MADSENS GRYDE OPSKRIFT SLAGTERENS OPSKRIFT Når slagter Madsen vil hygge om middagsbordet sammen med sin familie eller gæster, er det ofte denne ret, som serveres. Madsens gryde bliver den kaldt blandt kendere! Når der rigtig skal være fest i slagterfamilien, sniger Madsen en ikke for lille sjat whisky i saucen - og efter, jeg har smagt whiskysaucen, kan jeg hilse og sige, at det bliver ”MADSENS GRYDE” ikke ringere af. Ingrediensliste: Skinkemignon / mørbradbøffer Bacon (tern) Løg (hakket) Champignoner (renset, kvarte) Cocktailpølser 1 dåse hakkede tomater Piskefløde eller creme fine Paprika & mel Bouillon Møllepeber Salt Tilbehør www.onsildslagtehus.dk Nr. Onsild Slagtehus ApS Gårdbutik Knivskarp kvalitet MØRBRADBØFFER I FLØDEPAPRIKASAUCE Bacon skæres i tern og sauteres - uden at brune, men nok til at fedtet er stegt af. De hakkede løg tilsættes, og det sauteres under let varme. Paprika og en god spiseskefuld mel tilsættes, og det sauteres sammen. Ca. ½ liter vand og en god bouillon tilsættes - koges sammen. En dåse hakkede tomater tilsættes sammen med fløden. Retten koger nu under svag varme, til saucen har en passende konsistens. Imens steges bøfferne på en pande i lidt olie; husk at krydre dem med møllepeber og salt. Efter bøfferne er stegte, tages de af panden. Herefter steges cocktailpølserne let på panden. Til sidst steges champignonerne let gyldne uden at brune. Champignon, pølser og bøffer tilsættes saucen, som herefter snurrer sagte under let varme. Retten eftersmages nu med salt, møllepeber, og lidt mere bouillon, hvis der mangler fylde. Hvis retten ikke er stærk nok, lidt mere paprika. Kartoffelmos eller løse ris egner sig fortræffeligt til denne ret. Velbekomme! www.onsildslagtehus.dk Nr. Onsild Slagtehus ApS Gårdbutik Knivskarp kvalitet
© Copyright 2024