Nyhedsbrev januar/februar 2011 Værestedet Milepælen, Svendborggade 3, 2100 Kbh. Ø Tlf. 3317 4878 www.milepælen.dk Siden sidst: Temadagene er vel overstået og referatet fra turen udkom på et særligt temanummer af nyhedsbrevet. Claus er startet og der er et par hænder mere til at dække behovet for spændende aktiviteter i Milepælen. Claus er godt i gang med at lave ture ud af huset, sportsarrangementer og at være med til at skabe godt humør i huset. Vi havde nogle dejlige arrangementer i forbindelse med jul og nytår: Klippe-klistredagen, julefrokosten, juleaften og nytårsskålen. Til julefrokosten var vi så mange at vi måtte låne bestik ude i byen for at have nok til de 43 deltagere. Vi har fået en ny hjemmeside der er interaktiv, således at du selv kan skrive dine egne indlæg hjemmefra eller deltage i debatten. Nu er det et nyt år med nye spændende oplevelser. Der er allerede planlagt 2 ferieture: en til Sønderjylland og en til Budapest. Der er god tilslutning til begge ture. Badminton holdet kan godt bruge et par spillere mere. Du kan blot henvende dig til Stig som vil guide dig videre herfra. Zumba begynder igen kl. 11 hver torsdag, så hvis du har lyst til at få lidt sved på panden så mød op!! Fisketurene begynder lige så snart isen er ude af havnen. Hold øje med hjemmesiden og opslagstavlen. Evaluering af aktiviteter skal gøres fra februar. Det betyder at vi skal se på de tilbud der er og vurdere om ”posen skal rystes” Måske er der nye og spændende aktiviteter som vi ikke har prøvet før! Leder Sne, slud og kulde har betydet, at vi alle har skøjtet rundt på vej til Milepælen. Men Milepælen skøjter ikke rundt længere rent organisatorisk, idet vi er blevet en del af det nyoprettede ”Center City”. Her er vi placeret med værestederne: Ottilia i Valby, Lyrskovgade og Café Rose på Vesterbro, Pegasus og Amadeus i Sydhavnen, Fountain House på Østerbro og Linnésgade og Sinds Hjerte i City. Derudover er der følgende Bosteder i vores nye center: Kollegiet i Borgervænget på Østerbro, Dannebrogsgade på Vesterbro og Tranehavegård I + II i Sydhavnen. Jeg glæder mig meget til, at dette samarbejde kommer i gang, og startskuddet til det sker d.1.+ 2. februar, hvor jeg med alle de andre ledere i organisationen skal på temadage. Her skal vi drøfte rammerne for vores samarbejde, hvordan vi skaber sammenhæng i vores tilbud og hver især beskrive, hvordan vi vil leve op til Københavns Kommunes rammeplan for socialpsykiatrien – recovery, brugerinddragelse og effektmåling, samt flow, match og beskæftigelse. Du kan læse vores udviklingsmål på vores hjemmeside. Der vil blive arrangeret ture, hvor du som bruger for mulighed for at besøge de andre tilbud i Center City, og de vil også komme på besøg hos os – så tag vel imod dem. Vores nye chef er Kim Støving, som vil komme og hilse på på et husmøde. Vi har desuden haft et internt tilsyn, hvor 2 medarbejdere fra Central Forvaltningen talte med en bruger, medarbejderne og undertegnede for at afdække, om vi lever op til forventningerne til et § 104 tilbud. Jeg har set den foreløbige rapport, og den ser rigtig fin ud. Når den endelige foreligger, vil du kunne læse den på hjemmesiden. Vinter hilsner fra Helle Larsen Leder af Milepælen
© Copyright 2024