BØRNEREGLER 2010-11 Basketballreglerne for ungdomsspillere i aldersgrupperne under 14 år hedder børneregler. Børnereglerne er opdelt i fire særskilte sæt regler, der dog minder meget om hinanden. Reglerne er progressivt bygget op og tager udgangspunkt i de internationale regler med ændringer tilpasset de enkelte aldersgrupper. Reglerne gælder for U8 Mikro, U10 Miniyngste, U12 Miniældste og U14 drenge/piger. Børneregler generelt Basketballreglerne for vores spillere i U8-U14 hedder børneregler. De skulle gerne gøre reglerne lettere at forstå for spillere, trænere og forældre. Reglerne er progressivt bygget op og tilpasset spillernes udvikling og alder – dvs., at reglerne gradvist bliver sværere og tilnærmer sig de regler som voksne spiller efter. For de mindste skal legen og glæden være i højsædet, både til træning og kamp. Derfor spiller de mindste (U8-U10 og U12) heller ikke om mesterskaber og medaljer, da det er glæden og legen i basketballspillet, vi ønsker at fokusere på. Børnene skal have det sjovt - en ting at tænke på, når man står som træner, måske sidder som medlevende forælder på tilskuerpladserne eller dømmer kampen. Aldersgrænser Børnereglerne gælder for U8 – U14 piger og drenge jf. DBBFs fælles turnerings-reglement, § 4. DBBFs aldersgrænser følges, men skolekammerater fra samme skole og samme klassetrin kan spille på samme hold, uanset forskel i alder. Spillere der er yngre må gerne deltage såfremt dette af klubben vurderes som værende i orden. Fair Play For de mindste har basketball et fortrin frem for en lang række andre idrætsgrene idet der tages sociale hensyn i reglerne. Det er ikke kun de bedste spillere, der får lov til at være på banen. Alle skal om muligt have lige meget spilletid, og ingen kan komme på banen i mere end én periode mere end holdkammeraterne. Et er reglerne og noget andet "ånden" bag paragrafferne. Som mange andre steder, kan reglerne bøjes og (mis)bruges. Vi vil gerne forhindre, at en træner beder den dårligste spiller om fx at simulere en skade for at have en god spiller på banen. Det kræver også forældrenes forståelse og hjælp. Heldigvis er der landet rundt en bred forståelse for, at det i sidste ende ikke gælder om at vinde den enkelte kamp, men derimod om at alle får oplevelsen af at spille og have det sjovt! Ingen kan i øvrigt sige at den bedste ungdomsspiller også ender med at være den bedste som seniorspiller. Det vigtigste er at alle bevarer glæden til spillet, frem for at gå op i sejre og spekulationer om, hvem der er den bedste på holdet. Når du dømmer, så tilpas reglerne til spilleniveauet. Døm hvis det har betydning for kampen, eller hvis det giver spillerne dårlige vaner, ellers lad være. Du er mere hjælper og vejleder for børnene end egentlig dommer, og din fornemste opgave er at være med til at give børnene en god oplevelse. Børneregler har forbud mod zoneopdækning og zonepres, bla. fordi personlig opdækning fremmer børnenes teknik. I en kamp med zoneopdækning har angriberne desuden svært ved at score, og for børnene er det sjovest med mange scoringer. Børneregler - oversigt over forskelle 2010-11 Oversigten er beregnet til at give et overblik – de nærmere omstændigheder, i forbindelse med afvikling af kampe og stævner, beskrives mere konkret i de efterfølgende regler for hver aldersgruppe U8 Mikro U10 Miniyngste U12 Miniældste U14 dr/pi stævne stævne stævne/rækker rækker DM nej nej nej ja Pokal nej nej ja ja Turneringsform Mesterrækker nej nej ja ja Kamppoint/stillinger nej nej ja ja Score ja ja ja ja 4 *) 4 5 5 6-8 (anbefaling) 6-8 (anbefaling) 12 12 4x10 fast 4x10 effektiv Spillere på banen Max spillere på holdet Spilletid 4x7 fast (anbefaling) 4x7 fast (anbefaling) Kurvehøjde 2,60 (gerne lavere) 2,60 2,60 3,05 Boldstørrelse 5 5 5 5 (pi) / 6(dr) Dommerkast alle perioder alle perioder 1. periode 1. periode 3 point nej nej nej ja 3 sekunder nej nej skøn ja 5 sekunder nej nej nej ja 8 sekunder nej nej nej ja 24 sekunder nej nej nej ja personligt ½ bane personligt ½ bane personligt personligt Hjælpeforsvar OK nej nej ja ja Forsvar Zone tilladt nej nej nej nej Traps/dobbetteam tilladt nej nej nej nej 20 points regel Stjæle bolden ud af hænderne på sin modstander (holdt bold) nej nej ja ja nej nej ja ja Blokere skud nej nej ja ja Dobbeltdribling nej Nej skøn Ja (evt. skøn) Skridt nej Nej skøn Ja (evt. skøn) Stjæle bold på indkast Ikke tilladt kun i 3-sek tilladt tilladt Personlig fejl forseelse ja ja Fejl i scoringsforsøg forseelse forseelse 1 point plus indkast (scoring 3 point) som senior som senior Straffekast nej nej ja (4m) ja Time-out nej nej en pr. periode som senior *) DBBF’s BU-udvalg anbefaler, at man i U8 - hvis det er muligt - spiller på små baner på tværs og 3-3 - gerne på kurve der er lavere end 2,60 fx 2,00 m eller 2,25 m U8 – Mikrobasket Der spilles efter de internationale regler med de undtagelser, der er anført nedenfor, hvilket har til formål at lette børnenes spil og fremme legemomentet, FAIR PLAY og de sociale aspekter. Personlig opdækning er påbudt og en evt. overtrædelse påtales—der spilles kun halvbaneforsvar Dommere og trænere er også spilvejledere og skal hjælpe alle til at forstå og spille efter ånden i Reglerne Der spilles 4 mod 4 Som udgangspunkt spilles der 4 x 7 minutter fast tid Alle spillere skal som udgangspunkt spille lige lang tid og ingen må spille mere end en periode mere end de andre—man bør deltage med 6-8 spillere pr. hold pr. stævne Der føres score, men tælles ikke kamppoint og der bliver ikke ført en stilling Fejl dømmes som forseelse (ligesom fx udebold) Der spilles ikke med 3-point og straffekast Der spilles ikke med tilbagespil og de forskellige tidsbegrænsningsregler som 3, 5, 8 og 24 sekunder Det er ikke tilladt at tage bolden ud af hænderne på en modstander (ingen holdt bold) - derfor starter vi også hver periode med et dommerkast. Skulle en spiller stå for længe med bolden i hænderne uden at aflevere, skyde eller drible, kan spillederen fløjte og sætte spillet i gang med et indkast til det samme hold fra nærmeste sidelinje. Dette er for at skabe mere flow og tempo i spillet Forsvaret kan ikke stjæle bolden direkte fra et indkast. Skulle det ske, skal indkastet tages om. Undtaget herfra er indkast afleveret direkte ind i 3-sekundfeltet, som altså godt må stjæles Det er ikke tilladt at blokere et skud før bolden tydeligt har forladt angriberens hænder Ingen timeouts Der dømmes som udgangspunkt ikke for dobbeltdribling og skridt – skulle en spiller drage fordel af dette bør spillederen forklare hvad der er galt – om nødvendigt kan spillet stoppes inden der forklares og herefter sættes spillet i gang igen med et indkast fra nærmeste sidelinje til det samme hold der havde bolden Turneringsform Alle kampe afvikles i form af stævner. Et stævne afvikles som alle-mod-alle for 4 hold – om nødvendigt kan der justeres op eller ned. Alle hold møder samtidig og ved ankomst får man at vide hvornår man skal spille. Afbud meldes efter gældende regler til arrangerende klub – udebliver hold uden afbud falder der en bøde. I hver stævnerunde” spiller alle hold. Puljerne er forskellige fra runde til runde. Stævnerne afvikles alle mod alle. Man kan afvikle på 1 eller 2 baner samtidig. For ikke at stævnerne bliver for lange justeres på kamptiden i forhold til antal hold pr. stævne. Vi opfordrer til at der afvikles på mindre baner fx tværbaner og gerne som 3-3. For U8 kan det anbefales, at justere kurvehøjden yderligere ned end 2.60m såfremt dette er muligt. Der spilles med boldstørrelse 5— der kan med fordel anvendes lettere bolde—fx Spordas—kontakt DBBF hvis du vil vide mere Fair Play Spilvejlederen (dommeren) skal være opmærksom på, at reglen om ikke at notere fejlene ned ikke udnyttes for at få en fordel fx at bede om at få spilleren skiftet ud eller tage en snak med spiller/træner. Sker dette skal det påtales overfor træneren for det pågældende hold. U10 Mini Yngste Der spilles efter de internationale regler med de undtagelser, der er anført nedenfor, hvilket har til formål at lette børnenes spil og fremme legemomentet, FAIR PLAY og de sociale aspekter. Personlig opdækning er påbudt og en evt. overtrædelse påtales—der spilles kun halvbaneforsvar. Dommere og trænere er også spilvejledere og skal hjælpe alle til at forstå og spille efter ånden i reglerne Der spilles 4 mod 4 Som udgangspunkt spilles der 4 x 7 minutter fast tid Alle spillere skal som udgangspunkt spille lige lang tid og ingen må spille mere end en periode mere end de andre—man bør deltage med 6-8 spillere pr. hold pr. stævne Der føres score, men tælles ikke kamppoint og der bliver ikke ført en stilling Fejl dømmes som forseelse og derfor skydes der heller ikke straffekast – dog giver fejl i scoringsforsøg 1 point og bolden på sidelinjen udfor straffelinjen eller 3 point ved scoring. Spilvejlederen (dommeren) skal være opmærksom på, at reglen om ikke at notere fejlene ned ikke udnyttes for at få en fordel fx at bede om at få spilleren skiftet ud eller tage en snak med spiller/træner. Sker dette skal det påtales overfor træneren for det pågældende hold Der spilles ikke med 3-point og straffekast Der spilles ikke med tilbagespil og de forskellige tidsbegrænsningsregler som 3, 5, 8 og 24 sekunder Det er ikke tilladt at tage bolden ud af hænderne på en modstander (ingen holdt bold) - derfor starter vi også hver periode med et dommerkast. Skulle en spiller stå for længe med bolden i hænderne uden at aflevere, skyde eller drible, kan spillederen fløjte og sætte spillet i gang med et indkast til det samme hold fra nærmeste sidelinje. Dette er for at skabe mere flow og tempo i spillet Forsvaret kan ikke stjæle bolden direkte fra et indkast. Skulle det ske, skal indkastet tages om. Undtaget herfra er indkast afleveret direkte ind i 3-sekundfeltet, som altså godt må stjæles Det er ikke tilladt at blokere et skud før bolden tydeligt har forladt angriberens hænder Ingen timeouts Der dømmes som udgangspunkt kun for dobbeltdribling og skridt i de tilfælde, hvor en spiller bevidst drager fordel af dette – dette er en forseelse der giver det andet hold bolden ved nærmeste sidelinje. Spillederen bør altid forklare hvad der er galt – om nødvendigt kan spillet stoppes inden der forklares og herefter sættes spillet i gang igen med et indkast fra nærmeste sidelinje til det samme hold der havde bolden. Turneringsform Alle kampe afvikles i form af stævner. Et stævne afvikles som alle-mod-alle for 4 hold – om nødvendigt kan der justeres op eller ned. Alle hold møder samtidig og ved ankomst får man at vide hvornår man skal spille. Afbud meldes efter gældende regler til arrangerende klub – udebliver hold uden afbud falder der en bøde. I hver stævnerunde” spiller alle hold. Puljerne er forskellige fra runde til runde. Stævnerne afvikles alle mod alle. Man kan afvikle på 1 eller 2 baner samtidig. For ikke at stævnerne bliver for lange justeres på kamptiden i forhold til antal hold pr. stævne. Vi opfordrer til at der afvikles på mindre baner fx tværbaner. For U10 kan det anbefales, at justere kurvehøjden yderligere ned end 2.60m såfremt dette er muligt Der spilles med boldstørrelse 5— der kan med fordel anvendes lettere bolde—fx Spordas—kontakt DBBF hvis du vil vide mere U12 Mini Ældste Der spilles efter de internationale regler med de undtagelser, der er anført nedenfor, hvilket har til formål at lette børnenes spil og fremme legemomentet, FAIR PLAY og de sociale aspekter. Personlig opdækning er påbudt, dette medfører bl.a., at to spillere ikke må dække den samme modspiller, dvs. at fælder/traps/doubleteam og zonepres (hel- eller halvbane) ikke er tilladt. Overtrædelse påtales første gang overfor den pågældende træner og ved gentagne tilfælde straffes med 2 straffekast Når et hold fører med 20 points eller derover må der kun spilles halvbaneforsvar Et hold består af min. 5 og max. 12 spillere. Der skal altid være 5 spillere på banen, hvis det er muligt Indskiftning på grund af en skadet spiller eller ved 5. fejl tæller som en hel periode En spiller, der udgår med en skade, må først genindtræde i efterfølgende perioder Ingen spiller må spille mere end én periode mere end en medspiller, medmindre denne er skadet eller udvist for 5. fejl Der spilles 4 perioder á 10 min. fast tid. Kampuret stoppes dog ved straffekast, timeout og ved dommerens tegn. De sidste 2 min. af 4. periode spilles der dog med effektiv tid. I tilfælde af, at turneringen afvikles som stævner, kan periodelængden ændres i lighed med reglerne for U8 og U10 Straffekastafstanden er 4,00 m. og der spilles til lav kurv (2,60 m.). En scoring på straffekast kan ikke annulleres. Opstilling ved straffekast: straffekastskytten og max. 2 modspillere og 2 medspillere langs siderne Skridt- og tidsreglerne dømmes efter dommerens skøn (fordel – ikke fordel) 3-points reglerne bruges ikke og scoring under spil kan kun tælle 2 point Der er ikke forbud mod tilbagespil Der må ikke skiftes ud i løbet af en periode, heller ikke under timeout, dog med undtagelse af skader eller 5. fejl En kamp kan ende uafgjort, hvorved begge hold får 1 kamppoint I kvartfinaler, semifinaler og finaler i pokalturneringen, skal der benyttes 10 – 12 spillere. TU kan dispensere for klubber, der kan dokumentere at have færre medlemmer i årgangen(e). Der spilles ikke om DM i U12 Bonuspoint I mesterrækker gives ét bonuspoint, hvis holdet er mindst 10 spillere. I øvrige rækker gives ét bonuspoint, hvis holdet er mindst 8 spillere. U14 Drenge/Piger Der spilles efter de internationale regler med de undtagelser, der er anført nedenfor, hvilket har til formål at lette børnenes spil og fremme legemomentet, FAIR PLAY og de sociale aspekter. Personlig opdækning er påbudt, dette medfører bl.a., at to spillere ikke må dække den samme modspiller, dvs. at fælder/traps/doubleteam og zonepres (hel- eller halvbane) ikke er tilladt. Overtrædelse påtales første gang overfor den pågældende træner og ved gentagne tilfælde straffes med 2 straffekast Når et hold fører med 20 points eller derover må der kun spilles halvbaneforsvar Et hold består af min. 5 og max. 12 spillere Der skal altid være 5 spillere på banen, hvis det er muligt. Indskiftning på grund af en skadet spiller eller ved 5. fejl tæller som en hel periode. En spiller, der udgår med en skade, må først genindtræde i efterfølgende perioder Ingen spiller må spille mere end én periode mere end en medspiller, medmindre denne er skadet eller udvist for 5. fejl Hvis en spiller må forlade banen på grund af skade eller 5. fejl, erstattes denne af en anden spiller i enighed med den anden udskiftningsleder under hensyntagen til FAIR PLAY og reglen om at ingen spiller må spille mere end en periode mere end de andre Der må ikke skiftes ud i løbet af en periode, heller ikke under timeout, dog med undtagelse af skader eller 5. fejl Ved ekstraperioder i drenge / pige rækken er seniorernes udskiftningsregler gældende, hvorfor kravet om antal spillede perioder ophæves I kvartfinaler, semifinaler og finaler om UDM og i kvartfinaler, semifinaler og finaler i pokalturneringen, skal der benyttes 10 – 12 spillere. TU kan dispensere for klubber, der kan dokumentere at have færre medlemmer i årgangen(e) Bonuspoint I mesterrækker gives ét bonuspoint, hvis holdet er mindst 10 spillere. I øvrige rækker gives ét bonuspoint, hvis holdet er mindst 8 spillere. Ovenstående sæt børneregler er sidst ændret på Rigsdagen 2010 Find reglerne hver for sig på www.basket.dk hvor de kan hentes som PDF-filer Udarbejdet af DBBF’s Børne- og Ungeudvalg, september 2010
© Copyright 2024