BeLysninG For ÆLdre – mere end BLot Lumen pr. Watt (2)
24 / LYS 04-2009 / lysets biologiske virkning BELYSNING FOR ÆLDRE – MERE END BLOT LUMEN PR. WATT (2) Hvordan kan lys påvirke det visuelle og perceptuelle system*, og hvordan kan denne viden bruges i praksis til at forbedre livskvaliteten hos ældre? Af Joachim Stormly Hansen, Fagspecialist ved Grontmij | Carl Bro A/S og Mariana Figueiro, Ph.D. - Assistent Professor ved The Lighting Research Center Rensselaer - Polytechnic Institute, Troy, NY. *Perception betyder i bred forstand sansning, og det perceptuelle system er dermed de systemer i kroppen, der samordner sanseimpulser fra såvel krop, som omgivelser og fortolker dem. F.eks. kan en fysisk genstand fortolkes som længere væk end en anden, hvis den ser mindre ud. Dette er den anden af to artikler (nr. 1 LYS 03 2009), som beskriver, hvordan god belysning kan have en positiv indflydelse på livskvaliteten hos ældre ved at afhjælpe nogle af de aldersbetingede psykologiske og fysiologiske ændringer, der sker med alderen. De aldersrelaterede ændringer i øjet reducerer mængden af lys, der når nethinden, og dermed påvirkes vores evne til at se, vores søvn og evnen til at navigere sikkert. De miljøer og omgivelser, vi skaber for ældre, opfylder ofte ikke de ældres voksende behov for bedre belysning [12]. Eftersom det, som unge mennesker vurderer som sikkert og komfortabelt, ofte vurderes helt anderledes af ældre mennesker. Eftersom belysningsmiljøer og standarder ofte udarbejdes af yngre personer, er det vigtigt altid at stille spørgsmålet: hvordan vil en ældre person opfatte belysningen? Hvis dette er et svært spørgsmål at besvare, kan du selv teste, hvordan ældre mennesker oplever deres omgivelser ved at bære et par solbriller smurt ind i læbepomade. Disse to artikler giver guidelines til, hvordan projekterende ingeniører og arkitekter kan arbejde med lys, der tilgodeser ældres behov. Aldring og det visuelle system Vægtet spektral retinal belysningsstyrke relativ til ti-årigt øje Synet er en af vores vigtigste sanser. Mennesker modtager omkring 80-90 % af deres information via øjnene, men som kroppen bliver ældre, bliver øjnene det også [1]. Dette kan påvirke, hvordan verden omkring os opfattes og forstås. Efter 40 års-alderen bliver ændringerne i øjet mere udtalte, idet de visuelle egenskaber mærkbart falder. Den manglende evne til at fokusere på objekter på kort afstand bemærkes især efter 45 års-alderen, dette kaldes gammelmandssyn. Som man bliver ældre, når mindre lys bagsiden af øjnene (nethinden), fordi pupillen bliver mindre og den krystallinske linse i øjet bliver tykkere og dermed absorberer mere lys. En 60-årig modtager omkring 1/3 så meget lys på nethinden som en 20-årig (Fig. 1). I takt med, at man bliver ældre begynder linsen også at sprede lyset mere og tilføjer et “lysende slør” over billedet på nethinden, hvilket reducerer tydelighed (eller kontrast) af genstande, livagtighed samt opfattelsen af farver. Dette fører til, at det aldrende øjne bliver meget følsomt over for både direkte og indirekte blænding, og at ens evne til at tilpasse sig til større ændringer i belysningsstyrker bliver reduceret. Aldring og perception Risikoen for faldulykker stiger med alderen. Omkring 30 % af befolkningen over 65 år oplever at falde mindst én gang årligt og i 2-6 % af disse faldulykker med frakturer til følge [2]. Det perceptuelle system er bygget op af en bred vifte af sensoriske informationer, såsom syn, lyd, lugt, smag, berøring, temperatur og smerte, der bliver styret og fortolket af centralnervesystemet via de følelsesmæssige påvirkninger i vores omgivelser [3]. Synet og sigtbarhed er vigtige parametre for en god perception, derfor er det vigtigt at skabe belysning, der fremmer stimulering af det perceptuelle system. Alder påvirker desuden dybdepercep- 10 år 15 år 1.0 25 år 0.8 35 år 45 år 55 år 0.6 65 år 0.4 75 år 85 år 95 år 0.2 0 350 400 450 500 550 600 Bølgelængde (nm) 650 700 Figur 1 viser de aldersbetingede tab i retinal belysningsstyrke på grund af reduceret lystransmission i den krystallinske linse og reduceret pupilstørrelse. Større tab i kortere (blå) bølgelængder ses også som vi bliver ældre. (Efter PL Turner, MA Mainster; Br Ophthalmol 2008; 92: 1439-1444.) Tekst til Y-akse: Vægtet spektral retinal belysningsstyrke relativ til ti-årigt øje lysets biologiske virkning / LYS 04-2009 / 25 tion, kontrastfølsomhed, visuel skarphed, og derved reduceres ældres evne til at bedømme afstande og objekters position. Kontrol af balance er påvirket af visuelle informationer, samt input fra både det vestibulære og somatosensoriske system. Eventuelle ændringer, der indtræffer på et af disse systemer, vil også påvirke de andre systemers kapacitet til at opretholde balanceevnen [4][5]. Faktisk har undersøgelser vist, at fjernelse af visuelle referencer, ved at lukke øjnene, kan reducere kroppens evne til at opretholde balancen med 50 % [6][7]. For nylig viste Mariana Figueiro og kolleger, at natbelysning, der frembringer horisontale og vertikale input til det perceptuelle system bliver vel accepteret af plejepersonale og endnu vigtigere, kan bidrage til at øge balanceevnen, når ældre skifter fra siddende til stående stilling [8]. Guidelines for belysning til ældre Den grundlæggende tommelfingerregel, når det kommer til lys for det aldrende visuelle system, er at øge belysningsstyrken uden at øge blændingen for at kompensere for den reducerede retinale belysningsstyrke. Grundbelysningen bør ligge omkring 300 lux på horisontale flader (80-100 lux på hornhinden lt. cornea) med brug af en neutral lyskilde (dvs., 3000 K - 4100 K) med god farvegengivelse (RA - index). Men stigende belysningsstyrker alene er ikke nok. Belysning til det aldrende visuelle system bør omfatte alle forhold, der er del af det belyste miljø og dermed også omfatte omgivelserne. Lysfordelingen i rummet i form af kontraster i belysningsstyrker, luminansfordeling og farverkontraster på overfladerne kan have en stor indflydelse på, hvordan rummet vil blive opfattet af det aldrende øje. Både dette og behovet for god farvegengivelse er vigtigt. For tages der ikke hensyn til begge dele, kan det nedsætte evnen til at opfatte såvel farverne som kontrasten mellem farver og overflader. Brug af dagslys som primær lyskilde til opnåelse af gode visuelle forhold vil altid være den bæredygtige belysningsstrategi. Men ved brug af dagslys, er det vigtigt ikke at lade sig friste til at tone ruderne i bestræbelserne på at reducere blænding og kølingsomkostninger. Tonede ruder vil ikke alene reducere mængden af lys i rummet, og ændre opfattelsen af dagslysets og udsynets kvaliteter, men også give indtrykket af, at himlen er overskyet hele året rundt. de lavere indendørs belysningsstyrker. Det er derfor vigtigt at se på såvel kontraster og luminansspring i overgangen udefra til indendørs, men også fra et rum til et andet og fra vinduer til vægge. Dette kan reduceres med en kombination af afbalancerede farvekontraster og luminansspring eventuelt ved hjælp af overgangszoner især når det drejer sig om overgangen fra vinduet til væg (figur 2). I badeværelser skal der også installeres passende belysning. Dette skyldes, at det bruges både dag og nat, og dermed at man skal tage hensyn til det visuelle og døgnrytmens behov. Samtidig er det er et område, hvor folk skifter kropsholdninger og positioner og derfor har behov for at kunne navigere sikkert med reduceret risiko for at falde. For bedre visuelle forhold, skal badeværelser være lyse, ensartede og blændfri (om dagen) og suppleres med ekstra belysning i badeområder og omkring spejlet. Brug belysning med god farvegengivelse på begge sider af spejlet for at undgå skygger fra øjenbryn og næse og for at fordele lyset jævnt over hele ansigtet. Der bør også placeres et armatur i forbindelse med brusebad eller badekar for at sikre gode visuelle forhold, når man bevæger sig ind og ud af brusebad eller badekar. Sådan tilgodeses det aldrende perceptuelle system Den natlige belysning er vigtig for at mindske risikoen for faldulykker og til at opretholde søvn og søvnkvalitet [8]. Den foreslåede natbelysning med bevægelsessensor er vist i figur 3. Natbelysningen giver dæmpet belysning til det nære/lokale miljø (1 til 5 lux på hornhinden), men det giver også bedre geografiske og perceptuelle oplysninger om omgivelserne. Natbelysningen understreger de arkitektoniske træk i lokalet, og fremhæver væsentlige vertikale og horisontale flader, som ældre har brug for til at fremme en stabil positur, når de skal orientere sig i et ellers svagt og afdæmpet belysningsmiljø. Da natbelysningen kun tændes, når bevægelse detekteres, kræver det ikke, at beboeren skal famle i blinde efter en lyskontakt, der først Ved udførelse af visuelt krævende opgaver, vil der være behov for mere lokaliserede lys for at se fine detaljer (f.eks. syning og læsning). Arkitekter og projekterende bør derfor bestræbe sig på at projektere en belysning, der giver højere belysningsstyrker, blændfri belysning på synsopgaven uden nogen direkte eller reflekteret indkig til lyskilden, men med bløde skygger overalt i rummet, afbalanceret belysningsstyrker og lyskilder, der giver god farvegengivelse. Almindeligvis vigtige indsatsområder Et eksempel på et sted, hvor de visuelle forhold kan være forringet er fælles gangarealer, hvor belysningen er placeret for langt fra hinanden, og derfor forårsager blænding, samt nedsat perceptuel stimulering og visuelle input. Dårligt oplyste spisestuer/fællesrum kan nedsætte de ældres appetit, fordi de ikke kan se deres mad. Forskning har vist, at når kvalitetsbelysning med øgede belysningsniveauer blev brugt, oplevede de ældre en forbedret livskvalitet, bedre kontakt med andre, større appetit og selvtillid [9]. En kombination af ovenlys, der reducerer direkte sollys, suppleret med direkte og indirekte belysning af god kvalitet og med god farvegengivelse på overskyede dage, vil være en bæredygtig tilgang til en belysningsløsning. Overgangsområder kan også give udfordringer. Når man f.eks. kommer fra lyse områder, som fra udendøre til indendøre, kan det tage op til 90 sekunder for det aldrende øje til at tilpasse sig Figur 2. Store forskelle i belysningsniveauer og lumminansspring, der let kan forårsage blænding kan reduceres med fokus på belysningsovergangs-zoner og ved at skabe kontrast med farvede overflader. (Kilde M. Madsen / S. Aagaard). 26 / LYS 04-2009 / lysets biologiske virkning Figur 3. Natbelysning med bevægelsessensor skaber en dæmpet belysning af det nære og lokale miljø, samt fremhæver perceptuelle input ved at skabe horisontal og vertikal belysning, dog kun når beboeren har brug for det. Dette sammen med valg af lysets spektralsammensætning påvirker derfor ikke døgnrytmen og søvnkvaliteten hos den ældre (Kilde: Figueiro, M. G.). Gode råd om belysning for ældre Mere lys på opgaven Anvend koncentreret og rettet lys til at øge belysningsstyrken på opgaven. Der skal bruges op til 10 gange mere lys, hvis man f.eks. skal se fine detaljer (f.eks. læse små bogstaver) eller se objekter der indeholder lave kontraster (f.eks. sort tråd på en blå dug), end hvis man skal se større genstande som f.eks. døre, skabe, møbler. Anvend lyse vægge, gulve og lofter, da det vil hjælpe med at minimere skygger/ kontraster og samtidig øge det generelle belysningsniveau i omgivelserne. Det er bedre at bruge farve end lys til at skabe kontrast, da store forskelle i belysningen kan virke blændende. Undgå blænding Undgå blænding. Meget intenst lysende områder må ikke være rettet mod mørke overflader og lyskilden selv bør være skjult. Brugen af blank gulvfinish og polerede overflader bør også begrænses mest muligt for at reducere reflekser fra lyskilder. Afbalancerede belysningsniveauer Ældre har generelt svære ved at adaptere sig til svage eller dunkle lysforhold end yngre mennesker har. Derfor bør belysningsstyrken i overgangszoner, såsom entréer, indgange og foyerer svare til belysningsstyrken i de tilstødende rum. Der bør også vælges flere afbrydere eller lysdæmpere til at skabe overgangszoner i belysningsniveauer i rum, der fører fra lyse, udendørs arealer, til mere afdæmpede indendørs rum. Overgangzoner bør dæmpes om natten og være lysere i dagtimerne. Forstærkede farver Farveopfattelsen og sondringen mellem farver er reduceret hos ældre. Derfor er det er særdeles vanskeligt at skelne mellem, for eksempel, mørklilla og mørkerød. Brug derfor belysning med høje belysningsstyrker og gode farvegengivende egenskaber. Bedre kontrast Da kontrastfølsomhed bliver reduceret med alderen, kan synligheden af vigtige objekter, såsom trappe kanter, trin, ramper, møblement, eller døråbninger, blive væsentligt forbedret ved at øge deres kontrast med eks. maling eller lignende teknikker. lysets biologiske virkning / LYS 04-2009 / 27 derefter, ofte vil aktivere en intens almenbelysning. Belysningen aktiveres kun, når en person har brug for at bevæge sig gennem rummet om natten. At samle det hele De to belysningsforslag i skema 1 prøver at tilgodese såvel det visuelle system som døgnrytmen og det perceptuelle system. Hvilken af de to løsninger, der vil være mest hensigtsmæssig, afhænger af beboerens behov og accept [10][11]. Selvom belysningsforslag 1 vil have højere starts- og driftsomkostninger, er dette den anbefalede løsning for ældre, der ikke let kan, eller er uvillige til at, ændre deres adfærd. Belysningsforslag 1 kan med fordel installeres i nogle få ofte anvendte rum, snarere end i hele belysningsanlægget. Dette kan spare på såvel etableringsomkostninger som energiforbrug. Belysningsforslag 2 bør anvendes, når accept fra den ældre er usandsynlig, og hvor renoveringsarbejde af loftet ikke kan gennemføres i praksis. Konklusion Som vi har diskuteret i disse to artikler er god belysning afgørende for at hjælpe og afbøde de konsekvenser aldring har på vores dagligdag. God belysning for ældre kan mindske risikoen for faldulykker, forbedre søvnkvalitet, og give øget uafhængighed og dermed større livskvalitet. Det er ikke kun de ældre, der få det bedre. De angivne belysninger forbedrer også arbejdsvilkårene for hjælpere og plejepersonale. De foreslåede belysningsforslag vil formentlig være forbundet med en del udfordringer, og gennemførelsen af løsningerne kan være vanskelige på grund af etableringsomkostninger, større energiforbrug, regler og forskrifter. Husk dog, at god belysning skal tilgodese “mere end synet” [13]. Belysning skal tjene det visuelle system, døgnrytmen og de perceptuelle systemer. Det er mere end bare at give lys, det handler også om at fjerne lys (eller give mørke). Desuden har de foreslåede belysningsforslag til formål at erstatte ineffektive lyskilder og sætte fokus på styring. Når lyset samtidig tilpasses den spektrale følsomhed af døgnrytmen, vil behovet for øget energiforbrug og vedligeholdelsesomkostninger desuden som helhed kunne mindskes. Selv om der stadig er udfordringer, der skal overvindes, og stadig en masse, som skal læres om, hvordan lyset påvirker os, kan gennemførelse af disse belysningsforslag medvirke til at reducere problemer forårsaget af utilstrækkelig belysning, der bedst beskrives af Sonia Ancoli-Israel: “Plejehjemspatienter tilbringer deres sidste år i en tilstand af tusmørke, sjældent helt vågen eller helt faldet i søvn, og fysiologisk i mørke” [14]. Kildeanvisningerne kan ses på: www.centerforlys.dk under området ”Viden om lys” – (Kildeanvisninger til artikel i LYS 3 + 4 – 2009 Belysning for ældre - mere end blot lumen pr. watt). Skema 1. Resumé af to foreslåede belysningsplaner for ældre, der bor i eget hjem, i beskyttede boliger eller på plejehjem, der tilgodeser såvel, visuelle forhold som circadiske og perceptuelle input. Forslag 1 kan også bruges i udvalgte rum, hvor den ældre tilbringer det meste af sin tid. Belysningsforslag 1 Visuelle system Circadisk (Døgnrytmen) Dag 1200 lux horisontalt CCT: 6500K eller højere 400 lux ved hornhinden CCT: 6500K eller højere Aften <300 lux horisontalt CCT: 2800K eller lavere <100 lux ved hornhinden CCT: 2800K eller lavere Nat Bevægelses sensor kontrolleret dør-karmsbelysning 1-5 lux af godt distribueret (diffus) belysning målt ved hornhinden CCT: 2800K eller lavere Belysningsforslag 2 Visuelle system Circadisk (Døgnrytmen) Dag 300 lux horisontal CCT: 3000-4100K 30 lux blå LED (470 nm) ved hornhinden i 2 timer om morgenen Aften <300 lux horisontal CCT: 3000-4100K <100 lux ved hornhinden CCT: 3000-4100K Nat Perceptuelle system Perceptuelle system Bevægelsessensor kontrolleret dør-karmsbelysning 1-5 lux af godt distribueret (diffus) belysning målt ved hornhinden CCT: 2800K eller lavere
© Copyright 2024