Masterplan Geografisk Have
Masterplan Geografisk Have Indhold Forord 3 Masterplan Geografisk Have Behov for en Masterplan 4 Rammeplan for de næste 100 år 6 Udarbejdet af Indsatsplan for udvikling af Geografisk Have 12 Baggrund for planen 17 Plan og proces 18 Kulturarv og haven 19 Rejsen som brand 20 Havens historie 21 Haven som folkeeje 25 Beliggenhed i Kolding 26 Oplevelsen af Geografisk Have 28 Beplantning 32 Topografi og vand 36 GBL gruppen for by og landskabsplanlægning og Landskabsarkitekt MDL Kirsten Lund-Andersen for Kolding Kommune i samarbejde Geografisk Haves Venner og Geografisk Have og Plan. Juni 2013 Kortmateriale Udlånt af Kolding Kommune Fotos GBL samt Geografisk Have Layout GBL Forord Geografisk Have er en botanisk have med et højt fagligt gartnerisk niveau og et væld af attraktioner og aktiviteter, hvilket et spækket sæsonprogram hvert år vidner om. Det er vigtigt, at haven er til for publikum, uden at tabe den værdi, der ligger i den kulturhistorie, haven også fortæller om Kolding som centrum for udvikling og fremsynethed. Det er Kolding Kommunes ambition at udvikle og forny haven i takt med de nye udfordringer, haveejere i almindelighed og Geografisk Have i særdeleshed står overfor, samt at sikre de værdier der allerede nu er i haven. På opfordring af Geografisk Haves Venner blev det derfor vedtaget på Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 19. maj 2011 at udforme en masterplan for de næste 100 år for Geografisk Have. Masterplanens kommissorium fastlagde, at udviklingen af haven skulle ske med respekt for Aksel Olsens tanker og idéer samt for havens nuværende kvaliteter, og med så meget udsyn, at haven stadig udvikler sig som den kulturinstitution og turistattraktion den er. Det særlige ved Geografisk Have er, at vi netop kan arbejde med et 100 årigt perspektiv, og at mange af planterne allerede er fuldt udvoksede, hvilket man ikke ser mange andre steder. Vi har nogle af de ældste træer og buske i Danmark her i Geografisk Have i Kolding. Nogle af træerne er næsten 100 år allerede. Masterplanen skal være med til at sikre, at Geografisk Have er bæredygtig, og at den og dermed Kolding Kommune bliver kendt så vel nationalt, som internationalt. Kolding, den 12. juni 2013 H.C. Jensen Formand for Kultur- og Fritidsudvalget 3 Rosenhaven. Fuldkronede træer og buske i blomstring. Kultur- og Erhvervsudvalget besluttede i foråret 2011 at iværksætte arbejdet med en masterplan, der ”sikrer og beskriver et udviklingsperspektiv for Geografisk Have og som kulturværdi for Kolding. Masterplanen skal således danne grundlag for, at Geografisk Have også fremover vil være en publikumsmæssig attraktion af høj kvalitet såvel lokalt og internationalt”. forslag til havens renovering og udvikling anført i prioriteret rækkefølge. Masterplanen er dermed både en visionær haveplan og en implementering heraf, der bør iværksættes indenfor en kortere årrække. Derved sikres overlevelsen og udviklingen af én af Kolding bys fire store kulturinstitutioner. Sammen med Trapholt, Koldinghus, Designskolen bliver Geografisk Have fremtidens vartegn og brand for Kolding by og for design. Behov for en Masterplan Masterplanen for Geografisk Have er både et produkt og et redskab. En masterplan er en samlet overordnet beskrivelse af behov for udviklingen af haven. Masterplanen skal danne et sammenhængende grundlag for at træffe kvalificerede beslutninger til varetagelse af havens fremtidige planlægning, omdannelse og brug. Masterplanen indeholder en beskrivelse af havens historie og baggrund, en rammeplan for den fysiske udvikling samt en række indsatsområder, der anbefales realiseret indenfor de kommende 10 år. Herefter bør planen fornyes med 5-10 års mellemrum. Rammeplanen omfatter Geografisk Have samt tilstødende naboarealer, der enten tilhører Kolding Kommune i dag eller historisk har udgjort starten på den oprindelige have. Masterplanens højeste prioritet er at udvikle havens landskab for deri at skabe en ny, stærk fortælling, der markedsfører Geografisk Have som vartegn for kulturarv og design i Kolding. Planens tilblivelse udspringer af Kolding Kommunes ejerskab. 4 Foruden det politiske ønske er der også et konkret behov for at udvikle en robust masterplan for haven. Geografisk Have er en kulturinstitution gennem snart 100 år, hvor der i dag er store problemer med vandlidende jorde og et generelt behov for at forynge havens planter. Vanskelige jordbundsforhold og problemer med overfladevand er en trussel for mange eksoter og historiske planter. Derfor er en snarlig indsats nødvendig for planternes overlevelse og deri sikre grundlaget for Geografisk Haves fremtid. Masterplanen omfatter både en beskrivelse af haven i dag, en illustrationsplan for havens fremtidige udformning samt en indsatsplan med konkrete Geografisk Have - luftfoto 5 Rammeplan for de næste 100 år Hovedgrebet i Rammeplanen for Geografisk Have er at skabe et nyt, stærkt brand ved at bevare kulturarven og udvikle nye landskabskvaliteter, der baseres på eksisterende planter og stedets herlighed. Rammeplanen er den fremtidige overordnede disposition af havens rum, planter, stier, hegn, bygninger samt øvrige elementer, der tilsammen danner havens landskab. Det anbefales at realisere rammeplanens indsatsområder i de kommende 10 år for at bevare planens 100- årige perspektiv. Fremtidens potentiale Masterplanen indeholder et stort perspektiv for de næste 100 år, som det også fremgår af Rammeplanen. De omkringliggende attraktioner som Amfiscene, Miniby, Naturskole, Aksel Olsens hus og have samt stiforbindelse til Hylkedalen, rummer alle muligheder, der vil kunne indgå i en fremtidig helhedsplanlægning for Geografisk Have og de nærmeste omgivelser. Der er ingen konkrete muligheder eller planer for dette, men det vil være gavnligt at udvikle en synergi både for det lokale bymiljø og for Geografisk Have om 50 og 100 år. 6 Rammeplanen opdeler haven i to områder, Landskabshaven og Designhaven. Den gamle planteskole deles i to og omdannes længst mod nordvest til Designhaven. Længst mod sydøst omdannes den til skov, der sammen med ådalen forenes til Landskabshaven. Landskabshaven er anlagt i landskabelig stil i det kuperede terræn og adskiller sig fra Designhaven i aktivitet og formgivning. Designhaven udformes efter nyere tids dansk havetradition. Rækken med egetræer er en veldefineret akse, der i fremtiden tydeligere adskiller Designhaven og Landskabshaven og peger ud mod det store landskab. Ankomst og indgang I fremtidens Geografisk Have er hovedindgangen samme sted som i dag. Det giver mening i oplevelsen af Aksel Olsens have, der er bygget op om en nøje afstemt vandring fra nord mod syd gennem de forskellige haverum. Det giver også mening i forhold til Designhaven, der med sin nye placering danner en harmonisk symmetri med den oprindelige geografiskehave. Ved ankomst til Geografisk Have opføres nyt indgangsparti med cafébutik. Butikken vil kunne kombinere servicefunktioner som salg af billetter, havebøger og planter samt drikke og let spise i et hyggeligt miljø. Cafébutikken kan blive det fjerde væksthus i Geografisk Have med gode opholdsmuligheder sommer og vinter og forbinde det nye indgangsparti med de eksisterende væksthuse, så man kan færdes gennem en række forskellige vinterhaver. Fra den ny indgang ledes man direkte ind i haven, hvor trærækken med egetræer både spejler og deler Designhaven og Landskabshaven i en symmetrisk akse. Rækken med egetræer fortsætter ind gennem planteskolen og danner en naturlige afgræsning mellem Designhaven og Landskabshaven. Landskabshaven Landskabshaven er Aksel Olsens oprindelige haveanlæg med Syvdalen og Plænen og skovbrynene omkring denne, der omfatter havens primære kulturarv samt det tidligere planteskoleareal. kjæ rga de ve j as ve j ls j Ve n dk jæ rga Sigbritsvej Br æ be yr gA Th rtu Ny hovedstruktur as He yr Hertug Abels Vej Th nu ds Christoffer 2 Vej j Ve 4 Ve t. K tian Sc de j ris Ch tof fe G sV ej ing Amfiscene lip p Miniby Planteskolen Naturskolen Er ik r2 Ve j P Designhaven Egetræs række Ch ris Rosenhaven tia P n4 Volmersvej Ve j Egetræs række PHovedindgang Dr. D oroth ej eas V Landskabshaven Plænen tian 3 Vej Chris tian 3 Vej Syvdalen Aag ærd Fred erik 2 et Vej Aagærd et k Ran tzaus indevej Mariesm Lund gærd et Vej t Lundgærde Aagærd et Aagærdet Henri Djævlekløften Chris Chris 1:4000 7 Landskabshaven er anlagt med bløde landskabsformer og slyngede stiforløb, der passerer gennem en variation af tætte og åbne rum. Landskabshaven genskabes og gøres harmonisk ved at styrke skovbrynet på begge sider af Plænen og derved danne en tydelig kant mellem de mindre haverum og plænens åbne vidder. Der etableres kiler ind i brynet for at skabe gode kig til det store landskabs rum. I masterplanen skal Landskabshaven i hovedtræk følge Aksel Olsens oprindelige plan for haven, hvorfor der således nærmere er tale om en restaurering af haven fremfor en forandring. Bevaring eller omlægning af nyere haveanlæg bør vurderes i forhold til den samlede restaureringsplan. Rosenhaven og Rosarium er dog så forskellige fra den oprindelige haveplan og virker særdeles fejlplacerede i Landskabshaven og slører det oprindelige, helstøbte landskabsbillede. Derfor flyttes de to rosenhaver og placeres i et nyt, samlet anlæg. 8 I Designhaven kan staudehave og leg forenes som i parken ”Les Tuileries” i Paris. Lys og skygge skaber stemningsfulde steder i haven. Vandlidende stiforløb og plantesamfund renoveres. Derved sikres planternes overlevelse og udgifter til vedligehold reduceres. Det gøres ved at omlægge plantesamfund og skabe åbne render eller bassiner til håndtering af overfladevandet. I skoven og langs åen vil man kunne gå på opdagelse og udforske planter og dyr. Området inviterer til god fysisk leg og bevægelse. Stier og stenter give god adgang mange steder. Der vil være shelters og udsigtstårne til at studere åens fiskeliv. Sammen med pædagogiske og undervisningsmæssige formål vil området tjene Koldings naturelskende borgere. Lokal håndtering af overfladevandet (LAR) er en række metoder til at udvikle og optimere løsninger, der nyttiggør overfladevand og opstigende grundvand. I LAR kan vandet blive en landskabsarkitektonisk attraktion og funktionel kvalitet i haven. En del af planteskolen omdannes til skov og indlemmes i Landskabshaven. Skoven danner sammen med ådalen en spændende scenografi for oplevelsen af dyr, som inspirerer til leg og læring. Der etableres en dyrehave, der strækker sig gennem skoven ned til Djævlekløften i et dramatisk landskab, der vil give dyrene gode leveforhold. Det vil også give rig mulighed for nye, spændende og robuste aktiviteter til glæde og udfordring for havens gæster. Forbindelsen til Dalby Møllebæk styrker Geografisk Have som landskabsattraktion, og forbinder haven med en overordnet regional grøn struktur. Udviklingen af haven vil derigennem kunne styrkes som en del af den strategiske planlægning af Kolding Kommunes natur og rekreative tilbud. Designhaven Designhaven er en moderne komposition af havens klassiske elementer. Designhaven udgøres af velafgrænsede mindre haverum som Rosenhaven, temahaver, antistresshave og krydder- og lægeurtehave. Der er også en voliere og en lille legeplads diskret integreret et centralt sted. Rosenhaven kjæ rga de ve j as ve j ls j Ve n dk jæ rga Sigbritsvej Br æ be yr gA Th rtu Ny detailstruktur as He yr Hertug Abels Vej Th nu ds Christoffer 2 Vej j Ve 4 Ve t. K tian Sc de j ris Ch tof fe G Designhaven Rosenhaven Væksthus Egetræs række ris tia P n4 Ve j Voliere Egetræs række Hovedindgang Geografisk tema Geografisk tema oroth Skoven Ch Dr. D Amfiscene sV ej ing lip p Miniby Planteskolen Naturskolen Er ik r2 Ve j P Volmersvej ej eas V Ådal Plænen Vej tian 3 Geografisk tema Chris Vej Syvdalen Aag ærd Fred erik 2 et Vej Aagærd et k Ran tzaus indevej Mariesm Lund gærd et Vej t Lundgærde Aagærd et Aagærdet Henri Djævlekløften tian 3 Landskabshaven Chris Chris 1:4000 9 I Designhaven kan der være ny havekunst som her fra slotsparken Chaumont sur Loire, Frankrig. mod nord byder gæsterne velkommen med rige dufte og smukke farvespil. Designhaven udformes med velafgrænsede, smukke former, der giver plads til stor variation og forskellighed i de mindre haverum. Det er her, man vil overraskes og opleve fremmedartede materialer og sjove måder at kombinere farver, former, figurer og teksturer på. I Designhaven kan man hente den nyeste inspiration til at designe sin egen, private have. Farvestrålende løgplanter kan byde velkommen i Designhaven som her fra Wisley, England. den. Designhaven kan være en platform for at teste de mest fremmedartede planter og fremdyrke nye oplevelseskvaliteter. Her er plads til at skabe den personlige, individuelle have. I Designhaven er der årlig kåring af den mest interessante, nyskabende have. Eksperimenter om havens design udvikles sammen med Koldings øvrige kulturinstitutioner som Designskolen, Nicolai, Trapholt, Naturskolerne, Koldinghus og foreningslivet. En del af det tidligere areal for planteskolen omdannes til Designhaven. I ly af trækronerne fra eksoter vil havekunstnere og designere udvikle helt unikke skovhaver, der bliver eksempler på fremtidens nytænkning for den moderne skovhave. Afgrænsningen mod Amfiscene og Miniby kan udformes på en måde, så området fremtræder harmonisk og sammenhængende men får velafgrænsede, rumlige og funktionelle afgrænsninger. Designhaven er en eksperimenterende have, der kan inspirere til at skabe nye haver og trends i ti10 I Landskabshaven kan vand reguleres på enkel og smuk vis. Nye pavilloner kan give ly i Designhaven, som her i Les Tuileries, Paris. I Designhaven kan vand omdannes til at blive en funktionel og æstetisk kvalitet. Vand og leg kan kombineres i Designhaven som det ser her i Fornebu, Oslo. Skulpturel leg kan danne spændende former i Designhaven, som her i Les Tuileries, Paris. Stauder og cortenstål skaber en spændende kontrast i materialerne. Havekunst kan danne særlige steder til ophold og nydelse i Desginhaven. 11 Indsatsplan for udvikling af Geografisk Have Indsatserne er opdelt i 7 overordnede områder. Hvert område har enten en særlig strategisk relevans eller en markant betydning for havens fremtidige udvikling og identitet. Indsatsområderne er en prioriteret rækkefølge. For at sikre tilstrækkelig fremdrift i havens forandring, anbefales det at realisere de 7 etaper indenfor en kortere tidshorisont på 5 - 10 år. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. Markedsføringsplan. Vand i haven omdannes. Rosenhaver og dyrefold flyttes. Nyt indgangsparti med nye faciliteter. Nye rum og ny geografi i Landskabshaven . Djævlekløften inddrages i Landskabshaven. Sekundær indgang placeres ved Amfiscenen. Forudsætningen for indsatsplanen er, at der foreligger en stedspecifik registrering af samtlige af havens planter, deres vækstbetingelser og bevaringsværdige plantesamfund. Dette arbejde er allerede påbegyndt og vil danne grundlag for en kvalificeret forandring af haven, der sikrer eksisterende botaniske kvaliteter og hidtidige økonomiske investeringer. Den logiske, mest rationelle og strategiske begrundelse for rækkefølgen fremgår som følger. Indsatsområde 1: Markedsføringsplan Masterplanens markedsføring består i genskabe en stærk fortælling om Geografisk Have som Koldings vartegn, der forener kulturarv med design i en af Danmarks smukkest beliggende haver. Det geografiske tema er et stærkt koncept. Det var visionært af Aksel Olsen at importere eksoter og gøre det til en havefortælling om fjerne egne med Geografisk Have som en rejse gennem fremmedartede kulturer. Det svarer til, at vi i vor tid rejser til eksotiske egne og møder fremmede kul- 12 turer og ukendt natur. I dag tænker, lever og rejser vi lokalt og globalt. Derfor er Geografisk Have som et 100 årigt historisk koncept unikt. Det kan aldrig blive mere vedkommende end nu og er et fremtidigt, bæredygtigt koncept. Forudsætningen for Geografisk Haves drift og økonomi er kunderne. Det er derfor afgørende, at der sikres en dynamisk udvikling af haven, som ikke kun fastholder, men øger besøgstallet og dermed indtægtsgrundlaget. I 2012 var der ca. 70.000 besøgende. Besøgstallet foreslås øget indenfor en kortere årrække. Såfremt man udvikler et stærkt koncept for ny markedsføring af Geografisk Have, kan man sætte det ambitiøse mål, at der kommer 100.000 gæster i 2015. Forudsætningen for at øge havens besøgstal med 30.000 på knap 3 år nødvendiggør, at der straks udvikles og iværksættes en klar plan for markedsføring af Geografisk Have. Planen bør forene økonomisk optimering med havens identitet, således af kommercielle interesser integreres direkte i det geografiske havetema. tzaus k Ran et Aagærd Vej et gærd Lund Mariesm indevej 13 1:4000 Henri t Lundgærde Aagærdet erik 2 Fred et Aagærd Vej et ærd Aag tian 3 Chris tian 3 Chris 5 Vej Vej ej eas V oroth Dr. D 4 n4 tia ris Ve j Ch ris tof fe r2 Ve j Er ik G lip p ing sV ej Ch Volmersvej 2 5 2 6 5 3 5 5 3 3 2 7 j Christoffer 2 Vej ds nu j Ve ls be gA rtu He j Ve n Br æ Sigbritsvej dk jæ rga de t. K 4 Ve Sc tian Chris j ve as Hertug Abels Vej yr Th Indsatsplan j ve as yr Th de rga kjæ I markedsføringsplanen indgår analyser af omkostninger for og effekt på forskellige tiltag, belyst i forhold til kommercielle interesser, markedsgrundlag og vitale eksterne samarbejder. Kommunikation er en væsentlig del af markedsføringen, herunder at identificere kernekunder og samarbejdsrelationer for at positionere Geografisk Have som lokal have, national attraktion og international seværdighed. Udvikling af Geografisk Have indenfor haveturisme bør være en del af et selvstændigt mål for markedsføring. I tæt samarbejde med de øvrige kulturinstitutioner skal der dannes grundlag for en stærk, kommerciel bevidsthed for haven som produkt. Indsatsområde 2: Vand i haven omdannes Indsatsområde 2 består i at afklare problemer, der vedrører overfladevand og højtliggende grundvand. Overalt i Geografisk Have er de topografiske forhold kombineret med vandforholdene en faktor, hvor arealer uden væsentligt fald eller arealer med dramatiske terrænfald har forskellige problemer. Der er stedsvist vandlidende områder hvor overfla14 Betagende rosenblomstring. Fint kig gennem indgangsparti til en hollandsk have. devand skyller stierne væk og hvor stående vand ødelægger i plantebedene. Indsatsområde 3: Rosenhaver og dyrefold flyttes Når man ankommer til Geografisk Have, skal det første indtryk være en smuk, sanselig haveoplevelse og ikke lugten af husdyr. Derfor er det afgørende for implementeringen af Masterplanen, at man hurtigst muligt etablerer dyrehave i skoven på arealet for den gamle planteskole og flytter husdyrene derhen. Forbedringen af vand- og jordbundsforhold kan gøres gennem forskellige, konkrete miljøtiltag, der kan løse vandproblemet og samtidig blive demonstrationsprojekter for bæredygtigt brug af vand. Forudsætningen for at reducere vandproblemet og deri bedre vækstbetingelserne er, at der gennemføres en stedspecifik registrering af problemområder med overfladevand og grundvand. På grundlag af registreringen kan iværksættes en kvalificeret plan for LAR tiltag, der betyder Lokal Afledning af Regnvand. Udvikling af gode LAR løsninger kan blive eksperimenterende forsøgshaver, der udvikles i tæt samarbejde med Kolding Kommunes miljøfolk og andre fageksperter. Demonstrationsprojekterne kan bruges som led i undervisningen men også til inspiration for havefolket, der i Geografisk Have kan se gode eksempler på at integrere vand på nye måder i private haver. Roserne fra de to rosenhaver Rosenhaven og Rosarium samles på en ny, fælles lokalitet syd for indgangspartiet, hvor deres blomstring og pryd vil vække stor fryd, når havens gæster træder indenfor. Rosenhaven indeholder klassiske havelementer som voliere, spejlbassin, væksthuse og små pavilloner til ophold. Det tidligere areal for Rosenhaven omdannes til et nyt geografisk tema. Det tidligere areal for Rosariet føres tilbage til plæne og skovbryn jævnfør den oprindelige plan, så Plænen får et mere harmonisk, samlende udtryk. Der udarbejdes en plan for ny dyrehave med dyrefold, indhegning og overdække. Der udvikles stier, der giver gode adgangsforhold for børn og voksne i alle aldre og med forskellige fysiske behov. Tilknyttet dyrehaven hører læringsfaciliteter, redskaber og andre elementer, der kan udvikle kendskab til dyreverdenen og lære god omgang med dyr. Indsatsområde 4: Nyt indgangsparti med cafébutik Anlæg af nyt indgangsparti effektiviserer og integrerer en række forskellige servicefunktioner som salg af billetter, bøger, drikke og let spise. Det virker indbydende at ankomme til haven gennem en bygning, der er rig på fortællinger om havelivet og inspirer til at hjembringe lidt af Geografisk Have. Det nye bygningsanlæg bør udformes i respekt for og samklang med de omkringliggende bygninger som restaurant Den Gyldne Hane og Væksthusene. Havens afgræsning mod nord tilpasses den ny bygning, så Geografisk Have fremtræder smuk, helstøbt og harmonisk. Syvdalen i det tidlige forår. Eksperimenterende haver under trækronerne, fra slotsparken Chaumont sur Loire, Frankrig. Som en led i udviklingen af et nyt indgangsparti, anbefales det, at man belyser behovet for at facilitere særlige kunde- og besøgsgrupper og deres behov. Det kunne være flerfunktionelle lokaleforhold, der kombinerede forskellige aktiviteter og behov for at informere og fortælle om haven. anbefales at føre tilbage til de oprindelige intentioner. Afvejningen af bevarelse og fornyelse bør ske gennem en restaureringsplan for Syvdalen, der i fremtiden vil blive det særlige historiske afsnit som Aksel Olsens museale have. Kundeservice, havens åbningstider og sæsonperiodens længde kan ligeledes revideres, så man optimerer kundebetjening og personaleressourcer i overensstemmelse med havens forskellige blomstringsperioder og almene herlighed. Indsatsområde 5: Nye rum og ny geografiske temaer Etablering af nye rum og ny geografi i Landskabshaven omfatter restaurering af Syvdalen, reetablering af skovbryn omkring Plænen samt en generel styrkelse af de geografiske temaer. Forudsætningen for indsatsområde 5 er en forudgående, botanisk registrering. Syvdalen er den oprindelige geografiske have, men der er sket ændringer gennem årene, som det Arealet nord for Syvdalen fremtræder sammensat med en række nye haveanlæg. Det anbefales, at man også her udarbejder en plan for renovering af havearealet, så det fremover virker mere sammenhængende og indgår i helheden. Skovbrynet omkring Plænen bør tilsvarende styrkes, idet brynet på visse strækninger virker meget åbent. For fremtiden bør brynet fremtræde som en varieret helhed med åbninger i bevoksningen, der giver nogle fine kig ud til Plænen men også fremtræder som sammenhængende, karakterfuldt landskabstræk. Den gamle planteskole renoveres så eksisterende værdifulde planter kan opleves. For at skabe et tilstrækkeligt attraktivt miljø skal der ske en radikal foryngelse, der bevarer karakterfulde træer, buske og særlige eksoter for eftertiden. 15 Der skal udvikles nye geografiske temaer på arealet for den tidligere rosenhave og på det tidligere planteskoleareal. Der skal også ske en modernisering og genfortolkning af de eksisterende geografiske temaer og deres placering i haven som afstemmes med havens botanik, plantesamfund og landskab. Derved udnytter man bedst planternes oprindelsessted og fortælleværdi. I fremtidens Geografisk Have foreslås at nye geografiske temaer tager afsæt i de eksisterende geografiske temaer, så både nye og gamle temaer udvikles på tværs. Det anbefales at styrke synligheden af de forskellige geografiske temaer, så der dannes en tydeligere forskel mellem de enkelte arealer og dermed en større visuel varieret oplevelse. Temaerne anbefales at tage et bredt afsæt i klodens 5 kontinenter, Europa, Afrika, Asien, Australien samt Nord- og Sydamerika indenfor det tempererede klima. 16 Der skal være god adgang til alle grupper og typer havegæster. God kontakt til dyrene er et vigtigt element i Landskabshaven. Indsatsområde 6: Udvidelse af haven med Djævlekløften Geografisk Have udvides mod syd og indlemmer Djævlekløften i Landskabshaven. God adgang til havens dallandskab i syd er væsentlig for at sikre rekreation for lokale borgere, naturvandrere og som godt udeliv for Naturskolens brugere. både for Geografisk Haves besøgende og brugerne af det sammenhængende stisystem, gennem Djævlekløften. Det danske landskab og den østjyske ådal og skov kunne blive Djævlekløftens lokale, geografiske danske tema. Indsatsområdet omfatter flytning og ændring af hegn med god adgang til brink og eng langs Dalby Møllebæk, stier, shelters, undervisningsfaciliteter samt udtynding af Geografisk Haves eksisterende bevoksning ned mod dalkløften. Området er velegnet til både at undersøge og udforske stedets naturkvaliteter. I Djævlekløften anbefales det at udvikle nye faciliteter til fysisk aktivitet og god motion og dermed indarbejde sundhed som et aspekt i brugen af fremtidens Geografisk Have. Adgangsforhold mellem det sammenhængende stisystem gennem Djævlekløften og Geografisk Have kan udvikles, så man optimerer oplevelserne Indsatsområde 7: Etablering af sekundær adgang ved Amfiscenen Syd for Geografisk Have etableres adgang for særlige gæster som besøgende fra lokalområdet, kommunens institutioner og andre med årskort med hyppigt behov for adgang til haven. Indgangen etableres også med en udgang, der kan fungere som en sluse for alle havens gæster. Praktiske forhold som tilpasning af den eksisterende parkeringsplads, trådhegn og skiltning indgår i opgaven. Den optimale disponering af nærarealerne ved den nye adgang tilrettelægges under hensyn til Amfiscenens arrangementer, publikumsflow og parkeringsbehov i forhold til de fremtidige behov. Den sydlige adgang er uden personlig betjening. Baggrund for planen 17 Daglig drift er afgørende for havens herlighed. Et kig gennem trækronerne mod den blå himmel. dagen, og resultatet var meget frugtbart, der gav god pejling på fremtidens Geografisk Have som både en folkelig og national kulturarv og et meget stærkt brand i Kolding. De eksterne konsulenter for udarbejdelsen af Masterplanen, Lise Thorsen, Gruppen for by- og landskabsplanlægning og Landskabsarkitekt MDL Kirsten Lund- Andersen vil sammen med Geografisk Haves leder Tine Meide Kierkegaard svare på spørgsmål og uddybe tankerne bag Masterplanen. Plan og proces I masterplanen er der netop lagt vægt på at forankre planen i det lokale kulturmiljø i Kolding men også inddrage eksperters viden både lokalt og nationalt. Processen har derfor været tilrettelagt i to parallelle spor, en produktionsproces med registrering og udarbejdelse af selve planen samt en brugerproces. I brugerprocessen har der været afholdt 2 workshops og en botanisk konference samt projektgruppemøder mellem kommunens administration, havens ledelse, Geografisk Haves Venner og rådgivere. Workshops og konference er i fællesskab afholdt af Kolding Kommune og Geografisk Haves Venner. I workshop 1 deltog en bred repræsentation af brugere og eksperter indenfor Koldings kulturliv, skoler og naturskoler samt turisme- og erhvervslivet. Workshop 1 var en arbejdende og inspirerende workshop med brainstorm, idégenerering og debat. Engagement og visionær ånd prægede 18 I den botaniske konference deltog et udvalg af landets faglige eksperter indenfor planter, botanik, have og landskab. Der var tilsvarende et stærkt engagement, hvor mange visioner og konkrete problemer blev drøftet. På basis af en planteteknisk viden blev Geografisk Haves fremtid perspektiveret, og alle enedes om at haven både har potentiale og betydning på nationalt niveau. Den afsluttende workshop 2 afholdes som offentlig præsentation og debat af den endelige masterplan. Byens borgere inviteres på lige fod med workshopdeltagere, konferencedeltagere og havens driftsfolk til møde om Geografisk Haves fremtid. I skrivende stund er mødet endnu ikke afviklet, men tilrettelægges som et folkeligt arrangement, der inviterer til god dialog med alle fremmødte borgere og haveelskere. Duetræet har en særlig graciøs blomstring. Dronningebusken med rosahvid blomstring. Kulturarv og have Geografisk Have er omtrentlig 100 år gammel og repræsenterer kulturarven på forskellige niveauer. Begyndelsen på anlæggelsen af den have, som vi kender i dag, påbegyndte Aksel Olsen i 1917. Den botaniske kulturarv er stærk med en rig og særlig bestand af eksoter og plantevækster, der i sin tid var pionerplanter i Danmark og i dag havens særkende. Endelig repræsenterer Geografisk Have den folkelige kulturarv. I løbet af sæsonen afvikles mange begivenheder for kultur- og havefolket. Gennem årerne har udviklet sig traditioner og trends for planteelskende gæster og andre, der nyder de kulturelle arrangementer i haven. Aksel Olsens Geografisk Have fortæller om fremmede egne både i scenografi og plantevalg. Haven er udformet således, at man skal pirres og sanse undervejs, at man oplever det tætsluttede løv og de store åbne vidder, grotten og klippefremspringet, det labyrintiske rum og stejle, dramatiske slugter. Haven er fortsat under udvikling og forandring. I hovedtræk forandres haven efter Aksel Olsens idé, men der er behov for en samlet plan der fastholder og udvikler Geografisk Have. Haven skal fortsat være geografisk temahave, der repræsenterer både det globale og det lokale, den store verden og Koldings landskab og særkende. Aksel Olsen har med skovl, spade og hestespand og sit mhyggelige plantevalg formgivet en have, for at hjembringe planter og skabe stiliserede gengivelser af verden udeomkring. Disse landskaber oplever man bedst ved at vandre på nøje, planlagte stier, der præcist styrer os hen, hvor vi får de bedste kig og mest betagende overraskelser. 19 Manuelt arbejde har skabt haven. Rejsen som brand Aksel Olsen var ikke kun en passioneret og kyndig kender indenfor planter, men også poet og tegner. Hans bog ”Op ad Chinas blaa flod paa plantejagt” der er udgivet i 1934, er et godt eksempel på dette særlige talent. Her beskriver Aksel Olsen landskabelige, botaniske og folkloristiske detaljer om sin rejse langs Kinas floder. Rejseoplevelsen indledes med følgende sætning: ”Har læseren lyst til at følge med en Tur til ’China – Himalaya’, Landet mellem Tibet og China, som vi nys saa et Glimt af, det Land, der mere end alle andre lande maa ligne hvad vi forestiller os som Paradisets Have.” Rejsebeskrivelser er i dag velkendt som dagbogsform, der formidler mødet med fremmede egne. Det særlige ved denne bog er imidlertid, at Aksel Olsen aldrig har været på denne rejse. Bogen er alene en gengivelse af hans egen forestilling om det fjerne, eksotiske land og dets folk. Derfor er hans minutiøst, medrivende rejsebeskrivelse enestående, ikke kun for sin tid, men som en betagende landskabsfortælling, der også er vedkommende i dag. 20 Talent og brand Aksel Olsen beherskede mange talenter som botanisk ekspertise, praktisk viden og flid men også mere kunstneriske talenter. Aksel Olsen kan også i vor tid være et inspirerende forbillede for botanikere og hverdagslivets haveelskere, men også for vor tids udøvere af kunst og poesi. Med nutidens begreber var Aksel Olsen trendsætter af have og landskab. Gennem viden og omhu formede Aksel Olsen en have med metoder, hvor man bruger blomster og planter som palet i et tredimensionelt landskabsbillede. Haven er således ikke kun historisk og botanisk interessant, men afspejler en pionérånd for inspirerende formgivning af havedesign. Derfor er Aksel Olsens Geografisk Have unik og repræsenterer en særlig kulturarv for Kolding og for Danmark. Den arv bør bevares, udvikles og formidles til nutidens og fremtidens brug og behov. Det geografiske tema er omdrejningspunktet for havens fortælling og skal fortsat være det bæren- de tema. Men også formgivning af en enestående have er grundstenen for Geografisk Have. Derfor bør haven i fremtiden markeres som en af landets betydelige kulturværdier indenfor have- og landskabstraditionen og fremstå som fyrtårn for fremtidens attraktioner i Kolding. Faktaboks Det tempererede klima- og plantebælte defineres som det område, hvor den varmeste måned i gennemsnit har en temperatur over 10 grader, og hvor vinter/sommer er for kold til, at der er tale om subtropisk klima. Nåleskov dækker en stor del af den tempererede del, da løvskov forudsætter helårsregn. Havens historie Aksel Olsens oprindelige haveplan. Begyndelsen og den første geografiske have Aksel Olsen (1887-1982) købte i 1917 en 14 hektar stor landbrugsejendom i den sydvestlige del af Kolding, der hed Brændkjærhøj, benævnt efter det højeste punkt i området. Ejendommen blev revet ned og planteskolen anlagt. På selve højen byggede Aksel Olsen den nuværende ejendom som bolig for familien, og haven blev anlagt som den første geografiske have. Syvdalen og videreudviklingen af den geografiske opdeling Planteskolen var inddelt i syv afdelinger, og den syvende afdeling var en kløft, der ikke egnede sig til planteskole. Da den geografiske samling omkring Brændkjærhøj ikke kunne være i den private have mere, indrettede Aksel Olsen i denne del den anden geografiske have og kaldte den Syvdalen. Den kan i dag betragtes som en miniudgave af den nuværende geografiske have. I syvdalen ligger mod øst Kina, mod syd Nordamerika, mens Japan og Europa ligger midt imellem. For at få den rette stemning af 21 Tempereret bælte Tempereret bælte Jorden inddelt efter Vahls klima- og plantebælter. Gengivet efter folkeskolens atlas. Gjellerup og Gad 1991. 22 kinesisk sandstensbjerglandskab blev der anlagt det vi i dag kender som grotterne. Den geografiske inddeling var et bevidst tiltag fra Aksel Olsens side for at vise de plantesamfund, planterne oprindelig kom fra, en slags genskabelse af de forhold planterne voksede under på voksestedet. Ud over at være almindelig planteskoleejer med salg og produktion af planter havde Aksel Olsen i sit virke en passion for eksoter - planter fra andre verdensdele. Han tog frø og planter hjem fra fjerne egne i det tempererede klima og afprøvede om de kunne tilpasse sig de danske forhold. Denne passion for at eksperimentere og forske blev til gavn for mange danske haveejere, der nu kunne plante buske og træer fra bl.a. Kina og Japan. Mest kendt er nok den gule bambus (indført i 1927) og den sorte bambus samt mange rhododendron- og rosenarter. Det er vigtigt at understrege, at det var et eksperiment, og Grupper af lysende løgvækster pryder Plænen for løvspring. Kompositioner af flotte rødligt farvede bark med fine rosarøde blomster. derfor var der også mange planter, der gik til i løbet af årene. Aksel Olsen eksperimenterede også med at frembringe nye sorter, f.eks. Cotoneaster-hybriden ’Braendkjaer’. Videreudviklingen af haven Idéhaverne, eller som de den gang hed fremvisningshaverne, blev anlagt i 1970’erne. Formålet var at give inspiration og nye idéer til haveindretning af almindelige parcelhushaver. Haverne har gennem årene skiftet funktion og udtryk. Overdragelsen til kommunen Da Aksel Olsen var 76 år i 1963, købte Kolding Kommune 11 ha af planteskolen med det formål at skabe en offentlig besøgshave. Kommunen hyrede Aksel Olsen som konsulent på opgaven, hvor han fortsatte med den geografiske inddeling. Heraf er de kinesiske afdelinger de ældste. 5 år senere i 1968 åbnede besøgshaven. Samme år blev rosenhaven anlagt med alle de moderne roser, og dermed blev der sat fokus på roserne, der i dag tæller ca. 7000 forskellige. Bunddækkeroserne fik en plads vest for væksthusene. Klatreroserne ses i krydder-/lægeurtehaven (anlagt i 1976) og på ellipsepladsen. Der er dog også roser i de nuværende geografiske afdelinger. De tre væksthuse blev indviet i 1988. De to første er indrettet primært til Kamelia og planter fra New Zealand, det tredje væksthus er primært til vinteropbevaring og til arrangementer i sæsonen. Den sydamerikanske afdeling kom til i 1992, hvor Geografisk Have, ved Hornum Forsøgsstations nedlæggelse, overtog den sydamerikanske plantesamling. I 1993 blev rosariet med de historiske roser anlagt, efter en donation fra en privat samler. 23 Lysende blomstring på rododendron i det kølige forår. I den vestlige afdeling af Japan indviede ambassadøren en japansk inspireret have i 1994. Efterfølgende donerede Koldings venskabsby Anjo i Japan en samling japanske kirsebærtræer, der står i den nordlige del af Japan. spændende sjældenheder, der stadig står som dengang Aksel Olsen plantede dem. Junglestien var led i en udviklingsplan fra 2008, der skulle sætte mere fokus på børns leg og læring og dermed også en udvikling af dyrefolden. December stormen i 1999 ødelagde mange af de gamle beplantninger, men det gav også lys og luft til de tilbageværende træer og buske, og mulighed for at udvikle flere af områderne. Antistress haven kom til i 2010. Haven viser principperne for, hvordan man indretter en have, der kan modvirke stress. Sidste skud på stammen er indplaceringen af Kolding miniby i den sydvestlige del af den gamle planteskole. Det kinesisk inspirerede anlæg i den østlige kinaafdeling blev indviet i 2002. I 2008 blev samlingen af tidligt blomstrende og hybenbærende roser tilføjet sydvest for syvdalen. Dette år blev også den ”kinesiske” pavillon opført i den østlige kinaafdeling, doneret af Geografisk Haves Venner. I den sidste rest af det gamle planteskoleareal i havens sydvestlige hjørne blev i 2009 anlagt en junglesti for at få flere til at opdage de mange 24 Haven i dag I dag er haven stadig en botanisk samling, opdelt efter geografi med masser af inspiration til haveejere, institutioner og planteelskere i hele landet, men den er også en turistattraktion og en lokal aktivitetspark. Hvert år udkommer et sæsonprogram, med mangfoldige tilbud for både det smalle og det brede publikum. Det har i mange år været havens intention både at kunne tilbyde plantefaglige aktiviteter og at kunne favne de folkelige arrangementer. Vandring gennem Syvdalen. Haven som folkeeje Sankt Hans aften er en stor lokal begivenhed. Inspirerende og fristende boder på markedsdage. Masterplanen er forankret i Kolding Kommune. Kultur- og Fritidsudvalget har det politiske ansvar for haven, der i det daglige varetages af kommunens administration i tæt samarbejde med Geografisk Haves leder og medarbejdere. Lederen og medarbejdernes opgaver er driften af haven samt at afvikle en hel række arrangementer. Haven er ikke kun en botanisk perle og en landskabshave af national interesse men en bypark for Kolding Kommunes borgere. Mange af byens og kommunens borgere oplever, at det er ”deres have”. Geografisk Have er folkeeje, hvilket både afspejler sig i hverdagsbrugen og havens mangfoldige aktiviteter. Den lokale forankring og brug af haven er afgørende, hvor det frivillige arbejde er centralt. Geografisk Haves Venner (GHV) er en frivillig forening, der er særdeles aktiv i havens liv og virke. GHV bidrager til at afvikle havens vigtigste arrangementer som Danmarks største plantemarked i juni måned samt høstmarked. Venneforeningen er også aktiv i havens pleje og bidrager med ca. 600 arbejdstimer årligt til diverse opgaver. Dagplejernes Dag, de små børn boltrer sig i haven. Forsamling under Dannebrog. Der afholdes en række arrangementer i haven. 25 Hylkedalen i vestlige Kolding. Beliggenhed i Kolding Geografisk Have ligger i den sydøstlige del af Kolding by, der er placeret på et højdedrag, hvorfra der er en storslået udsigt mod sydøst. Haven ligger placeret i et boligområde, hvorfra der ca. er et kvarters gang til centrum af Kolding by og station. Geografisk Have ejes og drives af Kolding Kommune. Flere af de tilstødende arealer ejes også af Kolding Kommune som parkeringspladsen mod nord, Minibyen, der ligger sydvest for haven, arealet med Amfiscene og parkeringsplads samt Naturskolen. Syd for haven ligger et naturområde, Djævlekløften, der også ejes af Kolding Kommune. Øst for haven ligger et boligområde med private haver, der grænser direkte op til Geografisk Have. Mod nord ligger Restaurant Den Gyldne Hane, der ejes af denne. Længst mod nord ligger Aksel Olsens egen villa med den omgivende, oprindelige have, der var starten på udviklingen af Geografisk Have. Huset og haven ejes af Aksel Olsens efterkommere. 26 Gennem Djævlekøften passerer en rekreativ hovedsti, der er farbar på cykel og med barnevogn. Via stien er der forbindelse til Kolding C. På vejen kommer man forbi Dalby Mølle, hvor Dalby Møllebæk har fået et nyt serpentinerstryg, der giver fri faunapassage til ørrederne, så de kan trække op i bækken for at gyde. I dallandskabet langs bækken er der et rigt plante, fiske- og dyreliv. Ved Møllen er en lille rekreativ plads med information om Dalby Mølle. Den rekreative sti følger bækken gennem skov og langs de græssede enge og overdrev. På vejen modsat Kolding by kommer man forbi kommunens naturskole ”Perlen”. Herefter har stien forbindelse over til det dramatiske landskab Hylkedalen, der i dag huser klatrepark og skibakke og flere sociale aktiviteter. Geografisk Have er dermed en del af et typisk, større, østjysk ådalslandskab, der strækker sig fra Kolding fjord i øst med rekreativ forbindelse på tværs af Vonsild by til Hylkedalen og Kolding ådal i vest. Naturskolen Perlen bliver brugt af byens institutioner. Her får børnene mulighed for at gå på opdagelse i skoven. City Kolding Marielundskoven Kolding ådal Kolding Trapholt Koldinghus Kolding Fjord Designskolen Kolding Hylkedalen Geografisk Have Djævlekløften 27 Et kig ned over Plænen. Nydelse og pryd i antistresshaven. Oplevelsen af Geografisk Have Geografisk have har både en monumental og sanselig karakter. Det monumentale træk opleves, når man kommer ind i haven fra nord og går mod øst ud til det åbne landskabsrum med Plænen. Her er et enestående smukt panoramisk vue mod det åbne landskab i syd. Området langs Kina, Japan og Syvdalen er det mest helstøbte område. Der er sket nogle mindre ændringer i forhold til den oprindelige plan, men opleves som et helstøbt og varieret landskab med mange spændende planter og elementer som bambuslabyrinten, grotterne og den sydlige dal. Randbevoksningen ud mod Plænen forekommer ”flosset” i kanterne med meget åbne partier af bevoksning, der har vidt forskelligt udtryk og plejeniveau. Det svækker rummets monumentale karakter, hvorfor masterplanen tager afsæt i at strukturere landskabsrummet omkring Plænen og genskabe hovedgrebet efter intentionerne i den oprindelige haveplan. Når man bevæger sig på stierne gennem havens mange rum, er det geografiske tema utydeligt og uklart. Der er i dag mange egnsspecifikke plantesamfund, der gør det muligt at udvikle de geografiske temaer, så man som gæst opleve en mere præcis geografisk fortælling, med klare rumlige grænser mellem de geografiske lokaliteter. Trærækken med fuldkronede egetræer ved indgangspartiet er et karakterfuldt landskabselement, der trækker blikket forbi væksthuse og idéhaver mod planteskolen i syd. Legeplads, dyrefold og voliere ligger forrest i haven og giver et misvisende indtryk af, at Geografisk Have er en lege- og dyrepark. Indhegning og legeplads blokerer for et godt bevægelsesflow og slører væksthuse og temahaver. Den nordvestlige del af haven virker isoleret i forhold til haven i øvrigt og er en kontrast til de smukke landskabsrum mod øst. Intet ved indgangspartiet understøtter det geografiske tema, hvilket er misvisende og modsvarer havens konRækken af egetræer. 28 dkj ær ga de as ve j as ve j ls j Ve ga jæ r Sigbritsvej Br æ nd k be yr gA Th rtu Geografisk Have i dag He yr Hertug Abels Vej Th nu ds Christoffer 2 Vej j Ve 4 Ve t. K j ris Ch tof fer 2 Er ik Ve j Gl ip gs pin Miniby Rosenhaven ej eas V Japan n4 Ve j Indgang Aksel Olsens bolig Asien Japan tia oroth Nordamerika ris P Egetræs allé Canada Ch Leg Dyrefold Hegn Amfiscene Væksthus Kro Plænen Rosarium Vej Kina tian 3 Japan Syv dalen Chris Sydamerika Nordamerika tian 3 Naturskolen Anti-stress Idéhaver haven Chris Planteskolen Ve j Krydderhaven Dr. D P Volmersvej Vej Europa Hegn Djævlekløften Aag ærd Fred erik 2 et Vej Aagærd et k Ran tzaus indevej Mariesm Lund gærd et Vej t Lundgærde Aagærd et Aagærdet Henri tian Sc de Chris 1:4000 29 cept. Ankomstarealet er en skuffende oplevelse i forhold til havens herlighed. Væksthusene har en majestætisk placering i terrænet, der vil kunne opleves, hvis dyrefold og bevoksning ikke slørede for de fine glashuse. I væksthusene er der nogle meget fine Kameliabuske med smuk og kraftfuld blomstring. Området med idéhaverne fremtræder uklart, selvom forskellige hække danner velafgrænsede, mindre haverum. Der er problemer med vandlidende arealer, der står i blankt vand. Et problem der bør løses, så det ikke skader planterne og helheden sikres. Sansehave, antistresshave og krydder- og lægeurtehaven er velplejede, helstøbte områder, men harmonerer ikke i forhold til idéhaverne. Derfor bør der udarbejdes en plan, så området fremtræder som samlet anlæg. Rosenhaven er et velafgrænset rum med klippet taks som ramme om roserne. Rosenhavens cirkulære geometri virker fremmed i forhold til Aksel Olsens haveplan, der har den romantiske have og 30 De labyrintiske gange i bambusbedene er et fantakstisk sted til leg og tiltrækker mange børn. Leg ved Grotterne i Syvdalen. vandringen som den bærende idé. De klinkebelagte havegange virker fremmedartede i forhold til havens øvrige grusstier. Rosenhaven bør flyttes op til indgangsområdet så det nuværende areal kan omdannes til et nyt geografisk tema. Djævlekløften og Geografisk Have er uklar, og området virker rodet. Der er dog et stort potentiale for at udvikle og synliggøre stedets unikke natur- og landskabsværdier. Planteskolen har en rig variation af planterskoleplanter, der med tiden er vokset store. Det giver planteskolen et særligt potentiale for at skabe et nyt geografisk tema. I dag fremtræder bevoksningen i planteskoleområdet tilfældigt sammensat og uplejet. Brynet ud mod sletten er dog velplejet og varieret, men indadtil virker bevoksningen vildvoksende. De mange værdifulde planter er kun opfatteligt for eksperter, men planteskolearealet har et godt potentiale for forandring. Djævlekløften langs Dalby Møllebæk med den stejle åbrink og engdrag er meget spændende område med et dramatisk landskab. Stedets naturværdier og landskabskvaliteter sløres af trådhegnet omkring haven. Ned mod Djævlekløften slører høje stedsegrønne træer samt andre, mindre grupper bevoksning og vilde roser. Afgrænsningen mellem Væksthusene i smukke omgivelser. 31 Beplantning Masterplanen forholder sig til havens overordnede, strategiske principper og landskabsrum og dermed ikke til planternes tematiske placering og anvendelse. I dag foreligger en planteliste over havens væsentligste planter, men der findes ingen stedspecifik registrering af havens planter og plantesamfund. For at kunne belyse og foreslå en konkret udvikling af havens plantesamfund, kræver det en forudgående registrering af de eksisterende forhold, af planterne og deres sundhedstilstand. Derpå vil det være muligt at skabe en konkret og tematisk foryngelse af plantematerialet. Rammen om Geografisk Have udgøres mod nordvest af en række højstammede bøgetræer, der af Aksel Olsen oprindeligt er etableret som stammehæk. Sidenhen har fået lov til at vokse frit, så den i dag er en markant ramme langs Christian d. 4. Vej op til Dr. Dorotheas Vej. Mod syd danner planteskolen et sammenhængende velafgrænset skovbryn ind til Amfiscene og parkeringsplads. 32 Mod øst er afgrænsningen ind mod de private villahaver vekslende i tæthed og udtryk. Et trådhegn danner hele vejen rundt den ydre, faste grænse mellem Geografisk Have og omgivelserne for at hindre unødig adgang for mennesker og dyr og undgå unødig ødelæggelse af havens bevoksninger. Beplantningen i den eksisterende Geografisk Have kan inddeles i Kina og Syvdalen, plænen, Asien og Japan, egeallé, idéhaver og dyrefold, Rosenhaven samt planteskolen. Syvdalen Aksel Olsens ”museale have” ligger længst mod øst og omfatter Syvdalen. Haveafsnittet er sidenhen tilført et nyt Rosarium, der er bygget udenpå den oprindelige landskabshave. I Syvdalen er planterne oprindeligt indpasset med terrænet og stiforløbet. Her har A. O. udviklet en særlig geografisk scenografi for planter, terræn, og forløb, der tilsammen repræsenterer et land eller verdensdel. Skulptur skåret i træ ved hovedindgangen. Dyrefolden ses i baggrunden og er velbesøgt. Hegn indrammer haven. Heget er et skæmmende element i de landskabelige omgivelser. . Legeplads som bruges flittigt af de besøgende børn. Især svævebanen bagest er vel besøgt. Amfiscenen er nabo til Geografisk Have. Et eksempel på havens mange prydtræer. Forårslys falder ned gennem Syvdalen. Blomstring i det tidlige forår gør haven spændende at opleve hele året. 33 I denne del af haven trænger en del af de eksisterende planter til foryngelse, hvilket bør ske ud fra en særlig bevaringsstrategi, som sikrer havens botaniske kulturarv udi fremtiden. Plænen Den åbne græsplæne ligger midt i haven og har få, spredte fritstående træer. Mod nord vokser blandt andet duetræet som er et af havens store seværdigheder. Et andet markant, fritstående træ er søjlepoplen, der står i aksen mod syd og markerer det område, hvor terrænet falder mere dramatisk ned mod ådalen. Randplantningerne ud til sletten fremtræder visse steder usammenhængende i pleje og udtryk. Mod vest afgrænses plænen af bevoksninger, der kaldes Asien, Japan og Rosenhaven samt arealet med den gamle planteskole, der primært har temaet Japan ud mod sletten. Længst mod syd ned mod Dalby Møllebæk ligger områderne Nordamerika og Sydamerika. På plænen er der etableret en forsænkning i terrænet, som årligt anvendes til bålsted Sankt Hans aften. 34 Kig ud over Plænen mod syd. Kig ned langs egetræerne. Egetrærække, dyrefold og idéhaver I aksen fra indgangspartiet mod syd vokser en række ca. 100 år gamle egetræer, der danner en trærække, der afbrydes af Rosenhaven og derpå fortsætter ind i den gamle planteskole. Umiddelbart øst for egetræerne vokser grupper af bevoksning navngivet efter lande som Manchuriet, Nordkorea og Sydkorea. høj hæk af taks afgrænser rosenhaven og virker dominerende på omgivelserne. Derimod er idéhaverne afgrænset af lavere hække, der visse steder lider direkte under vandproblemer. Til forskel fra Kina og Syvdalen er stierne her ikke placeret mellem bevoksningerne. En kantafstukket græsplæne afgrænser de forskellige bede. Det får den østlige del af bevoksningen ud mod plænen til at virke umotiveret og harmonerer ikke med havens helhed. Kantafstikning er ressourcekrævende og ikke tidssvarende. Her bør der anlægges slyngede stier i grus som i Syvdalen. Øst for egerækken er der voliere, dyrefold, elipsehave, væksthuse, temahaver, Antistresshaven, krydder- og lægeurtehaven samt servicebygninger ud til hegnet. I alt er der omkring 7000 roser i Geografisk Have, hvoraf nogen vokser i rosenhaven, der er anlagt i 1968. En kraftig, knap mands- I væksthusene er der en imponerende samling af kamelia, hvis blomstring i det tidlige forår er meget betagende. Foran væksthusene er der en mindre plads med grus, hvor der står en gruppe karakterfulde søljetræer i et sirligt mønster. Planteskolen Planteskolen er det areal, der senest har været anvendt som planteskole for haven. Afsnittet med planteskolen er dog aldrig blevet udviklet og indlemmet i det samlede haveanlæg. Planteskolen har dog både spændende eksoter og selvgroede vækster, der gør arealet meget attraktivt til fremtidig udvikling af nye geografiske temaer i Geografisk Have. Brynet ud mod plænen i planteskolen udgøres af en varieret velplejet bevoksning. Inde i selve bevoksningen er der en meget karakterfuld allé med Blomstring i fine farver vækker fryd i Idéhaven. henholdsvis en række birketræer og med thuja. Høje skovfyr vokser mellem 5 meter høje rhododendron. Et mindre afsnit virker tilgroet, men er rig på sjældne træer. Længst mod syd har der været stormfald efter orkanen i ´99. En junglesti med aktiviteter fører ind gennem en mindre del af planteskolen. Planteskolen har mange interessante planter og stort oplevelsespotentiale, der bør synliggøres til glæde for havens gæster. I dag fremtræder arealet dog tilfældigt, hvorfor det anbefales at lave en plan for og udføre en gennemgribende skovning. Rhododendron står mellem skovfyr i planteskolen. Birk og thuja danner en flot allé inden i planteskolen. 35 Topografi og vand Geografisk Haves særkende er ikke mindst topografien. Haven ligger på et højdedrag, der strækker sig fra nord mod syd. Den nordligste del af haven ligger i kote 44 med et svagere fald mod syd til kote 38, hvor der opstår en mindre østvestgående lavning. Lavningen fortsætter i havens østlige del gennem det område vi kender som Syvdalen. Her er terrænet i Aksel Olsens tid omformet og gjort dramatisk ved at grave en dybere rende og lægge overskudsjorden om på skråningerne og derved skabe havens karakteristiske dalmotiv. Terrænfaldet fortsætter gennem Syvdalen ned mod Dalby Møllebæk, der omtrentligt ligger i kote 15. I havens vestlige del er terrænfaldet knap så markant, om end der er kuperede fremspring og terrænformationer, der giver en rig variation på havens sydligste område. Terrænet stiger en smule mod syd fra kote 38 i den østvestgående lavning til kote 42, hvor Rosenhaven og den gamle planteskole ligger i dag. I planteskolen sydøst for Minibyen falder terrænet fra kote 39 på nogle stejle skråninger til kote 15 i Dalby Møllebæk. Når man står i havens nordlige ende og betragter 36 terrænfaldet fra nord mod syd, opleves det åbne rum med græsplænen mellem den vestlige og den østlige haves afgrænsende bevoksninger, som et flot og fint landskabskig med et relativt, jævnt fald mod den åbne horisont i syd. Havens topografi er dermed både det naturligt forekommende terræn og en opbygning af nye terrænformer, der er menneskeskabt og gjort med henblik på at skabe særlige motiver og stedslige kvaliteter. Derfor vil det for fremtiden være naturligt at fortsætte med at regulere terrænet i et omfang, som gør at de overordnede landskabsrum og eksisterende kvaliteter bevares, men at der samtidig tilpasses og ændres på terrænet lokalt, hvor det har en landskabelig værdi eller kan bedre vækstbetingelserne for planterne. Visse dele af Geografisk Have er vandlidende. Det er et problem, der kun er blevet værre gennem de senere år, hvorfor der i implementeringen af Masterplanen for haven er denne forudsætning, at der skal ske en regulering af vandet, så vækstbetingelserne for havens planter generelt bedres og man hindrer, at særlige bevaringsværdige planter dør. Syd for væksthusene, i nogle af idéhaverne og i Syvdalen er der stående vand eller vand, der danner render på tværs af stierne. Dette er et problem både for adgangsforhold og planternes trivsel. På kortet er angivet terrænpile, der indikerer terrænets faldretning. Heraf ses tydeligt, at der er et rimelig jævnt fald fra nord mod syd, der er en særlig markant slugt i Syvdalen og et naturligt forekommende dalstrøg langs Dalby Møllebæk. De terrænmæssige forhold og vandproblemer skal undersøges nærmere for at kunne belyse de rette tiltag til at bedre og sikre havens eksisterende planter. Det vil være oplagt at anvende LAR (Lokal Afledning af Regnvand) som metode til at regulere, forsinke og opsamle overfladevandet. Gennem forskellige LAR tiltag vil man kunne bevare kostbare planter og plantesamfund og samtidig demonstrere og inspirere til anvendelse af nye metoder til håndtering og nyttiggørelse af fremtidens regnvandsmængder i det moderne haveanlæg. tzaus k Ran et Aagærd Vej et gærd Lund Mariesm indevej 37 1:4000 Henri t Lundgærde Aagærdet erik 2 Fred et Aagærd Vej et ærd Aag tian 3 Chris tian 3 Chris Vej Vej ej eas V oroth Dr. D Ve j Ch ris to ffe r 2V ej Er ik Gl ipp in gs Ve j Volmersvej n4 tia ris Ch j Christoffer 2 Vej ds nu j Ve ls be gA rtu He j Ve B Sigbritsvej ræ nd kj æ rga de t. K 4 Ve j ve as Hertug Abels Vej yr Th Sc tian Chris Afstrømningsretninger j ve as yr Th
© Copyright 2024