Narkomaner på statens regning

Narkoman på statens regning
Den 22. marts i år blev der for
første gang uddelt gratis
lægeordineret heroin til danske
stofbrugere. Uddelingen er
et forsøgsprojekt, og ud over
København deltager byerne
Glostrup, Odense, Esbjerg og
Århus i projektet. I alt skal de
fem kommuner kunne behandle
mellem 300 og 600 misbrugere.
Vi har fulgt tre af de første patienter gennem seks måneder.
Her følger beretningen om Kinga,
Kristian F og Kristian K, der
alle er tilknyttet Valmuen –
København Kommunens specialinstitution for heroinbehandling.

HUS FORBI
| nr. 12 december 2010 | 14. årgang | 15
af Marisa Matarese
foto Flemming Schiller
22. marts 2010
Det første fix
- Jeg går lige ned og hiver noget heroin frem,
siger sygeplejersken Tina grinende.
Uret over døren til caféen i Valmuen viser
8.37. Om 23 minutter åbner stedet for de første
fem stofbrugere, der skal have lægeordineret
heroin.
Selvom personalet på Tomsgårdsvej i Københavns Nordvestkvarter længe har vidst, at
de denne mandag, 22. marts, skulle være klar
til første uddeling, stresser sygeplejersken bag
skranken alligevel lidt:
- Vi har jo ikke den store erfaring med det
her, siger hun.
Kinga, en pige på 30 år med tynde sorte og
blå fletninger stikkende ud under en hvid hue,
16
| HUS FORBI | nr. 12 december 2010 | 14. årgang
er kommet ind ad bagdøren. Nu står hun foran
den lukkede dør til sygeplejerskerne og råber:
- Skal vi ikke ha' noget heroin?
Hun får at vide, at hun lige skal ned til lægen først, og sætter sig utålmodigt til at vente
yderst i den brune ’koksesofa’ foran sygeplejerskernes skranke.
- Nu må hun godt snart komme, siger hun.
Centrets leder, Torben Ballegård, går hen til
hende og forklarer på sagte jysk, at det tager
lidt længere tid i dag, end det vil gøre i fremtiden. Man vil gerne have den rigtige procedure
kørt ind fra starten.
- Kan I ikke bare give os den heroin? Jeg
har fixet i 10 år. Jeg ved godt, hvordan man
gør, svarer Kinga.
Siden hun for 13 år siden kom til Danmark
med sin familie fra Polen, har hun stort set
kun fixet sin heroin.
- Jeg siger til folk, der ryger heroin: Hvorfor
køre på cykel, når man kan flyve i F16. Hvis
man skal være narkoman, kan man ligeså godt
køre linen helt ud. Jeg vil ikke være narkoman
på deltid, siger hun.
Kinga bliver den første, der får en dosis
heroin på statens regning.
Da hun kommer ud i caféen igen, venter de
andre spændt på at høre, hvordan det var.
- Det er rigtig gode varer, men jeg skal have
øget min dosis, forklarer pioneren.
Hun har fået 150 milliliter og styrer nu målrettet over mod bordet med boller og Nutella.
Med besvær smører hun en bolle. Hænderne
ryster, og øjenlågene er tunge.
- Jeg har gået og talt dagene til i dag, og
så er det bare som at tage et fix, som man har
gjort så mange gange før, siger hun og tager en
bid af bollen
- Der er bare den forskel, at vi ikke skal ud
og købe det på gaden. Det er Kristian F, der
blander sig. Han er en mager mand i 40’erne
og har valgt at sige ja tak til behandlingen
netop for at slippe for gadehandel og politiets
konstante søgelys. Nu venter han spændt på,
at det bliver hans tur.
- I er ved at have travlt, hvis I skal nå det
mellem ni og 11, driller han personalet, der
forsvarer sig med, at de jo skal øve sig.
- Det kan I bare lade os om. Vi har mange
års erfaring, får de igen.
Ved bordet ved siden af sidder Kristian
K bøjet over en nutellamad. Han skutter sig
under FCK-huen og den sorte jakke.
- Jeg er spændt, for jeg ved ikke rigtig,
hvor jeg skal injicere. Det ville være bedre,
hvis man kunne sniffe det, ryge det eller
spise det. Så ville der ikke være problemer
med at finde et sted at injicere, siger han og
fortæller, at han har valgt at gå i behandling
for at få ro på; for ikke hele tiden kun at
skulle tænke seks timer frem, og på hvordan
han skaffer penge til det næste fix. Han har
været på metadon i 12-14 år og haft sideforbrug af heroin og hash.
26. marts 2010
Forandringer efter fire dage
Kristian K gemmer sig ikke længere under den
sorte FCK-hue. Han stikker hovedet ud på terrassen og stiller et spørgsmål:
- Kinga, er det dig, der vasker? Kan du så
ikke sige til, når du er færdig? Jeg vil gerne
vaske.
Han ligner ellers ikke en, der har akut
behov for vasketid. Kondiskoene er kridhvide
og cowboybukserne er rene og ser næsten nye
ud. På den nye fleecetrøje står der: freedom of
the people.
Hans navnebror Kristian F har også fået
overskud til at tænke på andet end at skaffe
stoffer. Han kommer ind ad døren lidt over ti
med nyvasket hår og sideskilning. Også hans
bukser er både rene og nye.
- Jeg har solgt 20 aviser ude foran Føtex på
Vesterbrogade, siger han og lægger de resterende fem Hus Forbi på bordet:
- Tag en avis og læg en 20’er.
Han går hen til bordet, hvor stedets dagbog
ligger opslået. Med kantede kragetæer skriver
han: ’Jeg vil håbe, I får en fed dag.’ og så går
han ned for at få dagens første dosis heroin.
29. marts 2010
Papirklip og drømme af fineste slags
En uge efter det første fix har Kinga fået så
megen ro på, at hun kan sidde og lave kollager
af medbragte udklip, som hun stille og roligt
klipper til, så de passer.
- Jeg skal være clean, inden jeg bliver 35 år.
Vi har kun et liv, og jeg gider ikke være narkoman hele livet, siger hun.
1. april 2010
Kaos og frustrationer
Kristian K ligger og sover på sofaen med et
blåt tæppe over sig. Kristian F danser krigs-
dans foran morgenmadsbordet. Kinga kommer
ind i caféen med lange skridt:
- Hvorfor fanden er der aldrig mere kaffe,
når jeg skal have noget. Jeg gider fandeme
ikke altid lave kaffe.
Kirsten, en af pædagogerne, forsøger at få
hende til at falde ned og tilbyder at lave kaffe.
Men Kinga afviser tilbuddet.
- Det tager kraftedeme hundrede år, siger
hun og tager i stedet en kop te med masser af
sukker og går ud på terrassen for at ryge en
smøg.
Kristian F kommer tilbage efter sit fix. Han
holder sig for ørene, mens han klagende messer:
- Jeg kan ikke klare det mere. Jeg kan ikke
klare det mere. Jeg vil sælge mine egne aviser.
Jeg vil hjem og sove.
En af sygeplejerne følger ham uden et ord
hen til døren. Han vender sig og siger:
- Nogle gange er der nogle underlige mennesker heroppe.
Sygeplejersken Nina forklarer om situationen, da han er gået. Han gik rundt inde i
fixerummet med sprøjten siddende i armen og
havde også sprøjtet med blod fra kanylen, og
da personalet prøvede at få ham til at slappe
af, blev han ’udad-reagerende’. Det er ikke
første gang, han har opført sig på den måde,
så derfor har man valgt at bortvise ham i fire
uger.
I mellemtiden er Kristian K vågnet fra sin
døs i sofaen. Han går ud i køkkenet, hvor Winnie, en af de andre brugere, står:
- Du skal ikke bestemme om jeg må tage
mælk eller ej. Du skal ikke blande dig. Det er
slet ikke din opgave at kontrollere noget som
helst her. Prøv at tænke dig om. Synes du ikke,
der er kontrol nok i forvejen? siger han og går

tilbage til caféen.
HUS FORBI
| nr. 12 december 2010 | 14. årgang | 17
- Vi bliver tjekket i hoved og røv. Det er ærgerligt med al den kontrol og irriterende med
sygeplejersker, der kigger dig over skulderen,
når du sidder og fixer. Man mærker, at de er
usikre på situationen, og de har ingen erfaring
med stofferne. Det har vi, så hvorfor stoler de
ikke på, at vi kan selv? Han sætter sig tilbage
i sofaen:
- Jeg savner nogle andre spilleregler. Noget
mindre styring og kontrol. Jeg ville ønske,
man kunne ryge det eller få det på recept og
tage det med hjem. Det er åndssvagt, at man
skal nå det mellem ni og 11 og så tager det hele
dagen. Jeg savner det med ikke at have faste
tider.
Han har indimellem haft problemer med at
holde tiden og er kommet for sent til morgenfixet mellem klokken ni og 11. De dage må
han klare sig med metadon indtil om eftermiddagen.
25. maj 2010
Sundere men stadig svag
Efter to måneder i heroinbehandling kan
Kinga godt mærke forskel. En forskel, der også
kan ses i spejlet.
- Jeg er blevet sundere. Jeg har taget 10 kilo
på, og så er jeg blevet et mere stabilt menneske. Jeg holder mine aftaler med tandlægen for
eksempel. Det gjorde jeg ikke før. Jeg har fået
lavet mine to huller i undermunden, men nu
gør det ondt i en anden tand, så jeg skal tilbage
til Bisserne (gratis tandklinik på mændenes
hjem, red.) torsdag.
Et er at overholde tandlægeaftalerne, noget
andet er at holde sig til den lægeordinerede
heroin.
- Nina var med sidste gang. Vi havde aftalt
at mødes halv et ude foran Mændenes Hjem,
men vores aftale var først klokken kvart i et,
så jeg købte et fix coke og fixede det udenfor.
Nina flippede selvfølgelig ud, men det gad jeg
ikke høre på.
Kristian F har fået sit første fix heroin efter
sin karantæne. Han sidder helt stille og roligt
ved et bord og drikker sin morgenkaffe, fuld
af anger og gode intentioner.
- Det er dejligt at være tilbage. Det var min
egen skyld, at jeg fik karantæne, siger han
hæst og lavt.
- Jeg er færdig med coke. Det er ti dage
siden, jeg sidst tog noget. Nu vil jeg kun tage
heroin her og falde helt ned. Kroppen har det
også meget bedre på heroin. Det kan også få
mig til at lade være med at lave ballade.
8. juni 2010
Gode og dårlige nyheder
- Der er ikke rigtig noget nyt at fortælle. Jeg
kommer her hver dag og henter min medicin,
og så går jeg og venter på svar om min førtidspension. Nu får jeg bistand.
Kristian K blev 44 for et par dage siden, og
et job er ikke det, der er højest prioriteret.
- Det er svært at passe det sammen med
medicinuddelingen, siger han og fortæller, at
18
| HUS FORBI | nr. 12 december 2010 | 14. årgang
han ikke vil skippe medicinuddelingen:
- Jeg er glad for at komme her, få mad og
hilse på de andre. Der er også en rimelig god
stemning.
Da Kristian tænker efter, er der dog sket
noget nyt:
- Jeg var ude og besøge min søster, og jeg fik
også hilst på min far. Vi havde en rigtig familiedag og hyggeaften i haven. Jeg har ikke set
min far i tre år, og det er endnu flere år siden,
vi har spist et måltid sammen. De ved godt, at
jeg er i behandling. Det synes de, er okay.
Et par minutter over 11 springer Kristian
F ind ad døren med plastikposer med tomme,
klirrende flasker.
- Jeg har ikke tid nu, siger han til en af
brugerne og iler ned mod fixerummet. Døren er
lukket. Han kom for sent til sit fix. Han sætter
sig på gulvet foran døren og råber:
- I må godt lave fejl, men jeg må ikke. Han
skælder sygeplejersken ud, og hendes kolleger
kommer til. Efterhånden får de ham talt til ro.
Han går duknakket gennem caféen og ud på
terrassen, hvor han gemmer sig i et hjørne bag
grillen, hvor han manisk roder i sine plastikposer, samtidig med, at han rokker frem og tilbage. Han fik ikke sin heroin i dag og må nøjes
med metadon. Hans tidligere opførsel betyder,
at han atter ryger i karantæne. Denne gang
får han dog lov til at komme og få sin heroin
mellem ni og 11, men han må ikke opholde sig i
Valmuen.
26. juni 2010
Tid til turpas
Kinga sidder i solen på terrassen og lakerer
negle. Hun skal på Bakken med Tommy, ’når vi
har fri’ klokken halv fire.
- Bare som venner, tilføjer hun og stråler, da
hun fortæller, at de skal have turpas.
23. juli 2010
Bingo i sommervarmen
Kristian K sidder alene i caféen og spiller enarmet tyveknægt på computeren, mens han
venter på næste fix. De andre er taget i Zoologisk Have.
- Hvis de var taget til stranden, var jeg taget
med. Jeg gider ikke rigtig Zoologisk Have. Det
er alt for varmt.
Kristian stopper midt i sin forklaring, da tre
appelsiner på rad giver bingo på computeren.
Han tjekker antallet af vundne poletter og
fortsætter så:
- Vi har været på Amager Strand og Charlottenlund Fort med personalet. Det var hyggeligt,
men der er stadig mange ting, der ikke fungerer. Det er stadig pædagogerne, der arbejder i
køkkenet. Det er ikke tilfredsstillende for os,
at det er vores kontaktpersoner, der skal stå for
køkkentjansen. Det betyder jo, at de ikke har
tid til at tage sig af os.
9. august 2010
Møllehjul og fremtidsdrømme
De seks måneder, Kinga har været i behandling
har rykket hende og hendes omgivelser.
- Jeg ser min søn flere gange om ugen, fortæller hun glad.
I mere end et år har hun ikke set sønnen
Dean på 13 år. Hun prøvede at tage kontakt til
ham, efter hun var startet i Valmuen, men han
ville ikke have noget med hende at gøre, så
længe hun tog stoffer. Så tog hun sig sammen.
- Jeg er kommet ud af mit sidemisbrug, og
jeg spiser ikke piller, før jeg har sagt farvel til
ham, så jeg kan være frisk. Helt frisk. Ikke som
nu. Hendes øjenlåg hænger tungt.
- Jeg har prøvet det her liv med stoffer. Stofferne er det fedeste. Det er konsekvenserne, jeg
har fået nok af - som ikke at kunne se sin søn.
Nu vil jeg have et liv med min mand og min søn
uden at tage stemningsforandrende stoffer.
Kinga har hele tiden holdt fast i, at hun vil
være clean, inden hun bliver 35.
En drøm, der er rykket nærmere de seneste
seks måneder.
- Nu er jeg nede på halvandet møllehjul
(svarer til fire metadoner, red.). Da jeg startede,
fik jeg 12 møllehjul. Min plan er, at jeg skal ud
af metadon og kun have heroin.
11. august 2010
Kristian F's kamp
De seneste seks måneder har været hårde for
Kristian F. Han kæmper stadig for at blive i
behandling. Denne morgen beder han ydmygt
om lov til at tage en kop kaffe og et bad. Det får
han lov til.
- Kirsten siger, at jeg tæller for to-tre personer, når jeg er her. Det ved jeg godt.
Han ved også godt, at han bliver nødt til
at overholde tiderne i Valmuen, ellers får det
konsekvenser.
- Det er den anden karantæne, jeg får. Jeg er
den eneste, der er blevet sendt ud af huset. Det
er hårdt, fordi når du kommer om morgenen,
sidder alle dem, du kender, rundt om bordet og
hygger. Jeg må kun få en halv kop kaffe, og så
skal jeg ud. Det er hårdt, at jeg ikke kan være
sammen med de andre, og at jeg ikke længere
må bruge faciliteterne. Det er først i denne uge,
at der er blevet åbnet lidt op for, at jeg kan tage
bad.
Sveden pibler frem i hans ansigt, og hans
stemme knækker. Han begynder at græde,
vender hovedet væk og snøfter:
- De må godt bryde mig ned, men jeg kan
ikke gøre noget. Så stærk er jeg ikke.
31. August 2010
Ro på giver tro på
Kinga har ikke fået metadon i syv dage.
- Jeg vil være clean. Jeg gider ikke det her
liv mere. Jeg vil til at aflægge urinprøver, så
min søn kan se, at jeg ikke tager metadon ved
siden af. Når jeg har været clean i et år, flytter han hjem til mig. Det kan jeg godt. Jeg har
været clean før, og det var faktisk ret fedt.
Kristian K smider sig i en stol på terrassen.
- Jeg er lidt bombet. Sissel (en sygeplejerske,
red.) og jeg har været i Grøndalscentret.
Han og sygeplejersken er begyndt at spille
badminton sammen, og for anden gang har de
været i sportshallen. Han retter sig op i stolen.
De seneste seks måneder har givet ham mere
stabilitet og ro, så han nu kan fokusere på andet end at ’hekse’.
- Jeg dealede i Istedgade for at få råd til stoffer og var hele tiden jagtet af politiet. Nu kommer jeg her, og det har givet mig mere ro på. Ro
på til at bygge et hjem op. |
Læs flere historier om heroinforsøget på husforbi.dk
HUS FORBI
| nr. 12 december 2010 | 14. årgang | 19