hér. - Sydhavnen

Foto: Søren Gelineck
Mangfoldighed
Solidaritet og fællesskab
i et Sydhavnen i forandring
Brug din stemme den 19. november
www.sydhavn.enhedslisten.dk
Plads til alle
– mangfoldighed i Sydhavnen
Sydhavnen har i mange år været en mangfoldig
bydel, hvor etnicitet, køn, religiøse holdninger og
seksualitet er ligegyldig – da vi alle er Sydhavnere.
Vores lokale stolthed, Boldklubben Frems
supportere, støtter seksuelle minioriteters rettigheder og anti-racisme. På Karens Minde har Somaliske kvinder fået cykelundervisning på
området side om side med pensionerede
­jyske stavgængere og børn med forskellig religion og etnicitet har fundet sammen på Børne­
nes Dyremark om deres dyr.
2
Når beboerne tager ansvar for bydelen til for eksempel borgermøder eller store rengørings­
dag – så er vi sammen om det – for vi er Sydhavnere.
Sådan skal der blive ved med at være – vi vil i
Enhedslisten Sydhavnen fortsat kæmpe for en
mangfoldig bydel med plads til alle og stå
sammen mod fremmedhad og højreradikale.
Vores kandidat:
John Andersen
Jeg hedder John Andersen og stiller op til kommunalvalget for Enhedslisten i Sydhavnen. Jeg er
58 år og kom til København fra Nordjylland i 1973.
Siden 1985 har jeg boet i haveforeningen Frederikshøj i Sydhavnen. Jeg har 3 drenge (31, 23 og 12)
og er bedstefar til 2 fantastiske drenge på 2 og 4,
der også bor i Sydhavnen.
Jeg er uddannet sociolog. Bekæmpelse af fat­
tigdom og social ulighed har altid været en af
mine mærkesager. I 1990’erne havde jeg den store
fornøjelse at lave forskning om kvarterløft og nærdemokratiet i Sydhavnen
Til daglig arbejder jeg som professor på RUC på
Plan, By og Proces med boligpolitik og byplanlægning. For nogle år siden lavede vi forskning om le­
vevilkår og trafikpolitik i Sydhavnen. Det
viste sig, at Sydhavnerne opfattede trafikbelast­
ning som det vigtigste problem i bydelen.
Planloven og kommunal­fuld­magten skal ­æn­­dres,
så der kan laves demokratisk og ikke pro­fit­
sty­ret planlægning og flere bill­ige boliger. Den
almene boligsektor skal styrkes markant i København. København slås stadig med eftervirkningerne af forvandlingen af boligmarkedet til et pyramidespil frem til finanskrisen i 2008. Den halvprivate
konstruktion By og Havn skal under demo­
kratisk kontrol i stedet for at fungere mere eller
mindre efter profitprincipper.
Min yndlingsplet i byen er Tippen i Sydhavnen – vild magisk natur og bålpladser – en kon­
trast til alt det planlagte i byens rum. Jeg er en
stor fan af byens alternative miljøer, kolonihaverne
og byens små oaser. Mere af den slags i København.
Kommunalvalget handler om, hvad for en
by vi vil have!
Skal bypolitikken handle om at sikre mangfoldig­
heden, grøn og demokratisk planlægning,
social lighed og ubureaukratiske offentlige
institutioner, der møder borgerne med respekt –
eller er det den nyliberale bypolitik, der handler om
at please markedet og investorerne og om mere udlicitering, kontrol af arbejdsløse, større ulighed og
mere fattigdom.
Byens udvikling er alt for vigtig til at overlade
til teknokrater og private investorer. Derfor
skal du stemme til kommunalvalget.
Stem med hjertet og hjernen.
Stem på Enhedslisten
3
Gratis glæder & skurbyen som
ungdomskulturhus
I Kommunens budget for 2013, som Enhedslisten er en del af, er der sat midler af til at renovere
”Skurbyen” på Karens Minde. Det er en efterhånden gammel bygning, som desværre aldrig er
blevet godkendt til opførelse. Derfor ville Københavns Ejendomme rive den ned 1. januar 2013.
Lokale borgere, og de omkringliggende aktører på Karens Minde, ønskede at bevare byggeriet
frem for at rive det ned. Det er blevet hørt af et politisk flertal.
Ved at renovere Skurbyen kan bygningen blive
en del af de kulturelle tilbud, som Karens Minde
i forvejen er fulde af, men give plads til nye og anderledes aktiviteter til glæde for hele Sydhavnen.
Beløbet til renovering er dog meget beskedent. Det er kun nok til at få ordnet de mest
nødvendige renoveringsopgaver og mangler på
bygningen. Vi vil derfor arbejde for at der i de kommende budgetter findes de resterende penge til at
4
give bygningen en større renovering samt indretning. Det vil vi gøre både i Lokaludvalget, samt i BR
på Rådhuset.
Vi ser gerne at Skurbyen blev brugt til et gratis
tilbud til glæde for flest mulige. Det kunne
blandt andet være etableringen af et Ungdoms­
kulturhus, efter samme model som Kraftwerket i
Valby, med specielle værksteder og faciliteter.
Med et mindre tilskud fra Kommunen, ville unge
Sydhavnere kunne komme ind fra gaden og blive
en del af brugerdemokratiet og få ansvar for
stedet. Her kunne de få mulighed for at realisere
deres projekter, hvad end det er teater, rollespil,
koncerter eller multimedie eller kunst udstillinger.
Gratis kreative udfoldelsesmuligheder i
Sydhavnen, er en mangelvare, og på borgermøder
har unge fra bydelen tidligere efterlyst nogle gratis
lokaliteter til de unge, så de ikke skal nøjes med at
hænge ud på gader og pladser.
Sydhavnens halve hus
Enhedslisten har rejst sagen om Sydhav­
nens Halve Hus.
til noget andet end traditionelle kollegieværelser
kunne bo.
Finanskrisen har sat sine tydelige spor mange
steder i samfundet. ”Det Halve Hus” er et godt
eksempel på dette. Bygningen har stået tom siden
byggeriet gik i stå i 2008. Det blev i 2010 overtaget
af finansiel stabilitet, grundet ejernes, (Eik Banks)
konkurs med en gæld på 518 mill. , som nu er overgået til skatteyderne.
Sydhavnens halve hus ligger placeret som en
port mellem det ”gamle” og det ”nye” Sydhavnen.
”Det halve hus” kan blive en måde at binde det gamle og det nye Sydhavn sammen – en bro mellem de
to, hvor det er attraktivt for beboere i både det nye
og det gamle at være og opholde sig, men det kræver liv, og mennesker af kød og blod. Vi har en vision
om (ud over kollegiet) at skabe at skabe et kunstnerisk iværksættermiljø med værksteder, øvelokaler
o. lign. som kan være medvirkende til at skabe et
mere dynamisk Sydhavn.
Enhedslisten Sydhavnen mener, at denne
bygning må kunne anvendes til det fælles bedste i
stedet for at stå og samle støv. Samtidig er Aalborg
Universitet KBH. flyttet til bydelen, lige på den anden side af Sydhavnsgade, hvilket har skabt ideen
om 100 nye kollegieværelser, i stedet for tomme kontorer. Kollegiet kunne nytænkes, så det i stedet for
små enkelmandsværelser, kunne oprettes som
­bofællesskabskollegier, hvor man boede 5-6 mennesker sammen med fælleskøkken, bad og stue.
Dette ville skabe et socialt, solidarisk og alter­
nativt fællesskab, hvor unge, som havde lyst
Arealet, der hører til uden for ”Det halve hus”
kunne ligeledes blive brugt til fælles køkkenha­
ve, hvor man som Sydhavnsbeboer kunne få lov til
at have en andel af denne og dyrke sine egne grøntsager. Dette ville kunne skabe et større fælles­
skab blandt beboere i Sydhavn, i stedet for tomme
symboler på griskhed og konkursrytteri.
5
Borgerne er de bedste planlæggere
Bydelsplanlægning 1. Maj.
Som optakt til kommunalvalget i efteråret havde
to medlemmer af Enhedslisten (den ene var John
Andersen) lavet et borgerdemokratisk ekspe­
riment. Ideen var at gøre 1. Maj aktiv ved, at folk
selv kom med forslag til forbedring af deres bydel.
Folk blev bedt om at sætte grønne prikker , hvor
de godt kan lide at færdes og at sætte røde prikker,
hvor der er plads til forbedringer. Desuden blev folk
bedt om at skrive konkrete forbedringsforslag ned.
Resultatet blev:
Populære steder i Sydhavnen er de grønne
områder: Tippen, Vestre Kirkegård, Valbyparken
og Fiskerihavnen. Derudover nævnes de mange
populære samlings- og mødesteder i bydelen, som
Karens Minde, Cafeen på Mozarts Plads, Kvartershuset på Borgbjergvej og Medborgercenteret på
hjørnet af Peter Sabroes Gade og P. Knudsens Gade.
Steder med plads til forbedringer: Her
nævnes først og fremmest belastningen fra de store trafikårer: P. Knudsens Gade, Ellebjergvej (inkl.
krydset Sjælør Boulervard/Ellebjergvej, Sydhavns
6
Plads, Sydhavnsgade. Desuden betegnes Scandiagade og områderne omkring både omkring Sjælør
Station og Sydhavns Station som ”kedelige og uinspirerende”.
Mange var generet af knallertkørsel.
Forbedringsforslagene for Sydhavnen var
blandt andet følgende:
1. Trafikreduktion og forskønnelse og forgrønnelse af Sjælør Station og Sydhavn Station
2. Udendørs cross-fitt, basket , skaterrampe, par­
kour­baner på fx Mozarts Plads (på busstopsiden) eller på området bag Fakta Gustav Bangs
Gade
3. Blomsteranlæg på Mozarts Plads
4. Borgerservice på Karens Minde eller Kvartershuset
5. Metrostation på Mozarts Plads
6. Lokalafdeling af distrikspsykiatrien i Sydhavnen
7. Oplyst løberute på Tippen eller i Valbyparken
8. Væk med pigtrådsindhegningen ved enden af
Thomas Koppels Alle
Sydhavnsskolen som fælles
overbygningsskole?
Sydhavnen har to skoler indtil nu, Bavnehøj
skole og Ellebjerg skole. Snart vil Sydhavnen
få endnu en skole på Teglholmen, Sydhavnssko­
len. Denne skole ligger således i det nye Sydhavn i
modsætning til de to andre, som ligger i det gamle.
For at skabe et mere samlet og dynamisk Sydhavn
mener Enhedslisten Sydhavnen, at der er grund
til at tænke disse skoler i en sammenhæng. Vores
forslag er at lave en fælles overbygningsskole
på Sydhavnsskolen, således at denne bliver for alle
elever i bydelen fra 7.-9. klasse. Ellebjerg skole og
Bavnehøj skole kunne dermed blive skole for elever
fra 0.-6. klasse, og derved ville børnene i Sydhavn
blive blandet på tværs af sociale lag og etnicitet.
Glem ikke regionsvalget
19. november er der valg til Region Hovedstaden. Enhedslisten vil sikre lokale jobs
og praktikpladser i regionens mange, store byggeprojekter. Vi vil have flere tog og
buslinjer ind til byen fra omegnskommunerne, så flere lader bilen stå. Vi vil forbedre
behandlingen til københavnere med psykiske lidelser. Alt for mange ender i dag i
fattigdom. Det kan ændres. Og på sygehusene skal ordentlige arbejdsforhold sikre
bedre behandling.
7
Mere liv
mindre biltrafik
De værste 3 hovedfærdselsruter er P. Knud­
sens Gade/Ellebjergvej, Sydhavnsgade og
Enghavevej. De medfører alle tre urimelige støjog forureningsgener for de omkringboende og fungerer som spærrebomme for gående og cyklister
mellem områderne.
Ellebjergvej/P. Knudsens Gade
P. Knudsens Gade/Ellebjergvej er den største djæ­
vel, den har kostet adskillige menneskeliv gennem tiderne, da den går igennem et tætbebygget
boligkvarter med bydelens største skole og flere
andre børneinstitutioner. Lokale arbejds- og agendagrupper har gennem årene kommet med radikale forslag til forandringer, som vi støtter. Et af dem
er oprettelse af en lysreguleret rundkørsel, i
stedet for det nuværende vejkryds, ved Ellebjergvej/Sjælør Boulevard/P. Knudsens Gade. Det ville
bedre sikre en overholdelse af lav hastighed og en
sikrere overgang for skolebørnene og cyk­
lister, når de skal krydse vejene.
Hvis man samtidig lukkede Borgmester Christiansens Gade og Stubmøllevej for gennemkørende
biltrafik, ville man forhindre en ”smutvej” gennem
Borgbjergvej til Sydhavnsgade.
I den anden ende af P. Knudsens Gade – ved Sydhavns Plads – foreslår vi, at man lukker for en
8
anden smutvej. I dag kan bilerne køre til og fra
P. Knudsens Gade via Sydhavnsplads. Ved at lukke dette vejstykke for gennemkørsel og i stedet
lade ud- og indkørsel foregå fra Scandiagade/Sydhavnsgade-krydset, ville det automatisk gøre
det langt mindre attraktivt, at vælge P. Knudsens
Gade/Ellebjergvej som rute ind og ud af byen.
En bonus med denne løsning er, at Sydhavns
Plads kan blive en ”rigtig” plads og sikre en langt
billigere stiforbindelse herfra til Holmene.
Der skal nu kun bygges en bro over Centrumforbindelsen i stedet for to.
Sydhavnsgade
Enhedslisten Sydhavnen har et ønske om, at vi skal
forblive en samlet bydel, hvor alle beboere –
nye som gamle – har et fællesskab og en oplevelse
af at befinde sig i en verden.
Derfor skal Sydhavnsgade brydes, så der kommer flere forbindelser over denne motorgade, som
sikrer nemme og behagelige overgange
mellem havnebydelene og ”den gamle Sydhavn”.
Det er her der findes et ”handelsstrøg” med små butikker, kulturhuset og naturområderne Tippen og
Valbyparken.
En ”hat” over Sydhavnsgade ved vejstykket om-
kring krydsene Bådehavnsgade og Sluseholmen
ville sikre det, sammen med før omtalte bro over
Scandiagade ved Sydhavns Plads.
Enghavevej
Lokaludvalget kom for år tilbage med et forslag om
at indskrænke Enghavevej, så det kun fik to
vejbaner i stedet for de nuværende fire. Det kunne
bestå i at de to inderste nuværende vejbaner mod
Bavnehøjkvarteret blev nedlagt og omdannet til
opholdsarealer på flere strækninger. Denne plan
støtter vi fuldt ud.
Det vil også sikre en fredeliggørelse af boligområderne i begge ender af Enghavevej, da det vil afholde mange pendlere fra at benytte Enghavevej
som ind- og udkørsel fra Vesterbro/Valby/Frederiksberg.
Med de mange byggeplaner for Carlsberggrunden er der i høj grad brug for en trafiksanering
af Enghavevej, da denne ellers vil blive brugt af
bilister fra alle disse nye boliger og institutioner.
Forhåbentlig ville det medføre at kommende beboere og brugere af området ville vælge den kollektive trafik i stedet.
Kollektiv trafik
En væsentlig årsag til de mange privatbilister i København er dårlig og usammenhængende kollektiv trafikbetjening. Det arbejder Enhedslisten på
at forbedre – såvel på landsplan som lokalt. Der er
nu sat arbejde i gang for at få Metroen ført gennem
såvel den nye som den gamle Sydhavn, men vi har
også brug for mere effektiv kollektiv trafik her og
nu.
Flere buslinjer vil hurtigt kunne etableres og
letbaner på tværs af eksisterende toglinjer kan
gennemføres længe inden Metroudvidelserne er
færdige. Bredere cykelstier og flere ”hurtigruter” ville også forbedre dagligdagen for tusinder
af arbejdende københavnere, og være et godt alternativ for pendlere, som kunne stille bilen langt
udenfor bygrænsen og kombinere der videre transport med cykel og tog.
Sydhavnen
Nu ligger vi altså ud til vand og vi har også en havnebus. Den er der ikke mange der bruger og det er
ikke så underligt. Den sejler sjældent, den sejler
langsomt og ikke om aftenen og den har de mest
umulige stoppesteder man kan tænke sig. Dette vil
vi gerne få lavet om på, så havnebussen kan blive
en reel og effektiv kollektiv mulighed for folk til og
fra arbejde.
9
Metro
til Sydhavnen
Med 200 millioner kroner afsat i budget 2013 til
en Metro til Sydhavnen, er det første vigtige skridt
taget til at få lavet Metro fra Fis­ke­­torvet til Ny
Ellebjerg Sta­tion i forlængelse af det nuværende metrobyggeri.
Vores medlemmer i Borgerrepræsentationen på
Rådhuset har holdt fast i og sikret at linieføringen
og stationerne ikke kun kommer den nye del af
Sydhavnen til gode sådan som Transportministeriet gerne så det. Med blandt andet en station på Mozarts Plads kommer Metroen både den nye som
den gamle del af Sydhavnen til gode. Det er
et skridt i retning af at binde den nye del og den
gamle del af Sydhavnen sammen og vil være et løft
af den kollektive trafik i bydelen.
Men med en udvidelse af Metroen følger også
et ansvar for at lære af fejlene og forbedre,
hvad der ikke fungerede ved Metrobyggeriet indtil nu. Vi vil have skærpede krav til Metroselskabet
før arbejdet går i gang – både hvad angår at sik­
re praktikpladser og at entrepenørerne sørger
for at alt arbejdet på Metroen foregår med ansatte med overenskomst sådan at Metrobyggeriet ikke støtter løntrykkeri. Ligeså vigtigt er det
for os at stille krav til byggeriet når det gælder
støjgener. Vi vil arbejde for at bydelens borgere
tages alvorligt, når det gælder generne for naboer til Metrobyggeriet. Der skal være klare krav
til tidspunkter for arbejdet og hvordan man
mindsker støjgener for naboerne mest muligt. Der
skal være mulighed for midlertidig genhus­
ning, hvor der er behov for det. Men krav er ikke
nok – vi vil kæmpe for at man ikke bare formulerer
krav på de her områder og så giver hånd på det mellem overborgmester og Metroselskab – og så er det
sikkert fint nok.
Den aftale der indgås, skal indeholde klare
sanktioner, hvis Metroselskabet ikke lever op til
det de lover. Kun ved at sanktionere og straffe økonomisk, hvis de ikke overholder deres del af aftalerne, vil kravene blive taget alvorligt og naboerne
til byggeriet blive hørt – fordi der er en reel konsekvens af eventuelle svigt.
En værdig alderdom
Ældreplejen og plejehjem er de senere år blevet
skåret. På landsplan er tusinder af Sosu-assistenter blevet fyret. En landsdækkende undersøgelse
fornylig viste, at 60 % af plejehjembeboerne
bruger ble, fordi personalet har for lidt tid. Udviklingen skal vendes, så de ældre får minimumsrettigheder:
1. Ret til rengøring mindst hver anden uge for
ældre, der ikke selv kan gøre rent
2. Ret til et bad mindst to gange om ugen for
ældre, der ikke selv kan tage bad.
3. Ret til en grundig hovedrengøring en
gang årligt.
4. Mulighed for regelmæssige ophold i det fri
for ældre, som ikke selv kan komme ud
10
Enhedslisten arbejder både i folketinget og i Københavns Kommune for flere ansatte på ældreom­
rådet og for genindførelse af bruger- og pårørende
råd på plejehjem.
Plejehjemmene skal styres demokratisk og
ikke af bureaukraterne. De ansatte skal have
et uddannelsesløft for at give de ældre og deres
pårørende en sjov og værdig alderdom. Plejehjemmene skal åbnes mod lokalsamfundet og ikke
være isolerede øer.
For ældre, der skal på plejehjem betyder det meget,
at de kan blive i deres lokalområde. Københavns
kommune skal ændre den nuværende visita­
tionspraksis, så Sydhavnerne får fortrinsret
til deres lokale plejehjem Verdis Have
Borgerservice og socialt løft
i Sydhavnen
Det gamle Sydhavnen er en af Københavns
fattigste bydele med mange borgere, der kan
have brug for en hjælpende hånd.
Disse borgere har modsat mange andre by­
dele i København hverken lokal borgerservice eller so­cial­arbejdere. Bydelens frivillige organisationer og boligsociale medarbejdere gør et uvurderligt
stykke arbejde, men kommunen skal også være
tilgængelig i nærområdet. Der er især behov
for ordentlig borgerservice til de mange gamle sydhavnsborgere, der mangler hjælp til kommunens digitale system. Desuden er der behov for
job- og uddannelsesrådgivning på skolerne
samt opsøgende socialt arbejde i bydelen.
Solcelle-sauna i Bavnehøjbadet
I 2010 genåbnede Bavnehøjbadet, efter
at have været lukket i en årrække. Badet er senest blevet energi-renoveret.
Men saunaen mangler. I sommeren 2013 har
der i perioder været tilknyttet en mobil sauna.
Enhedslisten vil arbejde for en permanent
løsning. Vi har tidligere i lokaludvalget fået
vedtaget at vi opfordrer kommunen til at få
etableret en sauna, og har også opfordret til, at
løsningen bliver en ”solcelle-sauna” som en
lille brik i Københavns klimamål.
11
Strand i Valbyparken
Lokaludvalgene i Valby og Kgs. Enghave har
sammen med Københavns Kommune planer om at
åbne en strandpark i Valbyparken. Det er en
god idé. Forude ligger der dog en kæmpe udfor­
dring i at gøre vandet ved Kalvebod Strand
rent nok til at bade i og få fjernet alt affaldet på
bunden ud for kystlinjen.
En del af den vandrensning inkluderer, at der
sørges for sanitære forbedringer for beboerne i
selvbyggerområdet i bydelen kendt som ”Lorte­
renden og Guldkysten”, der ligger langs kystlinjen ved HF Musikbyen.
Det er vigtigt for os i Enhedslisten Sydhavnen, at
selvbyggerkulturen bliver bevaret, og ændringerne bliver lavet sammen med dem, der bor
der. Det skal ikke blive en undskyldning til at smide
dem væk derfra.
Hvad der skal bygges som en del af strandparken
af bygninger skal gøres med respekt for både Valbyparken, såvel som naboområdet Sydhavnstip-
12
pen. Det er rekreative grønnne områder, der blandt
andet tiltrækker sjældent fugleliv.
Et problem der ikke er taget højde for endnu, er
den øgede biltrafik og parkering i området,
som en strandpark vil medføre, hvis der ikke gøres
noget for at forhindre dette.
Allerede nu er der proppet med biler og et massivt parkeringskaos i Valbyparken, når der er større
arrangementer på plænen som for eksempel Grøn
Koncert og Middelaldermarked. Vi mener at
man allerede nu skal tænke i forebyggende løs­
ninger og lukke Tudsemindevej for biltrafik efter H/F Musikbyen og i stedet lave tilkørsel til Vej
og Parks indelukker fra Gl. Køgelandevej. Derudover skal man genindføre at linie 3A kører til
parkeringspladsen ved Rosenhaven.
Smukke
bæredygtige
levemiljøer
København skal være åben og imødekommen­
de, både når mennesker mødes på gader og stræder, men også afspejlet i arkitektur og byplanlægning. Byrummene skal invitere til alles deltagelse
på tværs af alder, køn og hudfarve, for det er i de
offentlige rum, at fællesskabet kan opleves.
Vi vil skabe en mere grøn og bæredygtig by,
med bedre sammenhæng mellem de grønne områder indenfor og udenfor byen, så vores boliger og
levemiljø bliver præget af liv og årstidernes gang.
Menneskevenlige by- og boligmiljøer er
vigtigere end statusbyggeri og indhegnet privat
ejendom. Hvordan kan det være, at der er liv og
mennesker på Bryggen, men på den anden side af
Kalvebod er det kun vagter der patruljerer?
Enhedslisten er Danmarks grønne parti, og
det gælder også for indretningen af vores byer og
boliger. Vores levemiljøer skal være bæredygtige
og smukke – og ikke omgivet af pigtråd eller forurening.
Sydhavnen er stadig den grønneste bydel i
København, og det skal vi åbne op til glæde for
flere og ikke spærre inde med tungttrafikeret ringvej og pigtråd.
Støt op om Lokaludvalget
I februar 2014 skal der vælges et nyt Lokalud­
valg. Lokaludvalget er ”talerør” for 2450. Det har
til opgave at styrke lokaldemokratiet og at sikre at
borgere og foreninger bliver hørt i sager der vedrører dem. Lokaludvalget er bindeled mellem
Københavns borgerrepræsentation og Sydhavnen.
Alle foreninger kan opstille med en repræsentant.
Tilmeldingsfrist 27. januar 2014
Enhedslisten tillægger Lokaludvalget en væsentlig rolle for fremtidens udvikling. Du kan
læse mere på deres hjemmeside, som du finder på
www.kongensenghavelokaludvalg.dk
Lokaludvalget har blandt andet sikret at der
også til næste år er får på Tippen.
13
Kultur og det nye Sydhavn
Kajak og robåde. Koralbad og havnefest. Profilskole,
babyboom og arkitekturpriser. Universitet og havnebusser.
Københavns Venedig er på vej til at vokse sig
ud af rollen som den grimme ælling, hvor der var
manglende infrastruktur og byggerod.
Den nye bydels beboertal vokser måned for måned og sætter med åbningen af den nye Sydhavnsskole fokus på ”sikker skolevej” – og på sammenbindingen med det gamle Sydhavn, som
både fysisk og kulturelt er en udfordring. Også her
skal tomme kontor- og lagerbygninger gentænkes og omformes til liv.
Red et par af de tomme grunde og lad dem
gro til på samme vis som Tippen og Amager Fælled.
Her kan kvarterernes børn få nogle tiltrængte legeområder, der ikke er så veldresserede som den
øvrige planlagte og gennemførte bebyggelse.
Enhedslisten København
støtter boldklubben Frem
14
Flydende By...
Flydende By er et projekt som har arbejdet med
bæredygtig omstilling i Byen siden 2008. Det
er målsætningen at bygge og starte et flydende
kursuscenter i bæredygtige løsninger på græsrodsniveua. Det kunne for eksempel være byggeri
af eget solvarmepanel, fælles biogasanlæg, udnyttelse af regnvand eller madlavning med tang.
Kursuscenteret er et byggeri i genbrugte og økologiske materialer. Det bliver et eksempel på bæredygtig indretning med selvbyggede løsninger på
energi og affaldshåndtering og fremdrift uden fossilt brændstof.
Byggeriet foregår i en gammel industrihal på
Enghave Brygge, et område på
Vesterbro som endnu ikke er
udviklet.
Projektet vil gennem midlertidige aktiviteter
vise potentitalet for bydelen og udvikle ideer som
kan komme til gavn når området skal udvikles. For
eksempel ideer til hvordan havnen kan udnyttes
bedre som byrum.
Fakta:
Flydende By er en forening. Alle kan være med
til arbejdet og andre aktiviteter.
Hver lørdag er byggedag for nye deltagere.
Adresse: Landvindingsgade 16, 2450 Kbh. SV.
Få mere info på www.flydendeby.dk
... Flydende studiepladser
Tusinder af uddannelsessøgende har oplevet det helt store problem i København: en massiv mangel på ungdomsboliger til en rimelig
pris.
At der kommer flere og flere studerende til København, betyder også at der fremover også er
mange studerende som vil komme til at mangle
studiepladser i form af læsesale og lokaler til
gruppemøder eller specialeskrivning.
Der er derfor et kæmpe behov for en udbygning
af læsesale for de mange studerende i København.
Der er især et stort behov for en læsesal i København for RUC-studerende, og for de mange nye studerende ved Ålborg Universitet i Sydhavnen.
Københavns Kommune vil for få midler kunne
imødekomme disse behov og bidrage til at engagere studerende i byens udvikling.
En af måderne hvorpå man kan være med til at
mindske problemerne, er det forslag som en gruppe
studerende fra RUC har udviklet, om en flydende
læsesal i Sydhavnen med ca. 60 pladser. Den
flydende læsesal vil også kunne danne rammerne
om et mødested, hvor studerende fra Ålborg Universitet og andre uddannelser sammen med unge
fra det lokale miljø kan finde sammen om lokale
projekter og aktiviteter.
Prammen skal huse mødelokaler/gruppe­
rum og arenaer, hvor workshops og foredrag
kan finde sted.
15
Sidste magiske sted i byen
På mange måder er Sydhavnen det sidste magiske sted i København. Her er stadig fiskere i
havnen, her er stadig plads til de hjemløse, og
her går du stadig til fodbold uden at komme op
at slås. 2450 Sydhavnen rummer alt fra selvbyggerne i haveforeningerne og lejerne i boligforeningerne til ejerne blandt andet på Sluseholmen. Og mangfoldigheden, alt det grønne
og årtiers tradition for rummelighed gør, at
bydelen er elsket af mange af os, der bor her.
Grønt og forurenet
Enhedslisten
Sydhavnen
Enhedslisten blev dannet i 1989, og er et
socialistisk og demokratisk græsrodsparti med
lokalafdelinger over hele landet. Vores medlemstal er vokset de seneste år, men hvis vi
virkelig skal rykke, har vi også brug for dig.
Enhedslisten er ikke for karrieremagere og levebrødspolitikere. Alle Enhedslistens ansatte
og folketingsmedlemmer tjener det samme
som gennemsnittet for en metalarbejder i
København.
Enhedslisten har ingen formand, men en
kollektiv ledelse.
Partiet har ca. 10.000 medlemmer.
Lokalafdelingen i Sydhavnen blev etableret i
2005 med 50 medlemmer – i dag er vi ca. 120
medlemmer i afdelingen.
Kontaktperson
Jan Fønss
Telefon: 53 94 91 71
Email: [email protected]
Ansvarshavende: Thomas Christensen
Tryk: OTM Ikast · Oplag: 12.000 · oktober 2013
16
Men Sydhavnen er også voldsomt splittet:
Samtidig med at vi er Københavns grønneste
bydel, med skønne rekreative områder som
blandt andet Valbyparken og Sydhavnstippen
er vi også plaget af nogle af landets mest forurenede gader som P. Knudsens Gade og Sydhavnsgade.
Enhedslisten stemmer for trafikbegrænsning i
København. Vi stemmer for cyklerne frem for
bilerne. Vi vil opprioritere bedre og flere cykelstier og grønne ruter, hvor cyklerne har eneret.
Vi vil den kollektive trafik frem for privatbilismen.
Vi vil den friske luft og de grønne områder og vi
vil af med luftforureningen og støjen.
Bliv medlem
Meld dig ind i Enhedslisten. Det koster 100 kr.
Gør det hér: www.enhedslisten.dk/blivmedlem
Læs mere om Enhedslisten Sydhavnen hér:
www.sydhavn.enhedslisten.dk
og på www.facebook.com/EnhedslistenSydhavnen
Se også Facebooksiden John Andersen i BR