1. No category

Telegrafregimentet
Forsvarets Føringsstøttecenter
01
Telegrafregimentets Nyhedsbrev
Nr. 1 Februar 2015
12. årgang
Uddannelsesafdelingens
digitale univers
Af major Torben Nygaard, Uddannelsesafdelingen
REDAKTIONEN TESTER
DEN NYE TGR-APP
En ny APP - det må vi prøve.
Jeg skrev linket ind i Google,
og installeringen på telefonen
gik fint.
Jeg fik oversigtsmenuen frem,
gik til TELEGRAFEN, men her
stoppede det.
Det tog meget lang tid at komme ind, og herefter frøs programmet. Genstart!
Efter genstart prøvede jeg regne/omsætningsprogrammet
med noget større held, og førstehjælp, SATCOM, kursusoversigt og lidt om idræt.
Det virker.
Mulighederne for en udbygning er store. Man skal dog
have for øje hvilke restriktioner der er. Eksepelvis at vi
ikke umiddelbart må bruge:
foto med personer på, andres
materialer, linke til private sider, og at vi ikke må bruge
klassificerede materiale.
”Man skal lære, så længe man lever”, siger et gammelt ordsprog. Uddannelsesafdelingen vil understøtte dette princip ved
at give mulighed for læring - uafhængigt af
tid, sted og platform.
TGRXPLAIN
Uddannelsesafdelingen har derfor oprettet tgrXplain som en internetbaseret platform, der kan tilgås fra alle enheder (computer, tablet, mobiltelefon m.v.).
På tgrXplain finder man en lang række læringsvideoer, små læringsobjekter med
selvtest og meget mere.
Alt er kategoriseret, så man nemt kan bore
sig ned i det område, der har interesse
– idræt, førstehjælp eller signaltjeneste
med videre.
På tgrXplain finder du blandt andet en video, der beskriver, de nye fysiske krav,
samt en genvej til forsvarets APP – ”Træn
med Forsvaret”.
Er du instruktør, og ligger du inde med undervisningsmateriale i form af videoklip,
Power-Points eller andet, kan du udgive
det på tgrXplain til gavn for andre.
Materialet må ikke være klassificeret eller
omfattet af copyright restriktioner.
TgrXplain findes på www.tgrxplain.wordpress.com.
Det er også muligt at tilgå læringsvideoerne fra You Tube (på kanalen TGR TUBE).
Uddannelsesafdelingen har desuden udgivet en APP, så man hurtigt og nemt kan
tilgå tgrXplain og TGRTUBE samt andet uddannelsesrelateret indhold.
APP’en findes som native-APP til Android, og som webapp til Windows Phone og
IOS (Iphone/Ipad). Du finder vores APP via
tgrXplain.wordpress.com/apps.
APP'en er afprøvet på alle platforme og må
siges at være et skridt i en retning, som
mange har efterspurgt.
Nu skal det med tiden udvikle sig, og så
må vi vi se, hvordan det hele vil forme sig.
Vi vil have mere
Jeg kunne ønske Nyhedsbrevene og telefonlister (kun med
navn og nummer - ikke TTJ).
Igen må jeg sige: "Fremtiden den er her lige nu"!
SIDE 1
Nyt fra Operations- og
Udviklingsafdelingen
Tema - materielmangel ved
2. Communications- and
Informationssystem Bataljon.
(2 CIS-Bataljon).
Af major Søren Andersen. Fungerende afdelingschef for Operations- og Udviklingsafdelingen.
Telegrafregimentets helt store udfordring er
mangel på materiel til 2. Communicationsand Informationssystem Bataljon (2 CIS-Bataljon). Både bataljonen og CIS Operationsstøtteafdelingen udfører et fantastisk arbejde, men materielmanglen medfører et overordentligt stort pres på personellet. Materielmanglen medfører desuden, at vi har vanskeligt ved at understøtte forsvarets behov
for føringsstøtte, men også at det er svært
at funktionsuddanne nyt personel. Bataljonen er mere eller mindre låst fast i denne
uholdbare situation, indtil vi får tilgang af nyt
materiel.
Hvorfor mangler vi materiel
Materiemanglen er opstået, fordi vi over
de sidste to forlig har udfaset vores tidligere og nu forældede kommunikationssystem DEOS. Telegrafregimentets nye kommunikationskoncept er baseret på satellitkommunikation og kommercielt IT-materiel. Det er samme kommunikationskoncept, som vi har anvendt i årevis i INTOPS,
og i øvrigt er samme kommunikationskoncept, som både flyvevåbenet og søværnet
anvender.
Der kan ikke tilvejebringes nyt materiel,
førend der foreligger et godkendt føringskoncept for både reaktionskampgruppen
og troppeenhedsniveauet (division og brigade). På baggrund af disse føringskon-
cepter kan Telegrafregimentet udarbejde
tilhørende føringsstøtte- og CIS-koncepter. Koncepterne skaber den nødvendige
hjemmel for, at Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse må iværksætte
nye materielindkøb. Dokumentation skal
altså være på plads, før Forsvaret kan anvende penge på materiel, hvilket er helt
retfærdigt. Kun herved kan man tilsikre,
at statens økonomiske midler bruges hensigtsmæssigt. Derfor er den nye kommunikationsløsning langt bedre end tidligere
løsninger. Telegrafregimentet har valgt en
ny kommunikationsløsning, der giver et
slankere, mere mobilt og lettere Telegrafregiment – men også et Telegrafregiment
med et langt større output.
En anden helt stor fordel er, at vi nu anvender samme tekniske løsning til alle opgaver. Både i styrkeproduktion og styrkeindsættelse. Det giver os en helt anden
sammenhæng i forhold til tidligere og minimerer styrkebidragenes forberedelsestid i meget stort omfang.
Det skal her fremhæves, at Telegrafregimentet gennem de seneste forlig er blevet
reduceret med mere end 40 %.
Det giver regimentet vanskelige vilkår for
at understøtte Forsvarets behov for føringsstøtte. Vi er simpelthen blevet for
små i forhold til det nuværende aktivitetsniveau. Det kan den nye kommunikationsløsning ikke helt rette op på.
Hvad gør vi ved materielmanglen
Hærstaben har i uge 5/2015 netop udgivet føringskoncept for hærens reaktionskampgrupper.
Operations- og Udviklingsafdelingen er på
baggrund af dette føringskoncept gået i
gang med at udarbejde et CIS-koncept til
reaktionskampgrupperne. Vi forventer at
kunne fremsende CIS-koncept i høring primo marts måned med henblik på at få en
Figur 2. Sammenligning af CIS INTOPS
bidrag i perioden 1995-2014 med TGR
nuværende organisation
godkendelse ved Hærstaben primo april
måned.
Sideløbende hermed skal 2. CIS-Bataljon
og CIS-Operationsstøtteafdelingen have
ajourført SAP (materieldatabasen) således, at der kan trækkes en nøjagtig +/- liste over materiellet.
Herefter vil min afdeling udarbejde en projektbusinesscase på materielmanglen - i
samarbejde med Hærstaben.
Det er vores forhåbning, at vi så kan begynde implementering af nyt materiel fra
ultimo 2015/primo 2016.
Figur 1. Telegrafregimentet 2015 sammenlignet med regimentet i 2010 (ESK 615 tal fra 2014 indregnet i 2010 tal)
SIDE 2
CCT betyder
”CommuniCase
Technology”
Leverandør:
Data Path
Der er indkøbt
34 stk. til
2. CIS-Bataljon
Nye paraboler på vej ind
Vægt inklusiv
flight-case
kun 80 kilo
Af oberstløjtnant Jørgen Hansen, chef Systemafdelingen.
SWE-DISH CCT 120 er vores nye SATCOM
terminal fra firmaet DataPath.
Betegnelsen CCT betyder ”CommuniCase
Technology”, og tallet 120 henviser til satellitskålens diameter i cm.
Ombyttelige moduler
Sidste levering
september
2015
Terminalen er opbygget af fem forskellige
moduler, hvoraf de fire af modulerne er
fuldt ombyttelig med andre SATCOM terminaler af typen SWE-DISH, som også forventes anskaffet til Forsvaret.
(i modsætning til ”SATCOM on the move”,
som kan anvendes under bevægelse eller
”deployerbar SATCOM”, som kan anvendes ved mere permanente ophold).
I flight-case er den samlede terminals
vægt ca. 80 kg, hvilket gør CCT 120 til en
af de letteste terminaler på markedet.
Der er indkøbt 34 SWE-DISH CCT 120 til
fordeling i 2 CIS-Bataljon.
Den første leverance forventes i løbet af
foråret og anden leverance i løbet af juni
2015. Systemet forventes at være færdigimplementeret ved CISBTN til september.
2 x 20 min - klar til brug
SWE-DISH CCT 120 er en af de mest avancerede SATCOM terminaler, der findes på
markedet. Det er også en af de hurtigste
terminaler at oprette.
Det vil tage to mand ca. 20 minutter at oprette terminalen, fra den er pakket sammen i en flight-case, til forbindelsen er oprettet.
Dermed vil SWE-DISH CCT 120 være en
”Semimobil SATCOM terminal”, hvilket betyder, at den kan oprettes ved ophold på
stedet mellem ca. to timer og X antal dage
Uden os med den blå baret,
ingen kommunikation
eller Internet
SIDE 3
Nye kvartermærker
Ærmemærker
Kvartermærker
Kompagniskilte
Af kaptajn Bent Rochler, chef for Garnisonsstøtteelementet, Telegrafregimentet.
Det nye år er begyndt, og det ser ud til, at
det bliver mindst ligeså travlt som 2014.
Vi fik ved udgangen af 2014 nye kvartermærker til Hovedkvartersbatajonen, som
var ventet med stor spænding.
Kvartermærker er håndbroderede "flag"
med to sider og med eller uden frynsebånd langs kanten.
Et flot og meget stort arbejde er lagt i disse håndbroderede kvatermærker, som Hovedkvartersbataljonen fik overdraget kort
inde i det nye år.
Nu mangler der så, at de bliver monteret,
som enhederne i Haderslev står selv for.
Sammen med nye ærmemærker til hele
bataljonen i både farver og sløringsfarver
er dette indført ved udgangen af januar.
Endvidere har enhederne fået skilte på en
aluminiums sandwichplade med vejrfast
laserprint.
I Stab- og Operationsstøttecenteret har
alle bygninger tilsvarende fået aluminiums
skilte med de nye afmærkninger, som svarer til ærmemærkernes logoer.
Nu er CIS-bataljonen i gang med at designe deres nye ærmemærker, kvartermærker og skilte. De har valgt ravnen som det
bærende symbolske element i deres nye
mærker.
Hovedkvarterskompagniets nye kvartermærke på en rød bund, det viser, at det er
en 1. bataljon.
DCM-E's mærke er skjoldformet. Det er
det også som ærmemærke.
Formen er givet, fordi de er under NATO,
og derfor også stjernen i deres nye meget
flotte mærke med et moderne udseende.
Det er lidt ærgeligt, at jeg her må vise
kvartermærkerne med krøllet dug, men
der var ikke tid til at få dem strøget, inden de blev afleveret til bataljonen. De er
senere blevet behørigt strøget og skal nu
bare monteres.
Her er det 1. Hovedkvartersbataljons
kvartermærke og det er tildels genbrug
fra tidligere. I midten ses faklen, som er
det ældste signalmiddel. Lynene for Telegrafregimentets virke - signal og kommunikation - og løverne er de slesvigske løver.
I venstre nederste hjørne ses enhedens
ærmemærke, som er identisk med det
broderede på dugens to sider, men her giver det indtryk af størrelsesforholdet.
Et ærmemærke er 8 cm i diameter.
SIDE 4