkring pletten, Tydeligst på mærket f.n. tv. Ret hurtigt trykkes eller slides fremmedlegemet ned i højde med trykpladens overflade. Så får vi normaludseendet. Den runde plet bør være fra de første ark, der er trykt efter forureningen af pladen!“ Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6• 2012 AFA 380 Klaus Møller reflekterer på omtalen af udfyldt 0 i overtrykket. Han nævner, at han selv har fundet varianten i et helark og netop i pos. 3. Han har set tilsvarende mærker hos andre samlere. Vi kan altså konkludere: varianten udfyldt 0 i 30 findes i pos. 3 i overtrykspladen i en del af oplaget. Klaus Møller siger, at han ikke ved, om det er A eller B-ark. Men der må jeg sige, at det giver ikke mening i dette tilfælde: overtrykket er foretaget på færdigtrykte enkeltark leveret fra Frimærkekontrollen. Afhængig af hvor travlt man har haft på trykkeriet kan der være flere overtryksplader 2, 3 eller flere. Men det kan også godt være at der kun har været en, som så er blevet repareret eller renset? AFA 4 - 1854 Så tager vi et ordentlig hop tilbage i tiden. Tonny Nedergaard har indsendt et mystisk mærke. Det drejer sig om AFA nr. 4 - 4 skilling brun punkteret udfyldning, som er udstyret med en underlig prægning. Den ses bedst fra bagsiden af mærket. Jeg har kunnet skelne ord som „Avance for go...“ „Kjöben(havn). Helt tydeligt no59 get forretningssprog. Mærket er afstemplet med nummerstempel „2“ Hamburg. Teksten kan skelnes i stempelaftrykket så frimærket må have fået prægningen før det blev sat på kuverten eller ihvertfald før det blev afsendt. Er det en perfin-forløber???? AFA 69 - flere varianter H.Aa.Christensen har i anledningen af omtalen af den udfyldte cirkel i 10 øre rød Chr. X sendt en række andre spændende varianter ind til redaktionen. Et af dem er det viste: udfyldt egeblad forven til højre. H.Aa. Christensen har indsendt 3 eksemplarer og han skriver at den er lige så stor og tydelig som 69y - jeg vil tilføje: den er større. Igen kan det godt være at garvede samlere af bogtrykte Chr. X 60 mærker kan henvise til at den skam er omtalt i tidligere litteratur eller at den kan findes på hjemmesiden for varianter, men det giv er altså større omtale, hvis varianten vises her i DFT. Efter min mening er den helt klart egnet til at blive optaget i AFA, og omtale her er jo med til at skille de mindre varianter fra de større. Placering udbedes, hvis man altså har set den før. AFA 54 I Fr. VIII 5 øre grøn har H.Aa. Christensen ud af 15.000 mærker fundet tre eksemplarer af en meget markant variant: Et omvendt V fra første A i Danmark til kongens hår i venstre side. Det er vel af samme karakter som „opretstående hårlok“? Han spørger bladets læsere om der er nogen der har kendskab til disse. Den publicerede litteratur om Fr. VIII udgaven er jo desværre fortsat meget mangelfuld, selv om det ikke har skortet på opfordringen fra mig til de samlere, der beskæftiger sig med Fr. VIII udgaverne om at publicere deres viden om udgaverne i DFTs spalter. Men her er så chancen for at oplyse os andre. AFA 23By Vi bliver i det klassiske med dette flotte 4 øres mærke. H.Aa. Christensen skriver at han har to eksemplarer af denne meget markante variant: „Stor plet fn. tv. for 4-tallet“. Vurderingen fra samleren er, at det er tryk 77. Det andet mærke er stemplet København 16-3-96. Det viste Viborg 18/2 (97?). Det er klart, at dette mærke måske kan være afbildet i Lasse Nielsens 6-binds værk. Men hvis jeg bare slår op der og finder svaret, så ville I andre jo ikke have haft mulighed for at brillere og samlerne bliver snydt for en interessant illustration. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6• 2012 A-Z FRIMÆRKEAUKTIONER Auktion 2 gange om måneden, med over 1500 lot per gang Følg med på: www.az-stamps.dk Gl. Kongevej 70 • 1850 Frederiksberg C Telefon: 33 31 31 51 • e-mail: [email protected] Åbent svarbrev til formand for Danmarks Filatelist Forbund og medlem af Frederiksberg Frimærke Forening, Søren Christian Jensen Undertegnede medlemmer af bestyrelsen i FFF har med forbløffelse og skuffelse læst dit formandsbrev i novembernummeret af DFT, og føler os nødsaget til at svare dig. Vi skal undlade at imødegå dine udokumenterede beskyldninger mod vores respekterede og afholdte formand, Flemming Petersen. De taler for sig selv, og vi har tillid til, at personer med kendskab til Dansk filateli vil læse dem som det, de er, et ubehageligt forsøg på at miskreditere og nedgøre en person, som gennem en lang årrække har nydt og nyder stor respekt og anerkendelse for sit engagerede arbejde for udbredelsen og udviklingen af Dansk filateli. Dine motiver kan vi naturligvis kun gisne om. Når du mener, at det er at lave ballade, hvis en forbundsklubs bestyrelse gør opmærksom på og anholder, at formand og bestyrelse i DFF tilsidesætter og overtræder bestemmelser i forbundets vedtægter, og dokumenterer og argumenterer for dette både mundtligt og skriftligt, vil vi blot tage det til efterretning, og samtidig præcisere overfor dig, at det er denne manglende respekt for vores fælles spilleregler hos dig og din tidligere bestyrelse, og den kendsgerning at vi heller ikke før repræsentantskabsmødet kunne få tilslutning fra andre store forbundsklubber til at gøre op med dette uvæsen, som er grunden til vores udmeldelse af forbundet. Du skriver i dit brev, at FFF’s bestyrelse prøver at ødelægge organisationen udefra ved en smædekampagne på FFF’s hjemmeside rettet mod DFF’s bestyrelse og filatelister, der er uenige med os. Disse frit opfundne anklager fremfører du igen uden den ringeste form for dokumentation eller eksempler, og vi må endnu en gang klart afvise dem. Din beskrivelse af optakten til og forløbet af vores møde den 14. maj 2011 er ikke korrekt. Som det 62 vil være dig bekendt, har vi også invitationen til dette møde, den samlede korrespondance forud for mødet, de to udkast til referat fra mødet, som var udarbejdet af henholdsvis dig selv og Ib Krarup, og FFF’s bestyrelse, og dit afsluttende brev hvor du meddelte, at forbundets bestyrelse havde besluttet, at der ikke kunne skrives referat fra mødet p.gr. af den konstaterede uenighed. Som du ved, tog vi denne beslutning til efterretning. I din invitation til mødet fra den 22. november 2010, som du højst usædvanligt, og upassende, fremsendte direkte til hvert enkelt medlem af FFF’s bestyrelse med anmodning om personlig tilbagemelding til dig, nævnte du ikke med et ord spørgsmålet om vores dagklub i Den Gule Villa på Frederiksberg, som har været og fortsat er en del af FFF. Du anførte en række punkter, som DFF’s bestyrelse betragtede som uenigheder og uoverensstemmelser mellem de to bestyrelser. 1. Vores kritik af forløbet af eksklusionssagen mod et medlem af Vejle Frimærkeklub. 2. At vi havde stemt imod eksklusionen på repræsentantskabsmødet. 3. At vi havde stemt imod kontingentforhøjelsen på repræsentantskabsmødet. 4. At vi ikke havde deltaget i repræsentantskabsmødet. 5 En påstået uvilje fra FFF’s bestyrelse mod DFF’s kontor og forretningsfører. Du skriver, at vi kom til mødet og havde vores egen dagsorden med. Af vores korrespondance fremgår det, at FFF’s samlede bestyrelse den 31. januar 2011 svarede på dit brev, og bl.a. sendte forslag til indhold af en dagsorden for mødet. Det fremgår endvidere, at du den 6. marts bekræftede og accepterede dette forslag med den tilføjelse, at det måtte være en ramme dagsorden, så også DFF synspunkter kunne drøftes. Du skriver videre, at der helt klart var problemer, vi ikke ville drøfte. Det er korrekt, at vi ikke ønskede at drøfte indholdet i eksklusionssagen. Vi havde tidligere skriftligt tilkendegivet overfor DFF’s bestyrelse, at vi fortsat var af den opfattelse, at eksklusionen ikke var i overensstemmelse med forbundets vedtægter, men at vi anerkendte og respekterede repræsentantskabets beslutning. Det gentog vi, og understregede, at mødet måtte handle om at få etableret et konstruktivt og ligeværdigt samarbejde. Om vores filatelistiske skole, som nu er startet i Filateliens hus i Taastrup med godt 20 deltagere fra flere forskellige klubber, skal vi sige, at hverken DFF’s bestyrelse eller andre skal diktere betingelser for vores aktiviteter, og at vi for øvrigt ikke er bekendte med, at KPK eller andre københavnerklubber skulle have fået besked fra forbundet om at kunne deltage i vores projekt, eller at nogen skulle ønske det.. At vi på mødet skulle have indgået en aftale om noget, må stå for din egen regning. Vi har skriftligt ansøgt forbundet om, at et antal rammer kunne deponeres permanent i Filateliens hus, og bl.a. bruges i forbindelse med udstillingsaktiviteter der. Hvis der skulle snige sig en enkelt eller to udstillere ind, som ikke var medlemmer af en forbundsklub, kunne det vel klares med et gebyr. Vi er grundlæggende åbne over for at samarbejde med alle, der har interesse for vores fælles hobby. Du omtaler vores spørgsmål på repræsentantskabsmødet som mærkelige og uvæsentlige. Vi vil overlade det til læserne af DFT og de af forbundets medlemsklubber, som ikke var til stede, at vurdere lødigheden og indholdet af vores indlæg og spørgsmål på repræsentantskabsmødet, når de har læst det fulde referat fra mødet, når det som lovet bliver udsendt og offentliggjort i bladet. Af dette referat vil det fremgå, at du fra talerstolen Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6• 2012 erkendte, at flere vedtægtsbestemmelser var overtrådt i forbindelse med indkaldelsen. Vi har en god klub, med mange aktiviteter som også henvender sig til andre frimærkesamlere og interesserede end klubbens medlemmer. Inden for de seneste år har vi arrangeret propagandaudstilling i Roskilde 2010, i 2011 arrangerede vi i samarbejde med Danmarks Frimærkehandler Forening Frimærke- Brev- og Postkortmesse i København. Et meget rost arrangement, som vi gentager i 2013. Vi har deltaget med en stand på de år- lige Frederiksbergdage og har haft åbent hus dage i vores dagklub i Den Gule Villa på Frederiksberg. Vi har en landsdækkende cirkulationsklub for vores medlemmer. Vi afholder årlige byttedage og storauktioner. Vi har en rejseklub, som også har deltagere fra andre klubber, når vi tager ud i Europa og ser på frimærker. Vores medlemmer inviteres ud som foredragsholdere i andre klubber. Vores ugentlige medlemsaften i sæsonen er fast besøgt af 50-60 medlemmer, som har glæde af kammeratskabet og samværet om de små papirlapper. Som medlem af vores forening må du kende alle disse ting, og hvordan du kan få det til, at vi prøver at sabotere og ødelægge dansk filateli, det forstår vi ikke. Med dette svarbrev afslutter vi vores skriftlige meningsudveksling med dig. Venlig hilsen Finn Bjerregaard, Martin Christiansen, Per Fæster, Thomas Gerstup, Ole Johansen, Preben Jørgensen, Johnny Speich Medlemmer af FFF’s bestyrelse Det var 3F´s opfattelse. DFF er ikke enig, men da 3F har udmeldt sig af forbundet pr. 31.12.2012 ser forbundet ingen interesse i en yderligere dialog. Forbundet arbejder fremadrettet og fik dette bekræftet enstemmigt på repræsentantskabsmødet. På det grundlag anses emnet for uddebatteret Særstempel fra Sydvest udstilling den 19. januar 2013 I forbindelse med frimærkeklubben Sydvests 50 års fødselsdags udstilling den 19.1.2013 for samlere i Sædding Centret i Esbjerg vil der blive lavet afstemplinger med et specieldesignet stempel. Stemplet vil kun blive brugt til denne udstilling og i stærkt begrænset antal, idet der kun laves - 250 stk nummererede kuverter ( frankeres med 8,- kr ). Hvor af 150 stk. sælges på dagen (eller i eftersalg) Og 100 stk til udsendelse på forud bestilling til 20,- kr/stk + frankeret svarkuvert/eller afhentning. - der laves tillige 100 stk solo afstempling på papirklip til 5,-/stk. Der sælges max. 10 stk. per person af hver type. Stemplet vil blive destrueret direkte efter afstempling af det nævnte antal. Bestilling (efter først til mølle princip) kan ske fra nu mod forudbetaling til: formand Frants Langhoff Sydvest, Havbakken 96, 6710 Esbjerg. Mail: [email protected] Sydvest konto: SKJERN BANK, Reg. Nr. 7780 kontonr. 0001633627 Swift adr. er: SKJBDK22VAR, IBAN nr.: DK47 77800001633627. Sidste nyt - Djurs 2013! Udstillingen Djurs 2013 er ændret til 23.-24. marts 2013, fordi den oprindelige dato kolliderede med den store byttedag i Odder 17. marts. Tilmeldelsesfristen for samlinger er ændret til 30. december 2012. Hold i øvrigt øje med: http://djursfilateli.dk/2013.html PRØVNING AF FRIMÆRKER fra områderne Danmark, Grønland, Færøerne, Dansk Vestindien, Island og Schleswig-Holstein Medlem af BPP (Bund Philatelistischer Prüfer e.V.) og A.I.E.P. (Assosiation Internationale des Experts en Philatélie) www.bpp.de · www.aiep-experts.net CARL AAGE MØLLER Bøgebjerg 13C · 8400 Ebeltoft · Tlf. 401 55 402 · e-mail: cam@moeller-filateli.dk Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6• 2012 63 Læserbrev Hva´ Søren sker der med dig ? Jeg hilste kort på dig, Søren Chr. Jensen, på Nordia 2012. Dér virkede du, om end meget travl, så dog i rimelig balance og afklarethed med dine omgivelser. Efterfølgende fik jeg hjemme studeret det netop udkomne DFT nr. 5, hvor du under overskriften ”Reparation af frimærker” starter med at fortælle, at du ikke ville købe et bestemt mærke, som var repareret med påsatte takker (DVI 14 cents, lilla grøn). Det lød jo egentlig meget fornuftig. Men lige umiddelbart efter bliver du i tvivl om dine egne meninger og holdninger og causerer i resten af dit indlæg omkring grunden til, at du og måske mange andre med dig har disse holdninger, er vores opdragelse og prægning fra vi startede med at samle frimærker. Du kommer med en lang række eksempler på, at vi (nogle !) alligevel måske køber eller vil have defekte eller manipulerede mærker og at det på andre områder synes helt i orden for mange.. Du slutter med at sige, at dit indlæg skal ses som en provokation/oplæg til en diskussion omkring forfalskninger/reparationer. Da jeg havde læst artiklen, var min første tanke: Hvad har han (Søren) dog gang i ? Som formand for Danmarks Filatelist Forbund er, du hvad enten du vil det eller ej, ikke blot ansvarlig overfor dig selv, men også overfor hele Styrelsen og hele Forbundet, i alt hvad du siger, tænker og skriver . Dine tanker er din styrke og din svaghed. Vi kender dem ikke. Dem kan du holde for dig selv indtil du mener de skal frem i lyset. I det her tilfælde: nedfældes på skrift. Men så binder de også. Med det du siger, sår du nu tvivl om din (Formandens) og hele Styrelsens holdning til at snyde alle os andre. 64 Det kan godt være du ikke mener det, men du giver markant indtryk af en formand, der er i tvivl med sig selv og ikke kender sin rolle som Formand. Lad os se dig fra en anden side. Slå klart fast at Forbundet er imod bedrag og manipulationer og vil bekæmpe det med næb og klør. Hvis du ikke gør dette med det samme, så er jeg i tvivl om, du er den rette mand som formand for ca. 6000 medlemmer. Med venlig hilsen Knud Nilsson Medlem af FFF, KPK, Amager Frimærkeklub Bedrag og manipulation eller rette til og gøre pænt af disse manipulationer. I virkeligheden er det ikke mig selv, men nogle frimærkesamlere og deres holdninger, jeg beskriver. Indenfor andre kunstarter er det legitimt at rense og reparere, men ikke hos os. Jeg udtaler, at jeg ikke ser problem i dette, blot en eventuel køber er fuldt vidende om det, der er sket og kan agere derefter. Jeg ville ikke købe det selv. Det, der er pointen med artiklen, er, at du skal se indad i dig selv: Hvad vil du acceptere? Hvad kunne du finde på i al uskyldighed? Hvor går grænsen mellem det almindelige og det umoralske indenfor frimærkereparationer? Og ikke mindst – lad os høre om dine grænser som samler, så alle kan blive klogere og ikke løbe rundt og kalde andre svindlere. Vi vil gerne have en debat om dette, så forbundet kan tage stilling. Vi skulle gerne være forbund for alle. Søren Chr. Jensen, Formand DFF Tak for sidst. Du har ret. Der skete godt nok noget på Nordia! Jeg har aldrig været så træt som bagefter. Jeg synes, du har misforstået min artikel, så her vil jeg kort opridse budskabet. Jeg er en åben person, der siger tingene ligeud, men dette er et følsomt emne for alle. Hvis jeg skrev bedrag og manipulation, ville jeg kriminalisere næsten uskyldige. Jeg er selv personlig meget imod alt SAMLER UDSTYKKER materiale, der sine samlinger online er mere eller mindre maniEnkeltmærker/sæt, breve, stempler, puleret, men pladede mærker og spændende lots det er tydeligvis ikke tilfældet Alt med foto for alle – som jeg også beskriInteressante priser ver. Jeg nævner derefter en hel NYT hele tiden del eksempler på manipuGRATIS NYHEDSBREV lationer, som findes på markedet, men jeg nævner ingen steder, at jeg og Kig hellere forbi en gang for meget bestyrelsen acend en gang for lidt cepterer nogle Mystamps.dk Danmark, Norden, Europa Mystamps.dk Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6• 2012 HÆDERSBEVISNINGER Fortjente Sølvnåle Af Ib Krarup Rasmussen I løbet af efteråret er der uddelt 4 stk. af DFFs sølvnåle. Som det hedder i reglementet for DFFs hæderstegn: „DFF’s hæderstegn i Sølv Dette kan tildeles for langt og godt arbejde i en bestyrelse, som DFF’s kontaktperson eller som leder af en DFF funktion.“ Rudolf Krings fik overrakt sølvnålen af DFFs formand Søren Chr. Jensen, for sit store arbejde i Ebeltoft og Omegns Filatelistklub, samt sit engage- ment i Djurslands Filatelistiske Efterskole. Nelly Kristensen har væet bestyrelsesmedlem i Spejderfrimærkeklubben, men hun er nok mest kendt for sit bestyrelsesarbejde i DFF og sit meget store engagement i ungdomsarbejdet. Samtidigt lægger Nelly mange timers frivilligt arbejde på DFFs kontor, hvilket jeg er utroligt glad for. Billedet er iøvrigt taget ved DFFs reception i de nye lokaler ved Købmagergade i september, hvor Nelly også fik overrakt Aage Torbens rejselegat. Ib Jensen Skytte fik sin sølvnål ved Ry og Omegns Frimærkeklubs vellykkede udstilling. Overrækkelse skete på udstillingens palmarés. Det er Ibs store indsats i klubbens bestyrelse bl.a. med juniorarbejde, som påskønnes med sølvnålen. Endelig fik Suni Vinther, Færøerne, DFFs sølvnål 1. oktober 2012. Súni har været medlem af klubben i 50 år, heraf 21 år som klubbens formand. Han har været meget aktiv i mange udstillinger på Færøerne samt haft stor betydning for filatelien der. Nelly Kristensen, København Rudolf Krings, Ebeltoft Ib Jensen Skytte, Ry Súni Vinther, Færøerne Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6• 2012 65 Bogen om den Kjøbenhavnske Bypost 1879-1889 Af Toke Nørby Ole Steen Jacobsen har begået sin syvende bog! I vores kreds en imponerende produktion af bøger med bevaringsværdigt indhold. Bog nr. syv er ingen undtagelse fra tidligere udgivelser: Et digert og godt værk, denne gang om den københavnske bypost. Denne begyndte så småt sit virke med den private ”Kjøbenhavns By- og Hustelegraf” i 1879, som i 1882 frasolgte telegrafafdelingen og skiftede navn til ”Kjøbenhavns Bypost”. Året efter etableringen, i 1880, begyndte man at sælge bypostmærker, som, ligesom andre byers bypostmærker, er genstand for stor opmærksomhed blandt samlerne. Bypostbogen er delt op i 22 kapitler, alle rigt illustreret med bypostmærker, avisudklip, datidige billeder af relevante steder og personer og ikke mindst et ganske stort antal forsendelser af bypost, noget man normalt ikke ser samlet på et enkelt sted. Den Kjøbenhavnske Bypost ydede en række services, befordring af brevpost, men også befordring af pakker. I den korte periode var der hele tiden omkring 40-50 drenge i alderen 1516 år, der arbejdede som bypostbude og besørgede den indleverede post. Taksterne for disse services er også indgående beskrevet. Byposten eksisterede samtidig med postvæsenet og der var en naturlig konkurrence mellem de to indtil 1889, hvor byposten måtte ophøre sin virksomhed. Jeg må på det kraftigste anbefale interesserede at anskaffe bogen - i tide - da der er ikke trykt så mange eksemplarer, som man normalt ser af denne type bøger og bogen koster kun 200 kr. (inklusive moms!). Den fås hos Post og Tele Museum, Købmagergade 37 i København (tlf. 3341 0900). Ole Steen Jacobsen hædret Danske Filatelisters Fællesfonds Æreslegat 2012 til Ole Steen Jacobsen Ved en reception søndag den 4. november på den nordiske udstilling NORDIA 2012 overrakte Fællesfondens formand Hans Jørgen Høy Fællesfondens smukke frimærkeboks samt en check på 10.000 kr. til Ole Steen Jacobsen. Høy begrundede Fællesfondes valg og nævnte nogle højdepunkter i Ole Steen Jacobsens filatelistiske karriere: Har udstillet sit posthistoriske eksponat flere gange, bl.a. med bedømmelsen guld og ærespræmie på Hafnia 1987. Formand for Dansk Posthistorisk Selskab 1989-1996. Initiativtager til Dansk Posthistorisk Leksikon. Initiativtager til Danmarksmesterskabet i Posthistorie, som blev afviklet gennem flere år i bedste ”Otto Leisner”-stil. Ole Steen Jacobsen har desuden skrevet et imponerende stort antal bøger (7), hvoraf den seneste ”Bogen om Den Kjøben66 Hans Jørgen Høy overrækker prisen til Ole Steen Jacobsen - foto: Leif Ørndorf havnske Bypost 1879-1889”, udkom til Nordia 2012. Ole Steen Jacobsen har igennem mange år også skrevet et stort antal artikler til DFT, NFT og selvfølgelig også til Posthistorisk Tidsskrift - vedr. dansk posthistorie og er en af de mest produktive forfattere, vi har. Herefter overrakte Høy både boks og check til Ole Steen, der gennem sin datter Line udtrykte sin taknemmelighed med at få æreslegatet. Line takkede to personer, der bl.a. har bistået Ole Steen med de sidste to bøger, nemlig svigersønnen Ivar Nørregaard samt Toke Nørby. Herefter var Fællesfonden vært ved et nydeligt traktement. Toke Nørby Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6• 2012 Hædersbevisninger Danmark-Madeljen uddelt til tre fyrtårne i dansk filateli Af Søren Chr. Jensen Formand, DFF Danmarks Filatelist Forbunds største og fineste hædersbevisning, Danmark-Medaljen, er blevet tildelt til tre store filatelister. Lasse Nielsen Lasse Nielsen hører til blandt de største filatelister i dansk filateli. Det skyldes sikkert ikke mindst de indre påvirkninger fra ingeniøren i Lasse Nielsen – ønsket om at undersøge og kende sagerne til bunds. Carl von Linnés valgsprog var ”Omnia mirari etiam tritissima”, det betyder: ”Lad dig forundre over alt, selv det mest dagligdags” – og det gælder også for Lasse Nielsen. Han har skrevet mange detaljerede artikler til filatelistiske fagblade, men det er bøgerne, der træder frem: Han har skrevet betydelige bøger fra ”4 skilling 1864” fra 1991 over ”Danske Frimærker” fra 1993, til ”Danske Provisorier” sammen med Regeling i 1997. I 2001 udkom Danmarks tofarvede Frimærker 1870-1905 i 6 tykke bind. Det var en manifestation af rang, der har krævet masser af forskning og indsigt. Når jeg tænker tilbage på, hvor lang tid det tog mig, at sætte mig ind i indholdet og bruge det aktivt, kan jeg nemt forestille mig, det utal af arbejdstimer, Lasse Nielsen har brugt til at lave værket. De førnævnte bøger har fået guld på internationale udstillinger, og det store 6-binds værk endda international stor guld. En ting i detaljerne var opdagelsen af ”den omvendte oval”. En fantastisk opdagelse af Danmarks sjældneste frimærke gjort af Lasse Nielsen. Oveni den imponerende karriere indenfor filatelien, har han suppleret det med en livslang indsats som prøver oveni. I 2001 fik Lasse Nielsen FIP’s hæderspris for filatelistisk forskning. Han burde allerede forinden have modtaget dansk filatelis fornemste pris. Men det er sket nu: Lasse Nielsen er tildelt dansk filatelis største og fineste belønning – Danmark-Medaljen. Han markerede sig som dommer, hvor han i lang tid var den højest rangerende danske dommer. Hans egne guld-eksponater var: ”Danmark 1871-90 enkelt og dobbelt brevkort”, Danmarks helsager 1865-1920”. Eksponatet Danske helsager fik International guld. Kurt Hansen Erik Hvidbjerg Hansen var gennem en lang periode en meget aktiv filatelist, der har bragt grundviden om mange aspekter indenfor dansk filateli. Desuden var han i mange år den eneste, der arbejdede med de danske helsager. Af betydende artikler kan nævnes ”Danmark under 1. Verdenskrig: Postal dokumentation” fra 1983. ”Dansk Vestindiens frimærker” og ”Christian IX og St. Thomas Havn udgaverne” fra 1974. I nyere tid er det blevet til en del artikler om danske helsager sammen med Lars Engelbrecht. Det er deres fortjeneste, at danske helsager er blevet populære. Kurt Hansen er den danske filatelist, der ved mest om dansk skibspost. Han har desuden deltaget i forskningen omkring de tofarvede frimærker på et tidligt tidspunkt sammen med blandt andet Ehlern Jessen og Børge Schäffer. Han var medlem af Selskabet for de tofarvede. På det mere administrative plan var han i flere år i bestyrelsen og en periode formand for KPK. I en periode var han redaktør af Nordisk Filatelistisk Tidsskrift. Det er blevet til to fantastiske bøger om skibspost: ”Skibspost i Danmark i 1800-tallet” fra 2007 og ”Skibspost til og fra Danmark i midten af 1800-tallet” sammen med Ole Maintz 1996. Sammen med Ole Maintz skrev han i 2004 bogen om ”Lokal og distriktsforsendelser i provinsen i 1800-tallet”. En bog som alle posthistorikere kunne lære meget af. Ved siden af har han udmærket sig som en glimrende og ihærdig udstiller. Han har fået International stor guld) for eksponaterne ”Danmark 1851-1864” og ”Postloven af 11. Marts 1851”. Den sidste blev også belønnet med Grand Prix Nordia. Desuden guld for ”Skibspost i Danmark”. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6 • 2012 67 Erik Hvidbjerg Hansen RUBRIKANNONCER Annoncer indsendes i brev til redaktionen - DFT, Henrik Thomsensvej 32, 3460 Birkerød - eller pr. email til: [email protected]. Medlemmer af Danmarks Filatelist Forbund (dette indbefatter også abonnenter) har ret til 5 gratis miniannoncer pr. år. Ikke-medlemmer kan tegne annoncer ved indsendelse af tekst til redaktionen samt indbetaling af kr. 50 pr. annonce pr. indrykning pr. gang - annoncen må maksimalt fylde 10 linier ellers tæller den som 2 eller flere. Husk at skriv hvor mange gange annoncen skal indrykkes ellers bliver det tre gange! Betaling kan ske til giro 9 34 01 06 - korttype 01 eller ved bankoverførsel til reg.nr. 3001 kontonr. 9340106 OBS! Medlemmer af DFF har ret til fem gratis miniannoncer i DFT pr. år Tegn abonnement - så har du gratis annoncering!! KØB Bygningsserie – den tyske bygningsserie 1948 søges til specialsamling. Jeg søger bundter, partier, arkrester, samlinger og andet med tilknytning til denne serie. Lars Runebøll, tlf. 6261 1498 – email: [email protected] Bogtrykt bølgelinie - alt indenfor bogtrykt bølgelinie søges - f.eks. bedre varianter brugt på kuvert, blanket eller andet usædvanligt eller akkumulationer store eller små. Enten køb eller bytte. Morten Sørensen [email protected] Danske varianter fra AFA 32. Stemplet og postfrisk AFA/SAVA/Qvist ønskes. Evt. bytte med andet. Denborg, Box 31, 3520 Farum. Tlf. 4495 2420 email: [email protected] Færøerne - til min samling af Færøerne under anden verdenskrig mangler jeg bl.a. brev med provisorierne sendt fra Færøerne til Danmark. Censurbreve til og fra Færøerne købes. Dubletter af Færømateriale sælges på www.faroestamps.dk. Kontakt på e-mail: [email protected] eller brev. S.J.Petersen, Karlstoftevænget 55, 4970 Rødby. Danske tjenestebrevkort søges. Kun brugte kort i flot kvalitet har interesse, gerne hele samlinger. Erik H. Hansen, Masten 50, 3070 Snekkersten. Tlf. 4922 4320. Email: erikhvidberg@ gmail.com Limløse ustemplede England, Sverige, Tyskland (euro), USA, Canada, Australien, Schweiz, evt. andre Euro lande købes kontant, eller byttes med postfrisk Danmark, Grønland, Færøerne, kilovare mm. Tlf. 6169 6972 - email: [email protected] Se hjemmesiden: www.jernbanemaerker.dk - jeg søger artikler og meget gerne med tilhørende billeder af jernbanemærker mv. til min hjemmeside. Kan du hjælpe med en artikel? 68 England - fuldrandede AFA nr. 3 stemplet med pæne og tydelige Malteserkors på enkeltmærker eller breve søges! Send evt. scan og prisforslag til email: [email protected] - Kim Hansen, Nørregade 25, 8300 Odder. Tlf. 8654 3130 Bordtennis (Pingpong, Tischtennis, Table tennis, Tenis de mesa) - frimærker (helst pænt stemplede), stempler, helsager og breve købes til motivsamling. F.eks. Kina miniark fra VM 1961 (Michel blok 7), men også billigere objekter (f.eks. nyere frankostempler). Henrik Tranberg, Bülowsvej 4, 5230 Odense M. Tlf. 6613 2541. Email: [email protected] Søges: klassisk Mexico - Hidalgo utakket 1856-1861 - Michel 1-13 - enkeltmærker eller breve. Kun med distriktspåtryk. Ib Krarup Rasmussen, Henrik Thomsensvej 32, 3460 Birkerød. Tlf. 40 789 003 mail: [email protected] Banemærker søges fra RyomgaardGjerrild-Grenaa Jernbane (RGB/ RGGJ), Ebeltoft-Trustrup Jernbane (ETJ) og Thisted-Fjerritslev JErnbane (TFJ), stemplede banemærker, helark, fragtbreve, postkort, aktier, billetter, originale fotografier, posthorn- og bureaustempler søges. Selv enkelte stemplede banemærker købes eller byttes. Bent Johansen, Nellikevej 50, 8500 Grenaa, tlf. 8630 9387 eller mail: [email protected] Søges følgende AFA numre V-Tyskland på postale forsendelser: 1116, 1126, 1129, 1172, 1175, 1176, 1179, 1194, 1195, 1196, 1197, 1198, 1199, 1202, 1203, 1206/09, 1210, 1212, 1215, 1220, 1221, 1222, 1224, 1225, 1226, 1227, 1228/30, 1231, 1232, 1233/36, 1237, 1238, 1240, 1242, 1243, 1244/45, 1248/49, 1251, 1252, 1263, 1265, 1276, 1277. Gunnar Vilh. Huge, Egelev Gade 14, 4840 Nr. Alslev. Email: kirsten.huge@get2net. dk Hjemstavn Svebølle - jeg søger forsendelser stemplet i Vidskende (stjernestempel). Forsendelser fra Svebølle før 1918 og 1952-1958 (Bro IId-2) har også interesse. Jeg søger kun i pæn kvalitet og med læsbare stempler. Henv. Andreas V. Johansen, tlf. 6616 8806 eller avejbyjohansen@ gmail.com Jeg søger breve/kort fra Borup (1870-1916), Gadstrup (1908 til dato), Havdrup (1870-1916), Hvalsø (1936 til dato), Karslunde Strand (1963-1979), Kirke Saaby (1928 til dato), Lejre (1916 tildato), Skibby (1928-1936) samt Viby Sj. (1870 til dato). Henning Jensen 4638 3862 eller [email protected] Hadsten og Lerbjerg (hhv. Hadsteen og Lerberg): postkort, breve, helsager og jernbanepapirer. Desuden alt fra Hadbjerg, Vissing, Vinterslev, Lyngaa, Galten v. Hadsten (Nr. Galten), Ødum, Selling og Voldum-Bramstrup-Rud købes til min lokalhistoriske samling. Julekort afstemplet i Hadsten, Lerbjerg og Voldum samles også. Kurt Svendsen, Holkjærvej 3, 8370 Hadsten. Tlf. 8698 2035 / 2024 2035 eller e-mail: kurtvilly@svendsen. mail.dk Stempelmærker 1862-1874 skillingværdier - søges på dokumneter, ubrugte, prøver, essays og blokke. Alt usædvanligt. Mail til chris.king@ postalhistory.net med detaljer og pris. Også forordnigner, plakater osv. Odense og omegn - forsendelser, stempler og andet posthistorisk materiale vedr. Odense og omliggende postkontorer og postsamlingssteder: Agedrup, Beldringe, Bellinge, Blommenslyst, Bolbro, Bullerup, Fangel, Fraugde, Fruens Bøge, Hjallelse, Højby F., Højme, Korup F, Lumby, Næsby, Næsbyhoved-Broby, Seden, Skt. Klemens, Snapind, Stige F., Søhus, Villestofte og Vollsmose. Palle Offersen, tlf. 4022 1985. Mail: palle. [email protected] Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6 • 2012 Rumænien - bedre breve og enkeltmærker fra før 1945 søges. Finn Degn, 7462 8533. finn_degn@privat. dk Nordkorea 1946-57 - frimærker, breve, helsager købes. Evt. udvalg modtages gerne. Send oplysninger, tilbud mm. til Torben Pedersen, Tjørnegade 5, 2.tv., 2200 København N. Tlf. 3536 0554. Email: torbenp@ firkant.net Stjernestemplet ”BYEN” søges på mærke, klip eller på brev/brevkort. Send en mail til: nordbylund@post. tele.dk eller Kaj Storm, Odensevej 55, 5853 Ørbæk Købes: Danmark AFA 23, tryk 67 og 77, gerne TB. Sammentryk flot stemplet i periode HS9. Omvendt vandmærke stemplet 22By, 35B, 49a, 51, 96, Tj 4B, 4C og 5B. Retvendt vandmærke 176 og pf. 23. Mail til: [email protected] Illustrerede russiske helsager 19531960 søges, brugte som ubrugte. Helsagerne er altid 40 kopek, kendetegnes ved dato-angivelse/år. Henvendelse tlf. 3030 4524 eller mail: [email protected]. Bjarne Lund, 6200 Aabenraa Marginal 4-blokke postfriske købes AFA 245 199a 5 øre grøn bølgelinie type 2, Nnr. 401 5 øre grøn porto, 426 10 øre orange porto, 436 5/7 brun, 440 50 øre grå Chr. X postfærge, 214A og 215A karavel tysk papir. Alle eventuelt i helar. Henning Poulsen, 7565 4622 - capradanica@ dlgmail.dk Danske orlogsskibe - jeg søger forsendelser på brev eller postkort adresseret til Danske Orlogsskibe. Jens Langkow. Tlf. 6017 7876 - Email: [email protected] Israelske brugsmærker søges, køb og bytte. PF, miniark og abonnementsmærker har ingen interesse, kun brugsmærker, mærker der har været ude at rejse, kilovare, enkeltmærker mm. Kontakt Gustav Johansen, Høje Gladsaxe 1, 5. th., 2860 Søborg. Mail: [email protected] Breve og kort med julemærker fra 2000-2011. Julemærket skal være stemplet. Send gerne fotokopier eller billeder til Anders Ahlqvist, Sandfjärdsgatan 94, 1.tr., SE-120 56 Årsta, Sverige. E-post: [email protected] Postfriske øvre stålstik marginalblokke trykt på maskine I, II og III i god kvalitet søges incl. bag i bogen, porto overtrykt ferie, Island og Færøerne. Mankoliste haves. Ønsker ikke Lblokke. Klaus Møller. Tlf. 6128 5000. Mail: [email protected] Danske julekort med julemærker fra 1991 og til dato søges af samler. Julemærket skal være bundet til kortet med stemplet, der annullerer frimærket. Kun pæne og hele kort. Evt. bytte. Aage Gubi, Buen 5, 6780 Skærbæk, 7485 1040 - [email protected] SALG Landesamlinger udstykkes og sælges billigt. 252 lande og ca. 35.000 forskellige udgaver. Kun 3 sek pr. Michel euro. Fra Aden til Øvre Volta. Bed om lister over de lande du vil supplere. KE-Svensson, P.O.Hallmanns Gata 17, S-11269 Stockholm. Email: karl-erik. [email protected] Frimærkemateriale/postkort mm. fra hele verden til salg på www.cambofil. dk - over 7.000 objekter. England og kolonier (1937-2005 postfrisk). Gratis prisliste med mere end 19.000 tilbud tilsendes. L.B.Pedersen, Kirkevænget 317, 8310 Tranbjerg Frimærker og mønter. Altid mindst 5000 prisbillige tilbud på min liste. Prøv den. Heini Madsen, Lærkevænget 16, 9430 Vadum. Email: [email protected] RA-Frimærker - se de mange gode tilbud på vores hjemmeside www.ra-frimaerker.dk eller kontakt os på tlf. 6618 7100 Julemærker – Danmark, Færøerne og Grønland sælges. Helark og enkelte. Frits Rostrup, Elmegade 24, 7400 Herning. Tlf. 9712 6100 (4035 6774) Julemærker - Danmark, Grønland, Færøerne samt lokale julemærker sælges. Helark eller enkelte, miniark samt hæfter også utakkede og skalatryk. AFA minus 75%. Tlf. 4399 2665 www.netstamps.eu - internettets måske bedste udvalg af danske frimærker m/områder til fast pris. Også store afdelinger med øvrige Skandinavien og Tyskland. Hele tiden nye objekter! Tilmeld dig nye opdateringer. www. netstamps.eu, Nylandsvej 9, 7480 Vildbjerg. 2073 2899 Sælges Grønland helark - 8 stp. - 17 postfrisk - AFA 5987 - pål. 674 - pris 350 kr. evt. byttes med andet. Jørgen Rasmussen, Danevej 44, 9990 Skagen, Tlf. 9844 5392 - 2948 3113 Landesamlinger. alle mine landesamlinger udstykkes og sælges. Der er mærker fra start til ca. 1978. Enkelte årgange er komplette. Priser fra 10% af katalogværdien. Henvendelse: Claus Skov Christensen, Blomstermarken 4, 3060 Espergærde. Email: [email protected] Fyns Frimærke Service blev etableret i 1992 og er i dag blandt Danmarks førende handlere af posthistorisk materiale, breve og kvalitets postkort. Vores forretning sker via internettet, gennem deltagelse på nationale og internationale udstillinger/messer, samt fra vores adresse (efter forudgående aftale). På hjemmesiden www.stamps.dk ses bl.a.: • Over 10.000 objekter til faste priser - tilgang af nyt materiale hver uge • Ugentlig 24-timers online auktion over Breve & Postkort • Posthistorie og Postkort auktioner - med udsendelse af trykt auktionskatalog Alle køb af fastpris varer og fra 24-timers online auktionsendes portofrit til hele verden. Vi køber naturligvis også både danske og udenlandske breve/postkort. Alt fra familiens gamle postkort-album til store specialsamlinger kan have interesse. Ring 6263 2424 og aftal en uforpligtende vurdering. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6• 2012 69 Modtag udvalgshæfter fra Frimærkeklubben Sydvest - til mindre klubber og enkeltmedlemmer fremsendes udvalgshæfter med garanteret returporto i absolut god kvalitet til priser ofte til 20-40% af katalogværdi. Vi har et stort udvalg i ældre og nyeste materiale både til lande- og motivsamler, så der er noget for enhver smag. Kontakt dubletcirkulationen v. Frank Brodde, Gærdet 38, 6715 Esbjerg N. Tlf. 2829 4781. Email: brodde@ esenet.dk og aftal nærmere - få noget mere liv på klubmøderne - få hæfter fra dubletcirkulationen i Sydvest www.frim-per.dk - I Berthings Frimærkeshop på internettet sælges frimærker til reducerede priser: danske, udenlandske, stemplede, postfriske, ustemplede, breve, FDC, hæfter og mange andre spændende frimærkesager. Alle frimærker er angivet med AFA nummer og mange med billede. Email: [email protected] Til anvisningssalget ”Den lille gule” er der kommet gode indleveringer med flotte stempler, gode varianter, en del forsendelser, udslebne stjernestempler, også dem man ikke ser så tit og meget andet. Så derfor rekvirer katalog mod frankeret svarkuvert C5 med 12.50 kr. til Bent Busch, Jyllingevej 121, 2720 Vanløse. Tlf. 3879 1306 eller gå ind på hjemmesiden: www. anvisningssalg.dk Kender du DELCAMPE? - Internationalt samlerforum for køb og salg. Besøg min ”butik”: www.delcampe. net/stores/hagagard WWW.safealbum.dk - Internet shop også med frimærker eller bestil gratis katalog fra SAFE Album, Bruksg. 30, SE-25223 Helsingborg. Email: [email protected] Landesamlinger udstykkes og sælges billigt. 252 lande, ca. 35.000 forskellige udgaver (kun 3 sek pr. Micehleuro) Fra Aden til Øvre Volta. Bed om lister fra de lande du vil supplere. K-E Svensson, P O Hallmans Gata 17, SE112 69 Stockholm. Email: karl-erik. [email protected] In-po frimærker - nu også salg over nettet: www.in-po.dk eller tlf. 8629 3675 Motivliste gratis: Fugle, Europa Cept, Røde Kors, Nobel, svampe, blomster, orkideer, tog, OL, VM i fodbold, musik og luftfart. Alle indtil 80% rabat. Nyhedsabonnement 255 lande + 87 motiver. Follo Frimerkehandel, Norge. post@follofrimerkehandel. com - www.follefrimerkehandel.com www.fb-net.dk - ny internet forretning med bredt udvalg fra hele verden samt motiver Motiver: arkæologi, biler, blomster, cykel, dyr, fartøj, fisk, sommerfugle, fly, folkedragter, fodbold, atletik, fugle, hunde, jul, jernbaner, kort, katte, kunst, læger, musik, mønter, nobel, olympiader, religion, slanger, ridesport, rummet, Røde kors, spejder, sejlads, svømning, snegle, sport, teater, uniformer, våbenskjold m.fl. 35.000 forskellige udgaver, 93 motivområder. Bed om lister! Billigt! Kun SEK 3 pr. Micheleuro. K-E Svensson, P O Hallmans Gata 17, S-11269 Stockholm - email: [email protected] Kære frimærkeven - se min hjemmeside www.othfrim.dk og find gode tilbud. Ole Thomsen, tlf. 6221 9930 Grønland før 1998 - mangler du specielt materiale til din samling? Kan levere stempler, adressekort, brugsbreve, M-blokke og meget andet. Grønphila, Nordmarken 21, 9310 Vodskov - www.groenphila.dk Odder Frimærkehandel - besøg vores hjemmeside og se de gode tilbud fra de skandinaviske lande. Mød os på www.jjo.dk. Odder Frimærkehandel, Jørn Jensen-Odder, 8300 Odder. Tlf. 8654 4908 Udvalg - mest Norden, Vesteuropa og kolonier. Kan også tilbyde lots landevis fra de fleste oversøområder (+ breve) Oplys om interesse. Email: [email protected]. Søger selv nyere Afrika + bedre ældre samt Kina. Helge Skau, Gl. Flensborgvej 18, 6200 Aabenraa Svenske par, hæfter, blokke, miniark, løse mærker stp. **. Årssæt Norden også hæfter. blokke, Åland stp. **. Skriv mankoliste til: Bertil Malm, Skarke Rödjan, S-53273 Varnhem, Sverige Se her Grønland - 50 grønlandske frimærker til salg, 75 kr. På papir fra ca. 1989-2011. Flere poser, mange gode mærker, kontakt: Dennis Møller Osbæck, Umiivitsiaq 9, Box 610, 3911 Sisimut, Grønland eller [email protected] Det Gamle Postkontor har salg af postfriske frimærker, julemærker, årsmapper m.m. fra Danmark, Færøerne og Grønland. Abonnement på ovenstående samt FDC fra DK m/Det gamle Postkontor kuvert og særstempel - bestilling kan man lave på hjemmesiden: www.detgamlepostkontor.dk eller ring 20 46 86 89 - Allan Christensen Bundte- og massevarer. Danmark brugte fra perioden ca. 1950 til 1995. Ikke gennemset for varianter. Kan også bruges til dekorative formål som f.eks. frimærke-”malerier”. Små mærker 0,50 kr. pr. g. (100 stk. = ca. 3.5 g). Store mærker 1,00 kr. pr. g. (100 stk. = ca. 5.5 g). Henv. 4637 0523 eller [email protected] Mine samlinger og dubletter sælges nu til små priser. Ta’ et kig i min shop. www.arne-christiansen.dk/shop Norge postfrisk. Årsmapper 19762000 + OL Postfriske fra 404/17-672 til 1133. Årsmapper pålyd. 2830 NK, postfriske mærker/miniark ca. 400 nk. sælges samlet for 3500.- Erik Vester, Hjejlebakken 104, 5210 Odense NV. Mail: [email protected] Jeg sælger mine dubletter fra Danmark, Norge, og Island til ca. 1/4 AFA-værdien. Mange bedre mærker stemplet og altid pæn kvalitet bla. DK SK, øre, overtryk og blokke. Altid returret. Ring eller skriv og jeg sender en liste. Henv. Steffen Madsen, Calvinsvej 62, 1.th., 7000 Fredericia. Tlf. 7591 5850. Email: steffen.hurtig@ hotmail.dk Rosk ilde Mønt- & Frimærkehandel ApS Se vores webshop på: www.roskildeonline.com Algade 28 • 4000 Roskilde • Tlf. 4636 7419 • Fax 4636 7418 [email protected] 70 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6 • 2012 Grønland postfrisk til 1993. 4-blokke-hæfter - enkeltmærker AFA minus 50%. Årsmapper pålydende + 25%. Også mange stemplede sælges. Send ønsker - få tilbud. Erik Vester, Hjejlebakken 104, 5210 Odense NV. Mail: [email protected] Stender Superb. Nye 2012 tillægsblade med klemlommer er nu hos din frimærkehandler Malaya, Hollandsk Indien og Papua New Guinea - www.poststamp.dk Michael Roepstorff, tlf. 2639 1014 BA-netshop.com. En stor del af min samling bliver nu sat til salg. Prøv min hjemmeside og se om der er noget du mangler, ellers ring. Hver måned nye lot, så tilmeld dig nyhedsbrevet. 9831 4992 - Bruno Andresen Pakken - send 16,- eller 24,- i postfriske frimærker. Modtag ca. 90 g. eller ca. 200 g frimærker, afklip, breve, kort mmm. Som B-post. Oplys evt. områder. J. Laursen, Toftegårds Alle 42, 01, 2500 Valby Klassisk Danmark, Island, Grønland sælges samt 8-16 Grønland. 60% rabat. Petersen/Arnoldi, Tlf. 5239 0440 Ophørsudsalg med 90% rabat med følgende motiver: dyr, rumfart, musik, sport, biler, skibe, maleri og Disney. Nyhedsabonnement 255 lande + 87 motiver. Follo Frimerkehandel, Norge. post@follofrimerkehandel. com - www.follefrimerkehandel.com Ny kilovare: Sverige 400g 200 kr. Nordenskilovare med mærker fra alle nordiske lande 200g 175kr. Portofrit. Dansk giro 2231298. Rolf Norling. Garvereg. 3C, SE-96135 Boden, Sverige. Email: [email protected] Udvalgshæfter sendes til hele Norden også til foreninger. Betalt returporto, filatelistisk frankering. Ingen købetvang. Postgiro i alle nordiske lande. Bed om gratis udvalgsfortegnelse. Kai Wigh, Skeglinge 605, SE-241 93 Eslöv, Sverige Stendertillæg er udkommet. 2012 tillægsblade til Stenderalbum er nu hos din frimærkehandler Irland posthistorie, prefilateli og perioden op til 1916. www.poststamp.dk - Michael Roepstorff, tlf. 2639 1014 Amerikanerudgave i perfekt 10 blok sælges. AFA 24.000+++ pris kr. 5.500. En usædvanlig enhed. Evt. bytte med svenske Bancomærker (1-5) eller andre bedre førsteudgaver. Bed om scan på allanbrink1960@gmail. com eller skriv til Allan Brink, Paseo del Hontanar, 1 - viv. 33, E-28223 Pozuelo de Alarcon, Spanien BYTTE Bytte: Sverige-Tyskland-DDR-BerlinHolland-USSR (Sovjet) og Ungarn, sidst nævnte efter 1990, indtil 500 pr. gang. Flemming Stemann, Søparken 37, Sørbymagle, 4200 Slagelse Har du huller i skuffen? Perfins (firmaperforeringer) søges i alle slags mærker fra hele verden. England dog med forbehold. Byttes evt. med andet. Evt. køb. Jan Kristiansen, Brinken 109, Mogenstrup, 4700 Næstved. Tlf. 5627 5508. Email: hanna.jan@mail. tele.dk Send 100-150 forskellige franske kolonier. Modtag tilsvarende fra engelske kolonier. Evald Christensen, Markvænget 7, 7490 Aulum IT-Bytteringen er nu igang med bytteriet. Vi kan stadig bruge mange flere medlemmer. Slip for at sende udvalgshæfter videre og betal kun porto for de mærker du udtager. Se nærmere på www.bytteringen.dk. I denne måned kan navnet guest og koden guest give adgang til medlemssiderne. Island - engrosbytte pr. 10-100, ca. 1940-90 kun prima stemplet. Forlang bytteliste. [email protected] Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6• 2012 Tilbyder: DDR, D, Grønland, DK, Søger: D, Grønland, Island, DK. Stemplet og postfrisk. Arne Kiilerich, Klydevej 5, 9330 Dronninglund 16y, 17y og 20y ønskes pænt stemplet. 18y, 19y og 21y haves. Ligeledes ønskes 81k (manglende gesims) ligeledes pænt stemplet, mens jeg har dubletter til bytning af stort set alle de andre varianter i 67 og 81. Per Andreasen, 6165 4082 - Email: [email protected] Bytte: haves Danmark, Sverige, Norge, Finland, lidt Island alt stemplet, postfrisk Grønland og Færøerne. Søges Island, Finland til år 2000, nyere Danmark, alt skal være rundstemplet. Send og modtag mankolister. Svend Ege Pedersen, Solvænget 21, 4296 Nyrup. Email: svendege45@gmail. com Chr. X tofarvede. Jeg har et omfattende byttemateriale med hundredevis af pladede og trykbestemte mærker og ønsker at bytte med tilsvarende materiale. Thomas Hilkjær - thilkjaer@ privat.dk - tlf. 5837 5612 Bytte frankeringsmærker. ORS, taltype 2: ønskes Knippelsbro - haves 3 øvrige. ORX, taltype 3: ønskes Farøbro - haves Munkholmbro. 000 Taltype 4: ønskes Storstrømsbro - haves Øresundsbro, 0S0 talptype 2 og 3: ønskes Mønbro haves Farøbro type 2. Andre dubletter haves. Anders Qvist Christensen, tlf. 8622 1323 email: [email protected] Svenske ustemplede frimærker søges i bytte. Jeg giver pænt rundstemplede frimærker fra Færøerne. Henning Nielsen, Ribisvej 10, 8800 Viborg Bytte: har meget Russia, Belarus, Slovensko, Slovenien, CEska, Tyrkiet, BRD, Reich, Danzig, Holland, FN, Grækenland, Guernsey, Østrig. Pænt st. + motiver. Srkiv eller ring. Mie Klemensen, Hovedgaden 87, 8831 Løgstrup, 8664 3504 71 Søges: nyt stemplet og postfrisk DK, Island, Norge, Åland, Grønland og Færøerne. Haves: nyt stemplet Tyskland, Sverige og Østrig. Arne Nielsen, Vongevej 31, 7160 Tørring Jeg har en del Sverige, Tyskland, Spanien, DDR,og USA som jeg gerne vil bytte om til Island, Åland, Finland, Østrig, Schweiz og Frankrig. Rene Sørensen, Smedegade 6, 02, 8700 Horsens Jeg har en Ålandsamling postfrisk som jeg gerne vil bytte med. Jeg samler Danmark - Island - Norge. Erik Jørgensen. Email: erikjoergensen@ turbopost.dk Haves det tidligste Færøerne, Grønland og Åland postfrisk. Ønsker postfrisk Danmark før 1988 efter mankoliste. Kim Hendriksen, Brombærvej 9, 4700 Næstved - kim.hendriksen@ jubii.dk Bytte: ønskes Etiopien til 1975 - bytttes med Danmark, Irland elelr andet som kan have interesse. Email: bbj@ lkweb.dk - tlf. 5991 8641 Ønskes Thailand pænt stemplet 1883-2005 og Hong Kong pænt stemplet 1862-1997 efter mankolsite. Gives samme eller andet. Thorvald Hesselberg, Hallandsparken 90, 2630 Taastrup. Tlf. 2217 5886 Jeg søger byttevenner. Jeg samler på Skandinavien, pænt stemplet, helst i et af de 4 hjørner. Mankoliste tilsendes og ønskes. Kan tilbyde Asien, Østeuropa, Nord- og Sydamerika. Har også mærker fra Europa. Mail: [email protected]. Per Marer, Engelsborgvej 20, 8800 Viborg Gamle samlinger udstykkes: udvalg eller efter mankoliste: Danmark, Norge, Sverige, England, Tyskland, Estland, Rumænien mm. Byttes gerne med ustemplede eller postfriske danske til frankeringsbrug, årsmapper, blokke mm. eller bundter og andet overskudsmateriale. Tilbud til Erling Nielsen, DK-4250 Fuglebjerg. Email: [email protected] LITTERATUR Nyt 2012 perfinkatalog: Bladsæt 270 kr. inkl. ringbind 300 kr. Prisen er inkl. forsendelse i Danmark. Banknr. 1551 gironr. 60014744. Kaj Mathiesen, Lærkevangen 40, 5210 Odense NV DFFs boghandel på www.danfil.dk - vi har ca. 100 forskellige filatelistiske bogtitler til salg. Nyt 16 siders katalog kan tilsendes ved henvendelse på [email protected] eller 3250 1886 - mange helt nye titler! Europas Fugle på Europas Frimærker, 6. udgave. Pris i farver 520.- s/h 264.plus porto. Steen Clausen, Skolevej 11, 2600 Glostrup - [email protected] PT katalog Danmark nyheder og opdateringssider 2009 (kan ses på hjemmesiden www.bnordam.dk). Bruno Nørdam og Anne Lise Chor POSTKORT Gl. postkort (+ mærkater og dokumenter) fra Jyderup og nærmeste omegn og postkort fra Odsherred (foto s.Bay, Asnæs). Alt kan være interessant. Send oplysnniger til Erik Kjær Mortensen, Drosselvej 3, 4450 Jyderup. Tlf. 5927 6345. Email: ekm@ turbopost.dk Postkort fra Skanderborg og omegn købes. Send gerne en mail med scan og forslag til pris til jensen.schmidt@ gmail.com - Kurt Jensen, Drosselvej 4, 8660 Skanderborg. Tlf. 4226 8660 Norge - jeg køber alle typer gamle norske postkort - har også mange bedre danske byttekort - Kjell Aasum, Fjellstien 7, N-2056 Algarheim, Norge - [email protected] Du er velkommen som medlem i Dansk Postkortsamler Klub. Kig ind på vor hjemmeside www.postkortklubben.dk Over 2000 forskellige postkort til salg fra min hjemmeside www. bjorneri.dk. Alle kort er med scan. aarhuspostkort eller gamle kort fra tyske byer 1900-1920 kan evt. indgå i bytte. Bjørn Eriksen, bjorneri42@ gmail.com Postkort købes. Motiver fra Odense, Dalum, Bellinge, Kratholm, Århus (kyst og skov) samt motiver med øl og bryggerier. Carsten Fladmose Madsen. Tlf. 8621 3747 eller email: [email protected] Købes: ældre s/h postkort med motiver af danske jernbanestationer og/eller tog. I bytte kan evt. tilbydes andre gamle postkort eller stemplede frimærker fra DK, ISL og Berlin. Finn Christensen, Ewalds Alle 46C, 6700 Esbjerg. Tlf. 7513 0490. Email: fich@ esenet.dk Postkort Fuglebjerg og omegn, Vestsjælland samt motiver fra hele Danmarkl: møller, fyrtårn, spejder, skibe, julekort. Kort fra Norge, Sverige, Finland har også interesse. Køb eller bytte, reelle priser. Enkelt kort eller små og større partier, hele samlinger. Tilbud til Erling Nielsen, DK-4250 Fuglebjerg. Email: erlingnielsen@ stofanet.dk DIVERSE Indsamling til Kræftens Bekæmpelse - Har du overskud af afklip, løse frimærker, postkort, julekort og juleark - må du meget gerne sende det til mig. Jeg samler det hele sammen i poser og sælger det IGEN i Kræftens Bekæmpelses Genbrugsbutik i Odense. Tak! Flemming Hansen, Blåbærvej 160, 5260 Odense S. Tlf. 2936 6873 Hvis du har frimærker eller andet filatelistisk materiale til overs kan vi måske bruge dem i Sydsjællands Frimærkeklubs Ungdomsafdeling. Ring og aftal nærmere. Ejnar Kulle, Pilevej 5, 4760 Vordingborg. Tlf. 2971 6405 Pssst.....har du prøvet www.egefrim.dk Netbutikken med Nordeuropas største udvalg Her finder du prislister fra ALLE lande i hele Europa m.fl. kilovarer - kataloger - litteratur - juleark - førstedagskuverter album - indstiksbøger - klemlommer - tilbehør og gode tilbud. En butik under konstant udvikling - tilmeld dig nyhedsbrevet. AL TID ET BESØG VÆRD ALTID 72 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6 • 2012 BYTTEDAGE OG KALENDER 13/1 2013 - Byttedag i Bolbro Hallen Søndag den 13.01.2013 holder Bolbro Frimærkeklub igen byttedag i Bolbro Hallen på Friggasvej 14, 5200 Odense V. fra kl. 10.00 – 16.00. Dørene åbnes for handlere / krejlere, som har forudbestilt bord, fra kl. 8.30. Krejlerborde kan bestilles allerede nu på tlf. 6616 7809 eller 4016 7809. Der er plads til ca. 500 i hallen og der er frimærkehandlere og krejlere fra hele landet som har anmeldt deres stande. Skanfil auktioner vil være tilstede og vurdere materiale til deres kommende auktioner. Der er frimærkeklubber, møntklubber, telekortsamlere, receptkuvertsamlere og postkortsamlere fra ind og udland. Kom og start den nye forårssæson 2013 på et godt byttemøde i Bolbro. Entre 20 kr. Der trækkes lod på indgangsbilletten hver time. Cafeteria holder åbent hele dagen. På gensyn i Bolbro Hallen. Husk at bestille bord i god tid, da der er allerede nu er mange af bordene som er forudbestilt. 19/1 - Samlerudstilling og byttedag i Esbjerg 19. januar 2013 kl. 10-16 i Sæd- dingcentret, Esbjerg afholdes byttedag. Frimærkeklubben SYDVEST fylder 50 år i 2013 og vil fejre det med et bytte/handels/udstillingsarrangement. For at skabe en bredere interesse og tilslutning, har vi inviteret andre hobbyaktiviteter til at deltage i arrangementet med egen udstilling/bytning mv. Sydvest deltager med en bred frimærkeudstilling på centertorvet og står for byttelokalet ”Mødestedet”. Sædding centret skulle gerne på dagen have tiltrukket en bred og stor publikumsskare. Der skal være meget og mange forskellige ting at se på samt være rig mulighed for bytning. Der vil ikke blive afholdt auktion, hele dagen er afsat til bytning/handel. Der er planlagt en udstilling på centertorvet, primært af frimærker i et bredt samlerområde og med overvejende motiv temaer. I de tilstødende områder aktiviteter med mønter, kuglepenne, legetøj, kaffedåser, levende fugle, ol. 19/1 - Byttedag i Hedehusene Hedehusene, Taastrup og Greve frimærkeklubber afholder lørdag den 19. januar 2011, kl. 10 til kl. 15 byttedag, samt tilbehørsloppemarked. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6• 2012 Til loppemarkedet kan der indleveres effekter samme dag til Uno Grossmeyer. Byttedag m.v. foregår i Hedehusene Fritidscenter, Hovedgaden 371, 2640 Hedehusene - kom i god tid og få de rigtige pladser. Vi har perfekte lyse lokaler med god plads – så tag bare rigeligt med materiale med. Der er fine parkeringsforhold. Bus 123 eller 114 lige til døren eller fra Hedehusene Station en gåtur på ca. 500 m. Gratis borde til klubber kan reserveres ved henvendelse til: Paul Szaraz tlf. 4637 2087 eller Erik Frederiksen tlf. 4656 1185. Der vil være en handlerstand fra Amager tilstede. Hver time trækkes der lod om mødepræmier. Der er loppemarked med alt vedrørende frimærketilbehør, og vores tombola indeholder som sædvanligt meget fine frimærkegevinster. Køkkenet - berømt i vide kredse - er gennem hele dagen leveringsdygtig i mad og drikke samt kaffe og kage til yderst fordelagtige priser. Så der er ingen undskyldning – vel mødt i Hedehusene til en god og hyggelig dag.. 73 27/1 - Byttedag i Vordingborg. Sydsjællands frimærkeklub i Vordingborg afholder byttedag søndag den 27 . januar 2013 på Marienberg skoles kantine kl.10 til 16. Der vil være gratis bytterborde og nogle krejlerborde. Desuden vil der være et formidlingssalg med max 100 numre og mindstepriser. Der kan bestilles håndmadder indtil kl. 11.00, der kan hele dagen købes kaffe og kage til rimelige priser. Der er tombola med fine gevinster. 3/2 - Byttedag i Frederikssund Frimærketræf i Frederikssund søndag den 3. februar 2013 på kulturcentret Elværket, Ved Kirken 6, 3600 Frederikssund fra 10-16. Dørene åbnes kl. 10 og alle interessserede er velkomne. Der er gratis adgang til arrangementet. Bytteriet er i fokus og i lighed med tidligere års succes, afvikles en stor auktion over indleverede frimærker og filatelistisk materiale kl. 13,15 (normalt ca. 300 lots og fra alle områder, der er virkelig muligheder for et godt køb). Evt. materiale hertil skal indleveres mellem kl. 10 og 12,30 og dette materiale skal være forsynet med et omslag med lotbeskrivelse mv. Der vil som sædvanligt blive udtrukket mødepræmier på indgangsbilletterne, og der vil være lotteri med pæne præmier. Endvidere kan der købes håndmadder, øl, vand, kaffe eller the i tilstødende kantine til særdeles moderate priser. 10/2 - Byttedag i Randers Randers Filatelistklub afholder byttedag den 10. februar 2013 fra klokken 10 til 16 i Fritidscentret, Vestergade 15, Randers. Salgsborde bedes bestilt i god tid hos formanden Erik Sørensen, Lathyrusvej 3, Stevnstrup, 8870 Langå, telefon nr. 8646 7230. Der er rift om salgsbordene, så vent ikke for længe med at 74 bestille. Byttedagen er efterhånden blevet en tradition med mange gæster fra nær og fjern. Gør et fund til samlingen, hvad enten det drejer sig om frimærker, breve, julemærker og mærkater, hos de ca. 20 handlere og krejlere. Der er storauktion med materiale fra klubbens medlemmer. Eftersyn af auktionsmaterialet vil være muligt fra kl. 13.15 til 14.30. Selve auktionen starter klokken 15. Auktionslisten kan rekvireres på ovennævnte adresse ved fremsendelse af returkuvert, frankeret med 8 kroner. Listen vil blive lagt ud op klubbens hjemmeside www.randersfilatelistklub.dk så snart den er klar. Der vil som sædvanlig kunne købes diverse fortæring, øl, sodavand og kaffe til rimelige priser. Støt klubben og vind flotte præmier i klubbens amerikanske lotterier. Vel mødt i Randers på byttedagen. 10/2 - byttedag i Ringe Ringe Frimærkeklub afholder årets byttedag i Ringe den anden søndag i februar måned. Det er som det plejer! Byttedagen begynder kl. 10 og slutter kl. 15. Krejlerbord kan bestilles på mail indtil der er udsolgt. I 2013 er der dog nye ting på programmet: FM i opsætning for medlemmer i de samarbejdende fynske klubber. Her skal kåres fynsmester hos både seniorer og juniorer. Der er vandrepokal til de 2 fynsmestre. Opsætning af eksponater kan ske fra kl. 9.00 søndag morgen. Der er mulighed for at få hjælp. Ringe Frimærkeklub holder auktion over ca. 100 lots. Auktionsliste forventes at foreligge til byttedagen i Bolbro. Listen kan også bestilles på e-mail: [email protected]. Auktionen er fra kl. 13.30. Der er eftersyn på dagen. Byttedagen foregår på Tingagerskolen, Østre Ringvej 2, 5750 Ringe. Bemærk dog, at indgang er fra Lombjergevej. Vi er denne gang i skolens gymnastiksale. Se mere på www.RingeFrim.dk 10/2 - Byttedag i Hørve Holbæk og Omegns Frimærkeklub, Frimærkeklubben ”Bytteren”, Kalundborg Frimærkeklub og Odsherred Frimærkeklub afholder byttedag i fælleslokalet på Vallekilde-Hørve Skole, Skolegade 11, 4534 Hørve, søndag den 10.02.2013 fra kl. 10.00 - 15.30. På byttedagen er såvel frimærkesamlere som brev- og postkortsamlere velkomne. Vi har i år aftale med to handlere, Henrik Nordahl Jensen og Posthøkeren, som begge har et stort udvalg i frimærker samt breve og postkort. Sidste år deltog såvel medlemmer som ikke medlemmer af klubberne i byttedagen. Flere fik nye byttekontakter. Lokalet er også velegnet for gangbesværede og kørestolsbrugere. Der er gode parkeringsmuligheder i skolegården. Der afholdes en mindre auktion, som starter kl. 13.30. Lots til auktionen indleveres på byttedagen mellem klokken 10.00 og 11.30. Hver person kan max. indlevere 2 lots. Modtagelse af lots stoppes, når der er indleveret i alt 80 lots. Der findes desuden tombola i lokalet. Kaffe, the, øl og vand samt håndmadder og kage kan købes til meget rimelige priser. Mødepræmier udtrækkes hver hele time. Gratis entre for alle - også ikke medlemmer. Kræmmerbord og byttebord á 100 kr. kan forudbestilles hos: Benny Jørgensen telefon: 5852 7377 eller mobil 2972 2329. 17/2 - Byttedag i Holstebro Holstebro Filatelistklub holder igen Bytte- og Frimærkemarked søndag den 17. februar 2013 kl. 10 - 16 i Mejrup Hallen, Kultur- og Fritidscenter, Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6 • 2012 Odder Frimærkehandel Jørn Jensen - Odder KØB OG SALG AF FRIMÆRKER FRIMÆRKER FRA DE SKANDINAVISKE LANDE CHRISTIANSLUND 49 - 8300 ODDER - TLF. 8654 4908 - MOBIL 2819 7987 EMAIL: [email protected] - www.jjo.dk Elkjærvej 26, Mejrup Kirkeby, 7500 Holstebro. Det vil jo glæde os meget, hvis rigtig mange vil besøge frimærkemarkedet denne dag. Ved de tidligere markeder har der været en god stemning og hygge samt et rigtigt godt humør hos de mange tilstedeværende. Byttevenner mødes, men også nye bytteforbindelser opstår. At der tidligere er blevet så god en succes skyldtes dels, at alle handleborde og kræmmerborde har været udsolgte, samt at pladserne ved byttebordene har været besat. 3 frimærkehandlere Vestjysk Frimærkehandel, Holstebro, Odder Frimærkehandel, Odder og Christmas Seal Carrier ”Julemærkepostbudet”, Ålborg - vil deltage med stande. Det gamle Postkontor, Holstebro - Holstebro og Omegns Møntklub - en god Tombola vil ligeledes være at finde på frimærkemarkedet. Mange kræmmere fra et stort område har allerede bestilt kræmmerborde (flere med mønter). P.t. er alle borde genbestilte eller bestilte. Men forhør alligevel hos Sv. Erik Søndberg Larsen tlf. 97 42 20 02 eller hos Egon Jepsen tlf. 97 38 61 32 om borde, der kan ske uforudsete ændringer. Et kræmmerbord koster 75,- kr. Bytteborde med plads til et par indstiksbøger eller et par møntmapper er gratis. Holstebro Filatelistklub vil lave en udstilling med og om medlemmernes samleområder ligesom Holstebro Møntklubben vil lave en udstilling over et spændende samleområde. Mejrup Hallens cafeteria vil være åben, så der er mulighed for at købe mad og drikkevarer. Ved de tidligere frimærkemarkeder har mange frimærkeog møntsamlere besøgt os og fundet gode ting hos byttevenner, handlere og kræmmere, og det er måske dagen, du gør et godt frimærke- eller et godt møntkup til samlingen. Ved efterårsmarkedet var der mødt mange samlere op. Det vil være dejligt, hvis det igen er tilfældet her i foråret. Vi håber, mange også denne gang vil finde vej til et besøg på frimærkemarkedet, aftal evt. et møde med dine frimærkevenner eller møntvenner ved byttedagen. Der er fri éntre. 24/2 - Byttedag i Vejen Vejen og Omegns Frimærkeklub afholder byttedag i “Egely”, Fr. d. 7’s Gade 3, Vejen, søndag den 24. februar 2013 kl. 10-16. Der er gratis adgang. Vi får besøg af to frimærkehandlere. Der forefindes stort byttelokale, og der vil være anvisningssalg med mange gode lots. Kræmmerborde til 50 kr. kan bestilles på tlf. 22742560. Håndmadder, pølser og drikkevarer kan købes til rimelige priser. Reserver dagen og velkommen i Vejen. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6• 2012 3/3 - Byttedag i Frederiksværk. Byttedag og „Åbent hus auktion“ kl. 10-15 på Magleblikskolen i kantinen, Sportsvej, Frederiksværk. Programmet er: kl. 10-11 indlevering til auktion, kl. 10-12.30 gratis bytteborde og gratis Ta‘ selv bord. Kl. 11.30-12.30 Eftersyn og kl. 13.00 auktion. Håndmadder og drikkevarer kan købes til rimelige priser. Nærmere oplysninger fås hos Jørgen Clemmensen på tlf. 4777 7088. Alle er velkomne, gratis adgang. 3/3 – Byttedag på Amager Frimærkeøen Amagers store årlige byttedag afholdes i 2013 søndag den 3. marts på Skottegårdsskolen, Saltværksvej 65, Kastrup fra kl. 10 til 16 med gratis adgang og plads til 200 – 300 frimærkesamlere. Buslinjerne 5A og 36 kører lige til døren. Linie 36 kommer fra Tårnby Torv og Station. Bus 2A kører til hjørnet af Saltværksvej, Kastrupvej, har forbindelse med Lufthavnsmetroen på Kastrup Station. Kørende bilister kan parkere i Skolegården og udenfor. Vær opmærksom på eventuelle parkeringsregler udenfor. Derfor gør søndag den 3. marts til en rigtig hyggelig og god frimærkedag. Tag familien og gode venner med, samt andre frimærkesamlere til Frimærkeøen Amagers årlige byttedag. Det er måske den dag, hvor du gør et godt frimærkekup, eller finder et længe savnet frimærke. 75 Måske er det dagen, hvor du får skabt nye spændende og interessante frimærkeforbindelser. På dagen afholder vi også en stor auktion med over 200 numre. Der er gode muligheder for at købe mad og drikke til meget rimelige priser i cafeteriaet, og i tombolaen er der mange flottepræmier med gode gevinstmuligheder. Hver hele time i tiden fra kl. 11 til 15 trækkes der lod om 3 mødepræmier på entrebilletterne. Frimærkehandler Erik Schrøder vil være tilstede med sin stand og dets store alsidige udvalg. Desuden vil Karsten Nielsen være på plads med sine meget spændende frimærkeudvalg. Byttedagens arrangører er de 4 klubber/foreninger på Amager: Amagerland Frimærkeforening, Sundby frimærkeklub, Amager Frimærkeklub og SAS filatelistklub. 16/3 - Posthistorisk dag i Odense Traditionen tro afholdes ”Posthistorisk Dag” og DPHS’ Generalforsamling på Hotel Ansgar, Østre Stationsvej 32, Odense, fra kl. 13 til kl. ca. 18. Stedet, hvor danske posthistorikere fra hele landet mødes. (Fællesspisning for tilmeldte medlemmer kl. ca. 18.30). Der vil også denne gang være handlere tilstede, og efter Generalforsamlingen vil der være et foredrag. Yderligere informationer vil fremkomme i PHT og på DPHS’ hjemmeside senere på året. 17/3 - Åbent hus i Taastrup Taastrup og Omegns Frimærkeklub holder i anledning af sin 70 års fødselsdag åbent hus, byttedag, frimærkekræmmermarked og mindre udstilling søndag den 17. marts 2013 kl. 10.00-16.00 i Taastrup Kulturcenter, Poppelalle 12, 2630 Taastrup. 23/3 - Byttedag i Viborg Så er det atter tid til at gøre alle handlere, krejlere og ikke mindst samlere opmærksom på byttedagen i Viborg Filatelistklub. Byttedagen finder i 2013 sted lørdag 76 den 23. marts fra klokken 10 -15 i Kasernehallen, Tingvej 17, 8800 Viborg. Vi tilbyder god plads til vore handlere og krejlere og ikke mindst til samlere og andre frimærkeinteresserede. De senere år har vi på nuværende tidspunkt måttet melde alt udsolgt af handler - og krejlerborde. I år har vi mulighed for at tilbyde enkelte borde til nye handlere og krejlere. Vore mange bytteborde giver god mulighed for samlere til at mødes omkring en fælles hobby. Atter i år vil vores tombola være velforsynet med gode gevinster ligesom der i ”vores ta’ selv” bord vil være mulighed for at finde nye frimærker til samlingen. Skulle sulten melde sig, er det muligt at købe mad, drikkevarer og kaffe i vores lille cafette. Klubben gør meget ud af annonceringen omkring arrangementet. Det bliver nævnt i Radio/ Midt Vest, Radio Viborg samt annonceret og omtalt i de lokale ugeblade og aviser. Ligeledes bliver der sendt invitationer ud til vore naboklubber og ophængt opslag på strategisk vigtige steder i byen. Der er gratis adgang til byttedagen fra klokken 10 – 15. Bestilling af borde kan ske til klubbens kasserer Svend Åge Jensen, tlf. 8662 5395 24/3 - Byttedag i Nakskov Vestlollands Frimærkeklub holder byttedag på Marienlystvej 21, Nakskov, søndag den 24. marts 2013 kl. 10 - 16. Kl. 10: Dørene åbnes. Kl. 13.30: “Lynauktion”. Gennemsyn fra kl. 12.30. Ta´selv bord. Tombola. Vi vurderer gerne dine frimærker - selvfølgelig gratis - fra kl. 10 til 16. Kl. 16: Dørene lukkes. Det vil være muligt at købe kaffe/te, ostemad og wienerbrød. Smørrebrød kan bestilles på dagen inden kl. 11. Pris for 3 stk. 55 kr. Gratis Adgang. 14/4 - Byttedag i Faaborg Faaborg Frimærkeklub afholder byttedag søndag den 14. april 2013 i Aulaen på Faaborg Sundskole, der er beliggende ved Faaborg Hallen, Sundvænget 9, 5600 Faaborg. Der er ca. 300 parkeringspladser ved Hallen. Byttemødet er fra kl.10 til 15, der er flere frimærkehandlere og en mønthandler. Kræmmerborde af 1 x 2 meter kan bestilles hos formanden Arne Larsen på telf.62619834 og koster 50,- kr. incl. en entrebillet. Hurtig bestilling tilrådes, da mange af de 55 kræmmerborde blev genbestilt ved byttemødet i 2012. På byttemødet vil der være rig lejlighed til ud over frimærker at bytte postkort, receptkuverter, telekort, vognpoletter, mønter, øloplukkere ja stort set alt, hvad der kan samles på. I aulaen har de grønne pigespejdere som sædvanligt opstillet en cafe, hvor man kan købe smørrebrød, øl, vand, kaffe og kage til meget rimelige priser. Der er også et stort gratis tagselv bord med mange tusinde frimærker. Entre for voksne kr.20,- børn gratis. Lodtrækning på entrebilletten kl. 12, 13 og 14. På gensyn i Faaborg den 14. april 2013. 21/4 - Byttedag i Brovst Mønt- og Frimærkeklubben Han Herred arrangerer samlermesse i Brovst Sports- og Kulturcenter, Dadmengvej 2, 9460 Brovst, søndag d. 21. april 2013 kl. 10-15. Vi får besøg af frimærke- og postkorthandlere. Der vil være rig lejlighed til at komme med mange forskellige samleobjekter. Krejlerborde kan bestilles hos Bjørn Nørskou, tlf. 9823 1775 eller via mail: [email protected] til en pris af 65 kr. pr. bord. Der er fri entre, og der vil være gevinster på indgangsnummer, som udleveres ved indgangen. Gevisnterne udtrækkes ca. hver time. Der sælges desuden amerikansk lotteri med gode gevinster. Foreningen udstiller egen Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6 • 2012 samling af frimærker med lokale stempler. Juniorafdelingen har en stand med udstilling af deres samleområder. Ved Sports- og Kulturcentret er der gode parkeringsforhold i umiddelbar nærhed af centret. Der er desuden mulighed for at købe både morgenkaffe og frokost i centret til rimelige priser. Vi ses i Brovst Byttedage - 2013 4-6/1: 13/1: 13/1: 19/1: 19/1: 26/1: 27/1: 27/1: 2/2: 3/2: 10/2: 10/2: 10/2: 17/2: 23/2: 24/2: 24/2: 24/2: 2/3: 3/3: 3/3: 10/3: 16/3: 17/3: 17/3: 23/3: 23/3: 7/4: 14/4: 21/4: 4/5: 13/10: Tofarvet seminar, Antvorskov Kaserne (se særlig annonce) Byttedag i Bolbro-hallen, Friggasvej 14, Odense V, 10-16 Byttedag i Hadsund, Hadsund Skole, Stadionvej 5, 10-16 Byttedag i Hedehusene, Hedehusene Fritidscenter, Hovedgaden 371, 10-15 Samlerudstilling og byttedag i Esbjerg, Sæddingcentret, 10-16 Lørdagsbyt + lille auktion i Kastrup, Postkassen, Amager Landevej 71, 10-15 Byttedag i Vordingborg, Marienborg Skoles kantine, 10-16 Byttedag i Sønderborg på Sønderborg bibliotek, Kongevej 19, 9-15 Byttedag i Nørre Sundby, Løvvangshallen, Frimærketræf i Frederikssund, Kulturcentret Elværket, Ved Kirken 6, 10-16 Byttedag i Ringe, Tingagerskolen, Østre Ringvej 2, 10-15 Byttedag i Randers, Fritidscentret, Vestergade 15, 10-16 Byttedag i Hørve, Hørve Skole, Skolegade 10-16 (Holbæk og Omegns Frimærkeklub) Byttedag i Holstebro, Mejrup-hallen, Elkjærvej 26, Mejrup Kirkeby, 10-16 Lørdagsbyt + lille auktion i Kastrup, Postkassen, Amager Landevej 71, 10-15 Byttedag i Nørre Alslev, Nørre Alslev Bibliotek Den københavnske Filatelistdag i Gentofte, Beboerhuset, Gentoftegade 71, 10-16 Byttedag i Vejen, Egely, Fr. 7‘s Gade 3, 10-16 Byttedag i Hjallerup, Hjallerup skole Byttedag og åbent hus auktion i Frederiksværk, Magleblikskolen, Sportsvej, 10-15 Stort Amagerbyt på Skottegårdsskolen, Saltværksvej 65, Kastrup, 10-16 Byttedag i Køge, Rishøj Idrætscenter, 10-16 Posthistorisk dag og generalforsamling i Posthistorisk Selskab, Hotel Ansgar, Østre Stationsvej 32, 13-18. Fællesspisning 18.30 Byttedag i Odder, Hou-Hallen 10-16 Byttedag og åbent hus i Tåstrup, Taastrup Kulturcenter, Poppelalle 12, 10-16 Lørdagsbyt + lille auktion i Kastrup, Postkassen, Amager Landevej 71, 10-15 Byttedag i Viborg, Kasernehallen, Tingvej 17, 10-15 Samlermesse i Nykøbing F. Hallerne Byttedag i Faaborg, Aulaen på Fåborg Sundsskole, Sundvænget 9, 10-15 Samlermesse i Brovst Sports- og Kulturcenter, Damengvej 2, Brovst, 10-15 Byttedag i Hobro, Rosendal hallen Byttedag i Holstebro, Mejrup-hallen, Elkjærvej 26, Mejrup Kirkeby, 10-16 Udstillinger og messer - 2013-16 2013: 2013: 2013: 2013: 2013: 2013: 2013: 2014: 2014: 2014: 2014: 2014: 2015: 2015: 2016: Spring Stampex, London, 20.-23. februar 2013 Klubudstilling i Hornslet, 23.-24. marts (arrangeret af Djurslands Filatelistiske Bibliotek) Australia 2013, verdensudstilling i Melbourne, Australien - 10.-15. maj 2013 Nordisk udstilling i Gardabær ved Reykjavik, Island, 7.-9. juni 2013 Verdensudstilling Bangkok 2.-14. august 2013 Autumn Stampex, London, 18.-21. september 2013 Brasiliana 2013, verdensudstilling Rio de Janeiro, 11.-17. november 2013 Spring Stampex, London, 19.- 22. februar 2014 Philakorea, verdensudstilling, 7.-12. august 2014 Baltex, svensk national udstilling i Malmø, Slagthuset, 29.-31. august 2014 Autumn Stampex, London, 17.-20. september 2014 National udstilling „Sydfrimex 2014“ i Eskildstrup-hallen 18.-19. oktober London 2015 Europhilex - FEPA-udstilling, 13.-16. maj, Business Design Center Singapore 2015, verdensudstilling, 11.-16. august Verdensudstilling i USA, New York, 28. maj-4. juni, Jacob Javits Convention Center Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6• 2012 77 Nr. 2 2012 Nr. 4 2012 Nr. 3 2012 gang · 73. år marts 50,00 Lg kr. Løssa gAng · 73. år August 50,00 Lg kr. LøssA gang · 73. år april 50,00 lg kr. løssa ter 10: Tyske sta urg Mecklenb Side 38 indtteriets Pengeloog udvikling førelse Vestindien i Dansk Side 4 ssen Spørgeka Side 48 rks Danma ærker m ie Bølgelin Side 12 ærker 46 Nye frim Side ere rkesaml t for frimæ und e tidsskrif elist Forb ks størst arks Filat Danmar af Danm k il.d Udgivet nf www.da r vembe 2.-4. no allerne ilde-H i rosk ingen ostbygn Centralp 00 år 1 r iens Tasman 9-1912 8 1 rie 9 turistse Side 6 ere embe 12. sept Udgives r vembe 2.-4. no allerne ilde-H i rosk Danmarks største tidsskrift for frimærkesamlere. Bladet indeholder artikler fra det meste af filateliens områder: Varianter, posthistorie, postkort, julemærker, motivfrimærker og kalender over byttedage, samt ikke mindst Danmarks største rubrikannoncemarked. ere rkesaml t for frimæ und e tidsskrif elist Forb ks størst arks Filat Danmar af Danm k il.d Udgivet nf www.da rkesaml t for frimæ und e tidsskrif elist Forb ks størst arks Filat Danmar af Danm k il.d Udgivet nf www.da r vembe 2.-4. no allerne ilde-H i rosk ve! Gratis ga di ær Katalogv 250 kr Som abonnent har du også adgang til den lukkede del på www.danfil.dk med et væld af information, samt mulighed for at låne bøger, kataloger og tidsskrifter fra Danmarks største filatelistiske bibliotek. Abonnement for 6 numre koster kun 330 kr. om året, inkl. 5 gratis rubrikannoncer om året, der læses af 6000 frimærkesamlere. Bestil abonnement på 2013 NU – og få hele årgang 2012 gratis med! q q Jeg vil gerne modtage information om den nærmeste DFF-klub. Jeg vil gerne tegne abonnement på DFT for 2013 til 330 kr. Navn: __________________________________________________ Adresse: ________________________________________________ Post nr.: _________ By: ___________________________________ Alder: __________ Tlf.: __________________________________ E-mail: _________________________________________________ Beløbet indbetales til giro 9 34 01 06 Kuponen sendes til: Danmarks Filatelist Forbund Postboks 1194 1011 København K Tlf.: 32 50 18 86 Mail: [email protected] DANMARKS FILATELIST FORBUND Tilsluttet Fédération Internationale de Philatélie BESTYRELSEN: KONTOR: Løvstræde 1, 02. Postbox 1194 1011 København K Formand: Søren Chr. Jensen Ranksvej 2 9293 Kongerslev T: 86 47 77 64 E: sorenchrjensen@ gmail.com Postadresse: Postboks 1194 1011 København K Tlf: 32 50 18 86 Email: [email protected] Web: www.danfil.dk Giro nr. 934 0106 eller Reg.nr. 3001 nr. 0009340106 Bank Norge: 7877.06.93011 Forretningsfører: Ib Krarup Rasmussen Email: [email protected] Bestyrelsesmedlemmer: Thomas Hilkjær (næstformand) Lyshøj 14 4220 Korsør C T: 58 37 56 12 E: [email protected] Nelly Kristensen Valborg Alle 3, 2.th. 2500 Valby T: 36 30 62 10 E: [email protected] Birger Mortensen Dyresøvej 12 3000 Helsingør T: 49 26 01 20 E:birger.mortensen@ post3.tele.dk Peter Bech Torvegade 23, 1.tv. 1400 København K T: 32 57 18 74 E: [email protected] Tom Lauridsen Brinken 9 5270 Odense N T: E: [email protected] Benny Andresen Hovedvejen 48 4733 Tappernøje T: 55 96 59 35 E: andresen.jensen@ofir. dk DANSK FILATELISTISK TIDSSKRIFT Danmarks største tidsskrift for frimærkesamlere Officielt organ for DANMARKS FILATELIST FORBUND Ansvarshavende: Søren Chr. Jensen Redaktør – editor: Ib Krarup Rasmussen Henrik Thomsensvej 32 3460 Birkerød Email: [email protected] eller [email protected] Redaktør – editor: Torben Lethraborg Ulfbuen 3 2620 Albertslund Email: [email protected] Annoncer: Kontakt Ib Krarup Rasmussen for oplysninger om priser, deadlines mv. Fordelagtige rabatter ydes ved fast annonceringsaftale. Højtopløste PDF-filer modtages på mail: [email protected]. Advertising: Please contact Ib Krarup Rasmussen for further informations. Reductions can be agreed upon. – Please send Highres PDF-files to [email protected] Udgivelsesplan for 2013: Abonnement 2013: Indland: 330 kr. til giro 934 0106 eller reg.nr. 3001 konto 9340106 Udland: 360 kr. Copyright: Artikler i DFT er forfatternes og DFF‘s ejendom. Gengivelse af artikler fra Dansk Filatelistisk Tidsskrift må kun ske med redaktionens skriftlige tilladelse. Oplag: 6.500 stk. ISSN 0903-2444 Tryk: Knudtzon Graphic www.knudtzon.dk Udgives 6 gange årligt Nr.: Deadline: Omdeles*) af Post Danmark: 1 1. januar 4.-5. februar 2 1. marts 2.-3. april 3 1. maj 3.-4. juni 4 1. juli 12.-13. august 5 1. september 7.-8. oktober 6 1. november 2.-3. december *) omdelingstidspunktet kan desværre svinge op til en uge Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6 2012 Password til hjemmesiden: For at komme til den lukkede del af www.danfil.dk skal du benytte følgende: Brugernavn: dit medlemsnr Kodeord: christianX Følg vejledningen eller se evt. på side 3 i DFT nr. 1 og 2/2010 79 Køb og sælg frimærker hos Skandinaviens største auktionshus... Net-auktioner hver anden søndag Hver anden søndag afholdes der net-auktioner fra kl. 18 på bruun-rasmussen.dk. Her findes materiale i alle kategorier inden for frimærker, postkort og posthistorie. Traditionelle auktioner i København Udover de mange net-auktioner afholdes to årlige traditionelle frimærkeauktioner i København. Besøg os på bruun-rasmussen.dk Følg med i alle auktionerne på vores hjemmeside. Frimærkeafdelingen kan dagligt kontaktes via e-mail: [email protected] eller på telefon 8818 1210. Vurderingsbesøg foretages i hele landet efter aftale. Baltikavej 10 2100 Kbh. Ø Tel 8818 1111 Søren Frichs Vej 34 D 8230 Åbyhøj Tel 8818 1100 Kommende eftersyn og auktioner: 80 bruun-rasmussen.dk Afsender: Danmarks Filatelist Forbund, Postboks 1194, 1011 København K. Tlf. 3250 1886 • E-mail: [email protected]. ID-nr. 42179
© Copyright 2024