UNDERVISNINGSMATERIALE
0. – 3. klasse
Fag:
• Dansk
•Billedkunst
•Natur/Teknik
Udvalgte emner:
• Modsætninger
• Filmiske virkemidler
• Forurening
Varmints
Skadedyr
Instr. Marc Craste. England 2008, 24 min., animation. Uden dialog.
Filmens handling
Et kanin/kænguru-lignende væsen studerer planter på en dejlig sommereng. Han lægger sig til at sove for foden af et træ. Da han
vågner, ser han en støvsky og en masse væsner, der trækker kæmpestore højhuse. Rundt om højhusene forvandles engen til jord og
sten, og træerne går ud. Hovedpersonen redder en lille grøn gren og gemmer den i tasken.
I den ejendom, hvor hovedpersonen bor, opdager han, at der bor en anden af hans art. Han plejer sin plante, tegner og skriver historier. Om natten flyver frø fra planten ud i byen. Næste dag er hovedpersonen oppe på taget for at hente vand og ser, at frøene gror
på bygningerne og er vokset sig store. Hovedpersonen laver en stikling fra sin plante og sætter foran sin artsfælles dør.
Hovedpersonen sætter sig ud ved træet, der blomstrer og sender frø med vinden. Da han kommer hjem, er hans plante visnet. Han
bliver syg. Pludselig opdager han, at der svæver gopler rundt over byen og samler hans artsfæller op. Han griber sin plante og løber
op på taget. I sidste øjeblik er der en gople, som tager ham med. Inde i goplen er der en eng, og her møder han sin artsfælle fra huset
i byen. De flyver bort sammen, mens goplerne sender frø ud over hele byen.
Modsætninger
Varmints er en film præget af modsætningspar. Her følger en række eksempler:
Land: Natur, planter, blomster, insekter, liv, frugtbarhed, varme farver, blå himmel, solskin, frihed, dagdriverliv, leg, glæde, sundhed,
ubekymret tilværelse.
By: Beton, asfalt, mørke bygninger med små vinduer, grå himmel, skorstene med sort røg, aske, smog, forurening, atomreaktorer,
ufrugtbart miljø, kolde, triste, grå farver, ensomhed, sygdom, slave-lignende levevilkår.
Små dyr: Hører til i naturen, kan godt lide planter, kunst, leg og kreativitet, minder om børn, ser søde ude, siger nuttede lyde, har lys,
blød pels og blanke øjne, virker uskyldige, sårbare og åbne i deres tilgang til verden, bliver til slut reddet af goplerne.
Store dyr: Hører til i byen, minder om voksne, fremstår som en flok uden individuel personlighed, går duknakkede og triste rundt,
mørk, strid pels, lukket kropssprog, er del af en slave-hær, der trækker store bygninger af sted og ødelægger naturen.
Hovedpersonens plante: Hovedpersonen redder planten, der er lille, skrøbelig, og har en kort livscyklus (dør selv efter at have udsendt de frø, der udvikler sig til gopler)
Goplerne: Goplerne redder hovedpersonen; goplerne er store, stærke, livskraftige, ødelægger beton og overvinder byen.
Fortsættes på næste side...
1
UNDERVISNINGSMATERIALE
Virkelighed og fantasi, drøm og mareridt: Ligesom i Alice i Eventyrland falder Varmints hovedperson i begyndelsen af historien i søvn
ved foden af et træ. Måske oplever han rent faktisk det, der sker i filmen – eller måske er det hele en drøm.
Utopia og Dystopia
Varmints udspiller sig i to forskellige universer: et lyst, dejligt, solbeskinnet natur-univers med søde, glade væsner – og et gråt, trist,
goldt storby-univers med duknakkede, indadvendte væsner. De to universer kan beskrives som et Utopia og et Dystopia. Utopia er
et ideal-samfund, en perfekt, paradisisk verden præget af harmoni, frihed og lykke. Der findes mange eksempler på forskellige typer
Utopia i litteratur, film og indenfor andre kunstarter. Et nyligt – og meget populært – bud på Utopia finder vi i 3D-filmen Avatar (2009).
Her oplever vi planeten Pandora, en fantasy-jungle, hvor det lykkelige Na’vi-folk lever i harmoni med hinanden og naturen. Pandora
er et såkaldt Ecotopia, dvs. en sammenskrivning af ’ecology’ og ’utopia’.
Modsætningen til Utopia er Dystopia – et futuristisk samfund, der har udviklet sig til den negative version af Utopia. Hvor Utopia
er en vidunderlig drøm, er Dystopia et uhyggelig mareridt. Et Dystopia er ofte præget af bl.a. totalitære regeringer, social kontrol,
magtmisbrug, naturkatastrofer, videnskab og teknik, der har taget magten fra mennesket, ensomhed, menneskefjendske levevilkår
og mangel på frihed og udtryksmuligheder. Den aldersgruppe, der ser Varmints, kan finde et godt eksempel på Dystopia i animationsfilmen WALL-E (2008).
Titel
Ordet ”varmints” er engelsk og betyder skadedyr, kryb, utøj, slubbert. Det er ikke klart, hvem titlen hentyder til: er det vores hovedpersons race, er det dyrene i byen – eller er det goplerne?
By-dyrene er – set fra hovedpersonens synsvinkel – skadedyr: de kommer slæbende med de store bygninger, byen og forureningen
og ødelægger naturen fuldstændig. Men set fra By-dyrenes synsvinkel er vores hovedpersons race og goplerne skadedyr: Hovedpersonen dyrker den plante, der udsender de frø, som bliver til gopler – og goplerne vokser på husene og får betonen til at revne,
smuldre, blive ødelagt.
Filmiske virkemidler
I Varmints arbejder filmskaberne målrettet med de filmiske virkemidler for at underbygge stemninger, der passer til historien. Her
er eksempler fra filmens begyndelse:
Visuelt udtryk i sekvensen, hvor byen introduceres (tidskode 02:50-05:30)
Vi/kameraet befinder os sammen med hovedpersonen og ser ligesom han en grå røgsky eller støvsky. Herefter ser vi i et totalbillede
de mange væsner, der i takt trækker de tunge bygninger. Vi ser rebene i nærbillede og de store bygninger, truende, i skæve vinkler
nedefra og oppefra. Visuelt minder scenen om de onde orkers angreb på de gode i Peter Jacksons film Ringenes Herre – ingen kan
være i tvivl: det onde kommer!
Overfor det store ’by-angreb’ ser vi vores lille plysbjørn, der bekymret betragter sceneriet – indtil han må flygte over hals og hoved
fra stenblokke, der kommer væltende og ’æder’ hans dejlige eng. Vi ser ham flere gange i totalbillede – oppefra eller fra siden – hvor
han fremstår lillebitte, alene og sårbar overfor den enorme ødelæggelse. Hele tiden understreger kameravinkler og billedbeskæring
hans lidenhed i kontrast til de kæmpestore, massive bygninger. I samme sekvens bruges også subjektivt kamera – dvs. vi ser byen fra
hovedpersonens perspektiv/gennem hans øjne – og det forstærker vores følelse af identifikation med ham.
Lydside i sekvensen, hvor byen introduceres (tidskode 00:29-05:16)
Vi befinder os sammen med hovedpersonen på den dejlige eng. Lydsiden består af underlægningsmusik med klaver og strygere, der
lyder behagelige og harmoniske. Desuden er her reallyde: rolige, idylliske naturlyde, fx cikader, summen af insekter, fugle og lyden
af græsset, hovedpersonen går igennem.
Lydsiden varsler, at der vil ske et brud i harmonien. Allerede før vi ser støvskyerne, ændrer musikken sig og bliver mere ængstelig – og
så hører vi de fjerne brag og dundren. Herefter præges lydsiden af den taktfaste trampen fra slavehæren og en uhyggelig, skurrende,
metallisk lyd af husene, der bliver trukket af sted og rejst op. Strygerne og et kor dominerer underlægningsmusikken, sørgmodigt og
ildevarslende. Da hovedpersonen flygter fra stenene foran byen, bliver musikken kortvarigt mere dynamisk og dramatisk, og vi hører
hovedpersonens små skrig af skræk og til slut hans udmattede stønnen akkompagneret af spinkle, triste strygere. Lydsiden er således
en effektiv stemningskulisse, der underbygger og forstærker de følelser billederne skaber og er med til at fortælle historien.
2
UNDERVISNINGSMATERIALE
Opgaveforslag
Sammenlign Elephants og Varmints (begge film findes på dvd’en). Se på, hvad der karakteriserer de to fantasiverdner og animationsstilen i de to film. Begge film har et trist og et glad univers – tal om, hvilket univers hovedpersonen har det godt og skidt i, og
hvorfor det er sådan.
Forurening
I Varmints oplever vi et område med dejlig, uberørt natur blive tromlet ned og tilintetgjort af en kæmpestor, snavset industriby.
Hovedpersonens træ går ud, og senere dør også hans elskede plante – om end den lige har nået at sætte frø. Byen er plaget af især
luftforurening: vi ser sorte flager, røg og støv fylde luften. Det er øjensynlig sod og partikler, der bliver sendt ud fra de store skorstene.
Byens indbyggere bliver syge af de elendige leveforhold og den forurenede luft: De hoster og slæber sig udmattede rundt, og i et kort
glimt ser vi en af by-væsnerne ligge død i sin seng. Også vores hovedperson bliver syg og mat, og vi ser ham sidde ludende på sengen
og hoste. Ingen tvivl om, at byen er så forurenet, at det er livsfarligt for de væsner, som bor her.
Fakta – hvad er luftforurening?
Luftforurening er et kompliceret fænomen, som starter med udslip af forurenende stoffer fra forskellige kilder. De største bidrag
kommer fra forbrænding af olie, gas og kul, der bliver brugt til at producere elektricitet og energi til opvarmning. Udslip fra biler har
relativt stor virkning, fordi de sker i lav højde og ofte i lukkede gaderum. Udslip af ammoniak fra gylletanke, staldanlæg og gødskede
marker har også betydning. Endelig spiller udslip af forskellige stoffer fra industrien en rolle.
Stofferne spredes i atmosfæren, samtidig med at de omdannes gennem fysiske og kemiske reaktioner. Derefter afsættes stofferne i
naturen og på materialer, eller mennesker og dyr indånder dem.
Nedfald
Forurenende næringsstoffer, forsurende stoffer, tungmetaller m.m. afsættes på jord eller vand og er her medvirkende til en række
miljøproblemer. Et eksempel er det atmosfæriske nedfald af ammonium og nitrat, som truer en lang række danske naturområder og
medvirker til iltsvind i danske farvande.
Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser
Links
Få yderligere inspiration og konkrete ideer til at arbejde med Varmints i undervisningsmaterialer til animationsfilmene WALL-E og
Robotter:
http://www.dfi.dk/FilmIUndervisningen/Film-i-skolen/Undervisningsmaterialer/Materialer-til-spillefilm/Wall-E.aspx
http://www.dfi.dk/FilmIUndervisningen/Film-i-skolen/Undervisningsmaterialer/Materialer-til-spillefilm/Robotter.aspx
Læs undervisningsmateriale om ”Forureningens Historie i Danmark” på DR’s hjemmeside:
http://www.dr.dk/forurening/
Læs mere om luftforurening i en rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser:
http://www2.dmu.dk/1_Om_DMU/2_Afdelinger/3_ATMI/Atmi_folder.pdf
3