1. No category

MADS OG BORGMESTERGÅRDEN –
EN HISTORIE OM 1600-TALLETS
DANMARK
Borgmestergården
Huset blev bygget i 1601, på den tid
Midt i Nyborg ligger en gård. Med
man kalder renæssancen. Det er ikke
skæve mure, bindingsværk, bros-
tilfældigt, at den blev bygget lige dér.
ten og vandpumpe. Den ligger lige
I 1601 var byens kongeslot allerede
der hvor voldgraven slår et knæk i
over 400 år gammelt. Og byens
Slotsgade. Det er Borgmestergården,
borgmester valgte at bygge sin gård
der i dag er museum. Gården
ved voldgravens runding med udsigt
fortæller historien om, hvem der
på den ene side til det kongelige slot
bestemte i Danmark for flere hun-
og på den anden side byens havn.
drede år siden, hvordan man levede i
byerne, hvad man handlede med og
meget mere.
NYBORG SLOT
Nyborg Slot set fra oven. Billedet er viser slottet,
som det ser ud i dag. På Mads’ tid havde slottet
ringmur på fire sider og har virket endnu større.
Fotograf: Nicolai Godvi
E
ELEVHÆFT
estergård n
m
g
r
o
b
s
e
h
c
r
Mads Le ds Lerche fik Borgmestergårde
1.
bygget i 160
lig
a
and og konge
m
b
ø
k
så
g
o
Borgmester M
n
me
n borgmester,
u
k
e
k
ik
r
a
v
Han
odvin
to: Nicolai G
o
F
.
d
n
a
sm
n
toldopsy
2
MADS OG BORGMESTERGÅRDEN –
EN HISTORIE OM 1600-TALLETS
DANMARK
Indledning
Steder fortæller historie, hvis man er
både måden at handle på, måden at
opmærksom. Dette er historien om
styre et land på, hvilke varer man hand-
et sted midt i Danmark, lige der hvor
lede med, hvordan man gik i krig, og
du bor. Her følger fortællingen om
hvordan børnene levede. Alt sammen
Borgmestergården – og her kan du høre
ting, der på den ene eller anden måde
om, hvorfor handel og magt hænger
også er med til at bestemme, hvordan
sammen, og hvad det betyder, når man
din verden ser ud i dag!
kalder Nyborg en købstad.
Så læs med – og hør historien om Mads
& Borgmestergården i 1600-tallets Dan-
Historien starter i 1600-tallet, i den tid
mark.
man kalder renæssancen. Netop i
1600tallet skete en hel masse med
3
MADS OG BORGMESTERGÅRDEN –
– HVOR ER VI?
Byen – hvor er vi?
gik i kirke og huse i mursten var vildt
Midt i Danmark ligger byen Nyborg.
moderne. Et slot blev anlagt ved slut-
Byens historie går meget langt
ningen af 1100-tallet. Byen voksede
tilbage i tiden – helt tilbage til den
op omkring slottet.
tidlige middelalder, hvor konger
regerede landet, skibe førte sejl, alle
Kort over Danmark, Sverige
og Norge i 1645.
15 år senere er Skåne tabt
for altid. Det store landområde, der hidtil havde været
dansk, overgik til det svenske
kongerige. Norge forbliver
i rigsunion med Danmark
frem til starten af 1800-tallet.
Kilde: Joan Blaues kort
udgivet som Theatrum Orbis
Terrarum, sive Atlas Novus in
quo Tabulæ et Descriptiones
Omnium Regionum, Editæ a
Guiljel et Ioanne Blaeu
4
Borgmestergården
Huset blev bygget i 1601, på den tid
Midt i Nyborg ligger en gård. Med
man kalder renæssancen. Det er ikke
skæve mure, bindingsværk, bro-
tilfældigt, at den blev bygget lige dér.
sten og vandpumpe. Den ligger lige
I 1601 var byens kongeslot allerede
der hvor voldgraven slår et knæk i
over 400 år gammelt. Og byens
Slotsgade. Det er Borgmestergården,
borgmester valgte at bygge sin gård
der i dag er museum. Gården
ved voldgravens runding med udsigt
fortæller historien om, hvem der
på den ene side til det kongelige slot
bestemte i Danmark for flere hun-
og på den anden side byens havn.
!
Omkring år
1600 boede der
under 2.000
mennesker i
Nyborg.
drede år siden, hvordan man levede i
byerne, hvad man handlede med og
meget mere.
NYBORG SLOT
Nyborg Slot set fra oven. Billedet viser slottet,
som det ser ud i dag. På Mads’ tid havde slottet
ringmur på fire sider og har virket endnu større.
Foto: Nicolai Godvin
5
TEMA 1
MADS OG BORGMESTERGÅRDEN –
– HVORNÅR SKETE DET?
Renæssancen
I Danmark kalder vi tiden mellem
havde del i landets styre som
1536 og 1660 for Renæssancen.
medlemmer af Rigsrådet. De danske
konger styrede landet sammen med
Renæssancen var en storhedstid
Rigsrådet. Når de blev valgt som
for landets rigeste adelsslægter
konger, underskrev de alle en hånd-
(stormænd og herremænd), der
fæstning.
byggede kæmpe herregårde og
Tre segl fra Christian I.s
håndfæstning i 1448. I denne
nedskrives bl.a. at Danmark
skulle blive ved med at
være et frit ”kårerige”. Det
betød at kongen ikke kunne
påberåbe sig arveret til
tronen, men skulle vælges!
Billedet stammer fra Statens
Arkiver.
!
6
HÅNDFÆSTNING
En håndfæstning er en aftale mellem kongen og de vigtigste herremænd.
Den handler om, hvordan kongen skal styre landet.
Kongen havde ikke magt til at beslutte ret meget på egen hånd, men
måtte lave aftaler med herremændene. Første danske håndfæstning blev
underskrevet på Nyborg Slot i 1282 (Kong Erik Klipping), sidste danske
håndfæstning var Frederik IIIs i 1648.
Det var nødvendigt for kongen at
blive enig med Rigsrådet. Det betød,
at en konge ikke kunne gå i krig med
1655
Kort ov
er Nybo
rg By o
mkring
1655
et andet land, ikke kunne lave nye
love eller ikke kunne få sin ældste
søn valgt til konge, hvis han ikke
var enig med de store herremænd i
Rigsrådet.
Fæstebønder
Byens rige borgere, der ikke var
De fleste danskere levede som al-
adelige, havde mindre magt end
mindelige bønder på landet. De fleste
de adelige. Men dette ændrede sig.
bønder ejede ikke selv gården – de
Borgerne fik større magt efterhånden
var det, man kalder fæstebønder.
som handel og byliv blev mere og
Det betød, at de lejede gården af en
mere vigtige for hele landet. Et land
herremand (eller af kongen selv) og
er rigt, hvis det kan sælge mere, end
betalte lejen ved at arbejde på her-
det er nødt til at købe – sådan lidt
remandens marker.
enkelt sagt.
En konge kunne dengang tjene
I byerne boede en mindre del af
penge på flere måder: han fik skat af
befolkningen. Her var håndværkere,
sine egne bønder, han fik told af alle
søfolk, handelsfolk og meget mere.
varer, der blev ført gennem landet,
Næsten alle, der boede i en by blev
han ejede selv jord i andre lande,
kaldt borgere. I løbet af 1500- og
og han kunne lave aftaler med rige
1600-tallet blev nogle af borgerne
borgere eller herremænd om at låne
meget rige på især handel.
penge af dem.
Kiste fra 1600-tallet på Nyborg Slot. Alt blev opbevaret
i kister, både tøj, tallerkener,
duge og selvfølgelig penge.
Foto:: Nicolai Godvin
NYBORG SLOT
Nyborg Slot set fra oven. Billedet er viser slottet,
som det ser ud i dag. På Mads’ tid havde slottet
ringmur på fire sider og har virket endnu større.
Fotograf: Nicolai Godvi
7
TEMA 2
MADS OG BORGMESTERGÅRDEN –
– KØBSTAD OG HANDEL
Købstæder – hvad er det?
Nyborg var en købstad. Det var de
Danmark omkring år 1630.
Endnu er Skåne dansk,
men den store rige landsdel
mistes i forbindelse med
Karl Gustav Krigene 30 år
senere.
kilde: Daniae Regni Typum
af J. Janssonius, 1630
8
fleste større byer i Danmark. En
købstad var en by med særlige rettigheder, som især drejede sig om
KØBSTAD
En købstad er en by med
særlige rettigheder, især
med hensyn til handel.
handel. Det betød f.eks., at en køb-
Nyborg og Kerteminde var
mand fra Odense ikke måtte handle
begge købstæder.
sine varer i Nyborg – og omvendt!
!
“...hver by havde også sin egen stadsret og
købstadsprivilegier.”
Torvetvang med accise
Byens styre lå hos et byråd
Bønder, der boede omkring byen
bestående af rådmænd. De blev
havde torvetvang – det betød, at de
valgt af de rige borgere i byen. Byrå-
skulle sælge deres varer, korn, grøn-
det skulle naturligvis følge den altid
sager m.v. i den nærmeste købstad.
gældende lov, men hver by havde
også sin egen stadsret og købstad-
Når de kom kørende ind til Nyborg i
sprivilegier. Det var en særlig lov,
deres hestevogne, skulle de stoppe
som kun gjaldt for den bestemte by.
ved Landporten og fortælle vagten,
hvad de havde med, og hvad de
Blandt rådmændene blev så valgt
skulle i byen. Lige indenfor Land-
en eller to borgmestre. De fleste
porten lå en lille bygning der hed
byer havde dengang to borgmes-
”Acciseboden”. Her skulle bønderne
tre, og store byer som København
betale en form for skat – en accise –
havde fire. Fra Christian IVs tid blev
for de varer de ville handle med. Pen-
det mere og mere almindeligt, at
gene gik til kongen. På den måde fik
borgmesteren blev direkte udpeget
kongen også noget ud af, at der blev
af kongen. Christian IV var konge af
handlet varer på byens torv.
Danmark 1588-1648.
RÅDMÆND
Rådmændene var dem der bestemte i byrådet.
De var normalt udnævnt blandt byens finere
mænd, håndværksmestre, købmænd og den
slags. Bønder kunne ikke blive medlemmer af
bystyret – og det kunne kvinder heller ikke!
Nyborg
Rådhus
Nyborg
Rådhus
tegnet
Nielsen.
i 1863
Byens r
af K. S
ådhus b
brændt
.
lev opfø
e ved d
r
t i 158
e
n
s
blev gen
tore by
6, men
brand i
opført
kort eft
1797. D
huset o
er. I 18
et
mbygge
62 blev
t igen.
råd9
”Handel uden penge” hedder
dette billede. Det er et træsnit,
lavet af Olaus Magnus i
1555. En hel del handel var
pengeløs, man byttede sig til
varer i stedet.
Handel i en købstad
Men der blev handlet med mange
De bønder, der boede omkring
andre ting i købstaden Nyborg. De
Nyborg, skulle altså sælge deres
store købmænd havde sejlskibe i
varer på torvet i byen. I Nyborg var
havnen, der sejlede til andre lande
der torvedage onsdag og lørdag. Her
og købte eller solgte deres varer der.
kunne byens borgere, der ikke selv
På købmandsgårdene kunne man
havde køkkenhave eller husdyr, gå
købe helt specielle varer, som fine
hen og købe hvad de havde brug for
uld- og silkestoffer, eksotiske krydde-
af kød og grønsager. De store huse
rier fra fjerne lande, kamme lavet af
i byen havde nok en lille kålhave,
ben, søkort, porcelænstallerkener og
hvor de dyrkede kål og andre grøn-
meget mere. Fra byer som Nyborg
sager. Mange havde også lidt høns
sejlede skibe til resten af Europa,
eller gæs gående – de kunne spise
måske helt til Indien og Kina, eller de
madresterne fra køkkenet.
”nye” lande langt mod vest (Nord- og
Sydamerika blev opdaget i 1492).
I 1656 skrev Arent Berntsen en bog
om Danmark. Den hed ”Danmarks
og Norges frugtbare herligheder”.
Her kan man læse, at de mange
herregårde på Fyn havde store
HANDEL
Silke er et meget tyndt fint stof, der udvindes af fibre fra silkesommerfuglens pupper. Silkestof blev udviklet i Kina for flere tusinde år siden.
Handelsruterne over land fra Europa til Kina kaldtes Silkevejen, da
silke var en af de mest efterfragtede varer fra Kina. Fra 1300tallet blev
Europa dog selv i stand til at fremstille silke på store væverier i Italien
og Tyskland. Silke forblev dog en dyr og eftertragtet vare.
10
Et udsnit af Europa som
man mente det så ud i 1513.
Det kan ikke have været
nemt at rejse efter dette
kort. Kortet findes i Østfyns
Museers samling.
frugtplantager med æbler og pærer.
for mange skibe sejlede gennem
De fynske købmænd handlede med
Øresund eller Storebælt med varer til
disse i “hele skibsladninger, og til om-
og fra landene omkring Østersøen.
liggende steder, såvel som til Norge
udfører.”
Handel og krig var to sider af samme
sag. Uden pengene fra blandt andet
Det var ikke kun bønderne, der skulle
tolden på Øresund og Storebælt
betale skat af deres varer til kongen.
kunne Christian IV ikke have deltaget
Skibe, der sejlede gennem Storebælt,
i så mange krige, som han gjorde.
skulle sejle ind til Nyborg og betale
Og den dyre told var en torn i øjet
en skat af deres varer, også selvom
på lande, der havde mange han-
de ikke skulle sælge dem i byen. Det
delsskibe. Derfor blandede de sig tit i
betød rigtig mange penge til kongen,
de krige Danmark deltog i.
Danmark, Norge og Sverige
tegnet i 1633. Kortet findes i
Østfyns Museers samling.
11
TEMA 3
MADS OG BORGMESTERGÅRDEN –
– MANDEN I RENÆSSANCEN
I Nyborg Vor Frue Kirke
hænger dette billede. Det
er gravmindet over Mads
Lerche og hans familie.
Begge hans koner er malet
med på billedet. Det samme
er alle børnene, også dem,
der døde, mens de var helt
små. Man kan se de døde,
fordi der er malet små kors
over deres hoveder.
Mads Lerche - Hvem var han?
Mads Lerche – hvem var han?
gange og far til otte børn. Han blev
Nu er vi tilbage ved historien om
født o. 1550 og døde i 1609. Da Mads
Mads. I 1601 var Mads Lerche en
var barn, boede han i et af husene
meget vigtig mand i byen Ny-
ved siden af Borgmestergården, der
borg. Det var ham, der byggede
måske blev bygget af hans far. Der
Borgmestergården, som I kan se den
kunne de se lige over på det smukke
dag i dag.
gamle slot. Da han var barn boede
Mads Lerche var købmand, råd-
kongen og hans familie der en gang
mand, kongelig toldopsynsmand og
imellem.
borgmester – og så var han gift to
12
Kort over Nyborg i 1660.
Borgmestergården er her
markeret med rødt.
Mads levede, mens Frederik II og
gang kunne se lige ned til havnen.
hans søn Christian IV var konger af
Borgmestergården var derfor også
Danmark. Da Mads er ca. 9 år gam-
en købmandsgård, hvorfra der blev
mel, holder Frederik II en meget stor
handlet med de varer man ikke
fest på slottet, med store middage,
kunne få på torvet eller til de store
fine gæster og ikke mindst turnering
markeder. Det er kun forhuset i
på byens store turneringsplads. Mon
Slotsgade, der er bygget af Mads –
ikke den 9-årige Mads har hængt på
de to sidefløje blev bygget af hans
lægterne og beundret de store heste,
søn Jakob. Man kan se nogle ind-
de skinnende rustninger og riddernes
skrifter over dørene.
barske kampe?
Mads’ første kone hed Maren JaMads Lerche blev en rig mand.
kobsdatter. Hun døde juleaften 1590.
I 1584 blev han rådmand og i
Mads og Maren fik i hvert fald to
1600 borgmester. Udover at være
børn, der formentlig døde mens de
borgmester var han også toldop-
var helt små. Da Maren døde, blev
synsmand, og i den funktion var han
Mads gift med Sidsel Knudsdatter.
kongeligt udnævnt. Toldopsyns-
Hun var ca. 25 år yngre end Mads
manden havde tilsyn med bælttold-
og levede da også meget længere
en. Alle skibe, der sejlede gennem
end ham. De fik fem eller seks børn
Storebælt, skulle lægge til havn i
sammen. Sidsel Knudsdatter levede
Nyborg og betale told af de varer, de
1574 til 1648. Oven i købet blev Sidsel
bragte med sig.
så også gift igen, da Mads døde i
“Mads Lerche
blev en rig
mand. I 1584
blev han rådmand og i 1600
borgmester.”
1608. Hendes nye mand hed Peder
Mads var også købmand. Vi ved, at
Nielsen. De fik også børn sammen.
han handlede med korn og ejede
Peder Nielsen var en anden af byens
skibe. Det var nok også derfor, han
rige mænd.
byggede sin gård, der hvor han den
13
TEMA 4
MADS OG BORGMESTERGÅRDEN –
KVINDEN I RENÆSSANCEN
“Hvis man
nu var rig og
gerne ville vise
det til omverdenen, hvad
kunne man så
gøre, uden at
det kom til at
se alt for pralende ud?”
Kistepladen fra Sidsel
Knudsdatters kiste. Foto: Nationalmuseet. Pladen findes i
Østfyns Museers samling.
14
Den rige Sidsel
hvor alle kom, rig som fattig, endog
Borgmestergården overtog sønnen
flere gange om ugen. Et sted, hvor
Jakob, da Mads døde. Men enken
det ville være meget svært at sige, at
Sidsel fik nok en del penge i arv
man ikke måtte bruge mange penge.
også, for vi kan regne ud, at hun har
været en meget rig kvinde.
Det var i kirken – dvs. Vor Frue Kirke i
Nyborg. I kirken kan man derfor i dag
Hvis man nu var rig og gerne ville
se flere af de ting, som Mads eller
vise det til omverdenen, hvad kunne
Sidsel skænkede stedet. Der hænger
man så gøre, uden at det kom til at
bl.a. en stor smuk lysekrone, skænket
se alt for pralende ud?
af Mads i 1589. Han skænkede også
en prædikestol i 1605. Og i 1607 blev
Jo, man kunne vælge at gøre som
der lavet et smukt epitafium over
Sidsel og Mads, nemlig at bruge
Mads og hans familie, der endnu kan
sine penge et sted, hvor alle byens
ses i kirken.
indbyggere kunne se det. Et sted
Vor Frue Kirke i Nyborg er
opført i årene 1388-1428.
Foto: Nicolai Godvin, Østfyns Museer
I 1628 blev der også opsat et epi-
Ved et tilfælde dukkede kistepladerne
tafium over Sidsel og hendes mand
fra Sidsel og Peders kister op langt
nummer to, Peder Nielsen. Forinden
senere. De var blevet begravet inde
havde Peder Nielsen betalt for en
i kirken, som det den gang hørte
klokke, Stormklokken, til ophæng-
sig til for byens rige borgere. Men
ning i kirketårnet. I 1640 fik Sidsel
århundrederne gik, og man sløjfede
ophængt en meget stor lysekrone,
gamle grave, når kirkegulvet skulle
kirkens største, der blev placeret over
lægges om. Museets samling har i
Peders grav. Sidsel døde i 1648 og
dag Sidsels kisteplade – det er en fin
blev begravet ved siden af sin mand
bronzeplade med blomsterranker og
(Peder). Der blev lagt en stor sten i
en indskrift.
kalkmarmor over deres grav – den er
i dag indmuret i kirkemuren udenfor
kirken.
ALTERET I VOR FRUE KIRKE
Alteret i Vor Frue Kirke Nyborg. Den største af lysekronerne er skænket af Sidsel i 1640. Ved siden af hænger
lysekronen skænket af Mads i 1589. Endelig skænkede
Sidsel også et messingfad til døbefonten i 1645.
!
EPITAFIUM
Et epitafium er en mindetavle over en
bestemt person, en slags udvidet gravsten. Det var ikke ualmindeligt at personen selv havde bestilt epitafiet før sin død. Familien betalte kirken for at få lov at ophænge
epitafiet, lige som man også betalte for selve begravelsen.
15
TEMA 5
MADS OG BORGMESTERGÅRDEN –
DET RIGE LIV OG LUKSUS I
RENÆSSANCEN
!
Også kunstnere kastede
sig over emnet luksus. Der
findes et væld af smukke
malerier med mad sat frem
som de smukkeste opsætninger af overflod. Skueret er
et begreb fra tiden, hvor man
til de store fester udover
selve den overdådige mad,
også satte retter på bordet
hvis eneste formål var at
pynte – og at vise værtens
rigdom frem.
Stilleben med kalkun, malet
af Pieter Claesz i 1627. Ved
billedsøgning på nettet kan
findes en hel del malerier
af samme kunstner med
samme type motiv.
16
1600-tallets Danmark
Det var ikke bare de adelige (her-
I 1600-tallets Danmark levede de
remændene) og folk ved hoffet, men
fleste endnu som bønder på landet.
også byens rige borgere, som Mads
De ejede det tøj, som de gik og stod
og Sidsel Lerche. De rige brugte
i, de dyrkede jorden for sig selv og
deres penge på overdådighed – de
for herremanden, de betalte skat til
byggede smukke huse, købte dyrt tøj
kongen/ herremanden og havde kun
i udlandet og krydrede maden med
lige til at klare sig for. Men nogle få
eksotiske krydderier fra fjerne lande.
var meget, meget rige – og der blev
Så blev luksuslovene indført.
stadig flere af disse rige.
RIGSRÅD
Rigsråd: ordet har to betydninger. Rigsrådet er den forsamling
af herremænd, der var landets ”regering” sammen med kongen. Man kaldte de enkelte medlemmer for rigsråd. Rigsråderne
var normalt udnævnt for livstid.
lignende. For luksusvarerne til fester
kom gerne fra udlandet, så var det
måske udenlandske købmænd, der
tjente på den handel. Ved at skære
ned på den slags ville pengene blive
i Danmark.
Luksuslovene fra 1600tallet havde
flere formål. For det første en
Gudsfrygt. Det var simpelthen ikke
passende, at folk tænkte mere på
luksus end på Gud. I middelalder og
renæssance var folk meget troende.
Man tænkte meget på, hvordan man
skulle opføre sig, ikke bare overfor
andre mennesker, men også for at
kunne komme i himlen, når man
Kopier af dragter fra det
sene 1500-tal, her ved et
historisk modeshow i Nyborg 2014. Dragterne er syet
efter originale mønstre og
med samme materiale som
i 1500-tallet. Det er en overflod af velour, blød uld, silke
og perler, der vises frem af
de rigeste.
For det tredje (og måske det vigtigste
for Rigsrådet, der kom med forslaget
til luksuslovene) var det rimeligt at
det var muligt at se forskel på folk!
Mange almindelige borgere havde
råd til at iklæde sig dyrere tøj end
adelen, de holdt større fester og
byggede finere huse. Det mente adelen ganske enkelt ikke kunne være
rigtigt. Borgerne måtte holde igen
døde.
med den slags overdådighed, så
For det andet et ønske om at spare
som det hed.
man kunne skelne ”herre fra knægt”
penge ved at undgå overdådige
fester ved bryllupper, begravelser og
17
TEMA 6
MADS OG BORGMESTERGÅRDEN –
JAKOB OG HANS HANDEL
!
Jakobs handel
og blev både rådmand og købmand.
Da Mads døde, efterlod han sin
Han byggede gården endnu større,
smukke købmandsgård til sønnen
det kan man se af indskrifterne over
Jakob. Jakob fulgte i sin fars fodspor
dørene på gården.
Vi ved lidt om, hvad Jakob handlede med. I 1600-tallet blev der
importeret mange forskellige ting til Danmark – fine brokadestoffer, jern og tjære, eksotiske krydderier til de fine familiers madlavning og meget mere. Salt blev der brugt rigtigt meget af – for
salt har en konserverende virkning på mad.
Konservering af mad
ting. Så man brugte rigtig meget salt.
Når man ikke har mulighed for at
Man kunne selv indvinde havsalt,
fryse maden ned eller nogle af de
det havde man gjort siden middelal-
andre
ting vi gør i dag, måtte
deren. Men at indvinde salt er en lang
man finde på gode
sej proces, der kræver meget træ –
løsninger for at for-
så meget at Læsø blev helt ­skovløs
længe madens hold-
i 1600-tallet, fordi alle øens træer var
barhed. Man kunne
blevet brugt i saltproduktionen. Så
f.eks. ryge kød
man importerede salt fra Spanien,
og fisk – så blev
Portugal og Frankrig. Man oprettede
kødet mere tørt og
saltkompagnier, der skulle sørge for
bakterier kunne
en god – og billig – import af salt.
ikke så nemt gå
d i
fmarke
Daneho
.
in
v
il
nder t
i Godvin
med ka
: Nicola
o
t
Handel
o
F
.
, 2011
Nyborg
18
i kødet. Man
Salt og vinkompagni
kunne også
Jakob Lerche oprettede et salt- og
salte, og det
vinkompagni, der skulle importere
gjorde man
salt og vin fra Frankrig. Han sendte
med de fleste
i 1622 eller 1623 et skib af sted. Det
skulle købe vin i Spanien og på
begge lande gjorde hvad de kunne
hjemvejen salt i Frankrig. Han ville
for at hindre den anden part i at tjene
nok have tjent mange penge på det
penge på handel. Det var selvfølgelig
skib fyldt med vin og salt. Desværre
ærgerligt for Jakob, men på den
blev skibet opbragt, dvs. ”arresteret”,
anden side også grunden til at vi i det
et sted i den engelske kanal, vist
hele taget kender historien om hans
nok af englænderne. Der var nemlig
saltimport.
Havneby i renæssancen
med livlig handel og store
skibe i havnen.
Malet af Ludolf Backhuijen
1673
krig mellem England og Spanien, så
19
OPSUMMERING
!
Købstaden Nyborg. En kongelig by.
familie jævnlig kastede glans over
Købstaden Nyborg var en både rig
byen med tilstedeværelsen på det
og vigtig by fra midten af 1500-tallet
kongelige slot. Det var en handelsby,
til midten af 1600-tallet. Det var en
hvor adelige herremænd og køb-
kongelig by, hvor kongen og hans
mændene blev rige på eksport af
TOLD
Told er en afgift der betales af varer, der bliver ført ind eller ud af
landet. Hvis en hollandsk købmand med et skib fuld af korn sejlede
gennem Øresund, skulle han ind til havnen i Helsingør og betale
told til den danske konge. Også selv om han kun sejlede gennem
Øresund og måske først skulle sælge sit korn i de baltiske lande.
Kongen tjente mange penge på tolden på den måde. Både i
Øresund, Storebælt og Lillebælt skulle skibene betale penge for at
sejle gennem med deres varer. I toldbyerne havde man en toldopsynsmand, der holdt øje med de penge ,der kom ind og sørgede for
at vagtskibene fik fat i alle skibe der sejlede gennem.
frugt, korn og okser. Det var toldby,
En del af formuen blev anvendt
hvor alle skibe, der sejlede gennem
på byggeriet af den smukke store
Storebælt skulle lægge til. Og det
borgmestergård i Slotsgade. Og
var en færgeby, hvor al trafik mellem
en del blev anvendt på at udstille
Øst- og Vestdanmark skulle passere
igennem.
Købmænd som Mads Lerche og
hans søn Jakob tjente store penge
på handel. De var vigtige mænd i
byen og blev naturligt udpeget som
rådmænd og senere borgmestre.
20
Nu har du læst om
At en købstad var en by med særlige love og med særlig
ret til handel.
At Nyborg var købstad – og derudover en kongelig by,
fordi et af kongens mange slotte lå her.
At en bonde ikke selv bestemte, hvor han ville sælge sit
korn.
At Mads var borger i Nyborg omkring år 1600 –
han var ikke adelig, men til gengæld var han en rig
købmand, han var rådmand, borgmester og kongelig
toldopsynsmand. Og så havde han en stor familie.
At Mads’ anden kone Sidsel også var meget rig. For at
vise det forærede hun en masse fine ting til kirken – dem
kan vi se i dag.
At der en gang var noget der hed luksuslove, der handlede
om at man ikke måtte vise sin rigdom frem.
familiens formue ved at skænke
kommer I til at høre mere om
store gaver til kirken – men de
børn og familielivet som det blev
ville nok selv sige, at gaverne var
levet den gang. I kommer også
tænkt til Guds velbehag.
til at høre om, hvad børn i en rig
købmandsfamilie skulle lære –
Vil du vide mere?
og at der var forskel på, hvad en
Når jeres klasse kommer på
dreng og en pige skulle lære.
besøg på Borgmestergården,
21