Dansk A
Højere
forberedelseseksamen
Hæfte 1
Kl. 9.00-15.00
2hf112-DAN/A-1-09082011
103244.indd 1
Tirsdag den 9. august 2011
kl. 9.00 - 15.00
29/06/11 12.35
Prøvemateriale
Hæfte 1
Side
Tema . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3
Opgaveformuleringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3
Fællestekster – udleveres kl. 9.00:
1. Barbara Illum: Argumentation findes overalt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
2. Vincent F. Hendricks og Frederik Stjernfelt: Logik og retorik . . . . . . . . . . . 5
3. Klaus Kjellerup: Rygeloven skyder over målet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
4. Anders Bodelsen: Alt er tilladt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9
Billeder:
Side 11: White, Black, Yellow (reklame for tøjfirmaet Benetton, 1996)
Side 12: Lighed for enhver pris? (kampagneplakat for Venstres Ungdom, 2009)
Side 13: Susanne tjener kassen... (reklame for fagforeningen FTF, 2011)
Hæfte 2
Særtekster – udleveres kl. 10.30:
5. Novelle af Helle Helle
6. Artikel af Rune Lykkeberg
7. Artikel af Gunver Lystbæk Vestergård
Ortografi og tegnsætning følger originalerne. Trykfejl er dog rettet.
2
103244.indd 2
29/06/11 12.35
Tema: Argumentation
Temaet for hæfte 1 og 2 er argumentation. Tekster og billeder giver eksempler på
og diskuterer brugen af argumentationsformer i offentlig debat og i litteratur.
Opgaveformuleringer
Du skal besvare én af opgaverne 1-3. Anfør opgavens nummer, og formuler en
overskrift som led i din besvarelse.
Opgave 1
Skriv et analyserende oplæg til et hf-hold om, hvordan argumentation kan indgå i
litteratur.
Som en del af oplægget skal du analysere og fortolke Helle Helles novelle (tekst 5). Undersøg bl.a., hvordan holdninger og argumenter indgår i novellens skildring af
personerne.
Du skal desuden inddrage dele af materialet fra hæfte 1.
Opgave 2
Skriv til et almenkulturelt tidsskrift en introducerende artikel om argumentation.
Som en del af artiklen skal du karakterisere Rune Lykkebergs måde at argumentere på i tekst 6. Du skal desuden inddrage dele af materialet fra hæfte 1.
Opgave 3
Skriv til avisen en argumenterende artikel om god og dårlig argumentation.
Som en del af artiklen skal du gøre rede for synspunkterne på argumentation i
tekst 7. Desuden skal du diskutere og perspektivere disse synspunkter, idet du bl.a. inddrager eksempler fra hæfte 1.
Materialet i hæfte 1 og 2 forudsættes ikke kendt af dine læsere
3
103244.indd 3
29/06/11 12.35
1. Barbara Illum: Argumentation findes overalt
Teksten er et uddrag af Argumenter i skriftlig kommunikation, 2004. Barbara
Illum, gymnasielærer.
5
Betegnelsen argumentation dækker over alle de forskellige situationer hvor vi
fremsætter en påstand og støtter denne påstand med belæg. Ordet påstand bruges
om det synspunkt eller den holdning vi har. Det der støtter påstanden, kaldes for
belæg (belæg kan også kaldes ’begrundelse’, ’præmis’, ’støtte’ eller ’bevis’). Sætningerne her udgør til sammen et argument:
Motion er godt for unges selvtillid.
Det viser en lang række videnskabelige forsøg.
10
15
20
25
Første sætning er påstanden. Den anden belægget. Ethvert argument, uanset om
det er mundtligt eller skriftligt, har en påstand som bliver begrundet igennem det
belæg der fremsættes for den.
Belæg kan være ganske korte og simple eller meget lange og indviklede og fylde flere sider eller en hel bog. Hvordan et belæg ser ud, skifter meget fra tekst til
tekst, og fra situation til situation. Men uanset om belægget fylder en, fem eller
halvtreds sætninger, femten sider eller en hel bog, så vil man stadigvæk kun have
ét argument, forudsat at alle belæggets dele begrunder den samme påstand. Og
den påstand der samler alle trådene i belægget, skal modtageren altid kunne finde
i selve teksten, eller selv formulere ud fra det der står i teksten. Teksten skal med
andre ord altid kunne give modtageren et kort og præcist svar på hans afgørende
spørgsmål: Hvad er pointen?
Skriftlig argumentation findes i mange forskellige typer af tekster. Vi ser fx
argumentation i læserbreve, filmanmeldelser, avisledere, anbefalinger, jobansøgninger, brevkasser, evalueringer og essays. Men derimod ikke i referater, brugsanvisninger, recepter, opskrifter og mødeindkaldelser. Skønlitteratur regnes normalt
heller ikke for argumenterende tekster, men ofte vil de litterære tekster rumme en
skjult pointe som vi kan opfatte som en påstand. Fx kan man læse H.C.Andersens
eventyr Den grimme Ælling som et belæg for en underforstået påstand om at intet
kan bøje geniet.
4
103244.indd 4
29/06/11 12.35
2. Vincent F. Hendricks og Frederik Stjernfelt:
Logik og retorik1
Teksten er fra Tal en tanke – om klarhed og nonsens i tænkning og kommunika
tion, 2007. Vincent F. Hendricks, professor. Frederik Stjernfelt, professor.
5
10
15
20
25
30
(...) Gyldighed er ikke alt i den praktiske argumentation, når man står midt i kampens hede, tilskuere råber, tryksværten sprøjter, og modargumenter fyger en om
ørerne. Det er ikke tilstrækkeligt, at ens argumenter faktisk er gyldige, hvis de
hverken når frem til, interesserer eller overtaler nogen som helst. Det peger på det
bredere retoriske begreb effektivitet. Ens argumenter skal være effektive med hensyn til de tilhørere, man henvender sig til.
Hele dette felt dækkes af retorikken.
(...) Hvis der er flere forskellige præmisser2, der fører til den konklusion, man vil
tale for, vil man naturligvis vælge det, der passer bedst i situationen, i den aktuelle
diskussion eller i forhold til det publikum, man vil overbevise. Vil man tale for
skattelettelser, er effekten på beskæftigelsen det, man skal slå på, hvis man vil
overtale arbejdsløse, der længes efter et job – men det er antal kroner på lommen,
man skal fokusere på, hvis det er folk i arbejde, man taler til.
Udskiftningen af præmisser kan være vanskelig at bestemme i farvandet mellem logik og retorik. (...)
I kølvandet på Muhammed-krisen stillede spørgsmålet om ytringsfrihed sig på
ny og skærpet vis. Det voldte visse problemer for Dansk Folkeparti, fordi man gerne ville forsvare tegninger, der angreb noget, man ikke brød sig nævneværdigt om,
og gerne ville argumentere imod de islamistiske imamer, der på deres side angreb
tegningerne. Men på den anden side var ytringsfrihed og mere generelt menneskerettighederne et penibelt3 begreb for partiet. Fremtrædende partimedlemmer havde
argumenteret for, at oplysningstiden var den mørkeste periode i menneskets historie, man havde argumenteret for, at menneskerettighederne var en forkastelig
erstatningsreligion, og man havde forsøgt at få nedlagt det danske menneskerettighedscenter. Nu ville DF pludselig forsvare en af de afgørende menneskerettigheder. Det kunne man naturligvis i forhold til vælgerskaren ikke gøre ved at stille
menneskerettighederne op som den præmis, der let kunne føre til konklusionen:
At Jyllands-Postens publikation af vittighederne var rimelig og forsvarlig. Man
måtte så søge en anden præmis. Den fandt man i omdøbelsen af ytringsfrihed fra
at være en menneskerettighed til at være en af de ’danske værdier’. I en vis forstand er dette en fuldstændig sand præmis: Ytringsfriheden blev første gang indført i Danmark af Struensee4 i oplysningstiden, og med 1849-grundloven blev
ytringsfriheden et basalt politisk princip i landet og har været det siden. I denne
forstand er præmissen sand, og ytringsfrihed en dansk værdi. Samtidig er der
3
4
1
2
retorik: læren om kunsten at tale godt og overbevisende
præmis: begrundelse eller belæg
penibel: vanskelig og pinagtig
Struensee: J.F. Struensee (1737-1772), tysk læge og statsmand i dansk tjeneste, som indførte mange reformer i Danmark
5
103244.indd 5
29/06/11 12.35
35
40
imidlertid noget forløjet1 i den, der ligger i tvetydigheden2 i ’dansk værdi’, som
man i DF bruger om stort set alt, man kan lide, med hovedvægt på særdanske forhold. Ved at udnævne ytringsfriheden til ’dansk værdi’ foregøgler3 man derved, at
den er noget ’autentisk’ kulturelt dansk, der er opstået og udviklet her, en speciel
og særegen del af nationalkarakteren – og ikke et universelt princip, der reelt er
indført efter inspiration fra den internationale oplysning i England, USA, Skotland, Frankrig og andre steder. ’Værdi’-begrebet kan anvendes til denne trafik4,
fordi det nivellerer5 vidt forskellige ting: Som ’danske værdier’ kan optræde alt fra
frikadeller, Holger Danske og fodboldlandsholdet til Grundloven – og det underforstås ofte, at det er ting, der ikke findes magen til andre steder. 3
4
5
1
2
forløjet: løgnagtig
tvetydighed: som kan forstås på flere måder
foregøgle: indbilde
trafik: (her:) argumentation
nivellere: stille ens, udjævne forskellen
6
103244.indd 6
29/06/11 12.35
3. Klaus Kjellerup: Rygeloven skyder over målet
Teksten er en artikel fra Jyllandsposten 28. oktober 2009. Artiklen er senere lagt
ud på hjemmesiden dengulenegl.dk, som redigeres af en gruppe, der bl.a. vender
sig imod rygeloven. 5
10
15
20
25
30
35
Trods to års intenst mediepres fra public health-lobbyen har regeringen meddelt, at
man ikke vil stramme den danske rygelov alligevel. Dette er en interessant nyhed,
som ingen havde troet på for få måneder siden. Det er måske gået op for regeringen, at rygeloven har negative side-effekter?
At rygeloven er ved at skabe en ny stor ryger-underklasse, som langsomt skubbes ud af det offentlige liv og arbejdsmarkedet?
At rygeloven blåstempler en grundløs angst for passiv rygning i dele af befolkningen?
At rygeloven fremmer intolerancen mod rygerne i befolkningen?
At ”denormaliseringen” af rygerne er farlig?
At rygeloven siden indførelsen i 2007 har kickstartet en recession1 i serveringsbranchen og hos dens leverandører?
At rygeloven betyder flere danske trafikdødsfald? En stor amerikansk undersøgelse fra 2008 demonstrerer, hvordan rygeforbud jager rygerne ind i deres biler og
samtidig forlænger køreturene til steder med rygetilladelse. Rygeforbud betyder 20
pct. stigning i alkoholrelaterede trafikdødsfald. At statens forebyggere ikke alle er uvildige eksperter, når det gælder rygeforbud? At rapporterne til politikerne er selektive og overgør risikoen ved passiv rygning?
At sundhedsrapporterne om passiv rygning hviler på håndplukket statistik, som
omhyggeligt har udeladt alle videnskabelige røgmålinger fra det virkelige liv?
At disse røgmålinger har demonstreret, at ikke-rygere i Europa, der bor og
arbejder på steder med fri rygning, udsættes for et røg-indtag på en tusindedel af,
hvad en ryger indtager? At dette indtag svarer til at ryge seks-ni cigaretter årligt?
At rygeforbud ikke giver bedre folkesundhed? At to års officielle danske tal
viser, at rygeforbud ikke giver fald i hjerteblodpropper som lovet af forebyggerne?
At otte års officielle tal fra rygeforbuddene i USA viser det samme: intet fald i
rygerelaterede sygdomme?
At rygeloven i Danmark ikke har givet færre rygere? At rygeloven i Irland har
givet 8 pct. flere rygere?
Var det ellers ikke det, som forebyggerne lovede, da forbuddet blev lobbyet
igennem? At rygeforbud ville forbedre folkesundheden?
Jo. Men det kommer vi ikke til at mærke. For sygdomsrisikoen ved passiv rygning er for lille til at kunne måles. Og den er for lille til at forebygge med en så
restriktiv lov. Det er helt rimeligt at beskytte ikke-rygere imod ufrivillig irritation og lugtgener fra tobaksrøg – men der er intet argument for at have en lov, der forbyder borgere at udsætte sig for røg frivilligt. recession: tilbagegang i økonomisk aktivitet
1
7
103244.indd 7
29/06/11 12.35
40
45
50
55
60
Aktiv rygning kan være farligt, ja – det ved alle. Men passiv rygning udgør
ikke nogen folkesundhedsfare. Og slet ikke kortvarig røg-udsættelse. Tobaksrøg er
ikke en giftgas, som forebyggerne antyder. Hvis der eksisterer en sygdomsrisiko ved passiv rygning, skal den findes efter
50-60 års tung, daglig udsættelse for røg. Måske … for mange videnskabsfolk
tvivler stadig. Derfor skyder vores rygelov over målet. Så hvad har regeringen tænkt sig? Skal den lille virksomhed fortsat forbydes at
holde julefrokost med røg efter maden? Må bestyrelsen ikke nyde en velfortjent
cigar på restauranten efter et godt regnskabsår? Kan familiemiddagene stadig ikke
afholdes på restaurant? Må musikere og publikum stadig ikke ryge i koncertsale,
der alligevel er indhyllet i røg fra scenen? Må gæster og personale i serveringsbranchen stadig ikke udsætte sig for tobaksrøg, hvis de vil?
Hvis det er regeringens hensigt, må vi forudse flere år med depressionslignende
økonomi. Imens vil dårligt humør, hån, aggressioner, irritation og denormalisering
fortsætte med at underminere sammenhængskraften i Danmark. Væksten i samfundet – både den økonomiske og den innovative – er styret af
befolkningens vilje og humør. Dette humør styrtdykkede i 25 pct. af befolkningen
lige efter august 2007 – herfra forplantede det sig til resten af samfundet. Regeringen kan kickstarte humøret igen ved at give den danske befolkning det
frie valg tilbage. Valget: At udsætte sig for røg eller ej. Og dermed genindføre borgernes lige ret til at være her – rygere så vel som ikke-rygere. Uden at genere hinanden. Dette er regeringens opgave.
8
103244.indd 8
29/06/11 12.35
4. Anders Bodelsen: Alt er tilladt
Teksten er et uddrag af Alt er tilladt, trykt i novellesamlingen Drivhuset, 1965.
Anders Bodelsen (f. 1937), dansk forfatter.
5
10
15
20
25
30
35
Jakob lod hånden glide over en metalgrå Jaguars polerede motorhjelm. Pludselig
kom der et helt nærværende glimt i hans øjne. – Jeg laver en ridse i den, sagde
han.
– Du tør ikke, sagde jeg. Jeg var helt sikker på han ikke turde.
– Ikke en ridse, fortsatte han sin egen tankebane. Et navnetræk.
Han trak en lommekniv frem og grinede til sig selv i lakken. Øjnene var stadig
velopdragne og måske lidt tomme; han havde meget fine hvide tænder.
– Du tør ikke, sagde jeg igen.
– Det er ikke et spørgsmål om at turde, svarede han uden at se op. Det er et
spørgsmål om livsanskuelse.
– Hvorfor gør du det? Jeg valgte at gå uden om det med livsanskuelse, som jeg
ikke rigtig følte mig sikker på.
– Hvorfor ikke?
Han pressede kniven ned i lakken til en lille flage sprang løs. Så førte han
langsomt kniven skråt nedad og lod den tilsidst bøje bagud til et elegant kursiveret
J. Han stod roligt og koncentreret over det som om det var et stykke sløjdarbejde
han udførte, men samtidig dækkede han for den arbejdende hånd ved at gøre ryggen bred.
– Hvorfor gør du det? spurgte jeg igen og flyttede mig samtidig lidt væk. Hvis
han blev taget kendte jeg ham ikke.
Han gik over til dobbelt-v’et: Spørg aldrig hvorfor, svarede han ret docerende1. Spørg hvorfor ikke? Han så smilende op på mig: Hvorfor ikke?
(...)
– Sig mig en gang: Hvem afgør i grunden hvad der er rigtigt og forkert? spurgte Jakob, samtidig overdrevent pædagogisk og som om han virkelig ventede at
kunne blive belært.
Jeg overvejede. Hans spørgsmål var så abstrakte.
– Dine forældre?
Nu blev det for konkret.
– Rektor?
Det var ikke et svar værd.
– Gud? Du tror på Gud?
Bestemt ikke. Jeg kiggede rundt over Rådhuspladsen som om jeg ventede at
finde den beslutningsdygtige blandt de bøjede skikkelser i blæsten.
– Altså du selv. Har du nu nogensinde tænkt over hvad der er rigtigt og forkert?
Vi får noget stukket ud, som vi har at holde os til, og så skal vi helst ikke tænke
mere over det. Men tænker vi alligevel lidt mere over det, så forsvinder det altsammen op i den blå luft. Han gjorde en håndbevægelse op mod den smukke storhim docerende: belærende
1
9
103244.indd 9
29/06/11 12.35
40
45
50
mel. – Pludselig er der ikke længere noget der hedder rigtigt og noget der hedder
forkert. Man gør hvad man gør, og alt er tilladt.
– Men hvis man blir straffet? Jeg følte mig fantastisk dum.
– Det er loven, forklarede han. Tilfældige små menneskers tilfældige små love. Men ikke mine, for jeg har ingen. Og så længe de ikke får mig, har jeg intet galt
gjort, for jeg har ikke skadet mig selv. Den fuldendte forbrydelse er ingen forbrydelse.
– Som han stod og gestikulerede kunne jeg godt se han var lidt komisk. Men
han var ikke nær så komisk som for eksempel rektor når han stod op til morgensang og forklarede hvor i gården hver enkelt klasse skulle stille deres cykler. Faktisk havde jeg tænkt over det han sagde, og jeg var også sprunget fra konfirmationsforberedelsen. Gud eksisterede ikke, det var jeg med på, jeg havde bare ikke
forestillet mig det førte så meget med sig. Jeg følte stadig det var forkert at ridse i
bilens lak og vælte konens frugt. Men som i kortslutning indså jeg, at teoretisk
havde Jakob ret. Og den slags folk der begyndte med at sige, at én ting er teori og
noget andet praksis, de endte altid med at sige ét eller andet jeg absolut ikke var
med på.
10
103244.indd 10
29/06/11 12.35
White, Black, Yellow(reklamefortøjfirmaetBenetton,1996) .
11
103244.indd 11
29/06/11 12.35
Lighed for enhver pris?(kampagneplakatforVenstresUngdom,2009) .
12
103244.indd 12
29/06/11 12.35
Susanne tjener kassen...(reklameforfagforeningenFTF,2011) .
13
103244.indd 13
29/06/11 12.36
103244.indd 14
29/06/11 12.36
103244.indd 15
29/06/11 12.36
Undervisningsministeriet
103244.indd 16
29/06/11 12.36