DEN SAMMENBRAGTE FAMILIE

Flere og flere voksne danner familie for anden eller tredje gang i livet
– og bringer børn fra tidligere forhold med sig ind i den sammenbragte familie.
Men langt de fleste af os glemmer at bruge den fornødne tid på at forberede
os grundigt på, hvad det vil sige at indgå og leve i en sammenbragt familie og
bliver ofte overraskede over de mange udfordringer, vi møder på vores vej.
Charlotte Berg
DEN SAMMENBRAGTE FAMILIE — vejen til succes
For når man kommer fra to halve familier med hver deres vaner og værdisæt,
hvordan skaber man så en ny og samlet familie?
…og når man ikke kan slippe af med eks’en fra det tidligere forhold, hvordan
holder man så det nye familieliv adskilt fra det gamle?
Bogen her sætter fokus på disse og mange andre spørgsmål og dilemmaer
og giver konkrete svar og værktøjer hertil. Den er skrevet til jer, som står foran
at skulle indgå i en sammenbragt familie, eller til jer som befinder jer midt i
udfordringerne med dine og mine børn og eks’ ude i periferien.
I lærer blandt andet:
•
•
•
•
•
at skabe og vedligeholde et stærkt parforhold som fundament for familien
at indgå de nødvendige aftaler, så familien kan fungere
at arbejde med svære følelser som antipati, jalousi og skyld
at håndtere udfordringer med børn og bonusbørn i alle aldre
at samarbejde med de respektive forældre udenfor familien
DEN SAMMENBRAGTE FAMILIE
…og når man ikke har de samme følelser for de samme medlemmer af
familien, hvordan bliver man så en ’rigtig familie’?
Charlotte Berg
DEN
SAMMENBRAGTE
FAMILIE
— vejen til succes
Forfatteren Charlotte Berg har også skrevet bogen
”SKILSMISSEN – Det gode samarbejde er et
spørgsmål om vilje”, som handler om forældrenes
samarbejde om delebørnene. Hun arbejder til daglig
som coach og familierådgiver for forældre med
delebørn og holder foredrag og workshops året rundt.
Charlotte lever selv i en velfungerende sammenbragt
familie på 7. år.
Læs mere på www.profilcoaching.dk
www.edito.dk
DENSAMMENBRAGTEFAMILIE-COVER-FINAL-tryk.indd 1
forlag
11/01/15 12:22:59
Forfatter: Charlotte Berg
Opsætning: TextNet
Omslag: Frantz Dupuis
Portrætfoto omslag: Peter Bredsgaard
1. udgave, 1. oplag, januar 2015
ISBN: 978-87-92886-12-5
EAN: 9788792886125
©forlag édito
www.edito.dk
Facebook side: https://www.facebook.com/densammenbragtefamilie
Erhvervsmæssig gengivelse af denne bog eller dele heraf er ikke tilladt uden
forudgående skriftlig aftale med forlaget.
Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner eller virksomheder,
der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer,
der er nævnt i aftalen.
Af samme forfatter:
Skilsmissen – lær at samarbejde om børnene – på en god måde (e-bog 2013)
Skilsmissen – det gode samarbejde er et spørgsmål om vilje (Fokus 2008)
DENSAMMENBRAGTEFAMILIE-INDMAD-FINAL.indd 2
11/01/15 11:41:11
INDHOLDSFORTEGNELSE
INDLEDNING: FOR BØRNENES SKYLD
FASE 1: PARFORHOLDET ETABLERES
Sådan skaber I et solidt parforhold
Sådan løser I konflikter
Sådan taler I om de svære ting
FASE 2: FORBERED JER PÅ FAMILIELIVET
Hvilken familie er vi?
Hvilken familie ønsker vi at være?
Bonusmor kan have svært ved at finde sin plads
Kærlighed er ikke en selvfølge
Inddrag børnene i forandringen
Glem ikke eks’erne
FASE 3: NÅR I FLYTTER SAMMEN SOM FAMILIE
Betragt jeres familie som en virksomhed
Få de vigtigste rutiner på plads
Tillad turbulens efter nogen tid
Den biologiske forælders opgave
Bonusforælderens opgave
Indgå et fornuftigt samarbejde med forælderen udenfor hjemmet
FASE 4: NÅR UDFORDRINGERNE OPSTÅR
Uenighed om børneopdragelsen
Konflikter med det yngre bonusbarn
Konflikter med teenageren
Svære og tabubelagte følelser
Når relationen med eks’en fylder for meget
Når samarbejdet med eks’en ikke fungerer
Når familien øges med et fælles barn
FASE 5: SAMMENBRAGT MED SUCCES DENSAMMENBRAGTEFAMILIE-INDMAD-FINAL.indd 3
5
11
13
23
35
45
47
51
61
66
70
73
77
77
83
89
91
96
108
119
119
126
131
139
155
157
163
167
11/01/15 11:41:11
INDLEDNING
INDLEDNING
FOR BØRNENES SKYLD
Jeg har altid haft den største medfølelse for de børn, som på
grund af forældrenes skilsmisse er tvunget til at leve i to forskellige familier med mor i den ene familie og far i den anden.
Disse børn skal leve i en kuffert det meste af deres barndom,
og de skal i mange tilfælde døje med, at mor og far ikke er de
bedste venner.
Men som om det ikke er nok, bliver disse børn også før eller
siden kastet ud i at skulle acceptere, at mor og far hver især danner nye parforhold. Nye parforhold med voksne mennesker,
som børnene ikke kender, og som de derfor ikke umiddelbart
har følelser for og ej heller lyst til at skulle dele mors og fars
kærlighed og opmærksomhed med.
I mange tilfælde betyder mors og fars nye parforhold også, at der
følger børn med den nye voksne, som børnene heller ikke kender, men som de er tvunget til at skulle rumme og respektere.
Det er rigtig mange og til tider svære vilkår for et barn at skulle
vænne sig til og forstå, og derfor vigtigt at vi som voksne påtager
os ansvaret for og pligten til at hjælpe dem med.
Derfor har jeg skrevet denne bog. For at hjælpe jer som voksne
med at hjælpe jeres børn med at indgå i en sammenbragt familie. Men også for at hjælpe jer til at leve med alle de ting, som er
så anderledes i dette familiesystem i forhold til kernefamilien.
Mit navn er Charlotte Berg. Jeg er 45 år, og jeg arbejder til
daglig som coach og familierådgiver for sammenbragte familier
og skilsmisseramte forældre.
5
DENSAMMENBRAGTEFAMILIE-INDMAD-FINAL.indd 5
11/01/15 11:41:11
DEN SAMMENBRAGTE FAMILIE
Jeg møder i mit arbejde rigtig mange voksne, som så inderligt
ønsker at få deres sammenbragte familie til at lykkes, men som
også må sande, at livet med dine og mine børn ikke altid er lige
ud ad landevejen.
For når man ikke deler de samme følelser for de samme medlemmer
af familien, hvordan bliver man så ’en rigtig familie’?
…Og når man kommer fra to forskellige familier med hver deres
vaner og værdisæt, hvordan finder man så en fælles retning for ’den
nye familie’?
…Og når man ikke kan slippe af med kæresten fra det gamle
forhold, hvordan bliver der så nogensinde ro og balance i det nye
familieliv?
Disse spørgsmål er nogle af dem, som sammenbragte familier
kæmper med i det daglige og også nogle af dem, som i sidste
ende gør, at mange familier desværre ender med at give op i
forsøget på at få familielivet til at lykkes for anden eller tredje
gang. Til stor sorg for de voksne, som så inderligt gerne vil
hinanden, men faktisk ofte også til sorg for de sammenbragte
børn. Børn, som i sin tid blev smedet sammen fra to forliste
familier, og som trods svære odds alligevel har fundet glæde ved
hinandens selskab og stor tryghed i at være en del af hinandens
liv og hverdag. Mange af disse børn betragter endda hinanden
som værende søskende, på trods af at de ikke er det og heller
aldrig bliver det.
Faktisk viser undersøgelser1, at op imod 60% af alle sammenbragte familier må give op.
Men når rigtig mange i bund og grund gerne vil den sammenbragte
familie, hvorfor er der så så mange, som alligevel ender i skilsmisse
nr. 2 eller 3?
Det er der efter min mening to altafgørende årsager til.
6
1: Stepfamily Statistics, The Stepfamiliy Foundation Inc., New York.
DENSAMMENBRAGTEFAMILIE-INDMAD-FINAL.indd 6
11/01/15 11:41:11
INDLEDNING
Den ene er, at vi som voksne ikke bruger den nødvendige tid
på at forberede os grundigt nok på, hvad det vil sige at indgå og
leve i en sammenbragt familie.
Den anden er, at vi som voksne ikke gør os umage med at lave de
rammer for familien, som for det første skal give vores børn tryghed
i dette familiesystem. Men som også skal gøre os til et stærkt team i
parforholdet.
Vi kommer på denne måde let til at leve efter kernefamiliens
værdier og normer, i stedet for at leve ud fra en realistisk
betragtning om, hvad der overhovedet kan lade sig gøre i vores
sammenbragte familie.
Jeg tænker ikke, at vi som voksne ’glemmer’, at en sammenbragt familie jo ikke er en kernefamilie, for det ved vi godt.
Jeg tænker, at vi simpelthen ikke har den fornødne viden og
erfaring om, hvordan man kan være en familie på anden måde
end på kernefamiliemåden.
For selvom den sammenbragte familie jo ikke er nogen ny
familieform, så er det alligevel som om, vi ikke rigtig har nogle
rollemodeller, vi kan læne os op ad eller spejle os i, for at få
dette familiesystem til at lykkes.
Jeg lever selv i dag i en sammenbragt familie på 7. år og har
mærket på egen krop, hvor meget der er anderledes i dette
familiesystem i forhold til livet i en kernefamilie.
Jeg har sammen med min mand og vores børn kæmpet for
kærligheden, for selvstændigheden, for sammenholdet, for
fællesskabet, for tolerancen og for den daglige vilje til at komme
gennem de første svære år i vores sammenbragte familie. Det
har været en hård kamp, og den har krævet meget af os alle
sammen, men vi har fundet vejen, og vi har ’knækket koden’ til
en velfungerende sammenbragt familie.
7
DENSAMMENBRAGTEFAMILIE-INDMAD-FINAL.indd 7
11/01/15 11:41:11
DEN SAMMENBRAGTE FAMILIE
En familie, som består af min mand Thomas, min datter Clara
(13 år), min mands søn Gustav (7 år) og vores fælles barn
Emma (3 år). En familie, som bygger på kærlighed og tillid og
lysten til at være sammen. Men også en familie, som består af
den selvfølgelighed det er, når ens familie føles rigtig.
Betyder det så, at jeg elsker min bonussøn højt?… Nej, det gør det
ikke.
Betyder det, at min mand elsker min datter højt?… Nej, det gør
det heller ikke.
Og elsker vores respektive børn os hver især som deres bonusforældre?… Nej, sådan hænger det ikke sammen.
Betyder det mon så, at vi som voksne altid er enige om børneopdragelsen?… Nej, bestemt ikke.
Eller at vi altid er fælles om alt, der omhandler den andens barn?
… Nej, heller ikke.
Eller at samarbejdet med eks’erne altid fungerer upåklageligt og
problemfrit?… Nej, absolut ikke.
Men hvad er det så, der fungerer så godt hjemme hos os?
Jo, det er noget så enkelt som gensidig respekt. Og samarbejde.
Og fleksibilitet. Og forståelse. Og rummelighed. Og åbenhed.
Og ærlighed…
Eksempelvis er det ikke nogen hemmelighed hjemme hos os, at
vi ikke alle deler de samme følelser for hinanden, og at der er
stor følelsesmæssig forskel på at være biologisk forbundet og på
ikke at være det.
Det er for eksempel ok at sige ”jeg elsker dig” til nogle og ”jeg
holder af dig” til andre;
8
DENSAMMENBRAGTEFAMILIE-INDMAD-FINAL.indd 8
11/01/15 11:41:11
INDLEDNING
Det er ok, at min mand og jeg til tider opdrager vores respektive
børn forskelligt;
Det er ok, at vi deltager i nogle aktiviteter med bonusbørnene
for at blive hjemme fra andre;
Det er ok, at vi hver især har et samarbejde med vores respektive
ekspartnere. Et samarbejde som til tider kan svinge i værdi, men
som vi selv er ansvarlige for, og som den anden ikke blander sig i;
Men er det så nok med accept og forståelse og alt det dér, for at få
en sammenbragt familie til at fungere godt?… Nej, ikke helt.
Det kræver efter min mening ydermere en god portion helt
lavpraktiske aftaler om alt lige fra dagligdags gøremål til, hvordan man agerer overfor hinanden i familien, for at skabe den
tryghed som er så nødvendig i det her familiesystem.
Alt det vil jeg komme meget mere ind på i bogen her.
Jeg vil give jer nogle helt konkrete og håndgribelige værktøjer
til, hvordan I også kan skabe og vedligeholde en velfungerende
sammenbragt familie hjemme hos jer. Og hvordan I sammen
med jeres respektive børn kan etablere en grundlæggende følelse
af tryghed og sammenhold hele vejen rundt.
I vil måske føle, at nogle af emnerne i bogen ikke passer på jeres
familie, mens andre er spot-on for jer.
Pluk dét ud, I kan bruge, og gør jer de overvejelser, som jeg
foreslår, efter behov. Så vil jeg garantere jer, at I kan flytte jeres
familie derhen, hvor I føler, at den er bedst for jer og for jeres
sammenbragte børn.
God fornøjelse!
Kærlig hilsen
Charlotte
9
DENSAMMENBRAGTEFAMILIE-INDMAD-FINAL.indd 9
11/01/15 11:41:11