11 Folkeeventyr

Elevhåndbog folkeeventyr
Navn:
Klasse:
Side 1 af 23
① Eventyr
Genren er epik, da der er en fortæller, en handling, som foregår i
ukendt tid og sted.
EVENTYR kommer af det latinske ADVENTURA, som betyder: Hændelse,
oplevelse, begivenhed, det som kommer, som foregår i:
 Sin egen verden
 Sin egen tid
 Har egne regler og love
Et folkeeventyr er et eventyr uden en egentlig forfatter. I stedet er det blevet
fortalt fra mund til mund i generationer og siden nedskrevet.
Inden for folkeeventyr findes igen flere undertyper, hvoraf de vigtigste er
trylleeventyr og skæmteeventyr.
Opdeling
Eventyr kan opdeles i





Trylleeventyr
Novelleagtige eventyr
Legendeeventyr
Skæmteeventyr
Fabler
Trylleeventyr kan opdeles i undergrupper
1.
2.
3.
4.
Overnaturlige modstandere, som besejres ved magt og list
Overnaturlige eller fortryllede ægtefæller
Overnaturlige opgaver
Overnaturlige hjælpere, som kan være dyr eller mennesker med særlige
evner.
5. Magiske genstande
Side 2 af 23
6. Overnaturlig kunnen eller viden, trolddom eller forhekselse af
mennesker og dens ophævelse.
② Folkeeventyrets historie og funktion
Du kan se og høre om folkeeventyr på You Tube
Eventyrbogen-25 klassiske folkeeventyr tegnet og fortalt af Peter Madsen
Folkeeventyr findes over hele verden. Fx har Grønland, Afrika, Tyskland, Norge
og Danmark hver sine folkeeventyr. De er præget af landets sprog, historie og
kultur. Folkeeventyr har en lang mundtlig tradition. De er gået fra mund til
mund i generationer.
Hvem, ophavsmanden til de enkelte eventyr er, står hen i det uvisse.
Folkeeventyr er en kulturarv af ukendt oprindelse.
Glæden over et godt eventyr er urgammel. Fortælleglæden og glæden over at
lytte har altid været til stede. Fortælleren har været en central samlingsperson.
Eventyr er blevet brugt som underholdning, opbyggelse, virkelighedsflugt og
som lykkefortællinger. Selv om du er fattigt, kan du godt vinde prinsessen og
det halve kongerige.
I Danmark er de internationale vandrerhistorier kommet hertil. Jyske
studehandlere, som har vandret via Hærvejen til Tyskland for at sælge stude
eller vejfarende og soldater, har bragt folkeeventyrene hertil.
Det er interessant, at folkeeventyrene rundt om i Europa i høj grad ligner
hinanden. Det er ofte de samme eventyr, blot med små ændringer og
forskydninger. Dette viser, at eventyrene er vandret gennem Europa fra mund
til mund, og at de i høj grad er folkelige. De er udtryk for fælles folkelige
forestillinger, drømme og konflikter. På den måde kan eventyr være med til at
sige noget grundlæggende om den menneskelige psyke og måde at opfatte
verden på.
Side 3 af 23
Eventyrene har fået deres eget lokale præg og eventuelt ændret titel. I
forbindelse med nedskrivningen har folkeeventyret fået sin titel. Det samme
eventyr kan således optræde med forskellige titler og i forskellige varianter.
③ Folkeeventyr er svar på fundamentale livsspørgsmål
Folkeeventyr handler netop om fundamentale livsspørgsmål, som er fælles for
alle mennesker til alle tider. Det er helt centralt, at eventyr sætter
eksistentialistiske spørgsmål på højkant.
Folkeeventyr handler om dig og mig og om vores liv og vores eksistentielle
spørgsmål. Vi kan spejle os i eventyret og prøve at finde en identitet og
udvikling. Derfor er det godt at læse eventyr, da du og jeg kan blive klogere på
os selv og livet.
Folkeeventyr handler om mennesket adfærd. Det er hovedpersonens karakter,
som skal afgøre, om det er godt eller ondt.










Hvad er mening med livet?
Hvordan får jeg styr på tilværelsen?
Hvilke kræfter ødelægger livet? - det onde.
Hvad skal jeg gøre for at opnå lykken? - det gode.
Folkeeventyret skulle være svar på de spørgsmål eller drømme, som den
enkelte har/havde bevidst eller ubevidst.
Eventyr indfrier behov.
Eventyr var virkelighedsflugt, som afledte tankerne væk fra den barske
hverdag.
Eventyr stimulerer fantasien.
Eventyr er optimistiske - Det gode sejrer over det onde.
Eventyr ender lykkeligt.
④ Folkeeventyr død i folkemunde - nyt liv i bogen
Som ovenfor nævnt har folkeeventyr en lang mundtlig tradition. De er blevet
overleveret fra slægt til slægt. I 1800-tallet, hvor Romantikken var i højsædet
fra 1800 - 1870, var idéen, at alt var ét. Selv historie, natur og kultur var ét og af
samme ånd. Alt var ét væsen og levende, således også folkeminderne.
Side 4 af 23
For at sikre sig, at denne kulturskat ikke blev gemt og glemt, sendte man
folkemindesamlere ud i landet for at indsamle folkeminder som: Folkeviser,
sagn og folkeeventyr. Den mundtlige tradition var i forfald; men påvirket af
Brødrene Grimm prøvede man at redde folkeeventyr fra total glemsel.
Folkeeventyrene blev indsamlet af folkemindeindsamlere, de blev skrevet ned
og i 1812-1815 udgav Brødren Grimm: ”Grimms eventyr”. Brødrene Grimm er
ikke forfattere til eventyrene; men udgivere af disse. I Danmark var det Svend
Grundtvig og Evald Tang Kristensen, som forestod et lignende arbejde.
Folkeeventyr døde i folkemunde; men fik nyt liv i bogen.
⑤ Folkeeventyrets univers og temaer
I folkeeventyret møder du et forenklet univers. Verden er enten god eller ond.
Det er det godes kamp mod det onde. Det onde skal bekæmpes, hvilket peger
hen på et frigørelsestema.
Temaer
⑥ Frigørelsestema
Individets udvikling: Folkeeventyr handler ofte om, at individet skal finde sin
plads i samfundet gennem nogle farefulde prøver.
Sociale ønskedrømme: Helten ender som regel med at vinde det halve
kongerige til sidst. Denne slags eventyr er ofte udtryk for folkelige
ønskedrømme om social opstigning i samfundet, hvilket i realiteten var umuligt
i middelalderen grundet det feudale samfundssystem.
Overgangsfaser: Overgangsfaser fra barn til voksen, fra ugift til gift er ofte i
fokus.
Netop overgangsfasen fra barn til voksen er central i mange folkeeventyr, som
kan betragtes som en ”manddomsprøve” eller et overgangsrite. Når man har
løst opgaven, er man voksen; men er blevet konge eller dronning i sit eget liv.
Side 5 af 23
⑦ Genretræk i folkeeventyr
Fælles for folkeeventyr er, at de er fast opbyggede, underholdende fortællinger
om underfulde og overnaturlige hændelser.
Formelsprog
Formelsprog: ”Der var engang”, ”De levede lykkeligt til deres dages ende”
Formelsproget gør det mundtligt overleverede eventyr lettere at huske og
genkende.
”Der var engang” er en trylleformular. Hverdagen svinder hen i tåger, for en tid
kan man glemme hverdagen - virkelighedsflugt. Denne indgangsreplik hænger
sammen med indledningen hvilelov. Ligeledes hænger replikken: … og de
levede lykkeligt tilderes dages ende sammen med: Afslutningens hvilelov.
Ordet ENGANG åbner en helt ny virkelighed, hvor særlige regler gælder, og
hvor alt kan ske.
Sproget - personer - miljøer - gentagelser - rim - formler
Sproget og sætningerne er enkle. Bruger og/at. Ordvalget er hverdagsagtigt.
Der er ikke beskrivelser og refleksion. Alt er beskrevet efter faste formler. Det
er flade figurer og arketyper, som optræder. Fx:
 Stor skov, god konge, ond heks, dejlig kongedatter, almindelige navne
som: Per, Poul og Esben. Kun hovedpersonen har til tider et navn, andre
er navnløse, hvilket understøtter eventyrs eksistentielle præg.
 Forældrene er navnløse: Fader, moder, stedmoder, fattig fisker,
brændehuggeren, feer, hekse, kæmpen…
 Konge og dronning er forklædning for far og mor.
 Prins og prinsesse er forklædning for dreng og pige
 Personerne er arketyper og flade figurer.
 De stereotype personer, miljøer og temaer gør, at eventyrene får
karakter af at være fortællinger om noget, som kunne gælde for alle
mennesker.
 Folkeeventyr indeholder mange gentagelser, de får deres fylde fra
gentagelser.
 Folkeeventyr kan indeholde rim og remser. Fx ”Lille spejl på væggen der,
hvem er smukkest i landet her?
Side 6 af 23
Personerne i folkeeventyr
Handlingen er knyttet til få personer, som færdes i folkeeventyrets univers og
miljøer. Personerne er faste, flade figurer, som optræder som arketyper.
Personerne er skildret sort/hvid. De er enten gode eller onde.
Personerne er bærere af forskellige egenskaber og er modsætninger. Fx
flittig/doven, ond/god, smuk/grim. Der er ingen nuanceret personkarakteristik,
da det er faste og flade figurer. Personerne er arketyper, som kan bruges som
identifikationsobjekt.
Personkarakteststikken er den for folkeeventyr karakteristiske. Personerne
beskrives indirekte gennem handlinger og væremåde. Personernes egenskaber:
God/ond, hjælpsom/grisk,… bærer dem frem i eventyret og dets univers.
Den direkte personkarakteristik er enkel, da det fx fortælles, om personen er
god, ond, grim, smuk, modig…
Personerne skildres indirekte gennem sprog- hvad de siger og overvejende
gennem handlinger- hvad de gør.
Miljøer i folkeeventyr
Miljøerne er de fire for eventyr karakteristiske miljøer: Rig, fattig, natur og
magisk miljø. Miljøerne er arketypiske universer. Det er kulisser, hvori
eventyret udspiller sig. Miljøerne befolkes af de for eventyr karakteristiske
arketyper / personer. Personerne er bærere af forskellige egenskaber, gode
eller onde. Miljøkarakteristikken er flad.
De for folkeeventyr karakteristiske miljøer kan opstilles i et skema. Miljøerne
befolkes af eventyrets personer, og miljøerne optræder som faste kulisser.
Som eksempel kan et miljøskema for eventyret ”Guldfuglen” se således ud:
Side 7 af 23
4 Miljøer i ”Guldfuglen”
Rig
Fattig
1.konge(guldæbler)
Natur
Magisk
Haven
Guldæbler
3 sønner
Guldfugl
2 ældste
Skov ræv
Ræven
Yngste søn
Kroer
Slot: Guldfugl
Guldfugl
2. konge
Soldater
2. konge
Guldfugl
Slot
Staldkarle
Gyldne hest
3. konge
Gyldne slot
Gyldne slot
Kongedatter
prinsesse
4. Konge/dronning
Bjerg
Landsby
To brødre
Yngste bror
Prinsessen
Brønd
Fattig gl. mand
Vagter
Ræv = fortryllet prins
Side 8 af 23
Opbygning - komposition
Folkeeventyret har en karakteristisk komposition i form af forfelt, centralfelt og
slutfelt. Kompositionen er oftest kronologisk; men der kan forekomme brudt
kronologi. I folkeeventyr er der nogle karakteristiske eventyrtræk. Handlingen
er énstrenget og for det meste kronologisk. Handlingen og kompositionen kan
skitseres efter følgende mønster:
Forklaring til tegningen
1. Hovedpersonen - helten bliver sendt væk hjemmefra.
2. Helten bliver udsat for prøver; men kan ikke klare disse alene.
3. Helten får nogle hjælpere: overnaturlige væsner, talende dyr, forhekset
prins, en gammel kone.
4. Magiske ting: Spejlet i ”Snehvide”, Sværdet i ”Det gode sværd”.
5. Naturen og dens betydning.
6. Tallene: 3, 5, 7, 9, 10, 12…
Side 9 af 23
7. Afslutningens hvilelov. Helten har vundet det halve kongerige og er
blevet konge i sit eget liv.
Punkt 1 kaldes forfeltet
Punkt 2 kaldes centralfeltet
Punkt 3 kaldes slutfeltet
Handlingen: Handlingen er bygget op på en enkel måde med fokus på
hovedpersonen. Der er én hovedhandling og ikke nogen afstikkere. Ofte skal en
helt overvinde tre prøver for at opnå lykken.
http://analysesiden.dk/wp-content/uploads/2012/10/kontraktmodel1.png
Kontraktmodellen og aktantmodellen
Aktantmodellen
Se kontaktmodellen og aktantmodellen på You Tube
Kontraktmodellen i en anden udgave
Side 10 af 23
En kontraktmodel hjælper med at beskrive det dramatiske handlingsforløb, og
kan især bruges som model i analysen af et folkeeventyr.
Kontraktmodellen vil også være kendt under begrebet: hjem-ud-hjem
modellen. Hovedpersonen bevæger sig fra det sikre (hjemmet/harmonien) til
det ukendte (ude/disharmoni), indtil han/hun når tilbage til det kendte
(hjem/harmoni).
Skal kontraktmodellen forklares i flere detaljer, kan man se sådan på det:
Kontrakt: Her befinder hovedpersonen sig i harmoni. Enten med sig selv eller
andre. Han er hjemme, hvilket kan betyde, at han både kan være fysisk
hjemme eller i overført betydning være hjemme i sig selv. Alting er overordnet
godt.
Eksempel: Den fattige møllerdreng går hjemme og passer sig selv. Han har
egentlig et godt liv.
Kontraktbrud: I historien opstår et kontraktbrud, og der opstår en form for
disharmoni i enten hovedpersonens fysiske eller psykiske miljø. I eventyr vil
han oftest bevæge sig ud i verden, for at finde sig selv, eller ordne det, der har
skabt kontraktbruddet.
Kontrakt: Når alt når sin ende, og vores hovedperson har været igennem
disharmoni, er det på tide at vende hjem og opnå harmoni, så kontrakten
genoprettes. Dette sker oftest på et højere plan end udgangspunktet. Alting
ender altså godt, endda bedre end det begyndte.
Side 11 af 23
Prøverne
I folkeeventyr forekommer tre forskellige slags prøver. Der kan optræde flere
forskellige prøver af hver type. Oftest optræder de principielle prøver 3 gange,
eller 2 x 3 gange. Det er talmagi og symbolsk, hvilket kan pege på en
fortolkning.
Side 12 af 23
Den kvalificerende prøve
 Denne prøve finder som regel sted i forfeltet. Hovedpersonen slutter
kontrakt med hjælperen og får nogle midler til kamp og prøverne. Den
kvalificerende prøve kan også bestå i egenskaber hos hovedpersonen fx
godhed, mod, skønhed og hjælpsomhed, som kvalificerer
hovedpersonen til det videre forløb.
Den eller de principielle prøver
 Det er den eller disse prøver, som er den egentlige kamp, som fører
hovedpersonen til slutmålet, som kan være at opnå prinsessen og det
halve kongerige. Prøverne er i centralfeltet.
Den glorificerende prøve
 Denne prøve fører endegyldigt hovedpersonen ind i den sociale orden
igen. Hovedpersonen kommer hjem igen. Prøven glorificerer
hovedpersonen. Prøven er i slutfeltet. Fx i Per, Poul og Esben gav Esben
gården til brødrene.
Kontraktmodellen
Side 13 af 23
http://analysesiden.dk/kontraktmodel/
Aktantmodellen
http://analysesiden.dk/wp-content/uploads/2012/10/aktantmodel.png
Aktantmodellen er en ganske enkelt model for analyse af personernes roller i
fortællinger, især eventyr.
Aktantmodellen afdækker personernes indbyrdes relationer. Hvem er på hold
med hvem? Hvem er de gode? Hvem er de onde? Hvad vil personerne opnå?
Endvidere er aktantmodellen god til at afdække tekstens temaer.
Vær opmærksom på, at aktantmodellen ikke visen nogen handling. Du kan
tegne eller indsætte flere aktantmodeller i din tekst og vælge forskellige
aktører forskellige steder i teksten.
Hvad kan aktantmodellen bruges til?
Aktantmodellen fra You Tube
Side 14 af 23
Sådan bruger du aktantmodellen
Aktantmodellen bruges mest til eventyr, men kan også bruges til andre
fortællinger. Den bruges til at forstå forholdet mellem personerne og til at
finde ud af, om eventyret ender lykkeligt.
GIVER: Er den person,
OBJEKT/MÅL: Er
MODTAGER: Er
der udlover en belønning
(Prinsessen, det halve
kongerige, guld/sølv. Det er
ofte KONGEN.)
selve belønningen
(Prinsessen, det halve
kongerige, guld/sølv.)
som regel hovedpersonen i
eventyret, Er den som får
belønningen. (Prinsen, den
fattige unge mand.)
HJÆLPER: Er de
SUBJEKT: Er den
personer/ting, som
hovedpersonen møder
undervejs og som vil
hjælpe. (Heks, fe, gammel
kone, kat, magisk sværd
osv.)
person (hovedpersonen?) i
eventyret, som må igennem
prøvelserne.
MODSTANDER:
Er de personer/væsner/ting
som hovedpersonen kæmper
med for at få
belønningen( brødre, andre
friere, trolde, hekse osv.
Sæt eventyrets personer/detaljer ind i skemaet! Hvis SUBJEKT og MODTAGER
er den samme person, ender eventyret lykkeligt.
En aktantmodel er lettest at bruge til analyse af eventyr og rollefordelingen i
disse fortællinger, men kan også sagtens bruges på andre tekster, som film,
reklamer, noveller osv.
Vær dog opmærksom på, at det ikke er altid, at alle rollerne kan udfyldes. I
nogle tilfælde vil samme person/objekt tage flere roller, fx. er Klodshans både
subjekt og modtager i eventyret om Klodshans.
Det behøver heller ikke nødvendigvis være personer, der absolut skal være i
besiddelse af rollerne. Det kan sagtens være ting eller dyr. Som i Klodshans,
hvor hjælperne er pludder, træskoen og kragen.
En aktantmodel er velegnet til hurtigt at definerer historiens konflikt, herunder
de to modpoler der etablerer spændingsfladen, og dermed historiens plot.
Side 15 af 23
Aktantmodellen er bestående af seks roller:
1. Subjekt (Hvem er “hovedpersonen”?)
2. Objekt (Hvad vil hovedpersonen/subjektet gerne have fat i? Det kunne være
prinsessen, lykke.)
3. Hjælper (Hvem/hvad hjælper Subjektet med at opnå objektet?)
4. Modstander (Hvem/hvad prøver at forhindre subjektet i at nå objektet?)
5. Giver (Hvem/hvad giver objektet væk?)
6. Modtager (Hvem/hvad får objektet til sidst?)
Eksempel – Klodshans:
1. Subjekt (Klodshans)
2. Objekt (Prinsessen)
3. Hjælper (Far, ged/pludder/krage/træsko, sit gode humør/optimisme)
4. Modstander (Prinsessen, brødrene)
5. Giver (Kongen)
6. Modtager (Klods Hans)
Episke love
Et genretræk i folkeeventyr er de episke love, som er udtryk for, hvad der er
karakteristisk for folkeeventyrs måde at fortælle og opbygge historien på. Der
er love, som er gennemgående i alle folkeeventyr.
Vær opmærksom på, at ikke alle episke love findes i alle folkeeventyr, så skal
du gå forbi disse love. Koncentrer dig om den tekst, du sidder med, og find ud
af, hvilke episke love, der er i din tekst.
Indledningens hvilelov i forfeltet
Eventyret begynder i ro og mag og bevæger sig til det voldsommere.
Handlingen er ikke begyndt endnu. Vi føres ind i en ubestemt tid og et
ubestemt sted. (Der var engang, Østen for solen og vesten for månen)
Fortælleren har ordet, og vi er i forfeltet.
Side 16 af 23
Handlingens enstrengethed
Eventyret fortælles med en fast synsvinkel, der er kun ét handlingsforløb, som
oftest er kronologisk. Kompositorisk kan handlingen deles op i: Forfelt,
centralfelt og slutfelt.
Eventyrets logik
I eventyr er naturlovene sat ud af kraft. I eventyr er det ikke logikken, der
råder; men magien. Talende ræv, fortryllede mennesker, trolddom, formler…
Afslutningens hvilelov
Afslutningen hvilelov optræder i slutfeltet. Fortælleren dæmper spændingen og
fortæller om personernes videre skæbne… og de levede lykkeligt til deres dages
ende, … således blev de blinde for resten af deres liv til straf for, at de havde
været så onde.
Gentagelsesregler
Eventyrets fylde kommer fra gentagelserne. Det kan være handlinger, remser,
formler og prøver, som gentages flere gange.
Tretalsloven og andre tal
Tre er meget anvendt i eventyr. 3-talsloven dækker over flere ting. 3 er et
magisk tal, hændelser sker ofte 3 gange i varieret form. 3 prøver, 3 personer, 3
begivenheder, 3 ting, 3 brødre, 3 metaller… Når 3-tallet bruges kan der være
tale om en helt ensartet gentagelse, hvilket giver eventyret fylder og gør det
lettere at huske.
Tallene: 2, 3, 5, 7, 9, 10 og 12 optræder ofte i folkeeventyr og kan have en
symbolsk betydning.
Forvægtsloven
Den person, der har højest social status nævnes først. Kongen før dronningen,
manden før kvinden, faderen før sønnen…
Side 17 af 23
Bagvægtsloven
Den person, der i episk forstand er vigtigst, nævnes sidst og er som regel
hovedperson. Fx Per, Poul og Esben. Esben er hovedperson. Det samme gør sig
gældende i Klods Hans. Den egentlige handling begynder først, når
bagvægtsloven er trådt i kraft, og fortælleren har taget over.
Løsrivelsesloven
Løsrivelsesloven hænger sammen med løsrivelsesmotivet (Se under motiver).
En person bliver stærk, når han bryder med sit gamle fællesskab og bringer sig
ud i en ny og ukendt situation. Løsrivelsesloven optræder, hvor der sker et
kontraktbrud i slutningen af forfeltet eller i begyndelsen af centralfeltet.
Tvillingeloven
Når to personer optræder med samme egenskaber fx kloge og i samme rolle er
de svagere end en enkelt person. Fx de to ældste brødre i ”Klods Hans ”og Per
og Poul i:” Per, Poul og Esben.”
Den sceniske totalslov
I folkeeventyr er der oftest kun to handlende personer/aktører på scenen ad
gangen. Hvis der er en tredje, vil personen forholde sig passivt eller være skjult.
I eventyret ”Den grådige kat” optræder 7 piger i en dans og 5 fugle i en flok. De
skal betragtes som én person og kommer på den måde ind under totalsloven.
Magiske ting
I folkeeventyr er vi i magiens verden, hvor feer, trolde, talende dyr, forvandling,
fortryllelse er en del af eventyrets univers. Onde elementer kan beherskes af
magiske rekvisitter.
Motiver
I folkeeventyr er der forskellige handlingsmotiver som: Løsrivelsesmotivet,
rivaliseringsmotivet, barnløshedsmotivet, umodenhedsmotivet og
kannibalisme motivet.
Side 18 af 23
Der kan optræde flere eller færre motiver i de enkelte eventyr; men læg godt
mærke til dem, da de peger mod en tolkning af teksten.
Barnløshedsmotivet
Det barnløse ægtepar får et barn ofte ved hjælp af overnaturlige magter og er
næsten ved at miste barnet igen. Fx Tornerose og Klokkeblomst.
Rivaliseringsmotivet
Hovedpersonen er i et modsætningsforhold til enten to ældre søskende,
stedsøstre eller stedmoderen.
Ofte er konkurrence, misundelse og rivalisering i hjemmet årsag til opbrud fra
hjemmet. Helten er oprørsk og lever i begyndelsen ikke op til forældrenes
forventninger, han betragtes som både dum og doven. Fx Klods Hans, Per, Poul
og Esben.
Heltinden er i begyndelsen den smukke, gode, dydige, uselviske og lydige, som
ikke forsvarer sig over for modparten; men det ændrer sig i løbet af eventyret.
Fx Askepot og Klokkeblomst.
Kannibalismemotivet
Det er ikke nok for stedmoderen eller heksen at dræbe helten eller heltinden,
som også skal spises eller dele af dem skal spises. Fx Hans og Grethe og
Snehvide.
Fortryllelsesmotivet
En person er fortryllet til et dyr eller til en ond og grusom person. Fortryllelsen
er foretaget af en ond person eller dæmonisk magt. Fortryllelsen kan kun
ophæves gennem en forløsning, der sker ved kærlighed forenet med mod og
handlekraft. Fx i Per, Poul og Esben hugger Esben hovedet af den fortryllede
kat, som bliver til den smukkeste jomfru.
Umodenhedsmotivet
Umodenhedsmotivet er udtryk for:
Side 19 af 23
 Den unge mands angst for at vælge fast erhverv, ægteskab og fast
bopæl.
 Den unge piges angst for: at forlade hjemmet, at blive gift, at blive moder
og for seksuallivet.
Fx Snehvide, Klokkeblomst, De hullede sko, Guldfuglen og Tornerose.
Løsrivelsesmotivet
Det går ud på, at en person, som i sine vante omgivelser er forudbestemt til at
være svag, - af psykologiske, familiemæssige eller sociale grunde. Han (hun)
løsriver sig, bryder med sit gamle fællesskab og bringer sig ud i en ny og ukendt
situation.
Løsrivelsesmotivet hænger sammen med løsrivelsesloven.
Syndefaldsmotivet
Syndefaldsmotivet, hvor en begærlig kvinde lokker manden til at foretage en
tvivlsom handling. Myten om Adam og Eva, slangen og Guds straf er at finde
mere eller mindre skjult i mange eventyr. Tekster, der handler om barnets
udvikling fra sit naive og uskyldige stadie, til ungdomsperioden, hvor fristelser
afprøves og udforskes som led i den unges identitetsdannelse, kan også som en
slags syndefaldshistorie.
⑧ Tolkninger og temaer
Gennem en analyse af folkeeventyrets elementer, herunder handlingsmotiver,
komposition, episke love, person-og miljøkarakteristik og prøverne kan du ud
fra teksten og analysen komme frem til fortolkninger af teksten.
Du kan lave forskellige fortolkninger og perspektiveringer.
 Nutidig og psykologisk fortolkning, hvis eventyret handler om
overgangen fra barn til voksen. Hvordan barndommens uselvstændighed
og afhængighed til voksenalderens selvstændighed og ansvarlighed
kommer til udtryk. Det handler om en udvikling. Det handler om at blive
konge og dronning i sit eget liv.
Side 20 af 23
 Du kan perspektivere teksten til dit eget liv og din udvikling fra barn til
voksen.
 Du kan opstille det i nedenstående model og bruge det i din fortolkning.
⑨ Udviklingsmodel
http://analysesiden.dk/udviklingsmodel/
En udviklingsmodel beskriver de forskellige faser hovedkarakteren gennemgår i
et eventyr.
De klassiske folkeeventyr (Hans og Grethe, Klodshans, Askepot) er gode
eksempler på fortællinger, der følger udviklingsmodellen.
Kompositorisk udvikling: indledning-midterdel-afslutning
Side 21 af 23
Geografisk udvikling: hjem-ud-”hjemme igen” betyder at hovedkarakteren
indledningsvis befinder sig hjemme, men på baggrund af en begivenhed
bevæger han/hun sig ud i verden, inden han/hun opnår noget og vender hjem.
Det behøver ikke nødvendigvis at være hjem til starten, men måske et nyt (og
bedre) hjem.
Fx i Klodshans begynder han hjemme på sin fars gård, men begiver sig derefter
ud i verden for at opnå noget (han vil gerne giftes med prinsessen), og til sidst
vender han hjem (han bliver gift med prinsessen og får en plads på slottet)
Plottets udvikling: konfliktpræsentation-konfliktoptrapning-konfliktløsning.
Som i Hans og Grethe opstår der en konflikt, da de bliver overladt til sig selv i
skoven, og de finder heksens hus. Konflikten optrappes, da de spiser af heksens
hus, og hun sætter dem i bur for senere at spise dem. Konflikten løses, da
Grethe skubber heksen ind i ovnen, da hun vil spise Hans, og begge børn kan gå
fri.
Stemningsmæssig udvikling: Harmoni- disharmoni- ny harmoni. I Den lille
havfrue er der harmoni, alt imens den yngste søster kun længes efter at stige
op til overfladen og se menneskenes verden og får fortalt historier fra sine
søstre. Disharmonien opstår, da den yngste søster endelig fylder 15 år og stiger
op til overfladen, men forelsker sig i en ung prins, hvorefter hun brændende
ønsker at blive menneske. Her indgår hun en pagt med havheksen, som giver
hende ben i bytte for hendes stemme. Men prinsen er allerede lovet bort til en
anden prinsesse, og efter giftermålet tilbydes den lille havfrue at få sin hale
igen, hvis hun tager prinsens liv.
Den nye harmoni opstår, da Den lille havfrue dør for at redde sin store
kærlighed, og hun ophæves til “luftens søstre”, som opnår en udødelig sjæl ved
altid at stræbe efter at gøre det gode.
Personlig udvikling: umoden – modning – moden. Her kan den personlige
udvikling, som Den lille havfrue gennemgår i eventyret “Den Lille Havfrue”, som
nævnes oven for.
Side 22 af 23
⑩ Budskaber
Kampen mod alvorlige vanskeligheder i livet er uundgåeligt; men hvis man ikke
viger tilbage og vover at engagere sig, vil alle hindringer kunne overvindes.
Helten eller heltinden vil går sejrrig ud af kampen, hvis han/hun ikke giver op.
Det onde findes; men kan bekæmpes via og med det gode.
⑪ Eventyrets lov
Eventyret giver ingen nemme og behagelige løsninger. Det er eventyrets lov, at
man skal igennem det onde, før man kan besejre det. Det udtrykker et lykkeligt
syndefald kaldet Felix Culpa. Men livet er mirakuløst underet eksisterer, og de
gode magter hjælper det menneske, som har viljen til at hjælpe sig selv.
⑫ Analysemodel til folkeeventyr
Analysemodellen til folkeeventyr er som alle andre analysemodeller ikke et sæt
opgaver; men en vejledning og hjælp til din analyse, som altid skal tage
udgangspunkt i den konkrete tekst. Det er teksten, du prøves i og ikke
analysemodellen. Lav tekstnedslag, find svar i teksten, bevis og begrund ud fra
teksten. Lav tekstiagttagelse. Skriv og high light i teksten.
⑬ Analyse, fortolkning, vurdering og perspektivering
Du skal lære at:
Analysere
Fortolke
Perspektiver
Vurdere
God fornøjelse
Side 23 af 23