1. No category

Å rssk r i f t 10
Søstrene Knudsen – Damernes
Magasin i Thyregod
v. museumsinspektør Mette Vibjerg Hansen, Give-Egnens Museum
Sammenligningen mellem Søstrene Knudsens forretning i Thyregod
og den danmarkskendte specialforretning Damernes Magasin i Lemvig
er ligetil. To ugifte søstre der sammen driver en velrenommeret forretning med dametøj. De, der kan huske Sørine og Inge Margrethe Knudsen i Thyregod, beskriver dem som et par altid pæne, velklædte damer
ligesom søstrene Bache Lauridsen, der stod bag Damernes Magasin i
Lemvig. Forretningen på Borgergade i Thyregod var dog ikke så stor
eller helt så landskendt som Damernes Magasin, men tiden og byens
størrelse var også en anden. Da Damernes Magasin slog dørene op på
torvet i Lemvig i 1959, havde Søstrene Knudsen allerede afhændet deres forretning i Borgergade i Thyregod.
De to søstre blev født i
Sejrup på gården Anesminde. Sørine i 1896 og
Inge Margrethe i 1899,
som de to yngste børn af
Mads og Maren Knudsen, Sejrup. Familien
talte derudover sønnerne
Hans og Thomas samt
døtrene Nielsine, Kirstine og Johanne.
Sørine og Margrethe le- Mads og Maren Knudsen med deres syv børn. Bilvede størstedelen af de- ledet er fra omkring år 1900. Margrethe sidder ved
res liv tæt forbundne, sin far, ved siden af hende Johanne, dernæst Sørine.
Bag hende Hans og yderst Thomas. Bagerst er det
indtil de med kun 14 da- fra venstre Nielsine, Maren og Kirstine.
ges mellemrum døde i
1979. De tjente i deres ungdom på samme gård på Sjælland, hvor den
ene var stuepige og den anden kokkepige. De var begge på højskole,
om end på hver deres, men derudover ved vi ikke så meget om deres
11
Å rssk r i f t 10
færden, indtil de midt i 1920´erne
startede damekonfektionsforretningen Søstrene Knudsen. De
ikke bare drev forretningen sammen, de boede også sammen i en
lejlighed over forretningen. De
første mange år boede de sammen med deres forældre og efter
deres død alene.
Hvornår, forretningen præcis blev Borgergade i Thyregod. Søstrene Knudåbnet, vides ikke. I juni 1925 køb- sens forretning på højre side med to marte deres far, Mads Knudsen, ejen- kiser. På 1. sal lå lejligheden, hvor søstredommen Borgergade 2, hvor Sø- ne boede. Lejligheden bestod af et stort
strene Knudsen fik forretning. køkken, en stor stue, en mindre spisestue,
et værelse og et stort soveværelse. Øverst
Forretningens første hovedbog er var der værelser, som blandt andet fungeattesteret på ”Vejle Købstads og rede som pigeværelser.
Nørvang-Tørrild Herreders Politikontor, den 26. november 1924”1. Den tidligste notering i bogen, hvor
dato og årstal fremgår, ser ud til allerede at være i maj 19252, så måske
har de åbnet butikken, før ejendomshandlen er gået igennem, eller de
er begyndt at tage varer hjem til salg, før de havde den egentlige butik.
I hvert fald må butikken være etableret i sommeren 1925.
Hovedbogen er udstedt til detailhandler Sørine Knudsen, Thyregod, så
måske er det hende, der på papiret har været den forretningsdrivende,
men i så fald formodentlig kun i udgangspunktet. For da søstrene i 1935
køber ejendommen i Borgergade af deres far, står de begge på skødet.
Udadtil tegnede søstrene også butikken i fællesskab.
Søstrene Knudsens forretning solgte damekonfektion som kjoler, frakker, trøjer, bukser, undertøj, huer og hatte. Sortimentet talte også artikler til håndarbejder. Garnbundter, tråd, elastik og kniplinger blev ofte
rakt over disken. De hatte, der blev solgt i butikken, var ikke færdigvarer. Margrethe var modist3, og det var naturligvis hende, der stod for
butikkens hatte. Hattene var pyntet i en enkel stil. Det var ikke kun nye
hatte, hun beskæftigede sig med, også gamle hatte blev på bestilling
pyntet om og fik nyt liv.
12
Å rssk r i f t 10
Søstrene Knudsen drev
en servicemindet butik,
hvor der altid var hjælp
at hente. Dagmar Jensen, der er niece til søstrene, husker det, som
noget af det bedste hun
vidste, når hun som stor
pige kunne få lov til at
komme ned til sine mostre og hjælpe til i buPå billedet ses Margrethe, Cathrine, som var gift med
tikken. Hun beskriver søstrenes bror, Hans Knudsen, og Sørine ved Dagogså butikken som et mar og Frede Jensens bryllup den 7. februar 1957.
sted, hvor man kendte
sine kunder, og hvor de vidste, de kunne få råd og vejledning. Særligt
husker hun en kunde, der kom ind og sagde: ”Jeg skal ha’ en ny kjole,
og du ved jo, hvad jeg har hjemme i skabet”.4 På den baggrund skulle
det jo ikke være svært at finde en ny.
Søstrene Knudsen beskrives som noble, velklædte kvinder. Når de var
pænt klædt på, var de iført både hat og handsker. Den positive omtale af
søstrene strækker sig også ud over deres væremåde i forretningen. Venlige, imødekommende, vellidte, humørfyldte og aktive er også tillægsord, der hæftes på Sørine og Margrethe.
Inger Margrethe Norlyk, der var gift med søstrenes nevø, Knud, husker
stadig første gang hun mødte Sørine og Margrethe. Det var en novemberdag under Anden Verdenkrig, hvor hun første gang var med Knud
”hjemme” for at møde hans forældre, og hvor hun også skulle præsenteres for mostrene. Inger Margrethe og Knud cyklede omkring butikken, og i baglokalet blev hun taget pænt imod. Hun fortæller, at søstrene omfavnede hende, som havde de kendt hende altid. Det var en
hilsemåde, hun ikke var vant til, når det var mennesker, hun ikke kendte godt, og måske derfor husker hun oplevelsen.5
Sørine og Margrethe var kendte ansigter i byen Thyregod, og de var
også aktive i byens liv. Både Sørine og Margrethe var medlemmer af
KFUK, og de sad begge i bestyrelsen i henholdsvis 10 og 13 år.6 De13
Å rssk r i f t 10
res indmeldelse i foreningen var nok inspireret af deres højskoleophold.
Margrethe var på Tommerup Højskole og Sørine på Børkop Højskole,
der begge har baggrund i
Indre Mission. Begge søstre tog også del i Indre
Missions virke i Thyregod.
Margrethe og Sørine havde ingen børn selv, men deres nevøer og niecer kom
til at fylde meget i deres
liv. De havde omkring 25
søskendebørn. At de delte
lejligheden over forretningen med deres forældre,
gjorde formodentlig heller Sørine og Margrethe fotograferet sammen med deikke tilknytningen til de- res forældre, Mads og Maren Knudsen. Billedet er
formodentlig fra 1920’erne.
res søskendebørn mindre
– nogle af dem kom ofte og spiste middagsmad hos bedsteforældrene,
når de var i skole i Thyregod. Både lejligheden og baglokalet til forretningen var samlingssted for familien. Nevøerne og niecerne fik gaver
til jul – og gaverne fra mostrene var noget, de glædede sig til. Det var
ofte bløde pakker fra butikken, eller noget de selv havde fremstillet på
væven.
Søstrene, der i familien ofte
blev kaldt Rine og Grethe, havde fortsat en tæt relation til
mange af deres nevøer og niecer efter, at disse blev voksne,
og de samlede hele familien til
middag en gang om året.
I starten af 1950´erne flytteSøstrene Knudsens hus i Skolegade, Thyre- de Sørine og Margrethe ind i
god. Huset blev bygget i 1950’erne. Det var et nybygget hus i Skolegade.
her søstrene havde vævestue.
De havde kort forinden solgt
14
Å rssk r i f t 10
forretningen i Borgergade til manufakturhandler
Christensen. Huset i Skolegade var stort, men søstrene Knudsen fandt ud
af at udnytte det. Selvom de ikke længere drev
forretning, beskæftigede
de sig stadig med tøj og
tekstiler særligt i form
af vævning. To væve tog Vævestuen i søstrene Knudsens hus i Skolegade.
Margrethe sidder ved væven, og Sørine står med en
en del af pladsen i huset. vævet løber. Til højre i billedet ses søstrenes nieDet var Margrethe, der ce, Dagmar Jensen, der lærte at væve hos Margrevævede, men opgaverne the og Sørine. Dagmar er datter af Johanne, Søriomkring opsætning og ne og Margrethes storesøster. Billedet er fra midten
klargøring kunne Søri- af 1950’erne. Der var to væve i vævestuen. Margrene også hjælpe med. Pro- the vævede på den ene og Dagmar på den anden,
når hun var der.
dukterne var mange –
Vævet nederdel syet af
forklæder, håndklæder,
stof vævet hos søstrene
løbere, puder, duge eller
Knudsen. Nederdelen
større stofstykker til garer syet af Birthe Jul Pediner eller tøj. Udenfor
dersen (dengang Hanhuset var opsat et udstilsen) i 1954, da hun var
lingsskab for at vise de
på husholdningsskole i Holte. Stoffet havting, de vævede. De færde hun med hjemme fra
dige ting kunne købes.
Thyregod. Nederdelen
De vævede også på befindes i dag på Givestilling nok især de størEgnens Museum.
re ting som stof til gardiner eller kjoler blev bestilt. På den måde fik kunderne det, der passede
til hjemmet eller garderoben. Selvom søstrene ikke ligefrem havde en
forretning i Skolegade, har huset i Skolegade været et sted mange lokale har slået et smut forbi for at se på udstillingsskabet eller på, hvad søstrene ellers havde på lager, når de skulle købe nyt til hus og hjem.
De mange vævede ting, de fremstillede, blev også givet som gaver til
familie og venner. Efterhånden er mange af tingene slidt op, men der er
15
Å rssk r i f t 10
stadig ting tilbage. Give-Egnens Museum har en kjole, samt en nederdel syet af stof vævet hos søstrene Knudsen.
Vævene blev også brugt til undervisning i vævning, og flere i familien
har lært at væve hos Margrethe og Sørine
Det var ikke i Skolegade Sørine og Margrethe egentlig havde tænkt sig,
de skulle bo, efter de solgte forretningen. I 1946 købte de et hus, der lå,
hvor der i dag er parkeringsplads til Thyregod Skole. Det fortælles, at
de her havde ønsket at bygge et nyt hus med udsigt til kirken, men at det
ikke lykkedes, da disse planer mødte modstand. Nogle ønskede, at der i
stedet blev åbnet op, så udsigten til Thyregod Kirke blev bedre. Sørine
skulle i den forbindelse have skrevet et fortørnet læserbrev til avisen.
Enden på historien blev, at de i 1951 solgte ejendommen overfor kirken
til Thyregod Kommune og i stedet købte grunden i Skolegade. Kommunen indrettede derefter huset til kommunekontor. Efter en årrække
blev bygningen revet ned, og der blev etableret parkeringsplads, som
gør, at der i dag er et fint udsyn til kirken fra midtbyen.
Mange kan endnu huske Margrethe og Sørine Knudsen, færre kan huske deres forretning i Borgergade. Det er efterhånden længe siden, der
har været tøjforretning. Der har i mellemtiden været isenkræmmer, og
i dag er der pizzeria. På den måde adskiller historien sig også fra historien om Damernes Magasin i Lemvig, der fortsatte efter, de to søstre
havde solgt den. Der er ingen tvivl om, at forretningen, Sørine og Margrethe havde et godt ry i området, og at folk ofte kom dér, når der skulle købes nyt og fint, men med nye ejere fulgte også nyt navn, og erindringen om forretningen ”Søstrene Knudsen” udviskedes.
Noter:
1
GILA A150, 2.opslag.
2
GILA A150, blad nr. 120.
3
Folketællingen af 1925 for Nørvang Herred, Thyregod Sogn, opslag 14.
4
Samtale med Dagmar Jensen 15. februar 2011.
5
Samtale med Inger Margrethe Norlyk 17. februar 2011.
6
Gila - Thyregod 1982/186. Liste over bestyrelsesmedlemmer
KFUK Thyregod-Vester.
16