Nordisk Dæk Import A/S anbefaler Epos Løn Store besparelser med Epos Løn Hos NDI har overgangen til Epos Løn betydet, at arbejdsbyrden i forbindelse med lønudbetaling er reduceret med mere end 30%. Det kan mærkes i en afdeling, der udbetaler løn til godt 750 ansatte fordelt på 60 virksomheder. Anna Marie Lauridsen har været lønbogholder hos Nordisk Dæk Import A/S (NDI) i 10 år og står sammen med sin kollega, Gitte Skovdal Jørgensen, for lønudbetalingen til godt 750 ansatte, der er fordelt på koncernens mere end 60 virksomheder. De mærker om nogen, hvordan hverdagen er blevet nemmere. Stort arbejdspres blev lettet med Epos Løn ”Når vi tidligere skulle udbetale løn, håndterede vi hvert enkelt selskab og dets medarbejdere særskilt”, fortæller Anna Marie Lauridsen, der mærkede det store arbejdspres, der typisk var ved lønudbetaling. Arbejdsbyrde reduceret med mere end 30% ”Når vi skulle lave en lønkørsel, skulle der også indtastes de samme oplysninger i alle selskaberne. Dengang tænkte vi, at sådan var det bare. Men det var en enorm lettelse, da det blev nemmere. Overgangen til Epos har betydet, at vores arbejdsbyrde i forbindelse med hver enkelt lønudbetaling er reduceret med i hvert fald 30%. Det er noget, der kan mærkes. Vi lavede tidligere meget af det, jeg vil kalde ’slavearbejde’. Den del er nu reduceret meget” fortæller Anna Marie Lauridsen. ”Selve implementeringen af Epos gik godt. Da vi havde accepteret tilbuddet, inviterede PBJ til en workshop, og NDI fik en ny personalechef, som hurtigt kunne se, at tingene kunne gøres mere effektivt. Det var tydeligt, at der var et stort pres i afdelingen og meget spild til bl.a. papir. Mulighederne for en ny lønløsning blev undersøgt, og forskellige leverandører blev inviteret ind for at demonstrere deres løsninger. ”På det tidspunkt havde der lige været overenskomstforhandlinger, og vi var lagt ned af arbejde med at indtaste nye satser osv. i alle 60 selskaber. Det var et stort arbejde og det gjorde det tydeligt, hvordan Epos kunne lette arbejdsbyrden for os”, fortæller Anna Marie Lauridsen, der sætter stor pris på, at nye overenskomstoplysninger nu kun skal indtastes ét sted. Anna Marie Lauridsen (tv) og Gitte Skovdal Jørgensen (th) har i mere end 10 år varetaget lønudbetalingen hos NDI. vi lavede sammen en tidsplan, der bl.a. viste, hvornår hvad skulle oprettes”, fortæller Anna Marie Lauriden, der dog også gør opmærksom på, at der har været udfordringer undervejs: ”Vi havde nogle tilpasninger undervejs og har hele tiden set kritisk på både Epos og PBJ - ligesom vi gør med alle vores samarbejdspartnere. Vi har undervejs gjort opmærksom på, hvis der har været ting, vi har savnet. Det har de været lydhøre over for, og vi har en god dialog og et godt samarbejde med PBJ”. Fik ”renset ud” i procedurerne Overgangen til en ny lønløsning var også en god anledning til at se på alle de relaterede arbejdsgange i virksomheden. Anna Marie Lauridsen fortæller: ”PBJ kom med mange input til, hvordan vi kunne spare ressourcer og optimere arbejdsgangene. Konsulenten satte sig godt ind i vores virksomhed, og vi kom ned i alle hjørnerne og fik gennemgået alle oplysninger og procedurer. Det gjorde, at vi fik ’renset ud’ og nu gør tingene væsentligt mere effektivt. For eksempel sparer vi ved, at vores medarbjedere nu får deres lønsedler i e-Boks”. Epos nemt at bruge ”Epos er nemt at bruge. Det er nemt at lægge oplysningerne om medarbejderne ind, og der er stor fleksibilitet. Hvis der opstår nogen spørgsmål, kontakter vi vores konsulent hos PBJ eller deres Kundeservice. De reagerer hurtigt, når vi har et spørgsmål eller et problem, og det er vigtigt for os. I forbindelse med lønkørslen har vi jo meget faste deadlines, så der kan tingene som regel ikke vente”, fortæller Anna Marie Lauridsen. Medlem af Netværket Epos NDI er medlem af Netværket Epos, og Anna Marie Lauridsen deltager i netværksmøderne. Hun fortæller: ”Vi inviteres to gange om året til erfamøder, hvor vi drøfter aktuelle ting. Jeg får meget ud af at møde andre, der sidder med det samme som mig. Der er også konsulenter med fra PBJ, og jeg synes, de er meget lydhøre over for ris og ros, og så er de gode til at invitere andre spændende talere ind”. Har anbefalet Epos til mange Til spørgsmålet om, hvor vidt Anna Marie Lauridsen ville anbefale Epos til andre, er svaret et overbevisende ”Ja”. Hun uddyber: ”Jeg har anbefalet Epos til mange. Vi er også med i andre erfagrupper, og når vi mødes der, taler vi også lønsystem, og vi roser Epos meget. Vi har haft flere ude og se, hvordan vi bruger Epos, og har aftaler med andre om, at de også må komme og kigge”. Om NDI NDI er en af Skandinaviens største leverandører af dæk og hjul til alle former for køretøjer. Koncernen har godt 750 ansatte og importerer dæk fra hele verden til alt fra trillebøre til store entreprenørmaskiner, ligesom de sælger relaterede produkter som smøreolie og batterier. Dækkene distribueres til erhvervskunder via 9 afdelinger og til private kunder via 50 serviceafdelinger. De strategiske placeringer over hele landet gør, at NDI altid kan levere dæk og service med meget kort varsel. NDI har endvidere en eksportafdeling. find information på www.pbj.dk eller Ring 43 62 74 00 PBJ Brøndby Kornmarksvej 6 2605 Brøndby PBJ Århus Sindalsvej 30 8240 Risskov
© Copyright 2024