1. No category

PSYKIATRISKE PROBLEMER I
BEHANDLINGEN
JOHN SCHMIDT, SPECIALLÆGE I PSYKIATRI, KABS
Der er desværre masser af
psykiatriske problemer !!
-
Der er en stigning i antallet af personer med
dobbeltdiagnoser (psykisk lidelse + misbrug)
-
WHO: ”samtidig forekomst hos den samme person af
forstyrrelser forsaget af brug af et psykoaktivt stof og andre
psykiske lidelser”
-
2/3 af mennesker med et misbrug har tillige en psykisk
lidelse
-
Mindst hver anden patient på en psykiatrisk afdeling har et
misbrug
DIAGNOSER
Skizofreni/psykoser
ADHD/ADD/Tourette
Depression/mani
Pers. forstyrrelser
Angst/social
fobi/PTSD/OCD
INDLEDNING
-
Kastebolde i behandlingssystemet (jfr. Politiken)
-
Den mest belastede gruppe – den mest mangelfulde
behandling
-
Stofferne bruges ofte som selvmedicinering
-
Det er vanskeligt at gennemskue om det ”blot” er et misbrug
eller om der også er en psykisk komponent
-
Der skal tages udgangspunkt i diagnosticering af den
psykiske sygdom og samtidig udredning af misbruget
-
Ved psykisk lidelse debuterer misbruget og den psykiske
lidelse tidligt i livet
ANAMNESE
En aktuel journal (epikrise)
Misbrug:
Tager lidt centralstimulantia i ny og næ; supplerer med hash.
ANAMNESE
Nøglen til den psykiske lidelse ligger ofte i misbrugsprofilen
GOD ANAMNESE = GOD BEHANDLING
ANAMNESE
Hvilke stoffer ?
Stimulerende ”upper”
Sløvende ”downer”
Hallucinogener
(Steroider og tobak)
MISBRUGSPROFILEN
Hvornår startede du, hvorlænge har du taget stofferne ?
Lige siden 2. klasse ?
Længste pause (under graviditet, job, fængsel) ? – ændrede du
dig i den forbindelse ? Vred, rastløs, irriteret, trist ?
Så længe du kan huske ?
Siden du flyttede hjemmefra (som 13 årig) ?
MISBRUGSPROFILEN
Hvornår (på dagen) ?
Morgen, formiddag, eftermiddag, aften, nat eller hele tiden ?
Ligger din chillum klar på sengebordet ?
Er der pauser under ferier, arbejde, når du har børnene eller ved
besøg hos svigermor ?
MISBRUGSPROFILEN
Hvor meget samt hvilken type (indtager du) ?
Genstande (alkohol) ?
Antal piller (ecstacy) ?
Gram (hash)?
Milligram (benzodiazepiner) ?
Mikrogram (LSD) ?
MISBRUGSPROFILEN
Hvordan indtager du stoffet ?
-
Intravenøst (i blodårene)
-
Snifning
-
Rygning (kold røg)
-
Spiser det
-
(Indsprøjtet under huden/i musklen eller i endetarmen)
-
Stoffet skal hurtigst muligt til hjernen !!
MISBRUGSPROFILEN
Hvorfor (indtager du stoffet) ?
Dette er meget VIGTIGT !
-
For at dæmpe stemmerne ? (hvilke stemmer; hvad siger
den/de ?; taler de om dig eller til dig ?) – hvornår kom de (før
efter….) er det stoffernes skyld ?
-
For at tage de grimme syner væk (hvilke billeder ?)
-
For at dæmpe vrede, uro eller irritabilitet
-
For at blive mere rolig, koncentreret og fokuseret ?
-
For at dæmpe angsten (hvilken form for angst ?)
MISBRUGSPROFILEN
Nøglen til den psykiske lidelse ligger tit i misbrugsprofilen.
Alt for mange gode oplysninger går tabt såfremt man ikke har
kendskab til en fyldestgørende misbrugsprofil
GOD ANAMNESE = GOD BEHANDLING
SOCIAL FOBI
-
30-årig mand med stort hash forbrug (10 gram
dagligt/bong/90´er). Røget så meget hver eneste dag
igennem 14 år. Fra morgenstunden. Startede som 14 årig og
røg dagligt 4 gram efter en måned !
-
Mor tog livet af sig da han var 16 år, hun var depressiv, far
lever i Jylland og er alkoholiker
-
Trak sig i sociale situationer helt fra 10 års alderen
-
Rødmede og svedte i håndfladerne, skulle tisse og fik tillige
hjertebanken i mødet med andre mennesker – alene af den
grund har han ikke påbegyndt nogen uddannelse
-
Hash virkede øjeblikkeligt og han kunne konfrontere andre
mennesker. Drikker 30 – 40 genstande om ugen aktuelt og
dette gennem de sidste 8 måneder efter en nær vens død
SOCIAL FOBI
-
Op mod 5 - 7 % af befolkningen lider af social fobi
-
Starter i tidlig ungdom – ligesom misbruget ?
-
Anderledes end generthed idet man forsøger at skjule
angsten
-
Undgåelsesadfærd
-
Dårligere uddannelse og jobs
-
Isolation; ofte ikke i parforhold
-
Lavt selvværd, depression
SOCIAL FOBI – og stoffer
-
Ofte alkohol (og benzodiazepiner) – virker samme sted i
hjernen
-
Hash
-
Får aldrig udsat sig for det angstvoldende
-
Meget mindre tilgængelig for KAT (kognitiv adfærds terapi)
-
Mange bliver alkoholikere
SOCIAL FOBI - behandling
-
Hvordan gik det så ?
-
Opstartede i antidepressiv behandling (Sertralin) og kognitiv
behandling via psykolog (+ eksponering)
-
Lyrica (600 mg) med god effekt
-
Har nu i næsten 3 måneder ”kun” røget 2 joints dagligt
(bemærk ”måden”)
-
Sover langt bedre – men der er stadig angstsymptomer
-
Campral + Antabus
SKIZOFRENI
-
34-årig mand – oprindeligt fra Pakistan; kom til Danmark som
22-årig
-
Mor var ”mystisk” og væk i lange perioder fra hjemmet
-
Han var skolens dygtigste elev
-
Han fik en svær depression i 20 års alderen som stort set
ikke kunne behandles
-
Tiltagende tanker om at han bliver forfulgt og aflyttet
-
Stemmerne kommenterer hans gøren og laden (3. person)
-
Hash og ikke mindst ryge-heroin giver ham ro
SKIZOFRENI
-
Debuterer i 20 – 30 års alderen (tidligst hos mænd)
-
Omkring en procent af befolkningen
-
Positive symptomer: vrangforestillinger, tankeforstyrrelser
og hallucinationer
-
Negative symptomer: tilbagetrækning, kontaktforstyrrelser,
isolation, passivitet
-
Opioider + hash (”downere”)
SKIZOFRENI – og stoffer
-
Bevirker yderligere psykotisk symptomer (Dopamin);
hallucinationerne bliver mere livagtige
-
Nedsætter compliance (tager ikke medicinen som ord.)
-
Flere og mere langvarige indlæggelser
-
Ringere prognose
-
Øget risiko for død – især selvmord
-
Dårligere madvaner, søvnvaner, tandlæge, læge (sår og
hygiejne)
-
Øget risiko for kriminalitet og vold – socialkontorer, ved
konsultationer hos behandlerne, på
behandlingsinstitutionerne m.v.
SKIZOFRENI - behandling
-
Hvordan gik det så ?
-
Substitutionsbehandling med Subutex
-
Depotbehandling med Risperdal (50 mg hver 14. dag)
-
Sidemisbruget er nedsat, men han ryger stadig hash (1 gram
dagligt, joint, om aftenen for søvn)
ADHD/ADD
-
29-årig mand (far var depressiv og alkoholafhængig)
-
Gået i otte forskellige folkeskoler (slagsmål); aktuelt i lære
som glarmester men STORE problemer med impulsivitet
-
Altid ”krudt i røven”, svømning, fantastisk til at tegne
-
Har aldrig færdiggjort noget som helst; 9 uddannelser
-
Svingende humør, aggressiv ved alkoholindtag, domme for
vold, fartbøder, indbrud i teenagealderen
-
Kan sidde 100 % koncentreret og spille WOW, men kan ikke
være sammen med sin 5-årige søn i mere end 20 minutter
-
Militæret var den bedste tid – indtil spyt på sergent !
-
Falder i søvn af kokain, amfetamin giver ro og overblik
ADHD/ADD
-
En hjernesygdom helt på linie med de andre psykiatriske
sygdomme. Kendt i mange år (1902) – medicin i 40 – 50 år
-
Dopamin - primært frontallapper (executiv funktioner)
-
Hyperaktivitet, impulsivitet, uopmærksomhed (7-12 år)
-
Stor grad af arvelighed; stor risiko for misbrugsproblemer
-
Omkring 100.000 voksne i Danmark (ca. 3-5 %)
-
Kvinderne (tit ADD) har andre symptomer end mændene
-
Mindst 70 % har samsygelighed med anden psykiatrisk
diagnose
ADHD/ADD – og stoffer
-
Kokain (dopamin)
-
Amfetamin (dopamin)
-
Hash dæmper mental hyperaktivitet
-
Husk efter centralstimulantia (kokain, amfetamin og ecstacy)
tit depression (serotonin)
-
Der blandes meget tit med alkohol – farligt !
ADHD/ADD - behandling
-
Hvordan gik det så ?
-
ASRS- skema (scorer maksimalt) + skema til mor (ADHD-RS)
-
Opringning til klasselærer – ”jeg har tit tænkt på….”
-
Samtale med mester (glarmesteren)
-
Stroops-test samt uddybende spørgsmål
-
I behandling med 90 mg Methylphenidat (Kapsler 50 + 40 mg
Medikinet CR) – virker således i 12-14 timer
-
Meget mere rolig i trafikken (GPS). Mindre aggressiv.
-
Tilbage på sin læreplads igen – mester glad !
-
Sønnens tegning !
KONKLUSION
-
God anamnese – god behandling (amfetamin i ny og næ)
-
”Nøglen” til den psykiske lidelse ligger ikke sjældent gemt i
deres misbrugsprofil
-
Der er MASSER af information hos den stofmisbrugende
-
Tværfaglig udredning – herunder en grundig psykiatrisk
udredning for bedre behandling
-
Misbruget har stor indvirkning på sygdomsforløbet – dels
forværres symptomerne dels ser man tit, at den enkelte ikke
taget medicinen mere og dermed forværres de psykiske
symptomer
KONKLUSION
-
Det tjener ikke noget formål bare at behandle misbruget hvis
man ikke samtidigt behandler den tilgrundliggende psykiske
lidelse
-
Det svarer til at lægen gerne hjælper med medicin med
sukkersygen, men ikke vil give medicin eller anden hjælp
mod det forhøjede blodtryk
-
Det er mere regelen end undtagelsen at der er psykiske
problemer i forhold til brugeren der søger hjælp – det er også
ofte set, at når misbruget stopper kommer der de
underliggende symptomer frem (angst, ADHD, psykose og
depression)
HUSK HUSK
Nøglen til den psykiske lidelse ligger tit i misbrugsprofilen.
Alt for mange gode oplysninger går tabt uden en ordentlig
undersøgelse af misbrugsprofilen.
Man skal slet ikke nødvendigvis være sundhedsfaglig for at
udspørge den enkelte om misbrugsprofilen – på den grundige
måde !
GOD ANAMNESE = GOD BEHANDLING