GF Forsikring anbefaler Epos HR Epos HR understøtter HR- og ledelsesarbejde i GF Forsikring GF Forsikring arbejder meget aktivt med medarbejderudvikling til at fastholde en høj motivation, engagement og loyalitet hos deres medarbejdere. I Epos HR fandt de den bedste understøttelse til virksomhedens HR- og ledelsesarbejde. Primære værktøj i HR HR-afdelingen hos GF Forsikring bruger Epos HR som det primære daglige værktøj til håndtering af HR-data samt til medarbejderudvikling. ”Det er et rigtig godt værktøj. Det har givet os meget bedre styr på processerne, og vi sparer tid, fordi vi hurtigt kan fremskaffe data”, fortæller Rikke Trads, der arbejder med HR-strategi og medarbejderudvikling hos GF Forsikring. Epos bliver hele tiden opdateret administrativt med løndata, nye kontrakter, udleverede effekter osv. Hertil siger Rikke Trads: ”Systemet er meget nemt og ligetil. Der er ikke noget, der bliver væk, og både ledere, medarbejdere og HR har adgang til systemet hele tiden. Det er meget intuitivt, så alle har nemt ved at bruge det. Det har også betydet, at vi har kunne decentralisere helt lavpraktiske ting og i HR fokusere på det strategiske”. HR-nøgletal med kort varsel GF Forsikring arbejder aktivt med medarbejderudvikling og HR-nøgletal. Rikke Trads fortæller: ”Det er vigtigt med en høj motivation og engagement. Derfor arbejder vi meget med medarbejderudvikling. Jeg kan hele tiden følge med i, hvor langt lederne er med deres medarbejdersamtaler, og jeg har hele tiden opdaterede Rikke Trads arbejder med HR-strategi og medarbejderudvikling hos GF Forsikring. data, som jeg kan levere til direktionen med kort varsel. For eksempel bruger vi en smiley funktion, hvor medarbejderne svarer på spørgsmålet ’Hvor tilfreds er du alt i alt med at arbejde i GF?’ Så kan vi lynhurtigt give direktionen en ’temperatur’. HR-nøgletal er bare vejen frem, hvis HR skal overleve. Det understøtter Epos. Dataene skal være helt valide. Det er de, fordi HR ’ejer dem’ og hele tiden opdaterer dem. Ellers bliver de ikke brugt”. Tingene er blevet nemmere Det er også blevet nemmere at arbejde med de større datasæt. Rikke Trads fortæller: ”Vi har lige lavet en medarbejdertilfredshedsundersøgelse. Tidligere var det meget besværligt, når vi skulle lave udtræk og have dataene struktureret, og vi skulle altid have IT-afdelingen involveret. Nu kan vi selv lave det”. Medarbejderudvikling styres med Epos Strukturen på medarbejdersamtalerne blev lavet om i forbindelse med indførelsen af Epos HR. Hvor medarbejderne tidligere havde én årlig samtale, tilbydes de i dag 2-4 årlige samtaler, som er delt op i hhv. opgavesamtaler, som blandt andet er feedback på aktuelle opgaver, og trivselssamtaler. Medarbejderne skriver referatet fra samtalerne, og det godkendes af lederne. Forberedelsen, gennemførelsen, referaterne, aftaler og deadlines styres med Epos. Modtagelsen hos medarbejderne ”Medarbejderne er flinke til at bruge systemet. Til at starte med var der lidt bekymring om, hvem der kunne se deres data. Men nu ved de, at det kun er dem selv og deres leder, der kan se oplysningerne. Der var også lidt uro omkring lederloggen, hvor lederne løbende skriver kommentarer. Men det er der også kommet ro omkring”, fortæller Rikke Trads om modtagelsen hos medarbejderne. Standardløsning GF Forsikring kunne få standardløsningen til at passe til organisationen. ”Udfordringen gik mest på at finde det optimale setup, hvad man skulle kunne søge på osv.”, fortæller Rikke Trads om implementeringen. Undervisningen i stamdatadelen skete ved sidemandsoplæring, og en tidsbegrænset ansat indtastede alle oplysninger. Efterfølgende blev der afholdt to undervisningsdage for alle ledere. Undervisningen inkluderede også en gennemgang af, hvad en god samtale er, og hvordan dette bliver understøttet af Epos. Efterfølgende havde lederne til opgave at undervise deres teams og kunne her vælge at få hjælp fra HR. God kemi ”PBJ passer godt til os kemimæssigt. Vi bliver behandlet godt og løser tingene sammen. Der bliver aldrig sagt nej, og vi får altid svar på spørgsmål”, slutter Rikke Trads. Om GF Forsikring GF Forsikring har eksisteret siden 1967 og dækker hele viften af private forsikringer. Selskabet adskiller sig imidlertid fra andre forsikringsselskaber ved, at selskabet er bygget op over en række selvstændige forsikringsklubber fordelt over hele landet. Selskabet har samlet cirka 500 ansatte, hvoraf halvdelen er ansat i administrationen i GF Forsikring, mens de øvrige er ansat decentralt i klubberne, primært som kunderådgivere. find information på www.pbj.dk eller Ring 43 62 74 00 PBJ Brøndby Kornmarksvej 6 2605 Brøndby PBJ Århus Sindalsvej 30 8240 Risskov
© Copyright 2024