2013:11 - Moesgaard Museum
Subsistensøkonomi i en brydningstid Den Grubekeramiske kultur i Østjylland Moesgård Museum © Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) De zooarkæologiske analyser Susanne Østergaard Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgård Museum Nr. 11 2013 Subsistensøkonomi i en brydningstid Den Grubekeramiske kultur i Østjylland De zooarkæologiske analyser Susanne Østergaard, cand. mag. Indledning Dyreknoglematerialet der her analyseres, stammer fra den store bopladsgrube A47 på DJM 1900, Kainsbakke og fra bopladsen DJM 1930, Kirial Bro. Gruben på Kainsbakke blev halvt udgravet i 1982 og i 2002/3 udgravedes den anden halvdel. Under 2002/3 gravningen blev udtaget systematiske jordprøver til flotering og det her analyserede knoglemateriale er fra floteringsresten. Dyreknoglematerialet er identificeret ved hjælp af referencesamlingerne på afdeling for Konservering og Naturvidenskab på Moesgård Museum og samlingen på Zoologisk Museum i København. Der ud over er der anvendt to netbaserede databaser til identificering af knogleelementer og arter: • Busekist, J. (2004): “Bone Base Bal�c Sea”, a computer supported iden�fica�on system for fish bones. Version 1.0 for MS-Windows CDROM. h�p://www.bioarchiv.de, University of Rostock, Germany. • Archaelogical Fish Resource. Dep. Of Archaeology. The University of No�ngham. United Kingdom. (www.fishbone.no�ngham.ac.uk) Yderligere er der anvendt relevant faglitteratur (se litteraturlisten). Materialet Det undersøgte dyreknoglemateriale er fra floterede prøver fra udgravningen af Kainsbakke år 2002/3 og fra Kirial Bro år 1987. Da det er et floteret materiale, er fragmenterne meget små og fragmenterede (Se tabel 1). Knoglerne er forsøgt bestemt til lavest mulige taxonomiske niveau og er kvantificeret til antal fragmenter (nisp). For de artsbestemte fragmenter er der noteret spor efter, hvad der måtte være af bearbejdning, snit/hug og ildpåvirkning. Materialet er forberedt og bearbejdet af mag.art. Jacob Kveiborg i sommeren 2013 og analyseret af cand.mag. Susanne Østergaard i efteråret 2013. 1 Forbehold Indledning Det her undersøgte knoglemateriale er en del af floteringsresten. Materialet er derfor kun en delmængdeder af den samlede mængde knogler fra de Dyreknoglematerialet her analyseres, stammer fraunderden søgte kontekster. I sagensA47 naturpå er Kainsbakke det dermed kunog defra mindste dele, der store bopladsgrube bopladsen er analyseret De større knoglefragmenter fra halvt det udgravede materiale Kirial Bro. her. Gruben på Kainsbakke blev udgravet i er endnu ikke undersøgt. For fiskeknoglernes vedkommende, som udgør 1982 og i 2002/3 udgravedes den anden halvdel. Under den største andel af knoglerne i floteringsresten, betyder det, at mindre ar2002/3 gravningen udtaget systematiske jordprøver ter sandsynligvis vil være blev overrepræsenterede og store arter ikke registreret, til flotering og det her analyserede knoglemateriale er fra selvom de måtte findes i det materiale, der ikke er undersøgt. floteringsresten. Tabel 1. * afrundet til nærmeste hele tal. Dyreknoglematerialet er identificeret ved hjælp af referenDatering cesamlingerne på afdeling for Konservering og NaturviDet undersøgte materiale stammer fra yngre stenalder, fra to bopladser fra denskab på Moesgård Museum samlingen påafZooloden grubekeramiske kultur. De 18 C14 og dateringer, udtaget materialet gisk Museum i København. Der ud over er der to fra Kainsbakke år 1982, placerer bopladsen i tidsrummet fraanvendt år 2370-2000 netbaserede databaser til identificering af knogleelemenf.Kr. Tabel 2. *Ved antal fragmenter over 200, er antallet estimeret. ter og arter: • Busekist, J. (2004): “Bone Base Baltic Sea”, a computer supported identification system for fish bones. Ver- 2 sion 1.0 for MS-Windows CD-ROM. http://www.bioarchiv. Resultat de, University of Rostock, Germany. •Kirial Bro Archaelogical Fish Resource. Dep. Of Archaeology. The University of Nottingham. United Kingdom. (www. Floteringsresten fra Kirial Bro viste sig, at indeholde meget små mængder fishbone.nottingham.ac.uk) knoglemateriale og dette materiale var meget fragmenteret. Der var i alt 173 Yderligere anvendt faglitteratur litterafragmenter fraer12der prøver. Af disserelevant fragmenter kunne kun èt(se fragment beturlisten). stemmes til art, - en ryghvirvel fra ål (Anguilla anguilla). Af resten kunne de 172 fragmenter kun bestemmes til slægt: Pattedyr (16 fragm.), pattedyr/fugl (17 fragm.) og fisk (139 fragm.). På grund af det magre resultat behandles knoglematerialet ikke yderligere i analysen. Materialet Det undersøgte dyreknoglemateriale er fra floterede prøKainsbakke ver fra udgravningen af Kainsbakke år 2002/3 og fra Kirial Da materialet er fragmenterne meget små. Bro år 1987.stammer Da detfraerenetfloteringsrest, floteret materiale, er fragmenDerfor er andelen af knoglefragmenter, det er muligt at identificere til art, terne meget små og fragmenterede (Se tabel 1). generelt ret lav (se tabel 2). Materialet består langt overvejende af knogler Knoglerne er forsøgt til lavestsamt mulige taxonomiog knoglefragmenter fra fiskbestemt af mindre størrelse, småfugle og små patske niveau og er kvantificeret til antal fragmenter (nisp). tedyr, hvilket også fremgår af artslisten herunder (Tabel 3). Blandt disse For de artsbestemte fragmenter er der noteret spor efter, arter er det mest sandsynligt, at det vil være fiskene, der potentielt vil være måltidsrester fra bopladsen. det alle er spiselige fiskearter. er gehvad der måtte være afDa bearbejdning, snit/hug og Der ildpånerelt få tydelige spor efter tilberedning, bearbejdning og håndtering. Der virkning. er i alt 7 fiskeknogler, der er ildpåvirkede: Tre ryghvirvler fra fjæsing og Materialet er forberedt og bearbejdet af mag.art. Jacob en ubestemt ryghvirvel (X 4554), en ryghvirvel fra fjæsing (X 4643 og X 4690) Kveiborg i sommeren 2013 og analyseret af cand.mag. og en ryghvirvel fladfisk (X 4720). Yderligere er der en gennemskåret rygSusanne Østergaard hvirvel fra ørred fra X 5103.i efteråret 2013. Tabel 3. 3 Størrelse: Fiskeknoglerne stammer generelt fra udvoksede fisk Forbehold: Det her undersøgte knoglemateriale er af ennormal del størrelse (for deres art), på nær torsk og fjæsing der syntes at stamme af floteringsresten. Materialet er derfor kun en delmæng-fra knapt eksemplarer sammenlignet referencesamlingernes de af udvoksede den samlede mængde knogler med fra de undersøgte eksemplarer. Det er dog svært at sige med sikkerhed, da ryghvirvlerne på kontekster. I sagens natur er det dermed kun de mindste samme fisk ofte er af forskellig størrelse. dele, der er analyseret her. De større knoglefragmenter fra det udgravede materiale er endnu ikke undersøgt. For Artsfordeling fiskeknoglernes vedkommende, som udgør den største I dette materiale udgør fjæsing langt hovedparten af de identificerede fragandel af knoglerne i floteringsresten, betyder det, at minmenter af fisk med ca. 70 %. vil Ål er næst overrepræsenterede hyppigst med 16 %, dernæst dre arter sandsynligvis være ogtorskefisk med 9,5 % (se tabel 4). De øvrige arter er mere sparsomt repræsenstore arter ikke registreret, selvom de måtte findes i det teret. Dette resultat bekræfter Jane Richters analyse af fiskematerialet fra materiale, der ikke er undersøgt. udgravningen af den første halvdel af grube A47 (Richter 1986). Også her Tabel 1. * afrundet til nærmeste hele tal. er andelen af fjæsing størst fulgt af ål og torsk. I materialet er der desuden identificeret to musearter: Markmus og rødmus. Der er dog en mulighed Datering for, at de er resente. Hvilket ville kunne afklares med en C14 datering. Det undersøgte stammer yngreDe stenalder, fra Fugle er der megetmateriale få fragmenter fra i dettefra materiale. vil sandsynligvis findes i det knoglemateriale der ikke er floteret. Det samme to bopladser fra den grubekeramiske kultur. De 18gælder C14 for større pattedyr.udtaget af materialet fra Kainsbakke år 1982, dateringer, Tabel 4. Knogleelementernes fordeling placerer i tidsrummet 2370-2000 f.Kr. De fleste afbopladsen fiskearterne er repræsenteret fra medårelementer fra både hoved og krop. Dette gælder mest udtalt for de fiskearter, der er talrigst til stede i materialet. Fjæsing er repræsenteret ved over alle dele af fisken, ål dog mest med Tabel 2. *Ved antal fragmenter 200, er antallet estiryghvirvler, hvilket er naturligt, da den har mange af dem. Fra torsk/torskemeret. fisk er der også elementer fra både hoved og krop. Arterne makrel, hornfisk, Resultat: fladfisk, ålekvabbe og ørred er kun sparsomt repræsenteret, og en skæv forKirial Bro: Floteringsresten fra Kirial Bro viste sig, at indeling kan derfor bero på en statistisk tilfældighed. deholde meget små mængder knoglemateriale og dette materiale var meget fragmenteret. Der var imateriale alt 173 fragArternes fordeling i gruben ud fra det undersøgte menter fra 12 prøver. Af disse fragmenter kunne kun èt Som det ses i tabel 5 herunder, ses der umiddelbart et mønster i, hvordan fragment bestemmes til art, - en fraafålgruben, (Anguilla arterne fordeler sig i grube A47. De to lag iryghvirvel den øverste del indeanguilla). Af resten kunne de 172 fragmenter kun beholder langt flere fiskeknogler end lagene i den nederste halvdel, og der er stemmes slægt: Pattedyr (16variation fragm.), pattedyr/fugl (17 i i lagene i dentiløverste halvdel, en større af fiskearter end i lagene den nederste En del af forklaringen på dette kan være, at der genefragm.) og halvdel. fisk (139 fragm.). På grund af det magre resulrelt er flere fragmenter i prøverne i de øverste lag, og at der også antalsmæstat behandles knoglematerialet ikke yderligere i analysen. sigt er flere identificerede fragmenter. Kainsbakke: Da materialet stammer fra en floteringsrest, 4 lagene i den nedre halvdelsmå. af gruben er der færre af fragmenter erI fragmenterne meget Derfor er langt andelen knog- af fisk, men derimod flere fragmenter fra gnavere end i den øverste halvdel. lefragmenter, det er muligt at identificere til art, generelt Umiddelbart kunne 2). det se ud til, at der tids- og funktionsmæssigt, er forret lav (se tabel Materialet består langt overvejende af skellige aktiviteter og dermed deponeringer forbundet med gruben. Først knogler og knoglefragmenter fra fisk af mindre størrelse, en periode, hvor fangst og konsumering af fisk har spillet en mindre rolle. samt småfugle pattedyr, hvilket også fremgårindslag af Dernæst en periodeog ellersmå perioder, hvor fisk har været et væsentligt artslisten herunder (Tabel 3). Blandt disse arter er det af føden. mest sandsynligt, at det lag vilmå være der vil Deponeringen af de fiskerige værefiskene, sket fra forår til potentielt efterår. Fjæsing, makrel måltidsrester og hornfisk har optimalt fangsttidspunkt sommerperioden. Mens være fra bopladsen. Da idet alle er spiselige arterne ål, Torskefisk, ålekvabbe og ørredspor kan fanges sommer fiskearter. Der er fladfisk, generelt få tydelige efter forår, tilberedog efterår. ning, bearbejdning og håndtering. Der er i alt 7 fiske- Fjæsing. Fisken bliver max. 40-45 cm lang, er velsmagende, men spises ikke meget i Danmark i dag (Muus&Nielsen 2006). Foto: Fra ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri`s hjemmeside. knogler, der er ildpåvirkede: Tre ryghvirvler fra fjæsing og Sammenfatning og fremtidige muligheder en ubestemt ryghvirvel (X 4554), en ryghvirvel fra fjæsing Analyser af dyreknogler fra floteringsresten eller fra jordprøver soldet i 1 (X 4643 og X 4690) og en ryghvirvel fladfisk (X 4720). mm net er et vigtigt supplement til det øvrige dyreknoglemateriale. Her Yderligere derfisk, en fugle, gennemskåret ryghvirvel fra ørred fra registreres småerarter padder og pattedyr, som ellers nemt bliver X 5103. overset. Disse små arter kan potentielt give vigtig information både om føStørrelse: Fiskeknoglerne fra udvokdevarevalg, om den vilde fauna ogstammer dermed omgenerelt det fulde ressourcegrundlag samt om sæsonudnyttelse af en lokalitet. floteringsresten Kainsbakke sede fisk af normal størrelse (for Ideres art), påfra nær torsk var det muligt at registrere endnu en fiskeart, der sandsynligvis også og fjæsing der syntes at stamme fra knapt udvoksedeudnyttedes, nemlig ålekvabben. Ålekvabben i dag for bifangst og spises eksemplarer sammenlignet medregnes referencesamlingernes sjældent, selvom den har fast og velsmagende kød (Muus & Nielsen 2006). eksemplarer. Det er dog svært at sige med sikkerhed, da De talrigst repræsenterede arter på Kainsbakke (fjæsing, ål og torskefisk) ryghvirvlerne samme og fisk ofte er af blev sandsynligvispå bearbejdet konsumeret på forskellig pladsen, dastørrelse. knogler fra både hoved og krop er repræsenteret. Alle de fundne arter er spiselige og Tabel 3. måltidsrester. Måling af collagenindholfundet i en affaldsgrube med andre det, som Jane Richter har experimenteret med (Richter 1986), vil ikke med sikkerhed kunne afsløre, om de små fisk har været tilberedt og dermed være Artsfordeling Fisk kræver sjældent lang langt tilberedningstid, ofte få af minutter. Imåltidsrester. dette materiale udgør fjæsing hovedparten de Tilberedes de hele (sandsynligt med små fisk) vil ryghvirvlerne ikke komme identificerede fragmenter af fisk med ca. 70 %. Ål er næst ret højt op i temperatur. Ifølge Richter begynder collagen at ændre sig ved hyppigst med 161986). %, dernæst torskefisk med 9,5 % (se omkring 60°(Richter tabel 4). De øvrige arter er mere sparsomt repræsenteret. De små arter er ikke jævnt repræsenterede i de forskellige lag i grube A47. Dette resultat bekræfter Jane Richters analyse af fiskeEn analyse som denne, vil derfor potentielt kunne hjælpe med, at adskille lag der ellers fra er svære at adskille. Der er langt flere halvdel fiskefragmenter i de materialet udgravningen af den første af grube øverste lag i gruben og færre i den nederste halvdel. Dette kunne tyde på A47 (Richter 1986). Også her er andelen af fjæsing størsten forskellighed i aktivitet deponering på desuden pladsen overidentifitid. fulgt af ål og torsk.ogI dermed materialet er der De fundne fiskearters optimale fangsttidspunkt strækker sig fra forår til ceret to musearter: Markmus og rødmus. Der er dog en efterår med flest arter i sommermånederne. mulighed for, at de er resente. Hvilket ville kunne afklares med en C14 datering. 5 6 Tabel 5 Litteratur: Christensen, M. J., Larsen S. & B. O. Nyström (1978): Havmuslinger. København. Lepiksaar, J. (1994): Introduction to osteology of fishes for paleozoologists (kompendium). Göteborg. Muus, B. J. & J. G. Nielsen (2006): Havfisk og fiskeri i Nordvesteuropa. København. Rasmussen, L. W. & J. Richter (1991): Kainsbakke. En kystboplads fra yngre stenalder. Aspects of the palaeoecology of neolitic man. Djursland Museum/ Dansk fiskerimuseum. Richter, J. (1986): Evidence for a natural deposition of fish in the middle neolotic site, Kainsbakke, East Jutland. Journal of Danish Archaeology. Vol. 5:1986. Odense University Press. Wallentinus, H-G.(1975): Nordiska smådäggdjur. Fältbiologerna (SFU). Stockholm. Bestemmelse af pattedyrrester i uglegylp. Natur og Museum. Naturhistorisk Museum Aarhus. 5 årgang 1-2. Aarhus. 7 Rapporterne fra Moesgårds Naturvidenskabelige Afdeling fremlægger resultater i forbindelse med specialundersøgelser af arkæologisk genstandsmateriale. Hovedvægten er lagt på undersøgelser med en naturvidenskabelig tilgangsvinkel. Heriblandt kan nævnes arkæobotaniske undersøgelser, vedanatomiske undersøgelser, antropologiske undersøgelser af skeletter samt arkæozoologiske undersøgelser. Der optræder også andre typer dokumentationsfremlæggelser, som f.eks. besigtigelse af marinarkæologiske lokaliteter og metodebeskrivelser af konserveringsteknisk karakter. Alle rapporterne kan downloades fra Moesgård Museums hjemmeside www.moesmus.dk. Eftertryk med kildeangivelse tilladt. 8
© Copyright 2024