karrierestart Speciale om ekstremregn blev adgangs billetten til et job i Niras. Side 18-19 jobsøgning Sådan kommer du hjem fra messen med en kontrakt under armen. Side 8 drømmejob Tre ingeniører har haft held til at leve drengedrømmen ud med fly, biler og computeranimationer. Side 22-25 DSE MESSE Lyngby 2013 11 Ingeniøren 15. marts 2013 www.ing.dk Jeg havde aldrig set mig selv i oliebranchen Katrine klyver bruger sin bygnings ingeniøruddannelse til at designe fleksible transmissionsrør til olie. Side 10 Foto: Das Büro I joined because I wanted to be challenged. Month 16 I was a construction supervisor in the North Sea advising and helping foremen solve problems. Real work International opportunities Three work placements The Graduate Programme for Engineers and Geoscientists DiscoverMITAS.com Signe Riisom Pedersen Engineer MAKING MODERN LIVING POSSIBLE It’s not what you do for a living It’s what you live to do We want people for a life in the heart of climate and energy Knowing that no two days are the same just puts a smile on my face Put your will to work at jobs.danfoss.dk 4 Ingeniøren · DSE Messe Lyngby · 15. marts 2013 En nyskabelse på årets DSE Messe Lyngby er Company Buzz – seks paneldiskussioner, hvor fire af de tungere drenge fra ingeniørbranchen svarer på spørgsmål. Arkivfoto: DSE Mød virksomhederne i virkeligheden DSE Messe Lyngby er din unikke mulighed for at netværke med over 130 ingeniørvirksomheder. Mød virksomhedsrepræsentanterne ansigt til ansigt, så du skiller dig ud fra mængden, opfordrer DSE-formanden. velkommen Af Morten Lund [email protected] Det er helt enkelt: Det handler om at møde virksomhederne ansigt til ansigt i stedet for gennem en ansøgning. DSEformand Eddi Søgaard tøver ikke, når han skal forklare, hvorfor man skal troppe op på DSE-messen. »Det er helt klart fordi, man skal ud at netværke. Man skal finde nogle virksomheder og skille sig ud fra mængden i stedet for bare at søge jobbene,« siger han. »DSE-messen er en mulighed for at møde virksomhederne ude i virkeligheden og give dem en idé om, hvem du er som person. For ofte er det dem, der er på standen, som ansætter folk efterfølgende,« lyder det fra Eddi Søgaard, som ons- dag den 20. marts vil slå dørene op til en messe med over 130 deltagende virksomheder. De tunge drenge går på scenen Et af de nye tiltag i år er Company Buzz, i alt seks live paneldiskussioner med deltagelse af fire af de tungere drenge fra branchen pr. gang. De suppleres på scenen af en ordstyrer, som undervejs vil stille spørgsmål til såvel virksomhederne som tilhørerne nede i salen – og som også tager imod spørgsmål. »Man kan få noget andet information end ude ved standene, for her har man en vært, der er forberedt, og det er de lidt tungere drenge, der er til stede på scenen. Så hvis man ikke lige selv ved, hvad man skal spørge virksomhederne om, er dette en god chance for at høre deres svar på andres spørgsmål,« forklarer Eddi Søgaard. Det er muligt at sende spørgsmål til panelet på forhånd. Og i det hele taget er det en god idé at være ordentligt forberedt, så man kommer hjem med andet end en mulepose fyldt med slik og kuglepenne, understreger Eddi Søgaard. Læs kataloget igennem og bliv klog på, hvilke virksomheder der deltager. Udpeg de mest relevante for dig, så du ikke bare går rundt på må og få. Og læs ikke mindst op på virksomheden, så du selv har nogle intelligente spørgsmål at stille på standen, lyder rådene fra DSE. Fordriv også tiden op til messen med at bladre igennem nærværende tillæg, der er fyldt med gode karriereråd og giver dig mulighed for at stifte bekendtskab med nogle af de DTU-studerende, som på succesrig vis har klaret springet fra studieliv til karriere. j DSE messe Lyngby 2013 Anker Egelundsvej 1 Kgs. Lyngby MESSENS ÅBNINGSTIDER: j Onsdag 20. marts kl. 10-17 j Torsdag 21. marts kl. 10-16 essens hjemmeside med oversigt M over arrangementer m.v. www.studerende.dk Standplan side 26-27 Man skal ud at netværke. Det gælder om at skille sig ud fra mængden ved at møde virksomhederne ansigt til ansigt. Eddi Søgaard, formand, DSE DSE Messe Lyngby Redaktion: Morten Lund (redaktør), Søren Rask Petersen (redigering), Nanna Skytte (layout) / Annoncer: Thomas Ellekjær Hansen / Telefon +45 33 26 53 58. 2013 Simon Bjerremann [email protected] / Telefon +45 3326 5390. Tryk: Dansk Avistryk / Samlet oplag: 64.574 eksemplarer (Dansk Oplagskontrol 2. halvår 2012). / Udgiver: Mediehuset Ingeniøren A/S, Trekronergade 26, 2500 Valby, Telefon +45 33 26 53 00, Fax +45 33 26 53 01 / Mediehuset Ingeniøren A/S ejes af Ingeniørforeningen, IDA / Direktion: Arne R. Steinmark, ansv. chefredaktør og adm. direktør, Christian Hjorth, kommerciel direktør allies in innovation Operating in the defense, aerospace, and security sector, Terma supplies unique, high-technology solutions. Our committed global workforce develops and manufactures mission-critical products and solutions that meet exacting customer requirements. Our business activities include: command and control systems; radar systems; self-protection systems for ships and aircraft; space technology; and advanced aerostructures for the aircraft industry. Our employees are our most important asset. They enable us to act globally and thereby maintain and expand our prominent market position. Striving for excellence, we work together with integrity in respect of one another, and we dare to be honest and share our opinions. We offer our employees a challenging and rewarding career with extraordinary opportunities for professional development. By constantly learning and improving, we retain focus on the continued development of our organization, capabilities, and products. Our line of business requires “best in class” and reliable products. We respond to these requirements simply by having passion for what we do. Meet us at stand 58/the Hall at the DSE Fair in Lyngby www.terma.com 6 Ingeniøren · DSE Messe Lyngby · 15. marts 2013 Din ansøgning skal lyse af X-faktor Der er mange, der kan, men kun få der virkelig vil. Som nyuddannet er engagement og drive ofte vigtigere end den præcise faglige profil. Husk det, når du søger jobbet, formaner HR-konsulent. For selv om man i ansøgningernes indledende sorteringsrunde selvfølgelig skal leve op til stillingsopslagets basale krav om faglighed – en kemiingeniør dur selvsagt ikke til at bygge huse eller broer – oplever Nancy Lohmann ofte, at kandidaterne ikke er særlig gode til at udvise det engagement, der før og efter selve jobsamtalen kan skaffe dem jobbet. jobsøgning Brænd igennem i ansøgningen Af Morten Lund [email protected] Cv’et er din adgangsbillet til jobbenes markedsplads – men slipper du først igennem nåleøjet, er det altafgørende for nyuddannede at udvise engagement og drive. Ofte kan det være lige så vigtigt som at ramme den præcise faglige profil, mener Nancy Lohmann, stifter af konsulentvirksomheden PeopleLink, der beskæftiger sig med rekruttering og HR-udvikling. »Der er mange, der kan, men der er ikke mange, der både kan og vil,« opsummerer Nancy Lohmann, der har mere end ti års erfaring som HR-chef i industrien, blandt andet hos Lego. At få en kaffeaftale i stand med rekrutteringsbureauets konsulent kan eksempelvis være en glimrende måde at komme til at stikke ud fra mængden på. At få sit netværk til at sprede positive rygter om én kan være en anden. Grundlæggende handler det om at vise, at man har drive – i stedet for at hævde, at man har det. j Her Nancy Lohmanns råd til, hvordan du brænder igennem i din næste jobansøgning: Vær autentisk: Forsøg ikke at udgive dig for at være noget, du ikke er. Den erfarne HRchef vil opdage det med det samme. Vær tydelig omkring dine kvalifikationer og styrker samt bevidst om dine svagheder og begrænsninger. Hav en rød tråd i dine karrierevalg og -ønsker. En kaffeaftale med rekrutteringsbureauet inden jobsamtalen er en god måde at skaffe sig ekstra opmærksomhed på, råder HRkonsulent Nancy Lohmann fra People Link. Holdninger er altid gode: Demonstrér gerne, at du har holdninger inden for arbejdsmiljø eller arbejdsprocesser eller grundlæg- gende værdier. Det viser personlighed og integritet. Vær engageret på de sociale medier: Eksisterer du ikke på Google, eksisterer du ikke, lyder et moderne huskeråd. Men brug også Facebook eller LinkedIn strategisk i din jobsøgning. Du kommer langt med omtanke: Overvej dine ord, dine argumenter og din fremtræden. Vær ikke for frembrusende: Selvsikkerhed er godt, men vær ikke alt for aggressiv. Det kan hurtigt give bagslag. Ingeniøren · DSE Messe Lyngby · 15. marts 2013 7 Engagementet sikrede drømmestillingen Kristine Weirum scorede drømmejobbet ved at komme ud af ledighedens desperationsspiral og i stedet udvise engagement og drive. Grundigt forarbejde og en dosis kritisk sans er vejen frem, mener hun. jobsøgning Af Morten Lund [email protected] Hun havde sagt det så mange gange før – uden at mene det. Denne eftermiddag til jobsamtalen hos Chr. Hansen, havde Kristine Weirum imidlertid ikke svært ved at vise projekt lederen og HR-repræsentanten overfor, hvorfor fødevarevirksomheden skulle ansætte hende. Denne eftermiddag mente hun faktisk, hvad hun sagde. »Jeg kunne fortælle, hvorfor de skulle ansætte mig. Fordi jeg havde taget mig selv i andre gange at sige det uden at mene det,« husker Kristine Weirum. Denne gang var det alvor Som cand.polyt. fra DTU med specialisering inden for funktionelle fødevarer var stillingen som udviklingsforsker hos Chr. Hansen noget af et drømmejob for Kristine Weirum, der efter sin dimission i for- året 2011 både havde gået ledig nogle måneder og haft en fire-måneders tids begrænset stilling. Hun havde derfor allerede forfattet sin andel af ansøgninger, hvori hun havde oplistet grund efter grund til, at den og den virksomhed skulle ansætte hende – uden at mavefornemmelsen nødvendigvis havde været enig med fingrene på tastaturet hver gang. Med stillingen hos Chr. Hansen, der kombinerede fødevarer med forskning og udvikling, var det imidlertid noget helt andet. Dette var drømmestillingen i drømmevirksomheden – også selv om det var for en tidsbegrænset periode på to år. Men også en stilling, hvor hun nok ikke kunne leve op til alle faglige krav. Derfor skiftede Kristine Weirum kurs og satte alt ind på at bevise, at engagement og drive sagtens kunne være vigtigere end erfaring. I ansøgningen sørgede hun for at demonstrere viden om virksomhedens mis- Da jeg sad til samtalen, brugte jeg ikke så meget energi på at sige, at I skal vælge mig, fordi jeg er god til det og det. Kristine Weirum sion og vision og ageren i medierne, og hun allierede sig derfor med sin karrierementor fra DTU for at få gode råd til, hvordan hun som ung civilingeniør uden særlig meget erfaring kunne skille sig ud fra mængden. Spionage på LinkedIn Hun foretog Google-søgninger på virksomhedsnavnet, nærlæste firmahjemmesiden og forberedte spørgsmål til jobsamtalen ud fra det og ringede også til jobopslagets kontaktperson for at stille spørgsmål. Samme kontaktperson ‘udspionerede’ hun ligeledes på LinkedIn for at være bedst muligt forberedt. »Så da jeg sad til samtalen, brugte jeg ikke så meget energi på at sige, at I skal vælge mig, fordi jeg er god til det og det. Jeg brugte derimod meget energi på at gå et skridt op og vise, at jeg virkelig ville det her,« fortæller Kristine Weirum om jobsamtalen den eftermiddag i januar 2012. Belønnet for ihærdighed I stedet for at forklare, hvorfor Chr. Hansen skulle vælge hende, brugte Kristine Weirum tiden på at vise det. Det krævede forberedelse helt ned i detaljen. Privatfoto Chr. Hansen kvitterede for hendes ihærdighed ved at tilbyde hende jobbet. Hun ramte ikke nødvendigvis den præcise faglige profil, men de mente, det var værd at bruge lidt ekstra tid på at lære hende op. Det kan altså betale sig at være lidt kræsen i sin jobsøgning, pointerer Kristine Weirum – også selv om hun udmærket forstår, at det kan være svært. Men det er alt andet lige noget lettere at udvise engagement, hvis man rent faktisk er entusiastisk omkring jobbet: »Når man er jobsøgende, kan man være lidt desperat efter at søge alt, hvad der er. Men det kan godt virke lidt hult, når man sidder til samtalen og fortæller, hvor meget man vil det her.« j MAN Diesel & Turbo flytter verden – kom og vær med Vi fremstiller motorer og maskiner, der både bevæger sig og står stille. Du finder dem både på havet og på landjorden. Vores løsninger flytter varer og mennesker over hele verden. Det gør de på de mest effektive, hurtige, billige og grønne måder, der findes. Sådan får vi den globale landsby til at fungere. Vi er blandt de største og bedste i verden til det. Det var vi ikke i 1758, da vores første firmaskilt blev skruet i døren. Siden da har vi år efter år bygget videre på vores virksomheds viden: fra ståltyper, maskinkraft og skibsfart til energi, sikkerhed og bæredygtighed. Og vi er kun lige begyndt. Læs mere om os på www.mandieselturbo.com og besøg vores stand på DSE messen på DTU i Lyngby. 8 Ingeniøren · DSE Messe Lyngby · 15. marts 2013 Sådan får du en kontrakt med hjem fra messen Vil du gå hjem fra DSE-messen med en kontrakt eller en kontakt under armen, er det nødvendigt at forberede sig på forhånd – og stå tidligt op. messestrategi Af Morten Lund [email protected] Du skal vide, hvad du sælger Udvælg dine favoritter på forhånd Start nogle dage før med at lave en prioriteret liste over virksomheder, du gerne vil snakke med. Lav gerne en A-liste og en Bliste. Lav research på hver enkelt virksomhed og forbered nogle spørgsmål til dem. Lav også research på dig selv. Gør det klart med dig selv, hvad du gerne vil have ud af messen. Et studiejob? Et fast job? En specialekontrakt? Og sæt ord på dine egne kompetencer – hvem er du, og hvad kan du tilbyde virksomheden? Jo bedre du ved, hvad du står for, og hvad du leder efter, des lettere er det at sælge dig selv som produkt. Gem cv’et til senere Tag for en sikkerheds skyld et generelt cv med, men pas ellers på med at uddele cv’er til højre og venstre. Tilbyd i stedet at sende cv’et efterfølgende pr. mail. Så kan du tilpasse dit cv til virksomheden og jobbet, og samtidig vil dit cv ligge i en mailboks – og ikke i bunken med 200 andre cv’er, som virksomheden har modtaget på messen. Spørg efter en fagfælle Er du elektroingeniør, er der ikke meget fidus i at snakke med en bygningsinge niør. Så spørg efter personer inden for de fagområder, du interesserer dig for. Det giver en langt mere flydende samtale, og du får flere brugbare informationer ud af det. Drop jakke og slips Det er en dårlig idé at troppe op med hullede bukser og ketchuppletter på t-shirten, men du kan også være for seriøs. Det kan give bagslag at dukke op i hvid skjorte og slips, hvis din yndlingsvirksomheds repræsentanter har polotrøjer på. Så lad det fornemme tøj blive hjemme. Og smid også taske og cykelhjelm i garderoben, så det ikke ligner, du kom tilfældigt forbi – garderoben er alligevel gratis. Snak dig varm først Kom tilbage dagen efter Lad være med at lægge ud med din drømmevirksomhed. Udvælg en eller to virksomheder fra din B-liste, og puds snakketøjet ved at gå hen til dem først. Så kan du øve din elevatortale og samtidig snakke den værste nervøsitet af dig. Fik du ikke det ud af samtalen, som du havde håbet på, så kom tilbage dagen efter. Det samme gør sig gældende, hvis en person fra dit fagområde først er til at træffe dagen efter. I sidste ende handler det om kemi, og hvis du ikke lige klikker med vedkommende første gang, kan det være en god idé at vende tilbage dagen efter. j Kom i gang fra morgenstunden Udnyt de stille timer først på dagen og sidst på eftermiddagen. Så er det lettere at få en seriøs snak med virksomhederne. Omkring middagstid vælter det ind med studerende, som bare er kommet for at score gratis bolsjer og kuglepenne. Sæt ord på dine kompetencer – hvem er du, og hvad kan du tilbyde virksomheden? Jo bedre du ved, hvad du står for, og hvad du leder efter, des lettere er det at sælge dig selv som produkt. Rådene er udarbejdet i samarbejde med Helle Rønne Warburg, karrierevejleder ved DTU’s karrierecenter, og Trine Raftopol, mangeårig DSE-deltager. If you like working with people who take pride in their job, you’ll be in great company Meet us at stand 39 at the DSE fair in Lyngby As an employee in the VELUX Group, you will follow your projects from A to Z. To us there is no such thing as just a window, and our products are renowned as hallmarks of invention and creativity. Your job will be to help set new standards for innovative daylight and ventilation solutions. We take our responsibility as a market leader very seriously and never forget that the curiosity of our employees is what keeps us going. Light up your career at velux.com/jobs V11947-065_Imageann_Ing_Messe_266x365.indd 1 07-03-2013 15:08:19 10 Ingeniøren · DSE Messe Lyngby · 15. marts 2013 Byggebranchen skiftet ud med Katrine Klyver fravalgte en karriere i byggebranchen til fordel for den ukendte oliebranche. Det har hun ikke fortrudt. karriereveje Af Morten Lund [email protected] »Jeg havde ikke overvejet det et sekund. Det må jeg sige.« Den nybagte bygningsingeniør Katrine Klyver havde ikke ligefrem set det komme, da hun sidste forår satte sin krusedulle på sin karrieres første ansættelseskontrakt. I stedet for en rådgiver- eller en produktionsvirksomhed valgte hun at skrive under med National Oilwell Varco Danmark (NOV Flexibles). Farvel betonkonstruktioner og elementbyggeri, goddag fleksible olierør og offshore. »Der gik også nogle dage, hvor jeg lige måtte gå og sunde mig over, at det var det, jeg havde valgt. For jeg havde aldrig set mig selv i oliebranchen,« fortæller 25-årige Katrine Klyver om de forårsdage for et lille års tid siden, hvor hendes karriere tog et ordentligt sporskifte, allerede inden den egentlig var kommet i gang. Et godt match At hun overhovedet blev sporet ind på oliebranchen, skyldes at hun sidste år i marts, mens hun var i gang med at skrive afgangsprojekt, fik en mail fra NOV Flexibles, det tidligere NKT Flexibles, der producerer fleksible transmissionsrør til olie, gas og vand. En af hendes undervisere på DTU havde anbefalet hende, og hendes nu nuværende teamleder spurgte, om ikke Katrine Klyver havde lyst til at kigge ud forbi Priorparken i Brøndby og høre nærmere om virksomheden. Det ville hun da gerne. Og det viste sig, at matchet mellem bygningsingeniøren og olierørsproducenten slet ikke var så dårligt endda. Fagligt flugtede de fleksible rør fint med Katrine Klyvers speciale om ‘co-roterende bjælketeori’, og med hendes valgfag, der allerede pegede mod konstruk tions- og produktionsmekanik, var det i forvejen ikke givet, at hun skulle ende som traditionel bygningsingeniør. International virksomhed Desuden bød den globalt orienterede oliebranche på en anden væsentlig fordel i forhold til byggebranchen, hvor projekterne typisk foregår i Danmark. »Det er en international virksomhed. I forhold til byggebranchen er der flere internationale kunder og forskellige kulturer. Man skal holde sig for øje, at taler man med kunder selv fra Frankrig, er der bare nogle små forskelle i kultur, og det synes jeg også er interessant,« fortæller hun. Det er fleksible rør som denne spole, Katrine Klyver er med til at designe. Hver dagen tilbringes dog ikke her på fabrikken i Kalundborg, men på kontoret i Brøndby. Fotos: Das Büro Ingeniøren · DSE Messe Lyngby · 15. marts 2013 11 fleksible olierør canske Golf i 2010 – nærmest pr. automatik er ekstremt opmærksom på detaljen. »Der er så stor fokus på oliebranchen, at man sidder med nogle kunder, som går i dybden med det, man laver. De læser virkelig tingene igennem og godtager ikke et ‘det skal nok gå’-svar, så man skal have facts på bordet og nogle gange undersøge tingene yderligere. Man bliver testet på fagligheden og tvunget til at gå i dybden med tingene,« siger Katrine Klyver, som sætter pris på, at der rent faktisk afsættes tid i ugeskemaet, hvis man som medarbejder ønsker at fordybe sig i specifikke emner. Da Katrine Klyver havde første arbejdsdag midt i september, var det internationale udsyn kun blevet endnu større. I mellemtiden havde den danske koncerns administrerende direktør i maj været et smut i Rio og forhandlet en aftale til næsten ti milliarder kroner hjem med brasilianske Petrobras om levering af 700 kilometer rør og etablering af en helt ny fabrik i Brasilien. Alle har været novicer Det er dog virksomhedens danske fabrik i Kalundborg, som Katrine Klyver udvikler til. Hun sidder i Pipe System Design Local og er med til at designe de specielle rør, der takket være en kombination af forskellige lag – herunder træk- og tryk armering og to polymerlag – kan bøjes i forskellige vinkler. Unægtelig noget andet end bygningsdesign, men ifølge Katrine Klyver er brancheskiftet forløbet uden problemer. De grundlæggende teorier kunne hun i forvejen, herunder afgangsprojektets hovedtemaer ikke-linearitet og dynamik, og som hun selv påpeger, har stort set alle hendes kolleger på et eller andet tidspunkt været novicer. Sådan er det, når man arbejder i en af de kun tre virksomheder på verdensplan, som gør det i fleksible rør. Ellers har en kombination af formelle Det lød spændende at komme ind og opleve den branche, men jeg tænkte da over, om jeg ville lukke nogle døre. Katrine Klyver oplæringskurser og dagligdags ‘learning by doing’ bragt bygningsingeniøren på omgangshøjde med oliebranchens standardpensum – suppleret med lidt ekstralæsning om den branche, hun kendte meget lidt til. En branche, som på grund af omverdenens bevågenhed – tænk bare på BP’s Deep Horizon-katastrofe i den Mexi- Slut med beton Her et halvt år efter at Katrine Klyver for første gang trådte ind gennem døren i Priorparken, har hun på ingen måder fortrudt sit brancheskift. Men hun indrømmer, at det ikke var nogen let beslutning. »Det var da et virkelig svært valg. Jeg syntes, det lød spændende at komme ind og opleve den branche, men jeg tænkte da over, om jeg ville lukke nogle døre. På den anden side kunne jeg godt høre, at de basale teorier, man bruger her, ville jeg sagtens kunne tage med og bruge i en anden sammenhæng,« siger Katrine Klyver og tilføjer med et grin: »Men jeg får nok ikke forbedret min viden inden for beton.« j Offshore-branchen skriger på arbejdskraft Katrine Klyver blev langtfra den eneste nye ingeniør på NOV’s kontorer i 2012. 55 inge niører ansatte det tidligere NKT Flexibles i det forgangne år, hvilket bringer det totale antal medarbejdere i Danmark op på cirka 850. NOV’s milliardkontrakt med brasilianske Petrobras om levering af rør og en fabrik i Brasilien har ikke ligefrem mindsket beho vet for nye medarbejdere. Koncernen har indtil nu ansat 31 nye folk i år og forventer at ansætte flere ingeniører resten af året. I det hele taget skriger den danske offshorebranche på arbejdskraft. I januar 2012 forlød det fra Esbjerg, at den vestjyske offshorebranche ikke kunne besætte 100 stillinger, og så sent som januar i år manglede Rambøll 50 mand på offshore-området. De svære rekrutteringsbetingelser får iføl ge aktører fra branchen virksomhederne til også at tage folk ind uden offshore-erfaring. Ellers er det typisk proces- og rådgivnings ingeniører samt projektledere og maskiningeniører, der vil kunne finde job i bran chen. Også i Norge mangler branchen folk. Virk somheden 4Subsea er således til stede på DSE-messen for at rekruttere danske kandi dater. 12 Ingeniøren · DSE Messe Lyngby · 15. marts 2013 Lær at surfe på globaliseringens bølge Du får brug for kompetencer som interkulturel fingerspitz gefühl og kontekstforståelse, i takt med at globaliseringen skyller ind over ingeniørfaget. Læs her, hvordan du allerede som studerende kan hoppe med på bølgen. globalisering Af Morten Lund [email protected] Man er nødt til at kunne surfe, hvis man vil undgå at blive slået til pindebrænde i globaliseringens brænding. Det er den metafor, som Ib Enevoldsen bruger, når han skal forklare, hvorfor det er vigtigt som dansk ingeniør at have en progressiv tilgang til globaliseringen. »Man kan godt opfatte det som en bølge, der strømmer ind over os, og der er det vigtigt ikke at vende ryggen til, men i stedet lære at surfe på bølgen,« siger Ib Enevoldsen, som er Executive Director i Rambøll. Mange vil nok mene, at første bølge allerede har ramt Danmark for lang tid siden, men det er ikke det vigtigste i denne sammenhæng. Det vigtigste er, hvordan vi lærer fremtidens ingeniører at surfe på toppen og ikke blive skyllet i land som en våd hund. mange forskellige lande. Og fagligt er der en lang række discipliner i spil, eksempelvis bæredygtighed, miljø og beregninger af bærende konstruktioner. Det, kombineret med faglig dybde, vil helt sikkert blive et afgørende konkurrenceparameter, mener dekan på DTU Martin P. Bendsøe, der blandt andet har internationalisering som fagområde. »Det, der bliver betalt for, når dagen er omme, er dyb faglighed og de løsninger, man kan udvikle. Dette omfatter selvfølgelig også en faglig dybde, når det gælder udvikling af nye, bæredygtige løsninger. Og så er evnen til at se de kommercielle muligheder en afgørende kompetence,« vurderer han. Det er for slapt, mener IDA’s formand Frida Frost, der gerne så, at langt flere ingeniørstuderende tog til udlandet. »Jeg kunne godt ønske mig, det var obligatorisk at tage ud. Jeg vil gerne have, at alle ingeniørstuderende som minimum overvejer det. 50 procent er simpelt hen for lavt et tal – den andel så jeg gerne var meget højere,« siger Frida Frost. Hun opfordrer de unge ingeniører til at tilbringe mere tid med deres udenlandske studiekammerater – både til hverdag og i forbindelse med projekter. j Udlandsstudier burde være tvunget Udlandserfaring bliver ligeledes altafgørende, vurderer både Rambøll, DTU og IDA. Ingeniørforeningens egen studieundersøgelse fra 2012 viser, at 51 procent af de danske ingeniørstuderende ikke har planer om at studere i udlandet. Sådan forbereder du dig på globaliseringen Teamdeltagere fra flere lande Tag til udlandet: Vil du kunne begå dig i en globaliseret verden, er du nødt til at eksponere dig for den, understreger alle kilder til denne artikel. Læs minimum et semester i udlandet eller bliv praktikant i Shanghai eller Rio. Interrailrejsen eller pilgrimsfærden til Nepal, da du var 18, er ikke nok. Ifølge Ib Enevoldsen handler det om at have forståelse for den globale arbejdsdeling, fordi internationaliseringen giver nye muligheder. Når man arbejder som ingeniør, vil det blive stadigt mere almindeligt, at projekter har mange forskellige deltagere fra Lav studieprojekter på tværs af landegrænser: Ib Enevoldsen fra Rambøll slår på tromme for, at universiteterne og ingeniørskolerne laver tværnationale projekter, hvor man eksempelvis sætter seks studerende fra forskellige lande sammen i en uge. Projektet færdiggøres så via Skype og andre medier. Ligeledes opfordrer Frida Frost til, at universiteterne måske ligefrem begynder at stille krav om, at projektgrupper skal have deltagelse af internationale studerende. Vær mobil – også efter de 30: Du skal have lyst til at rejse og være mobil i dit arbejde, understreger Frida Frost – også når du er blevet 35, og sofaen og børnene derhjemme trækker. IDA’s egen undersøgelse viser, at det allerede i studietiden kniber med udlængslen, men det bliver altså nødvendigt at kunne pakke kufferten – også efter de 30. Arbejdet i et internationalt team er Stinnas første Stinna Kongsdal er hos virksom heden Marel blevet en del af en international koncern, hvor kulturmødet med islændinge og hollændere sætter sit præg på hverdagen. Hun håber på en global karriere i fremtiden. udlængsel Af Morten Lund [email protected] Kulturforståelse kan blive et frygteligt lavpraktisk begreb, når man sidder til en videokonference med en projektgruppe bestående af danskere, islændinge og hollændere: Man skulle tro, at tre nordeuropæiske nær ved og næsten-naboer havde en nogenlunde ens mentalitet – alligevel har hver nationalitet forskellige måder at gøre tingene på. Hollænderne, erfarede Stinna Kongsdal under et af de tværnationale møder i cyberspace, ville gerne planlægge alting ned i mindste detalje. Islændingene, derimod, var ikke lige så begejstrede for planlægning og ville hellere bare kaste sig ud i det. Mens Stinna Kongsdal sad som dansker og befandt sig et sted i midten. »Det var da en udfordring til at begynde med,« fortæller den 24-årige civilinge niør om tiden, lige efter at hun var blevet ansat hos maskin- og softwareleverandøren Marel. »Det var noget helt simpelt, som hvorvidt der skulle tages referater af vores møder eller ikke,« siger hun. Det kan virke som et banalt eksempel – hvor forskellige kan vi nordeuropæere egentlig være? Burde vores kulturelle barrierer overhovedet betyde noget i en dagligdag, hvor vi sender mails til Beijing det ene øjeblik og ringer til Estland det næste? Fuld frihed i jobbet Det gør det, hvis man som Stinna Kongsdal arbejder for en virksomhed, der har over 3.800 medarbejdere på verdensplan. Islandsk-ejede Marel, det tidligere Scanvaegt International, leverer fødevaremaskiner og -software til det meste af verden, og selv om kollegerne på kontoret i Aarhus overvejende er danske, er det alligevel en hverdag præget af en international atmosfære, fortæller hun. Det er Stinna Kongsdals første job efter dimissionen fra DTU sidste sommer. Siden august har hun arbejdet som systemkonsulent i koncernens software Innova – en ny stilling affødt af Marels strategi om at vækste inden for software til de fødevaremaskiner, som koncernen har solgt gennem mange år. »Det var spændende at skulle starte noget op. Der ville være frihed til at styre det i en bestemt retning og være med til at bestemme, hvad fokus var. For Marel havde ikke den viden selv. Derudover tiltalte det mig, at det er en meget stor international virksomhed med klare muligheder for at komme ud at rejse. Så det var en kombination af de to ting,« fortæller Stinna Kongsdal, der er diplomingeniør fra Syddansk Universitet i Global Management and Manufacturing og oven på det har taget en kandidat på DTU i transport og logistik. Især den fynske diplomingeniøruddannelse med dens internationale fokus hav- Ingeniøren · DSE Messe Lyngby · 15. marts 2013 13 Sådan ser fremtidens globaliserede ingeniør ud Forståelse for global arbejdsdeling Vil man arbejde med de store infrastrukturprojekter, er det nødvendigt med en forståelse for global arbejdsdeling, som Ib Enevoldsen kalder det. Det handler ikke om outsourcing eller onshoring, men om, at projektet foregår i flere lande på samme tid. Forthbroen i Skotland, Nordeuropas største broprojekt lige nu, er et godt eksempel: Danske ingeniører løser opgaven sammen med ingeniører i Indien, Skotland, Tyskland og England. Helhedsorientering Er du med til at bygge en bro som Forth-broen, skal du som ingeniør kunne svare på spørgsmålet: Hvad kommer det til at betyde for de mennesker, der bor i lokalsamfundet, at der kommer en bro? Det er ikke nok bare at kunne svare på, hvad det kommer til at betyde for trafikken. Hensynet til miljø, bæredygtighed og fremtidig samfundsudvikling vil være et lige så vigtigt parameter i projektet som de statistiske data på trafikken. Faglig dybde Dybe, faglige kompetencer er en start betingelse. Og det omfatter hele paletten af teknologisk og ingeniørfaglig indsigt, omfattende analyse, syntese og helhedsforståelse. Konkurrencen fra de udenlandske ingeniører bliver kun øget, så de danske ingeniører må ikke rent fagligt tabe terræn, understreger Martin P. Bendsøe. Og faglig dybde alene gør det ikke, pointerer Ib Enevoldsen. Specialistviden er intet værd uden forståelse for konteksten og helheden. Ny viden gør os uvidende Inden for visse felter af ingeniørvidenskaben bliver det i fremtiden en kamp mod uret at holde sig opdateret på den nyeste viden. Som Ib Enevoldsen udtrykker det, vil ingeniørstuderende inden for eksempelvis nano- og bioteknologi opleve, at deres viden er forældet allerede inden, de bliver færdige med studiet. Derfor bliver det ekstra vigtigt løbende at kunne til egne sig ny viden og afprøve den i andre kontekster. Interkulturel fingerspitzgefühl Det er som oftest ikke så svært at huske at være opmærksom på de kulturelle barrierer, når man sidder over for en udenlandsk kunde eller interessent – det er meget sværere i dagligdagen, når man til frokost sidder sammen med sin udenlandske kollega. Men det bliver vigtigere og vigtigere at kunne begå sig i et internationalt miljø, betoner Frida Frost. j Jeg kunne godt ønske mig, det var obligatorisk at tage ud. Jeg vil gerne have, at alle ingeniørstuderende som minimum overvejer det. 50 procent er simpelt hen for lavt et tal. Frida Frost, formand, IDA skridt mod udlandet de forinden skærpet hendes appetit på internationale oplevelser. Den er kun blevet skærpet yderligere, efter at hun det seneste halve år har arbejder på internationale projekter for både ukrainske og brasilianske kunder. Udstationering kunne friste En undersøgelse fra IDA blandt de ingeniørstuderende i 2012 viser ellers, at kun 50 procent påtænkte at læse i udlandet, men rejseaktiviteter og en karriere i udlandet skræmmer på ingen måder Stinna Kongsdal. Tværtimod håber hun, det bliver en del af fremtiden. »Det er ikke nødvendigvis det, der gør forskellen i forhold til et job, men det er helt klart noget, jeg vil gå efter. Det er meget mere spændende, der er langt flere muligheder ,og i længden er Danmark for lille til mig,« siger hun ikke uden selvironi i stemmen. Stinna Kongsdal søgte for nylig en intern stilling i Australien. Hun fik den ikke, men hun kunne godt se en international fremtid foran sig. Også selv om den fremtid skulle komme til at involvere børn og familie. »Lige nu ville jeg sagtens kunne hive fire måneder ud af kalenderen og tage til Australien. Jeg vil stadig gerne arbejde internationalt senere hen, men får jeg børn en dag og slår mig ned, bliver det måske sværere at tage af sted et halvt år. Så var det bedre at blive udstationeret igennem længere tid. Men forretningsrejser afskrækker mig absolut ikke,« forsikrer civilingeniøren, der med en omrejsende ingeniørfar da heller ikke har det fra fremmede. j Hele verden er Stinna Kongsdals arbejdsplads – både nu hos Marel, og hvis det står til hende også i fremtiden. Privatfoto 14 Ingeniøren · DSE Messe Lyngby · 15. marts 2013 Når toårsreglen rammer Det er en oplevelse for livet at arbejde i udlandet, men livet og omgangskredsen hjemme i Dan mark kan også pludselig for svinde langt væk. Det har Nic Ejsted erfaret efter at have gjort karriere i Finland gennem seks år. år, så er det liv, du havde hjemme i Danmark, væk. Der er ting, du stadig har, men det samme liv kan du ikke gå tilbage til.« Regelrette finner Mens familien overvejer, hvor næste destination skal være, øser Nic Ejsted gerne ud af sine erfaringer med den finske kultur. Landet med saunahytterne og de store skove valgte han i sin tid på grund af kombinationen af velfungerende samfund og høj undervisningsstandard parret med en anderledes kultur, og kulturforskellene var ikke til at ignorere, selv om Finland kun er en halvanden times flyrejse væk på den anden side af Østersøen. »Finnerne går ufatteligt meget op i regler. Du kan regne med finnerne, hvis du har en aftale. Der er styr på det, hvorimod danskerne er lidt mere afslappede i det. Til gengæld går vi mere op i kvalitet. Jeg talte med en irlænder, som arbejdede sammen med nogle danskere i Helsinki. Han fortalte, at de vil have, at det skal være 100 procent i orden. Der er finnerne mere: ‘Nu går vi hjem’,« fortæller Nic Ejsted om det folkeslag, der efterhånden er blevet hans nye landsmænd. Næsten i hvert fald. j udstationering Af Morten Lund [email protected] Øjenåbneren kom for et halvt års tid siden. Som en virus i det finske efterår. Nic Ejsteds kone blev færdig som læge, og det fik det dansk-finske ægtepar til at stoppe op og overveje fremtiden. Han havde arbejdet hos den finske luftfarts- og forsvarsvirksomhed Patria siden sin dimission i 2007 og skabt sig en karriere i sit nye hjemland, men for første gang begyndte den danske udlandsingeniør at overveje, hvad der egentlig skulle ske videre med karrieren. »Min fejl var, at jeg blev færdig med mit speciale, fik et arbejde og lærte den finske kultur og det finske sprog, men jeg fik aldrig taget stilling til målet, og om Finlands-eventyret skulle være permanent eller blot for fem eller ti år,« fortæller Nic. Ejsted over en Skype-forbindelse fra Tampere i Finland, hvor ægteparret bor. »Indirekte var mit mål at være lige så ‘finsk’ som mine kolleger, hvilket jeg indså er et mål, jeg aldrig helt vil nå,« siger han. Planlæg din hjemrejse, når du rejser ud Finlands Manchester Her, mellem to af Finlands tusindtallige søer, i landets tidligere industrielle centrum, der ofte benævnes Finlands Manchester, har Nic Ejsted sammen med sin kone Riikka og datteren Ida skabt sig et nyt liv og en god karriere. Med ønsket om at differentiere sig fra sine studiekammerater forlod han Danmark og civilingeniørstudiet på DTU til fordel for Finland i 2006 for at læse et halvt år på Tampere University of Technology. Her mødte han sin nuværende kone, og han endte med at skrive speciale i Finland for Nokia, inden han som færdiguddannet ingeniør fik et job hos Patria – en statsejet luftfarts- og forsvarsvirksomhed, der bedst kan sammenlignes med danske Terma. Her har han i de forgangne fem år blandt andet været med til at designe spoilere til verdens største kommercielle passagerfly, Airbus A380, og har således prøvet at være med i hele processen fra design til produktlevering. »Jeg har været i Finland i seks år efterhånden, og jeg synes, jeg har fået en stor gave og indsigt – og på min egen krop mærket nogle ting, som mine danske studiekammerater måske ikke har mærket. Nu er det tid til at overveje, hvilke nye udfordringer vi vil arbejde med i fremtiden,« siger Nic Ejsted. Husk toårsreglen En af mulighederne er at tage til Canada og fortsætte inden for flybranchen hos eksempelvis Bombardier, en anden er at tage tilbage til Danmark og arbejde med Bevar netværket: Sørg for at bevare net værket derhjemme. Husk, at et netværk skal være etableret, før du står og skal bru ge det – ellers fungerer det ikke. Benyt dig også af eksempelvis Dabgo, et netværk for danskere i udlandet, eller erhvervsnetvær ket Women in Business, som har et interna tionalt medlemskab. Følg med derhjemme: Læs aviser og net medier, så du er opdateret på forholdene derhjemme. Ellers kan det være meget svært at snakke med rundt om middags bordet, når man vender hjem til Danmark. Det første halve år tæller ikke: Acceptér, at det første halve år primært bruges til at vænne sig til de nye omgivelser og på at fal de til. Det er først efter denne periode, at man for alvor vil begynde at føle sig hjem me i et nyt land. På den anden side af Østersøen, 900 kilometer mod nord, har Nic Ejsted i de forløbne år grundlagt en karriere og et nyt liv i Finland. Nu overvejer han, om det måske tid til at vende hjem til Danmark igen, selv om det aldrig bliver det samme, som før han drog ud. Privatfoto produktudvikling. Lige nu peger familiens pil mod sidstnævnte. Ender det med Danmark, har Nic Ejsted for længst indset, at han vil blive ramt af toårsreglen. To år væk fra hjemlandet er ensbetydende med to år væk fra familie, venner og populærkultur. Nogle venner er væk, andre er flyttet eller har stiftet familie. X Factor og Thomas Blachmann var end ikke dukket op på de danske tvskærme, da Nic Ejsted flyttede til Finland. »Når du først har forladt dit moderland og er væk i mere end to år, bilder jeg mig ind, at du mister den tætte kontakt til din omgangskreds og dit netværk, mens du samtidig begynder at skabe et nyt liv. Så for mig ville det rent menneskeligt være nøjagtigt det samme at tage til Canada som at tage hjem,« reflekterer Nic Ejsted og tilføjer: »Til dem, der påtænker at gøre det samme som mig og tage til udlandet, vil jeg sige, at toårsreglen er vigtig at huske. Du skal vide, at hvis du bliver længere end to Tag ansvar selv: Selv om virksomhederne er blevet bedre til at tage vare om deres ud stationerede medarbejderes sociale liv, er det stadig meget op til den enkelte expat at sørge for at få en omgangskreds i det nye hjemland og fylde aftenerne ud med aktivi teter. Planlæg hjemrejsen i god tid: Når det er blevet endegyldigt tid til at vende hjem igen, er det vigtigt at planlægge livet i Dan mark i god tid. Hvor skal I bo henne? I eget hus eller i lejebolig? Og hvor skal børnene gå i skole henne? Den slags ting tager lang tid. Kilde: Mette Weber, selvstændig tværkulturel coach, råd giver og mentor. Vil du også bidrage til Danmarks innovation i fremtiden? Se mere på www.teknologisk.dk/job 16 Ingeniøren · DSE Messe Lyngby · 15. marts 2013 Her kan du også få job De fleste har en idé om, hvad rådgivere, entreprenører og vindmølleproducenter laver. Men hvad med banker, konsulentvirksomheder og norske offshore-firmaer? Hvad kan de tilbyde en jobhungrende ingeniør? Vi har spurgt tre atypiske ingeniørarbejdspladser på årets DSE Messe. Af Morten Lund Offshorevirksomheden: Kompetencerne skal være i verdensklasse Virksomhed: 4Subsea, som leverer konsulentydelser til olie- og gasselskaber i form af analyser, problemløsninger og felt inspektioner. Hvem: Bente G. Solbakken, administrationschef Hvad leder de efter på messen: Primært fastansatte, men eventuelt også speciale studerende, hvis den rigtige profil dukker op. Man får også mulighed for at arbejde til havs i kortere perioder. Bente G. Solbakken Hvorfor deltager I på DSE-messen? Vi har et konstant behov for dygtige civilingeniører. Vi har allerede to erfarne medarbejdere, som er uddannet fra DTU, og har gode erfaringer med dem. Vores arbejdsområde inden for offshore-branchen er nok ret smalt, men vi arbejder meget bredt inden for dette område, og ens kompetencer skal være i verdensklasse. Det gør, at det er vanskeligt at rekruttere folk med erfaring. Så vi har gode erfaringer med at rekruttere nyuddannede og oplære dem inden for vores felt. Nu har vi besluttet at lede uden for Norges grænser. rer kan måske også blive relevante. Fag som styrkeberegninger, konstruktioner, hydrodynamik og mekanik er vigtige i vores arbejde. Hvorfor skal de danske kandidater kigge mod 4Subsea? Det er en spændende branche, som vokser, og det går generelt godt i Norge. Så er det et godt sted at arbejde, hvis man ønsker sig at koncentrere sig om det faglige og det tekniske. Som ingeniør hos os arbejder man meget bredt og får prøvet en masse forskellige ting, fra avancerede analyser til inspektioner og andet arbejde offshore. For os er det grundlæggende vigtigt, at det er de samme ingeniører, der laver analyse og feltinspektioner, så de har et begreb om dimensioner, når de kommer hjem, og de ved, hvordan arbejdet foregår på en platform. Man får også mulighed for at arbejde til havs i kortere perioder – det er noget især vores yngre ingeniører plejer at sætte pris på. j Bente G. Solbakken og norske 4Subea er nu begyndt at kigge mod Danmark for at rekruttere dygtige civilingeniører. Foto: 4Subsea Hvilke typer ingeniører leder I efter? Primært offshoreingeniører og mekaniske ingeniører. Men bygningsingeniører samt mekatronik- og elektronikingeniø- Konsulentvirksomheden: Vi leder efter analytikere og ledere Virksomhed: McKinsey, en af verdens førende managementkonsulenter Hvem: Jacob Staun, partner Hvad leder de efter på messen: Kandidater til fastansættelse og yngre studerende til internstillinger. Hvorfor deltager I på DSE-messen? Vi lever jo basalt set af de mennesker, vi har ansat. Vi ansætter meget bredt forstået således, at det vi bruger vores tid på, er at belyse de mest komplekse problemstillinger for de største virksomheder i Danmark. Vi er kendt for mest at ansætte folk med økonomisk baggrund, men vi ansætter faktisk medarbejdere fra mange forskellige retninger. En fjerdedel af vores medarbejdere i København er ingeniører. Leder I efter specifikke typer ingeniører? Vi har ikke nogen fagretninger, vi direkte vælger fra. Det, vi leder efter, er stærke analytiske evner, lederegenskaber og evnen til at samarbejde. Og ingeniører har typisk en evne til at strukturere komplekse problemstillinger. Jonas Lundbek Hansen møder mange fordomme om Nordea som ingeniørarbejdsplads, når han er på jobmesse. Foto: Nordea Banken: Man behøver ingen økonomisk baggrund Virksomhed: Nordea, Nordens største bank Hvem: Jonas Lundbek Hansen, chefanalytiker Hvad leder de efter på messen: Kandidater til fastansættelse eller studiejob Hvad laver som ingeniør i Nordea? Man arbejder typisk med de tunge it-udviklingsprojekter eller matematisk modellering. Det er rigtig vigtigt i disse tider. Langt de fleste arbejder med it. Inden for bankverdenen er der utrolig stor konkurrence mellem de store banker, og et af konkurrenceparametrene er, hvor gode ens itsystemer er. De skal være hurtige, stabile og sikre, så it-udviklingsmæssigt stilles der de allerhøjeste krav til det, vi laver. Hvilke typer ingeniører arbejder hos jer? Det er som regel it-uddannede ingeniører og så dem, der kender til matematisk modellering. Men derudover er det ens generelle kompetencer som ingeniører, der gør, at man er fit for fight i den finansielle verden. Man skal ikke nødvendigvis have den store økonomiske baggrund – det handler mere om de metoder, man har lært. Så retningen er lidt underordnet. Hvad laver man typisk som ingeniør hos McKinsey? Møder I mange fordomme om Nordea som ingeniørarbejdsplads? Det kunne være at omarrangere fabriksnetværket for en virksomhed med 50 fabrikker i Europa. Eller ændre strategien for en energivirksomhed, der mest arbejder inden for gas, men også ønsker at vækste inden for andre energikilder. Godt en tredjedel af vores opgaver er såkaldte operationelle forbedringer, hvor man arbejder med eksempelvis supply chain og daglig ledelse af produktionsceller. Ja, det gør vi. Jeg har været med på DSEmessen nogle år efterhånden, og det første år kom der to typer studerende: enten dem, der havde en it-baggrund og godt vidste, at Nordea bruger meget avancerede it-systemer, eller de studerende, der kom forbi og spurgte, hvad vi så lavede dér midt mellem vindmøllestanden og virksomheden med 3D-udstyr. Hvad gør bankverdenen til et interessant sted at arbejde? Konsulentbranchen opfattes nok af mange som en meget lukket branche. Er det bare en fordom? Det er nok en fordom skabt af den kultur, vi har, hvor vi ikke fortæller bredt om, hvem vi arbejder for, og hvad vi laver for dem. Men der er faktisk et stort netværk af vores konsulenter, som har brugt McKinsey som springbræt til en karriere ude i industrien. Flere topledere fra Lego, Danfoss, Grundfos og Dong har arbejdet for os på et eller andet tidspunkt. j Mange af dansk industris topledere er startet ud i konsulentbranchen, påpeger Jacob Staun fra McKinsey, som faktisk ansætter rigtig mange ingeniører. Foto: McKinsey Det er, at man har den her meget komplekse verden bestående af en masse vekselvirkende agenter. Ud af den massive interaktion opstår der en helt masse data, der fortæller, hvordan den finansielle verden essentielt fungerer. Det er ikke lykkedes nogen at finde den specifikke formel for det, og det gør det utroligt spændende for mig som naturvidenskabelig fysiker at arbejde i branchen. Og så er der en masse psykologi indover. Det er jo ikke atomer, men mennesker, vi beskæftiger os med. j N N I T 03 2 01 3 Vi søger folk med ambitioner. Også om at erobre verden. Hos NNIT får du mulighed for at arbejde med store internationale it-projekter. Med 2000 medarbejdere er vi et af Danmarks største it-huse og godt på vej til at etablere os i udlandet med kontorer i Schweiz, Tjekkiet, Filippinerne, Kina og USA. ¬ Vores it-specialister, forretningskonsulenter og projektledere arbejder med alle aspekter af it. Vi løser opgaverne i små teams og giver ansvar til folk, der kan og vil. NNIT Graduateprogram Vi søger lige nu nyuddannede kandidater, der er klar til en flyvende start på it-karrieren. Er du for eksempel it-ingeniør, datalog, cand. it. eller cand.merc.dat, så er NNIT Graduateprogram en oplagt mulighed for dig. Læs mere på nnit.com/graduate eller følg os på Facebook. Send din ansøgning inden 15. april 2013. 18 Ingeniøren · DSE Messe Lyngby · 15. marts 2013 Afgangsprojekt blev til et forretningskoncept Et speciale med risikoberegninger for oversvømmelser blev to unge kloakingeniørers adgangsbillet til et job hos Niras. Virksomheden var så interesseret i beregningsværktøjet, at det nu er en del af produktporteføljen. karrierestart Af Morten Lund [email protected] Lad os få afkræftet fordommene med det samme: Spildevandsingeniøren render ikke rundt nede i kloakkerne blandt rotterne og skurer rørene rene. Tværtimod jonglerer spildevandsingeniøren scenevant med tidstypiske problemstillinger som ekstremregn, klimaforandringer og landskabsarkitektur. Alligevel er der noget usexet over at være spildevandsingeniør – eller kloakingeniør om man vil. Det klinger af slam og lugter af fæces. Den 29-årige kloakinge niør Rasmus Dahl plejer da også at være lidt kreativ, når han skal forklare, hvilken ingeniørdisciplin han arbejder inden for. »Man siger ikke, man er kloakingeniør. Man siger, man arbejder med klimatilpasning,« forklarer han. »Eller regnvandsafledning. Den er altid meget god,« supplerer kollega Bo Matthiesen fra stolen ved siden af, inden Rasmus Dahl sætter trumf på: »Jeg synes da, det er meget mere ucharmerende at være vejingeniør eller jern baneingeniør,« lyder det med et grin, som Bo Matthiesen hurtigt istemmer. Passionen til fælles De to venner har fulgt hinanden gennem studiet og nu også ud i arbejdslivet. Sidste forår sad de og skrev afgangsprojekt sammen på DTU’s miljøingeniørlinje – nu arbejder de begge hos Niras i Allerød, som Rasmus Dahl kom i kontakt med via sidste års DSE Messe. Siden september 2012 har både han og Bo Mattiesen været ansat i rådgivervirksomhedens voksende vandog forsyningsafdeling. Selv om de to studiekammerater fortsat sidder klos op ad hinanden i dagligdagen, er de dog ikke direkte projektkolleger længere. Bo Matthiesen arbejdet p.t. med et modelleringsprojekt for Vordingborg Forsyning, mens Rasmus Dahl er involveret i afvandingen af Femernforbindelsens jernbanelinje. Bo Matthiesen (tv.) og Rasmus Dahl skrev speciale sammen på DTU’s miljøingeniør linje, og nu arbejde de sammen som kloak ingeniører hos Niras, der viste stor interesse for specialet. Kontakten blev skabt på sidste års DSE Messe. Foto: Niras Gør din viden til virkelighed - søg praktik i NCC Besøg os på stand 81 Vil du prøve kræfter med virkeligheden i en bygge- og anlægsvirksomhed, så er et praktikophold i NCC et godt sted at starte. Vi er en af nordens største bygge- og anlægsvirksomheder, og vi har mange spændende projekter inden for byggeri, renovering, infrastruktur og vejdrift. www.ncc.dk/job Som praktikant i NCC får du lov til at lukke teoribogen og prøve tingene af i den virkelige verden. Du er en del af teamet. Og du er med helt i front, når opgaverne skal løses. Vi ansætter praktikanter i både region øst og vest. Ingeniøren · DSE Messe Lyngby · 15. marts 2013 19 Rasmus endte i kloakken takket være DSE-messen Det er da rigtig spændende, at man kan bruge noget, man har siddet og nørdet rigtig meget med i specialet. Rasmus Dahl Passionen for kloakkerne har de dog stadig til fælles: »Det er et spændende felt, for det er ikke kun noget, hvor man skal sidde og tænke på rør og klassiske afløbsledninger. Der er rigtig mange måder at løse det på. Så det er virkelig meget andet end bare at finde bundkoten på en brønd og så forbinde den med to ledninger. Der er mange flere aspekter i det,« forklarer 27-årige Bo Matthiessen. Niras overtog specialet Et af aspekterne er de stadigt hyppigere ekstremregnhændelser med dertilhørende oversvømmede kældre og forsikringsskader i den store millionklasse. Det er her, at de to studiekammeraters afgangsprojekt kommer ind i billedet. Deres speciale, der var en videreførelse af et ph.d.-projekt, viste nemlig, hvordan man ved at kombinere kloakforholdene og oversvømmelsesrisiko i et givet område – eksempelvis et parcelhuskvarter – kan udarbejde et såkaldt risikokort, der viser risikoen for oversvømmelser og derved de materielle og økonomiske skader i lige præcis dét område. Det er ifølge de to spildevandsingeniør en rimelig unik kombination, og det viste Niras sig også at være enig med dem i. Efter at kontakten mellem rådgiveren og Rasmus Dahl var blevet etableret på DSEmessen, tilbød Niras at læse specialet igennem inden aflevering. Specialets behandling af risikokortlægningen viste sig at passe så godt ind i Niras’ arbejde, at det siden er blevet til en del af produktporteføljen. »Det er da rigtig spændende, at man kan bruge noget, man har siddet og nørdet rigtig meget med i specialet. Og at man kan bruge det som sparring på arbejdspladsen. Der er vildt meget erfaring, man skal samle op på, men at man samtidig også har noget at bidrage med, er rigtig fedt,« siger Rasmus Dahl og suppleres af sin tidligere studiekammerat og nu arbejdskollega: »Man hører jo tit om, at når man sidder og skriver afgangsprojekter, bliver det sådan noget, man ikke bruger til noget bagefter, så det er meget overraskende, at det er blevet brugt så direkte,« siger Bo Matthiesen. j Som den eneste virksomhed tog Niras imod Rasmus Dahls cv på sidste års messe. Det blev afgørende for, at miljøingeniøren valgte at arbejde med kloakker hos rådgiveren. messetaktik Af Morten Lund [email protected] Som den eneste af de virksomheder, Rasmus Dahl faldt i snak med på sidste års DSE Messe i Lyngby, valgte Niras at tage imod hans cv i stedet for blot at henvise ham til at søge job via deres hjemmeside. Den interesse blev udslagsgivende for, at det blev hos Niras, han i dag sidder i sin karrieres første ingeniørjob. »Jeg gik rundt og snakkede med en hel masse forskellige virksomheder, men for mig var der forskel på at få at vide, at du kan skrive til ham og ham eller simpelthen få lov til at aflevere det cv, man alligevel står med i hånden. Det kan lyde forkælet, men det syntes jeg var vigtigt,« siger Rasmus Dahl, der sidste forår kun manglede sit speciale for at kunne kalde sig civilingeniør i miljøteknologi. »Én ting er, at man kommer hjem med en mulepose proppet med visitkort og reklamer og en masse slik. Noget andet er, at man også selv har fået afleveret noget,« tilføjer han. Virkelig privilegeret Af miljøteknologiingeniørens cv fremgik det blandt andet, at han kunne bruge softwareprogrammet Mike Urban, og det var en af årsagerne til, at hans nuværende teamleder et stykke tid efter messen kontaktede Rasmus Dahl og indkaldte ham til jobsamtale. Siden blev også Bo Matthiesen tilbudt job i Niras. »Man er da virkelig privilegeret, når der på ens uddannelsesinstitution bliver stillet telte op, og så er det bare om at komme rundt og snakke med en masse virksomheder, som er åbne for at snakke med én. Det er da noget bedre end bare at sidde og læse om en virksomhed på nettet,« konstaterer Rasmus Dahl. j Man er virkelig privilegeret, når der på ens uddannelses institution bliver stillet telte op, og så er det bare om at komme rundt og snakke med en masse virksomheder. Rasmus Dahl In Denmark, one in three people will develop cancer at some point in life, and one in four deaths is cancer related. We are collecting 1001 ideas for a healthier world. What is yours? • How can engineering contribute to a healthier world? • Within your field of engineering: What are the challenges and possibilities of today – and tomorrow? • What major challenges and possibilities do you see for NNE Pharmaplan in the pharma industry? • Does the world produce enough and the right medicine to meet the demand of developing nations? If not – how do we change this? • Which health challenges will the world face tomorrow – how can your field help meeting these challenges? Stop by our booth at DSE and share your ideas for a healthier world. NNE Pharmaplan helps pharma and biotech companies all over the world to bring products for e.g. cancer treatment to market as fast and cost-effective as possible. 20 Ingeniøren · DSE Messe Lyngby · 15. marts 2013 Har du en topleders dna? Drømmer du om flere stjerner på skulderen og måske en fremtidig plads i hjørnekontoret, så læs her, hvad det kræver. lederkarriere Af Sara Rosendal [email protected] Professor Richard Jolly fra London Busi ness School, der er fast underviser hos kursusvirksomheden Mannaz, giver sit bud på, hvilke seks egenskaber der er obligatoriske for at blive en god leder. Den gode nyhed er, at man kan lære dem. Den dårlige er, at man skal besidde dem alle seks. 1. Det gode eksempel Du skal være rollemodellen – det gode ek sempel – og turde tage din egen medicin. Ledere på alle niveauer kaster lange skyg ger i organisationen. Det nytter ikke, at man beder sine ansatte om at opføre sig på en bestemt måde, hvis man så selv gør det modsatte. Forældre med børn ved, at børn ikke altid er gode til at lytte, men at de er gode til at imitere. Det samme gælder for organisationer. 2. Motivation og tro på fremtiden En god leder kan sætte ord på en bedre fremtid og forklare sine medarbejdere, hvorfor organisationen opererer, som den gør. Medarbejderne skal forstå, at ved at gøre som lederen siger i dag, bliver det bedre i morgen. Hvis medarbejderne for står målet, præsterer de simpelthen bed re. Og det er ikke så let, som det måske ly der. Spørger du en række ledere, siger de stort set alle, at de har kommunikeret må let videre, men når du spørger medarbej derne, har de ofte ikke forstået virksom hedens strategi. Som leder skal man være meget varsom med at antage, at bare fordi noget er sagt, er det forstået. Der sker meget hurtigt en afsporing, fordi de fleste ledere er dårlige til at kommunikere. 3. Situationsfornemmelse Som leder skal du være en god detektiv. Det er de færreste store begivenheder, som ikke kunne være forudsagt. Du har helt sikkert adgang til informationerne, men er du i stand til at analysere og forstå dem? Gode ledere har stærke antenner og kan læse andre mennesker omkring sig, lige som de er i stand til at afkode grupper. Når først du bliver chef, er der ikke længe re nogen, som fortæller dig hele sand heden. Du skal selv kunne opstøve den. Mange CEO’s opfatter først situationens alvor, når den ikke længere står til at redde. forhøjelse, forklare hvorfor du ikke når dine mål, eller fyre en medarbejder. Det er de samtaler, som du på forhånd ved ik ke vil gå særligt godt. Men den gode le der tøver ikke med at tage den svære samtale. Man kan kalde det modet til at konfrontere det ubehagelige. Det er en nødvendig evne at have, for jo længere man lader tingene være, desto værre bli ver det. 4. Nærvær og bekræftelse Sidst, men ikke mindst, skal du kunne være autentisk. Det er sværere, end man skulle tro. I alle grupper forventes det nemlig, at man tilpasser sig, og det står i kontrast til, at man netop bemærker mennesker, som tør skille sig ud. Medar bejderne ønsker at følge et ægte menne ske. De ønsker at vide, hvem du er, så vis noget mere af din personlighed. Medar bejdere kan ikke lide mennesker, der er perfekte, så vær dig selv – autentisk og unik. j Du skal kunne bekræfte andre menne sker og give dem følelsen af at være hørt og værdsat. Det får loyaliteten til at vokse. Nogle ledere er så dygtige til at skabe loya litetsfølelse hos deres medarbejdere, at medarbejderne følger med dem i tykt og tyndt. Husk på, at du ikke er leder, hvis ingen følger dig. 5. Den svære samtale Nogle samtaler er nødvendige, selv om de er svære, og vi har en tendens til at ud skyde dem. Måske skal du bede om løn 6. Autencitet A WORLD OF OPPORTUNITIES IS THE SHORT ANSWER The question is whether you want to test your experience by taking your career to new levels with one of the most attractive employers in the Nordics? Come meet us at the DSE careers fair at DTU on 20-21 March and learn more about your opportunities at Ramboll. You can also hear about the Ramboll Scholarship 2013, three scholarships worth DKK 25,000 to students going abroad to study. Read more at: www.STUDENT.RaMboll.DK A world of opportunities_2013_266x365_Ing Messetillag_marts.indd 1 2/28/2013 11:18:06 AM 22 Ingeniøren · DSE Messe Lyngby · 15. marts 2013 tre ingeniører har gjort Drengedrømmen til virkelighed Temaet fortsætter side 24 Den danske ingeniør bag Toy Story, Cars og Wall-E Ad snørklede omveje kom Per Christensen til at arbejde for Pixar – det verdensberømte firma bag en perlerække af computeranimerede film. animationsfilm Af Morten Lund [email protected] Per Christensen havde forelsket sig i computere, lang tid før han første gang trådte ind på DTU. Allerede i 8. klasse var han begyndt at gå til EDB på kommunens aftenskole. Underviserne var frivillige fra det nu hedengangne Regnecentralen. Undervisningen foregik på maskiner, de frivillige selv havde designet. »De hed vist RC Piccolo. Et af de første programmer, vi lavede, var enarmet tyveknægt. Senere skrev jeg et primitivt interaktivt spil i stil med Galaxians,« erindrer Per Christensen. Mens han gik på DTU, begyndte der langsomt at tegne sig et billede af, hvor fremtiden bar hen. Han læste fag om computergrafik og skrev et simpelt ray tracing-program, der kunne simulere, hvordan lys ville opføre sig, når det ramte en overflade. Afgangsprojektet handlede dog om noget helt andet, nemlig chip design. »Det er kun via snørklede omveje, at jeg er endt hos Pixar. Efter DTU studerede jeg til ph.d. i datalogi i USA og havde senere job i Berlin og på Hawaii. Først derefter fik jeg et tilbud fra Pixar, som jeg ikke kunne sige nej til,« fortæller Per Christensen. Hos Pixar er han en del af holdet, der har ansvaret for den såkaldte renderfarm. »Det er groft sagt tusindvis af pc-motherboards stillet op i grupper med 100 i hver. Så fodrer vi en del af farmen med de animationer, som vi vil lave, og så laver den stak efter stak af beregninger på, hvordan det skal se ud,« forklarer Per Christensen. Cars er hans yndlingsprojekt Målet er at gøre animationerne så reali stiske og glidende som mulige. Per Christensen fortæller, at en del af beregningerne svarer til dem, hans ray tracingprogram på DTU lavede – men langt, langt mere komplekst. For eksempel i hans yndlingsprojekt: Cars-filmene. »Jeg er meget glad for gamle biler, så de var en stor fornøjelse at arbejde på. De krævede samtidig en voldsom regnekraft. Bilerne i dem er ikke helt normale, i og med at de har øjne, munde og kan tale, men genskinnet fra dem skulle være realistisk,« siger Per Christensen. »At computeranimere, hvordan naturligt lys skinner på et par kugler og kasser, er ikke så svært. Men hvis du lige pludselig har en scene med mange biler, hvor der skal beregnes direkte lys og genskin mellem al kromen på dem, så bliver det tungt.« Han fortæller, at beregningerne til Cars tog en time eller to pr. billede, og da der er 24 billeder i sekundet, bliver det til 24 til 48 timers rendering pr. sekund film. Hos pixar er Per Christensen en del af holdet, der har ansvaret for den såkaldte renderfarm, der laver de utallige beregninger, der skal til, for at animationerne ser realistiske ud. Privatfoto »Og så kan du risikere, at instruktøren ser det, og siger: ‘Hmmm, det er ikke helt præcist, som jeg havde forestillet mig’.« Kunst og videnskab blandes For Per Christensen er noget af det mest fascinerende ved arbejdet hos Pixar at blande kunst og videnskab. Kunsten kommer fra filmens instruktør og animatorer. Videnskaben er beregninger, som for eksempel finder ud af hvordan lys reflekteres på en fysisk reali- stisk måde i en verden, som kun findes i en computer. En stor oplevelse var, da han for et par år siden fik en Technical Achievement Award fra det amerikanske filmakademi – det, der til dagligt kaldes for en teknisk Oscar: »Akademiet uddeler som bekendt Os cars til skuespillere og instruktører og den slags, men også priser til os nørder bag ved filmene. Der var en officiel ceremoni, og det var sjovt at være smokingklædt ingeniør i Hollywood for en dag.« j Lars har fløjet fremtidens jagerfly Lars Illum Jørgensen har været flyfanatiker, siden han i sin fynske barndom spejdede efter Nato-fly på øvelse. Da drømmen om at blive jagerpilot brast, blev han i stedet testflyvningsinge niør hos Eurofighter. jagerfly Af Morten Lund [email protected] Danmark er ikke med i samarbejdet om at udvikle Eurofighteren. Men det er ingeniør Lars Illum Jørgensen, som sammen med en anden dansker har førstehånds erfaring med, hvordan den er at flyve. På et tidspunkt under flyveturen sad ingeniør Lars Illum Jørgensen og kiggede ud over landskabet, der gled forbi under dem. Landsmanden og testpiloten Chris havde overladt styringen af flyet til ham, og han havde dermed fuld kontrol over det, der af mange er blevet hyldet som fremtidens jagerfly. »Jeg kan huske, jeg sad dér og tænkte: ‘Hvordan i alverden er vi nogensinde endt her?’. Det tæller stadig som en af mine allerbedste oplevelser i arbejdsregi,« fortæller han. Lars Illum Jørgensens vej til Eurofighter Da lars illum jørgensen fik overladt rorpinden i Eurofighteren, tænkte han: ‘Hvordan i alverden er vi nogensinde endt her?’. Privatfoto begyndte på sin vis allerede i barndomsårene tæt på Svendborg. Nato holdt ofte øvelser i området, og hans skole lå ganske perfekt for en ung flyfanatiker, der hurtigt meldte sig ind i Flymelderkorpset. »Jeg kan huske, at vi så alle de forskel lige flytyper som for eksempel Mirage, Jaguar, F-14, F-15 og F-111’ere flyve forbi i lav højde,« siger han. Kunne ikke blive jagerpilot Fremtiden var klar: Han skulle være jagerpilot. Men ved optagelsesprøven viste det sig, at han led af en mindre forstyrrelse på hørelsen. Nok til at lukke den militære mulighed for at blive pilot, men ikke værre, end at han kunne flyve kommercielle og private fly. »Så jeg tog til Arizona for at tage min pilotlicens, og det var her, jeg stødte på muligheden for at blive ingeniør med speciale i fly,« fortæller Lars Illum Jørgensen. I halvandet år på Embry Riddle-universitetet blev der udelukkende arbejdet med fly. Det skulle dog finansieres af egen lomme, så efter de 18 måneder skiftede han til DTU, hvor han blev færdiguddannet til civilingeniør. Tiden i USA og på DTU har været med til at ændre Lars Illum Jørgensens forhold til fly. »I begyndelsen var forholdet til flyene defineret af, at jeg simpelthen syntes, de var flotte. Den fascination af dem er der stadig den dag i dag. For eksempel stopper alle op på vores testområde i Tyskland, når en Eurofighter letter – selv om vi alle har set det ske mindst 300 gange før,« fortæller han. Lars Illum Jørgensen er ikke mindst fascineret af den ingeniørkunst, der er involveret i at bygge et fly: »Ingeniørstudiet og -faget er for mig en måde at anskue verden på. Du kan sige, at ingeniøren er med til at afkode naturen og derefter blander den sammen på en ny måde. Et jagerfly som Eurofighter er et ekstremt eksempel på den proces.« Under studiet på DTU sørgede han for konstant at lave projekter om fly. Afgangs- projektet på DTU blev et samarbejde med Gulfstream. Efter studiet endte han hos Per Udsen, som i dag er en del af Terma. En meget lille dansk mafia Efter ophold hos virksomheder som Fairchild Dornier, hvor det handlede om fly, endte han så i Eurofighter-programmet som testflyvningsingeniør. Her mødte han igen den danske testpilot ved navn Chris, som han tidligere havde truffet igennem Ingeniørforeningens Flyteknisk Selskab. »Vi havde, og har, et fremragende samarbejde, hvor vi kan forstå hinanden rigtig godt. Vi har nogle gange grinet ad, at vi er en meget lille dansk mafia i et stort euro pæisk program, som Danmark ikke engang er involveret i,« siger Lars Illum Jørgensen. I dag arbejder han som markedsanalytiker for Eurofighter. En del af arbejdet går ud på at se, hvordan Eurofighteren kan fremtidssikres. »Det er meningen, at en Eurofighter skal være operationsdygtig frem til 2050. På kort sigt betyder den økonomiske situation, at vi kigger på måder at gøre den billigere på, mens den stadig skal kunne opgraderes løbende med de teknologier, vi regner med vil komme i spil i årene frem til 2050,« forklarer han. j Need for speed? WWW.TO P S O E . C OM Vil du også stå på ski i fremtiden? Haldor Topsøe leverer nogle af verdens mest effektive katalysatorer og teknologier. Katalyse anvendes i mere end 60% af verdens industrielle processer, og i dag er katalyse også et centralt værktøj, når vi skal udvikle bæredygtige løsninger til verdens energi-, miljø- og klimaudfordringer: Den fossile verden De fossile brændstoffer vil udgøre en betydelig del af verdens energikilder mange år fremover, og derfor skal de bruges effektivt og miljørigtigt. Topsøes teknologier spiller en vigtig rolle for omdannelse af kul, olie og naturgas til miljøvenlige energikilder. Raffinaderierne kan med Topsøes produkter rense olien og skabe mere miljøvenlige brændstoffer, og kul kan omdannes til syntetisk naturgas, som danner mindre CO2, når det bruges til el og varme. Med katalyse kan naturgas også laves om til fx brint, benzin og diesel. W W W.TOPSOE.CO M / J O B S Bio til fremtiden Fremtiden kræver nye grønne energikilder, og med Topsøes katalytiske teknologier kan biomasse omdannes til syntetisk naturgas eller grøn diesel. I USA leverer Topsøe teknologien til et projekt, som producerer benzin ud fra affaldstræ. Topsøe arbejder på at udvikle og kommercialisere brændselsceller – en af fremtidens mest spændende energiteknologier. Katalyse gør en forskel Katalyse er nøglen til at forandre verdens energiproduktion og skabe en mere fleksibel energiforsyning, og her gør Topsøes katalysatorer og teknologier en forskel. Vores position som en af markedets førende bygger på 70 års fokus på katalyse, og hver dag forsker, udvikler og udbreder vi nye produkter, der bidrager til at løse de globale udfordringer. 24 Ingeniøren · DSE Messe Lyngby · 15. marts 2013 Ken lever bildrømmen ud hos Jaguar Det hæderkronede bilmærke Jaguar har hyret dansk hjernekraft, som skal mindske forureningen fra virksomhedens biler. bilproduktion Af Morten Lund [email protected] Farven British racing green har i mere end en menneskealder været tæt forbundet med britiske fuldblodsracere som Jaguar. Sammen med søstermærket Land Rover har Jaguar nok været kendt for at sætte hestekræfterne i førersædet, mens brændstoføkonomien måtte tage til takke med en plads omme bag i bilen. Men strengere emissionskrav har fået briterne til at kigge over havet efter hjælp til at gøre deres biler grønnere. Og ikke kun i forhold til farven. Den danske ingeniør Ken Friis Hansen blev for et par år siden udset som manden, der skulle holde øje med, hvad der sker i forskningsverdenen, og sikre, at Jaguar og Land Rover hele tiden er på omgangshøjde med den teknologiske udvikling. Han har ansvaret for den afdeling i virksomheden, der tager sig af luftforurenings-begrænsende udstyr som katalysatorer og filtre. Og da Ingeniøren taler med ham, har han lige haft noget af en jubeloplevelse: »Vi har haft et gennembrud inden for vores emissionssystemer og partikelfiltre. Jeg kan ikke komme med detaljer, da vi stadig er i gang med en godkendelses proces, men det handler om at kombinere to allerede kendte teknologier på en måde, der både begrænser udledningen af NOx og betyder en besparelse for os. Det er ret unikt,« siger han. På sigt kan systemet spare Jaguar Land Rover for omkring 100 mio. kr. Det er det første færdige system, der er kommet ud af Ken Friis Hansens afdeling. »Det er noget af det fascinerende ved det, vi laver. Noget af det er ting, du vil se på nye biler om 5-10 år,« fortæller han. Langsom start på bildrømmen I barndommen var det ikke ingeniør, men dyrlæge, der stod øverst på listen over drømmejob. »Der var dog lige det problem, at jeg var forfærdelig med blod. Jeg besvimede simpelthen, når jeg så mere end et par dråber,« fortæller Ken Friis Hansen med et grin. Ideen blev genovervejet, og fascina tionen af mekanik – det at skille ting ad for at se, hvordan de virkede – førte til en beslutning om, at ingeniørfaget var det rette, og han endte på DTU. »I begyndelsen kiggede jeg meget på turbiner til vind- og vandkraft, men langsomt blev jeg involveret i projekter, der handlede om forbrændingsmotorer og transportmidler. Jeg endte med at lave et program, der simulerede de dengang helt nye IC3-togs brændstofforbrug og luftforurening,« husker han. Derefter kom en periode på Teknologisk Institut, hvor han bl.a. arbejdede sammen med Trafikministeriet, Færdsels styrelsen, om teknologikataloger over fremtidige muligheder på trafikområdet. En del af arbejdet bestod i at deltage i konferencer og være synlig i medierne, og det betød, at mange folk i branchen kendte ham. Så da Jaguar Land Rover for et par år siden blev solgt til indiske Tata, som gennemførte en række organisationsændringer, blev Ken Friis Hansen hentet ind. »For en dansker kan det være ret overvældende at komme til et sted i den her størrelse. Vi arbejder inden for en afdeling, der hedder Produktudvikling, og der er næsten 5.000 mennesker inde over den del af virksomheden, hvis du tæller alle med,« fortæller han. Frit valg af firmabil Ud over at være en del af et stort interna tionalt firma er den konstante kontakt med de firhjulede en stor del af arbejdsglæden for Ken Friis Hansen. »Det handler alt sammen om biler, og jeg har fået frit valg på næsten alle hylder, når det gælder firmabil. Lige nu har jeg en Jaguar XKR – Jaguars bedste sportsvogn. Jeg tror, den står til omkring 2,2 mio. kr. i Danmark,« fortæller han. »Det er en fantastisk bil, der er meget tilgængelig og nem at køre. Men hvis du sætter den over i sport-mode, så skal du være kvik for at følge med.« j Natural born pilfinger? ”Fødte ingeniører” piller. Pilfingeri fører til forståelse, og forståelse fører til bedre design og løsninger. Bedre løsninger til en lettere hverdag for os alle. Scan koden og Få tilSendt nyheder om Bl.a. Studieture og Seminarer. Så hvis du stadig har din medfødte trang til at kombinere, analysere og konkretisere, hvad der fungerer og hvordan, så lad os tale sammen om dine fremtidsdrømme. For det er netop de ’fødte ingeniører’, der giver Balslev styrke, og som vi til stadighed søger efter. Hos Balslev Rådgivende Ingeniører oversætter vi komplicerede kundebehov til morgendagens bæredygtige og intelligente løsninger – det ligger i vores gener, og vi kan faktisk slet ikke lade være! Mød os på DSE stand nr. 108 Ingeniøren · DSE Messe Lyngby · 15. marts 2013 25 »Det er en fantastisk bil, der er meget tilgængelig og nem at køre. Men hvis du sætter den over i sport-mode, så skal du være kvik for at følge med,« fortæller Ken Friis Hansen om sin firmabil hos Jaguar: sportsmodellen XKR. Privatfoto flere veje fører til bilindustrien Ken Friis Hansen har fem råd til ingeniør studerende, der gerne vil arbejde i bilindustrien: Vi uddanner ikke deciderede bilingeniører i Danmark, og det kan gøre det svært at komme ind i feltet. Hvis du er sikker på, at det er biler, det skal dreje sig om, så skal du måske overveje at læse i udlandet. Hvis du går mindre hårdt efter det, kan man læse til maskiningeniør, så længe man ikke er bange for at specialisere sig. Hvis du ikke død og pineskal have fingrene ned i motoren eller designe ABS-systemet, er projektledelse en god vej. I et firma på størrelse med Jaguar Land Rover – og også virksomheder, der er langt, langt mindre – er projektledelse et erhverv i sig selv. Viden om det rent ingeniørmæssige skal Bliv fremtidens projektleder Som koncern vil vi kendes ved, at vi… • • • • • • Er mennesker, man kan stole på Ønsker trivsel og udvikling Har fremtidens kompetencer inden for ingeniør- og entreprenørfagene Har høje standarder for projektledelse og professionelt samarbejde Optræder som en god, solid samarbejdspartner Ser verden som vores arbejdsplads. være på plads, men det er mindst lige så vigtigt at være proaktiv og opsøgende. Find frem til og snak med folk i branchen, brug de sociale medier og en service som LinkedIn som grobund for et netværk. Sprog er nok noget, du ikke kan komme uden om. Jeg har ikke-tyske kolleger, som arbejder i Tyskland, og selv om arbejdssproget er engelsk i afdelingen, så er et manglende kendskab til det lokale sprog en barriere for dem. Andre kolleger i Frankrig siger, at det er endnu mere udtalt dér. Noget, som bilfabrikanter sætter meget højt, er erhvervskompetence inden for industrien. Det kan synes svært at opnå i Danmark, da vi ikke bygger vores egne biler. Der findes dog en del underleverandører som for eksempel Scandinavian Brake Systems, Rovlund, Dinex m.fl. j 26 Ingeniøren · DSE Messe Lyngby · 15. marts 2013 Her finder du udstillerne Garderobe Jobbank Knagerækker 94 95 97 96 98 99 100 101 Oticon HALLEN Foyer F3 Bygning 101 Jobbank S-huset F2 Knuth-Wintherfeldts Allé Cafeteria Infostand 36 F1 E D 37 93 82 38 92 83 81 91 84 90 85 57 69 58 56 70 68 59 55 80 71 67 60 79 72 66 61 65 62 64 63 Cafe F4 39 Hallen 40 A F5 F B 78 F6 41 Teltet 89 86 88 87 77 54 53 73 74 52 F7 42 51 F8 76 75 43 Anker Engelunds Vej 50 44 45 46 47 48 49 OTICON S-HUSET 107 108 109 122 121 120 102 Infostand 123 106 103 Spørgeskemacomputere 105 104 128 129 119 124 127 130 118 125 116 115 114 112 113 111 110 126 131 117 Lounge 23 22 21 20 19 17 18 Infostand 15 16 TELTET 14 Podie Company Buzz 24 29 30 35 25 28 31 34 12 26 27 32 33 11 13 Lounge Infostand 10 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Ingeniøren · DSE Messe Lyngby · 15. marts 2013 Stand og virksomhed 116 EnergiMetropol Esbjerg Novozymes 117 Valcon 98 DISA 118 PA Consulting Group 99 Danisco Jobcenter Lyngby- Taarbæk 54 Novo Nordisk 100 GN Store Nord 119 Ing-Jobbank 55 Hempel 102 Sogeti Danmark 120 Arla Foods amba Burmeister & Wain Energy 103 Unisensor 121 QualiWare 56 104 Bosch 122 Krüger Statens Serum Institut 57 Deltek 105 Netcompany 123 GEO 58 Terma 106 Alfa Laval in Denmark EKJ Consulting Engineers 16 Bravida Danmark 59 Grundfos 124 Nets Denmark 17 Air Liquide Danmark 60 Rockwool International 107 PhD and Continuing Education 125 Napatech 18 4Subsea 61 Widex Nordic Sugar 62 McKinsey & Company 108 126 19 Balslev Rådgivende Ingeniører Falck Schmidt Defence Systems 20 CAD Kompagniet 63 Velux Lego Systems 21 Bloom 64 Rambøll ISC Rådgivende Ingeniører 127 109 128 Jobindex 22 MOC 65 NNIT 110 PwC 129 Findwise The Boston Consulting 66 MAN Diesel & Turbo 112 Milestone Systems 130 Vejdirektoratet Group 67 Energinet.dk Oticon 24 68 NNE Pharmaplan Schneider Electric Denmark 131 Biogen Idec Manufacturing 113114 69 Teknologisk Institut 115 Semco Maritime 25 SPX Flow Technology 70 Forsvaret 116 Andritz Feed & Biofuel 26 Hoffmann 71 Systematic 27 IDA 72 Chr. Hansen 28 FLSmidth 73 E. Pihl & Søn 74 Aarsleff 29 Burmeister & Wain Scandinavian Contractor 75 Cheminova 30 Best Brains 76 Atkins Danmark 31 Orbicon 77 Greenland Contractors 32 IBM Denmark 78 Cobham Satcom 33 Telenor 79 Brüel & Kjær 34 Steria 80 Banedanmark 35 Lloyd’s Register ODS 81 NCC Construction Danmark 36 ÅF 82 Danfoss 37 Visma Consulting 83 Maersk 38 Nordea 39 3Shape 84 Microsoft Development Center 40 BK Medical 85 FOSS 41 Det Norske Veritas, Danmark 86 GEA Process Engineering 42 Capgemini Danmark 87 Cowi 43 SimCorp 88 Danske Bank 44 Accenture 89 Force Technology 45 Statoil Refining Denmark 90 Haldor Topsøe 91 Topsoe Fuel Cell 46 Siemens 92 MT Højgaard 47 Siemens Wind Power 93 Niras 48 Alectia 94 Deloitte Consulting 1 A. T. Kearney 49 Grontmij 95 Weibel Scientific 2 Kamstrup 50 Schlumberger 96 NOV Flexibles 3 The DTU Career Center 51 Jobfinder 97 4 De 98 danske kommuner 52 Moe & Brødsgaard 53 5 Viadania 6 DIP 7 IAK 8 ISP Pension 9 15 23 GEO - Alt i ét job København Maglebjergvej 1 2800 Kgs. Lyngby +45 4588 4444 Aarhus Sødalsparken 12 8220 Brabrand +45 8627 3111 [email protected] www.geo.dk 27 go deep Mød os på DSE-messen stand 96 solutions in depth Er du klar til at tage din viden videre? NOV Flexibles tilbyder en spændende karriere til dig NOV Flexibles er en ingeniørdrevet produktionsvirksomhed. Det med fagligheden på plads betyder, at du kommer til at bruge din faglighed til design, beregning og konstruktion af vores rørsystemer, samtidig med at du kan se Hos NOV Flexibles – en del af National Oilwell Varco – er vi ikke håndgribelige resultater af din indsats. Vi tilbyder kort sagt en af bange for at gå i dybden. Med fagligheden. Med udfordringerne. landets største, bredest funderede ingeniørarbejdspladser. Hvis Ellermedløsningerne.Dethandlerdelsomvoresfleksibleoffshore du vil høre mere, kan du finde NOV Flexibles på LinkedIn, på rørsystemer til olie- og gasindustrien, der alle er resultatet af www.nov.com/fps eller du kan sende en uopfordret ansøgning til solidt ingeniørarbejde og professionel fremstilling på vores fabrik i [email protected]. Kalundborg. Det handler også om indstillingen til vores arbejde, hvor vi tager ansvar for at løse opgaverne effektivt, innovativt og grundigt.