Fakta om flåter
Skovflåten er ikke en tæge
Skovflåten, eller Ixodes ricinus som dens zoologiske navn er, er faktisk en stor mide. I folkemunde kaldes
den ofte for en ”tæge”; men det er zoologisk helt forkert. Tæger er nemlig en slags insekter og ikke mider.
Flåtens livscyklus består af fire stadier: æg, larve, nymfe og den fuldt udviklede flåt. Denne livscyklus tager
tre år at fuldføre; men kan variere i længde mellem 2 og 6 år. Flåter indtager i henholdsvis larve-, nymfe- og
voksenstadiet et enkelt blodmåltid for at kunne fortsætte udviklingen til næste stadie eller, for den voksne
hunflåts vedkommende, for at kunne producere æg. Indtagelsen af blod sker på et pattedyr eller en fugl,
hvor flåten sidder i et par dage. Når den er mæt, forlader den sin vært og gemt nede i vegetationen sker
fordøjelsen af blodmåltidet samt forvandlingen til næste stadie. Hunflåten lægger omkring 2000 æg. Såvel
larver som nymfer samt voksne flåter kan suge blod på mennesker. Det er i forbindelse med blodsugningen,
at flåten kan overføre sygdomsfremkaldende organismer til mennesker og dyr.
Hvor og hvornår finder man flåter?
Det syntes som om at skovflåterne er tiltaget i antal gennem de senere år. Det kan dels skyldes stigende
temperaturer og dels, at der bliver flere af flåternes vigtige værter, specielt rådyrene. Flåterne findes
sjældent i større mængder i velplejede haveområder. Her er plænerne kortklippede og bedene o.l. for
trimmede. Mindre mængder flåter kan der dog forekomme i byområder, hvis der er mange mus, pindsvin
eller fugle. Flåter er aktive fra marts til oktober. En tommelfingerregel siger, at temperaturen skal være
over 4-5 grader, for at flåterne er aktive. Som navnet antyder findes flåter mest i skove; især kratskove og
anden tæt vegetation. Det hænger sammen med, at de stiller store krav til omgivelserne. De er meget
følsomme over for udtørring. Den relative fugtighed skal være over 80%. Det betyder, at de flåter som
hunden, katten eller vi selv har fået på os, hurtigt dør, når de forlader værten og lander indendørs efter
endt blodsugning.
Hvordan undgår man at få flåter?
I teorien ville en begrænsning af f.eks. harer og rådyr i parker, haver og naturområder tæt på byer kunne
mindske risikoen for flåtangreb. I praksis ville sådanne tiltag kun kunne lade sig gøre i geografisk isolerede
områder, som på mindre øer. Man kan ligeledes begrænse færdsel på steder, hvor der er flåter, f.eks. i
skovene. Begge disse metoder ville afskære os fra en mængde pragtfulde oplevelser!
Anbefalingen er derfor at se problemet i forhold til, hvor stort det reelt er, og så tage nogle enkle
forholdsregler. Når man færdes i typiske ”flåtområder” f.eks. i skov- eller kratområder samt i områder med
langt græs, kan man beskytte sig ved at have tætsiddende tøj på, specielt på benene. Træk f.eks.
strømperne ud over bukserne eller hav buksebenene i gummistøvler. Børn angribes oftere end voksne på
overkroppen, omkring ørerne og i hovedbunden. Derfor bør man specielt se børnene efter disse steder.
Vær omhyggelig, for flåtens larve- og nymfestadier er ikke ret store. Har man mistanke om, at der kan være
flåter i tøjet, lægger man det blot i tørretumbleren eller på et sted, hvor der er tørt og varmt. Så dør
flåterne hurtigt. Et myggemiddel sprøjtet uden på tøjet kan have en afskrækkende effekt på flåterne.
Ønsker man at nedsætte risikoen for at få flåter på sin hund eller kat, kan man behandle med et flåtmiddel.
Spørg din dyrlæge om, hvilke muligheder der er.
Hvad gør man, når man har fået en flåt på sig?
Har man fået en flåt på sig, mindsker man risikoen for overførslen af flåtbårne sygdomme, hvis flåten
fjernes så hurtigt som muligt. Brug f.eks. en flåttang. Den kan købes på apoteket, men en almindelig pincet
kan udmærket bruges, man skal dog være lidt mere forsigtig. Undgå at knuse flåten. Tag fat om flåten så
tæt ved din hud som muligt og drej forsigtigt rundt. Så giver flåten slip. Vask derefter med sæbe og vand.
Eventuelle rester af flåtens munddele afstødes normalt spontant uden nogen komplikationer. Man bør dog
holde øje med bidstedet. Begynder der at udvikles rødme i en cirkel, eller et rundt område omkring
bidstedet, bør du søge læge.
Flåtbårne sygdomme hos mennesker
De fleste lægger slet ikke mærke til, at de har haft besøg af en flåt, der har suget blod. Dels mærker man
ikke, når flåter bider - i flåtens spyt er der nemlig bl.a. bedøvende stoffer. Dels er flåtens larver og nymfer
så små (1/2-2mm), at man oftest slet ikke får øje på dem.
Borreliose
Borreliose, en bakterieinfektion, har gennem de senere år været den mest omtalte flåtoverførte sygdom. Er
man uheldig og er blevet bidt af en flåt med Borrelia burgdorferi bakterier, kan infektionen udvikles meget
forskelligt. Et almindeligt tegn på en infektion er en ringformet afgrænset hudrødmen, der viser sig et 1-3
uger efter flåtbiddet. Denne rødmen breder sig langsomt med centrum i bidstedet. Milde lokale symptomer
som kløe og irritation forekommer også hos mange. Uspecifikke symptomer som træthed, led- og
muskelsmerter, hovedpine og feber kan forekomme. Er man blevet bidt af en flåt og har man symptomer,
bør man søge læge så man bliver undersøgt for Borrelia-infektion eller andre flåtbårne sygdomme.
Borreliose behandles med antibiotika.
Skovflåtencefalitis (tick borne encephalitis - TBE)
TBE er forkortelsen for tick borne encephalitis. Sygdommen er en infektion i hjernen og rygmarven
forårsaget af TBE-virus, og er den mest alvorlige af de flåtbårne sygdomme. TBE forekommer med forskellig
hyppighed omkring i Europa, hyppigst i det sydvestlige Finland og i Sverige.
Der går som regel 10-14 dage, fra man bliver smittet, til de første symptomer viser sig. De første 4-5 dage
oplever man feber, træthed, hovedpine og muskelsmerter. Derefter bliver ca. 2/3 raske.
Hos resten kan sygdommen imidlertid forværres til hjernebetændelse. Dette giver kraftig hovedpine,
svimmelhed, kvalme og opkastninger, nakkestivhed, psykiske symptomer og hos nogle, kramper og
muskelsvækkelser.
Viruset kan påvises ved en blodprøve og eventuelt en rygmarvsprøve. Da TBE er et virus, findes der ingen
behandling, hvorfor personer med TBE bliver indlagt på sygehus, hvor symptomerne lindres.
Der findes derimod en effektiv vaccine mod TBE. Hvis man bor eller opholder sig hyppigt i skovområder,
kan man tale med sin læge om, hvorvidt man bør lade sig vaccinere.
Anaplasmose
Anaplasmose er en flåtbåren sygdom forårsaget af bakterien Anaplasma phagocytophilum. Den
forekommer hos hund, kat, hest, kvæg og får men er også set hos mennesker. Bakterien overføres fra dyr
til mennesker fra en flåt, men det sker sjældent. Der er som regel ingen symptomer, men af og til ses milde
influenzalignende symptomer som feber, hovedpine, muskelsmerter, ledsmerter og slaphed. I sjældne
tilfælde ses mere alvorlige symptomer på sygdom i lunger, nyrer og nervesystem.
Anaplasmose kan påvises ved en blodprøve og behandles med antibiotika.
Babesiose
Babesiose er en sjælden sygdom, som skyldes infektion med en parasit, der hedder Babesia. Babesia ligner
meget den parasit, der er årsag til malaria, hvorfor symptombilledet ligner det for malaria (kulderystelser
og episoder med høj feber, muskelsmerter og udvikling af blodmangel). Babesia overføres fra dyr til
mennesker fra en flåt. Barbesiose behandles med en kombination af kinin og antibiotika.
Flåtbårne sygdomme hos hunde
Hunde kan blive syge af flåtbid, hvis de smittes med TBE-virus, Borrelia- eller Babesia-bakterier. De
almindeligste symptomer er, at hunden ikke vil spise, den er "i dårligt humør", har smerter i et eller flere
led og halter derfor, og den har feber.
Det er først inden for de sidste 20 år, at man har opdaget, at også hunde kan blive syge af flåtbårne
sygdomme. Derfor testes der stadig kun sjældent for flåtbårne sygdomme hos hunde. Det antages derfor at
flere hunde årligt dør af flåtbårne sygdomme, fordi de ikke får den korrekte diagnose.
Borreliose
Borrelia er den mest almindelige overførte smitte. I modsætning til mennesker får hunde sjældent rødt
udslet på bidstedet, så man opdager sjældent, at hunden er smittet før de viser mere alvorlige symptomer.
Disse kan være tilbagevendende anfald af høj feber, halthed og ledsmerter, evt. hævede led, hævede
lymfeknuder og nedsat nyrefunktion. Der kan også forekomme ansigtslammelser og epileptiske anfald.
Sygdommen medfører mange lidelser for hunden, men er ikke som sådan dødelig med mindre der opstår
nyresvigt.
Behandling er højdosis antibiotikum.
Anaplasmose
Symptomerne på Anaplasmose ligner symptomerne på Borreliose, men der forekommer ligeledes ”dårligt
humør”, manglende ædelyst og blodmangel. Hunde med Anaplasmose får ofte nyreskader, og de er
udsatte for næseblod pga. et lavere indhold af blodplader i blodet. Sygdommen vil oftest føre til døden hvis
den ikke behandles.
Behandling er højdosis antibiotikum.
TBE
TBE, er - som hos mennesker - en alvorlige flåtbårne sygdom. TBE angriber hjernen, og giver feber,
kramper og synsforstyrrelser. En angrebet hund vil ofte holde hovedet i en underlig skæv stilling.
Behandlingen består af væske, febernedsættende medicin samt beroligende og krampedæmpende
medicin.
Babesiose (piroplasmose eller blodpis til hos hunde)
Babesiose er en infektion som opformeres i de røde blodlegemer, der derved sprænges. Det resulterer i en
betændelsesreaktion, der blandt andet medfører skader i blodkarrenes vægge, mangel på røde
blodlegemer og risiko for organskader. Symptomerne er feber, appetitmangel, svaghed og der kan ses
mørkfarvet urin, gulsot, opkastninger, nervøse symptomer og hurtig vejrtrækning.
Behandling: der er godkendt forskellige lægemidler til behandling af babesia-infektion i forskellige lande.